Kendelse af 30-05-2018 - indlagt i TaxCons database den 22-06-2018

Faktiske oplysninger

Klageren modtog 178.090 kr. i dagpenge i indkomståret 2010, 142.926 kr. i dagpenge samt 76.060 kr. i løn fra [by1] Kommune i indkomståret 2011 og 128.662 kr. i dagpenge samt 101.305 kr. i løn fra [by1] Kommune i indkomståret 2012.

I indkomstårene 2010-2012 var klageren registreret som ejer af en Harley Davidson motorcykel med stel nr. [x1] samt en Brenderup påhængsvogn med stel nr. [x2].

I samme indkomstår havde klagerens ægtefælle en lønindkomst på henholdsvis 263.314 kr., 269.494 kr. samt 277.555 kr. og havde et ligningsmæssigt fradrag som børnedagplejer på henholdsvis 111.435 kr., 114.051 kr. samt 101.190 kr.

Klagerens ægtefælle var registreret som ejer af en Honda FR-V som var registreret på gule nummerplader i perioden 2. januar 2007 til 9. februar 2010 og herefter på hvide nummerplader i perioden fra den 9. februar 2010 til den 2. februar 2012.

Ægtefællen var endvidere registreret som ejer af en Renault 19 på hvide nummerplader i perioden 14. februar 2011 til 15. august 2011.

SKAT blev kontaktet af [politiet] den 4. december 2013, da politiet havde standset klageren ved sin bopæl med en større mængde drikkevarer indkøbt i Tyskland. SKAT indhentede i forlængelse heraf kontoudtog fra klagerens respektive pengeinstitutter for perioden 1. januar 2010 til 4. december 2013.

Efter at SKAT modtog de efterspurgte kontoudtog den 5. marts 2014, har SKAT gennemgået posteringerne og udarbejdet en privatforbrugsberegning for klagerens husstand, hvor der er medtaget dokumenterede og skønnede udgifter i husstanden. Af beregningen fremgår et privatforbrug på -452.591 kr. i 2010, -234.516 kr. i 2011 og -128.487 kr. i 2012.

Efterfølgende har klageren forklaret SKAT, at der i 2010 er modtaget erstatning for skade af skulder med i alt 53.187 kr., at han har modtaget udbetaling af SP og efterlønsbidrag på 133.838 kr. i 2012 samt, at klageren har modtaget en arv fra hans far som døde i 2011. Klageren har ikke overfor SKAT fremlagt underliggende bilag til støtte for forklaringerne, men fremlagde en faktura vedrørende køb af Mazda 6 2,0 og salg af Honda FR-V i 2012, hvoraf der fremgik en byttepris på 180.000 kr.

SKAT har i forlængelse heraf godkendt udbetaling af SP og efterlønsbidrag på 133.838 kr. i 2012, men har set bort fra fakturaen for bilen, da dette ifølge SKAT ville påvirke privatforbruget i negativ retning med yderligere 46.162 kr. i 2012.

I forbindelse med klagesagens behandling har SKAT efter diverse korrektioner beregnet et privatforbrug for husstanden på -228.525 kr. i 2010, -235.108 kr. i 2011 og -170.059 kr. i 2012. I opgørelsen er der medtaget dokumenterede og skønnede udgifter i husstanden på henholdsvis 329.991 kr., 323.148 kr. og 311.445 kr.

Af et kontoudtog for klagerens samt ægtefællens lønkonto i [finans1] ses en postering den 6. september 2012 på 4.659, 79 kr. med teksten ”Løn/feriepenge – Se medd.”.

Ifølge Danmarks statistik ses et gennemsnitligt privatforbrug på henholdsvis 356.115 kr. i 2010, 369.416 kr. i 2011 og 365.100 kr. i 2012 for en husstand på 2 voksne under 60 år uden børn.

I forbindelse med klagesagens behandling har klageren fremlagt følgende materiale:

Kopi af brev til klageren fra [virksomhed1] dateret den 5. juli 2010, hvoraf det fremgår, at klageren fik udbetalt en erstatning på 32.250 kr., som følge af en ulykke den 29. april 2009.

Kopi af en faktura til klagerens ægtefælle dateret den 19. januar 2012, hvoraf det fremgår, at der er købt en Mazda 6 2,0 med stel nr. [x3] for 235.580 kr. og givet en Honda FR-V 2,0 i bytte med stel nr. [x4] til en værdi på 55.580 kr. Det fremgår endvidere, at handlen var finansieret hos [finans2] A/S.

Kopi af brev til klagerens ægtefælle fra Tinglysningsretten dateret den 30. januar 2012. Af brevet fremgår det, at Tinglysningsretten skal orientere om, at [finans2] har tinglyst ejendomsforbehold i Mazda 6 med stel nr. [x3].

Kopi af slutseddel adresseret til klagerens ægtefælle og underskrevet den 22. november 2006. Af slutsedlen fremgår det, at ægtefællen har købt en Honda FR-V 2,0.

Kopi af afregningsnota vedrørende billån adresseret til klagerens ægtefælle fra [finans1] dateret den 3. juli 2007. Af notaen fremgår det, at det lånte beløb er forhøjet med 201.250 kr. samt, at der i alt er indsat 193.000 kr. på konto [...83].

Kopi af s. 14 i posteringsoversigt fra [finans1] dateret den 3. januar 2014 for en konto tilhørende klageren samt dennes ægtefælle. Posteringsoversigten vedrører perioden fra den 30. maj 2011 til den 11. juli 2011.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens indkomst skønsmæssigt med 450.000 kr. i indkomståret 2010, 230.000 kr. i 2011 og 125.000 kr. i 2012.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”(...)

SKATs bemærkninger og begrundelse

Udgangspunktet for opgørelse af den skattepligtige indkomst er statsskattelovens § 4. Ifølge person­ skattelovens § 3 er personlig indkomst alle de indkomster der indgår i den skattepligtige indkomst, og som ikke er kapitalindkomst.

Det fremgår af skattekontrollovens § 6B, jf. § 5, stk. 3 og § 3, stk. 4, at det er muligt at foretage en skønsmæssig forhøjelse af en skattepligtig person, der alene har modtaget en årsopgørelse, hvis formueforklaringen viser et nødlidende privatforbrug, eller den skattepligtige undlader at efterkomme et pålæg om at afgive en formueforklaring. Der stilles samme dokumentationskrav til private dispositioner af betydning for privatforbruget, som til erhvervsmæssige dispositioner.

Indkomsten kan forhøjes hvis det selvangivne privatforbrug er negativt eller usandsynligt lavt.

Det er vores opfattelse, at det er [person1], der skal beskattes af de skønnede beløb, fordi han modtager dagpenge, mens hustruen har fuldtidsjob.

SKAT har opfordret [person1] til at dokumentere yderligere indtægter, eller andet som kan påvirke beregningen, f.eks. køb og salg af biler, men vi har ikke modtaget nogen dokumentation.

[person1]s forklaring:

Den 05.05.2014 har vi modtaget forklaring på det negative privatforbrug, jf. bilag 4.

SKAT's bemærkninger til [person1] forklaring:

Vi har modtaget faktura vedrørende køb af Mazda 6 2,0 og salg af Honda FR-V i 2012, jf. bilag 5. Det fremgår, at bytteprisen var 180.000.

Vi har godkendt forklaringen vedrørende udbetaling af efterlønsbidrag i 2012 med kr.133 838, men udgiften til køb/salg af biler påvirker privatforbruget i negativ retning, så nettoeffekten af de nye oplysninger belaster privatforbruget med yderligere kr.46 162 i 2012.

Vi har imidlertid valgt ikke at ændre på det oprindelige forslag for 2012.

SKAT’s endelige afgørelse:

Vi fastholder de foreslåede ændringer.

Suspension af forældelse/skatteansættelsesfrister:

Ovenstående punkter vedrørende skatter er omfattet af Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Det anses, at der som minimum er handlet groft uagtsomt, ved ikke at afgive korrekte oplysninger omkring dine indkomst- og formueforhold til de danske skattemyndigheder, hvorfor forældelse af ansættelsesfristerne suspenderes.

(...)”

I forbindelse med klagesagens behandling er SKAT kommet med følgende bemærkninger:

”(...)

Indledningsvis vil vi bemærke, at det på grund af kommunikationsvanskeligheder har været meget svært at få oplysninger til belysning af sagen fra [person1].

Advokaten har nu fremskaffet dokumentation m.v., som yderligere belyser sagen, og vi har følgende kommentarer til de enkelte punkter i klagen:

Vi accepterer den dokumentation, der nu er fremskaffet, og bemærker, at beløbet ikke er indsat på klagerens konto.

Vi forhøjer det negative privatforbrug med kr.32 250 i 2010, og regulerer beløbet i et ændret regneark, der er vedlagt som bilag 1-1

Advokaten misforstår systematikken i privatforbrugsberegningen. Vi godkender den positive påvirkning på privatforbruget ved modtagelsen af efterlønsmidler på kr.133 838. Vi konstaterer også, at der i 2012 er anskaffet en Mazda for en byttepris på kr.180 000, hvilket påvirker privatforbruget i negativ retning. Det er korrekt, at bytteprisen er lånefinansieret, og derfor er den også medregnet i formuen.

Vi foretager ikke på det tidspunkt reguleringen i regnearket, fordi vi vurderer, at den skønnede forhøjelse vi vil foretage, jf. forslaget, ikke vil blive mindre, men derimod noget højere.

Vi har reguleret de korrekte beløb ind i 2012, jf. det ændrede regneark, der er vedlagt som bilag 1-1, således at det negative privatforbrug yderligere belastes med kr.46 162.

Ægteparret anskaffer en Honda på hvide plader i 2010. Bilen har de ejet i forvejen, men var registreret på gule plader, som de nu ændrer til hvide plader.

Vi har anslået ændringen til at koste 200 000, men det korrekte beløb udgør kr.27 451, jf. bilag 1-2.

Det skal bemærkes, at betalingen, som består af 4 forskellige beløb er indbetalt kontant til SKAT, og derfor ikke fremgår af kontoudtog fra banken.

Vi ændrer privatforbrugberegningen i overenstemmelse med de korrrekte tal, jf. bilag 1-1.

Det skal præciseres, at [person2] if. vores oplysninger ikke er privat dagplejer, hvor hun lønnes af forældrene, men kommunal dagplejer, som lønnes af kommunen.

Det er korrekt, at private dagplejere har et stort fradrag. Fradraget gives som kompensation for dagplejerens udgifter til øget forbrug i hjemmet, mad til børnene m.v.

Vi anser det beløb, som fradraget udgør, for medgået til formålet, dvs. hvis indkomsten skal forhøjes med fradraget, skal udgiften medregnes med samme beløb, så resultatet bliver neutral påvirkning af privatforbruget.

Det er korrekt, at vi ikke har reguleret for overskydende skat med kr.10 725 i 2010 – de efterfølgende år er korrekt reguleret. Vi regulerer 2010 i privatforbrugsberegningen, jf. bilag 1- 1

Det er også korrekt, at der ikke er foretaget regulering af feriepengeudbetalinger. Det er dog således, at feriepenge beskattes og oplyses til SKAT i optjeningsåret, så der er kun tale om forskydninger imellem de enkelte indkomstår. Vi regulerer de korrekte beløb på regnearket, jf. bilag 1-1, dog således, at beløbet, der er optjent i 2012 til udbetaling i 2013 er skønnet til kr.4 000.

Vi kan ikke se, at der er udbetalt erstatning med kr.7 427, men vi kan se, at der er udbetalt kr.3 931 den 06.05.12, hvilket vi regulerer, jf. bilag 1-1.

Yderligere bemærkninger:

Det er vores opfattelse, at den skattepligtige indkomst for 2010 skal ændres til henholdsvis kr.225 000 i stedet for kr.450 000 og for 2012 med kr.165 000 i stedet for kr.125 000.

Vi anerkender således, at der skal ske justeringer af beregningerne og skatteansættelserne, dog i mindre omfang end påstået af advokaten.

Det er vores opfattelse, at vi har taget hensyn til alle dokumenterede indvendinger, men at ægteparret har haft adgang til alternativ finansiering af deres privatforbrug.

(...)”

I forbindelse med, at sagen har været sendt til høring hos SKAT forud for retsmøde har SKAT anført følgende:

”(...)

SKAT kan tiltræde Skatteankestyrelsens indstilling for indkomståret 2010, hvor SKATs forhøjelse af indkomsten nedsættes fra 450.000 kr. til 228.000 kr., og vi kan tiltræde, at SKATs forhøjelse af indkomsten for indkomståret 2011 forhøjes fra 230.000 kr. til 235.000 kr.

SKAT kan ikke tiltræde Skatteankestyrelsens indstilling for 2012. Det er SKATs opfattelse, at ændringen for 2012 skal forhøjes fra 125.000 kr. til 170.000 kr.

Vi har følgende bemærkninger:

SKAT har i afgørelsen den 17. juni 2014 foretaget skønsmæssige forhøjelser af klagers skattepligtige indkomster for indkomstårene 2010 til 2012 på baggrund af beregnede negative privatforbrug med følgende beløb:

SKAT har den 25. september 2014 i udtalelse til Skatteankestyrelsen gennemgået de nye oplysninger og dokumentationer, som er fremlagt med klagen, og har udarbejdet en ny privatforbrugsopgørelse, som er vedlagt SKATs udtalelse den 25. september 2014 i bilag 1-1. I den nye privatforbrugsopgørelse har SKAT foretaget følgende reguleringer i privatforbrugene:

Indkomståret 2010

Modtaget erstatning 32.250 kr.

Omregistrering af Honda -27.451 kr. (tidligere skønnet til 200.000 kr.)

Overskydende skat 10.725 kr.

Feriepengeregulering 8.542 kr.

Indkomståret 2011

Feriepengeregulering -592 kr.

Indkomståret 2012

Udbetaling af efterløn 133.838 kr.

Køb af Mazda -180.000 kr.

Udbetalt erstatning 3.931 kr.

Feriepengeregulering 659 kr.

De beregnede privatforbrug og ændringen i de skønsmæssige forhøjelser skal herefter opgøres således:

Køb af Mazda 6, byttepris 180.000 kr.

Som det fremgår ovenfor har SKAT nedsat det beregnede privatforbrug med 180.000 kr. vedrørende køb af en Mazda 6 i indkomståret 2012.

Det fremgår af Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, at Skatteankestyrelsen finder, at privatforbrugsberegningen, jf. bilag 1-1, skal korrigeres for netop dette beløb. Der er lagt vægt på, at det ved det fremlagte materiale, findes dokumenteret, at købet af en Mazda 6 med stel nr. [x3] for 235.580 kr. var finansieret gennem [finans2] A/S. Det er derfor Skatteankestyrelsens opfattelse, at bytteprisen på 180.000 kr. ikke skal påvirke husstandens privatforbrug, men alene formueopgørelsen.

SKAT fastholder, at der i beregningen skal reduceres med 180.000 kr.

Klager har ifølge faktura nummer 11207 fra [virksomhed2] A/S købt en Mazda 6, der bliver indregistreret som [...] for i alt 235.580 kr. Det går af fakturaen, at der i bytte tages en Honda FR-V til en værdi af 55.580 kr. Differencen udgør 180.000 kr. Det fremgår også af fakturaen, at der finansieres v/[finans2]. SKAT er således enig i, at det kan lægges til grund, at ægtefællerne i 2012 har købt en Mazda, som er finansieret ved bytte af bil samt lån hos [finans2].

I den privatforbrugsberegning SKAT har udarbejdet til brug for ændringen af skatteansættelsen indgår et lån (konto nr. [...11]) hos [finans2] med 0 kr. primo 2012 og med en gældspost på 85.766 kr. hos hver af ægtefællerne ultimo 2012. I alt indgår gældsposten således med 2 x 85.766 kr. = 171.532 kr. ultimo 2012. Bilen er købt i januar 2012, så det må antages, at der siden købet og frem til den 31. december 2012 er afdraget på lånet.

Det er derfor SKATs opfattelse, at det lån som indgår i privatforbrugsberegningen vedrører købet af bilen Mazda 6.

Når lånet indgår i privatforbrugsberegningen skal værdien af bilen også indgå i beregningen. I modsat fald vil lånoptagelsen påvirke beregningen, så det fremstår, som om klager har haft lånebeløbet til rådighed for privatforbrug. Det har han ikke, for beløbet er anvendt til købet af bilen. Betalte ydelser på lånet vil derimod have forringet privatforbruget i 2012.

I den privatforbrugsberegning SKAT lavede i forbindelse med indkomstændringen indgår værdien af bilen ikke. SKAT kendte ikke værdien og har i forslaget til ændring af skatteansættelsen undladt at foretage et skøn over dens værdi, hvilket ellers ville have været berettiget, da det fremgår af SKATs kontroloplysninger, at der er erhvervet en bil.

Ved fremlæggelsen af fakturaen er der imidlertid dokumentation for bilens værdi. Det er derfor korrekt at berigtige beregningen med bilens værdi ved at reducere det beløb, der har været til rådighed for privatforbruget med 180.000 kr., svarende til bytteprisen mellem den tidligere bil, en Honda og den nye Mazda 6.

Hvis ikke reguleringen foretages vil det beregnede privatforbrug fejlagtigt være gunstigt påvirket af en lånoptagelse, som er anvendt til køb af bil og som netop ikke har været til rådighed for privatforbruget i øvrigt.

SKAT er derfor ikke enig med Skatteankestyrelsen i, at den skønsmæssige forhøjelse for indkomståret 2012 kan nedsættes til 0 kr. Det er SKATs opfattelse at forhøjelsen skal udgøre 170.000 kr., jf. ovenfor.

Ægtefællens løn – standardfradrag for dagpleje

Følgende fremgår af Juridisk Vejledning afsnit C.A.4.3.2.3:

Reglerne om standardfradrag er indført som en praktisk foranstaltning, fordi der har været et ønske om at spare både dagplejere og SKAT for en del administration til dokumentation og regnskab, samt kontrol heraf. Fradragets størrelse har som forudsætning, at der typisk afholdes udgifter i en størrelsesorden, der svarer til fradraget. Nogle kan eventuelt klare sig med lavere udgifter og har derved "tjent" lidt på reglen, men det må ikke være sådan, at der generelt sker en overkompensation ved fradrag med standardsatser. Se skatteministerens svar til Folketingets skatteudvalg 2000-2001 alm. del bilag 190 og 374.

Som det fremgår har fradragets størrelse som forudsætning, at der typisk afholdes udgifter i en størrelsesorden, der svarer til fradraget. SKAT er derfor enig med Skatteankestyrelsen i, at det på foreliggende grundlag må påhvile klager at godtgøre, at der i klageårene har været afholdt færre udgifter end standardfradraget i forbindelse med ægtefællens kommunale dagplejejob.

Størrelsen af det skønnede privatforbrug

Det fremgår af 4. afsnit i afsnittet Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, at SKAT i opgørelsen af det beregnede privatforbrug har medtaget skønnede udgifter i husstanden på henholdsvis – 329.991 kr., -323.148 kr. og -311.445 kr.

SKAT vil gerne præcisere, at skønnet over privatforbrugets størrelse er foretaget på posterne mad, tøj og dagligvarer samt brændstof. De resterende udgifter er opgjort ud fra hævningerne på bankkonti og er altså ikke skønsmæssigt ansat.

Det drejer sig om udgifterne til varme/el, forsikring, biludgifter, A-kasse, licens og telefon. Opgørelsen fra bankkontoudtogene fremgår af bilaget med privatforbrugsberegningen.

Udgifterne kan specificeres således:

Ad mad, tøj og dagligvarer

Det fremgår af SKATs privatforbrugsberegning, at udgifter til mad, tøj og andre dagligvarer er sat til ca. 120.000 – 126.000 kr. årligt. Udgifterne skal dække behovet hos 2 voksne og 1 hjemmeboende barn under 18 år.

Følgende fremgår af Juridisk Vejledning, afsnit A.B.5.3.3 Lavt privatforbrug som støtte eller grundlag for forhøjelse:

”Som målestok for et minimum antageligt privatforbrug kan SKAT herefter i stedet hense til de satser for rådighedsbeløb, der anvendes ved gældssanering efter de civilretlige regler i konkursloven og bekendtgørelse om gældssanering.

Dette skal ses i sammenhæng med, at SKATs Restanceinddrivelsesmyndighed til- svarende anvender disse satser for rådighedsbeløb som udtryk for de pengemidler, som en skyldner af skatte-, afgifts- og anden offentlig gæld som minimum skal have lov til at beholde til rådighed til egen og husstandens privatforbrug.”

I 2011 udgør satserne 5.480 kr. for skyldneren, 3.820 kr. for en ægtefælle og 2.750 kr. for et hjemmeboende barn. Satserne skal ikke dække en udgift til en rimelig bolig. Det årlige rådighedsbeløb kan herefter for 2011 beregnes til 144.600 kr.

SKAT anser også på den baggrund, at det foretagne skøn til mad, tøj og daglig- varer på 120.000 – 126.000 er årligt er et rimeligt skøn over husstandens udgifter. Det bemærkes, hertil at klager ikke har frembragt oplysninger om eller på an- den måde godtgjort størrelsen af husstandens privatforbrugsbehov, se f.eks. SKM2008.406.BR.

Ad brændstof

Som grundlag for skønnet over brændstof har SKAT henvist til oplysninger fra Trafikstyrelsen om hvor mange kilometer husstandens biler har kørt.

Det er anført af klager, at bilen har været udlånt. Da der ikke foreligger dokumentation for påstanden, mener SKAT ikke, at skønnet kan nedsættes på den baggrund.

Retsregler

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4.

Det følger af retspraksis, at SKAT kan foretage en skønsmæssig forhøjelse af den skattepligtiges indkomst, når SKAT kan påvise, at den indkomst ikke levner plads til et acceptabelt privatforbrug.

SKAT har for alle klageårene beregnet et negativt privatforbrug og har derfor været berettiget til at foretage skønsmæssige ansættelser af den skattepligtige indkomst.

(...)”

På retsmødet i Landsskatteretten anførte SKAT blandt andet, at det er SKATs opfattelse, at dagplejefradraget skal fratrækkes, med mindre det godtgøres, at der er afholdt færre udgifter.

SKAT anførte endvidere, at der er foretaget en individuel vurdering ved beregning af privatforbruget. Skønnet er foretaget på baggrund af oplysninger fra kontooplysninger m.v.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at SKATs forhøjelse i indkomstårene 2010-2012 skal nedsættes til 0 kr. (indsæt klageren påstand/påstande i rækkefølge – eks. ”klageren har principalt nedlagt påstand om xxxx, subsidiært om at xxxx…)

Repræsentanten har anført følgende:

”(...)

PÅSTAND:

SKAT tilpligtes at anerkende, at SKATs samlede forhøjelse på kr. 805.000 for indkomstårene

2010, 2011 og 2012, nedsættes med kr. 805.000 til kr. 0.

INDLEDENDE OM SKATS AFGØRELSE:

SKAT opstarter denne sag, idet der er mistanke om salg af øl og sodavand fra klagers adresse, idet politiet, og/eller SKAT, hvilket ikke fremgår helt klart, har modtaget anonyme henvendelser herom.

På baggrund af dette foretager SKAT en skatteansættelse jf. sagens bilag 1. Som det fremgår heraf er ansættelsen båret af, at SKAT har foretaget en privatforbrugsberegning af Klager og dennes ægtefælles privatforbrug.

Af denne privatforbrugsberegning fremgår, at parret har et negativt privatforbrug i 2010 på kr.

450.000, i 2011 på kr. 230.000 og i 2010 på kr. 125.000 kr.

På baggrund heraf foretager SKAT en forhøjelse på kr. 805.000 svarende til summen af det beregnede negative privatforbrug.

Problemstillingen herved er, at SKATs privatforbrugsberegning baserer sig på en fundamental misforståelse af de faktuelle forhold.

Bemærkninger til SKATs privatforbrugsberegning

1) [person1]s modtagelse af erstatning

SKAT har hidtil ikke villet medregne den erstatning, som Klager har modtaget i forbindelse med en skadet skulder.

Det fremgår af bilag 2, at Klager som følge af undersøgelse hos speciallæge er berettiget til en udbetaling på kr. 32.250. Alene af denne årsag er det dokumenteret, at Klager var berettiget til, og fik udbetalt, kr. 32.250 i erstatning i 2010.

2) Finansiering af Mazda 6

Som det fremgår af bilag 1, side 3, medregner SKAT ikke de af Klager og Klagers ægtefælle modtagne efterlønspenge, som Klager, og klagers ægtefælle, modtog i 2012.

Det skyldes, at SKAT antager, at Klager har købt denne Mazda 6 kontant i 2012, hvorfor SKAT neutraliserer efterlønspengene med betalingen af de 180.000 kr. i byttepris for den købte Mazda.

SKAT overser uheldigvis i den sammenhæng, at købet af den omhandlende Mazda 6 ikke er sket kontant, men derimod finansieret igennem [finans2], jf. bilag 3, hvoraf fremgår, at det er [virksomhed2], der formidler finansieringen på vegne af [finans2] A/S og at [finans2] får pant i bilen jf., bilag 4.

Derfor har Klager, i forhold til SKATs beregning, haft kr. 133.838 mere til rådighed i 2012, end SKATs privatforbrugsberegning viser, idet de udbetalte efterlønspenge, ikke blev brugt til køb af Mazdaen.

3) Honda købt i 2006 og ikke i 2010

SKAT har medtaget et køb af en Honda FR-V i privatforbrugsberegningen for 2010. Det skyldes, at SKAT ikke har været grundige nok i deres undersøgelser og kontrolarbejde, og end ikke indhentet de oplysninger, der har været nødvendige for at undersøge dette spørgsmål.

SKAT har alene henholdt sig til udskrift fra Trafikstyrelsen, hvoraf fremgår, at Klager er registreret med denne Honda i 2010. Det SKAT overser, og ikke har været grundige nok til at finde ud af er, at Klager anskaffede bilen allerede i 2006, jf. bilag 5.

Baggrunden for, at bilen står registreret i Trafikstyrelsens register som anskaffet i 2010 er, at der bliver bilen omregistreret fra at være en Van (gulpladebil) til at være en almindelig personbil (hvidpladebil).

Klager og dennes ægtefælle anskaffede sig altså bilen i 2006, jf. bilag 5, og bilen var dengang finansieret igennem banken, jf. bilag 6, hvoraf fremgår, at billånet bliver udvidet.

I relation til SKATs foretagne privatforbrugsberegning skal der således trækkes kr. 200.000 ud af beregningen for 2010, idet bilen ikke er anskaffet i 2010, og ikke er betalt kontant, men finansieret i gennem [by4] bank, allerede i 2006, og dermed ikke har haft nogen belastende effekt på privatforbruget, hverken i 2006 eller 2010.

4) Indkomst fra [person2] er reelt meget højere end antaget af SKAT

I privarforbrugsopgørelsen foretager SKAT en fundamental fejl, der igen understreger, at SKAT slet ikke har været grundige nok i denne sagsbehandling.

Private dagplejere har store skattemæssige fradrag, hvorfor det ikke giver nogen mening, som SKAT har gjort, blot at medregne den skattepligtige indkomst i privatforbrugsberegningen, idet den slet ikke giver et retvisende billede over Klagers ægtefælles månedlige lønudbetaling.

SKAT har tilskrevet Klagers ægtefælle en indkomst i 2010 på kr. 9.652, i 2011 på kr. 19.856

og i 2012 på kr. 43.429.

En gennemgang af de kontoudskrifter, som SKAT i en længere periode selv har været i besiddelse af viser, at Klagers ægtefælle i 2010 fik udbetalt løn på kr. 230.628, i 2011 på kr. 238.942 og i 2012 på kr. 236.465.

Det vil altså sige, at i forhold til det negative privatforbrug, som SKAT har beregnet for årene 2010, 2011 og 2012, skal der godskrives kr. 220.976 i 2010, kr. 219.086 i 2011 og kr. 193.036 i 2012. Det vil sige, at i forhold til det af SKAT beregnede, har parrets økonomi, alene på dette punkt, været samlet set kr. 633.098 kr. større.

Det er ret bemærkelsesværdigt, at SKAT ikke selv har undersøgt dette. Det er i strid med officialmaksimen, at Klagers repræsentant reelt set er nødsaget til at oplyse sagen, og gennemgå sagens faktuelle forhold, herunder opgørelser og beregninger af Klager og Klagers ægtefælles reelle økonomiske grundlag.

5) Udbetaling af overskydende skat, forsikringspenge og feriepenge

Vi har endvidere gennemgået Klager og dennes ægtefælles konto og fundet frem til, at ud over ovenstående, har Klager og dennes ægtefælle i 2010 fået udbetalt kr. 10.725 i overskydende skat, og kr. 12.609 i feriepenge.

I 2011 har parret fået udbetalt kr. 2.220 i overskydende skat og kr. 4067 i feriepenge. I 2012 har parret fået udbetalt kr. 4.659 i feriepenge, kr. 7.714 i overskydende skat og kr. 7.427 i for meget betalt forsikring.

Det giver et samlet positivt bidrag til familiens samlede økonomi på kr. 49.421.

Indvirkning på SKATs privatforbrugsopgørelse

SKATs privatforbrugsopgørelse viser et negativt samlet privatforbrug for Klager og dennes ægtefælle i indkomståret 2010 på kr. 450.000, i 2011 på kr. 230.000 og i 2012 på kr. 125.000.

Ovenstående viser imidlertid, at der for 2010 skal godskrives Klager og klagers ægtefælles

privatforbrugsopgørelse:

Erstatning for skulder32.250 kr.

Honda200.000 kr.

Løn klagers ægtefælle220.976 kr.

Overskydende skat10.725 kr.

Feriepenge12.609 kr.

I alt 2010476.560 kr.

For 2011:

Løn Klagers ægtefælle219.086 kr.

Overskydende skat2.220 kr.

Feriepenge4.067 kr.

I alt 2011225.373 kr.

For 2012

Efterlønspenge Klager og ægtefælle133.838 kr.

Løn Klagers ægtefælle193.036 kr.

Feriepenge4.659 kr.

Overskydende skat7.714 kr.

Forsikring7.427 kr.

I alt 2012346.674 kr.

SKATs privatforbrugsberegning har vist et negativt privatforbrug i perioden 2010 - 2012 på

kr. 805.000.

Ovenstående viser imidlertid, at det kan dokumenteres, at Klager og klagers ægtefælle skal godskrives kr. 1.048.607.

Det medfører, at i stedet for, som beregnet af SKAT et negativt privatforbrug, vil beregningen efter det godskrevne, der er dokumenteret i denne klage, være positivt med kr. 243.607.

Ligeledes kan det undre, at SKAT mener sig i stand til at træffe afgørelse i denne sag, når alle dokumenter viser, at SKAT ikke har haft det nødvendige materiale og overblik til at træffe denne afgørelse.

TIL STØTTE FOR DEN NEDLAGTE PÅSTANDE GØRES DET GÆLDENDE:

idet klagers ægtefælle er dagplejer, der har meget specielle skattemæssige fradrag, hvilket har medført, at klagers ægtefælles skattepligtige indkomst i årene har været kr. 9.652, 19.856 og

43.429.

Den reelle opgørelse af det udbetalte beløb viser imidlertid, at beløbene, der skulle have været medtaget i SKATs beregning, skulle være 230.628, 238.942 og 236.465, hvilket samlet set letter parrets privatøkonomi i forhold til den af SKAT foretagne beregning med kr. 633.098.

(...)

Det er således jf. ovenstående dokumenteret / bevist, at SKATs ansættelse hviler på fundamentale forkerte faktuelle forhold, og medfører et forkert resultat, hvorfor SKATs skøn ikke kan tillægges betydning i relation til ansættelsen.

Det bestrides endvidere, at det faktuelt er skatteyderen i et tilfælde, som det foreliggende, der skal bevise, at SKATs skøn er forkert og hviler på et forkert grundlag, idet det følger af officialmaksimen, at SKAT skal tilvejebringe det faktuelle grundlag for sit skøn og udøve skønnet i henhold til faktum, jf. U 2009.476/2 H modsætningsvist.

Sagen adskiller sig således fra de sædvanlige skønssager derved, at SKAT ikke, hvis SKAT havde behandlet sagen korrekt, har haft noget grundlag for at udøve noget skøn på, idet de faktuelle forhold viser, at der ikke er grundlag for nogen forhøjelse. Dette vel at mærke faktuelle forhold, som igennem hele sagen har været SKAT bekendt.

Dermed er der tillige ej heller grundlag for at udøve et skøn, og dermed ej heller nogen bevis­

byrde at løfte for Klager. Dette følger af, at hele afgørelse alene hviler på privatforbrugsberegningen, og at der ikke faktuelt er andre forhold, der underbygger, at der skulle have været udeholdt indtægter.

Det er ligeledes bevist, at der end ikke er grundlag for nogen korrektion overhovedet i sagen, og at forhøjelsen derfor skal nedsættes til kr. 0.

(...)”

I forlængelse af modtagelsen af SKATs udtalelse i sagen har repræsentanten anført:

”(...)

Vi skal komme med følgende bemærkninger til SKATs udtalelse af 25. september 2014, idet

vi bemærker, at det i klagen anførte fastholdes fuldt ud.

SKAT anfører i udtalelsen, at undertegnede ikke forstår systematikken i privatforbrugsopgørelse, i relation til opgørelsen af belastningen af den omhandlede Mazda 6.

Dette bestrides, det faktuelle synes snarere at være, at SKAT ikke følger systematikken i deres egen privatforbrugsberegning og ikke forholder sig til den økonomiske belastning af købte varer på kredit.

I relation til finansiering af Mazda 6 anfører SKAT, at SKAT ikke havde medtaget den negative påvirkning af denne i første omgang, for at tilgodese Klager. Dette til trods for, at bilen er lånefinansieret, hvilket er et indiskutabelt faktum, således, at der ikke har været nogen negativ påvirkning på Klagers privatforbrug.

Det fremgår direkte af klagens bilag 3, at det er [virksomhed2], der formidler finansieringen på vegne af [finans2] A/S og at [finans2] får pant i bilen.

Der er tale om en byttepris på 180.000 kr., hvor bytteprisen er finansieret igennem [finans2]

SKAT anfører, at der er taget højde herfor i formueopgørelsen, hvilket ikke ses at være korrekt, idet der ikke i formueopgørelsen er medtaget en forøgelse af gælden på kr. 180.000 for indkomståret 2012.

Skulle SKAT således have ret i sin udtalelse vil et forbrug på kr. 180.000 i privatforbrugsberegningen over afholdte udgifter, skulle modsvares af en forøgelse af gælden på kr. 180.000, når dette "forbrug" er lånefinansieret.

Dette er ikke sket, idet gælden i Formueopgørelsen for Klager for så vidt angår 2012 ikke er forøget med den påtagne forpligtelse.

SKATs opgørelse har således ingen intern logik, idet Klager uanset hvordan man end vender og drejer forholdet vedr. Mazdaen i opgørelsen over forbruget belastes af en udgift, der er lånefinansieret uden at gælden stiger tilsvarende.

Dermed bliver udgiften ikke neutral, som den skulle være, og det synes derfor som om SKAT ikke helt forstår sin egen beregning.

Ifald SKAT skulle have ret i sin udtalelse savnes en redegørelse for, hvorfor der ikke er en forøgelse af gælden for 2011 til 2012 med den optagne gæld til køb af bilen på kr. 180.000.

Privatforbrugsberegningen skal således alene godskrives med kr. 133.838 som følge af de udbetalte efterlønspenge, og udgiften på køb af bilen skal udgå af opgørelsen over privatforbruget med mindre, der passives en forøgelse af gælden i 2012 med kr. 180.000, hvilket dog giver det samme resultat, nemlig at privatforbruget reduceres med kr. 180.000.

(...)

Det er korrekt, som SKAT anfører, at [person2] er privat dagplejer lønnet af kommunen. Men der­ for har hun fortsat en række fradrag, der dels skal dække mad og andre omkostninger ved at drive "virksomheden" hjemme, slitage på ejendommen m.v., på samme måde som afskrivninger skal give et skattemæssigt nedslag for ejendommenes ælde og slidtage.

Det er således ikke muligt, som SKAT gerne vil det, at sætte lighedstegn mellem fradrag og udgifter, for det vil betyde, at [person2] og dennes ægtefælle skulle renovere huset hvert eneste år.

SKATs argument i denne sammenhæng kan sidestille med et argument om, at ejeren af en vindmølle kun har sin skattepligtige indkomst til rådighed om året, for afskrivningen på vindmøllen modsvarer udgiften til vindmøllen.

Det ved alle, selv folk helt uden forståelse for skatteretten, at sådan forholder det sig ikke, og det samme gør sig gældende for en række af de fradrag, som dagplejere har ret til. De skal dække slidtage og yderligere forbrug m.v. blandt andet på ejendommen, men det er jo ikke ensbetydende med, at disse forbedringer gennemføres. Dertil kan tillige anføres, at i 2008 lavede Klager og dennes ægtefælle en hjemtagelse af lån i ejendommen, hvoraf nogle blev brugt til at renovere ejendommen.

I øvrigt er der allerede i den af SKAT foretagne privatforbrugsberegning over udgifterne medtaget forhøjede udgifter til el, vand og varme, som de fradrag [person2] har modtaget skal medgå til at dække, man tager således de samme udgifter med to gange.

Det samme gør sig gældende i relation til terminsydelser og forsikringer m.v., idet fradragene jo netop også ydes til at dække udgifterne ved, at dagplejeren har børnene hjemme.

Det SKAT altså ønsker er, at alle omkostninger som fradragene skal dække, skal belaste privatforbruget 100 %, samtidig med, at fradragene også skal belaste de midler, der har været til rådighed, derved at SKAT kun anerkender, at det er den skattepligtige indkomst, der har været til rådighed til forbrug.

Dette uanset den skattepligtige indkomst bliver meget lav, netop fordi, der er givet fradrag for at dække disse omkostninger m.v., og i øvrigt for at gøre det attraktivt for dagplejere, at stille sin egen bolig til rådighed, hvor dagplejerne alligevel afholder udgifter til terminer, forsikringer m.v., frem for at kommunen selv skal afholde disse omkostninger.

I øvrigt, hvis SKATs anbringende skal tages til følge, vil det betyde, at Klagers ægtefælle ville have arbejdet fuld tid som dagplejer i 2010 til kr. 9.652, i 2011 til kr. 19.856 og i 2012 til kr. 43.429.

Det virker jo helt forrykt, at SKAT overhovedet kan indtage et sådan standpunkt vel vidende, at Klagers ægtefælle i henhold til kontoudskrift får mellem 18.000 og 22.000 kr. udbetalt fra [by1] kommune hver måned, hvilket direkte fremgår af Klagers ægtefælles kontoudskrifter, som SKAT hele tiden har været i besiddelse af.

Vi skal derfor fastholde, at i forhold til det negative privatforbrug, som SKAT har beregnet for årene 2010, 2011 og 2012, skal der godskrives kr. 220.976 i 2010, kr. 219.086 i 2011 og kr. 193.036 i 2012. Det vil sige, at i forhold til det af SKAT beregnede, har parrets økonomi, alene på dette punkt, været samlet set kr. 633.098 kr. større.

En væsentlig del af sagen, faktisk stort set hele sagen, bygger altså på den antagelse, at Klagers ægtefælle alene skulle have den skattepligtige indkomst til forbrug, og altså have arbejdet i 3 år, for en skattepligtig indkomst på kr. 72.937 som er det eneste beløb, SKAT kan acceptere, at der har været til rådighed til forbrug, uanset de udbetalte beløb er kr. 633.098 større.

Beløbene er som beskrevet udbetalt hver eneste måned, og fremgår tillige måned for måned af kontoudskrifterne.

I relation til udbetaling af forsikringspenge, fremgår det af kontoudskrifterne, som SKAT er i besiddelse af, at Klager og dennes ægtefælle har modtaget penge. Dette sammen med de penge, som SKAT allerede har konstateret udbetalt, tilsammen udgør kr. 7.427, som de facto er tilgået Klager og dennes ægtefælles konto.

For så vidt angår feriepenge og overskydende skat, fremgår beløbene som tilgået Klager og dennes ægtefælles konto, hvorfor det fulde beløb har været til rådighed.

Realiteten er, at der ikke er fugls føde på denne sag, og at det virker som om, man blot har besluttet, at den skal føres.

I den sammenhæng skal SKAT og skatteankestyrelsen huske på, at privatforbrugsopgørelsen er en skøn, og dette skøn skal være både sagligt og virkelighedsnært, hvis det skal være lovligt. I øvrigt skal vi anføre, at vi er enige med SKAT i punkt 1 og 3.

(...)”

I forlængelse af udsendelse af sagsfremstilling i sagen har repræsentanten bemærket følgende:

”(...)

Jeg har modtaget Styrelsens forslag til afgørelse, samt sagsfremstilling, som jeg står temmelig uforstående overfor, hvilket begrundes med følgende forhold:

1. Anvendelse af Danmarks statistik

Det er en uhyggelig tendens inden for afgørelse af skattesager, at SKAT og Skatteankestyrelsen i forbindelse med vurdering af privatforbrug anvender Danmark statistiks gennemsnitsprivatforbrug som målestok for om SKATs beregning af privatforbruget i den konkrete sag er korrekt.

I den forbindelse overses det, at gennemsnitsforbruget netop er et gennemsnitforbrug sat i forhold til gennemsnitsindkomsten.

Dette betyder dog på ingen vis, at dette tal kan bruges til noget i forbindelse med beregning af et privatforbrug i konkrete tilfælde, hvor indkomsten ikke præcis ligger på gennemsnitsindkomsten, idet privatforbruget naturligvis skal beregnes på baggrund af de konkrete faktuelle forhold / indtægter.

Såfremt Skatteankestyrelsen ønsker at anvende Danmarks statistiks forbrugerundersøgelse, må det forudsætte, at undersøgelsen anvendes korrekt, når et gennemsnitsprivatforbrug beregnes, og således sættes i forhold til den indkomstgruppe Klagers husstand tilhører - hvilket er den gruppe, der ligger i intervallet kr. 300.000 - kr. 499.000, jf. bilag 1 og 2.

Danmarks statistik giver mulighed for at beregne privatforbruget på baggrund af en lang række parametre, som der dog ikke ses henvist til, hvorfor vi alene vil anvende det "rå" gennemsnit i forhold til indkomsten.

Parrets indkomst - før skat - har været følgende jf. årsopgørelserne

Klager

2010 kr. 178.090

2011 kr. 218.986

2012kr. 229.967

[person2] (Klagers ægtefælle)

SKAT og Skatteankestyrelsen ligger til grund, at [person2]s børnepasningsfradrag i sin helhed er anvendt til sit formål (hvilket det ikke er, og hvilket det ikke behøver være, jf. den juridiske vejledning afsnit C.A.4.3.2.3), og dermed skal hendes indtægt reduceres hermed krone for krone i forbindelse med beregning af økonomiske midler til rådighed.

Dermed er indtægten for [person2] før skat:

2010 kr. 151.879 (263.314 - 111.435)

2011 kr. 155.443 (269.494 - 114.051)

2012 kr. 176.365 (277.555 - 101.190)

Den samlede indkomst for husstanden har således været:

2010 kr. 329.969

2011 kr. 374.429

2012 kr. 406.332

Anvendes Danmarks statistiks opgørelse over privatforbruget for indkomstgruppen kr. 300.000 - kr. 499.999 giver det følgende tal, jf. vedlagte bilag 1.

2010: kr. 256.358

2011: kr. 262.935

2012: kr. 259.209

Disse tal er altså baseret på en indkomst i kategorien kr. 300.000 -kr. 499.000, som er det interval, Danmarks statistik giver mulighed for at anvende.

Som det fremgår af oversigten er det - igen - gennemsnitstal baseret på et relativt bredt indkomstinterval på kr. 300.000 - kr. 499.000, og der er i sagens natur meget væsentlig forskel på de midler, der er til rådighed for privatforbrug afhængig af, om der er en indtjening på kr. 499.000 eller kr. 300.000.

Som det fremgår af ovenstående ligger parret i den lave ende af intervallet, således at gennemsnitstallet under alle omstændigheder vil være for højt, da en gennemsnitindkomst i intervallet vil være kr. 399.500.

Lægges det i stedet til grund, at husstandens indkomst ligger intervallet kr. 150.000 - kr. 299.999, vil det beregnede privatforbrug i stedet være, jf. bilag 2.

2010: kr. 179.256

2011: kr. 182.662

2012: kr. 178.898

Som det forekommer er der en - i sagens natur - en relativ stor forskel på det gennemsnitlige privatforbrug i forhold til hvilken indkomstgruppe husstanden ligger i. Der forekommer dog desværre ikke et mere præcist spænd fra Danmarks statistik, så et gennemsnitsforbrug for Klagers husstand skal ligge et sted imellem disse gennemsnit.

Privatforbruget i forhold til den højeste indtægt i intervallerne ligger mellem 0,51 (259.209/499.999) - 0,59 (178.898/299.999), og anvendes et tillempet gennemsnit på Klager, vil det svare til,at privatforbruget er på 0,55 af indkomsten.

Anvendes det samme tal på Klagers husstands forhold, vil det medføre et privatforbrug på

2010 kr. 329.969 * 0,55 = kr. 181.482,50

2011 kr. 374-429 * 0,55 = kr. 205.935,95

2012 kr. 406.332 * 0,55 = kr. 223-482,60

Hvortil skal tillægges opsparing / nedbringelse af gæld. Mere herom senere.

Der kan således ikke være nogen form for tvivl overhovedet om, at Danmarks statistiks generelle gennemsnitsforbrug under ingen omstændigheder kan lægges til grund for afgørelsen af denne sag - eller nogen andre sager for den sags skyld.

Det viser bilag 1 og 2 i øvrigt også meget, meget klart, da Danmarks statistiks privatforbrug selvfølgelig er sat i forhold til den indkomst, der har været til rådighed til forbrug.

Det er uhyggeligt at kunne konstatere, at det tilsyneladende alligevel er sket i en række tilfælde, at Danmarks statistiks generelle gennemsnit er anvendt, hvilket helt åbenlyst er forkert.

Det burde sige sig selv, at gennemsnittet over privatforbruget ikke kan anvendes, da gennemsnittet indeholder såvel direktøren som bistandsklienten, og at det gennemsnitlige privatforbrug naturligvis skal sættes i forhold til indkomsten.

Tallene kan ikke anvendes modsætningsvist til at forhøje en indkomst under gennemsnittet under henvisning til, at forbruget også er under gennemsnittet - forbruget vil, hvis Danmarks statistiks materiale anvendes korrekt, naturligvis også for den pågældende ligge under gennemsnittet.

Et uantageligt lavt (- eller højt) privatforbrug vil således naturligvis skulle sættes i forhold til den indkomst, den pågældende har - såfremt SKAT og Skatteankestyrelsen vil tillægge Danmarks statistiks opgørelser afgørende vægt.

I modsat fald ville alle landets studerende med privatforbrug på 2.000 - 3.000 kr. pr. måned pr. definition også have et uantageligt lavt privatforbrug - hvis forbruget ikke sættes i forhold til indkomsten, hvilket ret præcist er det Danmarks statistiks modeller bygger på.

Essensen af ovenstående er, at det privatforbrug, det skal vurderes om der er penge til at dække vil ligge på:

1.)

2010 kr. 181.482,50

2011 kr. 205.935,95

2012 kr. 223.482,60

Det fremgår klart af SKATs beregning over privatforbrug, at der er regnet med et privatforbrug, der er markant højere.

Spørgsmålet er herefter, om Klagers husstand har haft en indkomst, der kan dække et privatforbrug, der modsvarer det privatforbrug Klagers husstand skal have i forhold til deres indtægtsgrundlag.

Der skal altså have været minimum kr. 181.482,50 i 2010, kr. 205.935,95 i 2011 og kr. 223.482,60 i 2012 til rådighed i "rigtige" penge førend regnestykket hænger sammen, hvortil skal lægges yderligere udgifter til nedbringelse af gæld, der iht. SKATs beregning over privatforbruget udgør:

[person2]

2.)

2010:gæld nedbragt med kr. 43.465

2011: gæld nedbragt med kr. 55.592

2012: gæld nedbragt med kr. 55.690

Gæld nedbragt med i alt kr. 154.747.

Klager

3.)

2010: gæld forøget med kr. 12.143

2011: gæld nedbragt med kr. 37.727

2012: gæld forøget med kr. 84.022

Gæld forøget med i alt kr. 58.438

Alt i alt, skal der altså være følgende beløb til rådighed i "rigtige penge" førend regnestykket hænger sammen:

1.) + 2.) + 3.)

2010:

Privatforbrug kr. 181.482,50 + gæld nedbragt med kr. 43.465 - gæld forøget med kr.

12.143 =

kr. 212.804,50

2011:

Privatforbrug kr. 205.935,95 + gæld nedbragt med kr. 55.592 + gæld nedbragt med kr.

37.727 =

kr. 299.254,95

2012:

Privatforbrug kr. 223-482,60 + gæld nedbragt med kr. 55.690 - gæld forøget med kr.

84.022 =

kr. 195.150,60

Temaet for det følgende er spørgsmålet omkring, hvilke midler, der har været til rådighed for dækning af privatforbruget, jf. ovenfor.

SKAT, og ankestyrelsen ligger i forbindelse hermed [person2]s meget lave skattepligtige indkomst til grund for, hvilke midler, der skal indgå i privatforbrugsberegningen.

Dette er forkert, af flere årsager.

For det første overser SKAT og Skatteankestyrelsen et meget væsentligt forhold, idet Danmark statistiks opgørelse over privatforbrug indeholder udgifter til bolig.

[person2] er alene godskrevet den skattepligtige indkomst i privatforbrugsberegningen, der er meget lav, og medfører et skævt tal.

Det skyldes, at der i opgørelsen over [person2]s skattepligtige indkomst er givet fradrag for renteudgifterne på boliglån. Denne udgift relaterer sig til boligudgifter og er med til at give [person2] en meget lav skattepligtig indkomst, og dermed et meget lavt rådighedsbeløb til privatforbrug.

Problemet hermed er blot, at boligudgifter også indgår i opgørelsen over det det gennemsnitlige privatforbrug, således at boligudgifterne belaster privatforbrugsberegningen to gange.

Enten skal udgifterne til bolig i forbindelse med opgørelsen over [person2]s skattepligtige indkomst udgå, eller også skal udgifterne til bolig i forbindelse med Danmark statistiks privatforbrugsberegning udgå.

Korrigeres der ikke herfor, vil boligudgifterne belaste dobbelt, hvilket der naturligvis ikke er grundlag for.

Idet SKAT og Skatteankestyrelsen tillægger Danmark statistik så stor vægt forekommer det mest korrekt at "rense" [person2]s skattepligtige indkomst for udgifter, der relaterer sig til boligen.

Lægges det endvidere til grund, at hele fradraget for udgifterne til børnepasning er anvendt til sit formål, som anført af ankestyrelsen, vil det være simpelt at konstatere, hvilke penge [person2] reelt har haft i hånden til forbrug.

Det er ganske simpelt at fratrække fradraget til børnepasning krone for krone i de penge, der er indgået på [person2]s bankkonto som lønindbetaling, efter skat.

De tilsvarende tal for indbetaling på Klagers konto af løn efter skat for Klager er:

År Indbetalt / netto til forbrug

2010:kr. 128.722

2011: kr. 139.202

2012: kr. 148.746

Dermed har der samlet for hele husstanden været følgende beløb til dækning af privatforbruget i "rigtige" penge overført til husstandens konto, og ikke blot et beregnet beløb til rådighed:

År Indbetalt / netto til forbrug

2010: kr. 247.915

2011: kr. 264.093

2012: kr. 284.021

Dertil skal lægges de øvrige indtægter, der har været, hvilket relaterer sig til:

De samlede indtægter, der har været til rådighed i "rigtige" penge, til dækning af udgifterne udgør således i alt kr., når beløbene lægges sammen:

2010: kr. 303.749

2011: kr. 297.130

2012: kr. 434.901

Dette skal sættes i forhold til det opgjorte privatforbrug på i alt kr.:

2010: kr. 212.804,50

2011: kr. 299.254,95

2012: kr. 195.150,60

Som det fremgår af ovenstående, er der således ikke skyggen af tvivl om, at SKATs afgørelse er forkert, og at skønnet hviler på et forkert grundlag, der medfører et åbenlyst forkert resultat.

Dette gælder uanset, man måtte mene, at Danmarks statistiks helt overordnede gennemsnit skal lægges til grund - hvilket det åbenlyst ikke kan.

Ifald det lægges til grund, at gennemsnittet skal anvendes uden korrektion i forhold til konkrete forhold, herunder den konkrete indtægt, vil det privatforbrug, der skal lægges til grund, for 2010 være kr. 356.115, 2011kr. 369.416 og 2012 kr. 365.100.

Det vil således under alle omstændigheder kun forøge privatforbruget beregnet ovenfor

med:

2010: kr. 356.115 -kr. 181-482,50 = + kr. 174.632,50

2011: kr. 369-416 - kr. 205.935,95 = + kr. 163.480,05

2012: kr. 365.100 -kr. 223.482,60 = + kr. 141.617,40

Tillægges disse tal det beregnede privatforbrug ovenfor giver det følgende tal, som privatforbruget absolut maksimum kan andrage:

2010: kr. 212.804,50 + kr. 174.632,50 = kr. 387.437

2011: kr. 299.254,95 + kr. 163.480,05 = kr. 462.735

2012: kr. 195.150,60 + kr. 141.617,40 = kr. 336.768.

Som det fremgår heraf vil privatforbruget for 2012 stadig være positivt, medens det for

2010 og 2011 bliver negativt med følgende beløb:

2010:

Beløb til rådighed kr. kr. 303.749 - det absolut maksimale privatforbrug kr. 387-437

= - 83.688

2011:

Beløb til rådighed kr. 297.130 - det absolut maksimale privatforbrug kr. 462.735

= - 165.605

Forhøjelsen af skatteansættelsen kan således aldrig - uanset der ikke korrigeres for noget som helst - blive højere end kr. 83.688 og kr. 165.605 for 2010 og 2011, og dette forudsætter altså, at det accepteres, at Danmarks statistiks privatforbrug anvendes fuldstændig i strid med det statistiske grundlag, og fuldstændige i modstrid med det korrekte gennemsnitsforbrug, der er sat i forhold til indkomsten.

Det fastholdes dog naturligvis, at ovenstående forhøjelse aldrig kan lægges til grund. Beregningen er blot foretaget for at illustrere, at SKATs beregning helt åbenlyst ikke er korrekt, og ikke kan danne baggrund for skatteansættelsen, idet forhøjelsen skal nedsættes til kr. 0 for alle de tre indkomstår sagen vedrører.

Det skal endvidere bemærkes, at ovenstående beregning over midler til rådighed forudsætter, at hver eneste krone i fradrag, som [person2] har fået i forbindelse med børnepasningsfradraget, er anvendt til sit formål, hvilket ikke er tilfældet, og heller ikke forudsat i forhold til reglerne om det standardiserede fradrag, der netop er sat som en fast grænse, hvor det er forudsat, at nogen ligger under det standardiserede fradrag jf. den juridiske vejledning afsnit C.A. 4.3.2.3.

Det reelle tal til forbrug er således højere end beregningen viser.

Jeg skal således anmode Ankestyrelsen om at revurdere sin indstilling til sagen, idet vi naturligvis fastholder vores anmodning om retsmøde, såfremt forhøjelsen fortsat foreslås fastholdt.

Jeg skal endvidere, såfremt forslaget fastholdes anmode om at der meget præcist henvises til, hvilke dele af ovenstående, der ikke kan anerkendes.

Dette gælder særligt såfremt det gøres gældende, at gennemsnitsprivatforbruget ikke skal sættes i forhold til indkomsten, da dette spørgsmål efter vores opfattelse er helt essentielt for en korrekt anvendelse af Danmarks statiks tal og dermed sagens afgørelse.

(...)”

I forbindelse med, at SKATs udtalelse har været til høring hos klageren er repræsentanten kommet med følgende bemærkninger:

”(...)

Jeg har modtaget Skatteankestyrelsens foreløbige vurdering af sagen, som jeg er dybt rystet over.

Skatteankestyrelsen forholder sig fortsat ikke til sagens faktum, som anført i vores seneste indlæg hvor vi helt præcist redegør for, at Klager og Klagers ægtefælle i "rigtige" penge - dokumenteret på objektivt grundlag - har haft følgende midler til rådighed for privatforbrug indsat på bankkonti:

2010: kr. 303.749

2011: kr. 297.130

2012: kr. 434.901

Disse tal er endda ud fra den forudsætning, at vi lægger til grund, at [person2]s beløb til rådighed skal reduceres krone for krone med [person2]s børnepasningsfradrag, således at det lægges til grund, at fradraget krone for krone er anvendt til sit formål - præcis som Skatteankestyrelsen og SKAT gør gældende. Det skal i den forbindelse i øvrigt nævnes, at en væsentlig del af fradraget ydes som følge af slitagen på børnepasserens hus, der således alene medfører en udgift såfremt der sker vedligeholdelse, der modsvarer slitagen.

Det er således særdeles bemærkelsesværdigt, at Skatteankestyrelsen kan foreslå, at [person2]s indkomst alene skal indgå i privatforbruget med kr. 9.652, kr. 19.856 og kr. 43.429 for 2010, 2011 og 2012, når det klokkeklart er dokumenteret, at derefter modregning af fradraget krone for krone har været følgende beløb til rådighed på [person2]s konto til forbrug efter skatterne er betalt:

Det bliver desto mere bemærkelsesværdigt, at dette synspunkt fastholdes, når det sammenholdes med SKATs privatforbrugsberegning for [person2], hvor SKAT f.eks. vedrørende 2010 alene godskriver [person2] en skattepligtig indkomst på kr. 9.652 på indtægtssiden, men samtidig hermed belaster privatforbruget med betalte skatter (AM bidrag og indkomstskat) med kr. 34.282.

Det er et indiskutabelt faktum, at [person2] - i rigtige penge - har haft kr. 119.193, kr.124.891 og kr. 135.275 til rådighed til forbrug i hhv. 2010, 2011 og 2012, i og med at pengene er indgået på [person2]s konto i banken - vel at mærke, når børnepasningsfradraget krone for krone er fratrukket, således at det anerkendes, at hele fradraget har været anvendt til sit formål - præcist som SKAT og Skatteankestyrelsen selv gør gældende.

Det kan simpelt hen ikke passe, at Skatteankestyrelsen mener, at det kan forholde sig anderledes, det kan jeg ganske simpelt ikke tro kan være rigtigt. Det anførte på forslagets side 21 og 22 savner således enhver mening i forhold til vores opgørelse og beregning.

Det faktuelle er, uanset hvordan man end vender og drejer sagen, at der i "rigtige penge", har været følgende beløb til disposition til privatforbrug - indsat på bankkonti, således at beløbenen på objektivt grundlag kan dokumenteres, jf. i det hele vores seneste skrivelse:

2010: kr.303.749

2011: kr.297.130

2012: kr. 434.901

Skatteankestyrelsen er nødsaget til at forholde sig til dette faktum i forbindelse med sagens afgørelse, idet Skatteankestyrelsens forslag betyder, at Klagers husstand udover disse penge skal have yderligere 228.000 kr. og 235.000 kr. til disposition i 2010 og 2011 for at enderne kan nå sammen.

I alt mener Skatteankestyrelsen altså, at Klagers husstand skulle have haft kr. 303.749 +

kr. 228.000 = kr. 531,749 til disposition i 2010 for at enderne kunne nå sammen.

Det tilsvarende tal for 2011 er kr. 297.130 + kr. 235.000 = kr. 532.130.

Det siger sig selv at dette ikke er korrekt, i forhold til det privatforbrug, som Klagers husstand har haft, og som SKAT selv gør gældende Klagers husstand skulle have haft.

Konsekvensen af Skatteankestyrelsens forslag er således at rådighedsbeløbet for 2010 og

2012 skulle være på over 530.000, hvilket er åbenlyst forkert.

Skatteankestyrelsen er således nødsaget til at forholde sig konkret til sagens reelle talmæssige sammenhæng i forhold til de penge, der reelt set har været til forbrug, idet det ikke kan passe, at en sag af denne karakter, skal indbringes for domstolene.

Det beror i øvrigt på en helt fundamental og grundlæggende misforståelse af Danmarks statistiks tal at inddrage det generelle gennemsnitsforbrug i forslaget.

Tallene kan ikke anvendes på denne måde. Jeg har kontaktet Danmarks Statistik, der har oplyst undertegnede om, at statistikken ikke kan anvendes på denne måde, og at det er muligt at trække et gennemsnitforbrug ud fra de konkrete faktuelle oplysninger, men at omkostningerne hertil andrager ca. 6.000 -8.000 kr. plus moms.

Jeg håber ikke, at det skal være nødigt at ofre disse omkostninger, idet Danmarks statistiks overordnede gennemsnit for alle danske helt åbenlyst ikke kan anvendes på indkomstgrupper, der afviger fra gennemsnittet. Dette gælder både i opadgående og nedadgående retning.

Vi fastholder på baggrund af ovenstående, naturligvis vores anmodning om retsmøde i sagen, idet det dog er mig magtpåliggende at pointere, at jeg har svært ved at forstå, hvis det skulle komme dertil, sagens karakter taget i betragtning.

(...)”

På retsmødet i Landsskatteretten anførte klageren blandt andet, at der er tale om en ren beregningssag. Beregningerne er forkerte og hviler på forkerte forudsætninger. Det er tidligere opgjort hvor mange penge, der konkret har været til rådighed. Det var repræsentantens opfattelse, at der kan ikke anvendes standarttal, for så vidt angår privatforbrug, jf. SKM.2018.59. Privatforbruget skal vurderes konkret.

Repræsentanten anførte endvidere, at dagplejefradraget har til formål at dække udgifterne ved at passe børn i private hjem, både de direkte og indirekte, herunder slitage og afskrivninger. Det er derfor ikke korrekt, når SKAT modregner fradraget krone for krone, idet kun de direkte udgifter bør fratrækkes.

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. SKAT kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomstårets udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug. Det følger af skattekontrollovens §§ 1, stk. 1, og 6 B, stk. 1.

Indkomsten kan forhøjes, hvis det selvangivne privatforbrug er negativt eller usandsynligt lavt. SKAT kan skønsmæssigt fastsætte en indkomst, så den giver skatteyderen mulighed for at have et rimeligt privatforbrug i indkomståret. Hvis der påvises en yderligere indtægtskilde for skatteyderen, kan indkomsten også forhøjes. Det følger af en fast praksis Der henvises til en Højesterets dom, Ugeskrift for Retsvæsen 1967.635 og Højesterets dom offentliggjort som SKM2011.208H.

Det fremgår af den privatforbrugsopgørelse som SKAT har udarbejdet under klagesagen, at klagerens husstands privatforbrug i indkomstårene 2010-2012 udgjorde henholdsvis -228.525 kr., -235.108 kr. og -170.059 kr. I opgørelsen er der medtaget skønnede udgifter i husstanden på henholdsvis 329.991 kr., 323.148 kr. og 311.445 kr.

Klagerens repræsentant har anført, at såvel SKATs oprindelige og nye opgørelser af privatforbruget for indkomstårene 2010-2012 er urigtige. Repræsentanten har blandt andet påpeget følgende forhold:

Ægtefælle løn

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan dagplejere der udfører kommunal eller privat dagpleje, i stedet for at fradrage faktiske udgifter forbundet med dagplejen foretage et standardfradrag. Det fremgår af ligningslovens § 9H, stk. 1, 1. pkt. Standardfradraget beregnes med den i stk. 3 anførte procent af den skattepligtige del af det vederlagt, der modtages for dagplejen, jf. ligningslovens § 9H, stk. 2, 1. pkt. For indkomstårene 2010 og 2011 udgjorde procenten 46 og for indkomståret 2012 udgjorde procenten 47.

Ved opgørelsen af ægtefællens skattepligtige indkomst er medtaget lønindtægter på 263.314 kr. i 2010, 269.494 kr. i 2011 og 277.555 kr. i 2012. På udgiftssiden er der fratrukket et beløb svarende til det standardfradrag som ægtefællen har fået bevilget som børnedagplejer, jf. ligningslovens § 9H. Klagerens ægtefælles standardfradrag for 2010, 2011 og 2012 udgjorde henholdsvis 111.435 kr., 114.051 kr. samt 101.190 kr. Herudover er medtaget ægtefællens øvrige indkomster og fradrag.

SKAT har i deres privatforbrugsberegning for klagerens husstand medregnet de skattepligtige indkomster for indkomstårene 2010, 2011 og 2012 på henholdsvis 9.652 kr., 19.856 kr. og 43.429 kr., hvilket Landsskatteretten kan tiltræde, idet ægtefællens standardfradrag, jf. ligningslovens § 9H, på henholdsvis 111.435 kr., 114.051 kr. samt 101.190 kr. må anses for medgået til formålet. Der er herved lagt vægt på, at klagerens ægtefælle har valgt at benytte standardfradragsordningen fremfor at føre et egentlig regnskab med de faktiske udgifter og udgangspunktet i ligningslovens § 9H er, at fradraget anses for medgået til formålet. Da klageren ikke har fremlagt en form for dokumentation som godtgør, at udgifterne forbundet med dagplejen reelt har været lavere i indkomstårene 2010-2012, finder Landsskatteretten, at der skal tages udgangspunkt i standardfradragssatsen for så vidt angår udgifter forbundet med dagplejen.

Erstatning

SKAT har i seneste privatforbrugsberegning for 2010 korrigeret for en udbetaling af erstatningen på 32.250 kr., da denne post er medregnet under indtægter.

Efterlønsudbetalinger

SKAT har i seneste privatforbrugsberegning for 2012 taget højde for en samlet efterlønsudbetaling på 133.838 kr., da denne post er medregnet under indtægter.

Køb og salg af biler

SKAT har i seneste privatforbrugsberegning for 2010 medtaget den reelle udgift ved omregistreringen af Honda FR-V, der udgjorde 27.451 kr.

Landsskatteretten finder imidlertid, at SKATs privatforbrugsberegning for 2012 skal korrigeres for så vidt angår et beløb på 180.000 kr. Der er herved lagt vægt på, at det, ved det fremlagte materiale, findes dokumenteret, at købet af en Mazda 6 med stel nr. [x3] for 235.580 kr. var finansieret gennem [finans2] A/S. Bytteprisen på 180.000 kr. skal derfor ikke påvirke husstandens privatforbrug, men alene formueopgørelsen.

Feriepenge og overskydende skat

SKAT har i seneste privatforbrugsberegning for 2010 under indtægter medtaget overskydende skat på 10.725 kr. samt feriepengeudbetalinger på 12.609 kr.

SKAT har i seneste privatforbrugsberegning for 2011 under indtægter medtaget overskydende skat på 2.220 kr. samt feriepengeudbetalinger på 4.067 kr.

Landsskatteretten bemærker, at klageren ikke har dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at der er udbetalt 7.427 kr. i feriepenge i 2012. Der henvises i den forbindelse til de fremlagte kontoudtog, hvor det alene kan konstateres, at der er sket en udbetaling den 6. september 2012 på 4.659 kr., hvilket SKAT har medtaget i seneste privatforbrugsberegning for 2012.

SKATs seneste privatforbrugsopgørelser for indkomstårene 2010-2012 kan således som udgangspunkt tiltrædes bortset fra en postering af 180.000 kr. i indkomståret 2012. Husstandens privatforbrug i indkomstårene 2010-2012 skal således opgøres til henholdsvis -228.525 kr., -235.108 kr. og 9.941 kr., hvis de af SKAT skønnede udgifter i husstanden på henholdsvis 329.991 kr., 323.148 kr. og 311.445 kr. lægges til grund for vurderingen.

Ifølge Danmarks statistik ses et gennemsnitligt privatforbrug for årene 2010, 2011 og 2012 på henholdsvis 356.115 kr., 369.416 kr. og 365.100 kr. for en husstand på 2 voksne under 60 år uden børn. På den baggrund finder Landsskatteretten ikke, at der er grundlag for at tilsidesætte SKATs vurdering af husstandens samlede udgifter i de omhandlede år.

Da husstandens privatforbrug, efter de godkendte korrektioner, forsat ikke giver mulighed for at opretholde et rimeligt privatforbrug i indkomstårene 2010 og 2011 har SKAT været berettiget til at foretage skønsmæssige forhøjelser af klagerens indkomst i disse år. For indkomståret 2012 er der derimod ikke grundlag for at foretage nogen forhøjelse under henvisning til nødlidende privatforbrug.

Efter en konkret vurdering finder Landsskatteretten, at dagplejevederlaget med fradrag har udgjort hovedparten at indtægten for familien, og at der ikke med fornøden sikkerhed kan påvises supplerende indtægtskilder for manden.

På baggrund heraf, og henset til at SKAT under klagesagen har korrigeret og nedsat klagerens privatforbrug til -228.525 kr. for indkomståret 2010 og til -235.108 kr. for indkomståret 2011, nedsættes SKATs skønsmæssige forhøjelser til 128.000 kr. for indkomståret 2010 og til 135.000 kr. for indkomståret 2011, mens SKATs skønsmæssige forhøjelse nedsættes til 0 kr. for indkomståret 2012.