|
|
Kendelse af 26-10-2020 - indlagt i TaxCons database den 21-11-2020
Klagepunkt | SKAT [by1] afgørelse | Klagerens opfattelse | Landsskatterettens afgørelse |
Indkomstår 2011 | |||
Løn fra [virksomhed1] Limited | 19.116 kr. | 0 kr. | 19.116 kr. |
Deklareret udbytte fra [virksomhed1] Limited | 187.740 kr. | 120.000 kr. | 187.740 kr. |
Maskeret udbytte fra [virksomhed1] Limited | 301.531 kr. | 0 kr. | 126.643 kr. |
Gave fra anpartshavere | - | - | 174.888 kr. |
Maskeret udbytte fra [virksomhed2] ApS | 75.000 kr. | 0 kr. | 0 kr. |
Ejendomsværdiskat | 22.575 kr. | 0 kr. | 22.575 kr. |
Faktiske oplysninger
Generelle oplysninger
Klageren stiftede sammen med fire andre selskabet [virksomhed1] Ltd., UK, i 2003. Selskabet blev stiftet ved indskud af softwarerettigheder. Egenkapitalen udgjorde 100 GBP, fordelt med 42 GBP hos klageren, 20 GBP hos CL, 17 GBP hos TR og 7 GBP hos SLN.
[virksomhed1] Ltd., UK, overdrog i 2006 alle rettigheder og forpligtelser vedrørende den omhandlede software til [virksomhed1] Ltd., Cypern, (herefter selskabet) for 150 GBP.
Selskabet er stiftet den 25. maj 2006 og har samme aktionærkreds og ejerforhold som [virksomhed1] Ltd., UK.
Klageren har på møde med SKAT den 4. november 2010 vedrørende indkomstårene 2007 - 2010 oplyst, at der ham bekendt ikke var udarbejdet en aktionæroverenskomst mellem aktionærerne i [virksomhed1] Ltd., Cypern. Videre har han oplyst, at han ikke umiddelbart kunne oplyse navnene på selskabets bestyrelsesmedlemmer, men bestyrelsesmedlemmerne kommer fra firmaet [virksomhed3] på Cypern, idet de 5 aktionærer har indgået en aftale med [virksomhed3] om, at [virksomhed3] skal forestå det formelle og administrative vedrørende selskabet på Cypern Han mente ikke, der var udpeget en direktør i selskabet, idet aftalen blot går ud på, at [virksomhed3] skulle stå for administrationen af selskabet. Klageren gjorde samtidig opmærksom på, at der ikke var egentlige driftsaktiviteter i selskabet, hvorfor der ikke var egentlige ledelsesmæssige beslutninger, der skulle træffes. Klageren oplyste videre, at han én gang om året rejste til Cypern for at holde møde med [virksomhed3] og et revisionsfirma for at drøfte selskabets forhold og selskabets udvikling, og at det var klageren personligt, der foranledigede udbetaling af administrationshonorar til [virksomhed3], ligesom klageren personligt godkendte alle udbetalinger fra selskabets bankkonti, forinden [virksomhed3] ekspederede udbetalingen.
Klageren har efterfølgende oplyst, at udbetalingerne typisk kunne opdeles i 3 typer. 1) Udbetaling af administrationshonorar til [virksomhed3]. Klageren godkendte udbetaling af honoraret, når han var til møde med [virksomhed3] på Cypern. 2) Udbetaling af revisionshonorar til revisionsfirmaet [virksomhed4]. Han godkendte udbetaling af honoraret, når han var til møde med [virksomhed3] på Cypern. 3) Udbetaling af andre udgifter – typiskrejseudgifter mm. Der var tale om udgifter, som typisk var afholdt af klageren. Han fremsendte bilagene til [virksomhed3] med anmodning om, at [virksomhed3] tilsendte ham pengene, idet der var tale om refusion af udlæg efter regning.
Godskrivninger på mellemregningskontoen
Af regnskabet for indkomståret 2011fremgår, at selskabet aktivitet er at oppebære renter (”interest earning activities”). Selskabet har i 2011 haft renteindtægter på 25.820 euro, samt udgifter på 68.400 euro.
Klagerens mellemregning med selskabet er den 19. marts 2011 godskrevet 817 euro vedrørende [Holland], den 10. maj 2011 godskrevet 463 euro vedrørende [Sverige] og den 24. oktober 2011 godskrevet 1.286 euro vedrørende Dubai. I alt 2.566 euro, som er fratrukket som rejseudgifter i selskabet.Beløbet svarer til 19.116 kr. ved kurs 7,45.
Deklareret udlodning fra [virksomhed1] Ltd., Cypern
Selskabet har på et bestyrelsesmøde den 7. september 2011 besluttet at udlodde 60.000 euro til selskabets aktionærer. Udbetalingen er sket den 14. september 2011, hvor der er udloddet 25.200 euro til klageren, svarende til 42/100 af den samlede udlodning. Der er ikke indeholdt udbytteskat på Cypern eller i Danmark. Beløbet svarer til 187.740 kr. ved kurs 7,45.
SKAT har på baggrund af en telefonsamtale med klageren den 21. juni 2012 indberettet en indkomst på 120.000 kr., som gevinst på aktier optaget til handel på et reguleret marked.
Ejerlejligheden [adresse1][by2]
Selskabet erhvervede med skæringsdato den 11. januar 2010 ejerlejligheden på tvangsauktion den 1. februar 2010, hvor klageren på vegne af selskabet var højestbydende med et bud på 3.350.000 kr.Ved transportskøde af 26. oktober 2010 overdrog selskabet v/[person1] lejligheden til det af klageren helejede selskab [virksomhed2] ApS for 3.565.450 kr. med overtagelse tilbage fra den 11. januar 2010. Transportskødet er alene udarbejdet med henblik på tinglysning af købers adkomst til lejligheden.Der er ikke udarbejdet nogen købsaftale. Den 3. november 2010 er der herefter udstedt auktionsskøde til [virksomhed2] ApS.
Af bestyrelsesreferat af 19. marts 2010 fremgår, at bestyrelsen bestående af Ms [person2] og Ms [person3] har besluttet at yde et lån på 500.000 euro til [virksomhed2] ApS i henhold til den låneaftale af 19. marts 2010, som er omdelt til bestyrelsens medlemmer.
Der er den 11. januar 2010 og den 19. marts 2010 overført henholdsvis 300.000 euro og 200.000 euro fra selskabet til selskabets klientkonto hos advokatfirmaet [virksomhed5] i Danmark.Som baggrund for overførslen den 11. januar 2010 har selskabet henvist til gældsbrev af 4. januar 2010.
Der foreligger to gældsbreve, dels af 4. januar 2010 dels udateret, med samme indhold. Af brevene fremgår, at selskabet har lånt [virksomhed2] ApS, CVR-nr. [...1], 500.000 euro til 5 % i rente.
Af brevenes sidefod fremgår adressen på advokatfirmaet [virksomhed5]. Advokatfirmaet har i mail af 5. marts 2013 til SKAT oplyst, at det ikke er dem, som har udfærdiget gældsbrevene, men at de synes at være oversættelser af advokatselskabets standardskabelon, som de på klagerens opfordring har sendt til klageren den 7. april 2010.
Om [virksomhed2] ApS har advokaten i samme mail oplyst, at han påbegyndte arbejdet med stiftelsesdokumenter og vedtægter den 15. marts 2010, daterede dokumenterne den 16. marts 2010 og anmeldte [virksomhed2] ApS til stiftelse den 25. marts 2010.
De 500.000 euro er ikke overført til [virksomhed2] ApS, men anvendt af selskabet til erhvervelse af lejligheden.
Af en trepartsaftale dateret den 1. januar 2011 mellem selskabet, [virksomhed2] ApS og klagerenfremgår, at klageren overtager [virksomhed2] ApS’ gældsforpligtelse for så vidt angår 478.276 euro, svarende til 3.565.450 kr. til en rente på 2 % mod at [virksomhed2] ApS overdrager ejerlejligheden beliggende [adresse1][by2], til klageren.
Klageren har ved udateret købsaftale pr. 1. januar 2011 købt ejerlejligheden af [virksomhed2] ApS for 3.565.450 kr. I overdragelsen medfølger inventar og indretning. Til Tinglysningsretten er oplyst overtagelsesdatoen 1. januar 2011. Overtagelsen er tinglyst den 19. marts 2012.
Klageren meldte flytning af postadresse til ejerlejligheden den 4. november 2010.Klagerens tidligere bolig var solgt ved aftale af 15. august 2010i forbindelse med klagerens skilsmisse, og de nye ejere flyttede ind den 15. november 2010.
I selskabets regnskab for 2011 er fratrukket et tab på tilgodehavende lån på 40.474 euro, som er fremkommet som lån på 500.000 euro + 18.750 euro i manglende rentebetalinger fratrukket klagerens købspris for lejligheden på 478.276 euro. Beløbet på 40.474 euro svarer til 301.531 kr. ved kurs 7,45. De 478.276 euro er opført som et lån til aktionærer.
Fra selskabets klientkonto hos advokatfirmaet [virksomhed5] er der den 16. marts 2010 overført 80.000 kr. til konto for stiftelse af [virksomhed2] ApS hos samme advokatfirma, som efter fradrag af salær på 5.000 kr. er overført til [virksomhed2] ApS’s bankkonto hos [finans1] den 22. april 2010. Kontoen er anvendt til betaling af afgifter til [virksomhed6], [virksomhed7], køb af møbler hos [virksomhed8] og senge hos [virksomhed9]. Ultimo 2010 var saldoen på 10.705 kr. og pr. 23. september 2011 på 53.998 kr. Klageren har indbetalt 8.000 kr. benævnt husleje i månederne februar til og med september 2011, ligesom der er indgået penge på kontoen fra advokatfirmaet.
SKATs afgørelse
Den skattepligtige indkomst er forhøjet med 19.116 kr., mens aktieindkomsten er forhøjet med 564.271 kr.
SKAT har som begrundelse anført følgende:
”SKAT har ændret grundlaget for din skat for 2011 sådan: | ||
Du er skattepligtig af rejseudgifter til [Holland], [Sverige], og Dubai refunderet af [virksomhed1] Limited, Cypern ved godskrivning på din mellemregningskonto. Der er tale om selskabet uvedkommende rejseudgifter, idet rejseudgifterne ikke har forbindelse med selskabets aktiviteter. Refusionen af rejseudgifterne kan derimod anses for dit vederlag for din arbejds- og ledelsesindsats i selskabet. Beløbet skal medregnes ved opgørelsen af din personlige indkomst jf. statsskattelovens § 4 og personskattelovens § 3 stk. 1. 2.566 EUR a kurs 7,45. - Selvangivet arbejds- og ledelsesvederlag fra [virksomhed1] Limited, Cypern. | 19.116 0 | 19.116 kr. |
Deklareret udbytte af dine aktier i [virksomhed1] Limited, Cypern udbetalt med 25.200 EUR den 14/9 2011. Da der hverken er indeholdt dansk eller cypriotisk udbytteskat i det udbetalte udbytte, og da [virksomhed1] Limited, Cypern ved SKATs afgørelse af 13/7 2012 er anset for hjemmehørende og fuld skattepligtig til Danmark jf. selskabsskattelovens § 1 stk. 1 nr. 2 jf. stk. 6, skal det modtagne udbytte beskattes som dansk udbytte modtaget uden indeholdelse af udbytteskat og uden lempelse efter dobbeltbeskatningsaftalen med Cypern. Udbyttet skal medregnes ved opgørelsen af din aktieindkomst jf. statsskattelovens § 4, personskattelovens § 4a og ligningslovens § 16 A. 25.200 EUR a kurs 7,45 | 187.740 | |
Maskeret udlodning (udbytte) fra [virksomhed1] Limited, Cypern, idet dette selskab har erhvervet og finansieret anskaffelsen af ejerlejligheden [adresse1][by2] og efterfølgende afholdt udgifter til drift, forbedring og møbel- og inventaranskaffelser til ejendommen, for derefter at lade ejerlejligheden overdrage til dig personligt via det af dig til formålet stiftede gennemstrømningsselskab [virksomhed2] ApS. Samtidig har selskabet indbetalt dit kapitalindskud på 80.000 kr. i forbindelse med din stiftelse af [virksomhed2] ApS. I forbindelse med disse transaktioner har [virksomhed1] Limited, Cypern afholdt udgifter og er blevet påført tab i din personlige interesse på 301.531 kr. Den fordel, du har opnået i den forbindelse, er opnået i kraft af dine aktionærinteresser i selskabet, og beløbet må anses for en maskeret udlodning til dig fra [virksomhed1] Limited, Cypern. Da der hverken er indeholdt dansk eller cypriotisk udbytteskat i udlodningen, og da [virksomhed1] Limited, Cypern ved SKATs afgørelse af 13/7 2012 er anset for hjemmehørende og fuld skattepligtig til Danmark jf. selskabsskattelovens § 1 stk. 1 nr. 2 jf. stk. 6, skal det modtagne udbytte beskattes som dansk udbytte modtaget uden indeholdelse af udbytteskat og uden lempelse efter dobbeltbeskatningsaftalen med Cypern. Udbyttet skal medregnes ved opgørelsen af din aktieindkomst jf. statsskattelovens § 4, personskattelovens § 4a og ligningslovens § 16 A. | 301.531 | |
Maskeret udlodning (udbytte) fra [virksomhed2] ApS da det selskab har anvendt alle selskabets midler opgjort som indskudskapital 80.000 kr. – stiftelsesomkostninger 5.000 eller i alt 75.000 kr. på udgifter til drift, forbedring og møbelanskaffelser m.v. på ejerlejligheden [adresse1][by2]. Umiddelbart efter selskabets erhvervelse har du taget ejerlejligheden i brug som privatbolig, og ganske kort tid senere har selskabet overdraget ejendommen til dig personligt. I forbindelse med disse transaktioner har [virksomhed2] ApS afholdt udgifter og er blevet påført tab på 75.000 kr. i din personlige interesse. Den fordel, du har opnået i den forbindelse, er opnået i kraft af dine aktionærinteresser i [virksomhed2] ApS, og beløbet må anses for en maskeret udlodning til dig fra [virksomhed2] ApS. Da der ikke er indeholdt udbytteskat i udlodningen, skal det modtagne udbytte beskattes som udbytte modtaget uden indeholdelse af udbytteskat. Udbyttet skal medregnes ved opgørelsen af din aktieindkomst jf. statsskattelovens § 4, personskattelovens § 4a og ligningslovens § 16 A. I alt udbytte fra [virksomhed1] Limited, og [virksomhed2] ApS Selvangivet udbytte | 75.000 564.271 0 | 564.271 kr. |
Aktieudbytte er fejlagtigt indberettet som aktieavance. | -120.000 kr. | |
(...) | ||
Da du i hele 2011 har ejet og beboet ejendommen ejerlejlighed nr. 9, [adresse1][by2], skal du jf. ejendomsværdiskattelovens § 1 og § 4 betale ejendomsværdiskat af boligværdien. Ejendomsværdiskatten fastsættes til 10 o/oo af 2.257.500. | 22.575 kr.” |
Klagerens opfattelse
Der er nedlagt påstand om, at aktieindkomsten nedsættes med 444.271 kr., at ejendomsværdiskatten nedsættes med 22.575 kr., og at den personlige indkomst nedsættes med 19.116 kr.
Påstanden vedrørende aktieindkomsten er fremkommet som SKATs samlede forhøjelse på 546.271 kr. fratrukket selvangivet aktieavance på 120.000 kr.
Til støtte for de nedlagte påstande er anført følgende:
”NNSystem Cypern - maskeret udlodning og deklareret udbytte
Det gøres i første række gældende, at [virksomhed1] Ltd., Cypern ikke hjemmehørende og fuldt skattepligtigt til Danmark.
Det følger af bestemmelsen i selskabsskattelovens §1, stk. 6, at selskaber og foreninger m.v. omfattet af stk. 1, nr. 2-6, anses for hjemmehørende her i landet, hvis ledelsen har sæde her i landet. Selskaber, der er hjemmehørende i Danmark ifølge selskabsskattelovens § 1, stk. 6, anses som indenlandske selskaber, der er fuldt skattepligtige.
For at et selskab kan anses for at være hjemmehørende her i landet, skal ledelsen således have sit sæde her. Formuleringen af bestemmelsen i selskabsskattelovens § 1, stk. 6, bidrager imidlertid ikke til en afklaring af, hvornår et selskabs ledelse skal anses for at have sæde her i landet, idet det ikke eksplicit fremgår af bestemmelsen, hvad der nærmere ligger i begrebet "ledelsen har sæde".
Det følger derimod af forarbejderne til bestemmelsen i selskabsskattelovens § 1, stk. 6, at afgørelsen af, om et selskabs ledelse har sæde her i landet, altid beror på en konkret vurdering af de faktiske forhold i forbindelse med beslutningstagningen i selskabet. Ved denne vurdering skal der først og fremmest lægges vægt på beslutninger forbundet med den daglige ledelse af selskabet.
Det gøres gældende, at en sådan konkret vurdering i nærværende sag fører til, at ledelsen i det i sagen omhandlede selskab ikke kan anses for at have sit sæde her i landet med den følge, at [virksomhed1] Ltd., Cypern skal anses for at være hjemmehørende her i landet og dermed fuldt skattepligtigt til Danmark.
Dette støttes på, at der i [virksomhed1] Ltd., Cypern har været indsat bestyrelsesmedlemmer, der har varetaget dets overordnende drift og daglige ledelse. Alle disse personer har været bosat og er fuldt skattepligtige til Cypern, og har som de eneste forestået den daglige ledelse af selskabet.
Der er således ikke nogen ledelse i Danmark, idet denne reelt er forestået af de valgte bestyrelsesmedlemmer i selskabet. I en virksomhed af denne type er der i øvrigt heller ikke andre ledelsesmæssige beslutninger end dem, disse personer har varetaget.
Der skal tillige henvises til cirkulære nr. 82 af 29. maj 1997 om international beskatning, pkt. 2.1.1, hvoraf det fremgår præciserende om den konkrete vurdering, at hvis alle møder og beslutninger vedrørende selskabets forhold foregår i udlandet vil udgangspunktet være, at selskabets ledelse ikke har sæde her i landet. Det bemærkes her, at samtlige generalforsamlinger i [virksomhed1] Ltd., Cypern er afholdt på Cypern.
Det fremgår af forarbejderne til selskabsskattelovens § 1, stk. 6, at beslutninger, der almindeligvis træffes på generalforsamlingsniveau, som udgangspunkt ikke er afgørende for, om selskabet kan anses for hjemmehørende her i landet. Aktiebesiddelse er derfor som udgangspunkt ikke afgørende for vurderingen. Det forhold, at der således kan være danske aktionærer, gør ikke, at selskabet herefter må anses som udøvet fra Danmark og dermed være fuldt skattepligtig hertil.
Endvidere har der ikke været nogen ansatte i Danmark med beføjelse til at kunne tegne selskabet. Denne kompetence er tillagt de valgte bestyrelsesmedlemmer som de eneste, hvorfor beslutninger forbundet med den daglige ledelse heller ikke har kunnet ske i Danmark.
Det følger herudover af Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Cypern, jf. Bekendtgørelse af overenskomst af 26. maj 1981 med Cypern til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomst- og formueskatter, artikel 4, stk. 1, sammenholdt med stk. 3, at i tilfælde, hvor en ikke-fysisk person efter bestemmelserne i stk. 1 er hjemmehørende i begge de kontraherende stater, skal den pågældende anses for hjemmehørende i den stat, i hvilken dens virkelige ledelse har sit sæde.
I overensstemmelse med det ovenfor anførte, vil [virksomhed1] Ltd., Cypern herefter også efter dobbelt beskatningsoverenskomstens artikel 4, stk. 1 og 3, være hjemmehørende på Cypern. Vi kan således ikke tiltræde, at selskabet er fuldt skattepligtigt til Danmark.
Det fremgår af artikel 10 i Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Cypern, at udenlandske aktionærer er begrænsede skattepligtige i Cypern af udbytter, der udbetales af selskaber hjemmehørende i Cypern.
På baggrund af ovennævnte gøres det i første række gældende, at klageren ikke skal beskattes i Danmark af et eventuelt maskeret eller deklareret udbytte.
Rejseudgifter og udgifter til ejerlejlighed på [adresse1], [by2]
Såfremt det måtte blive lagt til grund, at [virksomhed1] Ltd., Cypern er fuldt skattepligtigt til Danmark gøres det i anden række gældende, at de udgifter, som selskabet har afholdt dels til klagerens rejser til messer, dels til erhvervelse af ejerlejlighed på [adresse1], [by2], er afholdt i selskabets erhvervsmæssige interesse.
De afholdte udgifter til klagerens rejser til messer og til ejerlejligheden falder ind under driftsomkostningsbegrebet. Afholdelsen af disse udgifter har været relevante og nødvendige i forhold til [virksomhed1], Ltd., Cyperns drift. Ved vurderingen af, om der er tale om driftsomkostninger, bør der henses til, at klageren ikke er eneejer af selskabet. Selskabets formue er ejet i fællesskab af de 5 IP-personer. Det har derfor formodningen mod sig, at selskabet skulle have afholdt udgifter for klageren, som ikke var af erhvervsmæssig karakter. Udgifterne har en kvalificeret tilknytning til virksomhedens drift og dermed til driftsindtægterne. Henset hertil er disse fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Det gøres som følge heraf gældende, at klageren ikke skal beskattes af en maskeret udlodning, jf. ligningslovens § 16 A, ligesom klageren ikke skal forhøjes med de afholdte udgifter som et arbejdsvederlag.
[virksomhed2] ApS
Det er en forudsætning for at beskatte klageren af maskeret udlodning, jf. ligningslovens § 16 A, at udgifterne ikke er afholdt i [virksomhed2] ApS' erhvervsmæssige interesse, og at disse udelukkende eller i det væsentligste er tilgodeset i klagerens personlige interesse. Det gøres i den forbindelse gældende, at udgifter til ejendommen [adresse1][by2], er afholdt i [virksomhed2] ApS' erhvervsmæssige interesse.
Den pågældende ejendom blev erhvervet med henblik på at generere en indkomst i [virksomhed2] ApS.
Det bestrides i den forbindelse, at klageren har opnået en økonomisk fordel i kraft i sin aktionærinteresse i [virksomhed2] ApS, hvorfor betingelserne for at beskatte ham af en maskeret udlodning, jf. ligningslovens § 16 A, ikke er opfyldt.
Ejendomsværdiskat af lejligheden beliggende [adresse1], [by2]
Det gøres gældende, at klageren ikke skal betale ejendomsværdiskat af boligværdien af ejendommen beliggende [adresse1], [by2].”
Der er desuden indsendt supplerende indlæg af 18. september 2020.
Landsskatterettens afgørelse
Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer, medregnes som udgangspunkt til den skattepligtige indkomst som udbytte af aktier. Det fremgår af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1.
Deklareret udbytte
Klageren har modtaget 25.200 euro i udbytte fra selskabet.
Beløbet på omregnet 187.740 kr. (25.200 euro a kurs 7,45) beskattes som aktieindkomst efter personskattelovens § 4a, stk. 1, nr. 1, når selskabet er fuldt skattepligtigt til Danmark.
Den fulde skattepligt for selskaber, som ikke er registreret her i landet, følger af selskabsskattelovens § 1, stk. 6, som frem til vedtagelsen af lov nr. 1254 af 18. december 2012, havde følgende ordlyd:
”Selskaber og foreninger m.v. omfattet af stk. 1, nr. 2-6, anses for hjemmehørende her i landet, hvis ledelsen har sæde her i landet. Dette gælder, uanset hvor selskabet eller foreningen m.v. eventuelt er indregistreret. (...).”
Landsskatteretten har ved samtidig afgørelse vedrørende selskabet for 2006 – 2010 anset selskabet for at have ledelsens sæde her i Danmark, hvorefter selskabet er fuldt skattepligtig til Danmark efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, jf. stk. 6.
Udbyttet fra selskabet på 187.740 kr. beskattes herefter som aktieindkomst med fradrag af allerede selvangivet aktieindkomst på 120.000 kr., svarende til en forhøjelse på 67.740 kr.
Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse på dette punkt.
Godskrivning af mellemregningskontoen
Klageren har fået godskrevet rejseudgifter for i alt 2.565 euro på sin mellemregningskonto med selskabet. Klageren har ikke dokumenteret, at udgifterne har en sådan forbindelse til erhvervelsen, vedligeholdelsen eller sikringen af den skattepligtige indkomst i selskabet, at udgifterne har karakter af fradragsberettigede driftsudgifter, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, idet selskabet i 2011 ikke har anden indkomst end renter.
Beløbet anses som vederlag for klagerens arbejde for selskabet i overensstemmelse med SKATs afgørelse.
Beløbet på omregnet 19.116 kr. (2.566 euro a kurs 7,45) beskattes som personlig indkomst, jf. personskattelovens § 3.
Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse på dette punkt.
Tab på udlån i selskabet
Selskabet har fratrukket et tab på 40.474 euro, som er opstået ved selskabets køb af lejligheden beliggende [adresse1][by2] og efterfølgende salg af lejligheden til klageren via det til formålet oprettede selskab [virksomhed2] ApS. Køb og salg er alene begrundet i klagerens private behov for en bolig i forbindelse med klagerens skilsmisse og er alene sket i kraft af klagerens status som aktionær. Der er dermed tale om maskeret udbytte.
Det følger af praksis at udbytte som udgangspunkt fordeles mellem aktionærer forholdsmæssigt i forhold til ejerandele, jf. Østre Landsret dom af 24. juni 2008, offentliggjort som SKM2008.619.ØLR.Der er ikke i selskabet aftalt en anden fordeling af udbyttet, hvorfor 42/100 af beløbet på omregnet 301.531 kr. (40.474 euro x 7,45), svarende til 126.643 kr. henføres til beskatning hos klageren og beskattes som aktieindkomst, jf. personskattelovens § 4a, stk. 1, nr. 2.
Da udgiften må anses for afholdt i klagerens interesse, anses den anden forholdsmæssige andel af udgiften på 58/100 svarende til 174.888 kr. for tilgået klageren som en skattepligtig gave fra de øvrige aktionærer, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c, og beskattes som personlig indkomst, jf. personskattelovens § 4.
Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse på dette punkt.
Ejendomsværdiskat
Der betales ejendomsværdiskat af boligværdien af egen ejendom omfattet af ejendomsværdiskattelovens § 4, når ejendommen ikke har været udlejet. Det følger af ejendomsværdiskattelovens § 1, stk. 1.
Da klageren ifølge Tingslysningsretten har ejet lejligheden beliggende [adresse1][by2], siden 1. januar 2011, og da lejligheden er omfattet af ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 1, skal klageren betale ejendomsværdiskat.
Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse på dette punkt.
[virksomhed2] ApS
Fra selskabets klientkonto hos advokaten er der den 19. marts 2010 overført 80.000 kr. til [virksomhed2] ApS’ klientkonto hos samme advokat, som efter fradrag af salær på 5.000 kr. er overført til [virksomhed2] ApS’s bankkonto hos [finans1] den 22. april 2010.
Oprettelsen af det af klageren helejede selskab [virksomhed2] ApS skete udelukkende på klagerens foranledning og i klagerens interesse. Det forhold, at klageren anvendte selskabets midler til et for selskabet uvedkommende formål, udgør maskeret udbytte. Beskatningstidspunktet anses at være på tidspunktet for hævningen i selskabet i 2010. Beløbet skal derfor medregnes i den skattepligtige indkomst i 2010.
Landsskatteretten nedsætter SKATs afgørelse med 75.000 kr. vedrørende dette punkt.