Kendelse af 22-01-2018 - indlagt i TaxCons database den 22-02-2018

Faktiske oplysninger

Klageren har i de omhandlede indkomstår været ansat i selskabet [virksomhed1] ApS (selskabet).

Selskabet har haft indberettet a-indkomst og indeholdt a-skat m.v. for klageren for indkomståret 2012. Selskabets revisor har efterfølgende i marts 2013 tilbageført de indberettede beløb, hvilket SKAT ikke har godkendt De omhandlede beløb vedrører kalenderåret 2012. For kalenderåret 2013 har selskabet ikke foretaget indberetning.

Der foreligger en ansættelseskontrakt hvoraf bl.a. fremgår:

”Pr. 1. juni 2009 tiltræder [person1], som konsulent i [virksomhed1] ApS.

Konsulenten aflønnes med DKK 50.000,- pr. måned.

lønnen udbetales ved udgangen af hver kalendermåned, og vil være til disposition den sidste hverdag i måneden.

lønnen reguleres en gang årligt i slutningen af januar måned, første gang i år 2010.

Arbejdstid:

Den normale arbejdstid er 37 timer ugentlig.

Funktionærloven er i øvrigt gældende for din ansættelse. De første 3 måneder betragtes som gensidig prøvetid, hvor hver part kan opsige aftalen med 14 dages varsel til fratrædelse hvilken som helst dag i måneden. I øvrigt henvises til funktionærlovens regler om opsigelse, som er gældende under ansættelsen.”

Selskabets direktør har til SKAT sendt følgende udtalelse 28. april 2014:

”På given foranledning skal jeg hermed fremkomme med en yderligere redegørelse omkring forløbet vedrørende nedsættelse af lønnen.

Jeg/direktør drøftede allerede løbende i 2012 med ovenstående medarbejdere, at selskabets økonomi ikke kunne bære at lønnen blev udbetalt. Jeg kan derfor bekræfte, at det hele tiden har været efter aftale mellem mig (selskabet) og [person1] og [person2], at lønnen ikke blev udbetalt.

[person1] og [person2] har derfor løbende accepteret, at de ikke fik lønnen og dermed givet afkald på lønnen.

Lønindberetningerne blev desværre ikke stoppet i Danløn.

De mundtlige aftaler blev imidlertid først endeligt formaliseret i marts 2013. Lønnen blev som tidligere aftalt med medarbejderne herefter tilbageført. Aftalen var selvfølgelig under den forudsætning, at SKAT accepterede denne.”

Der er mellem parterne indgået en udateret aftale, som efter det oplyste er udfærdiget efter sagens opståen, om fraskrivelse af løn:

”Aftale om lønnedsættelse

På baggrund af, at Selskabet i 2012 har haft problemer med manglende betalinger fra Selskabets kunder, har Konsulenten og Selskabet indgået aftale om nedsættelse af ikke udbetalt løn for indkomståret 2012 på følgende vilkår:

Konsulenten accepterer og er indforstået med, at Selskabets ikke udbetaler ikke udbetalt løn for indkomståret 2012 til Konsulenten.

Konsulenten accepterer og er indforstået med, at Konsulenten opgiver enhver ret på at få udbetalt ikke-udbetalt løn for indkomståret 2012 og at denne ikke i fremtiden vil kunne få ret til udbetaling af denne løn.”

SKATs afgørelse

SKAT har anset klageren for skattepligtig af løn fra [virksomhed1] ApS med 360.000 kr. i 2012 og 180.000 kr. for 2013.

SKAT har som begrundelse anført:

”Direktør [person3] har i brev af 28. april 2014 bl.a. anført, at aftalen med dig var under forudsætning af SKAT accepterede den.

Det er Skats opfattelse, at Skat ikke har givet accept på den aftale som [virksomhed1] ApS har lavet med dig vedrørende tilbageførsel af løn for ni måneder i 2012.

Det er fortsat Skats opfattelse, at den mundtlige aftale som du har haft med din arbejdsgiver, [virksomhed1] ApS, ikke kan dokumenteres, uanset at direktør [person3] efterfølgende den 28. april 2014 har lavet en erklæring herom.

Det er fortsat Skats opfattelse, at du ikke har dokumenteret, at du forud for hver enkelt lønudbetaling har givet afkald på din løn for månederne januar – maj og juli – oktober 2012 inkl. Du har for månederne januar – oktober fortsat modtaget en lønseddel hver måned uden at lønnen er blevet stoppet.

Det fremgår af kildeskattelovens § 46, stk. 2, at hvis udbetaling af lønnen ikke har fundet sted på et tidspunkt, der ligger 6 måneder efter, at indkomstmodtageren har erhvervet endelig ret til den pågældende indkomst, skal indeholdelse dog foretages på dette tidspunkt. Det er endvidere beskrevet i den Juridiske vejledning afsnit A.B.4.1.1.1.

Det er fortsat Skats opfattelse, at du har erhvervet endelig ret til lønnen for månederne januar – juni 2012 inkl. og august – oktober 2012 inkl. på udbetalingstidspunktet, da det ikke er dokumenteret at du har givet afkald på din løn forud for hver enkelt lønudbetaling, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a.

Dette medfører efter Skats opfattelse, at lønnen for perioden januar – juni 2012 skal beskattes i 2012 med 360.000 kr., men lønnen for august – oktober 2012 skal beskattes med i alt 180.000 kr.

Det er samtidig Skats opfattelse, at du skal godskrives indeholdt arbejdsmarkedsbidrag med 4.800 kr. og A-skat med 22.905 kr. for hver af månederne. For 2012 bliver det yderligere arbejdsmarkedsbidrag med 6 x 4.800 kr. eller 28.800 kr. og A-skat med 6 x 22.905 kr. eller 137.430 kr.”

For indkomståret 2013 er ændringen foretaget via en såkaldt ”autoagter” ud fra indberetning af lønoplysninger. Det fremgår af forslaget, at forslaget, at forhøjelsen vedrører indkomst fra [virksomhed1] ApS.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klageren ikke er skattepligtig af lønnen.

Til støtte for påstanden har repræsentanten fremført:

SKAT har ændret skatteansættelserne for indkomstårene 2012 og 2013, idet SKAT mener, at der er erhvervet ret til løn fra [virksomhed1] ApS på hhv. 360.000 kr. og 180.000 kr.

Vi er ikke enige med SKAT, hvorfor afgørelsen hermed skal påklages.

Faktiske forhold

Medarbejderne - [person1] og [person2] - har efter aftale med [virksomhed1] ApS igennem det meste af 2012 ikke modtaget deres løn, idet selskabets økonomi var meget anstrengt.

[virksomhed1] ApS og medarbejderne har længe drøftet den anstrengte økonomi og det har derfor hele tiden har været efter aftale, at lønnen ikke blev udbetalt.

Lønindberetningerne blev desværre ikke stoppet i Danløn, hvorfor der er angivet løn og A­ skat/AM-bidrag. Lønnen og A-skatten/AM-bidraget blev efterfølgende tilbageført.

Den mundtlige aftale mellem medarbejderne og [virksomhed1] ApS blev først formaliseret primo 2013.

Vores påstande er følgende:

1. Principal påstand

Det er vores opfattelse, at der ikke er erhvervet ret til lønnen, hvorfor beskatningen af lønnen for disse år skal bortfalde.

Medarbejderne ville af gode grunde selvfølgelig ikke være fortsat i [virksomhed1] ApS uden udbetaling af lønnen, hvis dette ikke var efter aftale. De har derfor efter vores opfattelse løbende givet af kald på lønnen for de enkelte måneder inden de har erhvervet endelig ret til denne.

Det er SKAT's opfattelse, at den mundtlige aftale mellem medarbejderne og [virksomhed1] ApS ikke kan dokumenteres, hvorfor SKAT mener, at der er erhvervet endelig ret til lønnen inden der er givet afkald på denne.

Mundtlige aftaler kan af gode grunde ikke dokumenteres, men vi har modtaget vedlagte erklæring fra direktøren og med arbejderne i [virksomhed1] ApS, som bekræfter forløbet og den mundtlige aftale.

Med arbejderne har efter vores helt klare opfattelse løbende givet afkald på lønnen for de enkelte måneder inden de har erhvervet endelig ret til denne. Dette bekræftes ligeledes af ovenstående erklæring fra direktøren og medarbejderne i [virksomhed1] ApS.

Vi er derudover på ingen måde enige med SKAT i, at tilbageførslen af lønnen m.v. ikke er accepteret af SKAT, hvilket mail fra [person4] fra SKAT's erhvervsrestancer viser. Det bekræftes heri, at "sagen" er standset, herunder efter korrespondance med "ligningsmyndighederne".

Der er således efter vores opfattelse ikke tale om en "passiv" godkendelse fra SKAT's side, som det tilsyneladende påstås. Der er i øvrigt ikke fremlagt nogen form for dokumentation fra SKAT's side for at dette skulle tilfældet.

Det er derfor vores opfattelse, at der ikke skal ske beskatning af den ikke udbetalte løn, idet der ikke er erhvervet ret til denne, hvilket SKAT allerede har accepteret tidligere.”

Landsskatterettens afgørelse

Hvad angår påstanden om, at klageren har handlet i overensstemmelse med en tilkendegivelse fra SKAT bemærkes, at det ikke er godtgjort, at der foreligger en direkte, positiv, entydig og specifik tilkendegivelse fra SKAT, som har været bestemmende for klagerens disposition. Som det fremgår af retspraksis, jf. Den juridiske vejledning A.A.4.3. er praksis restriktiv på området. Det er blandet andet en forudsætning at tilkendegivelsen er givet før der disponeres og dispositionen skal være affødt af tilkendegivelsen. Lønudbetalingen har ikke været styret af tilkendegivelsen og allerede derfor kan der ikke støttes ret på den.

Løn er som udgangspunkt skattepligtig indkomst. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Løn beskattes som hovedregel på udbetalingstidspunktet. Dog sker beskatning senest 6 måneder efter retserhvervelsestidspunktet. Det fremgår af kildeskattelovens § 46, stk. 2.

Klageren har haft en ansættelseskontrakt med [virksomhed1] ApS (selskabet). Klageren har efter det oplyste intet ejerforhold til selskabet. Af kontrakten fremgår, at klageren har ret til en fast månedsløn. Klageren har imidlertid ikke fået udbetalt sin løn i kalenderåret 2012.

Klageren og arbejdsgiveren har oplyst, at der i 2012 blev indgået en aftale om, at klageren gav afkald på sin løn og, at aftalen efterfølgende blev formaliseret ved en skriftlig aftale og har i øvrigt henvist til en erklæring fra selskabets direktør.

Retten finder, at det ved vurdering af, om der har været indgået en aftale kan lægges vægt på, at klageren dels blev på sit arbejde uagtet, at han ikke fik løn samt, at han ikke gjorde indsigelse mod den manglende lønudbetaling. Endelig kan der lægges vægt på, at klageren ikke efterfølgende har fremsat krav om at få den manglende løn udbetalt.

Under disse omstændigheder finder retten, efter en konkret vurdering, at det er godtgjort, at der blev givet afkald på lønnen forud for retserhvervelsen, hvorfor ansættelserne frafaldes.