Kendelse af 28-09-2017 - indlagt i TaxCons database den 08-11-2017

Indkomståret 2009:

Indkomståret 2010:

Indkomståret 2011:

Indkomståret 2012:

Faktiske oplysninger

Klager var eneanpartshaver og direktør i holdingselskabet [virksomhed1] ApS. Selskabet ejede 50 % af anparterne i [virksomhed5] ApS. Designselskabet ejede aktierne i [virksomhed2] A/S, der producerede og solgte møbler af eget design, men forhandler også interiør af fremmed design, f.eks. lamper.

Den anden halvdel af [virksomhed2] koncernen var ejet af klagers broder, [person2] gennem dennes holdingselskab.

Ud over at virke som holdingselskab, havde selskabet erhvervet to ejerlejligheder i 2008, hvoraf den ene tjenete som bolig for klagerens tidligere samlever [person3] og de to fællesbørn. Den anden var fra 2009 udlejet til tredjemand.

Maskeret udlodning fra [virksomhed1] 720.000 kr.

Ifølge oplysninger fra SKAT, har [virksomhed1] i årene 2009 og 2010 foretaget betydelige pengeoverførsler til advokat [person4]s klientbankkonto.

Klageren er blevet beskattet af maskeret udlodning fra [virksomhed1] idet to pengeoverførsler fra [virksomhed1] til klientbankkonto tilhørende [virksomhed6] (advokat [person4]s selskab), videretransporteres med i alt 720.000 kr. til hovedanpartshaverens private bankkonto i Luxembourg i 2009.

Efter gennemgang af modtaget materiale mente SKAT, at der var en sådan sammenhæng mellem pengeoverførslerne fra [virksomhed1] til advokatens klientkonto, og videre fra advokatens klientkonto til hovedanpartshaverens bankkonto, at overførslerne antog karakter af dokumenteret maskeret udlodning til hovedanpartshaveren på udbetalingstidspunktet. I [virksomhed1] regnskaber indgik det videretransporterede beløb i et større (afskrevet) udlån til advokat [person4].

SKAT har ikke fundet det for dokumenteret, at de videretransporterede penge var et udlån fra Advokat [person4] [virksomhed6] til klageren.

SKAT har heller ikke fundet det dokumenteret, at pengene var overført fra [person4] personligt som led i et ”stille partnerskab” vedr. fællesinvesteringer foretaget via den pågældende bankkonto i Luxembourg.

Klageren har til SKAT forklaret, at pengene skulle bruges til investeringer for [virksomhed1], men at selskabet efterfølgende havde fundet frem til, at [person4] havde forgrebet sig på klientkontoen. Det blev til SKAT forklaret, at det ikke på noget tidspunkt var meningen, at pengene blev overført som lån til advokat [person4].

Ifølge SKAT ønskede klageren ikke at indgive politianmeldelse mod [person4], som var en mangeårig ven af familien. Oprindeligt var der et venskab mellem klagerens forældre og advokaten.

[virksomhed1] havde heller ikke foretaget nogen retslige skridt for at søge tilgodehavendet inddrevet.

Det fremgik, at SKAT fik udleveret følgende dokumenter:

”[...]

[virksomhed9] ApS ejes af [person4] ægtefælle, BR, der også er direktør i selskabet. Ud fra dette dokument (herefter kaldet ”Transporten”) fremgår ikke noget om at [virksomhed9] ApS skal betale en overdragelsessum for fordringen. Som transporten udformet, er der ingen betingelser knyttet til overdragelsen. [person5] har underskrevet for overdrager. [person5] har forklaret at han ikke har set BR underskrive transporten, da han kun har talt med [person4]. Han mente derfor, at BR derfor havde underskrevet for [virksomhed9] ApS før mødet med [person4], hvor han selv underskrev. Datoen for underskrift af transporten fremgår ej. Det fremgår dog, at transporten er udarbejdet med selskabets tidligere navn [virksomhed8] ApS som overdrager.

Selskabet skiftede navn fra [virksomhed8] ApS til [virksomhed1] den 3. april 2012.

Klagerens repræsentant har den 12. december 2016 modtaget følgende erklæring fra [person4]:

”Jeg kan bekræfte at vi sammen i har lavet investeringer i værdipapirer og at de midler du overførte til min klientkonto blev brugt til disse investeringer.

Overførelserne i sommeren/sensommeren 2009 på henholdvis DKK 220.000 og DKK 500.000 blev overført til en konto i Luxembourg, i dit navn, til fælles investering - jeg mener at huske at der blev købt danske C20 aktier - efter et tip fra mig.

Jeg husker tillige at der desværre ikke kom noget ud af investeringen.”

Værdi af delvis fri bolig beliggende [adresse1].

[virksomhed1] ApS købte ejendommen for 3.400.000 kr. i september 2008. Med tillæg af købsomkostninger og istandsættelsesudgifter, var der i anlægskartoteket opgjort en samlet anskaffelsessum for ejerlejligheden på 3.632.700 kr. ved udgangen af 2008.

SKAT har modtaget lejekontrakten for ejerlejligheden på [adresse1]. Klagerens tidligere samlever [person3] var lejer. Det fremgik af kontrakten, at lejemålet var indgået på særlige vilkår, idet der i §11 nævnes følgende:

”Lejemålet er tidsbegrænset til den 1. jan.2017 og ophører uden yderligere varsel ved periodens udløb.

Baggrunden for tidsbegrænsningen er, at lejligheden- der er en ejerlejlighed- er erhvervet af udlejer i forbindelse med samlivsophævelsen mellem lejer og den ultimative ejer af det udlejende selskab med henblik på at sikre deres fællesbørn en god bolig under opvæksten.

Parterne vurderer, at forholdene bør revurderes om 8 år, hvilket er baggrunden for tidsbegrænsningens længde.”

Lejen var aftalt til 5.000 kr. pr. måned med tillæg af a conto vand og varme 1.500 kr. i alt 6.500 kr.

Lejemålet påbegyndtes pr. 1. jan 2009. Lejen blev betalt første gang pr. 1. feb. 2009 og der blev ikke erlagt depositum/forudbetalt husleje.

Der ses ikke senere afregninger af vand og varmeforbrug, hvorfor SKAT har lagt til grund, at der er aftalt en fast leje inklusive forbrug på 6.500 kr.

Indkøb af møbler og lamper hos [virksomhed2] A/S anses som maskeret udlodning

[virksomhed1] ApS har købt møbler og lamper hos [virksomhed2] A/S.

[virksomhed1] ApS har anført, at møbler og lamper var indkøbt til lejligheden på [adresse2]. Lejligheden har indtil 1. december 2008 været udlejet til klagerens hustru [person1].

Lejligheden blev efterfølgende udlejet til 3. mand. Der var til SKAT indsendt inventarliste vedr. udlejning til [person7], som betalte husleje fra april 2009.

Størstedelen af møblerne indgik ikke på inventarlisten vedr. udlejning af [adresse2].

Der har samlet været en udgift på 215.647 kr., heraf manglede der dokumentation for ca. 44.000 kr. SKAT godkendte skønsmæssigt 20.000 kr. som fradrag i selskabet.

Klageren blev herefter beskattet af 195.647 kr. som maskeret udlodning.

Reparation af Jaguar anses som maskeret udlodning

[virksomhed1] ApS har betalt for reparation af Jaguar, 11.985 kr.

Klageren har købt bilen af selskabet, og har overtaget denne pr. 17. marts 2010.

Det fremgår af faktura af 26. august 2010, at der blev monteret [...] sattelitovervågning, med ordredato den 26. august 2010 til 11.985 kr.

Det blev fremført, at reparation var foretaget før klageren overtog bilen fra [virksomhed1] ApS, og det derfor ikke var grundlag for maskeret udlodning på 11.985 kr.

Køb af computer

[virksomhed1] ApS har betalt for køb af computer 15.718 kr.

Af fakturaen fremgik, at computeren er købt af [person1]. Det fremgik ligeledes, at [person1] modtog studierabat i forbindelse med købet.

Betaling til [virksomhed3]

[virksomhed1] ApS har betalt 8.000 kr. til [virksomhed11]. Selskabet har anset udgiften som værende en reklameudgift.

Af ”Testimonials” fremgik, at klageren trænede hos [virksomhed11].

Af faktura fremgik, at der var tale om betaling af en sponsorpakke som eksponerede ”[x1]” i fitness området [virksomhed11].

Udlån til [virksomhed4]

[virksomhed1] ApS har udlånt 100.000 kr. til [virksomhed4] ApS. Klageren har ligeledes udlånt 100.000 kr. til [virksomhed4] ApS. Pengene blev udbetalt i oktober 2010.

[virksomhed4] ApS har tilbagebetalt 200.000 kr. To gange 100.000 kr. blev overført til klageren personligt. Tilbagebetalingen skete den 23. august 2011.

Klageren har ikke overført 100.000 kr. til [virksomhed1] ApS, han har derimod anført, at han har overdraget en hest til selskabet, til en værdi af 100.000 kr.

Det ses, at klageren den 20. juli 2011 har overdraget andelen af hesten til tredjemand, [person8].

Udgifter til opstaldning af hest

[virksomhed1] ApS har betalt 28.800 kr. for opstaldning af hest.

Udgifterne blev bogført som betalt i månederne februar til juni 2011. I den anførte periode var selskabet ikke ejer af en hest.

SKATs afgørelse

SKAT har ændret klagerens skatteansættelse for indkomstårene 2009, 2010, 2011 og 2012 på følgende punkter:

Maskeret udlodning fra [virksomhed1] ApS

SKAT har forhøjet klagerens indkomst med 720.000 kr. vedr. maskeret udlodning fra [virksomhed1] ApS.

Til støtte herfor har SKAT anført:

”[...]

Vi henviser herudover til skatteforvaltningslovens 26 stk.5, hvorved der er en forlænget ordinær ligningsfrist på 6 år for transaktioner mellem et selskab og selskabets hovedanpartshaver. Yderligere henvises til skatteforvaltningslovens § 27 stk. 1 nr. 5.

SKAT tager forbehold overfor at der senere kan fremkomme yderligere ændringer vedr. det resterende beløb, hvorved selskabet har bogført et regnskabsmæssigt tab på udlån til advokat [person4].

...

Pengeoverførslerne

”Ud fra [virksomhed1] bankkontoudskrifter kan opstilles følgende pengeoverførsler fra /til [virksomhed1] til/fra advokat [person4]s klientkonto (i selskabet [virksomhed6])

*SKAT har ikke kunnet årsagsforklare differencen ved afstemning til bogføringen, da bogføringen indtil 1. juli 2009 er oplyst bortkommet ved vandskade. Vi kan beregne, at differencen består i en udbetaling fra [virksomhed1], som må være bogført med 144.000 kr. i regnskabsåret 2008/2009, eventuelt er bogført på en anden konto i selskabets bogholderi.

Alle pengeoverførslerne fra aug. 2009 og senere er bogført på konto 15400 [person4], dvs. med advokaten personligt som skyldner. De første pengeoverførsler er bogført på konto for ”øvrige tilgodehavender” og projekt ”Spanien”.

Gældsbrevene

Der er ikke fremlagt et lånedokument for den første udbetaling på 1 mio. kr. som blev udbetalt i februar 2008.

Derimod er fremlagt et lånedokument for den anden udbetaling af 1 mio. kr. i august 2009 BILAG 6.

Selskabet har ikke forklaret, hvorfor man overfører flere penge til advokat [person4]s klientkonto, når der allerede henstår indestående på over 1 mio. kr. på klientkontoen efter de første pengeoverførsler i 2008.

Ud fra lånedokumentet skulle lånet på 1. mio. kr. i aug. 2009 forrentes med 6,24 % og afdrages med 500.000 kr. om året hver den 11. december, første gang den 11 dec. 2009. [virksomhed1] har dog aldrig opkrævet rente, og har heller ikke modtaget afdrag i overensstemmelse med lånevilkårene.

Anledningen til at selskabet udfærdiger lånedokument med advokat [person4] personligt som debitor forud for at lånet udbetales, synes umiddelbart ikke foreneligt med selskabets oplysning om, at alle pengeoverførsler fra selskabet til [virksomhed6] ApS skulle bruges til selskabets investeringer, og at det først var efterfølgende, at selskabet havde konstateret at advokaten havde forgrebet sig på klientkontomidlerne. SKAT har ikke modtaget nogen forklaring til dette.

Projekt Spanien/[Spanien]:

Selskabet har kun modtaget renter vedr. ét af forholdene, som ifølge det oplyste vedrørte en påtænkt investering i Spanien/[Spanien], hvor der bogføres udbetaling med 220.000 kr. der bogføres tilbagebetalt med tillæg af 64.283 kr. i rente. Posteringerne vedr. dette projekt er bogført på særskilt konto i bogholderiet.

[person5] oplyste ved mødet med SKAT den 29. maj. 2013, at han havde indbetalt dette beløb til advokatens klientkonto, hvorfra pengene blev videresendt til [virksomhed1]. [person5] kunne ikke nærmere forklare anledningen hertil, ud over at han ikke vidste hvad han skulle gøre. SKAT har ikke set dokumentation for at pengene var indsat til [person4]s klientkonto før videreforsendelsen til [virksomhed1].

Samlet gældsbrev fra nov. 2010

Vi modtager et gældsbrev over den samlede gæld. Gældsbrevet på 2.394.000 kr. er underskrevet men ikke dateret. BILAG 7

SKAT mener at det ”samlede gældsbrev” må være det beløb som er opgjort pr. 24. nov. 2010. Dette er baseret på, at det er advokat [person6]s (tidligere advokatfirma [virksomhed12], nu advokatfirma [virksomhed13]) der har bistået ved udarbejdelse af denne aftale. Af advokatregningen fremgår, at møde med advokat [person4] var afholdt den. 24. nov. 2010. Derudover kan beløbet 2.394.000 kr. tilnærmelsesvis afstemmes til den saldo der var den 24. nov. 2010 (hvor indsætningen på 500.000 kr. den 26. nov. 2010 endnu ikke var indgået). Gældsbrevet skal forrentes og afdrages, men selskabet har aldrig modtaget renter eller afdrag ud fra vilkårene i gældsbrevet.

Gældsbrevet på 2.394.000 kr. forrentes med 4 % p.a og afdrages med 24.250 kr. månedligt, første gang pr. 1 jan. 2011. [virksomhed1] har imidlertid aldrig modtaget hverken renter eller afdrag svarende til vilkårene i gældsbrevet.

Transport af den samlede fordring til [virksomhed9] ApS

Ved mødet mellem SKAT og [person5] og selskabets nye revisorer den 29. maj 2013 blev oplyst at fordringen var overdraget til [virksomhed9] ApS, men at man endnu ikke vidste om [virksomhed9] ApS ville betale de 400.000 kr. der først forfaldt til betaling ved udgangen af 2013.

Ved mødet blev ikke nævnt noget om at transporten ikke var blevet til noget, og at aftalen om transport skulle forstås som et ”tilbud”. Der henvises til mødereferatet BILAG 10. Selskabet har ikke fremsat kommentarer til referatet herom.

Det er således ikke i overensstemmelse med [virksomhed1] tidligere opfattelse, og som udtrykt overfor SKAT, når advokat [person4] i skrivelse af 16. december 2013 skriver til advokat [person6], at ”tilbuddet fra [virksomhed9] senere blev trukket tilbage”.

SKAT modtager ikke nogen yderligere dokumentation for at ”tilbud fra [virksomhed9] er trukket tilbage”. Dette hviler således alene på advokat [person4]s oplysning overfor advokat [person6].

SKAT har også noteret, at advokat [person4] i mailen fra december 2013, alene konkret forholder sig til de udleverede mails, hvorved [virksomhed9] skal erlægge 400.000 kr.

Derimod kommenteres ikke den underskrevne (men ikke daterede) aftale om transport af fordringen, hvor der ikke nævnes en pris for overdragelsen. Der er intet i ”Transporten” BILAG 8 der angiver at der er tale om et ”tilbud”.

Modtagelse af udbedte bankkontoudskrifter fra [person5]s personlige bankkonti i Luxembourg den 1. november 2013

Af de modtagne bankkontoudskrifter, BILAG 11 sammenholdt med udbetalinger fra [virksomhed1] bankkonti, og yderligere sammenholdt med udskrifter fra [virksomhed6]’s klientbankkonto, kan udledes, at advokat [person4] i to tilfælde har videretransporteret penge til [person5]s personlige udenlandske bankkonto.

Der er direkte beløbsmæssig og tidsmæssig sammenhæng mellem indsætninger på advokatens klientbankkonto og videretransport til [virksomhed1] ApS’ hovedanpartshaver.

Vi vedlægger udskrifterne i uddrag BILAG 12.

Således videretransporterer advokat [person4] følgende beløb til bankkontoen i Luxembourg:

1. Overførsel af 220.000 kr. den 22. juni 2009.

Pengene er samme dag overført til advokatens klientbankkonto fra [virksomhed1].

2. Overførsel af 500.000 kr. den 24. aug. 2009

Dette er halvdelen af den million kr., som [virksomhed1] overfører til [person4]s klientbankkonto samme dag, og dermed 50 % af det lån hvo advokat [person4] underskriver som værende et personligt lån.

Udsendelse af samtykkeerklæringer

Efter at SKAT modtog bankkontoudskrifterne fra Luxembourg udsendte vi samtykkeerklæringer, såfremt [person5] frivilligt ønskede at samarbejde med SKAT og svare på yderligere spørgsmål.

Advokat [person6] meddelte på vegne af [person5], at man ikke ønskede at underskrive samtykkeerklæringerne, hvorefter SKAT ikke rejser yderligere spørgsmål i sagen. [person5] og hans repræsentanter har mulighed for at indsende den yderligere dokumentation som ønskes fremlagt. SKAT har orienteret om at fremlæggelse af yderligere forklaringer og dokumenter i sagen er frivilligt, da [person5] har ret til ikke at udtale sig.

Advokat [person6] oplyser i mail den 20 december 2013, at hun har drøftet sagen med advokat [person4] og [person5]. Efter disse drøftelser har [person6] fået den opfattelse, at [person5] har lånt 720.000 kr. af [virksomhed6]. BILAG 13

Det vedlægges ikke nogen dokumentation for at [person5] har et personligt lån hos advokat [person4]s anpartsselskab. Et sådant udlån er ikke tidligere oplyst overfor SKAT.

Vi er ikke i besiddelse af advokat [person4] udskrifter fra klientkontobogholderiet vedrørende mellemværendet med [virksomhed1], og advokaten har undladt at besvare SKATs anmodning om at sende disse med hjemmel i skattekontrollovens §8D.

Derimod er SKAT i besiddelse af årsrapporterne for [virksomhed6] ApS, og der er ikke nævnt i årsrapporterne hverken i 2009 eller i efterfølgende indkomstår, at selskabet har tilgodehavende udlån i denne størrelsesorden. Såfremt advokatselskabet foretager pengeudlån til [person5], burde dette fremgået af årsrapporterne, da et udlån af penge ikke er en post der skal indgå i klientkontobogholderiet.”

9.2. Selskabets bemærkninger

Der modtages indsigelse mod ændringsforslaget den 12. juni 2014.

Advokat [person9] fremfører på vegne af selskabet og [person5] følgende nye påstande, som ikke tidligere er nævnt i de drøftelser som tidligere er afholdt med [person5] og revisionsfirma [virksomhed14], og som heller ikke er fremført i drøftelserne med tidligere advokat, [person6] og tidligere revisor, statsautoriseret revisor [person10].

Det fremføres, at de penge som overføres fra [virksomhed6]s klientbankkonto til [person5]’s private bankkonto i Luxembourg, ikke er en videretransport af penge som [virksomhed1] ApS i forvejen havde indsat på [virksomhed6] klientbankkonto.

Pengeoverførslerne fra klientbankkontoen til kontoen i Luxembourg, er derimod foretaget af Advokat [person4] personligt. Der argumenteres for at penge er fungible genstande, der i de konkrete tilfælde ikke er individualiserede /afsondret fra advokat [person4]s formue i øvrigt- og slet ikke for denne advokat hvor der tilsyneladende ikke har vandtætte skodder mellem klientkonto og egne midler.

Derfor er det advokatens opfattelse, at der ikke foreligger dokumentation fra SKAT på, at det er udbetalinger fra [virksomhed1] ApS, der med [virksomhed1] ApS og [person5]s viden er indgået hos [person5] personligt.

Det oplyses videre at [person5]s konto i Luxembourg fungerede som investeringskonto for [person5] og hans ”silent partner”- der in casu var [person4].

[person5]s penge til kontoen kom fra [person5] selv. [person4]s penge kom – som vi beklageligvis kan konstatere- fra et selvbestaltet lån på hans klientkonto.

Da de gearede investeringer i Luxembourg af forskellige årsager blev opgivet, blev de i behold værende midler udbetalt til [person5]- og kun ham- idet der ikke resterede midler til refusion af den ”silent partners” andel.

Beskatning som foreslået afvises.

...

9.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Fremført i ændringsforslaget:

SKAT finder det dokumenteret, at 720.000 kr. af det bogførte og regnskabsmæssigt afskrevne udlån til advokat [person4], reelt udgør en maskeret udlodning fra [virksomhed1] til selskabets hovedanpartshaver [person5], og som derfor er skattepligtig hos hovedanpartshaveren efter ligningslovens §16A.

Pengene er udbetalt i kalenderåret 2009, ved at [virksomhed6] videresender 220.000 kr. + 500.000 kr. kr. til [person5]s personlige bankkonto i Luxembourg. Derfor er den maskerede udlodning skattepligtig i indkomståret 2009.

SKAT foreslår herefter, at nævnte 720.000 kr. som vi konkret kan se er videretransporteret til [person5] fra [virksomhed6], beskattes som maskeret udlodning til hovedanpartshaveren.

[virksomhed1] har ikke skattemæssig fradragsret for maskerede udlodninger. Eftersom selskabet kun regnskabsmæssig, men ikke skattemæssigt, har afskrevet det bogførte udlån til advokat [person4], foretages derfor ikke reguleringer til selskabets skattepligtige indkomst.

På det foreliggende grundlag kan vi konkret konstatere, at de 720.000 kr. blev afregnet til hovedanpartshaveren personligt.

SKAT forbeholder sig adgang til at foretage yderligere korrektioner, såfremt der måtte fremkomme nye oplysninger og dokumentationer vedr. forholdet.

SKAT har også udarbejdet en kronologisk oversigt over forløbet vedr. selskabets mellemværende vedr. [virksomhed1] mellemværende med [virksomhed6]/[person4], BILAG 14

Oversigten er ajourført og erstatter den foreløbige oversigt, som vi udleverede ved mødet den 11. dec. 2013. SKAT har indarbejdet de senest modtagne dokumenter og forklaringer, og tilføjet SKATs bemærkninger hertil, som er sammenfattet i nedenstående.

Yderligere bemærkninger:

Vi kan se, at der er direkte tidsmæssig sammenhæng mellem pengeoverførslerne fra [virksomhed1] til [virksomhed6], og de penge der videreoverføres til [person5]s bankkonto Luxembourg ApS i 2009, hvor de bruges i forbindelse med private aktieinvesteringer.

SKAT finder det ikke dokumenteret, så som oplyst til SKAT i mailen fra advokat [person6] den 20. december, at der er etableret et låneforhold mellem [virksomhed6] og [person5] vedr. de nævnte pengeoverførsler på 720.000 kr.

Dette kan SKAT også udelukke ud fra en gennemgang af [virksomhed6]’s årsrapporter, hvor der ikke eksisterer tilgodehavender i en størrelsesorden, som kan dække et udlån til [person5].

Hvis [virksomhed6]et yder et pengelån til [person5], kan dette ikke indgå på en klientkonto, efter reglerne om advokaters førelse af klientkonti. Dette følger af klientkontovedtægten der angiver reglerne for advokaternes håndtering af betroede midler og at klientkontotilsvaret til enhver tid skal kunne afstemmes til klientbankkontoen.

SKAT mener herefter, at det er udelukket at [virksomhed6] har haft midler til at yde [person5] et personligt lån, med mindre pengene uberettiget er udlånt af klientkontomidler.

Advokat [person4] har ikke efterkommet SKATs anmodning om indsendelse af klientkontoudskrifter hvoraf det burde fremgå, hvordan advokaten har disponeret over pengeoverførslerne fra [virksomhed1], og vi har forstået at [virksomhed1]’s repræsentanter heller ikke har kunnet fremskaffe klientkontoudskrifterne fra advokaten.

Vi mener derimod, at der er en sådan sammenhæng mellem udbetalingerne fra [virksomhed1] og indsætningerne på [person5]s bankkonti i Luxembourg, at disse overførsler antager karakter af maskeret udlodning fra selskabet, jf. ligningslovens §16A.

SKATs kommentarer til de forklaringer og dokumenter som vi har modtaget under sagens behandling.

Det er forklaret at de betydelige pengebeløb, som i [virksomhed1] ApS’s regnskaber optages som nødlidende fordringer til en værdi af 0 kr., består af tilgodehavender hos advokat [person4], som havde forgrebet sig på klientkontomidlerne. Det er også oplyst at det aldrig var meningen at [person4] skulle låne pengene af selskabet.

Det er oplyst at [person5] og advokat [person4] er mangeårige venner

Det er oplyst, men ikke fremlagt nogen form for dokumentation for, at det var hensigten at pengene skulle benyttes til investeringer for [virksomhed1].

Den omstændighed, at udbetaling af 1 mio. kr. den 24. august 2009, hvor advokat [person4] allerede inden pengeoverførslen havde underskrevet et personligt lånedokument, er direkte i modstrid til denne oplysning.

.

Derfor mener vi ikke, at alle pengeoverførsler til klientkontoen i [virksomhed6] kan være foretaget med det oplyste formål.

Vi finder det heller ikke sandsynligt ud fra et forretningsmæssigt synspunkt, at selskabet deponerer store pengebeløb på advokat klientkonto, uden at der foreligger en konkret begrundelse for at pengene overføres til brug for et bestemt formål og indenfor en kortere tidshorisont.

Dernæst finder vi det usandsynligt, at der sendes yderligere midler til advokaten uden et konkret formål, når der allerede henstår betydelige beløb på klientkontoen.

Vi har også hæftet os ved, at [virksomhed1] ikke har foretaget nogen retslige skridt for at søge kravet inddrevet hos [virksomhed6] eller hos [person4] personligt. Vi har også noteret, at selskabet ikke har ønsket, at indgive en politianmeldelse mod advokaten.

[person5] begrundede manglende ønske om politianmeldelse med, at han af personlige grunde ønskede at lægge forholdet bag sig. Denne forklaring må ses i sammenhæng med at [virksomhed1], ud fra selskabets forklaring, afskriver netto 1.783.000 kr. som tab på advokat [person4]’s uberettigede hævninger

Herudover har vi hæftet os ved, at det fremgår af ”Transporten”, at selskabet ikke har foretaget nogen undersøgelser af advokat [person4]s tilbagebetalingsevne og/eller tilbagebetalingsvilje. Desuagtet er selskabet indstillet på at overdrage fordringen til [virksomhed9] ApS, uden at der er angivet en overdragelsespris for fordringen i ”Transporten”.

Vi har modtaget et underskrevet men udateret gældsbrev, hvorved advokat [person4] erkender at skylde selskabet 2.394.000 kr. Vi har imidlertid også modtaget den underskrevne men udaterede transport af fordringen opr. 2.394.000 kr. til [virksomhed9] ApS, uden betaling. I ”Transporten” henvises ikke til nogen allonger eller supplerende materiale, og der er ikke nogen betingelser for selskabets transport af gældsbrevet til [virksomhed9] ApS.

Vi mener at gældsbrevet er udarbejdet pr. 24. november 2010. Dette kan udledes af advokatregningen, hvor advokat [person6], [virksomhed12] har bistået. Advokat [person6] var samtidig bestyrelsesformand i [virksomhed1].

Derimod har vi ikke modtaget materiale, ud fra hvilket der med sikkerhed kan afgøres hvornår ”Transporten”er udarbejdet og underskrevet af parterne. Dette dokument er udarbejdet af advokat [person4], uden bistand af advokat [person6].

Der er forhold der tyder på, at ”Transporten” kan være udarbejdet samtidig med eller forinden advokat [person4]s underskrift af gældsbrevet. Dokumentet er udarbejdet med [virksomhed8] ApS som overdrager. Selskabet bar dette navn i perioden 19. jan 2010 -3. april 2012.

Vi har også noteret os, at [virksomhed1] ApS på intet tidspunkt har beregnet og opkrævet renter hos advokat [person4] i overensstemmelse med hverken den første låneaftale eller det samlede gældsbrev på 2.394.000 kr. fra nov. 2010. Der er heller ikke foretaget afdrag i overensstemmelse med gældsbrevene.

Disse forhold tyder på, at selskabet ikke reelt er ejer af en fordring mod advokat [person4] på 2.394.000 kr. som kan gøres til genstand for inddrivelse, så som det fremgår af gældsbrevet. Hvis transporten er udarbejdet i tilknytning til [person4]s underskrift på gældsbrevet, er underskrift af gældsbrevet uden reel risiko for advokat [person4].

[virksomhed1] vil i givet fald ikke kunne kræve gældsbrevet forrentet og afdraget som følge af transporten til [virksomhed9] ApS, som tilhører advokat [person4]s hustru.

Mails fra 24. april 2013.

Derudover modtog vi ovennævnte mails fra 24. april 2013. Efter de nu foreliggende forklaringer, mener vi ikke at disse mails kan tillægges bevisværdi for hvad der er foregået mellem parterne. Fremkomsten af disse mails og den forklaring som vi har modtaget til de ”forkerte” tal viser, at de to mails blot er et ”genbrug” af et dokument fra et ganske andet forhold, hvor kun navne og beløb udskiftes. Dette forklarer også hvorfor parterne ikke har kunnet udlevere den efterlyste talmæssige opgørelse fra dec. 2012. Vi mener ikke, at disse mails fra april 2013 udgør dokumentation for reelle forhandlinger om transport af fordringen i 2013.

SKAT har noteret sig, at disse mails først er udarbejdet af advokat [person4] og sendt til [person5], efter at SKAT har indledt sagsbehandling af spørgsmålet.

Derimod er det SKATs opfattelse, at den udleverede og underskrevne aftale om ”Transport” af fordringen uden betaling er et autentisk dokument, som er udarbejdet ud fra ikke forklarede bevæggrunde mellem parterne.

Som nævnt kan det ikke, med den dokumentation som SKAT er i besiddelse af, dokumenteres hvornår denne aftale (der ikke har karakter af et tilbud) er udarbejdet og underskrevet af parterne. [person5] oplyste at han ikke havde set [person11] underskrive den gang han selv underskrev, hvorfor hun må have underskrevet i forvejen. [person5] underskrev dokumentet ved et møde med advokat [person4].

Ved mødet den 29. maj 2013 blev det også oplyst at [virksomhed1] repræsentanter, at aftale om transport af fordringen var gennemført - ikke at der blot var tale om et ikke accepteret tilbud.

Der er ikke noget ved udformningen af ”Transporten”, der viser en konkret tilknytning til de to mails fra april 2013. Ud fra den seneste forklaring mener vi, at mailkorrespondancen kan være udrbejdet med det formål at indgå som dokument ved SKATs sagsbehandling, med det formål at søge dokumenteret for SKAT, at der er foretaget transport af fordringen i foråret 2013.

Vurdering af selskabets eventuelle fradragsret for tab på fordringerne.

Efter SKATs opfattelse, er der er så store usikkerhedsmomenter i relation til hvorledes pengene er udbetalt og disponeret af [virksomhed6], at SKAT ikke finder det dokumenteret, at et fradragsberettiget tab på udlån til [person4] kan dokumenteres. Derved skal også [virksomhed1] manglende bestræbelser for at inddrive fordringen inddrages i vurderingen Eftersom selskabet indtil dato ikke har selvangivet et fradragsberettiget tab, er dette kun til orientering.

9.5. Endelig afgørelse- (efter vurdering af modtagne yderligere oplysninger i indsigelsen fra den 12. juni 2014).

Selskabets nye advokat fremfører påstande, som ikke tidligere er nævnt under drøftelserne med [person5] selv, eller de forskellige rådgivere som tidligere har repræsenteret i sagsforløbet, herunder advokat [person6], som ud over at fungere som advokatforbindelse, samtidig var bestyrelsesformand for [virksomhed1] ApS. [person6] har også deltaget i møder med Advokat [person4] med henblik på afklaring af sagsforløbet, uden at disse påstande er kommet frem.

Det fremføres som en ny påstand, at advokat [person4] var ”silent partner” i relation til gearede investeringer på bankkonto i Luxembourg. [person5] alene var kontohaver.

Der vedlægges ikke nogen form for dokumentation for, at der forelå aftaler om et ”stille partnerskab”. Uanset at formålet med et stille partnerskab kan være, at dette er ukendt for omverdenen, bør der mellem parterne forligge underskrevne aftaler som regulerer forholdene, herunder om hæftelse, indskudsforpligtelse og deling af et eventuelt overskud eller underskud, for at en stille partnerskab kan anses for etableret. Et sådant dokumentationsmateriale er ikke modtaget.

Vi kan også udlede, at det alene er [person5] personligt der har hæftet for forpligtelserne overfor banken i Luxembourg.

Vi er ikke enig i advokatens påstand om, at de penge som er overført fra [virksomhed1] ApS og direkte viderersendes til [person5]’s bankkonto i Luxembourg, skal anses for at have passeret [person4]s personlige økonomi. Hvis det havde været et personligt udlån fra [virksomhed1] ApS til advokat [person4] med henblik på at denne var i stand til at skyde pengene ind i et ”stille partnerskab” med [person5] personligt, så burde pengene ikke være indsat på [virksomhed6]s klientbankkonto.

Derudover er det vores opfattelse, at såfremt [virksomhed1] ApS finansierer, at en ven og forret-ningspartner kan overholde sine forpligtelser i et ”stille partnerselskab” hvor selskabets hovedanpartshaver (alene) hæfter for de fælles forpligtelser, mener vi at pengeoverførslerne fra [virksomhed1] ApS til [virksomhed6] i sin helhed må sidestilles med ulovlige anpartshaverlån, med deraf følgende skattemæssige konsekvenser. Eftersom vi ikke finder det dokumenteret, at der er tale om et ”stille partnerskab” finder vi ikke grundlag for på at uddybe dette nærmere.

Vi mener fortsat, at der er en sådan direkte sammenhæng mellem pengeoverførslerne fra [virksomhed1] ApS til [virksomhed6] klientbankkonto, og [virksomhed6] videreoverførsel af pengene til [person5]’s bankkonto i Luxembourg, at det er dokumenteret, at udbetalingerne antager karakter af maskeret udlodning.

Der træffes derfor afgørelse i overensstemmelse med forslaget.

Af SKAT udtalelse fremgår:

”Klager er af den opfattelse, at ændringen skal tilbageføres, da SKAT ikke har dokumenteret at der er foretaget transaktioner mellem [virksomhed1] ApS og hovedanpartshaveren som er omfattet af den forlængede ligningsfrist.

Yderligere fremføres at der ikke er hjemmel i forældelsesreglerne til at ”tage forbehold” for yderligere oplysninger.

SKAT er ikke enig i klagers påstande.

Vi mener at der er en sådan direkte forbindelse mellem overførslerne fra [virksomhed1] ApS til klagers personlige bankkonto i Luxembourg, at der er tale om en transaktion mellem selskabet og hovedaktionæren, selv om pengeoverførslerne har passeret advokatens klientbankkonto før de derfra sendes videre til klagers personlige bankkonto i Luxembourg.

I den forbindelse bemærkes, at indestående på advokaters klientkonti er betroede midler der ikke tilhører advokaten, men den pågældende klient.

Derudover har SKAT henvist til Skatteforvaltningslovens § 27 stk. 1 nr. 5. I den forbindelse har SKAT overholdt 6 månedersfristen regnet fra det tidspunkt hvor vi modtog bankkontoudskrifterne, der beviser pengeoverførslerne fra [virksomhed6] til klagers private bankkonto.

Det er korrekt at vi oplyste, at der er mulighed for at der kan komme flere oplysninger i sagen, og at vi i givet fald vil tilaktere dette materiale.

Dette er rettet overfor det generelle forbehold som SKAT har taget vedr. yderligere ændringer, i anledning af de betydelige pengeoverførsler til advokatens klientbankkonto, som SKAT ikke har beskattet som maskeret udlodning. Som det fremgår af afgørelsen har SKAT alene beskattet de overførsler som er videresendt fra klientbankkontoen til kontoen i Luxembourg.

Vi har en konkret begrundet formodning om at modtage yderligere materiale vedrørende penge-overførslerne til advokatens klientbankkonto. SKAT mener at have en forpligtelse til at sende sådan information til Skatteankestyrelsen, således at det vil kunne indgå i Skatteankestyrelsens behandling af klagen.

Vi mener fortsat, at sagen er belyst i et tilstrækkeligt omfang til at kunne afgøre, at de i alt 720.000 kr. som blev overført til klager i 2009 antager karakter af maskeret udlodning fra [virksomhed1] ApS. Vi finder det også korrekt, at SKAT uden ugrundet ophold traf afgørelse vedrørende dette forhold.

Klager nævner, at SKAT har henvist til bogføring og bankkontoudskrifter som ikke er fremsendt eller på anden måde fremgår af afgørelsen.

Dertil vil vi bemærke, at vi har modtaget bogføringen og bankkontoudskrifterne fra [virksomhed1] ApS og fra [person5] selv, som derfor er bekendt med bogføringen og bankkontoudskrifterne.

Vi samlede og vedlagde de bilag til afgørelsen som vi fandt relevante for afgørelserne, men med-sendte i sagens natur ikke kopi af det samlede modtagne bogføringsmateriale og de samlede bank-kontoudskrifter for [virksomhed1] ApS.

Såvel [virksomhed1] ApS bankkontoudskrifter og bogføringsmateriale tillige med alt andet sagsmateriale, blev derudover tilsendt klagers advokat som led i aktindsigt ekspederet den 13. maj 2014, hvorfor det samlede materiale heller ikke kan være klagers advokat ubekendt.

De relevante tilakterede bilag fra [virksomhed6] og de relevante sider af bankkontoudskrifterne fra kontoen i Luxembourg (som er modtaget fra klagers revisor) er herudover vedlagt som bilag 11 og12 til afgørelsen.

Det fremføres at SKAT bevidst forkert anfører at de 220.000 kr. overført til kontoen i Luxembourg som en maskeret udlodning, selv om pengene blev tilbageført den 9. december med renter som ”projekt [Spanien]”.

Det er korrekt, at [virksomhed6] tilbagefører 220.000 kr.+ renter vedr. ”[projekt1]”. Klager oplyste mundtligt ved mødet, at pengene kom fra ham personligt og ikke fra [virksomhed6].

Vi mener fortsat ikke, at der er en sådan entydig og klar sammenhæng mellem netop denne tilbagebetaling til [virksomhed1] ApS og de 220.000 kr. som blev overført til kontoen i Luxembourg i juni 2009, at det er disse penge ”øremærket” som tilbagebetales. Derudover kommer indbetalingen fra [virksomhed6] ikke fra [person5].

SKAT har ikke modtaget nogen form for dokumentation for, at [person5] først har indsat pengene på advokatens klientbankkonto, for derved at muliggøre at advokaten var i stand til at videreføre pengene til [virksomhed1] ApS.

Som der også er redegjort for i sagen, er der foretaget en indsætning på 280.000 kr. på [virksomhed6]s klientbankkonto med teksten på bankkontoen ”[person5]” den 8. dec. 2009. Indbetalingen til [virksomhed6] er muligvis kontant, da der ikke er noget referencenummer eller banknota som tyder på en pengeoverførsel. Teksten på bankkontoen viser kun, at der er foretaget en indsætning på advokatens klientbankkonto med teksten [person5], men ikke hvem der har indsat eller overført beløbet.

Som der også er redegjort for i sagen er der yderligere indsat 500.000 kr. på [virksomhed6]s bankkonto den 26.nov. 2010. Denne indsætning er påført nøjagtigt samme tekst ”[person5]”. Indsætningen foretages forud for at [virksomhed6] sender pengene til [virksomhed1] ApS. Ved møde med [person5] og revisor, oplyste [person5] klart, at han ikke havde kendskab til denne indsætning, og at pengene ikke kom fra ham. Vi fik den forståelse, at [person5] var af den mening at det var [person4] der måtte have indsat pengene i hans navn, for at inddække et uberettiget overtræk på klientbankkontoen.

Vi vedlægger udskrifter fra klientbankkontoen der viser begge indsætninger og videretransport af penge, hvor vi har overstreget alle uvedkommende posteringer. Disse bilag er nye i sagen, da vi kun har redegjort for forholdet i fremstillingen.

Ved gennemgang af pengeoverførslerne mellem [virksomhed1] ApS og [virksomhed6] i dec. 2009 havde [virksomhed1] ApS overført til i alt 2.470.000 kr. [virksomhed6]s klientbankkonto.

Desværre har [virksomhed1] ApS intet bogføringsmateriale før 1/7 2009, idet ældre regnskabsmateriale er oplyst tabt ved vandskade. Derfor har vi kun kunnet forholde os til bankkontoudskrifter og til anden fremlagt dokumentation herunder primosaldi i bogføringen for 2009/2010.

Det er ingen posteringer på bankkontoen i Luxembourg som synes at knytte sig til andet end aktie-handler og inddækning af kontoen. Der ses ingen indikationer for, at pengene knytter sig til en på-tænkt investering på [Spanien], og klager har afvist at sagen relaterer sig til transaktioner med en anden ven, [person12].

Klager genfremsætter påstanden om, at advokat [person4] er silent partner i relation til aktieinvesteringerne i Luxembourg. Advokaten nævner, at det ikke er en betingelse at der foreligger en skriftlig aftale.

Påstanden om stille partnerskab er først fremsat efter advokatskifte og har ikke været kendt af klagers tidligere repræsentanter, og er heller ikke fremført af klager selv. Der er ikke overfor SKAT fremlagt nogen dokumentation for et ”stille partnerskab”, hverken i form af en skriftlig aftale eller nogen form for korrespondance mellem parterne, der kan underbygge påstanden.

Der er heller ikke tidligere fremført noget om, at [person4] på nogen måde skulle deltage i over- eller underskud vedrørende aktieinvesteringerne i Luxembourg, ligesom han ikke er afkrævet noget beløb herfra fra klagers side. [person4] er heller ikke blevet politianmeldt for misbrug af klientkontomidler.

Påstanden om ”stille partnerskab” er i direkte modstrid med klagers oplysninger ved mødet den 29. maj 2013 hvor klager oplyser, at pengene skulle have været brugt til investeringer på vegne af [virksomhed1] ApS, og at [person4] var blevet overladt at handle (dvs. ved fuldmagt). Det viste sig imidlertid, at advokaten havde foretaget ”gearede investeringer” som havde medført tab på Genmabaktier. Der er ikke rejst indsigelse mod referatet, som har været sendt i høring.

Klager har heller ikke tidligere tilkendegivet at have et personligt tilgodehavende hos [person4].

Det er fortsat SKATs opfattelse, at vilkårene for en ”stille partnerskab”, hvis en sådan forelå, burde være udmøntet i en skriftlig aftale mellem parterne.

Vi vedlægger de samlede modtagne bankkontoudskrifter vedr. kontoen i Luxembourg som udleveret fra klagers revisor som led i sagsbehandlingen, og som klager oplyser mangler. (Kontoudskrifterne er tidligere sendt til advokaten som led i aktindsigt, hvorfor de ikke har været ham ubekendt).

Det fremgår, at det alene er klager der er kontoindehaver, og at der ikke har været andre overførsler end de to nævnte, som har passeret advokatens klientbankkonto.

Det nævnes, at det først senere viste sig, at [person4] uretmæssigt anvendte klientkontomidler

til investeringerne som ”silent partner” med klager. Denne bemærkning finder vi er i modstrid med påstanden om, at de penge som først sendes til klientbankkontoen, for derefter at videresendes til klagers personlige bankkonto i Luxembourg, skulle være pengeoverførsler på vegne af [person4], idet det i givet fald ikke kan have været uretmæssigt anvendte klientkontomidler.

Advokaten fremfører, at overførslen på en mio. kr. den 24. august efter SKATs opfattelse er et lån. Dette er ikke korrekt opfattet af advokaten. Det er klagers påstand, at der er tale om et lån.

SKAT har ikke konkret taget stilling til om der foreligger et reelt lån med tilbagebetalingspligt mellem parterne.

Der henvises til den udførlige fremstilling som er vedlagt afgørelsen. Som allerede nævnt, har vi en begrundet formodning om, at der vil fremkomme yderligere dokumentation der belyser de faktiske forhold, herunder den nævnte million kr., og at vi derfor har taget forbehold overfor, at der kan komme yderligere ændringer.

Eftersom advokaten efterlyser samtlige bankkontoudskrifter mm. vedr. bankkonti i Luxembourg vedlægger vi også bankkontoudskrifter modtaget af SKAT i forbindelse med en skattekontrol for tidligere indkomstår. I den forbindelse blev også indsendt formueopgørelser og kapitalforklaringer som vedlægges. Heller ikke af dette materiale er det noget der tyder på, at [person4] skulle være stille partner vedrørende aktieinvesteringerne og bankkontoen i Luxembourg. Tvært imod medtager klager den samlede beholdning af aktier som egen aktiebeholdning i formueopgørelsen, ligesom han medtager hele bankkontoen. Hvis der havde været et stille partnerskab, så skulle der selvsagt kun være medtaget en ejerandel.”

I bemærkninger til Skatteankestyrelsens forslag har SKAT anført:

”Det er SKATs opfattelse, at klager skal beskattes af maskeret udlodning af indsættelserne på hans konto i Luxembourg i henhold til ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1, da der må anses at foreligge en direkte sammenhæng mellem pengeoverførslerne fra [virksomhed1] ApS til klientbankkontoen og videreoverførslen fra klientbankkontoen til klagers personlige bankkonto.

SKAT finder det forsat ikke for godtgjort, at transaktionerne skulle være sket som et udlån fra advokat [person4]s klientkonti til klager og at pengene skulle anvendes til fælles investeringer, ligesom SKAT heller ikke finder det godtgjort, at det skulle være advokat [person4] personligt, som skulle have overført pengene til klager.

...

Formalitet

Det er SKATs opfattelse, at klager er omfattet af den forlængede ligningsfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5. Dette med henvisning til, at klager i sin egenskab som hovedanpartshaver i selskabet [virksomhed1] ApS har haft bestemmende indflydelse over selskabet.

Skatteansættelsen for indkomståret 2009 er derfor gyldigt foretaget.”

Værdi af delvis fri bolig beliggende [adresse1].

SKAT har forhøjet klagerens indkomst med 107.712 kr. for 2010, 107.923 kr. for 2011 og 108.064 kr. for 2012 vedr. værdi af fri bolig.

Til støtte herfor har SKAT anført:

”Det er SKAT’s opfattelse, at lejen er fastsat under hensyntagen til hovedanpartshaverens ønske om at børnene skal have gode boligforhold under opvæksten, hvorfor han er villig til at tilbyde lejligheden til ekskæresten på ikke markedsmæssige vilkår. Dette formål med lejemålet fremgår direkte af lejekontrakten.

Det er SKAT’s opfattelse, at lejemål der er ydet til hovedanpartshaverens nærtstående, skal værdiansættes efter bestemmelsen i ligningslovens § 16. stk. 9

Differencebeløbene opgjort efter Ligningslovens § 16 stk. 9, anses for maskeret udlodning til hovedanpartshaveren i 2010-2012.

Det bemærkes at maskeret udlodning efter denne lovbestemmelse beskattes som personlig indkomst.

Beregningsreglen skal benyttes, når selskabets ejendom udlejes til en person der er nærtstående til hovedanpartshaveren. Bestemmelsen ”nærtstående” i relation til Ligningslovens § 16 stk. 9 er ikke konkret defineret, men beror på en konkret vurdering.

Vi kan endvidere henvise til den juridiske litteratur, hvor advokatfirma [virksomhed15] har skrevet en fremstilling om emnet ”Beskatning af helårsbolig stillet til rådighed for hovedaktionærers nærtstående”. Vi er enige i denne udlægning. SKAT har sendt kopi af artikel ved behandlingen af samme spørgsmål for indkomståret 2009.

Vi mener heller ikke at [virksomhed1] har en selvstændig interesse i at stille boligen til rådighed for hovedanpartshaverens tidligere samlever på de i lejekontrakten angivne vilkår. Lejemålet er betydeligt underskudsgivende for selskabet. Købet er finansieret ved banklån. Den andel af renterne der svarer til finansieringen af ejerlejligheden beløber sig til ca. 100.000 kr. årligt. Lejeindtægten som selvangivet dækker i det væsentligt de øvrige løbende driftsudgifter, men dækker ikke nogen andel af renterne.

Det er SKAT’s opfattelse, at selskabets hovedanpartshaver har en personlig interesse i at hjælpe sin tidligere samlever til en god lejlighed til en husleje som hun kan betale, særligt under hensyntagen til at der er to fællesbørn der bor hos moderen.

Det bestyrker denne opfattelse, at [person3] allerede i 2009 er to måneder i restance med huslejen, uden at lejemålet bliver opsagt. Pr. 30. juni 2011 er huslejerestancen steget til 26.000 kr. svarende til 4 måneders leje. Denne restance henstår uændret pr. 30/6 2012.

Advokat [person9] har fremført, at udleje til en tidligere samlever ikke skal anses for omfattet af bestemmelsen i ligningslovens §16 st. 9, idet han henviser til at en tidligere samlever ikke anses for nærtstående i Ligningslovens §2 stk. 2 in fine.

Det er korrekt at en tidligere samlever ikke er nævnt som nærtstående i ligningslovens §2 stk. 2, men det er en tidligere ægtefælle heller ikke. Ikke desto mindre kom Byretten i SKM2008.981, frem til, at lejemålet var omfattet af bestemmelsen i ligningslovens §16 stk. 9.

Begrebet ” nærtstående” i relation til de særlige beregningsregler i Ligningslovens §16 stk. 9 er således ikke begrænset til personer der er nævnt i ligningslovens §2. stk. 2.

Begrebet ”nærtstående” skal ses i relation til selskabets hovedanpartshaver, dvs. [person5], som har en personlig interesse i at sikre børnene en god bolig under opvæksten (jf. lejekontrakten). Det er [person5] der har forpligtet selskabet ved dispositionen, og [person5] og [virksomhed1] ApS er utvivlsomt nærtstående parter efter Ligningslovens §2 stk. 2.

Et gode stillet til rådighed for en nærtstående, skal anses for passeret hovedaktionærens økonomi, medmindre selskabet har en selvstændig økonomisk interesse i at stille godet til rådighed for den pågældende nærtstående. Godet anses herefter for en gave fra hovedaktionæren til den pågældende nærtstående person. Dette kommer klart til udtryk i SKM2008.981.LSR som omhandlede et selskabs udleje til hovedanpartshaverens datter, og dette uanset at lejen i den konkrete sag var fastsat til markedslejen.

Det er fortsat SKAT’s opfattelse, at forholdet er omfattet af de særlige beregningsregler i Lignings-lovens §16 stk. 9, uanset at en tidligere samlever (og heller ikke en tidligere ægtfælle) ikke er nævnt i Ligningslovens §2 stk. 2.

SKAT’s opfattelse støttes også af motivudtalelserne til lov nr. 459 af 31/5 2000. Det anføres i de særlige bemærkninger til § 16 A, stk. 6, jf. FT 1999/2000, tillæg A, s. 6495, 1. sp.

Af lovforarbejderne fremgår således klart, at det afgørende for at Ligningslovens §16 stk. 9 kan bringes i anvendelse er, at selskabet og hovedaktionæren er nærtstående. Derimod er det ikke en betingelse at lejeren og selskabet er nærtstående ud fra den afgrænsede snævre personkreds nævnt i Ligningslovens §2 stk. 2.

Der træffes afgørelse i overensstemmelse med forslaget for årene 2010 til 2012. SKAT har allerede truffet afgørelse for indkomståret 2009 vedr. tilsvarende forhold.”

I bemærkninger til Skatteankestyrelsens forslag har SKAT anført:

”Det er SKATs opfattelse, at klager skal beskattes af værdien af fri bolig i henhold til ligningslovens § 16 A, stk. 5, jf. ligningslovens § 16, stk. 9.

Det er SKATs opfattelse, at lejen er fastsat under hensyntagen til klagers ønske om at børnene skal have gode boligforhold under opvæksten, hvorfor han er villig til at tilbyde lejligheden til ekskæresten på ikke markedsmæssige vilkår. Dette formål med lejemålet fremgår direkte af lejekontrakten.

Ekskæresten anses med henvisning til Byrettens dom i SKM2012.449 for nærtstående.

Det er endvidere SKATs opfattelse, at [virksomhed1] ikke har en selvstændig interesse i at stille boligen til rådighed for hovedanpartshaverens tidligere samlever på de i lejekontrakten angivne vilkår.

Da lejligheden således er stillet til rådighed for nærtstående, anses det økonomiske gode for at have passeret klagers økonomi, og der skal som følge heraf ske en beskatning efter ligningslovens § 16, stk. 9.”

Indkøb af møbler og lamper hos [virksomhed2] A/S anses som maskeret udlodning

SKAT har forhøjet klagerens indkomst med 195.647 kr. for 2010 vedr. møbler købt hos [virksomhed2] A/S.

Til støtte herfor har SKAT anført:

”...

Det er oplyst at ejerlejligheden på [adresse1], som [person5]s tidligere samlever lejer, er møbleret med hendes egne møbler.

Ejerlejligheden i [adresse2] er udlejet møbleret. Hvis der er tale om indkøb af møbler og lamper til brug i ejerlejlighederne, kan det derfor kun være tale om anskaffelser til ejerlejligheden i [adresse2].

Vi har modtaget en inventarliste for denne ejerlejlighed. Det fremgår ikke, om inventaret var nyindkøbt eller brugt ved lejemålets start, ud over at det konkret nævnes at hvidevarerne var nye.

...

Det taler dog imod den formodning, at der er tale om køb af nye møbler til [adresse2], at fakturaen først er bogført den 30. juni 2010, hvorfor fakturaen formodes at være udstedt pr. denne dato. Ud fra selskabets anlægskartotek, skulle møblerne imidlertid være anskaffet et år i forvejen, den 1. juli 2009.

Ejerlejligheden har været udlejet møbleret til tredjemand siden 1. april 2009.

Før ejendommen blev udlejet til tredjemand, var den anvendt som startbolig for [person1] efter tilflytning til Danmark.

På det foreliggende grundlag må SKAT herefter anlægge det synspunkt, at indkøb af møbler og lamper fra [virksomhed2] er et indkøb til hovedanpartshaverens private bolig, og dermed maskeret udlodning jf. ligningslovens §16A.

...

SKAT har modtaget bilag for anskaffelse af møbler og lamper hos [virksomhed2] A/S for i alt 171.557 kr. ud af det i alt bogførte 215.647 kr. Der mangler således fortsat bilag for differencebeløbet 44.090 kr.

Ud af bilagene kan udledes, at boligudstyret er faktureret fra [virksomhed2] A/S i perioden 26 februar 2009 til 19 august 2010. Heraf er hovedparten faktureret i perioden feb. 2009 til 27. april 2009.

Bilagene er bogført under ét i anlægskartoteket som indkøb foretaget den 30. juni 2009 men optages først i anlægskartoteket for regnskabsåret 2009/2010 der slutter 30. juli 2010 (posteringsnummer 154). Indkøbet bogføres således ikke i regnskabsåret 2008/2009 (med regnskabsafslutning pr.30/6 2009) selv om der er faktureret indkøb af møbler og lamper for 128.860 kr. før den 30. juni 2009.

Indkøbet fra [virksomhed2] A/S modposteres på konto 64155 ”Mellemregning [virksomhed2]”. Af bankkontoudskrifterne og bogføringen kan yderligere ses, at indkøbet først betales den 26. november 2010 (postering nr. 222), dvs. mere end halvandet år efter at fakturaerne er udstedt.

Eftersom SKAT i forbindelse med sagsbehandlingen har modtaget en inventarfortegnelse vedr. det inventar som findes i den udlejede ejerlejlighed i [adresse2], har vi søgt at sammenholde indkøbet ifølge fakturaerne med denne inventarfortegnelse. Vi er i besiddelse af lejekontrakten med [person13] indgået i 2010, hvor der direkte henvises til inventarfortegnelsen.

Vi har ikke modtaget den tidligere lejekontrakt med [person7]. Familien [person7] flyttede ind i lejligheden den 24 marts 2009. Eftersom inventarfortegnelsen er udarbejdet på engelsk formodes at inventarfortegnelsen blev udarbejdet allerede ved indgåelse af den første lejekontrakt, idet [person7] [person7] formentlig ikke var dansktalende.

[person13] (der flytter ind den 19 sept. 2011) er ansvarlig for inventaret idet der konkret henvises til inventarfortegnelsen som bilag til lejekontrakten, [person14] betaler et depositum på 30.000 kr. til sikkerhed for dette.

Fakturaerne fra [virksomhed2] A/S er meget specificerede, således at de fleste varemærker kan genfindes i [virksomhed2] A/S’ varesortiment på hjemmesiden. Efter sammenholdelse med fakturaerne og inventarfortegnelsen, er det SKATs konklusion, at der kun er meget begrænsede muligheder for sammenfald mellem inventarfortegnelse og fakturaer. Der er ikke nogen poster der entydigt er sammenfaldende. Vi mener at der er størst sandsynlighed for, at sengen er købt til lejligheden, forudsat at den er leveret ca. en måned forud for faktureringen..

Modsat optages møbler i inventarfortegnelsen som ikke fremgår af de fakturaer som vi har modtaget, for eksempel [x2], [x3] (rumdeler), [x4] lamper og garderobeskabe. På inventarfortegnelsen anføres (NY) ud for sengen og ud for hvidevarerne.

Når dette ikke er anført ud for de øvrige møbler og sammenholdt med at møblerne ikke kan genfindes på fakturaerne fra [virksomhed2] A/S, fører dette til at SKAT må konkludere, at hovedparten af de møbler som lejligheden var møbleret med ikke er købt af selskabet men fremskaffet på anden måde, formentlig udlånt fra [person5] personligt.

Tidspunktet for anskaffelserne taler også for, at indkøbet hos [virksomhed2] A/S er foretaget til brug for [person5] personligt, da fakturaerne er udskrevet i nær tidsmæssig sammenhæng med der er foretaget ”bodeling” med tidligere samlever. Ifølge flyttemeddelelse flytter [person5]s tidligere samlever fra ejendommen på [adresse3] den 1 jan 2009. Der har derfor været behov for nyt udstyr, når [person5] og hans ny partner skal etablere sig i ejendommen.

Vi har i vedlagte regneark BILAG 18A foretaget sammenholdelse af nyindkøbet hos [virksomhed2] A/S med inventarfortegnelsen. Der er ingen sikre ”match”, men der er en sandsynlighed for, at sengen er købt til ejerlejligheden, ligesom der kan være sammenfald med en del lamper og et tæppe som [virksomhed2] har udleveret uden beregning. Der er også et muligt match ud for sofaen. Modsat sengen er dog ikke anført i inventarfortegnelsen at sofaen er ny, ligesom der ikke er overensstemmelse med de tilhørende stole.

Der kan være et muligt match vedr. et antal [x5] lamper som [virksomhed2] A/S forhandler. Imidlertid kan vi optælle, at der er anskaffet i alt 34 lamper på fakturaerne, hvorimod der kun er medtaget 11 lamper i inventarfortegnelsen. Heraf figurerer 2 uspecificerede [x4] lamper kun på inventarfortegnelsen, hvorfor der maksimalt kan være et ”match” på 9 lamper.

Enkelte af lamperne er også leveret til tredjemand, en er leveret med teksten ”Bryllupsgave [person15]s søster”.

Forud for SKATs endelige afgørelse, sendes SKATs opstilling af købet sammenholdt med inventarfortegnelsen til selskabets advokat, for derved at give selskabet mulighed for at fremsætte en supplerende kommentar, inden der træffes afgørelse i sagen.

Det er SKATs konklusion, at de indsendte fakturaer ikke dokumenterer, at [virksomhed1] ApS har købt møblerne og lamperne til brug for lejligheden i [adresse2]. Efter vor opfattelse kan maksimalt indkøb for 20.000 kr. henføres til dette formål (ud fra et skøn).

Der er ikke modtaget en supplerende forklaring på, hvordan de møbler der er nævnt i inventarfortegnelsen, og som ikke kan matches til indkøbet hos [virksomhed2] A/S er fremskaffet.

De modtagne fakturaer vedlægges som BILAG 18B. Inventarfortegnelsen som BILAG 18C, og uddrag af den modtagne lejekontrakt hvor inventarfortegnelsen nævnes som BILAG 18D.

SKATs kommentarer til advokatens supplerende bemærkninger i mail af 1. juli 2014.

SKAT er ikke enig med advokaten i at det dokumenterer, at møblerne er leveret til ejerlejligheden i [adresse2], når der ikke specifikt står at de er leveret andet steds. De fleste fakturaer er ikke påført en leveringsadresse, og den eneste adresse der er påført er fakturaadressen, dvs. den adresse hvor [virksomhed1] ApS står registreret på det givne tidspunkt.

SKAT er fortsat af den opfattelse, at der må lægges afgørende vægt på om et givet indkøb kan matches til inventarfortegnelsen eller ej.

Det er korrekt at inventarfortegnelsen er et privatretligt dokument mellem udlejer og lejer, og dermed et dokument hvorved lejer indestår for at disse møbler var tilstede ved indflytningen og skulle tilbageleveres i behørig stand.

Hvis [virksomhed1] ApS har købt udstyr som ikke er medtaget på inventarfortegnelsen er dette uvedkommende i relation til udlejningsejendommen, og [virksomhed1] ApS har ikke anden aktivitet, der begrunder et erhvervsmæssigt køb af møblerne.

Inventarfortegnelsen er udleveret til SKAT, som dokumentation for det udstyr som [virksomhed1] ApS havde anbragt i den udlejede ejerlejlighed.

Efter SKATs opfattelse skal der være sammenfald mellem indkøbte driftsmidler ifølge anlægskartoteket, samt de erhvervsmæssigt benyttede driftsmidler.

Der blev ikke indsendt fakturaer for det manglende indkøb på 44.090 kr.

SKAT må herefter fastholde at advokatens supplerende redegørelse ikke har ændret SKATs opfattelse.

Endelig afgørelse- beløbsmæssigt

Differencebeløbet 195.647 kr. vedrørende indkøb af møbler og lamper fra [virksomhed2] er anses for indkøb til hovedanpartshaverens private bolig, og dermed maskeret udlodning jf. ligningslovens § 16A. I beløbet er også indeholdt det indkøb som relaterer sig til gaver til tredjemand.”

I udtalelse til Skatteankestyrelsen har SKAT anført:

”Det fremføres, at SKAT ikke har fremlagt lejekontrakten for [person7]. Dette er korrekt, da klager ikke har indsendt lejekontrakten med [person7] til SKAT.

Derudover nævnes, at der kun indsendes en inventarfortegnelse (engelsk), samtidig med at det fremføres, at inventaret kan være udskriftet ved den næste lejers ([person13]s) indflytning,

Det er også korrekt, at der kun er henvist til en inventarfortegnelse, eftersom klager kun har indsendt en inventarfortegnelse. Bilaget er udleveret som dokumentation til SKAT for hvilket møblement som er tilstede i ejerlejligheden. Der er ikke under sagsforløbet meddelt noget om, at møblerne skulle være udskiftet fra lejer nr. 1 til lejer nr. 2.

Når SKAT udbeder sig den inventarfortegnelse som der henvises til i den fremlagte lejekontrakt (kontrakten med [person13]) og modtager den udbedte inventarfortegnelse, må SKAT alt andet lige regne med, at vi modtager den dokumentation som vi har bedt om, og at det oplyses herom, såfremt der skulle være sket udskiftning af møbler.

Derudover kan nævnes, at der i [virksomhed1] ApS ikke er bogført salg eller privat udtag af møbler, hvilket skulle være tilfældet, hvis udskiftning skulle være sket.

Vi forstår også af advokatens klage, at han kun fremfører oplysningen om udskiftning som en hypotetisk mulighed, ikke som en realitet, ligesom advokaten afslutningsvis nævner at indholdet af klagen ikke er drøftet med klienten.

SKAT er ikke enig i det fremførte om, at der bør lægges mere vægt på det bogførte i et anlægskartotek end på en inventarfortegnelse, hvor lejer og udlejer er enige om hvilket inventar der er til stede, og som lejer ansvarer for.”

I bemærkninger til Skatteankestyrelsens forslag har SKAT anført:

”Det er SKATs opfattelse, at klager skal beskattes af indkøb af møbler og lamper som maskeret udlodning i henhold til ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1.

Dette med henvisning til, at det ikke er dokumenteret, at der er tale om udgifter, der er afholdt i [virksomhed1] ApS’s interesse og som følge heraf er fradragsberettigede. Udgifterne til indkøb af møbler og lamper må derfor snarere anses for at være afholdt i klagers private interesse og anses derfor som skattepligtige udlodninger.”

Reparation af Jaguar anses som maskeret udlodning

SKAT har forhøjet klagerens indkomst med 11.985 kr. vedr. reparation af Jaguar.

Til støtte herfor har SKAT anført:

”...

Der fradrages udgift vedr. Jaguar.

Udgiften er afholdt efter at bilen er overtaget af selskabets hovedanpartshaver, og dermed en maskeret udlodning til hovedanpartshaveren.

Indsendt faktura jf. indsigelse af 12. juni 2014 (på et væsentligt højere beløb) kan ikke knyttes til betalingen”

”Ved vurderingen af hvilke udgifter der kan anses for driftsomkostninger hhv. antager karakter af maskeret udlodning, er henset til omkostningernes karakter samt selskabets driftsmæssige aktivitet.

I 2011 har holdingselskabet ikke haft anden driftsmæssig aktivitet end at udleje de to ejerlejligheder, hvoraf den ene var møbleret. Derudover har der været en del køb og salg af børsnoterede aktier som led i formuepleje, ligesom selskabet har tjent som holdingselskab og i den forbindelse modtaget udbytte fra det associerede selskab.

Jaguar reparation, fratrukket med 11.985 kr.

...

Fakturaen fra juni 2009 og med forfaldsdato den 14. juli 2009, kan ikke hverken tidsmæssigt eller beløbsmæssigt knyttes sammen med udbetalingen i august 2010.

Fakturaen burde derudover have været udstedt til selskabet og ikke til [person5] personligt, og den skulle alt andet lige være bogført i regnskabsåret 2008/2009. Om dette er sket kan ikke med sikkerhed afgøres, da alt regnskabsmateriale, herunder bogføringen for dette år er bortkommet efter vandskade. Vi kan ikke genfinde en betaling svarende til beløbet på selskabets bankkonti og udgiften kan heller ikke ses af specifikationerne til årsrapporten for 2008/2009. Derudover viser fakturaen, at arbejdet er bestilt den 8. juni, dvs. få uger efter at selskabet købte bilen, og hvor bilen kun havde kørt 708 km. Dette tyder på, at der enten var tale om en fabriksfejl, som burde være omfattet af garantien, eller en skade der burde være dækket af forsikringsselskabet. Det er derfor usikkert, om den fremlagte faktura fra 2009, er betalt af [virksomhed1] ApS.

Det kan dog med sikkerhed afgøres, at udgiften ikke kan fradrages skattemæssigt i indkomståret 2011 (regnskabsperioden 1/7 2010-30/6 2011).

Henset til at betalingen i august 2010 (efter at bilen er overtaget privat af [person5]), ikke kan knyttes til den udstedte faktura fra juni 2009, og som er tilsendt SKAT som dokumentation i sagen, må vi også på det foreliggende grundlag fastholde, at de betalte 11.985 kr. i 2010 vedrører et andet formål som er selskabet uvedkommende, og dermed repræsenterer en maskeret udlodning.”

I bemærkninger til Skatteankestyrelsens forslag har SKAT anført:

”Det er SKATs opfattelse, at klager skal beskattes af reparation af Jaguaren som maskeret udlodning i henhold til ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1.

Dette med henvisning til, at udgiften til reparation af Jaguaren er afholdt den 26. august 2010 efter at klager overtog bilen fra selskabet den 17. marts 2010. Udgiften anses derfor for at være afholdt i klagers private interesse og er dermed at anse for en skattepligtig udlodning.”

Køb af computer

SKAT har forhøjet klagerens indkomst med 15.718 kr. vedr. køb af computer.

Til støtte herfor har SKAT anført:

”Ved vurderingen af hvilke udgifter der kan anses for driftsomkostninger hhv. antager karakter af maskeret udlodning, er henset til omkostningernes karakter samt selskabets driftsmæssige aktivitet.

I 2011 har holdingselskabet ikke haft anden driftsmæssig aktivitet end at udleje de to ejerlejligheder, hvoraf den ene var møbleret. Derudover har der været en del køb og salg af børsnoterede aktier som led i formuepleje, ligesom selskabet har tjent som holdingselskab og i den forbindelse modtaget udbytte fra det associerede selskab.

...

Computer indkøbt af [person1] personligt og med studierabat, anses for en privat anskaffelse og selskabets betaling anses dermed som maskret udlodning

Computer [person1].

[person5] har oplyst overfor SKAT, at [person1] ved skilsmissen i 2014 har nægtet at aflevere denne computer til [virksomhed1] ApS, idet hun påberåbte sig ejendomsretten. [virksomhed1] ApS nedlagde krav om udlevering i Fogedretten da der lå oplysninger vedr. selskabets forhold på computeren, og fordi selskabet hævdede at eje computeren. SKAT er ikke orienteret om udfaldet af fogedretssagen.

SKAT afgør sagen ud fra den dokumentation der foreligger. Ud fra fakturaen tilhører computeren [person1] personligt, og den er indkøbt med studierabat. Vi fastholder derfor, at selskabets betaling af denne computer er en maskeret udlodning fra selskabet. Vi har også noteret at der i tidligere år er indkøbt computere til brug for selskabets drift, ligesom der er købt en iPad. ”

I bemærkninger til Skatteankestyrelsens forslag har SKAT anført:

”Det er SKATs opfattelse, at udgiften til indkøb pc skal beskattes som maskeret udlodning i henhold til ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1.

Dette med henvisning til, at udgiften ikke anses for at have haft en konkret og direkte tilknytning for selskabets indkomsterhvervelse. PC’en er således indkøbt af [person1] personligt med studierabat og klager har ikke fremlagt dokumentation for at selskabet nedlagde krav om udlevering i Fogedretten, som påstået.

Udgiften må derfor anses for at være afholdt i klagerens private interesse og er dermed at anse for skattepligtige udlodning.”

Betaling til [virksomhed3]

SKAT har forhøjet klagerens personlige indkomst med 8.000 kr. vedr. betaling til [virksomhed3]

Til støtte herfor har SKAT anført:

”Betaling til [virksomhed11] 8.000 kr. anses fortsat for maskeret udlodning til hovedanpartshaver, idet udgiften anses for afholdt for at vedrøre hovedanpartshaverens personlige træning.

Det kan udledes at der er knyttet medlemsskab til betalingen til [virksomhed11]. Jf. vedlagte testimonial fra [person5] om hans boksning.
...

Ved vurderingen af hvilke udgifter der kan anses for driftsomkostninger hhv. antager karakter af maskeret udlodning, er henset til omkostningernes karakter samt selskabets driftsmæssige aktivitet.

I 2011 har holdingselskabet ikke haft anden driftsmæssig aktivitet end at udleje de to ejerlejligheder, hvoraf den ene var møbleret. Derudover har der været en del køb og salg af børsnoterede aktier som led i formuepleje, ligesom selskabet har tjent som holdingselskab og i den forbindelse modtaget udbytte fra det associerede selskab.

Boksning Ashira Oure 8.000 kr.

Vi har nu modtaget en faktura svarende til beløbet, hvor der anføres at betalingen vedrører en sponsorpakke som eksponerer ”[x1]” i fitness område [virksomhed11]. Vi mener fortsat at der er knyttet medlemskab med ret til træning til kontingentet. Dette er heller ikke afvist i indsigelsen. Vi ved også fra ”Testimonials” at [person5] udnytter medlemsskabet til at komme i form. Vi mener ikke at [virksomhed1] ApS har en reklamemæssig værdi af at eksponere [virksomhed2] Brandet, ud fra samme begrundelse om rette omkostningsbærer som nævnt vedr. [...] fodboldtøjet. Det fastholdes, at udgiften skal anses for en maskeret udlodning til [person5].”

Af begrundelse vedr. [...] fodboldtøjet fremgår:

”Det fastholdes at [virksomhed1] ApS ikke har fradragsret for udgiften, da fodboldtrøjer påført [virksomhed2] navnet ikke har reklamemæssig værdi for [virksomhed1] ApS. Der er således tale om en ikke fradragsberettiget gave til fodboldklubben. Fodboldtøjet har muligvis en reklamemæssig værdi for [virksomhed2] A/S, men udgiften skulle i givet fald være afholdt af [virksomhed2] A/S, for at opnå skattemæssig fradragsret, ud fra princippet om rette omkostningsbærer.

Ud fra den nu foreliggende dokumentation accepteres dog, at udgiften ikke skal anses for maskeret udlodning for [person5] personligt, til trods for den personlige veneration for sønnernes fodboldklub. Ved afgørelsen er lagt vægt på, at fodboldtrøjerne er kommet hele klubben tilgode, og ikke kun sønnerne, ligesom der ikke ses kontingentnedsættelse eller lignende knyttet til gaven.”

I bemærkninger til Skatteankestyrelsens forslag har SKAT anført:

”SKAT kan tiltræde, at den maskerede udlodning nedsættes med 8.000 kr., da udgiften må anses for en erhvervsmæssig udgift.”

Udlån til [virksomhed4]:

SKAT har forhøjet klagerens personlige indkomst med 100.000 vedr. udlån til [virksomhed4] ApS.

Til støtte herfor har SKAT anført:

”Vedrørende hesten.

Det er SKATs konklusion, at [virksomhed1] aldrig har købt en hest.

Vi har fundet dokumentation på nettet hvoraf fremgår, at [person5] personligt har været ejer af en andel af travhesten [x6]. [person8] ejede resten.

[person8] overdrog senere hesten til tredjemand. [person8]s forklaring om at han overtog [person5]’s andel af hesten, stemmer godt med de oplysninger som vi har kunnet uddrage om væddeløbshesten. Vedlægges som BILAG 4

Vi er i besiddelse af selskabets bogføring og bankkontoudskrifterne og kan udelukke, at [virksomhed1] har betalt købesummen for en hest. Vi kan også udelukke, at [person5] via en mellemregningskonto har videreoverdraget en hest til en værdi af 100.000 kr. til selskabet.

Derimod fremgår klart af den foreliggende bogføring, at de 100.000 kr. som selskabet udbetaler til [virksomhed4] ApS, ender op i regnskabet som betaling for hesten, og ikke som det lån til [virksomhed4] ApS, som der reelt er tale om.

...

Vurdering af om lånet til [virksomhed4] ApS er tilbagebetalt:

Ud fra de oplysninger vi er i besiddelse af, er [virksomhed4] ApS’ lån hos [virksomhed1] tilbagebetalt.

Pengene er udbetalt via advokat [person4]s klientkonto til [person5], uden at [person5] videresender beløbet til [virksomhed1]. Derfor antager tilbagebetalingen en maskret udlodning til hovedanpartshaveren i 2011.

BILAG 5. Vi vedlægger uddrag af dom i [by1]s Byret af 24. oktober 2013, j. nr. [...]. Retssagen vedrørte bl.a. spørgsmålene om [virksomhed4] ApS låntagning og tilbagebetaling af gæld til [virksomhed1] og [person5] personligt.

Af dommens side 9 fremgår, at advokat [person4] har forklaret til Byretten, at de 2 x100.000 kr. som [virksomhed4] ApS havde lånt af hhv. [person5] personligt og af [virksomhed1] med 100.000 kr. hos hver, var tilbagebetalt af [virksomhed4] ApS. Pengene til tilbagebetalingen kom fra en deponeret købesum på 600.000 kr. som [virksomhed4] ApS havde oppebåret ved salg af ejendommen [adresse4].

Tilbagebetalingen foregik således:

[person4] udbetalte via sin klientkonto 100.000 kr. til [person5] personligt.

De resterende 100.000 kr. blev overført til advokat [person16], fordi [person5] foretog et nyt udlån til [person12] på 100.000 kr. [person12] skulle bruge pengene som sikkerhedsstillelse for sin rekonstruktionsansøgning ved Skifteretten. Advokat [person16] var rekonstruktør for [person12].

Af dommens side 10 fremgår, at [by1]s Byret lagde advokat [person4]s forklaring til grund ved domsafsigelsen.

Herudover vedlægges en mail fra [person5] til [virksomhed1]´ bogholder, hvor [person5] oplyser at pengene er tilbagebetalt. Mailen er fundet i [virksomhed1] ApS’ bogføringsmateriale BILAG 3

Det er herefter SKATs konklusion, at [virksomhed4] ApS har tilbagebetalt de 200.000 kr. men at hele tilbagebetalingen er kommet [person5] til gode.

Han modtog dels de 100.000 kr. fra [person4] klientkonto, som efter SKATs opfattelse burde have været transporteret til [virksomhed1]. Derved er det SKATs opfattelse at [person5] har modtaget en maskeret udlodning fra [virksomhed1] på 100.000 kr. i 2011.

Dernæst modtager han 100.000 kr. som bruges til et nyt (personligt) udlån til [person12]. Vi har ikke kendskab til, om [person12] efterfølgende har tilbagebetalt sit private lån til rekonstruktionen til [person5].

Der er i indsigelsen dateret den 12. juni 2014 meddelt enighed om, at [virksomhed1] ApS udlån til [virksomhed4] ApS, 100.000 kr. er tilbagebetalt, og at pengene blev tilbagebetalt til [person5] og ikke til [virksomhed1] ApS. Dette var en fejl. Advokat [person9] oplyser også, at [person5], for at udligne [virksomhed1] ApS tilgodehavende, overdrog hesten til en andelsværdi på 100.000 kr. til [virksomhed1] ApS, og at det derfor ikke bør ske beskatning af [person5].

SKAT mener ikke at den modtagne forklaring dokumenterer eller sandsynliggør at de to forhold skulle udligne hinanden. SKAT mener fortsat, at der er grundlag for at beskatte [person5] af en maskeret udlodning på 100.000 kr. som foreslået.

Det oplyses at den fejlagtige afregning af [virksomhed1] ApS udlån udlignes ved at [person5] indskyder hesten som har samme værdi.

Denne forklaring kan efter SKATs opfattelse ikke være korrekt, idet den ikke tidsmæssigt hænger sammen med øvrige forhold i sagen.

[virksomhed1] udlån til [virksomhed4]/[person12] på 100.000 kr. blev udbetalt den 30. dec. 2010. Dette stemmer med bankoverførselsbilag.

Købet af hesten som hos [virksomhed1] ApS kaldes ”[person17]” bogføres som sket den 30. dec. 2010, samtidig med udlånet og med bogføringsteksten ”[virksomhed4] ApS”.

Der er enighed om at pengeoverførslen på de 100.000 kr. til [virksomhed4] var et udlån, ikke køb af en hest.

[virksomhed1] ApS bogfører udgifter vedr. opstaldning af hesten i første halvår 2011. Dette stemmer med hævninger på selskabets bankkonto. Pengene overføres til [person8]. Herefter er [person8] eneejer af hesten.

20. juli 2011 overtager [person8] hesten [x6] fra [person5] personligt) for 0 kr. jf. overdragelsesaftale. Hesten afgangsføres som død i anlægskartoteket, og der afskrives fortsat skattemæssigt på beløbet.

Tilbagebetaling af lånet fra [virksomhed4] ApS foretages (gennem [person4]) først i august 2011, og midlerne til tilbagebetalingen stammer fra et deponeret beløb fra køber at [virksomhed4] ApS’ ejendom, som tilgik [virksomhed4] ApS i juni 2011. Dette fremgår af domsudskriften, som tidligere er tilsendt.

Herefter er det SKATs opfattelse, at den modtagne forklaring i brev af 12. juni 2014 ikke kan være korrekt.

Vi mener ikke, at [person5] kan have udlignet den fejlagtige afregning af lånet til ham personligt (i august 2011). ved at indskyde hesten (til en markedsværdi af 100.000 kr. for 40 %), idet hesten blev bogført som anskaffet allerede i december 2010 og yderligere var hesten allerede overtaget af [person8] (og fra [person5] personligt) på dette tidspunkt.

Vi drøftede dette kort med advokat [person9] den 19. juni 2014, som meddelte at det kunne være sådan at købet af hesten muligvis ikke var bogført samme dag som den var anskaffet (dvs. at hesten ved tilbagebetalingen af lånet kunne være indskudt med tilbagevirkende kraft til det tidspunkt hvor lånet blev optaget).

Hertil vil SKAT bemærke, at det ikke kan være bogført med tilbagevirkende kraft, allerede fordi udgifterne til opstaldning af hesten både blev bogført og betalt til [person8] månedsvis i første halvår 2011, og der kan i sagens natur ikke overføres penge med tilbagevirkende kraft.

Derudover må vi anse det for udelukket, at [person5] i august 2011 (hvor han ved en fejl modtog penge som skulle være tilgået [virksomhed1] ApS), kan udligne dette med at sælge en hest for 100.000 kr. og med tilbagevirkende kraft til den 30. dec. 2010, når han ikke længere ejer hesten, og denne i øvrigt er værdiløs ([person8] købte [person5]s andel af hesten den 20. juli 2011 for 0 kr.).

SKAT har ikke oplysninger om hvornår det stod klart at hesten savnede værdi, men det stod i hvert fald klart den 20. juli, 2011, og muligvis også et halvt år tidligere. De manglende oplysninger herom anses dog ikke for væsentlige, eftersom vi ikke mener at hesten på noget tidspunkt blev overdragettil selskabet, men at udlånet til [virksomhed4] ApS fejlagtigt er bogført som køb af en hest, hvilket fastholdes.

Det er herefter SKATs opfattelse, at tilbagebetalingen til [person5] af penge, der rettelig skulle være tilgået [virksomhed1] ApS skal beskattes som maskeret udlodning fra selskabet.

Yderligere mener vi, at skattemæssige afskrivninger og driftsudgifter vedr. hesten i [virksomhed1] ApS skal tilbageføres ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i [virksomhed1] ApS, som tidligere foreslået.

SKATs afsluttende kommentarer til det fremførte i den supplerende indsigelse som modtages 1. juli 2014:

Advokaten fremfører, at SKATs konklusion ikke hænger sammen, idet advokaten fremfører at det ifølge SKATs tankegang skulle føre til at der både skulle foreligge en hest til værdi af 100.000 kr. og et tilgodehavende hos [virksomhed4] på 100.000 kr.

Som vi nu har fremhævet, og som også fremgik af det tilsendte udkast til afgørelse, er det netop SKATs konklusion, at der ikke foreligger både en overdragelse af en hest og et udlån til [virksomhed4] ApS. Det er derimod SKATs konklusion, at hesten aldrig blev overdraget til [virksomhed1] ApS fra [person5]. Det er samtidig konklusionen, at et udlån til [virksomhed4] ApS blev bogført som køb af en hest, og ikke som et udlån af penge, som havde været det rigtige.Derfor hænger SKATs konklusion sammen såvel regnskabsteknisk som i relation til betalingsstrømmen.

Der er kun foretaget et udlån, og der er meddelt enighed om, at [virksomhed4] ApS (gennem [person4]’s selskab) ved en fejl tilbagebetalte såvel selskabets udlån på 100.000 kr. såvel som [person5]s personlige tilgodehavende af samme størrelse, til [person5].

Derimod er det ikke belæg for, at påstå at [person5] berigtigede denne fejl med at overdrage en hest til samme værdi. Dette hænger ikke sammen med at der betales for opstaldning fra jan 2011.

Dernæst ville advokatens tankegang om, at der kunne være handlet med tilbagevirkende kraft, føre til, at hesten var værdiløs på det tidspunkt hvor den overdrages til selskabet for (påstået 100.000 kr.). Denne hypotetiske situation, ville også føre til, at der var præsteret en maskeret udlodning til [person5], da aktiver skal overdrages til markedsværdi, jf. Ligningslovens §2 stk. 2. Som nævnt ejede [person5] hesten indtil 20. juli 2011, hvorfor en overdragelse i august måned 2011 i sig selv er udelukket.

Vi er heller ikke enig i advokatens bemærkninger om at selskabet eventuelt kunne have fratrukket udgifterne til opstaldning ud fra en sponsorbetragtning. Vi opfatter det fremførte som en hypotese. SKAT mener også, at tankegangen fører til samme skattemæssige resultat, da SKAT fortsat ikke mener, at der er en forretningsmæssig begrundelse for, at [virksomhed1] ApS betaler for opstaldning hovedanpartshaverens hest, heller ikke om betalingen benævnes sponsorudgifter.

Advokaten efterlyser datoerne for [person4]s afregninger. Vi vedlægger som BILAG 16 udskrift fra klientkontobogholderiet, der viser at begge beløb er afregnet den 23. aug. 2011. Hævningerne er både tidsmæssigt og beløbsmæssigt i overensstemmelse med [person4]s forklaring til [by1]s Byret, jf. domsudskriften som tidligere er tilsendt. Vi har overstreget poster på klientkontoudskriften der ikke vedrører [person5] og [virksomhed1] ApS. Såvel klientkontoudskriften som domsudskriften er modtaget fra Kammeradvokaten, og er af SKAT tilakteret fra [virksomhed4] ApS.”

I bemærkninger til Skatteankestyrelsens forslag har SKAT anført:

”Det er SKATs opfattelse, at klager skal beskattes som maskeret udlodning i henhold til ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1af lånet på 100.000 kr.

Dette med henvisning til, at det efter SKATs opfattelse ikke anses for sandsynliggjort, at der i stedet for overdragelse af 100.000 ker, er sket en overdragelse af en hest, da hesten er overdraget den 20. juli 2011 til tredjemand og derfor ikke efterfølgende kan overdrages til [virksomhed1] den 23. august 2011.”

Udgifter til opstaldning af hest

”Ved vurderingen af hvilke udgifter der kan anses for driftsomkostninger hhv. antager karakter af maskeret udlodning, er henset til omkostningernes karakter samt selskabets driftsmæssige aktivitet.

I 2011 har holdingselskabet ikke haft anden driftsmæssig aktivitet end at udleje de to ejerlejligheder, hvoraf den ene var møbleret. Derudover har der været en del køb og salg af børsnoterede aktier som led i formuepleje, ligesom selskabet har tjent som holdingselskab og i den forbindelse modtaget udbytte fra det associerede selskab.

Opstaldning af hest fratrukket med 28.800 kr.

SKAT finder det fortsat ikke dokumenteret at hesten er overdraget til [virksomhed1] ApS, hvorfor fradrag for de driftsomkostninger til opstaldning af hesten i første halvår 2010 ikke kan fradrages som driftsomkostninger i selskabet, men repræsenterer en maskeret udlodning til [person5] som personligt ejede en anpart i hesten.”

I bemærkninger til Skatteankestyrelsens forslag har SKAT anført:

”Da [virksomhed1] ikke har været ejer af hesten på det tidspunkt, hvor der er sket betalinger til opstaldning, finder SKAT, at klager skal beskattes af maskeret udlodning i henhold til ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at der ikke er grundlag for de foretagne ændringer.

Til støtte herfor har repræsentanten anført:

Maskeret udlodning fra [virksomhed1]

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at SKATs afgørelse er ugyldig. Subsidiært, at der ikke er grundlag for beskatning af maskeret udlodning.

Til støtte herfor at repræsentanten anført:

”Vedrørende 2009 og maskeret udlodning på samlet 720.000 kr. fastholdes i det hele, som også tidligere er beskrevet i skriftligt indlæg fra Klagers tidligere repræsentanter, at der intet grundlag er for beskatning af Klager af dette beløb.

Som der tidligere er redegjort for er beløbet videretransporteres til advokat [person4]s klientkonto som led i et partnerskab omhandlende fælles investeringer via bankkonto i Luxembourg.

Der er således den 22. juni 2009 overført 220.000 kr. til advokat [person4]s klientkonto fra [virksomhed1] ApS og den 24. august 2009 er overført 500.000 kr. De er disse beløb, som advokat [person4] har videretransporteret til [person5]s personlige konto som led i en fælles investeringsvirksomhed.

Transaktionerne er således efter det oplyste sket som et udlån fra [person4]s klientkonti til [person5], og pengene skulle anvendes i de fælles investeringer.

Det forhold at advokat [person4] eventuelt senere har handlet anderledes end aftalt mellem Klager, [person5] og advokat [person4] betyder naturligvis ikke, at der skal ske beskatning af nogen beløb hos Klager. Det er også uden betydning for den skattemæssige behandling af [person5] i anledning af det passerede, om advokat [person4] har handlet korrekt.

Tværtimod er det et civilretligt forhold, der behandles mellem Klager, [person5] og hans selskab [virksomhed1] ApS og [person4], og der er således ingen skattemæssige konsekvenser af det passerede.

Herudover gøres det navnlig gældende, at SKAT ikke har overholdt fristen i skatteforvaltnings lovens § 26.

Der er ikke tale om, at [person5] har foretaget en transaktion med sit selskab [virksomhed1] ApS, hvorfor bestemmelsen i § 26, stk. S om kontrollerede transaktioner finder anvendelser.

PÅ ingen måde kan der være tale om, at [person5] har handlet groft uagtsomt, hvorfor bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, heller ikke kan anvendes.

Det er således den almindelige fristregel i § 26,s t. 1, der gælder, og denne frist har SKAT ikke overhold. Konsekvensen af dette er, at SKATS afgørelse også vedrørende dette punkt er ugyldig.”

Af supplerende indlæg fra klagerens repræsentant fremgår:

”Angående maskeret udlodning på samlet 720.000 kr. fremlægges som sagens bilag 2 e-mail af 12. december 2016 fra [person4], hvoraf det fremgår, at [person4] bekræfter, at der er lavet en investering af værdipapirer henover sommeren/sensommeren 2009 på hhv. 220.000 kr. og 500.000 kr., der blev overført til en konto i Luxembourg i [person5]s navn til en fælles investering. Det kan således også på baggrund af denne dokumentation lægges til grund, at der ikke er grundlag for maskeret udlodningsbeskatning hos Klager.”

Klagerens tidligere repræsentant har anført:

”SKAT har ikke dokumenteret transaktioner mellem hovedanpartshaver [person5] og hans 100 % ejede holdingselskab [virksomhed1] ApS, hvorfor den forlængede frist i SFL § 26, stk. 5 ikke er gældende.

SKATs ansættelse er derfor forældet.

SKAT har endvidere taget forbehold for at fremkomme med yderligere ændringer. Forældelsesreglerne indeholder ingen mulighed for at "tage forbehold", hvorfor yderligere ændringer derfor er forældede.

SKAT har i afgørelsen af 9. juli 2014 henvist til et utal af bankkontoudskrifter for både [virksomhed1] ApS, [virksomhed6] og [person5], ligesom SKAT har henvist til et utal af bogføringsposteringer for [virksomhed1] ApS og [virksomhed6] uden, at disse er fremsendt eller på anden måde fremgår af afgørelsen.

Jeg vil naturligvis anmode SKAT om fremsendelse af kopi heraf, og jeg forbeholder mig i den anledning yderligere bemærkninger til dette punkt, når materialet foreligger.

Jeg vedlægger kopi af min skrivelse af 12. juni 2014 til SKAT, idet jeg kan henholde mig til det der anførte.

Som nævnt der er det fejlagtigt (bevidst forkert), når det af SKAT anføres, at de 2 pengebeløb kr. 220.000 og kr. 500.000 (-gebyr) "videretransporteres". Der er intet belæg herfor. Tværtimod.

Overførslen fra [virksomhed1] ApS til [virksomhed6] den 22. juni 2009 kr. 220.000 returneres til [virksomhed1] ApS den 9. december 2009 (med renter) - begge betalinger er bogholderimæssigt ført på konto 5610 "[Spanien]". Bevægelserne skyldes angiveligt, at det påtænkte projekt ikke blev til noget.

Overførslen fra [virksomhed1] ApS til [virksomhed6] den 24. august 2009 kr. 1.000.000 udgør efter SKATs opfattelse et lån, jf. bilag 6.

Som nævnt i min redegørelse af 12. juni 2014 fungerede [person5]s konto i Luxemburg som investeringskonto for [person5] og hans "silent partner" - in casu [person4] personligt.

Som det fremgår af SKATs bilag 11 foretog både [person5] og [person4] - in casu hans advokatvirksomhed [virksomhed6] - indbetalinger pa kontoen, og disse indbetalinger blev investeret i euro, schweizerfranc og genmapaktier.

Fuldstændig kontoudskrift mangler.

At det senere viste sig, at [person4] - uretmæssigt - anvendte klientkontomidler til disse investeringer, har intet med [person5]s skattemæssige forhold at gøre.

At [person5] i forbindelse med afdækning af forholdet senere forsøger at "redde stumperne" med Advokatbistand og foranlediger udstedt gældsbrev, SKATs bilag 7, ændrer ej heller [person5]s skattemæssige forhold.

En ting er at klient-/ advokatrelationen er blevet misbrugt af advokaten, men dette skal ikke føre til, at [person5] skattemæssigt straffes. SKAT har ikke påvist, at udbetalingerne fra selskabet kendeligt for selskabet og kendeligt for hovedanpartshaveren er tilgået [person5].

Fristen i SFL § 26, stk. 5 er overskredet og sagen forældet.

Ad nedsættelse til kr. 0:

Af de grunde, der er anført oven for, skal ligningen nedsættes til kr. 0, idet der ikke er sket kendelig, maskeret udlodning.

Af SKATs afgørelse side 45 fremgår, at SKAT enten ikke vil eller ikke kan forstå det af mig anførte.

Det er ingen betingelse for et "stille partnerskab", at der eksisterer en skriftlig kontrakt.

Hele problematikken opstår, fordi [person4] - uretmæssigt - skaffer penge til sine personlige investeringer i Luxemburg gennem et af ham selvbestandet, kriminelt lån fra klientkontoen.

Når yderligere udskrifter foreligger, vil der fremkomme forklaring på, hvorledes der er forholdt med den fælles investeringskonto i Luxemburg. Beskatning som fastsat afvises.”

Værdi af delvis fri bolig beliggende [adresse1]., for indkomstårene 2010, 2011 og 2012

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at der ikke er grundlag for beskatning af fri bolig.

Til støtte herfor har klagerens repræsentant anført:

”Vedrørende 2010 må det også afvises, at der kan ske beskatning af fri bolig for dette år. Der henvises til bemærkningerne ovenfor for tidligere år”

”Vedrørende de ændrede skatteansættelser i 2008 for så vidt angår fri bolig er det helt afgørende at få fastslået, at Klagers tidligere samlever ikke er omfattet af personkredsen i ligningslovens § 2, stk. 2.

Intet sted i bestemmelsen i ligningslovens § 2, stk. 2 er angivet, at en tidligere samlever skulle være omfattet af denne bestemmelse, og der er intet grundlag for en udvidende fortolkning i øvrigt, idet en sådan måtte kræve direkte støttepunkter, i det mindste i lovforarbejder, hvilket ikke er tilfældet.

Den relevante juridiske vurdering er således om lejligheden, beliggende [adresse2], har været udlejet på markedsvilkår.

Det gøres gældende, at dette er tilfældet, og der henvises til materiale fremsendt til Skatteankestyrelsen fra min klients tidligere repræsentant og navnlig afgørelse af 23. juni 2014 fra husleje nævnet i [by2], idet det således må lægges til grund, at Klagers tidligere samlever ikke er omfattet af personkredsen af ligningslovens § 2, stk. 2.

Der er således heller ikke grundlag for en beskatning efter ligningslovens § 16, stk. 9, idet denne omhandler beskatning til ejere, direktører eller nærtstående i øvrigt, hvilket ikke er tilfældet med den pågældende tidligere samlever.

Idet der således er sket udleje på markedsvilkår, er der intet grundlag for beskatning.

Det synes ubestridt, at der faktisk er opkrævet leje, ligesom det også må lægges til grund, at den opkrævede leje rent faktisk modsvarer den reelle markedsværdi.

De af SKAT nævnte principper i byretsdommen SKM.2012.449.BR finder således ikke anvendelse I nærværende sag.

Der må snarere drages paralleller til den subsidiære hæftelse, som tidligere er beskrevet i kildeskattelovens § 72, der forudsætter at personer er samlevende på tidspunktet, både hvor en skattegæld er oparbejdet, og som en betingelse for at der kan foretages det subsidiære ægtefælleudlæg.”

Tilsvarende gælder også i boafgiftslovens § 22, hvor en tidligere samlever heller ikke er en del af "nærtstående" personkreds.

I sagens natur er en hovedanpartshaver ikke interesseforbundet med tidligere samlevere i al evighed, og der er konkret i nærværende sag intet grundlag for at statuere et interessefællesskab.

Det må således afvises, at der er grundlag for beskatning af fri bolig af Klager i nærværende sag.

Tilsvarende gør sig gældende vedrørende 2009, idet der også i dette år er opkrævet en faktisk leje svarende til markedsværdien.”

Klagerens tidligere repræsentant har anført:

”Som påpeget i min skrivelse af 12. juni 2014 til SKAT, er [person5]s tidligere samlever ikke om fattet af personkredsen i ligningslovens § 2. stk. 2.

Der vedlægges afgørelse af 23. juni 2014 fra Huslejenævnet i [by2], hvoraf det fremgår, at markedslejen i dag er kr. 900/m2 eller i alt kr. 98.000 årligt eller kr. 8.175/måned.

For 2009 har SKAT truffet afgørelse vedrørende samme spørgsmål, og denne afgørelse er påklaget til Landsskatteretten, hvor sagen p.t. behandles.

Det stemmer derfor godt med det tidligere oplyste, nemlig at lejen for 2009 og ind til Huslejenævnets afgørelse i 2014 har været kr. 6.500 (inkl. vand /varme) pr. måned, således som der er givet udtryk for.

Det gøres derfor fortsat gældende, at lejligheden har været udlejet på markedsvilkår.

Ligningslovens § 2, stk. 2 er i sin helhed ud tryk for "armslængdeprincippet", altså princippet om at interesseforbundne parter skal handle på sædvanlige markedsvilkår.

For det første er [person5]s tidligere samlever, [person3] slet ikke omfattet af kredsen "nærtstående" i ligningslovens § 2, stk. 2, og for det andet er der handlet på markedsmæssige vilkår.

Det har med ligningslovens § 2, stk. 2 under ingen omstændigheder været meningen, at den meget specielle og voldsomme beskatning, der finder sted i henhold til ligningslovens § 16, stk. 9 (ligningslovens § 16, stk. 7- 8), der vedrører ansættelsesrelationer / bestemmende relationer skulle overføres til andre end de specifikt i ligningslovens § 2, stk. 2 nævnte.

Hoved reglen i ligningslovens § 16, stk. 9 vedrører alene den direkte ansatte/ den direkte bestemmende.

Undtagelsen i ligningslovens § 2, stk. 2 vedrører alene de der nævnte personer.

Alt juridisk regelanvendelse afviser udvidende fortolkning af en undtagelsesregel. Er personen ikke direkte om fattet af undtagelsesreglen, må man falde tilbage på hovedreglen, der i det konkrete tilfælde ikke om fatter [person3].

At man muligvis har haft et andet sigte med reglerne, skal skatteyderne ikke betale for.

Det er lovgiver, der må "stå på mål" for dårlig lovgivning.

De afgørelser, SKAT har henvist til, er ikke identisk med nærværende sag, men i øvrigt mener jeg, at de jf. ovenstående er forkerte, ligesom de vedlagte artikler er følgagtige overfor SKATs synspunkter.

Æbler og pærer blandes sammen.

Argumentationen i de tidligere lovforarbejder vedrører spørgsmålet om "armslængdeprincippet". Det er ikke en argumentation for, at der skal ske "brandbeskatning" efter ligningslovens § 16, stk. 9 ved udlejning til nærtstående, såfremt dette måtte være tilfældet.

Findes [person3] at være nærtstående ved udvidende fortolkning af undtagelsesreglen, skal der desuagtet alene ske beskatning efter "armslængdeprincippet", og da den tidligere opkrævede leje og den nu af Huslejenævnet fastsatte begge modsvarer markedslejen, er dette princip netop overholdt, hvorfor der intet er til beskatning.”

Indkomståret 2010

Indkøb af møbler og lamper hos [virksomhed2] A/S anses som maskeret udlodning

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at der ikke er grundlag for beskatning af maskeret udlodning 195.647 kr.

Til støtte herfor har repræsentanten anført:

”For så vidt angår den af SKAT foretagne skatteansættelse med en forhøjelse på 195.647 kr. som følge af maskeret udlodning hidrørende fra møbler indkøbt til indretning af lejligheden på [adresse2], skal det i det hele fastholdes, at der intet grundlag er for beskatning af Klager som maskeret udlodning. Der er tale om effekter indkøbt til brug i lejligheden, der erhvervsmæssigt udlejes møbleret.

Det fastholdes, at der intet grundlag er for beskatning af disse.

Lejligheden har siden marts 2009 været udlejet til tredjemand. Det forhold at der evt. kan være enkelte uoverensstemmelser mellem den udleverede inventarliste medfører ikke, at SKAT uden yderligere dokumentation eller begrundelse er berettiget til at lægge til grund, at de indkøbte effekter er af personlig karakter og således også indkøbt af Klager i nærværende sag med henblik på personlig anvendelse.

Det gøres gældende, at alle indkøb er foretaget med henblik på at effekterne skulle placeres i lejligheden i [adresse2], da denne blev udlejet møbleret.

Som anført ovenfor vil Klager forsøge at fremskaffe relevant billeddokumentation, der snarest derefter vil blive fremsendt til SKAT.

SKAT kan således ikke uden yderligere dokumentation end det forhold, at enkelte effekter ikke forefindes på inventarlisten lægge til grund, at effekterne ikke var i lejligheden. Der er i sagens natur tale om effekter indkøbt med henblik på at gøre lejligheden attraktiv, således at den netop kunne udlejes.”

Klagerens tidligere repræsentant har anført:

”Som det fremgår af SKATs afgørelse samt SKATs bilag B-C er der tale om, at en [person7] flytter ind i lejligheden i [adresse2] den 24. marts 2009 ved angiveligt en engelsk lejekontrakt og en engelsk inventarfortegnelse. Lejekontrakten har SKAT ikke fremlagt.

I 2011 flytter en [person13] (ved dansk lejekontrakt af 2010) ind. Kontrakten henviser til en inventarliste. Denne inventarliste har SKAT ikke fremlagt.

Lejligheden kan have været forskelligt møbleret i de to lejemål. Indkøbene er foretaget februar 2009 til august 2010, og indledningsvis er købene optaget som mellemregning mellem [virksomhed1] ApS og [virksomhed2] A/S, idet købene dog først er betalt den 26. november 2010.

Som nævnt i min skrivelse til SKAT er inventarlisten et privatretligt dokument - og generelt næppe altid retvisende for, hvad der rent faktisk forefindes i et lejemål.

I den sammenhæng vil et anlægskartotek ofte være mere retvisende. Bogholderiet føres af en bogholder, og regnskabet revideres af en revisor. Inventarlisten udarbejdes ofte af parterne selv.

I lejeforhold med 6 måneders opsigelse er forudbetaling af måneds leje (1/6) helt sædvanligt. Et depositum på kr. 30.000 er derfor normalt og sædvanligt ved indbo for omkring et par hunderede tusinde. Der er ingen, der stiller sikkerhed for den fulde værdi af inventar / indbo. Jeg vil forsøge at fremskaffe fotodokumentation af inventarets placering i lejligheden.

Beskatning afvises.”

Reparation af Jaguar anses som maskeret udlodning

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at der ikke er grundlag for beskatning af maskeret udlodning 11.985 kr.

Til støtte herfor har repræsentanten anført:

”For så vidt angår udgifter til reparation af Jaguar vedrører disse tiden før [person5]s overtagelse af bilen og således ham uvedkommende. Det er ikke korrekt, når det af SKAT anføres, at udgiften er afholdt af efter [person5]s overtagelse af bilen, og der er ikke grundlag for beskatning af ham som maskeret udlodning.”

Køb af computer

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at der ikke er grundlag for beskatning af maskeret udlodning 15.718 kr.

Til støtte herfor har repræsentanten anført:

”Endelig nævnes at vedrørende indkøbt computer til [person1], er der tale om indkøb i erhvervsmæssigt øjemed, idet [person1] er beskæftiget i virksomheden. Også på dette punkt må SKATs ændrede skatteansættelse afvises.”

Betaling til [virksomhed3]

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at der ikke er grundlag for beskatning af maskeret udlodning 8.000 kr.

Til støtte herfor har repræsentanten anført:

”Det fastholdes desuden, at der i 2011 ikke er grundlag for at gennemført beskatning af maskeret udlodning til Klager på baggrund af sponsorat til [virksomhed3]. Det fastholdes, at der er tale om erhvervsmæssige udgifter, der således ikke vedrører Klager personligt. Sponsoratet er knyttet til reklameværdien, og det er ikke korrekt, når det af SKAT anføres, at udgifterne er afholdt [person5]s personlige interesse.”

Klagerens tidligere repræsentant har anført:

”Som SKATs bilag 1B-1D er fremlagt bilag vedrørende [virksomhed3] sponsorat, herunder regning fra [virksomhed3] til [virksomhed1] ApS.

SKATs "mening'' om, at det sponsorat ikke har reklameværdi for holdingselskabet er forfejlet. Alt hvad der potentielt kan forøge salget i [virksomhed2] vil føre til øgede indtægter for holdingselskabet, så udgiften har været afholdt a f holdingselskabet med rette.

Der kan af det fremlagte intet udledes om sammenhængen mellem sponsoratet og [person5]s mulige deltagelse i kurser på [virksomhed3].. Formentlig hænger det således sammen, at [person5] ved sit personlige medlemskab af [virksomhed3] er blevet begejstret herfor, hvilket har ført til holdingselskabets sponsorat.”

Udlån til [virksomhed4]

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at der ikke er grundlag for beskatning af maskeret udlodning 100.000 kr.

Til støtte herfor har repræsentanten anført:

”Tilsvarende gør sig gældende for så vidt angår udgifter til opstaldning til hest, idet der her henvises til tidligere anførte.

For så vidt angår punkterne vedrørende opstaldning af hest samt udlån til [virksomhed4] ApS er det fortsat Klagers opfattelse, at SKAT har foretaget en fejlagtig juridisk subsumption af de i sagen passerede omstændigheder.

Det er således SKATs fejlagtige synspunkt, at fordi der er tale om 2 transaktioner der bogføres samme dag, så de er indbyrdes afhængige. Dette er imidlertid ikke tilfældet. SKAT har på ingen måde påvist omstændigheder, der i øvrigt skulle understøtte SKATs synspunkt.

Der er sket et udlån på 100.000 kr. fra [virksomhed1] ApS til [virksomhed4] ApS og fra [person5] til [virksomhed4] ApS. Tilbagebetalingen sker for hele beløbe til [person5].

Dette betyder dog ikke, at der er tale om maskeret udlodning - men derimod at der potentielt kan være etableret et ulovlig kapitalejerlån.

Dette har dog ingen skattemæssige virkninger i 2011.

Udlånet til [virksomhed4] ApS korrigeres ved, at [person5] indskyder en hest til en værdi på 100.000 kr. i sit selskab [virksomhed1] ApS.

Ved betaling af denne gæld udløses i sagens natur ikke nogen form for beskatning, heller ikke i form af maskeret udlodning til Klager.”

Klagerens tidligere repræsentant har anført:

”Det i min skrivelse af 12. juni 2014 til SKAT anførte fastholdes.

Igen savnes en del af de bilag, SKAT henviser til.

SKAT synes at gå ud fra, at fordi to transaktion er bogføres samme dag - så er de indbyrdes afhængige.

Dette er ikke tilfældet.

Materielt forholder det sig som af mig tidligere anført. Af SKATs bilag 5 (del af domsudskrift) fremgår, at [virksomhed4] skyldte [virksomhed2] kr. 200.000.

Når denne gæld betales i august, udløser dette ikke maskeret udlodning. Det er de to udbetalinger, der fremgår af SKATs bilag 16.

Beskatning som af SKAT fastsat afvises.”

Af skrivelse af 12. juni 2014 fremgår:

”[person5] kan tiltræde, at [virksomhed4] ApS har tilbagebetalt udlånet stort kr. 200.000 foretaget med henholdsvis kr. 100.000 af [virksomhed1] ApS og kr. 100.000 af [person5]. Begge beløb er angiveligt ved en fejl tilbagebetalt til [person5].

For at udligne [virksomhed1] ApS' andel af tilgodehavendet overdrog [person5] den ham tilhørende andel (40 %) af hesten til en andelsværdi kr. 100.000 til [virksomhed1] ApS. Der bør derfor ikke ske beskatning af [person5].”

Udgifter til opstaldning af hest

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at der ikke er grundlag for beskatning af maskeret udlodning 28.800 kr.

Til støtte herfor har repræsentanten anført:

”Tilsvarende gør sig gældende for så vidt angår udgifter til opstaldning til hest, idet der her henvises til tidligere anførte.”

Klagerens tidligere repræsentant har anført:

”b) Opstaldning af hest

Se nedenfor under ad c).

c) Udlån [virksomhed4]

Det i min skrivelse a f 12. juni 2014 til SKAT anførte fastholdes. Igen savnes en del af de bilag, SKAT henviser til.

SKAT synes at gå ud fra, at fordi to transaktion er bogføres samme dag - så er de indbyrdes afhængige.

Dette er ikke tilfældet.

Materielt forholder det sig som af mig tidligere anført. Af SKATs bilag 5 (del af domsudskrift) fremgår, at [virksomhed4] skyldte [virksomhed2] kr. 200.000.

Når denne gæld betales i august, udløser dette ikke maskeret udlodning. Det er de to udbetalinger, der fremgår af SKATs bilag 16.

Beskatning som af SKAT fastsat afvises.”

Af skrivelse af 12. juni 2014 fremgår:

”c) Opstaldning af hest. Se endvidere nedenfor under pkt. 4 "Udlån Standford

ApS". [virksomhed1] ApS har været ejer af en andel af en hest, og det er denne andel af udgifterne til opstaldning, der er belastet selskabet. Da hesten tilhørte selskabet, bør disse udgifter ikke skattemæssigt belastes [person5]”

Af punkt 4 fremgår:

”4) Udlån [virksomhed4] ApS

[person5] kan tiltræde, at [virksomhed4] ApS har tilbagebetalt udlånet stort kr. 200.000 foretaget med henholdsvis kr. 100.000 af [virksomhed1] ApS og kr. 100.000 af [person5]. Begge beløb er angiveligt ved en fejl tilbagebetalt til [person5].

For at udligne [virksomhed1] ApS' andel af tilgodehavendet overdrog [person5] den ham tilhørende andel (40 %) af hesten til en andelsværdi kr. 100.000 til [virksomhed1] ApS. Der bør derfor ikke ske beskatning af [person5].”

Landsskatterettens afgørelse

Ugyldighed

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, at SKAT ikke kan afsende varsel som nævnt i lovens § 20, stk. 1, om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdislat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Denne frist gælder ikke for den skatteberegning, der er en følge af ansættelsen. Har det betydning for den skattepligtiges mulighed for at varetage sine interesser, at fristen for at foretage ansættelsen forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes. Skatteministeren kan for grupper af skattepligtige fastsætte kortere frister end angivet i 1. og 2. pkt.

Af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, fremgår det bl.a., at fristen i stk. 1 først udløber i det sjette år efter indkomstårets udløb for skattepligtige omfattet af § 3 B i skattekontrolloven for så vidt angår de kontrollerede transaktioner.

Det fremgår af skattekontrollovens § 3 B, at skattepligtige omfattet af bestemmelsen er skattepligtige, der udøver en bestemmende indflydelse over juridiske personer.

Retten finder, at klageren er omfattet af den forlængede ligningsfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, idet klageren, som hovedanpartshaver i [virksomhed1] ApS, har haft bestemmende indflydelse over selskabet [virksomhed1] ApS.

Derudover er der tale om kontrolleret transaktioner i medfør af skattekontrollovens § 3 B og dermed efter bestemmelsens ordlyd “handelsmæssige eller økonomiske transaktioner”.

Skatteansættelsen for indkomståret 2009 er således rettidig, idet den forlængede ligningsfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, finder anvendelse for ansættelsen. SKATs forslag til afgørelse er dateret den 4. marts 2014 og afgørelsen er dateret den 9. juli 2014. Ligningsfristen ifølge skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5 er den 1. maj 2015 og SKATs afgørelse gyldigt foretaget.

Materielt

Alt hvad der udloddes til hovedanpartshaveren henregnes til dennes skattepligtige indkomst. Det fremgår af ligningslovens 16 A, stk. 1.

Under de foreliggende omstændigheder, hvor klageren bl.a. har været bestemmende og enerådende over [virksomhed1] ApS og selskabets konti, og hvor der er foretaget betydelige hævninger af privat karakter fra selskabernes konti samt overførsler direkte til klagerens konti, påhviler der klageren en skærpet bevisbyrde, førend det kan anses for dokumenteret, at beløbene ikke er skattepligtig indkomst.

Klageren har ikke løftet denne bevisbyrde, hverken over for SKAT eller Landsskatteretten, hvorfor det er med rette, at SKAT har anset klageren at være skattepligtig af beløbene som maskeret udlodning, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Maskeret udlodning fra [virksomhed1]

Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer medregnes som udgangspunkt til den skattepligtige indkomst som udbytte af aktier. Det fremgår af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1.

[virksomhed1] har den 22. juni 2009 overført 220.000 kr. til klagerens klientkonto hos [person4]. Samme dag overføres samme beløb fra klientkontoen til klagerens personlige bankkonto i Luxembourg.

[virksomhed1] har den 24. august 2009 overført 1 million kroner til klientkonto hos [person4]. Samme dag overføres 500.000 kr. fra klientkontoen til klagerens personlige bankkonto i Luxembourg

Det anses ikke for godtgjort, at transaktionerne er sket som et udlån fra [person4]s klientkonti til klageren og at pengene skulle anvendes til fælles investeringer, ligesom det ikke anses for godtgjort, at det skulle være [person4] personligt, som har overført pengene til klageren.

Det anses at være en direkte sammenhæng mellem pengeoverførslerne fra [virksomhed1] ApS til klientbankkontoen og videreoverførslen fra klientbankkontoen til klagerens personlige bankkonto, at der er tale om en overførsel fra selskabet til klageren, hvorfor de overførte beløb anses for maskeret udlodning til klageren.

Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse.

Værdi af delvis fri bolig beliggende [adresse1].

En person anses bl.a. for hovedaktionær, hvis han ejer eller inden for de sidste fem år har ejet 25 % eller mere af aktiekapitalen, eller hvis han råder eller har rådet over mere end 50 % af stemmeværdien. Det fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 4.

Klageren er hovedaktionær, idet han ejer mere end 25 % af anpartskapitalen i [virksomhed1] ApS. Klageren har ligeledes rådet over 100 % af stemmeværdien i selskabet.

Efter ligningslovens § 16 A, stk. 5, skal en hovedaktionær, der modtager udbytte fra selskabet i form af, at der stilles en bolig til rådighed, medregne værdien af rådigheden over boligen ved opgørelsen af sin skattepligtige indkomst. Værdien beregnes efter reglerne i ligningslovens § 16, stk. 9.

I Byrettens dom, offentliggjort i SKM2012.449 blev en hovedaktionær beskattet af værdi af fri bolig, som hans selskab havde stillet til rådighed for hovedaktionærens ekskone. Selskabet havde ikke haft en selvstændig interesse i at stille boligen til rådighed for hovedaktionærens ekskone, og boligen ansås derfor at have passeret hovedaktionærens økonomi.

Det fremgår af lejekontrakten, at lejligheden er erhvervet af udlejer i forbindelse med samlivsophævelsen mellem lejer og den ultimative ejer af det udlejende selskab, med henblik på, at sikre deres fællesbørn en god bolig under opvæksten.

Ved vurdering af, hvorvidt et gode anses for at have passeret klagerens økonomi indgår en afvejning af, om selskabet har en selvstændig interesse i at stille godet til rådighed for en person med tilknytning til klageren.

Når klagerens tidligere samlever og deres fælles børn har haft lejligheden stillet til rådighed i et selskab, hvor klageren er hovedanpartshaver, må godet anses for at have været udlejet til klagerens tidligere samlever, som følge af klagerens bestemmende indflydelse i selskabet.

Landsskatteretten finder ikke, at selskabet har en selvstændig interesse i at stille boligen til rådighed for klagers tidligere samlever. Der er i vurderingen lagt vægt på, at det er i klagers interesse, at boligen skal sikre klagers børn en god opvækst. Der er ligeledes lagt vægt på, at udlejningen til klagers tidligere samlever er underskudsgivende for selskabet.

Da lejligheden er stillet til rådighed for nærtstående, anses det økonomiske gode for at have passeret klagers økonomi, og beskatning sker iht. ligningslovens § 16 stk. 9. Det forhold, at der betaltes en markedsleje for lejligheden er ikke tilstrækkeligt til at undgå beskatning iht. ligningslovens § 16 stk. 9.

Værdien af fri helårsbolig vedrørende lejligheden opgøres jf. ligningslovens § 16, stk. 9 således:

Landsskatteretten forhøjer dermed SKATs ændring med 19.950 kr. for hvert af indkomstårene 2010, 2011 og 2012.

Indkøb af møbler og lamper hos [virksomhed2] A/S anses som maskeret udlodning

Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer medregnes som udgangspunkt til den skattepligtige indkomst som udbytte af aktier. Det fremgår af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1.

Der er i [virksomhed1] ApS fratrukket udgifter til køb af møbler hos [virksomhed2] A/S. Ifølge fakturaer, er der tale om køb i perioden 29. februar 2009 til 19. august 2010. Lejligheden er udlejet til tredjemand fra april 2009. I forbindelse med udlejning til tredjemand i 2009 er der udarbejdet en inventarliste. Der er ikke indsendt en inventarliste i forbindelse med ny udlejning i 2011.

Det fremgår ikke af inventarlisten, at alle møblerne fra [virksomhed2] A/S, forefindes i lejligheden. Der er ikke på anden måde dokumenteret, at der er tale om indkøb til lejligheden.

Ud fra foreliggende oplysninger, har selskabet ikke dokumenteret, at der er tale om udgifter der er afholdt i selskabets interesse og dermed er fradragsberettiget.

Udgifterne må derfor anses for at være afholdt i klagers private interesse og er dermed at anse for skattepligtige udlodning.

Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse.

Reparation af Jaguar anses som maskeret udlodning

Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer medregnes som udgangspunkt til den skattepligtige indkomst som udbytte af aktier. Det fremgår af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1.

Klageren har overtaget bilen fra selskabet pr. 17. marts 2010.

Af SKATs materiale ses, at der foreligger en faktura, med ordredato den 26. august 2010 på 11.985 kr.

Udgiften er afholdt efter at klageren har købt bilen af [virksomhed1] ApS. Udgiften må derfor anses for at være afholdt i klagerens private interesse og er dermed at anse for skattepligtige udlodning.

Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse.

Køb af computer

Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer medregnes som udgangspunkt til den skattepligtige indkomst som udbytte af aktier. Det fremgår af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1.

Computeren er købt af [person1] personligt og med studierabat. [person5] har til SKAT oplyst, at [person1] ved skilsmissen i 2014 nægtede at aflevere computeren til [virksomhed1] ApS, idet hun påberåbte sig ejendomsretten. [virksomhed1] ApS nedlagde krav om udlevering i Fogedretten. Der er ikke indsendt dokumentation for udfaldet af sagen i Fogedretten.

Det anses ikke for dokumenteret eller tilstrækkelig sandsynliggjort, at udgifterne har haft en konkret og direkte tilknytning for selskabets indkomsterhvervelse. Udgiften må derfor anses for at være afholdt i klagerens private interesse og er dermed at anse for skattepligtige udlodning.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Betaling til [virksomhed3]

Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer medregnes som udgangspunkt til den skattepligtige indkomst som udbytte af aktier. Det fremgår af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1.

Selskabet har betalt en sponsorpakke til [virksomhed3].

Det anses for godtgjort, at der er tale om en erhvervsmæssig udgift, idet der til sponsoratet anses at være tilknyttet en reklameværdi for [virksomhed2] A/S, som bliver profileret via sponsorpakken. Udgiften anses derfor ikke at være afholdt i klagerens interesse.

Landsskatteretten nedsætter derfor maskeret udlodning med 8.000 kr.

Udlån til [virksomhed4]

Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer medregnes som udgangspunkt til den skattepligtige indkomst som udbytte af aktier. Det fremgår af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1.

Klageren har den 23. august 2011 personligt modtaget 100.000 kr. fra [virksomhed4] ApS. Klageren har ikke overført beløbet til [virksomhed1] ApS.

Klageren har anført, at han i stedet har overdraget sin personligt ejede hest til [virksomhed1] ApS.

Da hesten allerede den 20. juli 2011 er overdraget til tredjemand, kan der ikke ske overdragelse til [virksomhed1] ApS den 23. august 2011.

Det anses ikke for sandsynliggjort, at der i stedet for betaling af 100.000 kr., er sket overdragelse af en hest til selskabet.

Overførslen af 100.000 kr. anses for maskeret udlodning til klageren.

Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse.

Udgifter til opstaldning af hest

Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer medregnes som udgangspunkt til den skattepligtige indkomst som udbytte af aktier. Det fremgår af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1.

[virksomhed1] ApS anses ikke at have været ejer af en hest i de måneder, hvor der er sket betaling.

Udgiften anses at være afholdt i klagerens private interesse og klagere beskattes dermed af maskeret udlodning.

Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse.