Kendelse af 07-12-2017 - indlagt i TaxCons database den 13-01-2018

Faktiske oplysninger

Klageren er direktør og hovedanpartshaver i selskabet [virksomhed1] ApS, som driver virksomhed med engrossalg af blomster og planter fra [x1] i [by1].

Indsættelse af penge på bankkonti i Tyrkiet

Sagens fakta er ubestridt og er blandt andet beskrevet således af SKAT:

”I forbindelse med en færgeoverfart fra [Tyskland] til [by2], har SKAT den 8. august 2010 foretaget en kontrol af dig og en varebil tilhørende dit selskab [virksomhed1] ApS. Ved kontrollen blev der fundet 3 bankbøger i dit navn til den tyrkiske bank [finans1]. Af bankbøgerne fremgår blandet andet, at der ultimo 2009 var en saldo på 24.890,- euro. I løbet af 2010 er der indsat i alt 191.000 euro.

SKAT har anmodet dig om kontoudtog af de 3 konti i [finans1] fra kontienes op rettelse til dags dato og dokumentation/redegørelse for hvorledes de 191.000 euro er ind- tjent/opsparet og efterfølgende indsat på kontiene i den tyrkiske bank.”

”Du har den 6. oktober 2010 fremsendt kontoudtog og oplyst, at pengene på de 3 konti tilhører din far, der er landmand og havde planer om at etablere et blomstergartneri efter hollandske standarder i Tyrkiet. Du skulle være ansvarlig for driften af gartneriet og hjælpe med eksporten til udlandet.

Projektet gik i vasken i sidste øjeblik og din far fik sine penge tilbage den 10. august 2010, som det også fremgår af de fremsendte dokumenter.

SKAT har den 19. december 2011 anmodet om kontoudtog af din bankkonto [...] – [...82] i [finans2] og dokumentation/sandsynliggørelse af, at det er din far der har indsat penge på og er ejer af de tre konti i [finans1] A.S. i Tyrkiet.”

Det fremgår af sagen, at der i 2010 samlet er indsat 25.000 Euro, 17.500 Euro, 500 Euro, 112.000 Euro og 36.500 Euro på konto [...01], [...02] og konto [...03]. For 2009 er der indsat 289.591 kr.

SKAT har oplyst klagerens skattepligtige indkomst, formue og privatforbrug for årene 2007-2010 til:

Det negative privatforbrug i 2009 og 2010 skyldes de omtalte indsætninger på bankkonti i Tyrkiet.

Klageren har på kontormøde med styrelsen oplyst følgende om blomstergartneriet og pengetransaktionerne:

Der var tale om, at han og faderen havde planer om, at starte gartneri i Tyrkiet, bl.a. med produktion af Orkidér. Klageren var derfor taget på en forretningsrejse til Holland, hvor han havde kontakter, for at undersøge markedet. Derfra var han draget videre til Italien ligeledes for at undersøge mulighederne indenfor blomsterproduktion. Endelig var han kørt videre til Tyrkiet, hvor han sammen med sin far havde søgt efter egnede marker/grunde til drivhuse m.v. Det var sket i [by3]-området og via kontakt til [person1]. I forbindelse med undersøgelserne blev det klart, at det ville være en forudsætning for at få byggeriet gennemført, at klageren selv skulle være til stede. Samtidig var klimaforholdene i området ikke hensigtsmæssige i relation til produktion af de pågældende blomster ud fra en økonomisk betragtning.

Det endte derfor med, at de måtte konkludere, at risikoen ved at gennemføre projektet var for stor, hvorfor de skrottede planerne.

Klageren har videre oplyst, at det var faderen, som havde indsat kontanter på bankkontiene og, at kontiene var oprettet i klagerens navn fordi faderen, efter moderens død, var blevet gift med en yngre kvinde. Faderen ville sikre sig, at hun ikke kunne få adgang til pengene. Klageren oplyste videre, at det krævede en særlig lægeerklæring via notar, hvis faderen selv skulle have oprettet en konto, da han var over 65 år. Klageren oplyste videre, at faren tidligere har haft et transportfirma og været borgmester i [...] og havde større jordarealer.

Klageren har videre oplyst, at det ikke er realistisk, at skaffe yderligere dokumentation for faderens indtægts- og formueforhold, da forholdene er anderledes i Tyrkiet.

Det er i øvrigt oplyst, at klagerens far har tjent de omhandlede penge ved salg af korn og det er oplyst, at han ejer flere jordarealer i Tyrkiet og har skøder på disse. Der er i den forbindelse henvist til salgsafregninger på korn.

Det er oplyst, at pengene efterfølgende blev hævet fra kontiene og indsat på en konto tilhørende klagerens bror. Der er fremlagt et overførselsbilag lydende på 216.200 Euro, svarende til ca. 1.621.500 kr. Bilaget er dateret 10. august 2010.

Fri bil

Klageren blev stoppet af SKAT i forbindelse med indrejsekontrol i [...]. Klageren var kørende i en Audi Q 7 med reg.nr. [reg.nr.1], som er en varebil registreret udelukkende til erhvervsmæssig kørsel og tilhørende klagerens selskab [virksomhed1] ApS.

Klageren oplyste ved kontrollen, at du han havde været i Holland og Italien dels på forretningsrejse og dels på ferie. Det fremgår, at efterfølgende blev ændret til, at han alene var på forretningsrejse.

Det fremgår, at SKAT ved kontrollen fandt følgende i bilen:

Klageren har til SKAT oplyst:

På kontormøde med styrelsens sagsbehandler har klageren oplyst:

”at hans rejse, som handlede om det påtænkte blomstergartneri, havde varet ca. 1 måned, hvoraf han mente, at de 2-3 uger havde været i Tyrkiet, hvor han havde boet hos faren, medens de sammen havde undersøgt forretningsmulighederne. Han havde søskende i Tyrkiet, men dem havde han ikke besøgt, da de boede i [Tyrkiet].”

Klageren ejede i 2010 privat en Renault Kangoo, reg.nr. [reg.nr.2], som ifølge synsrapporter har kørt 17.000 km i perioden 30. marts 2009 til 18. april 2011, svarende til 8.500 km årligt.

SKATs afgørelse

SKAT har beskattet klageren af 1.426.831 kr., som er indsat på klagerens bankkonto i Tyrkiet. Derudover har SKAT beskattet klageren af værdi af fri bil med 99.945 kr. og af renteindtægter i Tyrkiet med 2.848 kr.

Som begrundelse for ændringerne har SKAT anført:

”Indsættelse af penge på bankkonti i Tyrkiet.

I forbindelse med en færgeoverfart fra [Tyskland] til [by2], har SKAT den 8. august 2010 foretaget en kontrol af dig og en varebil tilhørende dit selskab [virksomhed1] ApS. Ved kontrollen blev der fundet 3 bankbøger i dit navn til den tyrkiske bank [finans1]. Af bankbøgerne frem- går blandet andet, at der ultimo 2009 var en saldo på 24.890,- euro. I løbet af 2010 er der indsat i alt

191.000 euro.

SKAT har anmodet dig om kontoudtog af de 3 konti i [finans1] fra kontienes op- rettelse til dags dato og dokumentation/redegørelse for hvorledes de 191.000 euro er ind- tjent/opsparet og efterfølgende indsat på kontiene i den tyrkiske bank.

Du har den 6. oktober 2010 fremsendt kontoudtog og oplyst, at pengene på de 3 konti tilhører din far, der er landmand og havde planer om at etablere et blomstergartneri efter hollandske standarder i Tyrkiet. Du skulle være ansvarlig for driften af gartneriet og hjælpe med eksporten til udlandet.

Projektet gik i vasken i sidste øjeblik og din far fik sine penge tilbage den 10. august 2010, som det også fremgår af de fremsendte dokumenter.

SKAT har den 19. december 2011 anmodet om kontoudtog af din bankkonto [...] – [...82] i [finans2] og dokumentation/sandsynliggørelse af, at det er din far der har indsat penge på og er ejer af de tre konti i [finans1] A.S. i Tyrkiet. [person3] fra [virksomhed2] ApS har den 10. januar 2012 anmodet om yderligere frist og oplyst, at I har bestilt kontoudtog fra [finans2] og dokumentation fra din far. SKAT har rykket for en besvarelse den 27. februar 2012.

[virksomhed2] ApS har den 23. april 2012 sendt en kopi af brev af 17. marts 2012, hvor det materiale SKAT har anmodet om den 19. december 2011 var fremsendt. Sammen med brev af 23. april 2012 var vedlagt kontoudtog af din bankkonto [...] – [...82] i [finans2] og en bekræftelse fra din far på, at bankkonti i [finans1], som er oprettet i dit navn, tilhører ham.

SKAT har den 30. april 2012 anmodet de tyrkiske skattemyndigheder om oplysninger, der kan be- kræfte din fars erklæring. Senest har SKAT rykket for svar den 13. august 2013. Efter SKATs opfattelse har du ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at de tre bankkonti i Tyrkiet ikke tilhører dig. Din fars bekræftelse på ejerskabet er ikke underbygget af anden dokumentation.

Som nævnt ovenfor har SKAT anmodet de tyrkiske skattemyndigheder om oplysninger, der kan bekræfte din fars ejerskab. SKAT har dog ikke modtaget svar på anmodningen. På grund af ansættelsesfristerne i skatteforvaltningslovens § 26, har SKAT dog valgt at foretage en ændring af din skatteansættelse for indkomståret 2010, idet dette skal ske senest den 1. august 2014. Af samme grund (skatteforvaltningslovens § 26) bliver den foreslåede ændring af din skatteansættelse for indkomståret 2009 ikke foretaget.

Hvis SKAT efterfølgende modtager oplysninger fra de tyrkiske skattemyndigheder, vil SKAT vurdere ansættelsen på ny.

Tyrkiske bankkonti

SKAT har indarbejdet de modtagne kontoudtog af de tre bankkonti i tre regneark, hvor den tyrkiske tekst på kontoudtogene er forsøgt oversat. Endvidere har SKAT udarbejdet en oversigt over indsættelserne på de tre tyrkiske bankkonti. SKAT vedlægger derfor følgende bilag:

Som det fremgår af bilag 4 er der i 2009 indsat 289.591,07 kr. på to af kontiene i Tyrkiet og 1.426.831,05 kr. i 2010.

SKAT har endvidere vedlagt de modtagne bankkontoudtog til orientering.

SKAT har følgende oplysninger om din skattepligtige indkomst, din formue og dit privatforbrug for årene 2007-2010:

SKAT har følgende bemærkninger til ovenstående:

Ud fra ovenstående oplysninger er det SKATs opfattelse, at du ikke har haft mulighed for at foretage en opsparing, der kan dokumentere de indsatte beløb på kontiene i Tyrkiet. Du er direktør og hovedaktionær i [virksomhed1] ApS, som driver blomster en gros på [x1] i [by1]. For alle årene 2007-2010 har du kun selvangivet indkomst fra selskabet. SKAT har fortaget en kontrol af selskabet, men har ikke kunne konstatere, at der skulle være overført midler til dig i et omfang der kan godtgøre de foretagne indsættelser i den tyrkiske bank.

Det er SKATs opfattelse, at din indkomst i medfør af statsskattelovens § 4 for indkomstårene 2009 og 2010 skal forhøjes med indsætninger på bankkontiene i Tyrkiet jf. vedlagte bilag 1, som du ikke har kunnet redegøre for. SKAT har ikke fundet det dokumenteret, at indsætningerne stammer fra beskattede midler.

Ifølge statsskattelovens § 4 betragtes med de i bestemmelsen fastsatte undtagelser og begrænsninger som skattepligtig indkomst den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi.

Da SKAT ikke har modtaget valid dokumentation for eller anden sandsynliggørelse af, at de tre bankkonti i Tyrkiet, der alle er i dit navn, reelt er ejet af din far, har SKAT anset indsættelserne som ikke beskattede vederlag, som er skattepligtig i medfør af statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a og som beskattes som personlig indkomst i medfør af personskattelovens § 3.

SKAT skal henvise til Højesterets dom af 10. oktober 2008 (SKM2008.905.HR), hvor indsættelse af penge på en bankkonto er blevet beskattet idet de pågældende personer ikke havde ført bevis for, at indsættelserne var foretaget af beskattede midler. Domme vedlægges sammen med dommen fra Østre Landsret (SKM2007.214.ØLR).

Fri bil

Som nævnt ovenfor har SKAT i forbindelse med ankomst af færgen fra [Tyskland] den 8. august 2010 foretaget en indrejsekontrol af dig i [...]. Du blev stoppet i en Audi Q 7 med reg.nr. [reg.nr.1], som er en varebil registreret udelukkende til erhvervsmæssig kørsel og tilhørende dit selskab [virksomhed1] ApS.

Du oplyste ved kontrollen først, at du havde været i Holland og Italien dels på forretningsrejse og dels på ferie. Da SKAT konstaterer, at bilen kun må anvendes til erhvervsmæssig kørsel, og derfor ikke må anvendes privat til f.eks. ferie, ændrede du forklaring og oplyste, at du kun havde været på forretningsrejse. SKAT foretog herefter en visitering af dig, hvor der blev fundet 3 bankbøger og et hævekort til [finans1] i Tyrkiet jf. ovenfor. I din taske og bilen blev fundet følgende:

SKAT har anmodet om dine bemærkninger til anvendelsen af [virksomhed1] ApS’ Audi Q7, hvor [virksomhed2] ApS i brev af 17. marts 2012 (sendt igen ved brev af 23. april 2012) oplyser følgende:

Det er dog forsat SKATs opfattelse, at du har anvendt bilen til privat kørsel på trods af, at bilen kun må anvendes erhvervsmæssigt. Du har ikke fremlagt dokumentation for, at du udelukkende anvendt bilag erhvervsmæssigt og dermed i [virksomhed1] ApSs interesse. Konsekvensen af den private anvendelse er efter SKATs opfattelse, at du skal beskattes af værdi af fri bil til rådighed.

SKAT har som nævnt også foretaget en kontrol af dit selskab [virksomhed1] ApS og har i den forbin- delse modtaget dokumentation for selskabets køb af en Audi Q7 3,0 TDI den 21. november 2007 til pris på 566.300 kr. inkl. moms. Bilen er indregistreret første gang den 27. juni 2007 med registreringsnummer [reg.nr.1]. Sammen med salgsslutsedlen på bilen var vedhæftet et dokument med overskriften ”Aftale vedrørende brug af firmabil”, hvor du som medarbejder i [virksomhed1] ApS den 3. december 2007 har erklæret, at du er gjort bekendt med, at selskabets varebil med reg.nr. [reg.nr.1] kun må benyttes til erhvervsmæssig kørsel i forbindelse med virksomhedens aktiviteter og i intet tilfælde til private formål.

Efter SKATs opfattelse har du som ansat, direktør og hovedaktionær i [virksomhed1] ApS fået stillet en bil til rådighed, som du har haft mulighed for at bruge privat, hvorfor der er tale om et skattepligtigt personalegode (fri bil) jf. ligningslovens § 16, stk. 4. Det er rådigheden over den fri bil, der beskattes. Det skattepligtige beløb fastsættes derfor uafhængigt af privatkørslens omfang.

SKAT har ingen oplysninger om i hvilket omfang du har anvendt dit selskab [virksomhed1] ApS varebil, og har derfor skønsmæssigt vurderet, at du har haft selskabets bil til rådighed for hele indkomståret 2010.

Hensigten med at indføre § 16, stk. 4, i ligningsloven om beskatning af fri bil, var bl.a. at undgå tvister mellem skatteyderne og skattemyndighederne om omfanget af skatteyderens konkrete brug af disse goder. Hvis der blot køres privat i en firmabil en gang om året, udløser det beskatning for fri firmabil for hele året. Dog maksimalt for den periode, hvor bilen har været til rådighed for erhvervsmæssig brug. Eller med andre ord for den periode, hvor bilen anses for at være til rådighed for privat anvendelse.

Den skattepligtige værdi af fri bil sættes til 25 pct. af den del af bilens værdi, der ikke overstiger

300.000 kr. og 20 pct. af resten. Den skattepligtige værdi beregnes dog altid af mindst 160.000 kr.

Idet [virksomhed1] ApS har anskaffet bilen den 21. november 2007, altså højst tre år efter bilens første indregistrering den 27. juni 2007 ("ny bil"), fastsættes beregningsgrundlaget med udgangspunkt i nyvognsprisen, som udgør 566.300 kr..

Nyvognsprisen bruges kun i det indkomstår, hvori bilen er indregistreret første gang samt de to følgende indkomstår. I det fjerde og de efterfølgende indkomstår nedsættes værdien til 75 pct. af nyvognsprisen, dog ikke til et beløb under 160.000 kr.

SKAT har derfor beregnet følgende værdi af bil til rådighed:

Indkomståret 2010 – 75 % af nyvognspris

25 % af 300.000 kr. 75.000 kr.

20 % af resten 124.725 kr. (566.300*75 % = 424.725÷300.000) 24.945 kr.

Værdi af bil til rådighed 99.945 kr.

Værdien er bil til rådighed skal medregnes til den skattepligtige indkomst i medfør af ligningslovens § 16, stk. 1 og beskattes som personlig indkomst i medfør af personskattelovens § 3.

Udenlandske renteindtægter

Du har indsendt kontoudtog af de 3 bankkonto i [finans1] A.S. i Tyrkiet. Som nævnt overfor har SKAT indarbejdet den enkelte kontos oplysninger i et regneark, hvor der er forsøgt at oversættes den tyrkiske tekst på de enkelte posteringer. På konto [...03] (bilag 3) er de to gange i 2010 tilskrevet renter og samtidig indeholdt 15 % i indkomstskat.

Da SKAT har den opfattelse, at du er ejer af kontiene og har beskattet dig af indsættelserne, idet du ikke i tilstrækkeligt omfang har dokumenteret, at det er din far der ejer kontiene, skal du i medfør af statsskattelovens § 4, litra e medregne renteindtægten som skattepligtig indkomst, der beskattes som kapitalindkomst i medfør af personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 1.”

SKAT har i supplerende udtalelse anført:

”SKATs sagsbehandling

SKAT har sendt et forslag til [person4] den 19. april 2012 om ændring af hans skatteansættelse for indkomstårene 2009 og 2010. SKAT har truffet afgørelse den 23. juli 2014, men kun med ændring af indkomståret 2010, hvilket er nævnt på afgørelsens side 3, hvor det oplyses, at ændringen for 2009 ikke foretages og afgørelse vedrørende 2010 sker på grund af ansættelsesfristerne i skatteforvaltningslovens § 26. Som det fremgår af afgørelsen har SKAT forespurgt de tyrkiske skattemyndigheder om oplysninger, men har på datoen for afgørelsen ikke modtaget svar på henvendelsen.

Det skal oplyses, at SKAT stadigvæk ikke har modtaget svar fra Tyrkiet. SKATs kompetente myndighed er i gang med at rykke for et svar.

Beskatning af midler indsat på tyrkiske bankkonti

Klagers repræsentant har i sit supplerende indlæg anført, at de indsatte midler på bankkontiene stammer fra hans far, [person5], og er indsat som led i finansiering af etableringen af et blomstergartneri i [by3], som er påbegyndt i foråret 2010 og blev opgivet i sommeren 2010.

[person5] har fra januar til august 2010 indsat i alt 191.500 euro, fordelt på 5 indsættelser. 4 indsættelser 21. januar 25.000 euro, 5. april 17.500 euro og 500 euro og 19. juli 112.000 euro som stammer fra [person5]s salg af kom i Tyrkiet. Den sidste indsættelse 4. august på 36.500 euro er indsat af [person1] og vedrører returnering af depositum på reservering af jordstykke, idet [person5] opgav blomstergartneriet i sommeren 2010.

Sammen med indlægget er vedlagt bilag med eksempler på salg af kom, der skal dokumentere de 4 ovenævnte indsættelser (25.000 euro, 17.500 euro, 500 euro og 112.000 euro). Endvidere er vedlagt en skrivelse fra [person1], der vil føre det deponerede beløb tilbage til den oplyste konto, der skal dokumentere indsættelsen af de 36.500 euro.

I forbindelse med [person5]s opgivelse af blomstergartneriet i sommeren 2010, blev samtlige beløb tilbageført og indsat på hans søn, [person6]s, bankkonto. Dette er dokumenteret ved fremsendelse af kvittering fra den tyrkiske bank [finans1].

SKATs bemærkninger:

[person4] er blevet beskattet af indsættelser i indkomståret 2010 på i alt 191.500 euro eller 1.426.831 kr. på to tyrkiske bankkonti, der er oprettet i hans navn og derfor efter SKATs opfattelse tilhører ham.

[person4]s repræsentant har anført, at bankkontiene tilhører [person4]s far [person5] og er oprettet til brug for etablering af et blomstergartneri. 4 indsættelser stammer fra [person5]s salg af kom, hvilket dog efter SKATs opfattelse ikke er dokumenteret ud fra de fremsendte bilag. Det forekommer endvidere mærkværdigt, at der den 19. juli 2010 indsættes 112.000 euro, når gartneriprojektet er sluttet i sommeren 2010.

Det indsatte beløb fra [person1] på 36.500 euro, fremgår efter SKATs opfattelse ikke umiddelbart af bankkontoudskriften. Ifølge udskriften er der ved indsættelsen den 19. juli 2010 påført teksten "EUR EF [...]", som er samme tekste som ved indsættelsen af 112.000 euro den 19. juli 2010, som efter repræsentantens opfattelse stammer fra [person5]s salg af kom. SKAT skal derfor indstille, at ansættelsen fastholdes.

Beskatning af bil til rådighed

Klagers repræsentant har i sit supplerende indlæg anført, at SKAT ikke har observeret, at [person4] har benyttet Audien privat, men alene har observeret [person4] på en forretningsrejse til bl.a. Tyrkiet, Holland og Italien. Hensigten med forretningerejsen var bl.a. at besøge det blomstergartneri i Tyrkiet, som hans far [person5] på daværende tidspunkt var i gang med at etablere.

SKATs bemærkninger:

[person4] blev stoppet den 8. august 2010 ved [by2]havn kørende i hans selskabs Audi Q7. Han oplyste til SKAT, at han havde været i Holland og Italien på forretningsrejse og ferie. Ved konstatering af, at bilen kun er registreret til erhvervsmæssig brug ændrede [person4] forklaring og havde nu kun været på forretningsrejse. [person4] kunne ikke dokumentere dette, idet han netop havde smidt diverse papirer væk. [person4] blev herefter visiteret, hvor SKAT fandt bankbøger til de 3 tyrkiske bankkonti, og nu forklarede, at han også havde været i Tyrkiet. [person4] oplyste, at han var udrejst fra Danmark den 11. juli 2010.

[person4]s repræsentant anfører i sit indlæg, at [person4] har været på forretningsrejse i Tyrkiet for at besøge sin fars blomstergartneri, som jf. det ovenfor anførte ophørte i sommeren 2010. Så det er SKATs opfattelse, at formålet ikke var forretning, men privat besøg, som er foregået i [person4]s selskabs Audi Q7. Endvidere må der være skærpet dokumentationskrav til repræsentantens argument om forretningsbesøg, idet der er tale om interesseforbundne parter, far og søn.

SKAT skal derfor indstille, at ansættelsen fastholdes.”

SKAT har til styrelsens indstilling udtalt:

SKAT er enig i Skatteankestyrelsens forslag til sagens afgørelse.

Indsættelse af penge på bankkonti i Tyrkiet

Som anført af Skatteankestyrelsen, så er alle indtægter som udgangspunkt skattepligtige, jf. statsskattelovens § 4. Derudover påhviler den skattepligtige at selvangive sin indkomst, jf. skattekontrollovens § 1, ligesom det påhviler den skattepligtige at kunne dokumentere sine indkomst- og formueforhold, jf. skattekontrollovens § 6B.

Skattemyndighederne kan foretage en forhøjelse af en skattepligtiges indkomst baseret på indsætninger på den skattepligtiges konto, jf. f.eks. SKM2017.417.ØLR (som stadfæster SKM2017.120.BR) og SKM2015.633.ØLR. I en sådan situation påhviler det den skattepligtige at godtgøre, at der er tale om skattefrie eller allerede beskattede beløb.

SKAT er også enig i Skatteankestyrelsens bemærkning om, at der efter praksis stilles strenge krav til beviset, når det påstås at en indtægt stammer fra et familielån jf. f.eks. Højesteretsdom i SKM2011.208.

Som anført af Skatteankestyrelsen er det i sagen ubestridt, at klageren er ejer af de omhandlede bankkonti i den tyrkiske bank. De tre bankkonti i Tyrkiet er alle oprettet i klagers navn. Ved indrejsekontrollen af klager den 8. august 2010 i [by2]havn blev også fundet et hævekort til banken i Tyrkiet. Klager har derfor haft dispositionsret over beløbene på de omhandlede bankkonti.

SKAT er enig i Skatteankestyrelsens opfattelse af, at der ikke er fremlagt objektive kendsgerninger, som i tilstrækkeligt grad dokumenterer, at pengene stammer fra faren. SKAT er også enig i, at det forhold, at pengene efterfølgende bliver overført til en konto tilhørende klagerens bror, heller ikke godtgør at pengene oprindeligt stammer fra faren.

SKAT er endelig enig i at det i mangel af behørigt bevis for hvorfra pengene stammer, er med rette at klageren er anset for at være skattepligtig af pengene eftersom de er indsat på konti tilhørende ham. SKAT har således ikke modtaget nogen dokumentation for eller anden sandsynliggørelse af, at de tre bankkonti i Tyrkiet, der alle er i klagers navn, reelt er ejet af klagers far.

Efter SKATs opfattelse har klager ikke godtgjort, at beløbene på de omhandlede bankkonti hans navn stammer fra skattefrie eller allerede beskattede midler.

Renteindtægter

Eftersom bankkontiene tilhører klageren er de tilskrevne renteindtægter ligeledes skattepligtige for klager, jf. statsskattelovens § 4, litra e.

Fri bil

SKAT har beskattet klager af fri bil; nemlig af en Audi Q 7 med reg.nr. [reg.nr.1], som er en varebil registreret udelukkende til erhvervsmæssig kørsel og tilhørende klagers selskab [virksomhed1] ApS.

For biler omfattet af § 4, stk. 1, II, A, i lov om vægtafgift af køretøjer m.v. finder 1.-11. pkt. i ligningslovens § 16, stk. 4 kun anvendelse, såfremt der skal betales tillægsafgift for privat anvendelse efter § 2 a i lov om vægtafgift af køretøjer m.v. Det fremgår af ligningslovens § 16, stk. 4, 12. pkt.

Det fremgår af Den juridiske Vejledning 2017-2, afsnit C.A.5.14.1.12, at når arbejdsgiveren eller den selvstændigt erhvervsdrivende ved at undlade at betale tillægsafgift for privat brug efter vægtafgiftsloven, og ved at fradrage momsen af anskaffelsessummen efter momsloven, tilkendegiver, at bilen udelukkende skal bruges erhvervsmæssigt, skal skattemyndighederne som udgangspunkt lægge dette til grund. Hvis der alligevel køres privat i bilen, og der derfor skal betales privatbenyttelsesafgift og moms ved anskaffelsen, er bilen omvendt omfattet af reglerne om fri bil i ligningslovens § 16, stk. 4.

SKAT er enig i Skatteankestyrelsens bemærkning om, at det i nærværende sag er SKAT, der har bevisbyrden for, at klager har haft en firmabil til rådighed for privat benyttelse, og såfremt SKAT løfter bevisbyrden påhviler det efterfølgende skatteyderen, at afkræfte formodningen for, at bilen i øvrigt er til rådighed for privat benyttelse.

Det er SKATs opfattelse, at SKAT har godtgjort at klager rent faktisk har benyttet varebilen privat, og dermed er skattepligtig af værdi af fri bil. Klageren er blevet stoppet i en kontrol. SKAT fandt under kontrollen private varer i bilen.

SKAT er endvidere også enig i Skatteankestyrelsens bemærkning om, at klagers besøg i Tyrkiet hos faren ikke ses båret alene af forretningsmæssige årsager, at der i varebilen ved kontrollen fandtes private varer, og at det herefter påhviler klageren at løfte bevisbyrden for, at bilen i øvrigt ikke har stået til rådighed for privat anvendelse

Som anført af Skatteankestyrelsen kan et sådan bevis som udgangspunkt alene løftes via et egentligt kørselsregnskab jf. herved Højesteretsdom i SKM2009.239.HR. Klageren har ikke fremlagt et kørselsregnskab eller tilsvarende, som kan godtgøre, at bilen ikke i øvrigt har været benyttet privat.

Fra retspraksis kan henvises til Østre Landsretsdom i SKM2013.526.ØLR (som stadfæster Byrettens dom i SKM2012.549.BR), hvor følgende fremgår af Østre Landsrets begrundelse og resultat:

”Det tiltrædes af de grunde, der er anført af byretten, at appellanten benyttede Porschen til privat varekørsel, og at bilen er omfattet af ligningslovens § 16, stk. 4, 1. - 9. pkt. Det findes derfor uden betydning at tage stilling til, om appellanten lovligt kunne køre i bilen til sit hjem som led i en eventuel vagtordning.

Herefter påhviler det appellanten at afkræfte formodningen for, at bilen har stået til rådighed for ham til privat brug siden anskaffelsen. Det bemærkes i den forbindelse, at det kan lægges til grund, at bilen var egnet til privat benyttelse, men at det ikke er afgørende, om den har været mere egnet til privat end til erhvervsmæssig benyttelse.

Som fastslået af Højesteret i SKM2009.239.HR kan formodningen for, at bilen har stået til rådighed for appellanten privat, ikke afkræftes blot ved at hævde, at bilen udelukkende anvendes til erhvervsmæssig brug, ligesom det ikke er tilstrækkeligt, at der er en privatbil i husstanden, men det kræves derimod, at der forelægges konkret bevis for, at bilen aldrig anvendes til privat kørsel.

Appellanten har ikke ført et sådant bevis. Byrettens dom stadfæstes derfor.”

Klagerens opfattelse

Repræsentanten har nedlagt påstand om, at der ikke er grundlag for beskatning af 1.426.831 kr., som er indsat på klagerens bankkonto i Tyrkiet. Videre er nedlagt påstand om, at der ikke er grundlag for beskatning af værdi af fri bil med 99.945 kr. og endelig er der nedlagt påstand om, at klageren ikke skal beskattes af renteindtægter på 2.848 kr.

Repræsentanten har til støtte for påstanden anført:

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det overordnet gældende, at der ikke er grundlag for at beskatte [person4] for indsætningerne på bankkonti i [finans1]., idet hverken disse bankkonti eller de indsatte midler vedrører [person4]. [person4] skal af samme grund ligeledes ikke beskattes af renteindtægter fra [finans1].

[person4] har ikke erhvervet ret til de indsatte beløb, idet de indsatte beløb stammer fra midler tilhørende [person5] og er indsat på de tre bankkonti som led i finansieringen af [person5]s påtænkte blomstergartneri.

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende, at der ikke er grundlag for at beskatte [person4] af rådighed over fri bil, idet den i sagen omhandlede Audi alene har været anvendt til erhvervsmæssig kørsel.

Det gøres gældende, at SKAT ikke har løftet bevisbyrden for, at [person4] har haft rådighed over Audien, ved at SKAT alene har observeret [person4] benytte Audien på en forretningsrejse for [virksomhed1] ApS. Det er ubestridt, at Audien er en varebil, der er registreret udelukkende til erhvervskørsel, hvorfor denne som udgangspunkt ikke er omfattet af ligningslovens § 16, stk. 4. SKAT kan derfor alene løfte bevisbyrden ved faktisk at observere privat benyttelse af Audien.

3.1 Retsgrundlaget

Det følger af statsskattelovens § 4, at en person, der er skattepligtig til Danmark, som udgangspunkt beskattes af samtlige indtægter.

Statsskattelovens § 4 knæsætter således foruden globalindkomstprincippet og netto­ indkomstprincippet tillige princippet om realiserede økonomiske fordele, derved at en skatteyder som altovervejende udgangspunkt beskattes af samtlige de indtægter, der oppebæres, uanset arten heraf.

Princippet indebærer nærmere, at den skattepligtige skal have modtaget en økonomisk fordel, der har en objektiv omsætningsværdi.

Det er skattemyndighederne, der skal påvise, at skatteyder har modtaget en skattepligtig indtægt.

I det omfang skattemyndighederne kan dokumentere, at der er sket indsætninger på en konto tilhørende skatteyder, gælder der imidlertid efter fast praksis en formodning for, at indsætningerne har karakter af skattepligtige indtægter, jf. bl.a. SKM 2011.208.H og SKM 2011.775.H.

Det er herefter skatteyder, der i det konkrete tilfælde skal godtgøre, at indsætningerne er indkomstopgørelsen uvedkommende. Denne vurdering foretages på baggrund af de for sagen relevante faktiske oplysninger.

Som eksempel på, at skatteyder konkret har løftet bevisbyrden i tilsvarende situationer, kan bl.a. henvises til SKM 2014.254.Ø og TfS 2013, 509. I begge tilfælde var der tale om større indsætninger på skatteyders bankkonto, og i begge tilfælde lykkedes det skatteyder at godtgøre, at der ikke var erhvervet ret til de pågældende beløb.

3.2 Den konkrete sag

Det gøres gældende, at [person4] ikke har erhvervet ret til beløbene indsat på de i sagen omhandlede bankkonti i [finans1]., idet hverken disse bankkonti eller de indsatte midler vedrører [person4].

De indsatte beløb stammer fra [person5]s salg af korn samt depositum fra reservation af jordområde til brug for etablering af blomstergartneriet i [by3] og er indsat på disse bankkonti som led i finansieringen af [person5]s påtænkte blomstergartneri.

Det er i nærværende sag centralt at få klarlagt, at de indsatte beløb på de tre bankkonti vedrører [person5]s etablering af blomstergartneri, samt at beløbene stammer fra [person5]s midler.

I det følgende vil [person5]s etablering af blomstergartneriet først blive behandlet. I den forbindelse vil behovet for de tre bankkonti behandles. Dernæst vil det blive behandlet, hvorfra de indsatte beløb stammer.

• • • • • •

Det gøres gældende, at indsætningerne på de i sagen omhandlede bankkonti er indsat som led i finansieringen af [person5]s påtænkte blomstergartneri.

I 2009/2010 påbegyndte [person5] etableringen af et blomstergartneri. Som led heri havde han sørget for at reservere et jordområde i [by3], hvor blomstergartneriet skulle ligge.

Dette understøttes bl.a. af erklæring af den 29. juli 2010 fra [person1] til [person5], jf. bilag 17, hvoraf fremgår, at [person5] havde reserveret et jordområde i [by3].

I forbindelse med etableringen af blomstergartneriet havde [person5] behov for bankkonti.

Det gøres gældende, at [person5] oprettede de tre bankkonti i [finans1] A.S., jf. bilag 10-12, med henblik på at disse skulle fungere som blomstergartneriets bankkonti. Disse tre bankkonti har således aldrig tilhørt [person4].

Idet [person5] er pensionist og derfor ikke måtte oprette bankkonti i Tyrkiet, blev parterne enige om at have bankkontiene i [person4]s navn. Dette var samtidig mest hensigtsmæssigt, eftersom [person4] skulle være ansvarlig for driften af blomstergartneriet samt hjælpe med eksporten til udlandet.

At dette var tilfældet, understøttes af erklæring fra [person5] underskrevet den 12. marts 2012, jf. bilag 13. Heraf fremgår, at disse bankkonti skulle fungere som bankkonti for det påtænkte blomstergartneri i [by3]. Idet [person4] skulle stå for den daglige drift af blomstergartneriet, var det af praktiske årsager derfor også lettest, hvis bankkontiene var oprettet i hans navn.

At bankkontiene var oprettet til at fungere som bankkonti for det påtænkte blomstergartneri, understøttes af, at der overførtes et beløb på EUR 36.500 for depositum for reservation af jordområdet i [by3], hvor blomstergartneriet skulle ligge, til kontonummer [...02]-EUR. Dette beløb blev overført, som følge af at [person5] valgte at opgive blomstergartneriet og dermed også ophævede reservationen af jordområdet i [by3].

Af skrivelse af den 29. juli 2010 fra [person1] til [person5], jf. bilag 17, fremgår, at [person5] ikke længere ønskede at reservere et jordområde i [by3], og at [person1] ville overføre det deponerede beløb på EUR 36.500 til den oplyste konto.

Det fremgår af kontonummer [...02]-EUR, jf.. bilag 10, at det deponerede beløb på EUR 36.500 blev overført den 4. august 2010. Dette var blot få dage efter, at [person1] oplyste, at selskabet ville overføre det deponerede beløb til [person5].

Det bemærkes, at differencen mellem de deponerede beløb og det tilbageført beløb skyldtes, at [person1] havde fratrukket EUR 500 for udgifter i forbindelse med reservationen.

At det deponerede beløb på EUR 36.500 indsattes på en af de i sagen omhandlede tre bankkonti i [finans1]. understøtter, at disse tre bankkonti blev oprettet til brug for blomstergartneriet.

På den baggrund gøres det sammenfattende gældende, at de tre bankkonti var oprettet til brug for blomstergartneriet, idet det er dokumenteret, at der er indsat beløb på de disse tre bankkonti, der har en direkte forbindelse til etableringen af blomstergartneriet, jf. bilag 10 og 30, samt at dette er erklæret af [person5], jf.. bilag 13.

• • • • • •

At [person4] ikke har erhvervet ret til indsætningerne på de tre bankkonti, understøttes af, at det er dokumenteret, at beløbene stammer fra [person5]s salg af korn samt depositum fra reservation af jordområde til brug for etablering af blomstergartneriet i [by3], og disse alene har været indsat på de tre bankkonti med henblik på at finansiere etableringen af blomstergartneriet.

For så vidt angår et samlet beløb på EUR 155.000 svarende til kr. 1.154.859, der er indsat på de tre bankkonti, gøres det gældende, at disse indsætninger stammer fra [person5]s overskud fra salg af korn.

At [person5] har haft betydelige indtægter fra salg af korn, fremgår af bilag 19a-21, der er eksempler på kvitteringer på salg og deponeringer af korn til både private og den tyrkiske stat, samt oversigt over [person5]s samlede beholdning af korn.

For så vidt angår indsætningen på EUR 36.500 svarende til kr. 271.972 den 4. august 2010 fra [person1] til kontonummer [...02]-EUR, jf. bilag 10, gøres det gældende, at beløbet stammer fra tilbageførslen af depositum fra reservation af et jordområde til brug for blomstergartneriet, hvorfor indsætningen tilhører [person5].

At beløbet tilhører [person5], understøttes af, at det af skrivelsen af den 29. juli 2010 fra [person1] fremgår, at skrivelsen var tilstillet [person5].

Fælles for indsætningerne hidrørende fra salg af korn og fra de deponerede beløb er, at beløbene overførtes til [person6], som følge af at [person5] opgav etableringen af blomstergartneriet. Det fremgår af kvitteringen fra den tyrkiske bank [finans1]., jf. bilag 16, at der er overført EUR 216.000 den 10. august 2010.

At årsagen, til at beløbene overførtes til [person6], var, at etableringen af gartneriet blev opgivet, understøttes af, at det samlede beløb på EUR 216.000 overførtes, seks dage efter at det deponerede beløb på EUR 36.500 blev tilbageført til kontonummer [...02]-EUR, jf.. bilag 10.

På baggrund af ovenstående må det sammenfattende gøres gældende, at beløbene stammer fra midler fra [person5] og er indsat på de tre bankkonti som led i finansieringen af etableringen af blomstergartneriet. På det tidspunkt hvor [person5] besluttede at opgive dette, opgav han reservationen af et jordområde, samt sørgede for at overføre beløbene, der skulle finansiere blomstergartneriet, fra de tre bankkonti.

[person4] har således aldrig erhvervet ret til de indsatte beløb, hvorfor han ikke skal beskattes af indsætningerne.

4 VEDRØRENDE FRI BIL

4.1 Retsgrundlaget for beskatning af fri bil

Det følger af bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 4, at hvis en arbejdsgiver stiller en bil til rådighed for en ansat for dennes private benyttelse, skal den ansatte beskattes af værdien af fri bil efter de gældende procentsatser i bestemmelsen.

Omvendt følger det af samme bestemmelse, at anvendes den pågældende bil kun til erhvervsmæssig kørsel, skal den ansatte ikke beskattes af værdien af fri bil.

I forlængelse heraf henledes opmærksomheden på, at det er SKAT, der som udgangspunkt har bevisbyrden for, at en bil står til rådighed i henhold til ligningslovens § 16, stk. 4, hvilket har direkte støtte i Kammeradvokatens egen procedure i Højesterets dom af den 30. juni 2014 offentliggjort i SKM 2014.504.HR, hvoraf følgende fremgår:

"[...]det anerkendes, at Skatteministeriet som udgangspunkt har bevisbyrden for den frie rådighed[ ...]"

Det klare udgangspunkt er således, at der også gælder en ligefrem bevisbyrde ved tvister om beskatning af fri bil, hvorfor det er SKAT, der har bevisbyrden for, at bilen har stået til rådighed for den ansatte.

Praksis har gennem årene udviklet sig, hvorefter SKAT kan løfte sin bevisbyrde i ligningslovens § 16, stk. 4, ud fra brugen af formodningsregler.

SKAT kan derimod ikke løfte sin bevisbyrde ved brug af formodningsregler, såfremt bilen er en gulpladebil, hvor der ikke er betalt en tillægsafgift for privat anvendelse (omtalt "privatbenyttelsesafgift"). I det tilfælde har SKAT først løftet sin bevisbyrde, såfremt SKAT observerer privat benyttelse af bilen.

Kravene, til hvornår SKAT har løftet sin bevisbyrde, afhænger derfor af, om bilen er omfattet af ligningslovens § 16, stk. 4, eller om bilen er en gulpladebil uden betaling af privatbenyttelsesafgift og dermed ikke omfattet af ligningslovens § 16, stk. 4.

• • • • • •

I nærværende sag er det ubestridt, at Audien er en varebil, der er registreret udelukkende til erhvervskørsel. Audien er derfor som udgangspunkt ikke omfattet af ligningslovens § 16, stk. 4.

SKAT har ved kontrol den 8. august 2010 observeret [person4] i Audien i [by2]. På baggrund af denne kontrol er SKAT af den opfattelse, at [person4] har benyttet Audien til privatkørsel, hvorfor bevisbyrden ifølge SKAT er løftet for rådighed over fri bil.

Det gøres gældende, at [person4] blev observeret i Audien på en længere forretningsrejse til bl.a. Tyrkiet. SKAT har derfor ikke observeret [person4] benytte Audien privat, hvorfor SKAT ikke har løftet bevisbyrden for rådighed over fri bil.

Tvisten i nærværende sag er således, hvorvidt [person4] blev observeret på en forretningsrejse eller på en rejse af privat karakter.

I det følgende vil der blive redegjort for retsgrundlaget for beskatning af gulpladebiler samt SKATs mulighed for at løfte bevisbyrden for privat benyttelse, hvorefter der konkret vil blive redegjort for, hvorfor kontrollen den 8. august 2010 blev foretaget under en forretningsrejse for [virksomhed1] ApS.

4.1.1 Retsgrundlaget vedrørende gulpladebiler og betaling af privatbenyttelsesafgift

Biler omfattet af vægtafgiftslovens § 4, stk. 1, li, A, (omtalt "gulpladebiler") bliver kun omfattet af ligningslovens § 16, stk. 4, såfremt der betales tillægsafgift for privat anvendelse efter vægtafgiftslovens § 2 (omtalt "privatbenyttelsesafgift"), jf. ligningslovens

§ 16, stk. 4, pkt. 12. Privatbenyttelsesafgiften er en tillægsafgift, der kan betales af virksomheder for varebiler under fire ton, hvis den pågældende bil skal anvendes til private og erhvervsmæssige formål, eller hvis bilen kun skal benyttes til private formål.

Ligningslovens § 16, stk. 4, pkt. 12, blev indsat ved lov nr. 342 af den 27. maj 2002 med virkning for indkomståret 2002. I bemærkningerne til lovforslaget blev der vedrørende firmabiler på gule plader anført følgende:

"I praksis er der som følge heraf udviklet såkaldte formodningsregler for, hvornår en firmabil må anses at være til rådighed for privat anvendelse. Som eksempel kan nævnes de tilfælde, hvor bilen tages med hjem på bopælen efter arbejdstid, eller en situation, hvor bopæl og arbejdsplads er på samme sted.

[...]

Når arbejdsgiveren eller den selvstændigt erhvervsdrivende ved at undlade at betale ti/lægsafgift for privat anvendelse efter vægtafgiftsloven, og ved at fradrage momsen af anskaffelsessummen efter momsloven, tilkendegiver, at bilen udelukkende skal anvendes erhvervsmæssigt, findes det urimeligt, atformodningsreglerne gælder i denne situation navnlig når privat kørsel i en sådan bil indebærer overtræde/se af reglerne i momsloven vedrørende momsfradraget og af reglerne om privatbenyttelsesafgiften i vægtafgiftsloven.

Det foreslås derfor indført en bestemmelse, hvorefter firmabiler på gule nummerplader, hvor der ikke er betalt tillæg for privat anvendelse efter vægtafgifts/oven, ikke er omfattet af ligningslovens § 16, stk. 4, om beskat­ ning af rådighed over fri bil. Er en firmabil på gule plader registreret første gang før 2. juni 1998 finder ligningslovens § 16, stk. 4, heller ikke anvendelse, såfremt momsen af anskaffelsessummen er fradraget. Hermed finder de bevisbyrde- og dokumentationskrav - herunder kørebøger der efter praksis er udviklet i forhold til denne bestemmelse. ikke anvendelse på sådanne firmabiler." [min fremhævning]

Videre anførtes i bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser:

"Er der tale om en firmabil, hvor der ikke betales ti/lægsafgift for privat benyttelse, eller/og hvor momsen af anskaffelsessummen er fratrukket, fordi firmabilen udelukkende skal anvendes erhvervsmæssigt, findes det ikke rimeligt, at det kan være nødvendigt at føre kørebøger for at sikre sig mod beskatning af fri bil."

I overensstemmelse hermed kan der tillige henvises til Landsskatterettens bemærkninger i TfS 2010. 537. hvori en byggeleder fik medhold i, at han ikke skulle beskattes af værdien af fri bil efter ligningslovens § 16, stk. 4, af en bil på gule plader:

"Når der ikke er betalt tillægsafgift for privat anvendelse, og når momsen af anskaffelsessummen er fratrukket, er dette en tilkendegivelse af, at bilen ikke anvendes privat, hvilket skattemyndighederne som udgangspunkt må lægge til grund. For at ændre dette udgangspunkt, er det SKAT, der har be visbyrden for. at der er kørt privat i selskabets bil." [min fremhævning]

Dette indebærer, at de bevisbyrde- og dokumentationskrav, der er udviklet i praksis i relation til den almindelige firmabilbeskatning i forhold til biler på hvide plader, ikke gælder for gulpladebiler. Der skal derfor kun ske beskatning af fri bil, hvis SKAT kan dokumentere, at den skattepligtige benytter bilen privat.

At SKAT først har løftet bevisbyrden, når SKAT observerer privat benyttelse af bilen, fremgår ligeledes af kendelse fra Landsskatteretten af den 19. august 2013 U.nr. [...]), hvori Landsskatteretten indledte med at bemærke, at reglerne om beskatning af firmabiler på gule plader var ændret med virkning fra den 1. januar 2002. Firmabiler registreret den 3. juni 1998 og fremefter, var herefter ikke omfattet af ligningslovens § 16, stk. 4, såfremt køretøjet var på gule plader, og der ikke skulle betales tillægsafgift for privat benyttelse.

Idet begge betingelser var opfyldt, fandt bevisbyrde- og dokumentationskravene. som efter praksis var udviklet i forhold til ligningslovens § 16, stk. 4, ikke anvendelse. Beskatning kunne

derfor kun opretholdes, såfremt SKAT faktisk havde konstateret, at den skattepligtige benyttede bilen privat.

Da SKAT ikke havde foretaget en faktisk observation af privat benyttelse, fandt Landsskatteretten det ikke i tilstrækkelig grad godtgjort, at bilen var blevet anvendt privat. SKAT havde

Således ikke løftet bevisbyrden, hvorfor Landsskatteretten omgjorde afgørelsen.

Der kan derfor kun ske beskatning, såfremt SKAT faktisk konstaterer, at den skattepligtige benytter gulpladebilen privat. Idet ligningslovens § 16, stk. 4, ikke finder anvendelse, kan SKAT ikke anvende formodningsreglerne, når bevisbyrden skal løftes. SKAT skal derfor faktisk observere den private anvendelse, førend bevisbyrden anses for løftet.

• • • • • •

Idet formodningsreglerne i ligningslovens § 16, stk. 4, ikke finder anvendelse i nærværende sag, skal SKAT faktisk observere [person4] køre privat i Audien for at have løftet bevisbyrden for, at [person4] har haft privat rådighed over denne.

Heri ligger, at SKAT har bevisbyrden for, at [person4] faktisk har benyttet Audien privat.

I det følgende vil der konkret blive redegjort for, at SKAT ikke har observeret [person4] benytte Audien privat, men at han blev kontrolleret under en forretningsrejse.

4.2 Den konkrete sag

Det gøres gældende, at SKAT ikke faktisk har observeret [person4] benytte Audien privat, idet SKAT alene har observeret [person4] benytte Audien på en forretningsrejse til bl.a. Tyrkiet, Holland og Italien. SKAT har derfor ikke løftet bevisbyrden for, at [person4] skal beskattes for rådighed over fri bil.

Hensigten med forretningsrejsen var bl.a. at besøge det blomstergartneri i Tyrkiet, som [person5] på daværende tidspunkt var i gang med at etablere. Blomsterne fra dette gartneri skulle sælges i Danmark via [virksomhed1] ApS.

At dette var en hensigten med forretningsrejsen, understøttes af den fremlagte dokumentation, hvoraf det fremgår, at [person5] havde påbegyndt etableringen af blomstergartneriet. [person5] havde bl.a. reserveret et jordområde, hvor blomstergartneriet skulle ligge, jf. bilag 17-18.

Hensigten med rejsen var derudover også at besøge forskellige leverandører og mulige samarbejdspartnere og herved undersøge mulighederne for at importere blomster direkte fra leverandørerne selv.

At forretningsrejsen alene havde et erhvervsmæssigt formål, understøttes af, at [person4] havde underskrevet en frasigelseserklæring den 2. december 2007, jf.. bilag 25.

Ved købet af Audien underskrev [person4] den 2. december 2007 en frasigelseserklæring, hvoraf det fremgår, at han er bekendt med, at Audien kun måtte benyttes til erhvervsmæssig kørsel i forbindelse med virksomhedens aktiviteter.

At [person4] ikke har benyttet Audien privat, understøttes endvidere af, at [person4] privat havde en Renault. Idet han boede alene med sin datter, der på daværende tidspunkt var 14 år, havde han en bil til rådighed privat, der kunne dække hans private kørselsbehov.

Det gøres på den baggrund gældende, at SKAT ikke har løftet bevisbyrden for at kunne gennemføre beskatning af værdien af fri bil vedrørende Audien, idet SKAT ikke har observeret [person4] køre privat i denne.”

Repræsentanten har fremsendt følgende supplerende bemærkninger:

”Som dokumentation for, at [person4]s far, [person5], har haft betydelig indtægt fra salg af korn, fremlægges en række skøder på marker som bilag 34.

Idet skøderne er på tyrkisk, fremlægges en kopi af et af skøderne, hvor revisor [person7] har oversat de mest nødvendige ord.

Oversættelse af skøde fremlægges som bilag 35.

Af skøderne fremgår, at [person5] løbende har købt marker i provinsen [...] i Tyrkiet. På disse marker dyrkede han korn, som han efterfølgende solgte. Det var således en del af indtjeningen fra dyrkning af korn på disse marker, som [person5] indsatte på de i sagen omhandlede konti med henblik på opstart af blomstergartneriet.”

Landsskatterettens afgørelse

Indsættelse af penge på bankkonti i Tyrkiet

Det følger af statsskattelovens § 4, at alle indtægter som udgangspunkt er skattepligtige. Det følger videre af skattekontrollovens § 1, at den skattepligtige har pligt til at selvangive sine indtægter. I mangle af fyldestgørende selvangivelse kan SKAT foretage skatteansættelsen skønsmæssigt. Det fremgår af skattekontrollovens § 5.

Efter praksis stilles der strenge krav til beviset, når det påstås at en indtægt stammer fra et familielån jf. f.eks. Højesteretsdom i SKM2011.208.

Det er ubestridt, at klageren er ejer af konto [...01], [...02] og konto [...03] i den tyrkiske bank [finans1] A.S. og, at der i 2010 er indsat 25.000 Euro, 17.500 Euro, 500 Euro, 112.000 Euro og 36.500 Euro på disse konti.

De omhandlede bankkonti fik SKAT kendskab til i forbindelse med en kontrol den 8. august 2010, hvor klageren indrejste til Danmark via [by2] havn efter en længere udlandsrejse til blandet andet Tyrkiet.

Klageren har forklaret, at pengene stammer fra hans far, som bor i Tyrkiet og, at pengene skulle bruges til etablering af et blomstergartneri i Tyrkiet. Projektet med blomstergartneriet blev imidlertid skrinlagt og pengene blev den 10. august 2010 tilbagebetalt og indsat på en konto tilhørende klagerens bror, Sedat özturk. Det er videre forklaret, at klagerens far har tjent pengene ved kornproduktion.

Klageren har forklaret, at årsagen til, at kontiene blev oprettet i hans navn var, at faren ikke umiddelbart kunne oprette en konto, dels af ægteskabelige årsager og dels grundet særlige regler i Tyrkiet.

Selvom faren er i besiddelse af større jordarealer og producerer en del korn godtgør dette ikke i sig selv, at pengene stammer fra faren. Der er således ikke fremlagt nogen formueoversigter eller regnskabsoplysninger fra faren, som underbygger, at han har haft en større kontant formue og, at han har indsat penge på sønnens bankkonti.

Der er således efter rettens opfattelse ikke fremlagt objektive kendsgerninger, som i tilstrækkeligt grad dokumenterer, at pengene stammer fra faren. Det forhold, at pengene efterfølgende bliver overført til en konto tilhørende klagerens bror, godtgør heller ikke, at pengene oprindeligt stammer fra faren. Pegene bliver i øvrigt overført til broren umiddelbart efter SKATs kontrol. I mangel af behørigt bevis for, hvorfra pengene stammer, finder retten således, at det er med rette, at klageren er anset for at være skattepligtig af pengene eftersom de er indsat på konti tilhørende ham.

Eftersom bankkontiene tilhører klageren er de tilskrevne renteindtægter ligeledes skattepligtige.

Fri bil

For biler omfattet af § 4, stk. 1, II, A, i lov om vægtafgift af køretøjer m.v. finder 1.-11. pkt. i ligningslovens § 16, stk. 4 kun anvendelse, såfremt der skal betales tillægsafgift for privat anvendelse efter § 2 a i lov om vægtafgift af køretøjer m.v. Det fremgår af ligningslovens § 16, stk. 4, 12. pkt.

Det følger heraf, at SKAT har bevisbyrden for, at en firmabil er til rådighed for privat benyttelse. Hvis SKAT løfter bevisbyrden påhviler det efterfølgende skatteyderen, at afkræfte formodningen for, at bilen i øvrigt er til rådighed for privat benyttelse. Der kan herved henvises til Østre Landsretsdom i SKM2013.526, hvor SKAT under en kontrol konstaterede, at en erhvervsmæssig varebil blev anvendt til transport af private varer. Da skatteyderen ikke efterfølgende kunne føre bevis for, at bilen ikke havde stået til rådighed for hele perioden, blev han beskattet af værdi af fri bil.

Klageren er blevet stoppet i en kontrol. Klageren var kørende i en Audi Q 7 med reg.nr. [reg.nr.1], som er en varebil registreret udelukkende til erhvervsmæssig kørsel og tilhørende klagerens selskab [virksomhed1] ApS. Klageren var på vej hjem fra en længere rejse til blandet andet Tyrkiet. Det er oplyst, at det var en forretningsrejse og, at han opholdt sig ca. 3 uger hos sin far. Det fremgår, at SKAT under kontrollen fandt private varer i bilen.

SKAT har efter rettens opfattelse således godtgjort, at varebilen rent faktisk har været benyttet privat. Retten har herved henset til, at besøget hos faren ikke ses båret alene af forretningsmæssige årsager og, at der i varebilen ved kontrollen fandtes private varer. Det påhviler herefter klageren at løfte bevisbyrden for, at bilen i øvrigt ikke har stået til rådighed for privat anvendelse.

Et sådan bevis kan som udgangspunkt alene løftes via et egentligt kørselsregnskab jf. herved Højesteretsdom i SKM2009.239.

Det forhold, at klageren har underskrevet en fraskrivelseserklæring i 2007 godtgør ikke, at bilen ikke er til rådighed for privat benyttelse. Klageren er jo netop ved SKATs kontrol i august 2010 blevet taget i, at benytte bilen privat. Det forhold, at han privat ejer en personbil har heller ingen betydning i den forbindelse. Klageren har i øvrigt ikke fremlagt et kørselsregnskab eller tilsvarende, som kan godtgøre, at bilen ikke i øvrigt har været benyttet privat.

Retten finder således, at det er med rette at SKAT har beskattet ham af værdi af fri bil.