Kendelse af 28-02-2018 - indlagt i TaxCons database den 24-03-2018

Faktiske oplysninger

Klageren har drevet virksomhed med udlejning af ejendomme beliggende i [by1] og [by2], og han har herudover drevet konsulentvirksomhed.

Klageren er efter det oplyste oprindeligt uddannet bankmand og har tidligere været meddirektør i en bank i [by3] i [USA] og senere i [Tyskland]. I foråret 1994 har han oplyst, at han fik arbejde som kontorleder i [by4] i Letland for [virksomhed1]. Det er videre oplyst, at klageren på dette tidspunkt netop var vendt hjem fra Baltikum, hvor han havde hjulpet en kammerat med at finde landbrugskalk, og interessen for jobbet ved [virksomhed1] blev vakt heraf. Klageren tiltrådte stillingen hos [virksomhed1]/[...] Kontor, [virksomhed2] den 1. april 1994 med henblik på at blive udsendt som repræsentant til [by4] i Letland i en periode på femten måneder frem til den 30. juni 1995. I denne periode skulle klageren efter det oplyste bistå [virksomhed1] med at finde projekter og opgaver i Letland til [...] by og en række nordjyske virksomheder, men på grund af travlhed blev ansættelsen forlænget af flere omgange.

Det er oplyst, at formålet med udsendelsen var at skabe et fundament for, at danske virksomheder kunne etablere sig i Letland og efterfølgende bistå virksomhederne med en sådan etablering. Formålet var også at rådgive virksomhederne om relevante lettiske forhold og bistå virksomheder, som allerede havde etableret sig i Letland, med forskellige praktiske opgaver.

Resultatet af klagerens virksomheder er oplyst til følgende:

Resultatet i 2009 – 2011 er før ændringer foretaget af SKAT.

Klageren har forklaret vedrørende sine virksomheder, at han i mange år har arbejdet som freelance konsulent i Letland. Hans opgaver har været at finde nye opgaver, som bl.a. kunne løses i virksomheden [virksomhed3] Klageren driver ikke virksomhed indenfor bestemte brancher, men bistår de virksomheder, der ønsker at etablere sig i Letland, eller som har etableret sig og er blevet bogføringspligtige i Letland.

Gennem årene har [virksomhed3] efter det oplyste været klagerens største kunde, men han har bl.a. også udført arbejde for selskabet [virksomhed4] og [virksomhed5], uden dog at have fået løn eller anden indtjening fra sidstnævnte selskaber, idet klageren har arbejdet for dem på vegne af [virksomhed3]

Med hensyn til [virksomhed3] er der tale om tre selskaber:

Selskabet [virksomhed3] (Vat nr. [...01]) blev ifølge klageren oprindelig stiftet og ejet af [virksomhed1]. Firmaet laver virksomhedsrådgivning m.m. og havde oprindelig til opgave at finde opgaver til nordjyske virksomheder i [by4]. Efter det oplyste blev selskabet på et tidspunkt solgt til [person1]. Klageren har til SKAT oplyst, at han har adgang til firmaets konti via Home-banking.

For [virksomhed6] (VAT nr. [...99]) har klageren fremlagt et officielt dokument, der oplyser at [...] (bestyrelsen) er [person2], [adresse1], [by4]. Ifølge dokumentet har selskabet en kapital på 2000 LVL og klageren er Prokurist i selskabet.

Selskabet har i 2010 og 2011 efter det oplyste beskæftiget sig med udlejning af arbejdskraft til [virksomhed8]. Klageren har stået for udbetaling af løn til de ansatte, og andre administrative opgaver i Danmark, og han har adgang til firmaets konti via Home-banking. Ifølge klageren er lønudbetalingen somme tider foregået kontant, da de ansatte ikke havde dansk personnummer og konto i pengeinstitut.

For [virksomhed7] S.M.B.A. er det oplyst, at selskabet er stiftet af klageren og [person2]. Klageren er med, fordi der skulle være en dansker involveret. Klageren har oplyst, at selskabet er ejet af [person2] og nogle russere.

Klageren har efter det oplyste stået for alt det administrative i selskabet indtil september/oktober 2012, hvor han tog hele selskabets bilagsmateriale, computer m.m. med til Letland og afleverede det til [person2]. Klageren har adgang til selskabets konti via Home-banking. Selskabet har indgået entreprisekontrakt med [virksomhed8]. [person2] har sørget for at skaffe folkene, og klageren udført det administrative arbejde i selskabet. Der er efter det oplyste ikke foretaget egentlig bogføring for selskabet. Klageren har desuden oplyst, at han har en gammel mundtlig aftale med [virksomhed3] om, at han skal have 50 pct. af overskuddet af de opgaver, som han skaffer selskabet.

Klagerens egen virksomhed har givet underskud hvert år i det seneste årti, men ifølge klageren har han en del igangværende arbejder, som bør kunne give en fremtidig indtægt. Han har oplyst, at han bevidst undlod at fakturere, da han i så fald skal indtægtsføre beløbet uanset hvornår han får pengene. Han har skønnet, at der i år og de næste år vil være en indtægt på 3-400.000 kr. pr. år.

SKAT har ved en tidligere sagsbehandling foretaget ændringer af klagerens indkomst for indkomstårene 2007, 2009, 2010 og 2011 samt momstilsvaret for afgiftsperioderne 2010 – 2011 vedrørende bankindsætninger og hævninger på klagerens danske bankkonti. Der henvises til Landsskatterettens journal nr. [...] og [...].

SKAT har for klagerens udenlandske konti modtaget kontoudtog for følgende:

> Kontoudtog for konto [...03] for perioden: 01.01.2006 til

07.10.2013. Der er bevægelser i perioden 17.04.2007 til 21.09.2013 Konto i valutaen: DKK > Kontoudtog for konto [...07] for perioden: 01.01.2006 til

07.10.2013. Der er bevægelser i perioden 11.01.2006 til 02.08.2013. Der er en saldo pr. 01.01.2006, og kontoen er dermed ældre end 2006. Konto i valutaen: LVL > Kontoudtog for Konto [...15] for perioden: 15.02.2008 (kontoens oprettelse) til 07.02.2011 (hvor kontoen tilsyneladende lukkes) Konto i valutaen: USD > Kontoudtog for kontoen [...02] for perioden: 01.01.2006 -

07.10.2013. Konto i valutaen: EUR. Der er ingen bevægelser vist på kontoudtoget

Kontoudtog vedrørende følgende aftaleindskud:

[...09]: Indskud på 325.000 DKK i perioden 04.02.2008 til 04.08.2008

[...52]: Indskud på 10.000 LVL i perioden 30.04.2008 til 31.10.2008

[...90]: Indskud på 300.000 DKK i perioden 22.08.2008 til 18.02.2009

[...09]: Indskud på 400.000 DKK i perioden 23.03.2009 til 25.06.2009

SKATs ændringer af klagerens indkomst er på baggrund af oplysninger på de udenlandske kontoudskrifter sammensat således:

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens indkomst på baggrund af indsætninger på hans bankkonti i Letland for indkomstårene 2006-2011 med henholdsvis 313.730 kr. i 2006, 357.390 kr. i 2007, 459.021 kr. i 2008, 203.166 kr. i 2009, 186.431 kr. i 2010 og 86.744 kr. i 2011.

Indsætninger på konti i Letland, som er foretaget af [virksomhed3] eller andre firmaer

SKAT har konstateret følgende indsætninger.

Kalenderåret 2006

Konto [...07]

Kalenderåret 2007

Kalenderåret 2009

Kalenderåret 2010

Det danske skattesystem bygger på globalindkomstprincippet, hvorefter beskatning i henhold til statsskattelovens § 4 omfatter indkomst uanset hvor i verden den er tjent.

I relation til dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 4 er klagerens skattemæssige hjemsted Danmark, da han her har sin faste bopæl, familie og på anden måde har den stærkeste tilknytning.

Klageren har tidligere oplyst, at han ikke har betalt skat i Letland.

Indsætninger på i alt 636.381 kr. for betaling af ydelser, som klageren har udført for forskellige firmaer i Letland er skattepligtige for klageren, og SKAT har derfor forhøjet indkomsten med 636.381 kr. vedrørende dette punkt.

Indsætninger på klagerens konti i Letland, som er foretaget af andre personer end klageren

SKAT har konstateret, at personer i Letland har indsat beløb på klagerens lettiske konti i årene 2006 til 2011. Der er ved nogle af indsætningerne på kontoudtogene oplyst teksten ”job helping”.

SKAT har konstateret følgende indsætninger i denne kategori:

Indkomståret 2010, konto [...07]:

Indkomståret 2011, konto [...07]:

SKAT anser, at indsætningerne på (23.431 kr. + 12.744 kr.) i alt 36.175 kr. stammer fra ydelser, som klageren har udført for de pågældende personer i Letland, hvorfor beløbene er skattepligtige.

Indsætninger på klagerens konti i Letland, som er foretaget af ham selv

Der er konstateret følgende indsætninger på konti i Letland, hvor klageren selv står som indbetaler:

Kalenderåret 2006

Konto nr. [...07]

Kalenderåret 2007

Konto nr. [...07]

Konto nr. [...03]

Kalenderåret 2008

Konto nr. [...07]

Konto nr. [...10]

Konto nr. [...03]

Kalenderåret 2009

Konto nr. [...07]

Konto nr. [...03]

Kalenderåret 2010

Konto nr. [...03]

Kalenderåret 2011

Konto nr. [...03]

Det er ikke oplyst til SKAT, hvorfra disse indsætninger stammer. SKAT kan ikke se tilsvarende hævninger på danske konti eller anden kilde, hvor beløbene stammer fra. SKAT anser derfor kilden til indsætningerne som værende betaling af konsulentarbejde, som klageren har udført i Letland eller andre steder.

Klageren har ikke dokumenteret, at indsætningerne er sket med midler, som oprindeligt stammer fra et kreditforeningslån, som klageren og hans ægtefælle optog på et tidligere tidspunkt.

SKAT har kun i et enkelt tilfælde konstateret overførsel af lånte midler, og det var i den tidligere afgørelse af 04. juni 2013, hvor det blev dokumenteret, at 454.000 kr. vedrørte tilbagebetaling af et lån.

Klageren og hans ægtefælle har optaget et kreditforeningslån i juli 2007, som er afregnet med 1.062.282,97 kr. Provenuet er overført til konto [...80]. Fra denne konto er der overført følgende beløb til Letland:

Den 23. oktober 2007 fik klageren 454.000 kr. retur fra Letland, hvilket fremgår af indsendte bilag. Herudover er der ikke fremlagt dokumentation for låneoptagelser i Danmark, hvor provenuet er overført til Letland.

SKAT har gennemført ændringerne i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, da SKAT har anset klageren for at have handlet forsætligt eller groft uagtsomt ved at undlade at selvangive indtægterne.

Renteindtægter af aftaleindskud

Der er på klagerens konti konstateret indsætninger, som er renteindtægter af hans aftaleindskud.

Der er på konto [...03] tilskrevet renter med 6.243 kr. i indkomståret 2008 og 8.245 kr. i indkomståret 2009.

På konto [...27] er der for indkomståret 2008 tilskrevet et beløb på 680 kr. i renter.

Renteindtægterne er ikke selvangivet, og SKAT har derfor forhøjet indkomsten med 6.923 kr. i indkomståret 2008 og 8.245 kr. i indkomståret 2009, i alt 15.168 kr.

Ved retsmødet i Landsskatteretten anførte SKAT blandt andet, at Skatteankestyrelsens indstilling overordnet kunne tiltrædes, og SKAT fastholdt de tidligere skriftlige indlæg. Det er således kun klageren, som har haft adgang til at hæve på bankkontoen.

Klageren er som tidligere bankdirektør klar over, hvordan der skal foretages registreringer på mellemregning. Der mangler i det hele dokumentation for, at der består en mellemregningskonto. [finans1] har ikke i deres mail bekræftet eksistensen af mellemregningskonti, og alt materiale vedrørende disse mellemregningskonti er tilsyneladende forsvundet. SKAT tvivler på, at klageren har haft store midler stående på mellemregningskonti, for han har ikke selvangivet renteindtægter vedrørende sådanne.

Det er stadig SKATs opfattelse, at klageren har optrådt mindst groft uagtsomt, da han ikke har selvangivet indkomst vedrørende sin konsulentvirksomhed og de konstaterede bevægelser på bankkontiene.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har principalt fremsat påstand om, at forhøjelserne for indkomstårene 2006-2009 er ugyldige. Han har subsidiært fremsat påstand om, at de foretagne forhøjelser for årene 2006 – 2011 skal nedsættes med følgende beløb:

Repræsentanten har anført følgende bemærkninger:

”Til støtte for den nedlagte påstand gøres det helt overordnet i første række gældende, at der ikke er grundlag for at beskatte [klageren] af de i sagen omhandlede renteindtægter og indsætninger på [klagerens] konti i Letland i indkomstårene 2006-2011 i henhold til bestemmelsen i statsskattelovens § 4, idet de selvangivne indkomster i indkomstårene 2006-2011 er materielt korrekte. Det er ikke korrekt, at de indsatte beløb på [klageren] konti i Letland udgør indkomst, der skal beskattes.

SKATs afgørelse er baseret på et forkert faktuelt grundlag. SKAT har blandt andet fejlagtigt lagt til grund, at [klageren] har modtaget indkomstskattepligtige overførsler, idet der rettelig i vidt omfang er tale om interne overførsler af allerede beskattede midler mellem [klagerens] egne konti, ligesom en del øvrige indsætninger er sket med midler, som [klageren] ikke er rette indkomstmodtager af. Endelig er en del af de øvrige indsætninger sket med midler, som [klageren] også allerede er blevet beskattet af, eller med midler som er skattefri. Der er derfor ikke grundlag for at beskatte [klageren] af indkomst ud over det af ham selvangivne.

Flere af de i sagen omhandlede indsætninger på [klagerens] konti fra [virksomhed3] er således foretaget som led i, at [klageren] varetog administrative opgaver for virksomheden. Det er blandt andet sket, at midler er overført fra [virksomhed3] til [klagerens] konti med henblik på, at [klageren] kunne udbetale lønninger og betale udgifter på vegne af [virksomhed3] svarende til de overførte beløb.

Det bemærkes i den forbindelse, at [person2] har stået for en del af den daglige drift af virksomheden uden for Danmark. [person2] lånte på et tidspunkt nogle penge af [klageren], som hun efterfølgende tilbagebetalte til [klageren]. Dette er årsagen til, at [person2] står som indbetaler på nogle af indsætningerne.

Derudover er nogle af indsætningerne sket med midler, som oprindeligt stammer fra et kreditforeningslån, som [klageren] og hans hustru optog på et tidspunkt, hvor de ikke havde brug for pengene. Formålet med låneoptagelsen var, at [klageren] ville investere dem i Letland, og pengene blev derfor indsat på lettiske bankkonti.

Det gøres gældende, at de i sagen omhandlede indsætninger dermed ikke udgør ubeskattede midler, der skal beskattes, som fejlagtigt antaget af SKAT. Det er forkert, at SKAT i sin afgørelse har lagt til grund, at de forskellige indsætninger er skattepligtige betalinger for konsulentarbejder, som [klageren] har udført for firmaer og personer i Letland.

På den oplyste baggrund gøres det videre i anden række gældende, at der under alle omstændigheder ikke er grundlag for at genoptage [klagerens] skatteansættelser for indkomstårene 2006-2009 ekstraordinært med henvisning til reglen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. [Klageren] har ikke handlet hverken forsætligt eller groft uagtsomt, idet han netop ikke har undladt at selvangive skattepligtig indkomst.

Indkomstårene 2006-2009 er derfor forældede i henhold til ligningsfristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, idet SKATs forslag om at ændre [klagerens] skatteansættelser for indkomstårene 2006-2009 er dateret den 1. maj 2014, hvilket er senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårenes udløb.

Det bemærkes i den forbindelse særligt, at det for ekstraordinær genoptagelse af en skatteansættelse er en betingelse, at der foreligger en kvalificeret og positiv fejl, som kan tilregnes den skattepligtige eller dennes repræsentant som forsætlig eller groft uagtsom. En positiv fejl rummer de forhold, hvor den afgiftspligtige enten svigagtigt har fortiet oplysninger eller direkte har meddelt urigtige oplysninger.

Suspension forudsætter altså, at den skattepligtige forsætligt, det vil sige med viden eller vilje, eller ved grov uagtsomhed har forholdt oplysningerne fra SKAT. Denne betingelse er ikke opfyldt i nærværende sag. Det bemærkes i den forbindelse også, at skatteforvaltningslovens § 27 er en suspensions- og undtagelsesregel til skatteforvaltningslovens § 26 og skal derfor fortolkes indskrænkende.

Det gøres således sammenfattende gældende, at de af SKAT foretagne forhøjelser af [klagerens] skatteansættelser for indkomstårene 2006-2011 hviler på forkerte grundlag og fører til åbenbart urigtige og urimelige resultater for [klageren]. SKATs slutninger om, at [klageren] skal indkomstbeskattes af indsætningerne, er forkerte. Under alle omstændigheder er forhøjelserne for indkomstårene 2006-2009 ugyldige som for sent foretaget”.

Repræsentanten har til Skatteankestyrelsen indsendt supplerende indlæg, hvoraf følgende fremgår:

[Klageren] er oprindeligt uddannet bankmand og har tidligere været meddirektør i en bank i byen [by3] i [USA] og senere i [Tyskland]. I foråret 1994 valgte han imidlertid at skifte branche, da han efter ansøgning fik arbejde som kontorleder i [by4] i Letland for [virksomhed1]. På daværende tidspunkt var [klageren] netop hjemvendt fra Baltikum, hvor han havde hjulpet en kammerat med at finde landbrugskalk, og interessen for jobbet ved [virksomhed1] blev vakt heraf.

[Klageren] tiltrådte stillingen ved [virksomhed1]/[...] Kontor, [virksomhed2], pr. den 1. april 1994 med henblik på at blive udsendt som repræsentant til [by4] i Letland i en periode på femten måneder frem til den 30. juni 1995. I de femten måneder skulle [klageren] bistå [virksomhed1] med at finde projekter og opgaver i Letland til [by5] by og en række nordjyske virksomheder, men på grund af travlhed blev [klagerens] ansættelse forlænget af flere omgange.

Formålet med udsendelsen af [klageren] til Letland var med andre ord at skabe et fundament for, at danske virksomheder kunne etablere sig i Letland og efterfølgende at bistå virksomhederne med en sådan etablering. Formålet var også at rådgive om for virksomhederne relevante lettiske forhold og at bistå virksomheder, som allerede havde etableret sig i Letland, med forskellige praktiske opgaver. [klagerens] ansættelseskontrakt af den 6. april 1994 fremlægges som bilag 2.

[virksomhed3] (lettisk selskab)

Indtil 1998 var [...] Kontor ikke juridisk registreret i Letland. Det var blot aftalt med [by4] bystyre ([by5] og [by4] var i Sovjettiden blevet venskabsbyer), men da [virksomhed1] i 1998 ønskede, at der skulle ske en juridisk registrering af kontoret i Letland, blev selskabet [virksomhed3], VAT-nr. [...01], stiftet. Formålet var at drive projektaktiviteterne og virksomhedsrådgivningen i øvrigt i selskabsregi. Aktiviteten i [virksomhed3] var således virksomhedsrådgivning, ligesom selskabet også havde til formål at finde opgaver til danske og især nordjyske virksomheder i [by4] i Letland.

I foråret 1999 - således efter en periode på cirka fem år - valgte [virksomhed1] imidlertid at nedlægge kontoret og dermed også selskabet i [by4], da kommunen ikke længere anså det for muligt at finde et tilstrækkeligt antal lettiske projekter. Da [klageren] derimod så potentiale i at fortsætte aktiviteterne i Letland, fik han lov at overtage kontoret og selskabet. [Klageren] solgte dog kontoret og selskabet videre til en lettisk statsborger ved navn [person2].

[Klageren] traf [person2] første gang tilbage i 1994, hvor han kom til Letland som udsendt af [virksomhed1]. [klageren] mødte [person2] igennem en slags "dansker-klub", hvor hun kendte nogle af de andre i fællesskabet. [Klageren] og [person2] bibeholdt herefter kontakten, og hun udtrykte senere hen ønske om at drive forretninger i selskabsregi.

I forbindelse med [person2]s køb af [virksomhed3] aftalte [klageren] og [person2], at [klageren] skulle bistå [person2] med at finde opgaver til selskabet gennem de mange kontakter, som [klageren] havde etableret gennem sin ansættelse ved [virksomhed1]. [person2] skulle samtidig selv opsøge og besøge forskellige virksomheder, som selskabet kunne indgå aftaler med.

[Klageren] og [person2] aftalte i foråret 1999 videre mundtligt, at hvis det lykkedes [klageren] at skaffe selskabet opgaver via sine kontakter, skulle [klageren] vederlægges herfor med 50 % af overskuddet fra de opgaver, som han skaffede virksomheden, og han ville desuden fa refunderet de udgifter, han havde afholdt til at få ordren på opgaven. Omvendt ville [klageren] ikke modtage noget honorar, hvis det ikke lykkedes ham at skaffe nye opgaver til selskabet, ligesom han heller ikke ville få refunderet sine udgifter i forsøget på at skaffe opgaver. [klageren] og [person2] indgik den 28. februar 2000 tillige en skriftlig aftale herom. Aftalen fremlægges som bilag 3.

Efter sit ansættelsesophør ved [virksomhed1] i 1999 blev [klageren] således selvstændig med salg af sine konsulentydelser til [virksomhed3] i Letland. Det betød på den anden side også, at [klageren] måtte betale [person2], hvis han ønskede hendes, hendes mands eller [virksomhed3]-kontoret tilknyttede personers bistand til opgaver, som skulle udføres med relation til [klagerens] konsulentvirksomhed.

Som bilag 4 fremlægges kontoudskrifter fra [klagerens] konto [...07] i den lettiske bank [finans2] for 2006-2013, hvoraf det blandt andet fremgår, at [person2] har overført pengebeløb til [klagerens] konto.

Som bilag 5 fremlægges i forlængelse heraf også en e-mail af den 7. juli 2014, hvori [person2] bekræfter, at hun lånte omkring LVL 3.200 af [klageren] i årene 2007-2009. Videre fremlægges som bilag 6 en e-mail af den 20. maj 2014, hvori [person2] bekræfter, at hun i 2010 købte diverse møbler og effekter af [klageren] privat for i alt omkring LVL 3.000, og derfor i årene 2010 og 2011 indbetalte afdrag herfor på [klagerens] konto.

I 2001 havde [klageren] en omsætning ved salg af sine konsulentydelser i Letland på kr. 144.000, mens omsætningen i 2002 var kr. 115.120. Der har på intet tidspunkt været ansatte hos [klageren], hvorfor han ikke har afholdt udgifter til aflønning af ansatte medarbejdere. [Klageren] har derimod afholdt en del udgifter til ad hoc hjælp og særligt til rejser samt kost, logi og småfornødenheder i forbindelse med sin søgen efter nye opgaver til [virksomhed3]

Det bemærkes i den forbindelse, at Landsskatteretten ved kendelse af den 14. juni 2006 godkendte det af [klageren] selvangivne fradrag i 2001 og 2002 for udgifter til husleje i [by4] efter en bemærkning om, at [klagerens] konsulentvirksomhed af skattemyndighederne er karakteriseret som selvstændig erhvervsvirksomhed. Landsskatterettens kendelse af den 14. juni 2006, j.nr. [...], fremlægges som bilag 7.

Selve typerne af de opgaver og projekter, som allerede siden stiftelsen af selskabet blev løst gennem eller i [virksomhed3], spændte vidt. Det var ikke en forudsætning, at den pågældende opgave lå inden for et bestemt brancheområde men blot som sådan et kriterium, at opgaven eller projektet vurderedes at kunne indbringe et overskud. [klageren] driver derfor heller ikke konsulentvirksomhed inden for nogen bestemt branche.

For eksempel påtog [virksomhed3] sig opgaver vedrørende træpiller, EU-paller og tørv, og projekterne kom blandt andet ind ved, at [klageren] som konsulent besøgte en række forskellige virksomheder med henblik på at skabe kontakter. Da [person2] overtog [virksomhed3], var det som anført meningen, at hun ligesom [klageren] skulle søge at få ordrer på konsulentopgaver (ikke handel og investering) ved forskellige virksomhedsbesøg, men det lykkedes hende ikke så godt som forventet.

I 2011 valgte [person2] at sælge [virksomhed3] til en anden lettisk statsborger ved navn [person1], der dengang boede og arbejdede på Cypern. [person1] havde tidligere - fra den 15. maj 2003 og i en årrække - samarbejdet med [virksomhed3] i [by4] og kendte derigennem selskabet og dets aktiviteter. Som bilag 8 fremlægges en e-mail af den 6. juli 2014 fra [person1], hvori hun bekræfter, at hun i dag er eneejer af [virksomhed3] og kontoret i Letland.

Efter [person1] overtog [virksomhed3] fortsatte [klageren] som konsulent for selskabet, hvor han søgte at skabe grundlag for nye ordrer på opgaver, som kunne løses i [virksomhed3]. Ud over at foretage virksomhedsbesøg varetog [klageren] som konsulent nogle af selskabets økonomiske anliggender, og han havde derfor adgang til firmaets to bankkonti i [finans1] via Homebanking.

Til trods for, at [klageren] havde adgang til selskabets bankkonti via Homebanking, har han på intet tidspunkt løst opgaver med relation til [virksomhed3]s regnskaber og regnskabsaflæggelse. [virksomhed3]s bogholderi er altid blevet forestået i Letland af dertil ansatte personer, ligesom også selskabets regnskabsmæssige anliggender m.v. er blevet varetaget af ekstern revisor i Letland. [virksomhed3] er således underlagt ledelse og kontrol af personer, som er fremmede for [klageren].

Som bilag 9 fremlægges en bekræftelse af den 2. september 2013 fra den nuværende revisor i [virksomhed3], [person4], på, at [virksomhed3] er 100 % ejet af [person1], der også er selskabets eneste bestyrelsesmedlem. [person4] bekræfter også, at [virksomhed3] har udarbejdet og indsendt årsrapporter til de lettiske myndigheder i årene 1998-2012, som alle blev accepteret, og at [virksomhed3]s bogholderi altid har foregået i Letland.

Aktiviteten i [virksomhed3] er i dag meget begrænset, og antallet af ansatte på kontoret i [by4] er faldet fra fem-seks mand til nu kun et par stykker. Selskabet ejes fortsat af [person1].

[virksomhed6] (lettisk selskab)

I 2009 fik [klageren] via sit netværk en henvendelse om, at [virksomhed8] A/S i [by6] manglede arbejdskraft til blandt andet pakning af forskellige rodfrugter, der skulle sælges i danske og udenlandske fødevarebutikker. [klageren] videregav oplysninger om denne opgave til [virksomhed3], og [person2] besluttede at registrere et nyt selskab med navnet [virksomhed6] til at indgå en entreprisekontrakt med [virksomhed8] A/S.

Med startdato den 19. juni 2010 stiftede [person2] således det lettiske selskab [virksomhed6], VAT-nr. [...99]0, der havde til formål at udleje arbejdskraft til [virksomhed8] A/S. Selskabet blev stiftet af [person2] alene, der selv var direktør og eneejer af selskabet, mens [klageren] blot havde prokura.

Ligesom det var gældende for det andet [virksomhed3] selskab, var [klageren] som konsulent hyret til at varetage en række administrative opgaver for selskabet, og han havde derfor også adgang til [virksomhed6]s bankkonto i [finans1] via Homebanking. [Klageren] havde derimod heller ikke i relation til [virksomhed6] noget indblik i selskabets regnskaber og regnskabsaflæggelse, der blev varetaget af lettiske personer og selskaber.

I 2011 var det det lettiske selskab [virksomhed10], der ydede regnskabsassistance til [virksomhed6] og som tillige udarbejdede og indgav årsrapport for 2011 og selvangivelser til de lettiske myndigheder.

Som bilag 10 fremlægges en bekræftelse af den 8. oktober 2013 fra revisor [person5] herpå. Revisor [person5] bekræfter samtidig, at [virksomhed6] var registreret i det lettiske selskabsregister den 19. juni 2010 med [person2] som selskabets eneejer og direktør. Videre fremlægges som bilag 11 en e-mail af den 28. august 2013 fra revisor [person5], hvori hun bekræfter, at [klageren] ikke modtog løn eller andre vederlag for arbejde fra [virksomhed6].

[virksomhed6] har således også været underlagt ledelse og kontrol af personer, som er fremmede for [klageren]. Selskabet var aktivt med udlejning af arbejdskraft til [virksomhed8] A/S i 2010 og 2011, men var derimod inaktivt i 2012 og 2013.

[person2] solgte den 28. maj 2013 [virksomhed6] til en anden lettisk statsborger ved navn [person6].

[virksomhed6]. (dansk selskab)

Da udlejningen af den udenlandske arbejdskraft umiddelbart syntes at kunne blive en succes, købte [person2] i 2010 endnu et selskab - et "brugt" S.M.B.A. som blev registreret første gang den 1. januar 2010. Efter vedtægtsændringer den 9. oktober 2010 blev selskabet aktivt, og selskabet fik i den forbindelse navnet [virksomhed6], CVR-nr. [...1]. [person2] erhvervede selskabet med henblik på, at dette selskab skulle administrere arbejdsudlejningen. [Klageren] bistod [person2] med stiftelsen, fordi der skulle være en dansk statsborger involveret, men var ikke økonomisk involveret i stiftelsen af selskabet.

Aktiviteten i [virksomhed6]. bestod derfor især i rekruttering af udenlandsk arbejdskraft via [person2]s og hendes samarbejdspartneres netværk i Østeuropa og udlejning af de lettiske arbejdere til [virksomhed8] A/S.

[Klageren] stod efter aftale med [person2] for det administrative forbundet med løn og moms samt for at udskrive fakturaer for selskabet, men derimod ikke for den øvrige bogføring. I september/oktober måned 2012 valgte han at stoppe. I forbindelse med sin afsked tog [klageren] over to gange alt det i Danmark værende bilagsmateriale og ejendele tilhørende selskabet, herunder en computer, med til Letland for at aflevere det til [person2]. [Klageren] er derfor ikke længere i besiddelse af bilags- eller regnskabsmateriale m.v. vedrørende selskabet.

I den tid, hvor [klageren] varetog det administrative vedrørende løn og moms i [virksomhed6]., havde han adgang til selskabets tre bankkonti i [finans1] via Homebanking.

[virksomhed6]. blev den 27. november 2013 opløst efter konkurs.

Mellemregninger med [virksomhed3] selskaberne

[Klagerens] samarbejde med og samtidige funktion som administrator for [virksomhed3] selskaberne medførte, at der gennem årene opstod store og mange økonomiske mellemregninger mellem [klageren] og selskaberne. Det betød, at der løbende blev overført penge mellem [klageren] og [virksomhed3] selskaberne til udligning af mellemværenderne.

Mellemregningerne var blandt andet en følge af de udgifter, som [klageren] som konsulent havde afholdt med henblik på at få ordren på en ny opgave, og som, såfremt ordren på opgaven efterfølgende tilfaldt et [virksomhed3] selskab, skulle refunderes [klageren] i henhold til den indgåede aftale. [Klageren] havde næsten altid kørselsudgifter, udgifter til oversættelsesarbejde og praktiske undersøgelser m.v. forud for en indkommen opgave. I nogle tilfælde overførte selskaberne penge til [klageren] som forskud til et udlæg.

Ud over udlæg i forbindelse med søgen efter opgaver til selskaberne opstod der også mange mellemregninger som følge af, at [klageren] personligt udlånte penge til betaling af regninger m.v., når likviditeten i selskaberne var ringe. Selv om [klageren] meget nødigt ville blande sin private økonomi med selskabets økonomiske anliggender, viste det sig nogle gange nødvendigt, for at han kunne varetage sine konsulentopgaver for selskaberne på bedste vis.

Uanset hvad årsagen til et opstået økonomisk mellemværende mellem [klageren] og et [virksomhed3] selskab var, blev gælden dog i alle tilfælde bogført på en konto, som løbende blev ud­ lignet og altid opgjort og udlignet ved udgangen af hvert indkomstår. Bogføringsarbejdet for alle tre selskaber blev som anført varetaget af ekstern uvildig revisor, der tillige førte regnskabsmæssig kontrol med de økonomiske transaktioner parterne imellem.

Som bilag 12 fremlægges en bekræftelse af den 15. juni 2014 fra tidligere økonomichef [person7] i [virksomhed3] på, at [klageren] personligt og jævnligt udlånte penge til [virksomhed3] selskaberne, som efterfølgende blev betalt tilbage. Som bilag 13 fremlægges en e-mail af den 8. december 2014 fra tidligere kontorbogholder [person8], hvori hun ligeledes bekræfter, at der var mellemregninger mellem [virksomhed3] kontorerne og [klageren] som følge af af­ holdte udlæg og betalte udgifter for hver af parterne. Som bilag 14 fremlægges også en e-mail af den 23. februar 2015 fra [person2], hvori hun bekræfter, at hun jævnligt førte kontrol med pengestrømmene via egen Homebanking-adgang til virksomhedens bankkonti.

Til eksemplificering af de opståede mellemregninger mellem [klageren] og [virksomhed3] kontorerne fremlægges som bilag 15 en kreditnota af den 22. juli 2010 på kr. 19.006,50 fra AGJ [virksomhed11] A/S vedrørende leje af en container. Udgiften til lejen af containeren blev i første omgang betalt af [klageren] som udlæg for [virksomhed6]. [virksomhed6] blev imidlertid krediteret de kr. 19.006,50, inden [klageren] fik refunderet sit udlæg, hvorfor det krediterede beløb blot blev ført tilbage til [klagerens] konto. Som bilag 16 fremlægges en e-mail af den 29. august 2013 fra [person9] von Elling i [virksomhed11] A/S, hvori hun bekræfter, at [klageren] betalte fakturaen.

Som bilag 17 fremlægges en faktura af den 30. december 2011 på kr. 29.492,12 fra [klageren] for kørsel foretaget som konsulent for [virksomhed6] i 2011.

Som bilag 18 fremlægges derudover en faktura af den 24. september 2009 på kr. 26.765 til [virksomhed9] fra [klageren] på refusion af en række udlæg, som [klageren] havde som konsulent for [virksomhed9] som led i sit konsulentarbejde for [virksomhed3] [klageren] varetog således en række administrative opgaver for [virksomhed9] på vegne af og i samarbejde med [virksomhed3]

Ved udgangen af året 2013 viste mellemregningskontoen mellem [klageren] og [virksomhed3] en gæld på € 19.574,45 i [virksomhed3]s favør, som [klageren] blev anmodet om at betale i marts måned 2014. Som dokumentation herfor fremlægges som bilag 19 en e­ mail af den 16. marts 2014 fra revisor for [virksomhed3], [person4], hvori han beder [klageren] om at indbetale det skyldige beløb til selskabet.

Som bilag 4 er fremlagt kontoudskrifter fra [klageren] konto [...07] i [finans2] bank for 2006-2013, hvoraf det blandt andet fremgår, at [virksomhed3] har overført pengebeløb til [klageren] konto. Som bilag 20 fremlægges kontoudskrifter fra [klagerens] konto LV24 UNLA 0002 0176 1243 3 i [finans2] bank for 2006-2013, hvor det også fremgår, at [virksomhed3] har overført pengebeløb til [klagerens] konto.

Videre fremlægges som bilag 21 en kontoudskrift fra [klagerens] konto [...80] i [finans1] fra 2008. Som bilag 22 fremlægges en kontoudskrift fra [klagerens] konto [...80] i [finans1] fra 2010. Som bilag 23 fremlægges to kontoudskrifter fra [klagerens] konto [...92] i [finans1] fra 2010.

[Klagerens] netværk

Til at bistå sig med særligt oversættelsesarbejde og praktiske undersøgelser i forbindelse med sin søgen efter nye opgaver til [virksomhed3] selskaberne havde [klageren] et netværk af personer, som han som regel kontaktede, når han havde brug for bistand hertil. Derudover havde [klageren] flere samarbejdspartnere, som mere aktivt forsøgte at bistå [klageren] med at skaffe nye opgaver til [virksomhed3] selskaberne.

[Klageren] havde blandt andet to (ulønnede) samarbejdspartnere ved navn [person10] og [person11], der begge hovedsageligt beskæftiger sig med konsulentvirksomhed inden for træ og oversættelsesarbejde. Samarbejdet mellem de tre personer bestod i, at de videregav forskellige opgaver og projekter til hinanden, som de hver især skaffede via deres netværk, men som de vurderede, at de selv var mindst kompetente til at varetage.

Til de mere praktiske opgaver fik [klageren] i årene 2006-2011 særligt hjælp fra to lettiske statsborgere ved navn [person12] og Ms. [person13]. Begge personer hjalp [klageren] og [virksomhed3] selskaberne med at undersøge forretningsmuligheder og andre undersøgelser. Såfremt bestræbelserne fra [person12] og Ms. [person13] førte til, at et [virksomhed3] selskab fik ordren på en opgave, blev de vederlagt herfor af det pågældende selskab.

Det nære samarbejde mellem [person12] og Ms. [person13] og [klageren] førte også til, at [klageren] lånte penge til dem begge, når de var i likviditetsvanskeligheder. I 2010 lånte [klageren] derudover penge til endnu en kontakt i Letland ved navn [person3], der efterfølgende betalte det lånte tilbage til [klageren]. Som dokumentation herfor fremlægges som bilag 24 en e-mail af den 7. juli 2014 fra [person3], hvori hun bekræfter dette.

Overvejelser om investeringer i Letland

I november måned 2005 og igen i juli måned 2007 optog [klageren] og hans hustru, [klagerens ægtefælle], to større kreditforeningslån i Danmark, selvom de ikke umiddelbart havde brug for det. I 2005 fik de udbetalt kr. 316.037,70 til konto og i 2007 kr. 1.062.282,97 til konto [...80].

Som dokumentation for lånet i 2005 fremlægges som bilag 25 en opgørelse af den 11. november 2005 fra [finans3] A/S, hvoraf provenuet fra det nye lån og det udbetalte beløb til konto fremgår. Som dokumentation for lånet i 2007 fremlægges som bilag 26 en e-mail af den 13. marts 2013 fra [navnet på medarbejder] i [finans3] A/S, hvoraf provenuet fra lånet og det udbetalte beløb til konto fremgår.

På de tidspunkter, hvor ægteparret optog lånene, havde [klageren] et ønske om at foretage nogle investeringer i Letland, og i 2007 overførte han derfor en del af låneprovenuet til Letland. Investeringerne blev imidlertid aldrig til noget, og de overførte midler stod derfor blot i lang tid på en konto i Letland.

På grund af sine overvejelser om at foretage investeringer i Letland overførte [klageren] også i februar måned 2008 USD 25.000 til sin konto [...10] i [finans2] bank. Overførslen skete med allerede beskattede midler, som han havde sparet op i kontanter fra dengang han beskæftigede sig som bankmand i [by3] i [USA]. [klageren] opbevarede i en periode nogle af pengene i et pengeskab, som han lånte af sin nære ven og samarbejdspartner, [Navnet på ven].

Som dokumentation for, at [klageren] dengang havde en privat opsparing fra sin tid i [USA] fremlægges som bilag 27 en e-mail af den 27. februar 2014 fra [navnet på ven], hvori han bekræfter, at [klageren] lånte [navnet på vens] pengeskab til opbevaring af pengene i en periode. Som bilag 28 fremlægges kontoudskrifter fra [klagerens] konto [...10] i [finans2] bank for 2008-2011, hvoraf overførslen af USD den 21. februar 2008 fremgår.

Efter nogle år begyndte [klageren] at føre sine penge tilbage til Danmark. [Klageren] kunne imidlertid kun føre pengene tilbage i små portioner, og han valgte derfor at overføre beløb, som lå meget tæt på hinanden - for eksempel kr. 9.000, kr. 9.001 og kr. 9.002 - så han let kunne kende pengene. I enkelte tilfælde har [klageren] benyttet konti tilhørende [virksomhed3], [virksomhed6] og [virksomhed7] S.M.B.A., da han på den måde kunne overføre større beløb ad gangen.

ANBRINGENDER:

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det helt overordnet i første række gældende, at der ikke er grundlag for at beskatte [klageren] af de i sagen omhandlede indsætninger på [klagerens] konti i Letland i indkomstårene 2006-2011 i henhold til bestemmelsen i statsskattelovens § 4. De selvangivne indkomster er materielt korrekte.

SKATs afgørelse er baseret på et forkert faktuelt grundlag. SKAT har blandt andet fejlagtigt lagt til grund, at [klageren] har modtaget indkomstskattepligtige overførsler, idet der rettelig er tale om dels interne overførsler af [klagerens] egne og allerede beskattede midler mel­ lem [klagerens] egne konti, dels overførsler af midler, der udgør forskud og refusion for udlæg, dels overførsler af midler, der udgør lån og tilbagebetaling af lån og dels overførsler, som [klageren] ikke er rette indkomstmodtager af. Det er således ikke korrekt, at de overførte beløb udgør indkomst, som [klageren] skal beskattes af.

Om de enkelte overførsler bemærkes nærmere:

”Indsætninger af [virksomhed3] på konti i Letland, jf. SKATs afgørelse pkt. 1

- vores punkt 06-A1-Al0 og 07-A1-A5 og 10-A1 -A2

Som anført i sagsfremstillingen på side 15-17 medførte [klagerens] samarbejde med og samtidige funktion som administrator for [virksomhed3] selskaberne, at der gennem årene opstod store og mange økonomiske mellemregninger mellem [klageren] og selskaberne.

Mellemregningerne opstod blandt andet som følge af, at [virksomhed3] selskaberne i henhold til det aftalte skulle refundere [klageren] sine udgifter, hvis ordren på en opgave, som [klageren] havde søgt indhentet, efterfølgende tilfaldt et [virksomhed3] selskab. Derudover opstod der mellemregninger som følge af, at [klageren] udlånte penge fra sin privatøkonomi til at betale selskabernes regninger med, og i nogle tilfælde overførte selskaberne penge til [klageren] som forskud til et udlæg.

Det gøres gældende, at de overførsler, der gennem årene er sket fra [virksomhed3], således er sket som led i [klagerens] samarbejde med [virksomhed3] selskaberne, og at de i alle tilfælde udgør forskud for eller refusion af udlæg eller tilbagebetaling af lån og dermed ikke indkomstskatte­ pligtige overførsler. Det bemærkes i den forbindelse, at det også fremgår af de fremlagte kontoudskrifter, at [klageren] i vidt omfang og løbende har hævet beløb fra de pågældende konti og foretaget overførsler til blandt andre [person2], [person1], [person14] og [person12], hvilket understøtter, at der løbende er opstået og udlignet mellemregninger mellem parterne som led i det indgåede samarbejde.

Det bemærkes videre, at det ifølge praksis er tilstrækkeligt, at det er sandsynliggjort, at de skete overførsler ikke udgør skattepligtig indkomst. I forlængelse heraf kan der som eksempel henvises til Landsskatterettens kendelse af den 25. februar 2013, j.nr. [...].

Sagen drejede sig om en kvinde, der i forbindelse med SKATs Projekt Money Transfer blev bedt om at redegøre for en række udenlandske overførsler/indsætninger på sine danske bankkonti i årene 2005-2008. Kvinden var cellist og havde i årene fra 2005 til 2008 spillet i et teater og i et orkester i blot nogle få måneder. I 2009 havde hun ikke haft arbejde.

Om indsættelserne i 2008 redegjorde kvinden over for SKAT, at det var hendes daværende ægtefælle, som fik indsat en del af sin omsætning på hendes konto. Kvinden blev separeret fra sin ægtefælle den 1. januar 2009, og parret blev skilt den 4. maj 2009.

Sagen kom herefter til at handle om indsættelserne i 2009, hvor kvinden ikke havde selvangivet nogen indkomst udover renteindtægter og aktieindkomst. Dette harmonerede efter SKATs opfattelse ikke med, at SKAT ved en gennemgang af kvindens bankkontoudskrifter for 2009 kunne konstatere, at der i 2009 blev indsat og overført for et samlet beløb på kr. 820.894,40.

SKAT forhøjede derfor kvindens skattepligtige indkomst i 2009 med kr. 657.694,40, svarende til de kr. 820.894,40 reduceret med ægtefællebidrag på i alt kr. 120.000 og børnebidrag på kr. 43.200, som kvindens skatteansættelse ved anden afgørelse var blevet forhøjet med. SKAT fandt det ikke dokumenteret, hvorfra og hvad indsætningerne/overførslerne vedrørte, og anså derfor disse for at være yderligere skattepligtige indtægter.

Under klagesagens verseren ved Landsskatteretten oplyste kvinden om de pågældende indsætninger og overførsler blandt andet, at der for en dels vedkommende var tale om overførsler mellem egne konti, som ikke kunne begrunde skattepligt. Derudover var en del indsætninger sket på baggrund af opløsningen af kvindens ægteskab og den deling af ægtefællernes formue, der skete i den forbindelse.

I et vist omfang havde kvinden også efter aftale med sin tidligere ægtefælle afholdt udgifter for ham i forbindelse med køb af flybilletter eller lejlighedsgaver til parrets søn. Kvinden havde efterfølgende fået refunderet disse beløb. Endelig var der nogle indsætninger, som kvinden ikke kunne redegøre nærmere for.

På trods af, at kvinden ikke kunne fremlægge dokumentation for samtlige overførte/indsatte beløb, fandt Landsskatteretten efter en konkret vurdering, at kvinden ikke havde modtaget yderligere skattepligtig indkomst. I Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse anføres blandt andet:

"Efter en konkret vurdering af de for Landsskatteretten fremlagte bilag, herunder klagerens forklaring, anses beløbene indbetalt i 2009 fra klagerens tidligere ægtefælle at vedrøre bodelingsoverenskomsten indgået i 2009 mellem de tidligere ægtefæller. Det er herefter Landsskatterettens opfattelse, at klageren ikke er skattepligtig af de indsatte beløb på klagerens bankkonto."

Den nævnte afgørelse viser, at det er tilstrækkeligt, at skatteyder sandsynliggør, at en given formueoverførsel eller formueforskydning ikke er skattepligtig indkomst. Det gøres gældende, at [klageren] ved det beskrevne faktum og de fremlagte bilag i tilstrækkelig grad har godtgjort, at de omtvistede overførsler fra [virksomhed3] til [klagerens] konti ikke udgør skattepligtig indkomst.

Om de skete overførsler den 9. marts 2010 (vores punkt 10-A1) og den 30. april 2010 (vores punkt 10-A2) på hver kr. 35.000 bemærkes særligt, at der er tale om interne overførsler af [klagerens] egne og allerede beskattede midler mellem [klagerens] egne konti. Som det fremgår af bilag 23, blev der den 3. marts 2010 indsat kr. 35.000, som blev hævet igen den 4. marts 2010 med posteringsteksten "fejl". Ligeledes blev der den 26. april 2010 indsat kr. 35.000, som blev hævet igen den 27. april 2010. De eksakt samme beløb blev således i begge tilfælde hævet fra [klagerens] egen konto, umiddelbart inden beløbene blev indsat på kontoen i Letland.

Indsætning af [virksomhed9] på konto i Letland, jf. SKATs afgørelse pkt. 1- vores punkt 09-A 1

Som det fremgår af bilag 18, udgør det overførte beløb på kr. 26.765 refusion af en række udlæg, som [klageren] havde som konsulent for [virksomhed9]. Udlæggene er afholdt af [klageren] som led i sit konsulentarbejde for [virksomhed3], idet [virksomhed3] blandt andet havde opdrag på en række konsulentopgaver for [virksomhed9], som [virksomhed3] overlod til [klageren]. Det er derfor forkert, at SKAT har lagt til grund, at [klageren] skal beskattes af den skete overførsel. Der er ikke tale om ikke-selvangivet konsulentindtjening som anført af SKAT.

Indsætning af [virksomhed12] på konto i Letland, jf. SKATs afgørelse pkt. 1 - vores punkt 09-A2

I november måned 2009 fik [klageren] LVL 230, svarende til kr. 2.416, retur fra [virksomhed12] (Statens Ejendomsselskab) i Letland, fordi han ved en fejl havde betalt beløbet. Det er dermed ikke korrekt, når SKAT antager, at beløbet er skattepligtig indkomst.

Indsætninger af [person2] på konti i Letland, jf. SKATs afgørelse pkt. 2 - vores punkt 10-Bl, B3-B7 og B9-Bl 1 og 11-Al -A6

Som beskrevet i sagsfremstillingen på side 11-12 og dokumenteret ved bilag 6, købte [person2] i 2010 forskellige møbler og effekter af [klageren] privat for i alt omkring LVL 3.000. Da hun ikke kunne betale købesummen på en gang, indbetalte hun i årene 2010 og 2011 afdrag herfor på [klagerens] konto. Derudover lånte [person2] i årene 2007-2009 penge af [klageren], som hun efterfølgende betalte tilbage. I perioden fra den 20. april 2010 til den 24. juli 2011 indbetalte hun således i alt LVL 3.170.

Det følger af statsskattelovens § 5, at en skatteyder ikke er pligtig at selvangive de indtægter, som vedkommende skatteyder får fra salg af sine private effekter, eller som skatteyder får tilbage fra et lån ydet af denne. På baggrund af de beskrevne omstændigheder og det fremlagte bilag gøres det gældende, at det er tilstrækkeligt dokumenteret, at de skete overførsler fra [person2] til [klagerens] konto hidrører fra salg af privat indbo og tilbagebetaling af lån og derfor er skattefri indtægter i henhold til statsskattelovens § 5.

Der kan i den forbindelse henvises til Landsskatterettens kendelse af den 16. december 2010, j.nr. 10- 00023.

Sagen vedrørte en mand, der i en periode og sideløbende med sit arbejde som konsulent havde drevet internetvirksomhed med opkøb og salg af mobiltelefoner. Virksomheden var blevet afmeldt pr. den 31. juli 2007.

I forbindelse med en gennemgang af mandens bankkonti konstaterede SKAT, at der i 2008 blandt andet var sket indsætninger på kontiene med teksten "indsætning" og indsætninger med tekstreferencer til ordrenumre eller til navne/numre på mobiltelefoner eller kundenavne, som SKAT ikke kunne afstemme med hævninger på andre af mandens konti.

Da SKAT samtidig kunne konstatere, at manden havde indrykket cirka 120 hjemmesideannoncer i 2008 vedrørende salg af mobiltelefoner, var det SKATs opfattelse, at manden havde fortsat sin virksomhed, efter denne var afmeldt. På baggrund af mandens konti opgjorde SKAT herefter den ikke selvangivne omsætning til kr. 71.647 og forhøjede mandens skatteansættelse for 2008 hermed.

For Landsskatteretten bestred mandens repræsentant, at manden fortsat havde haft drift i den afmeldte virksomhed og forklarede om de skete indsætninger blandt andet, at kr. 11.500 var indbetalinger fra mandens samlever, og at kr. 24.180 var indsætninger (gaver) fra mandens far.

Som dokumentation for indbetalingerne på i alt kr. 11.500 fra mandens samlever havde mandens repræsentant fremlagt en tro og loveerklæring, hvorved hun bekræftede, at de kr. 11.500 var fra hende og vedrørte dækning af fællesudgifter. En tilsvarende erklæring var fremlagt fra mandens far, hvori han bekræftede, at han løbende havde indsat kr. 24.180 på mandens konto, og at der var tale om gave fra far til søn.

Landsskatteretten fandt på baggrund af det oplyste, at manden havde drevet uregistreret selvstændig virksomhed med salg af mobiltelefoner i 2008, men nedsatte SKATs opgørelse af overskud blandt andet med indbetalingerne fra mandens samlever og far, idet Landsskatterettens flertal ikke anså disse indsætninger for at vedrøre mandens skattepligtige omsætning.

I Landsskatterettens begrundelse anføres blandt andet:

"Det anses ikke for dokumenteret eller sandsynliggiort. at de 2 indsætninger fra [virksomhed7] med 10 dages mellemrum er tilbagebetalinger af tidligere forudbetalinger for 2 [mobiltlf.].

SKAT har ikke godtgjort, at klageren har drevet erhvervsmæssig virksomhed med køb og salg af computere og scootere, hvorfor de 2 indsætninger vedrørende disse forhold anses at vedrøre klagerens privatsfære.

Landsskatteretten anser det for dokumenteret, at indsætningen fra [virksomhed2] vedrører refusion af udgifter, som klageren har afholdt på arbejdsgiverens vegne.

Det anses endvidere for sandsynliggiort. at indsætningen fra [person1] vedrører klagerens privatforbrug og endelig anses det for sandsynliggiort. at klageren har ydet refusion til kunder for fejl og mangler på tidligere solgte telefoner for 8.820 kr.

(...)

Landsskatteretten ændrer overskud af virksomhed således: (...)

To retsmedlemmer lægger efter det oplyste til grund, at klagerens samlever har indbetalt

11.500 kr. til dækning af fællesudgifter, og at klagerens far har indbetalt 24.180 kr. til klageren som gaver. Disse to retsmedlemmer anser derfor ikke disse indsætninger for at vedrøre den skattepligtige omsætning. (...)" (vores understregninger)

Afgørelsen viser, at erklæringer fra de personer, der har overført en række omtvistede beløb til en konto, kan udgøre tilstrækkelig dokumentation for, at overførslerne ikke er indkomstskattepligtige for modtageren. I overensstemmelse med den ovenfor nævnte kendelse fra Landsskatteretten af den 25. februar 2013, j.nr. [...], viser afgørelsen tillige, at det er tilstrækkeligt, at skatteyder sandsynliggør, at en given formueoverførsel eller formueforskydning ikke er skattepligtig indkomst. Idet det utvivlsomt er tilfældet i nærværende sag, er der ikke, som anført af SKAT, grundlag for at beskatte [klageren] af de overførte beløb fra [person2].

Indsætninger af [person3] på konti i Letland, jf. SKATs afgørelse pkt. 2 - vores punkt 10-B2, B8 og B12

Som beskrevet i sagsfremstillingen på side 18, udlånte [klageren] i 2010 også penge til endnu en af sine kontakter ved navn [person3]. Ved den som bilag 24 fremlagte e-mail af den 7. juli 2014 har [person3] skriftligt bekræftet, at hun i 2010 lånte LVL 265, som hun efterfølgende betalte tilbage til [klageren].

Som det fremgår af ovenstående tabel, overførte [person3] i perioden fra den 11. maj 2010 til den 14. december 2010 i alt LVL 267 til [klagerens] konto. Det gøres gældende, at disse overførsler udgør tilbagebetaling af det ydede lån og dermed ikke skattepligtig indkomst for [klageren].

Indsætninger af [klageren], jf. SKATs afgørelse pkt. 3 - vores punkt 06-B l -B2, 07-Bl-BS, 08-Al -A8, 09-Bl-BS, 10-Cl -C3 og 11-Bl-BS

Som det også står beskrevet i sagsfremstillingen på side 15-17 og ovenfor på side 21-23 under overskriften "Indsætninger af [virksomhed3] på konti i Letland", opstod der gennem årene store og mange økonomiske mellemregninger mellem [klageren] og [virksomhed3] selskaberne, blandt andet som følge af allerede afholdte eller kommende udlæg og som følge af, at [klageren] udlånte penge fra sin privatøkonomi til at betale selskabernes regninger med.

Mellemregningerne blev løbende søgt udlignet, og udligningerne skete både ved bankoverførsler og ved fysiske betalinger af kontanter mellem parterne. Idet der henvises til det ovenfor anførte under overskriften "Indsætninger af [virksomhed3] på konti i Letland", gøres det gældende, at de indbetalinger, som [klageren] selv har foretaget til sine konti i Letland, er sket med midler, som han blandt andet har modtaget fra [virksomhed3] selskaberne i omkostningsforskud og som tilbagebetaling af lån og refusion af afholdte udlæg.

Andre af overførslerne fra [klageren] er sket med midler, der oprindeligt stammer fra de kreditforeningslån, som [klageren] og hans hustru optog på tidspunkter, hvor de ikke havde brug for pengene, og hvor formålet med låneoptagelsen alene var, at [klageren] ville investere dem i Letland. Pengene blev derfor indsat på [klagerens] lettiske bankkonti.

Det gøres gældende, at ej heller de i sagen omhandlede indsætninger foretaget af [klageren] selv således udgør ubeskattede midler, der skal beskattes, som fejlagtigt antaget af SKAT. Det er forkert, at SKAT i sin afgørelse har lagt til grund, at de forskellige indsætninger er skattepligtige betalinger for konsulentarbejder, som [klageren] har udført for firmaer og personer i Letland. Der er ikke grundlag for at beskatte [klageren] af indkomst ud over det af ham selvangivne.

Om den foretagne overførsel den 18. januar 2008 (vores punkt 08-A7) på kr. 100.000 bemærkes særligt, at der er tale om en intern overførsel af [klagerens] egne og allerede beskattede midler fra [klagerens] egen konto. Som det fremgår af bilag 21, hævede [klageren] den 14. januar 2008 kr. 100.000 fra sin konto [...80] i [finans1], kun fire dage inden indsætningen af det samme beløb på kontoen i Letland. Det gøres gældende, at indsætningen af de kr. 100.000 den 18. januar 2008 på kontoen i Letland skete med de kr. 100.000, der blev hævet fra kontoen i [finans1] den 14. januar 2008.

Om den skete overførsel den 27. april 2010 (vores punkt 10-Cl) på kr. 30.000 bemærkes, at der også er tale om en intern overførsel af [klagerens] egne og allerede beskattede midler. Som det fremgår af bilag 22, fik [klageren] den 12. april 2010 udbetalt kr. 50.000 fra sin konto [...80] i [finans1]. En del af disse penge indsatte han efterfølgende på sin konto i Letland.

Det bemærkes i den forbindelse, at SKAT i forbindelse med sin gennemgang af [klagerens] konti konstaterede netop dette, hvorfor forhøjelsen med de kr. 30.000 allerede af den grund giver anledning til undren fra [klagerens] side. Af SKATs opgørelse indsætninger på [klagerens] konti i Letland fremgår der således ud for overførslen på kr. 30.000 den 27. april 2010 en bemærkning om, at "Der er hævet 50.000 kr. på konto " 471 080 d. 12.04.2010. Det kan være en del af disse der er indsat her". SKATs opgørelse over indsætninger på [klagerens] konti i Letland fremlægges som bilag 29.

Det skal om overførslen den 21. februar 2008 på USD 25.000 (vores punkt 08-A6) endelig særskilt bemærkes, at overførslen som anført i sagsfremstillingen på side 19 skete med allerede beskattede midler, som [klageren] havde sparet op, fra dengang han beskæftigede sig som bankmand i [by3] i [USA], og som han i en periode opbevarede i et pengeskab, som han lånte af sin nære ven og samarbejdspartner, [person11]. Der er dermed heller ikke grundlag for at beskatte [klageren] af dette beløb.

Renteindtægter af aftaleindskud, jf. SKATs afgørelse pkt. 4 - vores punkt 08-Bl -B2 og 09-C l -C2

[Klageren] accepterer indkomstændringen, for så vidt angår renteindtægterne, og frafalder således påstanden om nedsættelse med renteindtægterne.

--o--

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det helt overordnet i anden række gældende, at betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, for ændring af [klagerens] skatteansættelser for indkomstårene 2006-2009 ikke er opfyldte, idet [klageren] ikke har handlet hverken forsætligt eller groft uagtsomt.

Indkomstårene 2006-2009 er derfor forældede i henhold til ligningsfristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, idet SKATs forslag om at ændre [klagerens] skatteansættelser for indkomstårene 2006-2009 er dateret den 1. maj 2014, hvilket er senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårenes udløb.

Bestemmelserne om ordinær og ekstraordinær genoptagelse af en skatteansættelse er indeholdt i skatteforvaltningslovens §§ 26 og 27.

SKATs mulighed for at foretage en ordinær genoptagelse af en skatteansættelse er reguleret i bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, der har følgende ordlyd:

"§ 26. Told- og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel som nævnt i § 20, stk. 1, om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Denne frist gælder ikke for den skatteberegning, der er en følge af ansættelsen. Har det betydning for den skattepligtiges mulighed for at varetage sine interesser, at fristen for at foretage ansættelsen forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes. Skatteministeren kan for grupper af skattepligtige fastsætte kortere frister end angivet i 1. og 2. pkt. "

I henhold til ordlyden af bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, udløber SKATs frist for at varsle en ændring af en skatteansættelse som altovervejende udgangspunkt den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. I forhold til indkomstårene 2006-2009 betyder det, at fristen for varsling om ordinær foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomstskat efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, udløb henholdsvis den 1. maj 2010, den 1. maj 2011, den 1. maj 2012 og den 1. maj 2013. Ordlyden af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, har været uændret siden bestemmelsens indsættelse ved lov nr. 427 af 6. juni 2005.

SKATs forslag om at ændre [klagerens] skatteansættelser for indkomstårene 2006-2009 er dateret den 1. maj 2014. Indkomstårene 2006-2009 er derfor forældede i henhold til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, idet agterskrivelsen er dateret senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårenes udløb.

Det fremgår dog af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, at SKAT, uanset fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, kan gennemføre en ændring af en skatteansættelse, hvis der foreligger en af de særlige omstændigheder, der er opregnet i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-8. Skatteforvaltningslovens § 27 er en suspensions- og undtagelsesregel til skatteforvaltningslovens § 26, og skal derfor fortolkes indskrænkende.

Det følger af bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, at en ansættelse af indkomst­ eller ejendomsværdiskat kan foretages eller ændres, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, har følgende ordlyd:

"§ 27. Uanset fristerne i § 26 kan en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat foretages eller ændres efter anmodning fra den skattepligtige eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis:

(...)

5) Den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. "

Ved lov nr. 427 af 6. juni 2005 blev bestemmelserne i skattestyrelsesloven indarbejdet i skatteforvaltningsloven. Det fremgår af bemærkningerne til den enkelte bestemmelse i skatteforvaltningsloven, at skattestyrelseslovens §§ 34 og 35 om fristreglerne vedrørende skatteansættelsen blev videreført i skatteforvaltningslovens §§ 26 og 27. Henset hertil kan forarbejderne til skattestyrelseslovens §§ 34 og 35 anvendes som fortolkningsbidrag til skatteforvaltningslovens §§ 26 og 27.

Ved lov nr. 410 af 2. juni 2003, fremsat som L 175 2002/2003, blev ordlyden af skattestyrelseslovens §§ 34 og 35 ændret. Af lovforslagets bemærkninger vedrørende skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 5, fremgår blandt andet følgende:

"Forslaget til § 35, stk. 1, nr. 5, er en videreførelse af den gældende § 35, stk. 1, nr. 6, i skattestyrelsesloven. Bestemmelsen indebærer, at myndighedernes ansættelsesfrist efter § 34, stk. 1, suspenderes, såfremt den skattepligtige eller dennes repræsentant forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at en skatteansættelse er foretaget på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

(...)

Vurderingen af, om der foreligger grov uagtsomhed eller forsæt efter den foreslåede bestemmelse, er identisk med vurderingen i forhold til de tilsvarende begreber i skattekontrolloven. Bestemmelsen finder således kun anvendelse i tilfælde, hvor der foreligger et strafbart forhold, jf. skattekontrollovens afsnit III Bestemmelsens anvendelse er imidlertid ikke betinget af, at der gøres et strafansvar gældende mod den skattepligtige. "

Skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 5, blev videreført i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, uden at dette medførte en ændring af bestemmelsens anvendelsesområde.

I bogen Skatteforvaltningsloven med kommentarer af Poul Bostrup, Susanne Dahl og Hans Henrik Bonde Eriksen, 1. udgave, 2006, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, side 329, fremgår om anvendelsesområdet for skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5:

"Ved sådanne positive fejl, der kan medføre suspension af fristen i skatteforvaltningslovens § 26, jf. § 27, stk. 1, nr. 5, vil der være et samspil til overtrædelse af skattestraffereglerne i skattekontrollovens § 13 og § 16 m.fl.

I modsætning til anvendelsesområdet for den inden lov nr. 410 af 2. juni 2003 gældende § 35, stk. 1, nr. 6, i skattestyrelsesloven, hvorefter anvendelse af bestemmelsen ikke forudsætter, at der er begået et strafbart forhold, men at der skal være udvist ”mere end almindelig uagtsomhed af den skattepligtige eller dennes repræsentant”, er vurderingen af, om der foreligger grov uagtsomhed eller forsæt efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, identisk med vurderingen i forhold til de tilsvarende begreber i skattekontrolloven.

Bestemmelsen finder således kun anvendelse i tilfælde, hvor der foreligger et realiseret strafbart forhold, jf. skattekontrollovens afsnit 111 Bestemmelsens anvendelse er imidlertid ikke betinget af, at der gøres et strafansvar gældende mod den skattepligtige. "

Som det fremgår af ovennævnte, skal der efter bestemmelsernes indhold foreligge et realiseret strafbart forhold efter skattekontrollovens afsnit III, særligt centreret om bestemmelserne i §§13 og 16, før den skattepligtige er omfattet af suspensionsbestemmelsen i skatteforvaltningslovens §27, stk. 1, nr. 5. Skattekontrollovens §§ 13 og 16 er centreret om de situationer, hvor den skattepligtige har forsæt til at unddrage eller ved grov uagtsomhed unddrager det offentlige skat, afgiver urigtige og vildledende oplysninger til brug for en opgørelse af en skatteansættelse eller skatteberegning eller ikke reagerer på en for lavt sat skatteansættelse.

I bogen Skatte- og afgiftsproces af Hans Henrik Bonde Eriksen, Susanne Dahl og Poul Bostrup, 3. udgave, 2010, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, side 438-439, er anført følgende vedrørende suspensionsreglen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5:

"Bestemmelsen indebærer, at SKATs ansættelsesfrist efter § 26, stk. 1, suspenderes, såfremt den skattepligtige eller dennes repræsentant forsætlig eller groft uagtsomt har bevirket, at en skatteansættelse er foretaget på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Simpel uagtsomhed er ikke en tilstrækkelig positiv fejl til at kunne begrunde suspension, jf. princippet i TfS 1992.19ØLD.

(...)

Uagtsomheden skal efter en konkret vurdering kunne tilregnes den skattepligtige eller dennes repræsentant som en sådan positiv fejl, der kan betegnes som mindst groft uagtsom. "

Som det fremgår af ovennævnte, skal der foreligge en kvalificeret og positiv fejl, som kan tilregnes den skattepligtige eller dennes repræsentant som forsætlig eller groft uagtsom. En positiv fejl rummer de forhold, hvor den afgiftspligtige enten svigagtigt har fortiet oplysninger eller direkte har meddelt urigtige oplysninger. Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, er således en suspensionsregel, som kun kan finde anvendelse, hvis den skattepligtige eller en repræsentant for denne har handlet forsætligt eller groft uagtsomt. Det forudsættes altså, at der er noget at bebrejde skatteyderen.

Suspensionen indtræder ikke, hvis forholdet alene kan bebrejdes den skattepligtige eller en repræsentant som simpel uagtsomhed. Derimod forudsætter suspension, at den skattepligtige forsætligt, det vil sige med viden eller vilje eller ved grov uagtsomhed, har forholdt oplysningerne fra SKAT. Disse betingelser svarer til betingelserne for strafansvar efter skattekontrollovens §13 eller §16.

Det gøres gældende, at [klageren] hverken forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at SKAT har foretaget [klagerens] skatteansættelser for indkomstårene 2006-2009 på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Dette bevirker, at bestemmelsen i skatteforvaltningslovens §27, stk. 1, nr. 5, ikke finder anvendelse i nærværende sag.

Ved afgørelsen af den 29. juli 2014 har SKAT gennemført forhøjelserne af [klagerens] skatteansættelser for indkomstårene 2006-2009 med følgende begrundelse, jf. bilag 1, side 2-3:

"Ændringen kan gennemføres efter reglen i skatteforvaltningslovens § 27 stk. 1 nr. 5. "

I begrundelsen for de gennemførte forhøjelser af [klagerens] skatteansættelser for indkomstårene 2006-2009 anføres tilsvarende, jf. bilag 1, side 11, 13, 17-18 og 19:

"Ændringerne for 2006 - 2009 kan gennemføres efter reglen i skatteforvaltningslovens § 27 stk. 1 nr. 5, da det er SKATs opfattelse, at du har handlet forsætlig eller groft uagtsomt ved at undlade at selvangive indtægterne. "

Allerede fordi [klageren] som anført og nærmere begrundet ovenfor ikke har undladt at selvangive skattepligtige indtægter, er det imidlertid åbenbart, at betingelsen om forsætlig eller grov uagtsom handlen ikke er opfyldt, som ellers anført af SKAT.

SKAT har fejlagtigt lagt til grund, at de i sagen omhandlede overførsler, som rettelig er interne overførsler af [klagerens] egne og allerede beskattede midler, overførsler, som [klageren] ikke er rette indkomstmodtager af, forskud og refusion for udlæg samt lån og tilbagebetaling af lån, udgør indkomst, der skal beskattes. De forkerte antagelser herom har dermed også bevirket, at SKAT fejlagtigt har konkluderet, at [klageren] har handlet groft uagtsomt eller forsætligt.

Det gøres herefter gældende, at de af SKAT gennemførte forhøjelser vedrørende indkomstårene 2006-2009 er ugyldige som for sent foretaget.

(...)

Det gøres herefter sammenfattende gældende, at de af SKAT foretagne forhøjelser af [klagerens] skatteansættelser for indkomstårene 2006-2011 hviler på forkerte grundlag og fører til åbenbart urigtige og urimelige resultater for [klageren]. SKATs slutninger om, at [klageren] skal indkomstbeskattes af indsætningerne, er forkerte. Under alle omstændigheder er forhøjelserne for indkomstårene 2006-2009 ugyldige som for sent foretaget.”

Klagerens endelige bemærkninger

Efter udsendelse af sagsfremstilling har klagerens repræsentant indsendt yderligere bemærkninger:

”(...)

Bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse følger nedenfor i den rækkefølge, de enkelte problemstillinger behandles i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse fra side 30-33 i det af styrelsen fremsendte materiale.

PUNKT 10-A1 OG 10-A2

Det fremgår med klarhed af kontoudskrifterne fra [person15]s konto, at de modtagne beløb er returneret umiddelbart efter indsætningen på kontoen. Af betalingsbekræftelserne, der fremlægges som bilag 30 fremgår endvidere, at der er tale om en fejl, for så vidt angår overførslen den 4. marts 2010.

Det synes ganske vidtgående at fastholde beskatningen i forbindelse med en overførsel, der åbenbart fremgår af det originale bilagsmateriale at være rettelse af en fejl. En fejloverførsel til en privat konto medfører naturligvis ikke, at der dermed er oppebåret en økonomisk fordel af skattepligtig karakter. Dette slet ikke i det tilfælde, hvor fejlen i umiddelbar forlængelse heraf rettes ved en tilbageførsel.

Det gøres gældende, at det på det foreliggende grundlag er fuldt ud dokumenteret, at der er tale om en fejldisposition, der er rettet, samt at der dermed ikke er baggrund for at beskatte nogen af de foretagne overførsler på kr. 35.000.

PUNKT 09-A1

Det anførte bilag, der er en faktura eller dokumentation for anmodning om betaling af rejseomkostninger for 42 måneder (bilag 18) er fremsendt den 24. september 2009. Den 5. oktober 2009 udbetales et beløb på LVL 2.547,90 med teksten "Reimbursment of expenses", jf. bilag 31. Det gøres gældende, at sammenhængen i anmodningen om tilbagebetaling af afholdte omkostninger og udbetalingen heraf tjener til fuld dokumentation af beløbets karakter.

Der er tale om originale bilag og kontoudtog, hvorfor der ikke er nogen baggrund for at undlade at kvalificere beløbet i fuld overensstemmelse hermed.

PUNKT 09-A2

På kontoudtoget, hvor beløbet refunderes, anføres "Naudas atmaksa [person15]", jf. bilag 32 . Teksten betyder "refunderes [person15]".

Det gøres gældende, at teksten i sig selv godtgør, at der er tale om refusion i fuld overensstemmelse med [person15]s forklaring om beløbet. Der er tale om en fejlagtig betaling, der formentlig skulle have været betalt af [...], men ved en fejl blev indbetalt forkert. Efter henvendelse til modtageren af beløbet blev betalingen rettet og pengene ført retur. Der er ingen baggrund for at betragte det overførte beløb som skattepligtig indkomst.

PUNKT 08-A7, KR. 100.000

Det gøres gældende, at den tidsmæssige sammenhæng mellem hævningen af kr. 100.000 i kontanter den 14. januar 2008 og den kontante indsætning på en konto i Letland den 18. januar 2008 er så åbenbar, at indsætningen skal anses for fuldt ud dokumenteret og stamme fra de hævede midler.

Som det fremgår af bilag 20 (side 6), er der ikke i forbindelse med indsætningen af kr. 100.000 i den lettiske [finans2] anført et SWIFT-nr. eller "transfer", hvilket ellers er tilfældet ved kontooverførsler, som det i øvrigt fremgår af bilaget. Ved fremvisning af kontoudtoget og forespørgsel i [finans2] i [...] har banken anført på kontokortet, at der er tale om "cash deposit". Udskriften af kontokortet med bankassistentens underskrift fremlægges som bilag 33.

Det gøres gældende, at den tidsmæssige sammenhæng mellem beløbets hævning i Danmark og indsætningen i Letland samt indsætningens karakter fuldt ud tilstrækkeligt dokumenterer, at der er tale om samme beløb, hvorfor der ikke er baggrund for en beskatning af overførslen på kr. 100.000.

PUNKT 08-A6, USD 25.000

I relation til overførslen gennemført den 21. februar 2008 på USD 25.000 har det efter nærmere undersøgelser vist sig, at det beror på en misforståelse, når det tidligere er oplyst, at overførslen stammede fra kontante midler opbevaret i et pengeskab. Det er fuldt ud korrekt, at der forefandtes sådanne kontante midler i [person15]s økonomi, men de dannede ikke baggrund for den omhandlede overførsel.

Overførslen på USD 25.000 skete efter, at [person15] den 6. november 2007 på sin konto i [finans1] i Danmark hævede et valutabeløb på USD 25.000, svarende til en udgift i DKK på kr. 128.370,50, jf. bilag 34. Beløbet blev i forlængelse heraf ligeledes den 6. november 2007 med valør fra 8. november 2007 indsat på [person15]s dollarkonto i [finans1] i Danmark, jf. bilag 35.

I starten af det nye år med valør pr. 21. februar 2008 blev beløbet på USD 25.000 overført fra [finans1] til [finans2] i [by4] ved en kontooverførsel, således som det fremgår af kontoudtoget fra [finans2], der fremlægges som bilag 36.

Det skal fremhæves, at det af indsætningen i [finans2] fremgår, at pengene er overført af direktør [person15], [adresse2] 1 i [by2], hvorfor der ikke på nogen måde er baggrund for at gennemføre en beskatning af beløbet endnu en gang som følge af kontooverførslen.

(...)”.

Ved retsmødet i Landsskatteretten fastholdt klagerens repræsentant de skriftlige påstande og indlæg, og anførte herudover blandt andet, at regnskaberne i de lettiske selskaber ikke længere findes, da der nu er gået mange år siden de omhandlede indkomstår.

Klageren har haft flere mellemregningskonti, og det er ikke klagerens egne penge, som har passeret disse konti, men derimod det lettiske selskabs penge, som skulle videregives til arbejdere hos [virksomhed8] i Nordjylland. Dette er ligeledes bekræftet ved erklæringer fra en række af de omhandlede personer, ligesom det er bekræftet via erklæringer, at der er foretaget store kontante udbetalinger af løn.

Det er ikke kun klageren, som havde adgang til at hæve på bankkonti, hvilket også fremgår af, at [person2] ifølge underskrift på hævebilag har hævet på kontoen. Årsagen til, at beløbene skulle betales via klagerens bankkonto var, at de ansatte ikke have noget cpr-nr. eller en bankkonto. Derfor skulle lønnen udbetales kontant. [virksomhed8] ønskede desuden at holde fagforeningerne uden for indflydelse, hvilket nødvendiggjorde de omhandlede transaktioner, som i øvrigt er gennemgået af 3 forskellige eksterne revisorer i Letland.

Der kan sammenfattende ikke siges at være tale om anvendelse af bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, da klageren ikke har handlet forsætligt eller groft uagtsomt, og afgørelsen er på den baggrund ugyldig.

Retsformanden forespurgte, hvorfor beløb til de personer der arbejdede for [virksomhed8] skulle gå via klagers private kontor i stedet for fra en bankkonto i Letland eller Danmark ejet af det lettiske selskab. Klager oplyste hertil, at det var et godt spørgsmål. Det var sådan man havde aftalt det ved påbegyndelsen af samarbejdet og det var sådan man var blevet ved med at praktisere det.

Landsskatterettens afgørelse

Formalitet

Told- og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel som nævnt i § 20, stk. 1, om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.

Uanset fristerne i § 26, kan en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat foretages efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis en af betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt.

SKAT kan derfor genoptage ansættelsen for indkomstårene 2006 - 2009, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

SKAT har påvist en lang række indsætninger på klagerens bankkonti i Letland. Klageren har ikke dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at bankindsætningerne er skattefri eller foretaget med allerede beskattede midler, hvilket påhviler klageren, jf. praksis herfor i SKM2008.905H.

Da klageren ikke har dokumenteret, at de indsatte beløb er skattefri eller foretaget med allerede beskattede midler, må det tilregnes ham som i hvert fald groft uagtsomt, at skatteansættelsen er foretaget med et for lavt beløb. SKAT har derfor været berettiget til at foretage en ændring af ansættelserne for indkomstårene 2006 – 2009 efter udløbet af fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1. Der henvises for praksis herom til SKM2015.382.BR.

Afgørelsen er dermed ikke ugyldig.

Realitet

Klageren har oplyst, at han havde store og mange økonomiske mellemregninger med [virksomhed3] selskaberne, og at mellemregningerne udgør forskud for eller refusion af udlæg eller tilbagebetaling af lån, som ikke er skattepligtige.

Dette er dog ikke dokumenteret ved en egentlig mellemregningskonto mellem parterne, og der er ikke fremlagt en egentlig afstemning af disse mellemregninger.

I henhold til praksis, jf. blandt andet SKM2008.905.HR og SKM2015.633.ØLR påhviler det skatteyderen at godtgøre, at bankindsætninger af en vis størrelsesorden foretaget over en længere periode, stammer fra beskattede midler.

Til de enkelte posteringer, hvormed SKAT har forhøjet indkomsten, bemærkes følgende:

Punkt 10-A1 og 10-A2

Klagerens posteringer 10-A1 med 35.000 kr. og 10-A2 med 35.000 kr. er indsat på konto [...03] henholdsvis den 09-03-2010 og 30-04-2010.

Kontoudskrifter fra klagerens konto i [finans1] med nr. [...92] viser, at der er indsat 35.000 kr. benævnt ”BGS [virksomhed3]” den 03-03-2010, som er hævet den 04-03-2010 med teksten ”[virksomhed3], fejl”.

Samme kontoudskrift viser, at der er indsat 35.000 kr. benævnt ”Bgs [virksomhed3]” den 24-04-2010, som er hævet den 27-04-2010 med teksten ”[virksomhed3] [...94] [...]”

Beløbene er dermed indgået og hævet på klagerens egen konto i [finans1] forinden de er indgået på kontoen i Letland.

SKAT har ikke ændret ansættelsen for denne indsætning på den danske bankkonto og det er ikke nærmere forklaret eller dokumenteret, hvorfra pengene stammer. Det er ikke dokumenteret, at der er tale om en overførsel mellem konti, idet de 35.000 kr. indgår udefra.

Landsskatteretten stadfæster derfor afgørelsen vedrørende denne postering.

Punkt 09-A1

Klagerens repræsentant har anført, at beløbet på 26.765 kr. vedrører refusion af en række udlæg, som klageren havde som konsulent for [virksomhed9], jf. bilag 18. Bilaget udgør en erklæring vedrørende fakta omkring virksomheden [virksomhed6] men bilaget dokumenterer ikke, at der er tale om udlæg af nogen art.

Landsskatteretten stadfæster derfor afgørelsen vedrørende denne postering.

Punkt 09-A2

Klageren har anført, at der er tale om, at han fik 230 LVL retur fra Statens Ejendomsselskab i Letland ([virksomhed12]), fordi han ved en fejl havde betalt beløbet.

Det er ikke dokumenteret, at der er tale om beløb, som klageren fejlagtigt har betalt til Statens Ejendomsselskab for efterfølgende at modtage det retur.

Da det dermed ikke er dokumenteret, at beløbet ikke er skattepligtigt, stadfæster Landsskatteretten afgørelsen vedrørende dette punkt.

Punkt 10-B1, B3-B7 og B9-B11 og 11-A1-A6

Beløbene vedrører ifølge klageren forskellige møbler og effekter, som [person2] i 2010 købte af klageren for i alt omkring LVL 3.000, som hun ikke betalte på en gang, men derimod løbende.

Desuden lånte hun ifølge klageren nogle penge i årene 2007-2009, som blev tilbagebetalt i perioden fra den 20. april 2010 til den 24. juli 2011 med i alt LVL 3.170.

Der er fremlagt erklæringer fra [person2], hvori hun har bekræftet at have modtaget LVL 1.200 i år 2010 og LVL 3.000 i år 2011.

Herudover er der fremlagt en erklæring fra hende om, at hun har lånt omkring LVL 3.200 i årene 2007, 2008 og 2009, som hun betalte tilbage i foråret 2010.

Der er ikke fremlagt lånedokumenter, mellemregningskonti eller lignende til dokumentation heraf, ligesom der ikke kan foretages afstemning imellem erklæringerne og bankkontoindsætningerne.

Det er således ikke dokumenteret på objektivt grundlag, at klageren har haft udlån til [person2], som er tilbagebetalt til ham, og der kan derfor ikke lægges vægt på disse oplysninger.

Landsskatteretten stadfæster derfor afgørelsen vedrørende dette punkt.

Punkt 10-B2, B8 og B12

Posteringerne vedrører ifølge klageren udlån til endnu en af hans kontakter, [person3], hvilket hun har bekræftet ved en e-mail af 7. juli 2014. Beløbene udgør dermed ifølge klageren tilbagebetalinger af disse udlån.

Der er ikke fremlagt lånedokumenter, mellemregningskonti eller lignende til belysning heraf.

Det er således ikke dokumenteret på objektivt grundlag, at klageren har haft udlån til [person3], som er tilbagebetalt til ham, og der kan derfor ikke lægges vægt på disse oplysninger.

Landsskatteretten stadfæster derfor afgørelsen vedrørende dette punkt.

Punkt 06-B1-B2, 07-B1-B5, 08-A1-A8, 09-B1-B5, 10-C1-C3 og 11-B1-B5

Der er ifølge klageren tale om store og mange økonomiske mellemregninger mellem klageren og [virksomhed3] selskaberne blandt andet som følge af afholdte eller kommende udlæg og som følge af, at klageren udlånte penge fra sin privatøkonomi til at betale selskabets regninger.

Vedrørende overførslen den 18. januar 2008, pkt. 08-A7, på 100.000 kr., har klageren oplyst, at han hævede 100.000 kr. den 14. januar 2008 på konto [...80] i [finans1], som skulle være indsat den 18. januar 2008 på konto [...43] i Letland.

Det er ikke dokumenteret, at klageren har udtaget 100.000 kr. fra Danmark til Letland, og beløbet er ikke overført fra [finans1] til [finans2] via en bankoverførsel. Det er dermed ikke dokumenteret på objektivt grundlag eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at der er en sammenhæng mellem disse to posteringer, og Landsskatteretten stadfæster derfor afgørelsen vedrørende dette beløb.

Overførslen den 27. april 2010, pkt. 10-C1, på 30.000 kr. udgør ifølge klageren en intern overførsel fra klagerens egne beskattede midler. Klageren fik således udbetalt 50.000 kr. den 12. april 2010 fra konto [...80] i [finans1], hvoraf 30.000 kr. skulle være indsat på kontoen i Letland. Det er ikke dokumenteret på objektivt grundlag eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at der er en sammenhæng mellem disse to posteringer, og Landsskatteretten stadfæster derfor afgørelsen vedrørende dette beløb.

Overførslen den 21. februar 2008 på USD 25.000 kr., pkt. 08-A6, udgør ifølge klageren allerede beskattede midler, som klageren havde sparet op, da han beskæftigede sig som bankmand i [by3] i [USA]. Beløbet blev opbevaret i et pengeskab, som han lånte af en nær ven. Efter udsendelse af sagsfremstilling er det i stedet blevet oplyst, at klageren den 6. november 2007 på kontoen i [finans1] i DK har hævet et valutabeløb på USD 25.000, svarende til 128.370,50 DKK. Beløbet blev med valør den 8. november 2007 indsat på klagerens dollarkonto i Danmark. I starten af det nye år med valør 21. februar 2008 blev beløbet ifølge repræsentanten overført til klagerens konto i [by4]. Det fremgår af det indsendte dokumentationsmateriale, at beløbet er overført fra [finans4]. Det er ikke dokumenteret på objektivt grundlag eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at beløbet udgøres af tidligere beskattede midler, og Landsskatteretten stadfæster derfor afgørelsen vedrørende dette beløb.

Der er herudover ikke fremlagt en mellemregningskonto for de påståede store og mange økonomiske mellemregninger, ligesom det ikke på objektivt grundlag er dokumenteret, at der har foreligget økonomiske mellemregninger mellem klageren og [virksomhed3] selskaberne, ligesom det ikke er dokumenteret, at indsætningerne er foretaget med allerede beskattede midler.

Landsskatteretten stadfæster derfor afgørelsen vedrørende de øvrige posteringer.