Kendelse af 26-09-2016 - indlagt i TaxCons database den 28-10-2016

Klagepunkt

SKATs afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

Skønsmæssig forhøjelse af personlig indkomst på baggrund af overskud af udlejningsvirksomhed i indkomståret 2012.

11.811 kr.

0 kr.

2.087 kr.

Skønsmæssig ansættelse af fradrag for udgifter til el, vand og varme i indkomståret 2012.

3.825 kr.

11.256 kr.

11.256 kr.

Skønsmæssig ansættelse af fradrag for småanskaffelser i indkomståret 2012.

0 kr.

20.000 kr.

20.000 kr.

Skønsmæssig ansættelse af fradrag for udgifter til erhvervsmæssig kørsel i biler i indkomståret 2012.

9.932 kr.

23.510 kr.

23.510 kr.

Faktiske oplysninger

Klageren drev i indkomståret 2012 enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1], herefter benævnt virksomheden, der beskæftigede sig med fremstilling af termiske mannequiner til blandt andet forsøgsformål.

Virksomheden blev i indkomståret 2012 drevet delvist fra klagerens private ejendom på adressen, [adresse1], [by1] samt fra lejede lokaler på adressen [adresse2], [by2].

Klageren har oplyst, at de lejede lokaler blev opsagt i april 2013.

I regnskabet for 2012 dækkende klagerens virksomhed har klageren fratrukket 7.000 kr. til dækning af den erhvervsmæssige del af henholdsvis varmeudgifter, 4.256 kr. til dækning af el-udgifter samt anmodet SKAT om at opgøre et skønsmæssigt fradrag til dækning af den erhvervsmæssige del af vandudgifter afholdt på klagerens private ejendom.

Klageren har i virksomhedens regnskab endvidere fratrukket 25.000 kr. inkl. moms til dækning af klagerens køb af 6 Y-stole, der ifølge klageren var købt til anvendelse på virksomhedens adresse i [by2]. Købet blev foretaget den 13. august 2012.

Endvidere har klageren fratrukket i alt 53.910 kr. i virksomhedens regnskab under henvisning til autodrift i 2012 på henholdsvis en Toyota Yaris med reg.nr. [reg.nr.1] og en VW Passat med reg.nr. [reg.nr.1].

SKAT har i forlængelse af udlevering af klagerens kørebog udarbejdet en opgørelse over privat- og erhvervsmæssig kørsel i indkomståret 2012.

I indkomståret 2012 ejede klageren desuden en ejerlejlighed på adresse, [adresse3], [by3]. Ejerlejligheden var udlejet til klagerens datter og en samboende, og klageren modtog huslejeindtægt inkl. varme for i alt 60.000 kr. i 2012.

Klageren har fremlagt en oversigt over driftsomkostninger for i alt 36.689 kr. i indkomståret 2012 i forbindelse med udlejningsejendommen på [adresse3], [by3]. Af oversigten fremgår det, at 3.000 kr. vedrørte varmeudgifter, 444 kr. vedrørte gas, 3.958 kr. vedrørte ejendomsskatter og 29.287 kr. til dækning af ejerforeningsudgifter.

I forbindelse med klagesagens behandling har klageren fremlagt følgende materiale:

Regnskab 2012 for ejerlejlighed [adresse3].

Regnskab 2012 for VW Passat.

Skrivelse fra klageren selv.

Udtalelse fra udlejer af [adresse2], [by2].

Udtalelse fra klagerens genboere (...).

Udtalelse fra klagerens nabo (...) af 2. april 2012.

Diverse fotos af lokaler og beskrivelse.

Kørselsregnskab udarbejdet af SKAT.

Oversigt over kørsel i Passat.

Forbrugsudgifter til el og varme.

Opgørelse el.

Opgørelse varme.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens personlige indkomst på baggrund af overskud af virksomhed i indkomståret 2012.

SKAT har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende:

”(...)

2. Udleje af [adresse3]

(...)

SKAT frafalder ændringen vedrørende den modtagne husleje mens resten fasholdes. Indkomsten ændres derfor med 11.811 kr.

Der kan opstilles følgende regnskab:

Lejeindtægt 57.000 kr.

Varmeindtægt3.000 kr.

Fællesudgifter19.114 kr.
- Varme3.000 kr.
Gas891 kr.
Ejendomsskat3960 kr.- 26.965 kr.

Resultat33.035 kr.

Selvangivet 21.224 kr.

Ændring11.811 kr.

Punkterne vedrørende udgifterne er ikke påklaget og fastholdes derfor i sin helhed med henvisning til ovenstående begrundelser og henvisninger.

Vedrørende lejeindtægten skal det bemærkes, at SKAT har haft kontakt til [virksomhed2] som oplyser, at den leje du har medregnet virker realistisk set i forhold til den omkostningsbestemte husleje. Dog skal det for god ordens skyld bemærkes, at [virksomhed2] ikke kender til den eksakte lejlighed. [virksomhed2] kender derfor heller ikke standen på den pågældende lejlighed. Det er derfor under forudsætning af, at der er tale om en ikke istandsat lejelighed. Det skal også bemærkes at lejligheden ikke er beset af SKAT.

Du kan derfor senere blive anmodet om at fremvise dokumentation for standen i lejligheden for at dokumentere standen.

3. Varme og El og vand

(...)

SKAT fastholder fordelingen med 25 % til el

SKAT fastholder fordelingen med 10 % til varme

SKAT fastholder fordelingen 0 % til vand

Vedrørende el er der henset til hjemmesiden http:// [...dk].aspx som beregner at i et parcelhus på 198 m2 med 2 personer er der et gennemsnitligt forbrug på 4.286 kWh.pr. år. Det fremgår af det til SKAT fremsendte, at forbruget i jeres husstand i 2012 udgjorde omkring 4600 kWh, hvorfor det synes at være et sandsynligt skøn at anerkende 25 % svarende til 2.128 kr. Med denne begrundelse fastholdes skønnet på 25 % vedrørende el.

Vedrørende varme er der henset til at hjemmesiden http:// [...dk].aspx som beregner et forbrug på 2540 kWh. Det fremgår af det til SKAT fremsendte, at forbruget i jeres husstand i 2012 udgjorde omkring 2400 kWh, hvorfor det synes at være et sandsynligt skøn at anerkende 10 % svarende til 1.697 kr.. Med denne begrundelse fastholdes skønnet på 10 % vedrørende varme.

Vedrørende vand har du tidligere forklaret, at vandet blev brugt til tøjvask, og til at du og din hustru gik i bad. Med denne begrundelse afslog SKAT, at der var tale om erhvervsmæssige udgifter. Nu forklarer du, at der er tale om brug af håndvask, toiletter og gulvvask. Det er fortsat SKATs opfattelse, at hovedudgiften til vand ikke er erhvervsmæssigt. Her er der henset til den formentlig forholdsvis lille andel af den samlede udgift, der kan relateres til den erhvervsmæssige anvendelse i form af vask af hænder m.v. SKAT fastholder derfor, at udgiften til vand ikke er erhvervsmæssig efter Statsskattelovens § 6 litra a

Indkomsten fastholdes ændret med 7.431 kr. skattemæssigt og 1.858 kr. momsmæssigt.

4. Småanskaffelser

(...)

SKAT fastholder, at der ikke anerkendes fradrag for køb af stole.

Dette begrundes med, at købet ikke er dokumenteret eller sandsynliggjort at være af erhvervsmæssig karakter. Her er der henset til, at du oplyser, at stolene anvendes, når der er kunder fra Japan, hvilket ikke ses at være ret tit. Endvidere oplyser du, at stolene pt. befinder sig i privaten, idet du ikke længere har værksted i [by2]. Du findes ikke at have løftet bevisbyrden for, at stolene skulle være anvendt erhvervsmæssigt, hvorfor der ikke anerkendes fradrag for købet jf. Statsskattelovens § 6 litra a.

Indkomsten forhøjes med 20.000 kr. og momsen ændres med 5.000 kr.

5. Autodrift

(...)

SKAT fastholder ovenstående ændring.

Dette begrundes med, at såfremt man anmoder om fradrag for kørsel, skal denne kunne enten dokumenteres eller sandsynliggøres.

Vedrørende Yaris.

Du har fremsendt en kørebog, som SKAT har tilsidesat, idet det er konstateret, at den ikke kan være ført dagligt. Dette begrundes med, at der er 2 augustmåneder – dog er de ikke identiske, hvorfor der ikke er tale om en skrivefejl i forbindelse med at kørebogen har været væk, og efterfølgende er papirnotater skrevet ind. SKAT har derfor opstillet et nyt kørselsregnskab, som har været lagt til grund ved ovenstående skøn.

Reglerne for det at føre en kørebog er angivet ovenfor.

Vedrørende Passat.

Du anfører, at du alene har skønnet udgifterne til at være 50 % erhverv og 50 % privat, og at du har gjort sådan de sidste 15 år, du har ejet bilen. Der forefindes således fortsat ikke nogen form for dokumentation eller sandsynliggørelse for, at udgifterne skal fordeles, som du anfører.

SKAT har i ovenstående forslag beregnet kørsel ud fra de foreliggende oplysninger i kørebogen, som alene er det, der kan lægges til grund for beregning af skøn over udgifter til kørsel. SKAT har taget udgangspunkt i det af os opstillede kørselsregnskab.

For at få fradrag skal der fremlægges dokumentation for eller sandsynliggørelse af, hvor mange kilometer der er kørt erhvervsmæssigt. Dette synes ikke sket i din sag, hvorfor SKAT fastholder, at det eneste grundlag der er for at udøve et skøn er det kørselsregnskab som SKAT har genskabt og tidligere fremsendt til dig.

Du mener, at loven ikke kan gælde for dig. Her til skal det bemærkes, at der netop i lovgivningen er taget stilling til, at såfremt ens bopæl er lig med ens arbejdssted, så er stedet at betegne som privatadresse og ikke erhverv jf. ovenfor. Denne lovgivning er også gældende for dig.

Til din bemærkning om, at du har gjort sådan i mange år, skal SKAT bemærke, at det ikke af vores systemer fremgår, at der på noget tidspunkt skulle være sket en gennemgang af din kørsel, hvor SKAT efterfølgende skriftligt positivt har tilkendegivet, at det var ok bare at lave en fordeling der hedder 50 % erhverv 50 % privat. Det er derfor SKATs opfattelse, at du ikke kan støtte ret på forventningsprincippet.

Den dom, du vedlægger vedrørende landmandsordningen, henviser netop til, at såfremt der ikke er ført et kørselsregnskab, er SKAT berettiget til at foretage et skøn, og at man ikke kan støtte ret på en forventning når SKAT ikke positivt skriftligt har tilkendegivet, at fordelingen uden kørselsregnskab var i orden.

Det er ikke nærmere angivet, hvilken dom du henviser til, hvorfor kilden ikke kan efterprøves.

Kørsel til [adresse3] er fortsat ikke anerkendt fratrukket. Du anfører at du alene har fratrukket kørsel til [adresse3] når du har været inde og reparere noget. Der er dog ikke fremlagt kvitteringer der sandsynliggør at der har været foretaget reparationer i 2012. Her er der henset til det regnskab der er fremlagt vedrørende [adresse3]. SKAT fastholder derfor fortsat at der er tale om privat kørsel til din datter.

SKAT fastholder derfor det tidligere fremsendte forslag om ændring af indkomsten med 43.978 kr.

(...)”

I forbindelse med klagesagens behandling er SKAT kommet med følgende bemærkninger:

”(...)

Der er ikke nye oplysninger til sagen – dog vil jeg gerne kommentere de påstande som skatteyder og dennes revisor kommer med.

PUNKT 2 – [adresse3]

SKAT’s kommentar:

Der er ydet fradrag for de udgifter der er dokumenteret.

Det fremgår af kendelsen dateret 20.6.2014 hvorledes ændringen på 11.811 fremkommer.

Det fremgår af forslaget dateret 21.3.2014 side 5 hvilke udgifter der er godkendt udgifter svarende til

Fællesudgifter 19.114 kr.

Varme3.000 kr.

Gas891 kr.

Ejendomsskatter3.960 kr.

I alt 26.965 kr.

Disse udgifter har ikke været påklaget af skatteyder fra forslag til kendelse.

Det fremgår af side 4 + 5 i forslaget med hvilke begrundelser der er godkendt ovenstående udgifter.

For god ordens skyld skal det bemærkes at forbrugsudgifter så som varme, el og gas normalt er driftsregnskabet uvedkommende idet indtægter og udgifter burde være identiske eller holdt helt uden for regnskabet. Derfor er der alene skønnet en udgift vedrørende varme der er identisk med den betaling der modtages aconto fra lejer til udlejer. Der kan henvises til TfS 2000 587 LSR.

De resterende udgifter er godkendt som de er dokumenteret – ovenikøbet selvom fællesudgifterne som sådan ikke er dokumenteret med et bilag men alene via en mail fra ejerforeningen.

Der er således ikke tale om periodisering men alene tale om fradrag for dokumenterede udgifter jf. Bogføringslovens regler.

Vedrørende lejeindtægten er det korrekt at SKAT i forslaget forhøjer indtægten, men da denne påklages i indsigelsen kontakter SKAT [virksomhed2] hvorefter forhøjelsen frafaldes. Skatteyder mener at indtægten skal sættes ned til det som [virksomhed2] oplyser, men skatteyder bliver gjort opmærksom på at man er skattepligtig af den leje man har modtaget jf. Statsskattelovens § 4.

PUNKT 3 – EL VARME OG VAND I PRIVATBOLIG SOM ANVENDES ERHVERVSMÆSSIGT

Det fremgår af side 6 i forslaget og side 8 i kendelsen hvad SKAT har lagt til grund for skønnet af de godkendte udgifter.

Når de anføres at skatteyder og revisor anser det som en provokation samt fri fantasi i forhold til gældende regler og praksis at der skal være tale om merforbrug skal SKAT blot henvise til Statsskattelovens § 6 stk. 1 litra a – der siger at det alene er de udgifter der er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde udgiften – altså de udgifter der er erhvervsmæssige. Således er der ikke tale om fri fantasi.

De fradragsberettigede driftsomkostninger er i SL § 6, stk. 1, litra a, beskrevet som "de udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, derunder ordinære afskrivninger". Der skal således foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelse af indkomsten. Altså skal der være tale om merudgifter. Det kan være det skatteyder har misforstået i forhold til at ejendommen alligevel skulle opvarmes.

...

Skatteyder henviser til at reglerne om arbejdsværelse skal anvendes ved fradrag for forbrug. Men SKAT er ikke af den opfattelse at der skal anerkendes arbejdsværelse. Forbruget skal opgøres skønsmæssigt hvilket også er det SKAT har gjort.

PUNKT 4 – SMÅANSKAFFELSER

Det hævdes at stolene alene i 2012 har stået på lageret i [by2]. [by2] er det sted hvor den ansatte arbejder.

Det anføres at SKAT skal påvise at de anvendes privat ellers skal SKAT anerkende fradrag.

Jeg mener at det er omvendt – at skatteyder skal godtgøre at udgifterne er afholdt for at erhverve sikre og vedligeholde indkomsten – altså at skatteyder skal godtgøre at stolene rent faktisk er anvendt erhvervsmæssigt. Dette er ikke sandsynliggjort hvorfor det fortsat SKAT’s opfattelse at der ikke kan anerkendes fradrag for udgiften.

PUNKT 5 – AUTODRIFT

Det er fortsat uomtvisteligt at der kun har været ført kørebog på Yaris. Det er konstateret at denne ikke er ført dagligt da der er 2 augustmåneder og det er konstateret at de to måneder ikke er ført dobbelt da der ikke er tale om samme kilometerantal på samme datoer. Altså kan kørebogen være rekonstrueret fordi den originale kørebog ikke har kunnet findes.

Skatteyder anfører selv at landmandsordningen er det han har anvendt vedrørende passaten. Denne ordning er ikke noget der fremgår hverken af de gældende love eller de gældende vejledninger (Ligningsvejledninger)

Det er ikke sandsynliggjort eller på anden måde dokumenteret at der skulle være kørt så meget i Passaten. Der er ikke ført kørebog. Når der ikke er ført kørebog er det op til skatteyder at godtgøre hvor meget der er kørt i bilen. Foreligger denne godtgørelse ikke kan SKAT foretage et skøn.

Med hensyn til bemærkningen om at skatteyder ikke kan se det rimelige i at kørsel fra huset til [by2] er at anses som kørsel mellem hjem og arbejde, henvises til Ligningsvejledningen A.F.3.2 som siger at ” en arbejdsplads der er beliggende på bopælen betragtes som bopæl se SKM2002.182.VLR hvorefter sammenfald mellem hjem og arbejdsplads er adressen at regne for hjemme i relation til Ligningslovens § 9B.

SKAT har på opgørelserne som også er tilsendt skatteyder forsøgt at opgøre de kørte kilometer i henhold til kørebogen dog med bopæl som bopæl hvorfor kørsel til [by2] er opgjort som kørsel mellem hjem og arbejde med fradrag efter Ligningslovens § 9C.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at den skønsmæssige forhøjelse skal nedsættes til det selvangivne.

Klageren har anført følgende:

”(...)

Beskrivelse af virksomheden:

[virksomhed1] er etableret i 1988 og drives som enkeltmandsfirma. Virksomheden fremstiller termiske mannequiner, der anvendes til tekniske- og videnskabelige målinger af universiteter, forskningsinstitutioner og industrivirksomheder.

For yderligere oplysninger, se [...dk].

Omsætningen er overvejende eksport og virksomheden har gennem årene haft et flot resultat af driften.

Virksomheden har siden starten været drevet fra hjemmet på [adresse1] af (klageren) og (klagerens ægtefælle). Ejendommens areal er på 194 m2 plus kælder, hvoraf der til erhverv anvendes 28 m2 på 1. sal og 85 m2 i kælderen.

Indtil 1/10 2010 har virksomheden udelukkende været drevet af familien, men fra 1/10-2010 blev der ansat en medarbejder som erstatning for en underleverandør.

Til dette formål blev der indlejet nogle simple lokaler i [by2], hvor den nyansatte medarbejder var beskæftiget.

De fysiske rammer og den erhvervsmæssige anvendelse af lokalerne i hjemmet forblev uændret, bortset fra, at det hjemtagne arbejde, der tidligere var udlagt, nu blev udført i [by2] af den ansatte medarbejder.

Det arbejde [person1] og ægtefællen udførte, er uændret, foregik stadig fra lokalerne på [adresse1].

På grund af svigtende omsætning og ordreindgang blev medarbejderen afskediget i mart 2013 og lokalerne i [by2] blev opgivet i april 2013.

Klage:

Indkomstforhøjelsen og ændring i momstilsvaret påklages for følgende punkter:

Punkt 1, restaurant:

Af hensyn til omkostningerne frafaldes klagen over indkomstforhøjelsen på kr. 376.

Punkt 2, [adresse3]:

(Klageren) har ved opgørelsen af virksomhedens resultat for 2012 medregnet kr. 21.224 som overskud af ejerlejlighed ”[adresse3]”, der udlejes til hans datter og en samboende.

Lejen som er fastsat til kr. 5.000 pr. måned inklusive forbrug, hvilket Skat har accepteret som værende markedsleje.

Jeg har opstillet en specificeret regnskabsopgørelse over lejlighedens drift for 2012 på grundlag af virksomhedens bogføring. Regnskabet vedlægges som bilag 1.

Skat har foretaget forhøjelse af lejligheden resultat på kr. 11.811.

Det fremgår ikke fuldstændigt klart, hvorledes Skat har beregnet dette beløb, men det drejer sig angiveligt om nedsættelse af udgiften til varm og el.

(Klageren) påklager den foretagne forhøjelse af indkomsten med påstand om, at overskud af ejerlejlighed ”[adresse3]” skal medregnes i opgørelsen overskud af selvstændig virksomhed i overensstemmelse med bogføringen og den selvangivne indkomst eller et overskud på kr. 21.224.

Henset til, at alle indtægter er medregnet uden periodisering af fikseret varmebidrag, finder vi, at det hverken er rimeligt eller hjemlet, at foretage reduktion i den faktiske betalte varmudgift eller udgift til el. Vi henviser desuden til, at reguleringen af varmeregnskabet 2011/2012 udgjorde beskedne kr. 134 jf. bilag 1.

Påstand:

Det er vores primære påstand, at der skal ydes fradrag for de faktisk betalte udgifter i overensstemmelse med bogføringen. Det selvangivne overskud på kr. 21.224 skal anerkendes som skattemæssigt overskud af ejerlejligheden ”[adresse3]”

Det er vores subsidiære påstand, at den foretagne forhøjelse på kr. 11.811 er en periodiseringspost og som følge heraf skal bringes til fradrag i regnskabet for lejligheden for indkomståret 2013.

(...)

Praksis:

Landsskatteretten 1985.1985-4-46

TfS 1985,223

(...)

Mine bemærkninger:

Kendelsen har som sådan ingen lighed med den aktuelle påklage, men viser blot, at Landsskatteretten har godkendt fradrag for aconto bidrag, hvilket efter min opfattelse afkræfter Skats påstand om ensidig henvisning til SL § 6, stk. 1 litra a.

Punkt 3, El, varme og vand

Virksomheden har i lighed med tidligere år udgiftsført udgift til varme på grundlag af en arealmæssig fordeling af ejendommen [adresse1] 2B’s samlede udgift til opvarmning og 50 % af udgiften til el.

Vi afviser fuldstændig Skats argumentation for korrektion af udgift til el og varme og anser Skats påstand om, at der skal være et merforbrug – i forhold til hvad? – samt påstanden om, at ejendommen alligevel skulle opvarmes, som en provokation og fri fantasi i forhold til gældende regler og praksis.

Som anført ovenfor i beskrivelsen af virksomheden er det uden betydning for den erhvervsmæssige anvendelse af ejendommen [adresse1], at der blev etableret værksteds lokaler i [by2].

(Klageren) har beskrevet anvendelsen således:

Vi har to kraftige udsugninger. En på 1. sal og en på underetagen. Begge kører det meste af dagen – ofte også om natten, hvis noget er til hærdning.

Begge suger 1000 kubikmeter i timen.

Under hærdning opvarmes udsugnings teltet til 50 grader.

Min vurdering af forbruget er baseret på følgende:

Udsugninger, der bruger el i lange perioder, meget lys, loddekolber, slibning, elektronikværksted, langtidstest og ikke mindst elektrisk opvarmning at to stinkskabe.

Varmeforbruget er almindelig opvarmning til to personer på hver sin etage, og ikke mindst to gange 1000 l pr. time bortventileret luft ud af huset.

Udsugningerne øger vores forbrug markant, og dette forbrug er en forudsætning for at vi kan udføre vores arbejde.

Påstand:

Skat skal anerkende, at virksomheden fratrækker varme kr. 7.000 og el kr. 4.256 samt medregner hhv. kr. 1064 og kr. 1.750 til den indgående afgift i overensstemmelse med selvangivelsen for 2012 og det indberettede momsregnskab.

Praksis:

Det er min opfattelse, at reglerne om arbejdsværelse skal anvendes ved fradrag for forbrug.

(...)

Mine kommentarer:

Gennemgang af den juridiske vejledning og foreliggende kendelse kan efter min opfattelse alene føre til at (klageren) og virksomheden til fulde opfylder alle krav til fradrag for en forholdsmæssig andel af ejendommens driftsudgifter.

Punkt 4, Småanskaffelser

Virksomheden har anskaffet 6 såkaldte Y stole for kr. 20.000 plus moms.

(Klageren) har forklaret følgende

Stolene blev valgt fordi jeg har gode erfaringer med dem fra [virksomhed3], hvor de anvendes overalt på værksteder og kontorer og fordi mine kunder – især fra Japan, kender, og er meget glade for Dansk design.

Det er et godt signal at mine meget dyre instrumenter ses sammen med kendt Dansk design.

De 6 stole har stået i [by2] indtil vi lukkede i kvistgård 2013.

Stolene blev anbragt på lagerhotel i [by2].

For nylig opdagede jeg at porten til mit rum på lagerhotellet kan åbnes uden nøgle, og derfor flyttede jeg stolene til [adresse1] på 1. sal Øst som blev anvendt til firma indtil årsskiftet 2013-14.

Siden har værelset været brugt til opmagasinering af både firma-ting og private ting.

Stolene står på lager og kan ikke anvendes som møbel der.

Vores behov for lokaler er sådan at når jeg har så mange ordrer at jeg skal ansætte nogen, så lejer jeg et lokale. Når vi kan klare opgaverne selv, flytter jeg tingene på lager og klarer mig med lokalerne på [adresse1].

Derfor vil stolene også igen blive brugt i [by2] når jeg lejer lokalerne igen.

Det har aldrig været min mening at stolene skulle bruges privat. Det bliver de heller ikke.

Jeg vidste ikke at det kunne være et problem at nogle firma-ting blev opmagasineret i et opmagasinerings rum, der ikke tilhører firmaet. De egner sig ikke til brug i huset, da de ikke har samme farve. To er blå og fire er grønne.

Der står også andre firma ting i rummet.

Skat påstår at de står i privaten. De står faktisk opmagasineret på 1. sal.

De har i hele 2012 og 13 været anvendt i [by2], og bliver det igen.

Mine bemærkninger:

På grundlag af forklaringen fra (klageren) mener jeg ikke, at Skat uden videre kan konkludere, at stolene ikke har været og ikke fortsat bliver anvendt erhvervsmæssigt.

Det er min opfattelse, at hvis Skat ikke kan påvise, at stolene faktisk anvendes privat må disse modsætningsvis være anvendt erhvervsmæssigt.

Skats påstand bygger alene på formodninger og spind, der ikke kan lægges til grund for indkomstforhøjelsen.

Påstand:

Skat skal anerkende fradrag for småanskaffelser kr. 20.000 samt at kr. 5.000 medregnes til den indgående moms.

Punkt 5, autodrift

Skat har foretaget forhøjelse af det skattemæssige overskud 2012 for virksomheden med kr. 43.978. Virksomheden anvender 2 biler, en Toyota Yaris årgang 2011 og VW Passat årgang 1998.

Den skattemæssige behandling af bilerne er, at virksomheden har fratrukket 50 % af de faktiske udgifter eller kr. 23.510 for VW Passat og 8.000 kilometer a kr. 3,80, opgjort til kr. 30.400 efter statens takster eller i alt kr. 53.910. De anførte 8.000 kilometer er skønnet på grundlag af en opgørelse af den samlede kørsel.

Regnskab 2012 for VW Passat vedlægges som bilag 2

Kørselsregnskab for Toyota Yaris vedlægges som bilag 3

(Klageren) har forklaret følgende angående bilernes faktiske anvendelse:

Kørsel i Passat:

Ud fra kilometer tæller ved de sidste to syn og tællerstand nu, har jeg beregnet at jeg kører 12.112 km pr. år.

Der er ikke brugt kørebog.

Vi har skønsmæssigt fratrukket 50 % som firma kørsel.

Det et 6000 km om året = 22 om dagen.

Bare en tur til [...] i et eller andet industri kvarter er 120 km. – eller en uge med gæster fra Japan kan løbe op på mere end 500 km.

Vi bruger Passaten til følgende:

Befordring af personer –

Til lufthavn med mig selv eller firma gæster.

Kørsel med sælger og kunder især i [...] og [virksomhed3] – jeg tager ofte kunder og evt. en agent med til [virksomhed3] for at fremvise mine produkter i funktion og for at introducere evt. køber til forskere på [virksomhed3].

Jeg foretrækker Passaten til længere ture, og ikke mindst når jeg har det pæne tøj på.

Ture med trailer – eller hvor tagbagagebærer er nødvendig.

Ture hvor pladsen i den lille bil ikke er nok.

Ture med dukker til maler – glasfiber – kalibrering på [virksomhed3] – rep. af [virksomhed3] dukker.

Kørsel til glasfiberproducent i [by4]. I 2012 for at afvikle vores samarbejde da de lukkede.

I et enkelt tilfælde, [virksomhed4]. For at installere en dukke.

Bilen er valgt med henblik på firmakørsel – Stationcar – skrabet model. Bruges generelt der, hvor Yarisen ikke er egnet.

Jeg kører meget ofte i passaten til møde med underleverandører.

Udvikling af komponenter til vores instrumenter er en stor del af vores arbejde

Dette er ikke specifikt for 2012 mønsteret har ikke ændret sig ang. firma kørsel.

Privat: Aldrig ture i udland – aldrig bilferie. Kun [ø1] en gang årligt.

Vi har ikke brug for at køre meget privat, da vi begge arbejder hjemme.

Jeg er virkelig overbevist om at Passaten kører 50 % firmakørsel

Kørsel i Yaris:

Bilen har i 2012 kørt 12.941 km

Der er brugt kørebog, og kørebogen er udelukkende anvendt til Yarisen.

Kørebogen har ligget i bilen, og de kørte kilometer er skrevet ind hver dag, dog med undtagelse af en periode, hvor bogen var forsvundet i forbindelse med rengøring af bilen.

I denne periode (et par måneder) har vi anvendt en foto kopi af kalender.

Da bogen blev fundet i en pose med diverse ting fra bilen, overførte jeg tallene til bogen og fortsatte med at skrive i den hver dag – dog kun ved firma kørsel.

Ved overførsel fra kalender siden har jeg åbenbart lavet en fejl.

Dog er de kilometer der er indført i bogen – med undtagelse at fejlen – kilometer jeg faktisk har kørt for firmaet.

Det gælder også turene til [adresse3], hvor jeg har foretaget nødvendige reparationer et par gange – det er absolut ikke privat. Privat kørsel til min datter bliver ikke skrevet i bogen som firmakørsel.

En tur til [by3] er også firma til [virksomhed5] [adresse4], [by3].

Angående min kørsel til [by2]:

Jeg arbejder i [by1]. Når der er behov for det kører jeg til [by2] for at kontrollere, instruere og hente de dele min medarbejder laver.

Derefter tager jeg tilbage til min egen arbejdsplads igen.

Jeg har ikke en arbejdsplads i [by2]. Der er kun indrettet arbejdsplads til min medarbejder.

Jeg kan ikke se det rimelige i at anse det som hjem – arbejde, da det faktisk er kørsel fra arbejdsplads til [by1] til min medarbejders arbejdsplads. I arbejdstiden er ingen af stederne jo ”hjem”, og det kan ikke være til arbejdsplads, når jeg ikke har arbejdsplads der, men kun i [by1].

Påstand:

Vores påstand er, at Skat skal anerkende, at virksomheden fratrækker kr. 23.510 for 50 % af udgifterne for WV Passat plus kr. 16.237 svarende til 4.273 kilometer a kr. 3,80. Samlet fradrag kr. 39.747.

(...)

Begrundelse:

For begge biler gælder, at disse er håndteret korrekt i forhold til Virksomhedsskatteloven og bestemmelserne om biler, der holdes udenfor virksomheden. Det foreligger bogføring og dokumentation vedr. VW Passat og kørselsregnskab for Toyota Yaris.

Vedr. VW Passat:

På baggrund af ovenstående forklaring afgivet af (klageren), er det også på baggrund af det bogførte beløb for køb af benzin sandsynligt, at bilen har kørt ca. 12.000 kilometer i 2012 og det er meget sandsynligt, at halvdelen eller 6.000 kilometer er erhvervsmæssig kørsel. Jeg ser derfor ingen grund til at Skat’s afvisning af det, af (klageren), udøvede skøn på en fordeling af 50 % til erhverv og 50 % til privat.

Skat har lavet fejl i beregningen og anvender 52 % erhvervsandel og foretage en helt uantagelig manipulation, ved at sammenlægge nogle fiktive antal kilometre for begge biler for derefter at anvende kørselsregnskaber for den ene bil som fordelingsnøgle. Jeg finder det hel urimeligt, at Skat i den grad forvansker de faktiske forhold.

Vedr. Toyota Yaris:

Efter gennemgang af sagen og praksis, herunder Skatteministerens svar SMIN.SPM19-124 under Tfs 1994, 395, anerkender jeg, at kørslen mellem [adresse1] og [by2] er omfattet af 60 dages reglen for erhvervsmæssig kørsel.

(...)”

Klageren er efter at have modtaget SKATs bemærkninger til klageskrivelsen kommet med følgende bemærkninger:

”(...)

Ad 2) [adresse3]

Jeg medgiver, at Skat har i sin ændring af indkomstansættelsen har foretaget en talmæssig opstilling, der viser hvorledes Skat kommer frem til ændringen på kr. 11.811.

Jeg har imidlertid stadig meget vanskeligt ved at regne mig frem til indholdet i de faktiske ændringer.

Det er ikke korrekt når Skat anfører, at (klageren) ikke har gjort indsigelse imod forhøjelserne. (Klageren) har under hele forløbet tilkendegivet, at han ikke kunne godkende nogen del af de foretagne forhøjelser og det er Skats sagsbehandler, der har foretaget en efter min opfattelse utraditionel sagsbehandling ved, at splitte alle tal og oplysninger op på en for skatteyder uforståelig måde.

Skat undlader i sit notat at nævne, at der i den selvangivne lejeindtægt på kr. 60.000 er indeholdt lejers betaling til dækning af forbrug og derfor giver det ikke mening, at fjerne fradraget for udgiften til forbruget.

Skat har efter at være forelagt dokumentation for, at huslejen lovligt højst kan udgøre ca. kr. 3.000 pr. måned, frafaldet sin oprindelige forhøjelse af lejeindtægten.

Den reelle leje inklusive forbrug er kr. 5.000 eller kr. 60.000 årligt og i forhold til den lovlige leje er der derfor opkrævet kr. 34.000 til dækning af forbruget, hvilket jeg anser for korrekt og i overensstemmelse med de faktiske forhold.

Jeg opfatter Skats udtalelse om periodisering af varmeudgiften og indtægtsføring af den modtagne leje (inkl. forbrug) som en provokation og givet imod bedre vidende.

Det er en helt urimeligt og usaglig påstand, at fjerne udgiften til forbrug samtidig med, at Skat fastholder indtægten.

Jeg ser ingen hindring, hverken i lovgivning, praksis eller vejledninger for, at man kan opkræve leje inklusive forbrug og naturligvis kan der foretages periodisering af forbrugsregnskabet. Sidstnævnte er blot ikke foretaget da der er tale om et meget lille beløb.

Skat henviser til Tfs 2000, 587, LSR2000.2-4-1841-955

(...)

Det er vores påstand, at udlejer har modtaget særskilt betaling for forbrug.

Jeg forstår ikke jf. mine foranstående synspunkter, Skats afsluttende bemærkning om den modtagne bruttoleje inklusive forbrug og henvisning til SL § 4.

Såfremt Skats påstand angående dette punkt tages til følge, skal jeg bede om mulighed for omkontering af de modtagne forbrugsbidrag.

Jeg gør opmærksom på, at bogføringen af ejendommens udgifter og indtægter er en integreret del af virksomhedens bogholderi og langt den største del af udgifterne er foretaget gennem betalingsservice eller bankoverførsler.

Fundamentet for det forelagte ejendomsregnskab er efter min opfattelse ret sikkert og udgifter og indtægter er de faktisk afholdte dokumenterede transaktioner, idet (klageren) har oplyst, at alt væsentligt dokumentation har været forelagt Skat.

Ad 3) El og varme

Jeg har følgende bemærkninger til Skats indlæg.

Skat gentager sin påstand om, at der skal være tale om et merforbrug af udgift til el og varme for at en erhvervsmæssig andel kan bringes til udgift.

Skat har efter min opfattelse ikke ført overbevisende bevis for sin henvisning til regler og praksis.

Det er min opfattelse, at det er umuligt at føre bevis for et mere eller mindre forbrug idet der deri indgår en lang række faktorer som f.eks. bygningen og installationernes indretning og tilstand, isolering, energistyring og naturligvis beboernes adfærd.

Jeg mener fortsat, at der skal tages udgangspunkt i de faktiske forhold hvilket vil sige arealfordelingen mellem privat/erhverv samt den forklaring, der er afgivet af (klageren) om virksomhedens forbrug.

Vi fastholder vores synspunkt jf. den indgivne klage.

Ad 4) Småanskaffelser

Ingen bemærkninger.

Vi fastholder vores synspunkt jf. den indgivne klage.

Ad 5)Autodrift

Jeg er enig i, at begrebet ”landmandsordningen” formentlig ikke er nedskrevet i tilgængelig skatte litteratur. For at undgå misforståelser bør begrebet efter min opfattelse udlades i denne diskussion.

Dette ændrer ikke på, at den metode, der er anvendt vedrørende VW Passat er almindelig kendt som ”Godtgørelse efter regnskab” for biler, der holdes udenfor VSO, med hjemmel i Den Juridiske Vejledning 2014-1-15, C.C.5.2.2.9.3. således:

Den selvstændige skal opgøre de erhvervsmæssige udgifter efter regnskab, eventuelt på grundlag af et skønsmæssigt fastsat kilometertal for den erhvervsmæssige kørsel.

Vi fastholder vores synspunkt jf. den indgivne klage.

(...)”

I forlængelse af udsendt sagsfremstilling er klageren kommet med følgende bemærkninger:

”(...)

Udlejningsvirksomhed [adresse3]

Uanset, at vi ikke er enige i Skattestyrelsens forslag vil vi af hensyn til omkostningerne ikke gøre indsigelse.

El, vand og varme

Vi fastholder, at der skal gives fradrag i overensstemmelse med det selvangivne beløb på kr. 11.256 fordelt på kr. 7.000 til varme og kr. 4.256.

Som tidligere anført i beskrivelsen af virksomheden har (klageren) oplyst følgende:

(Klageren) har beskrevet anvendelsen således:

Vi har to kraftige udsugninger. En på 1. sal og en på underetagen.

Begge kører det meste af dagen - ofte også om natten, hvis noget er til hærdning.

Begge suger 1000 kubikmeter i timen.

Under hærdning opvarmes udsugnings teltet til 50 grader.

Min vurdering af forbruget er baseret på følgende:

Udsugninger, der bruger el i lange perioder, meget lys, loddekolber, slibning, elektronikværksted, langtidstest og ikke mindst elektrisk opvarmning at to stinkskabe.

Varmeforbruget er almindelig opvarmning til to personer på hver sin etage, og ikke mindst to gange 1000 l pr. time bortventileret luft fra huset.

Udsugningerne øger vores forbrug markant, og dette forbrug er en forudsætning for at vi kan udføre vores arbejde.

På grundlag af de faktiske aktiviteter er det vores opfattelse, at virksomheden i virkeligheden fratrækker et beskedent forbrug. Der skal i den sammenhæng tages hensyn til, at ægtefællerne arbejder et betydeligt antal timer med fremstilling af virksomhedens produkter og der anvendes derfor en del energi både til proces og lys.

Kørselsudgifter Yaris

Vi har jf. vores påklage til af 15. september 2014 til Skatteankestyrelsen nedsat det skønnede antal kilometer for Toyota Yaris fra 8.000 kilometer til 4.273 kilometer.

Vi ønsker ikke at gøre indsigelse ang. Yaris

Kørselsudgifter Passat

Vi finder ikke, at Skatteankestyrelsen har taget stilling eller hensyn til fradrag for driften af VW Passat.

50 % af den regnskabsmæssigt opgjorte udgift for VW Passat er en reel og nødvendig udgift for firmaet.

Passaten anvendes til længere ture, kørsel med kunder og besøgende til firmaet og kørsel med ting der ikke kan være i Yarisen.

Vi fastholder derfor det påklagede fradrag på kr. 39.747.

(...)”

I forbindelse med kontormødet afholdt i Skatteankestyrelsen den 2. juni 2016 har klageren forklaret, at han ønskede, at Skatteankestyrelsen alene tog stilling til kørselsfradrag for passaten. Hertil har klageren bemærket, at passaten blev anvendt til afhentning af udenlandske gæster, typisk fra Japan, til kørsel af de af klageren udarbejdede dukker frem og tilbage fra kunder, f.eks. havde klageren for øjeblikket en kunde i [by5]. Bilen blev endvidere benyttet til kørsel til og fra [virksomhed3] i forbindelse med udvikling og til kørsel til og fra underleverandører samt kørsel af dukkerne til en maler som forestod maling af ansigt på dukkerne. Maleren boede i [by6] og baggrunden for, at klageren kørte dukkerne frem og tilbage var, at de havde stor værdi og derfor ønskede han ikke at sende dem med posten eller via anden form for kurérservice, hvor de kunne tage skade af transporten. klageren kommet med følgende supplerende bemærkninger:

I forhold til spørgsmålet om fradrag for forbrugsudgifter på klagerens ejendom har klageren på mødet forklaret, at der var tale om et hus opdelt i tre niveauer. Underetagen, som var en hævet kælder blev anvendt i virksomheden. Hernede var placeret et stinkskab samt en kraftig udsugning, da etagen blev benyttet til hærdning af dukker. Stueetagen blev primært benyttet til privatbeboelse og 1. salen til udvikling og lodning, som gjorde det nødvendigt med endnu en kraftig udsugning, så blydampe osv. kom væk. På 1. salen var der desuden et rum til opbevaring samt test af dukker. Endvidere var klagerens soveværelse på 1. sal.

Køkken, toilet og bad blev delvist benyttet privat samt erhvervsmæssigt, hvilket klageren mente, burde tælle med i vurderingen, da han såfremt produktionen blev rykket væk fra huset, ville være berettiget til et højere fradrag for disse faciliteter.

De virksomhedsrelaterede installationer i form af udsugninger, ventilatorer, loddekolber samt diverse maskiner tog meget energi og varme, hvorfor der ikke var tale om et helt almindeligt erhvervsmæssigt forbrug. Klageren har hertil bemærket, at SKAT havde været meget fokuserede på, hvorvidt der var et merforbrug, men dette synspunkt kunne klageren ikke tilslutte sig, da han mente det ville være mere retvisende, at tage udgangspunkt i, hvad de konkrete kvadratmeter reelt blev brugt til samt tage hensyn til de erhvervsmæssige installationers specifikke forbrug.

Klageren har desuden forklaret, at han qua sin mange års erfaring præget af en meget energibesparende tilgang til tingene, havde installeret meget energineutrale hvidevarer i huset, som gjorde, at husstandens private forbrug af el og varme var meget lavt. Han kunne derfor ikke forstå, hvorfor dette skulle straffes ved at nægte ham fradrag for hele den erhvervsmæssige del af forbruget, alene fordi SKAT havde taget udgangspunkt i et gennemsnitligt forbrug for to personer uden at tage højde for de energitiltag som klageren havde gjort i ejendommen f.eks. i form af gennemisolering samt udskiftning til meget energibesparende hvidevareprodukter.


Afslutningsvist har klageren bemærket, at grunden til, at de forsat boede i huset var, at der var plads til virksomheden. Såfremt han ikke havde haft virksomheden ville de være flyttet i noget mindre.

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4. Skattepligtige skal ifølge skattekontrollovens § 1 selvangive sin indkomst til SKAT. Erhvervsdrivende skal ifølge skattekontrollovens § 3 indgive et skattemæssigt årsregnskab i overensstemmelse med de regler, skatteministeren har fastsat.

Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab. Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan indkomsten fastsættes skønsmæssigt. Det fremgår af skattekontrollovens § 5, jf. § 3, stk. 4.

Kravene til regnskabet fremgår af mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder (bekendtgørelse nr. 594 af 12. juni 2006) og bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006)

Af bogføringslovens § 9 fremgår det, at enhver registrering skal dokumenteres ved bilag. Er der udstedt eksterne bilag, skal dette så vidt muligt benyttes. Bilag skal oplyse, hvad der er nødvendigt for at identificere kontrolsporet, herunder tydeligt angive transaktionsdato og beløb.

Herudover fremgår det af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, at der i den skattepligtige indkomst kan fradrages driftsomkostninger, der i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten.

Fradrag for udgifter ved udlejningsejendom

Udlejningsindtægter, som oppebæres i forbindelse med udleje af fast ejendom, betragtes som skattepligtig indkomst. Dette fremgår af statsskattelovens § 4.

Efter ligningslovens § 14, vil udgifter til ejendomsskatter m.v. endvidere være fradragsberettigede i den personlige indkomst.

Landsskatteretten finder, at klagerens personlige indkomst skal forhøjes med 3.087 kr. som følge af overskud af udlejningsejendom.

Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at det er dokumenteret, at klageren reelt har modtaget i alt 60.000 kr. i husleje i indkomståret 2012. Heraf udgør i alt 3.000 kr. varmebetaling fra lejeren.

Hertil er fratrukket de for Landskatteretten dokumenterede driftsomkostninger, som klageren har afholdt i forbindelse med driften af udlejningsejendommen i indkomståret 2012.

Klagerens overskud i forbindelse med udlejningsejendommen kan derfor opgøres ved følgende tabel:

Indtægter

Beløb

Lejeindtægt

57.000 kr.

Varmeindtægt

3.000 kr.

I alt

60.000 kr.

Udgifter

Fællesudgifter til ejerforening

29.287 kr.

Varme

3.000 kr.

Gas

444 kr.

Ejendomsskat

3.958 kr.

I alt

36.689 kr.

Overskud ifølge ovenstående beregning

23.311 kr.

Selvangivet overskud

21.224 kr.

Herefter forhøjelse

2.087 kr.

Fradrag for udgifter el, vand og varme

Selvstændige erhvervsdrivende kan fratrække udgifter til arbejdsværelse, kontorhold, telefon og computer, når udgiften er en driftsomkostning, som er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Det er den erhvervsdrivende, som har bevisbyrden for at udgifterne er erhvervsmæssige, og fradraget beregnes som udgangspunkt som en forholdsmæssig del af udgiften til el, vand og varme, svarende til arbejdsværelsets andel af ejendommens samlede areal.

Landsskatteretten finder, at fradrag for driftsomkostninger i forbindelse med udgifter til el, vand og varme afholdt på klagerens privat adresse i [by1] skal opgøres til 11.255 kr. i overensstemmelse med det af klageren selvangivne beløb.

Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at klageren i tilstrækkelig grad har sandsynliggjort, at den erhvervsmæssige del af udgifterne reelt har været højere end 25 % af ejendommens elregning og 10 % af ejendommens varmeregning.

Der er henset til oplysningerne om, at virksomheden benytter sig af bl.a. stinkskabe med kraftig udsugning samt øvrige maskiner, der må anses for at have et betydeligt strømforbrug.

Under hensynstagen til dette, finder Landsskatteretten, at et skønsmæssigt fradrag for el og varme kan ansættes til det beløb, som klageren har fratrukket.

På baggrund af ovenstående forhøjer Landsskatteretten fradrag for udgifter til el, vand og varme til 11.256 kr.

Fradrag for udgifter til brugsgenstande

Der henvises til det oven for anførte vedrørende statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a.

Det er en forudsætning for fradrag efter statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a, at udgiften er afholdt som led i den erhvervsmæssige drift af en virksomhed, hvilket betyder, at der ikke kan foretages fradrag for privatudgifter.

Landskatteretten finder, at udgiften på i alt 25.000 kr. til klagerens erhvervelse af 6 Y-stole har den for fradrag fornødne sammenhæng med indkomsterhvervelsen.

Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at klageren erhvervede stolene på et tidspunkt, hvor klageren stadig drev virksomhed fra de lejede lokaler i [by2]. Endvidere har det haft betydning, at klageren først ved opsigelse af lejemålet, hvortil Y-stolene var placeret, anbringer stolene på klagerens private adresse, hvor klageren fremadrettet driver virksomheden fra.

Fradrag for kørselsudgifter

Erhvervsmæssig befordring er fradragsberettiget efter reglerne om driftsomkostninger i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Den selvstændige erhvervsdrivende skal opgøre de erhvervsmæssige udgifter til bilen efter regnskab eventuelt på grundlag af et skønsmæssigt fastsat kilometertal for den erhvervsmæssige del af kørslen. Udgifterne skal opfylde betingelserne for at kunne anses som driftsudgifter, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Den selvstændige erhvervsdrivende kan alternativt vælge, at opgøre fradraget for erhvervsmæssige kørselsudgifter efter Skatterådets satser. Herunder skal der foreligge en opgørelse over de erhvervsmæssige kilometer på grundlag af et kørselsregnskab eller eventuelt på grundlag af et skønsmæssigt fastsat kilometertal.

Landsskatteretten finder, at klagerens fradrag for udgifter til erhvervsmæssig kørsel i klagerens VW Passat skal forhøjes til 23.510 kr., hvilket er i overensstemmelse med det af klageren opgjorte beløb for dette køretøj i regnskabet for 2012.

Det er Landsskatterettens opfattelse, at klageren ved sin redegørelse omkring den erhvervsmæssige anvendelse af klagerens VW Passat i tilstrækkelig grad har sandsynliggjort, at den erhvervsmæssige del af kørslen i klagerens VW Passat udgør 6.000 km. årligt.

På baggrund af ovenstående nedsættes SKATs skønsmæssige forhøjelse for så vidt angår klagerens overskud af udlejningsejendom til 2.087 kr., endvidere indrømmes klageren fradrag for småanskaffelser på 20.000 kr. samt fradrag for udgifter til el, vand og varme for i alt 11.256 kr. Afslutningsvist indrømmes klageren fradrag for kørselsudgifter for i alt 23.510 kr. i indkomståret 2012, idet det bemærkes, at klageren har frafaldet sine indsigelser vedrørende kørselsfradrag for kørsel i sin Toyota Yaris.