Kendelse af 08-11-2018 - indlagt i TaxCons database den 08-12-2018

SKAT har anset et tilgodehavende mellem klagerens virksomhed i virksomhedsordningen og selskabet [virksomhed1] A/S, som en hævning i virksomhedsordningen. Som konsekvens heraf har SKAT udtaget aktivet af virksomhedsordningen i indkomståret 2010.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klageren startede den 1. oktober 1998 virksomheden [virksomhed2] I/S med en medinteressent. Virksomheden åbnede flere sportsforretninger i de følgende år. Den 23. februar 2005 blev selskabet [virksomhed1] A/S stiftet med butik i [by1]. [virksomhed1] A/S var ejet af [virksomhed3] ApS samt to andre. [virksomhed3] ApS var ejet 100 % af klageren.

Der opstod likviditetsmæssige problemer i [virksomhed1] A/S i 2006/2007.

[virksomhed4] var på dette tidspunkt interesseret i et samarbejde, hvor salg af [virksomhed4]-merchandise skulle ind i sportsforretningerne. Det blev derfor aftalt, at [virksomhed4] A/S skulle købe 50 % af aktiekapitalen i [virksomhed1] A/S, og [virksomhed3] ApS skulle eje de resterende 50 %.

Alle personlig drevne butikker i [virksomhed2] I/S, blev overdraget til [virksomhed1] A/S pr. 1. januar 2007.

Følgende fremgår blandt andet af overdragelsesaftalen, mellem [virksomhed2] I/S og [virksomhed1] A/S:

”Der overtages passiver i det omfang der kan opnås accept af debitorskifte. Restbeløbet herefter mellem aktiver og passiver, der overtages, berigtiges over parternes mellemregning og indfries efterfølgende kontant når aktiver/passiver er endeligt opgjorte.

De overdragne aktiver/passiver kan ikke endeligt opgøres ved underskrift af nærværende aftale, men parterne er enige om, at overdragelsesaflalen skal tilsikre, at sælger modtager mindst et nettoprovenu før skat i forbindelse med salget på kr. 6.000.000,-, og således at hver af sælgers interessenter oppebærer minimum kr. 3.000.000,-.

Når opgørelse over de endelige aktiver/passiver foreligger, oprettes der tillæg til nærværende aftale, der nærmere specificerer købesummen herfor.”

Klagerens repræsentant har på et møde med SKAT oplyst, at klagerens medinteressent fik sit kontante beløb tilbage i løbet af 2007. Klageren selv har forklaret, at han lod sit tilgodehavende stå i [virksomhed1] A/S, idet han fortsat ejede 50 % af [virksomhed1] A/S, og idet der var udsigt til, at en Islandsk Kapitalfond ville købe [virksomhed1] A/S, med mulighed for en stor fortjeneste.

Klageren har under virksomhedsordningen drevet virksomheden [virksomhed5], og udlejning af en ejerlejlighed. Klagerens mellemværende med [virksomhed1] A/S, blev placeret i virksomhedsordningen.

Afslutningen af en endelig handel blev dog udskudt gang på gang, og pludselig begyndte finanskrisen. Den 1. oktober 2008 sprang kapitalfonden endelig fra og handlen blev ikke gennemført.

Betalingen til klageren blev aldrig gennemført, da [virksomhed1] A/S ikke havde likviditet til indfrielse af mellemværendet på afståelsestidspunktet. Ligesom selskabet ikke senere kom i likviditetsmæssigt overskud, således at der var mulighed for indfrielse af mellemværendet.

Klageren underskrev en erklæring den 9. februar 2011, hvorefter klageren og dennes selskab, [virksomhed3] ApS afstår for at gøre krav gældende mod [virksomhed4] A/S samt at [virksomhed3] ApS ikke har krav af nogen art mod [virksomhed1] A/S og/eller [virksomhed4] A/S i forbindelse [virksomhed3] ApS udtræden af ejerkredsen i [virksomhed1] A/S.

Tabet blev ikke fratrukket ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for klageren personligt. Desuden blev der i låneperioden opkrævet renter på mellemværendet, som blev beskattet ved klageren personligt.

[virksomhed4] A/S var herefter eneejer af [virksomhed1] A/S.

SKATs afgørelse

SKAT har anset et tilgodehavende mellem klagerens virksomhed i virksomhedsordningen og selskabet [virksomhed1] A/S, som en hævning i virksomhedsordningen. Som konsekvens heraf har SKAT udtaget aktivet af virksomhedsordningen i indkomståret 2010.

SKAT har anført følgende som begrundelse i afgørelsen:

” 2.4. SKAT´s bemærkninger og begrundelse

Det er oplyst, at du i 2007 har overdraget din personligt drevne virksomhed til [virksomhed1] A/S.

I den anledning opstod mellemværendet med [virksomhed1] A/S.

Det er udgangspunktet, at salgssummer der opnås ved salg af en del af virksomheden kan indgå i virksomhedsordningen, jf. virksomhedsskattelovens § 15.

På det foreliggende grundlag er det dog vores opfattelse, at mellemværendet har skiftet karakter, således at der ikke længere er tale om et erhvervsmæssigt aktiv i en sådan forstand, at mellemværendet kan indgå i virksomhedsordningen.

Der må i denne forbindelse foretages en konkret vurdering af omstændighederne i forbindelse med långivningen.

Det er vores opfattelse, at der ikke er tale om et mellemværende, som er opstået på almindelige markedsmæssige vilkår, men som i stedet må ses i sammenhæng med, at du i perioden har været 100 % ejer af [virksomhed3] ApS, som ejede 50 % af aktierne i køberselskabet [virksomhed1] A/S.

Det er oplyst, at der ikke har været afdrag i perioden, da der ikke har været likviditet til dette i [virksomhed1] A/S. Herudover har der været negativ drift og negativ egenkapital i [virksomhed1] A/S.

I 2011 udtræder [virksomhed3] A/S af ejerkredsen i [virksomhed1] A/S og du afstår i denne forbindelse fra at gøre krav mod [virksomhed1] A/S og / eller [virksomhed4] A/S, dels på vegne af [virksomhed3] ApS og dels på egne vegne.

Der ses derfor at være tale om interesseforbundne parter og en konstruktion, som har været med til beskytte værdierne i dit eget selskab.

Det er herefter vores opfattelse, at der er tale om finansiering af privat långivning til en interesseforbunden part.

Det er endvidere vores opfattelse de pågældende transaktioner er gennemført for at tilgodese dine private investeringsinteresser, jf. muligheden for et salg til en kapitalfond.

Der kan i denne forbindelse henvises til SKM 2010.96.LSR, hvor landsskatteretten ikke fandt, at der kan foretages udlån af virksomhedens midler, hvis udlånet ydes for at tilgodese skatteyderens private investeringsinteresser.

Se også SKM 2006.555.LSR hvor udlånet ikke blev godkendt i virksomhedsordningen i et tilfælde, hvor udlånet måtte anses for ydet for at tilgodese skatteyderens interesser i et af ham kontrolleret selskab, der drev anden virksomhed.

Udlånet anses således for afledt af dit nære interessefællesskab med i [virksomhed3] ApS og [virksomhed1] A/S og herunder muligheden for at kunne opnå en større gevinst ved et senere salg en kapitalfond.

Det er vores opfattelse, at en væsentlig begrundelse for ikke at kræve mellemværendet indfriet kontant har været et ønske om at stille likvide midler til rådighed for [virksomhed1] A/S og lånet anses derfor for ydet af dig som anpartshaver i [virksomhed3] ApS og ikke som led i driften af din tilbage- værende personlige virksomhed, som indgår i virksomhedsordningen og hvor der ikke har været anden tilsvarende aktivitet med udlån af penge.

Fordringen ses derfor heller ikke at kunne indgå i virksomhedsordningen efter bestemmelserne i virksomhedsskattelovens § 1, stk. 1 og stk. 2, da Nordjysk Sport & Fashion ikke driver nærings- virksomhed med fordringer.

Det må også bemærkes, at der ikke foreligger oplysninger om nogen form for sikkerhed for mellemværendet

Der ses således ikke at være tale om en erhvervsmæssig kredit, som normalt ville aftales med en uafhængig tredjepart.

Der er ved vurderingen også lagt vægt på, at din medinteressent [person1] efter det oplyste, faktisk modtog sin andel af vederlaget kontant i løbet af 2007.

At mellemværendet har været forrentet med en rente, der evt. overstiger anbringelse i banken er ikke tillagt afgørende betydning.

Der kan her henvises til SKM 2001.201.LR.

På grundlag af ovenstående er det vores opfattelse, at mellemværendet ikke længere har karakter af salgsprovenu, men at det i stedet har ændret karakter til et udlån, som ikke kan indgå i virksomhedsordningen i medfør af virksomhedsskattelovens § 15, stk.1.

Det er herefter vores opfattelse, at der er tale om en hævning efter reglerne i virksomhedsskattelovens § 5.

Vedr. virksomhedsordningen

Det fremgår af virksomhedsskattelovens § 10, stk. 3, at når opsparet overskud hæves, skal beløbet tillagt den hertil svarende virksomhedsskat medregnes til den personlige indkomst.

Ved skatteberegningen for det indkomstår, hvor beløb overføres fra konto for opsparet overskud, fradrages den indeholdte virksomhedsskat i den beregnede slutskat.

Du vil således blive godskrevet den allerede betalte virksomhedsskat.

I forbindelse med sagens behandling ved Skatteankestyrelsen er SKAT den 26. september 2014 kommet med følgende bemærkninger:

” Revisor gør fortsat gældende, at der er tale om sælgerfinansiering ved salg af sportsbutikker og at der ikke er tale om hævninger i virksomhedsordningen.

Det er vores opfattelse, at det er afgørende, hvorvidt de foretagne dispositioner har erhvervsmæssig karakter og om man ville gøre dette i forhold til en uafhængig køber.

Alternativt vil sælgerfinansieringen være af privat karakter og dermed en hævning i virksomhedsordningen.

Det er desuden vores opfattelse, at der må henses til, at:

Det fremgår af den indgåede aftale om overdragelse mellem [virksomhed2] I/S og [virksomhed1] A/S, at overdragelsessummen skulle berigtiges over parternes mellemregningskonto og efterfølgende indfries kontant.

Den anden interessent i [virksomhed2] I/S – [person1] – har rent faktisk fået sin andel af vederlaget kontant i løbet af 2007.

I forbindelse med overdragelsen af sportsbutikkerne i [virksomhed2] I/S til [virksomhed1] A/S blev [virksomhed3] ApS ejer af 50 % af aktiekapitalen i [virksomhed1] A/S.

[person2] var 100 % ejer af anpartskapitalen i [virksomhed3] ApS.

Samtidig var der udsigt til at opnå en endnu større gevinst, såfremt det lykkedes at sælge sportsbutikkerne til kapitalfonde.

Det er således vores opfattelse, at der har været tale om en aftale mellem interesseforbundne parter, hvor [person2] har deltaget dels for at beskytte værdierne i sit selskab [virksomhed3] ApS og dels for at tilgodese private investeringsinteresser.

Det er vores opfattelse, at en væsentlig begrundelse for ikke at kræve mellemværendet indfriet kontant har været et ønske om at stille likvide midler til rådighed for [virksomhed1] A/S og lånet anses for ydet af [person2] som anpartshaver i [virksomhed3] ApS og ikke som led i driften af den tilbageværende personlige virksomhed, som indgår i virksomhedsordningen og hvor der ikke har været anden tilsvarende aktivitet med udlån af penge.

Det bemærkes, at der ikke foreligger oplysninger om nogen form for sikkerhed for mellemværendet, hvilket ikke anses for normalt ved aftaler mellem uafhængige parter. ”

Skattestyrelsen er den 11. september 2018 fremkommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling:

” (...)

Klager har i 2007 overdraget sin personligt drevne virksomhed til [virksomhed1] A/S. I den anledning opstod der et mellemværendet med [virksomhed1] A/S.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at mellemværendet har skiftet karakter, således at der ikke længere er tale om et erhvervsmæssigt aktiv i en sådan forstand, at mellemværendet kan indgå i virksomhedsordningen.

Skattestyrelsen har i sin afgørelse lagt på følgende:

Skattestyrelsen er enig med Skatteankestyrelsen i at sælgerfinansieringen kan ikke anses for erhvervsmæssig udlån i virksomhedsordningen, Udlånet kan ikke placeres i virksomhedsordningen og anses for hævet jf. virksomhedsskatteloven § 5.

Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse af sagen. ”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, sælgerfinansiering ved salg af sportsbutikker, der var personlig drevet i virksomhedsordningen, skal godkendes som et erhvervsmæssigt aktiv i virksomhedsordningen, således at årets hævninger i indkomståret 2010 ikke bliver forhøjet med kr. 2.506.829.

Repræsentant har i øvrigt fremført følgende i klagen:

” (...)

Redegørelse

Det er vores vurdering, at der ikke er grundlag for hævning efter virksomhedsskattelovens § 5 af mellemværendet, da der er tale om en sædvanlig sælgerfinansiering, der kan indgå i virksomhedsordningen. I den forbindelse adskiller situationen sig fra den gældende praksis, i henhold til hvilken der ikke kan ske tilsidesættelse af hæverækkefølgen efter virksomhedsskattelovens § 5, når der sker udlån fra en virksomhedsordning uden erhvervsmæssig relevans. Dette fremgår senest af Højesterets dom SKM 2013.505 HR, hvor der ikke kunne ske direkte udlån fra en virksomhedsordning til eget selskab, med henblik på investering i værdipapirer via selskabet.

Denne dom er i tråd med gældende praksis, hvorefter det ikke er muligt at foretage udlån til nærtstående, egne selskaber eller 3. mand, når der ikke er en erhvervsmæssig begrundelse for udlånet.

I [person2]s tilfælde er der ydet en kredit med betalingen for overdragelse af virksomheden. Denne kredit skal ses som et samlet i forhold til, at der sker frikøb af [person1], som ikke skal deltage i det fremtidige ejerskab og drift, at der pågår forhandlinger med kapitalfond omkring køb af sportsbutikkerne og endeligt, at der ikke er likviditet i [virksomhed1] A/S til indfrielse af fordringen til [person2].

Det er efter SKATs opfattelse ikke en sædvanlig erhvervsmæssig transaktion i forbindelse med salg af en virksomhed, at der bliver ydet kredit fra sælger. Derimod er det ifølge SKAT alene udslag af, at [person2] har en personlig interesse i at få det bedst mulige afkast af sin investering. Dette er ikke korrekt, da [person2] ikke foretager en investering.

Hvis [person2] havde haft likviderne (salgssummen) til rådighed i sin virksomhedsordning, er det korrekt, at han kunne vælge at investere disse penge. Likviderne er imidlertid aldrig blevet udbetalt til ham, og derfor har der ikke været mulighed for at disponere over disse og foretage en investering som forudsat af SKAT.

Hvis ikke der var sket salg af sportsbutikkerne til [virksomhed1] A/S, og [virksomhed4] havde indskudt midler i dette selskab til sikring af driften, ville [person2] i værste fald have været nødsaget til at lukke sportsbutikkerne.

Det er korrekt, at [person2] har ejet 50 % af [virksomhed1] A/S. Dette betyder dog ikke, da der ikke har været tillagt aktier bestemmende indflydelse, at [person2] har kunnet bestemme over [virksomhed1] A/S, og dermed har haft en indflydelse på indskud og hævninger i selskabet til sikring af likvider og afvikling af gæld. Dette har været en fælles beslutning mellem ejerne.

Det har også betydet, at det ikke har været muligt at hæve i selskabet til indfrielse af egen fordring, samtidig med at [virksomhed4] har indskudt penge til sikring af driften i [virksomhed1] A/S. [person2] erkender da også, at der i de første år efter etableringen af samarbejdet har været fokus på salg af sportsbutikkerne, mere end der har været fokus på driften. Kapitalfonden trækker sig, og herefter har der ikke resultatmæssigt været mulighed for betaling af gæld fra [virksomhed1] A/S til hverken [virksomhed4] eller [person2].

Vi fastholder derfor, at der har været tale om sælgerfinansiering, som køber ikke har været i stand til at tilbagebetale, hvorfor da også fordringen er tabt i 2011.

En sådan sælgerfinansiering er ifølge vores opfattelse sædvanlig i den konkrete situation, og den har været erhvervsmæssigt begrundet, da der er sket beregning af renter, der er blevet indtægtsført i [person2]s personlige virksomhed. Derimod har der ikke været tale om en privat investering foretaget af [person2], da det aldrig har været hensigten, at der skulle indskydes flere penge i [virksomhed1] A/S, men alene sikres et salg og drift under salgsprocessen.

Herudover er [person2]s situation i overensstemmelse med den seneste praksis i SKM 2014.70 SR og SKM 2014.129 SR, hvor det bliver bekræftet, at der kan ske sælgerfinansiering af en virksomhed, når bare dette sker på sædvanlige markedsmæssige vilkår, og der desuden kan foretages udlån fra virksomhedsordningen, når der foreligger en erhvervsmæssig interesse.

SKAT fastholder, og tillægger det ikke betydning, at det er i [person2]s personlige interesse, at der sker udlån fra virksomhedsordningen. Hvis dette skal kunne verificeres af SKAT, så skal det kunne dokumenteres, at salgssummen er overtaget af den personlige virksomhed, og [person2] har hævet dette provenu fra virksomhedsordningen med henblik på privat investering i [virksomhed1] A/S. Dette er ikke tilfældet.

Salgssummen har aldrig været til rådighed i den personlige virksomhed, og derfor har [person2] ikke haft dispositionsret over denne og har derfor samtidig ikke haft mulighed for at foretage udlån.

Derfor fastholder vi, at der har været tale om en lovlig sælgerfinansiering i virksomhedsordningen, som ikke skal anses for værende en hævning efter virksomhedsskattelovens § 5.

Der henvises i øvrigt til artikler i SR Skat 2007.0240 af Advokat [person3] og TfS 2014.169 af samme, som begge blandt andet omhandler sælgerfinansiering. ”

Klagerens repræsentant er den 24. oktober 2014 fremkommet med følgende kommentarer til SKATs udtalelse:

” Vi har gennemgået SKATs udtalelse til fakta af sagen, og har på baggrund heraf følgende yderligere kommentarer og præciseringer:

Det er derfor fortsat vores vurdering, at der ikke har været tale om overdragelse mellem interesseforbundne parter, idet [virksomhed4] allerede på tidspunktet for overdragelsen var inde i billedet. Der er ikke tale om interesseforbundne parter, jf. ligningslovens§ 2, når der alene ejes 50 % af kapitalen eller af stemmerne i selskabet.

Endeligt er der ikke på overdragelsestidspunktet, eller på noget senere tidspunkt, likviditet til rådighed til indfrielse af tilgodehavendet, når der skal sikres en fortsat drift i [virksomhed1] A/S. Vi er derfor ikke enige med SKAT i, at der bare kunne, eller skulle have været, sket indfrielse af tilgodehavendet. ”

Ved kontormøde af 9. juli 2018 mellem klagerens repræsentant og Skatteankestyrelsen fremhævede repræsentanten, at Aab som et børsnoteret selskab havde haft indflydelse på, hvordan [virksomhed1] A/S udbetalte sine tilgodehavender, samt at der var udsigt og forventning til et salg af inden for 12 måneder.

Landsskatterettens afgørelse

Det følger af virksomhedsskattelovens § 1 og bestemmelsens forarbejder, at samtlige erhvervsmæssige aktiver i virksomheden skal medtages i virksomhedsordningen, og at ikke erhvervsmæssige aktiver ikke kan medtages.

I virksomhedsskattelovens § 5 er der fastsat nærmere regler vedrørende hæverækkefølgen i tilfælde, hvor der sker overførsel af værdier fra virksomheden til den skattepligtige. Det følger af skatteministerens svar, i forbindelse med vedtagelse af virksomhedsskattelovens § 11, om rentekorrektion at:

” Da virksomheden ikke er et selvstændigt retssubjekt, kan der ikke fra virksomheden ydes lån, når dette ikke har erhvervsmæssig karakter. Hvis den skattepligtige finansierer privat långivning ved at hæve beløb i virksomheden, sker hævningen efter prioriteringsorden i § 5.

Virksomheden kan dog godt give kredit til personer, som har en erhvervsmæssig tilknytning til virksomheden f.eks. varedebitorer. Endvidere kan virksomheden placere ledig kapital som bankindskud, i obligationer m.v. ”

Virksomhedsskattelovens § 15, stk. 3, har følgende ordlyd:

”Afstår den skattepligtige en af flere virksomheder, en virksomhed, der er udskilt fra den bestående virksomhed, eller en ideel andel af en virksomhed, indgår salgssummen i virksomhedsordningen. Opgørelsen af overskud og overførsler sker under ét for hele indkomståret for både den afståede virksomhed og den resterende virksomhed. ”

Den opsparede virksomhedsindkomst i virksomhedsordningen er alene undergivet en foreløbig beskatning, indtil der sker en hævning til et privat formål, jf. virksomhedsskattelovens § 10. Klageren kan således ikke disponere over den opsparede indkomst, hvis formålet primært tilgodeser hans private interesser, uden at beløbet må anses hævet i virksomhedsordningen.

Udgangspunktet er, at en fordring/sælgerfinansiering, der opstår i forbindelse med delsalg af en virksomhed, eller salg af et aktiv, har erhvervsmæssig karakter, idet der er en sammenhæng mellem salget og den opståede fordring. Bestemmelsen i virksomhedsskattelovens § 15, stk. 3, hindrer ikke, at der foretages en konkret vurdering af, om sælgerfinansieringen mellem de interesseforbundne parter kan anses for erhvervsmæssig eller ej. Se hertil SKM2017.731.LSR.

Der kan henvises til Landsskatterettens afgørelse, SKM2015.728.LSR, der omhandlede, hvorvidt en disposition var sædvanlig i forhold til en uafhængig tredjemand. Landsskatteretten kom frem til, at en 100 % sælgerfinansiering ikke kunne anses for sædvanlig, og at en delvis sælgerfinansiering uden aftale om afdrag og på anfordringsvilkår primært var båret af private interesser.

Anderledes i SKM2017.545.LSR der omhandlede en overdragelse af en landbrugsejendom mellem to interesseforbundne parter. Heri fandt Landsskatteretten efter en konkret vurdering, at sælgerfinansiering i form af et sælgerpantebrev var et erhvervsmæssigt aktiv, som kunne indgå i sælgerens fortsatte virksomhedsordning. Der blev lagt vægt på, at finansiering med sælgerpantebrevet udgjorde 20 % af den samlede overdragelsessum, og at der på forhånd var aftalt afdrag og renter. På denne baggrund fandt Landsskatteretten, at sælgerfinansieringen måtte anses for en aftale på sædvanlige markedsvilkår.

Det afgørende for, hvorvidt et udlån i forbindelse med overdragelse af virksomhed anses for erhvervsmæssigt, er ifølge praksis en konkret vurdering af, om udlånet kan anses for at være sket på sædvanlige markedsvilkår, herunder om en lignende sælgerfinansiering ville have fundet sted overfor en uafhængig tredjemand.

Klagerens tilgodehavende ved overdragelsen af [virksomhed2] I/S til [virksomhed1] A/S på 2.506.829 kr. skulle berigtiges kontant. Medinteressenten i [virksomhed2] I/S fik sit tilgodehavendet tilbage i løbet af indkomståret 2007. Klageren har forklaret, at han ikke fik sit tilgodehavende tilbage, idet klagerens 100 % ejede selskab fortsat ejede 50 % af [virksomhed1] A/S, og idet der var udsigt til opkøb og fortjeneste, samt at [virksomhed4], som ejede de resterende 50 % i [virksomhed1] A/S, allerede havde indbetalt væsentlig mere i selskabet end klageren. Efter det oplyste har der ikke før overdragelsen været samhandel mellem [virksomhed2] I/S og [virksomhed1] A/S.

Sælgerfinansieringen bliver dog aldrig indfriet, da [virksomhed1] A/S på intet tidspunkt opnår likviditetsmæssigt overskud. Der er ikke fremlagt supplerende aftaler om afdragsprofil, og af virksomhedsoverdragelsesaftalen fremgår ingen aftale om afdrag eller tilbagebetalingstid.

Det er Landsskatterettens opfattelse, at klagerens disponeringer i forløbet fra 2007 til 2011 bærer præg af at udspringe af klagerens interesser, som både ejer af interessentskabet og ejer af selskabet. Der er lagt vægt på, at ud fra klagerens oplysninger synes det overvejende at være klagerens ejerskab gennem holdingselskabet, der medfører, at klageren lader sit tilgodehavende fra salget stå i [virksomhed1] A/S, samt at medinteressenten får sit tilgodehavende fra salget tilbage i 2007, hvor klageren på grund af ejerskab gennem selskabet ikke får sit tilgodehavende tilbage. Derfor vil tilgodehavendet i relation til klagerens virksomhedsordning blive anset som en privat disposition og et privat udlån.

Landsskatteretten finder ikke, at klageren ville have ydet et tilsvarende lån til en uafhængig tredjemand. Der er lagt vægt på, at der er tale om fuld sælgerfinansiering uden afdragsprofil, uden tilbagebetaling og uden sikkerhed, at der ikke var samhandel mellem [virksomhed2] I/S og [virksomhed1] A/S før overdragelsen, og at udlånet ikke havde karakter af at være en midlertidig kredit.

Sælgerfinansieringen kan herefter ikke anses for et erhvervsmæssigt udlån i virksomhedsordningen. Udlånet kan på denne baggrund ikke placeres i virksomhedsordningen og anses som hævet. Der henvises til virksomhedsskattelovens § 5, og bemærkningerne til virksomhedsskattelovens § 11, sammenholdt med SKM2015.728.LSR.

Landsskatteretten stadfæster herefter SKATs afgørelse.