Kendelse af 11-05-2016 - indlagt i TaxCons database den 06-08-2016

Klagepunkt

SKATs afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

2003 – 2009

Ekstraordinær genoptagelse

Nej

Ja

Nej

2010

Fradrag for underholdsbidrag

0

414

0

2011

Fradrag for underholdsbidrag

2.034

2.035

2.034

2012

Fradrag for underholdsbidrag

6.691

8.347

6.691

2013

Fradrag for underholdsbidrag

8.846

9.709

8.846

Faktiske oplysninger

SKAT har på vegne af fordringshaver, kommunen/Udbetaling Danmark, inddrevet tilgodehavendet hos klageren for bl.a. udlæg for børnebidrag.

SKAT inddriver alt offentlig gæld og tilgodehavender og videresender herefter de inddrevne beløb til fordringshaver. Herefter er det fordringshaver der afskriver beløbene på tilgodehavendet og indberetter fradrag for bl.a. børnebidrag.

Klageren har henvendt sig til SKAT 28. februar 2014, hvor der blev anmodet om genoptagelse for 2003 – 2013 med anmodning om godkendelse af yderligere fradrag for børnebidrag end de der fremgik af årsopgørelserne.

Klageren har hvert år modtaget årsopgørelse med de indkomster og fradrag, som SKAT er bekendt med, jf. skattekontrollovens § 4, stk. 5. På årsopgørelserne er ligeledes gjort opmærksom på, at rubrik 56 vedrører oplyste beløb til underholdsbidrag/børnebidrag i henhold til kommunal betalingsordning.

Det er oplyst, at klageren ikke har været inde på TastSelv før december 2013, idet han ikke er IT-kyndig.

SKAT har ikke tidligere behandlet klagerens selvangivelser og årsopgørelser for 2003 og senere med hensyn til fradrag for børnebidrag.

SKATs afgørelse

SKAT har givet afslag på ekstraordinær genoptagelse for indkomstårene 2003 – 2009. SKAT har endvidere ikke godkendt yderligere fradrag for underholdsbidrag for indkomstårene 2010 – 2013.

SKAT har som begrundelse anført:

”SKAT som opkrævnings myndighed foretager, på vegne af fordringshaver, lønindeholdelse og evt. modregning i overskydende skatter. De beløb der på den måde kommer ind, videresendes til fordringshaveren, i dette tilfælde den kommune, der har kravet.

Det er kommunen som fordringshaver, der fordeler og indberetter det beløb der modtages fra SKAT.

Hvis I er uenige i fordelingen og de indberetninger der er foretaget fra [by1] kommune, skal I rette henvendelse dertil.

Det er ikke SKAT, der indberetter de beløb der kan fratrækkes i børnebidrag. Der er således heller ikke tale om at SKAT kan begå fejl i forbindelse med indberetningen. SKAT kan ikke ændre i de indberetninger der er foretaget af kommunen.

Der henvises til afsnittet nedenfor om myndighedsfejl.

Det er stadig SKATs opfattelse, at der ikke er begået myndighedsfejl, idet SKAT ikke på noget tidligere tidspunkt, har taget konkret stilling til skatteansættelsen.

Det er SKATs opfattelse, at der ikke er grundlag for ekstraordinær genoptagelse.

Med ovennævnte begrundelse og med henvisning til afsnittet om regler og begrundelse nedenfor, træffes der afgørelse i overensstemmelse med forslaget.

Sagens oplysninger:

Du har henvendt dig til SKAT den 28. februar 2014 og anmodet om genoptagelse vedr. 2003-2013. Du oplyser, at du har konstateret, at du ikke har fået fradrag for børnebidrag, uanset, at indbetalingen i alle årene er sket ved SKATs mellemkomst — enten gennem lønindeholdelse eller via modregning i overskydende skatter.

Du mener, at uanset forældelsesregler, så har SKAT udvist passivitet ved ikke at lægge de oplysninger til grund, som SKAT allerede lå inde med. Du har vedlagt dokumentation for fradraget i form af udskrifter fra Udbetaling Danmark og SKAT m.v.

Regler og begrundelse:

Anmodning om genoptagelse af tidligere års skatteansættelse skal fremsættes overfor skattemyndigheden inden 1. maj i det 4. år efter indkomstårets udløb, Når forholdene i særlig grad taler derfor, kan der gives tilladelse til ekstraordinær genoptagelse efter udløbet af denne frist. Der henvises til skatteforvaltningslovens § 26 og 27. Ifølge § 27 stk. 2 skal anmodningen om ekstraordinær genoptagelse som udgangspunkt fremsættes inden 6 måneder efter du er blevet bekendt med det forhold, der kan begrunde genoptagelse.

Bortset fra de i § 27 konkret nævnte tilfælde, kan der gives tilladelse til ekstraordinær genoptagelse efter stk. 1 nr. 8 når der foreligger helt ekstraordinære forhold, der gør det urimeligt at opretholde ansættelsen.

Anmodningen om genoptagelse for 2010 til 2013 imødekommes da denne er indsendt indenfor fristen i skatteforvaltningslovens § 26. Genoptagelsen medfører dog ingen ændringer af dine skatteansættelser.

Der godkendes ikke yderligere fradrag, idet du har fået fradrag i overensstemmelse med de indberetninger der er foretaget til SKAT.

Du kan se indberetningerne via SKATs hjemmeside — TastSelv under skatteoplysninger for de enkelte år.

Du skal være opmærksom på, at indberetningen indeholder både fradragsberettigede beløb og beløb uden fradragsret.

Der er nu indberettet fradragsberettigede beløb vedr. 2013. På din årsopgørelse for 2013 er der et fradrag på 8.846 kr. Dette er i overensstemmelse med den foretagne indberetning.

Fra og med 2013 skal der indberettes oplysninger om modtageren hvis der betales mere end der er indberettet.”

Klagerens opfattelse

Repræsentanten har på klagerens vegne nedlagt påstand om ekstraordinær genoptagelse for 2003 – 2009, samt godkendelse af yderligere underholdsbidrag for 2010 – 2013.

Repræsentanten har til støtte herfor anført:

”SKAT har ved skrivelse af 3. juni 2014, modtaget 5. juni 2014, afvist at genoptage skatteansættelsen for årene 2003 til 2013.

Sagen omhandler fradrag for underholdsbidrag, hvor betalingen gennem årene er sket via lønindeholdelse hhv. modregning i overskydende skatter.

Problemstillingen er at SKAT’s inddrevne beløb ikke er videreført til fradrag på de respektive årsopgørelser, uagtet at SKAT selv har ligget inde med oplysningerne og samtidig tillige, at SKAT har foretaget aktiv sagsbehandling uden at sikre, at de faktisk betalte bidrag er kommet til fradrag på årsopgørelsen.

Der vedlægges oversigt angående påkrav, indbetalinger og faktiske fradrag på årsopgørelserne. Oversigten er udarbejdet på baggrund af materiale tilsendt fra hhv. SKAT og Udbetaling Danmark.

Der vedlægges tillige indsigelse over den foreslåede afgørelse fra SKAT. Indsigelsen ses ikke på nogen måde at imødekomme synspunktet om, at SKAT skal genoptage skatteansættelserne ekstraordinært, da der er tale om passivitet fra myndighedens side, når relevante informationer ikke lægges til grund for en afgørelse (læs skatteansættelse).

SKAT’s opfattelse af at der ikke er begået myndighedsfejl, er vi ikke enige i. Det er således vores opfattelse at SKAT ikke kan frasige sig ansvaret, for at anvende tilstedeværende information, når de træffer afgørelser. Samtidig er det opfattelsen at der ved en skatteansættelse er tale om en afgørelse, ligesom der er tale om sagsbehandling, når SKAT forholder sig til lønindeholdelse og modregninger. Herudover mener vi ikke, at SKATs henvisning til manglende sammenhæng mellem myndighedens opgaver med inddrivelse og skatteansættelse, legitimerer at der kan bortses fra de data der foreligger, når skatteansættelsen foretages.

Endelig må det afvises, at SKAT ikke kan foretage ændringer i de indberetninger, der fremkommer som tredjepartsindberetninger (her fra kommunen). SKAT kan/skal som ligningsmyndighed foretage korrekte skatteansættelser og det kan også indebære korrektioner af information fra tredjepart.

Til sagens yderligere oplysning skal det bemærkes, at der først i december måned 2013 er bestilt TastSelv kode til SKAT’s hjemmeside. Der er heller ikke anvendt NemId tidligere. Sagen er at [person1] ikke er digitalt orienteret og derfor ikke har været klar over - og derfor ikke forholdt sig aktivt til - den digitale kommunikation, der er foregået mellem SKAT og hans TastSelv-løsning. Ikke før december 2013. Der er med andre ord, og i generelle vendinger, tale om en borger der fremstår “digitalt udsat” ift. den offentlige digitalisering!

Repræsentanten er den 12. februar 2016 kommet med følgende bemærkninger:

”Skatteministeriet har på sin hjemmeside, d. 5. januar 2006, beskrevet baggrunden for samlingen af skatte- og inddrivelsesopgaven i SKAT. (vedlagt)

Af artiklen kan det udledes at SKAT er etableret som en enhedsforvaltning, altså en myndighed, og tillige hvilke muligheder dette indebærer i forhold til myndighedens arbejde indenfor det samlede opgavefelt.

Ministeriets beskrivelse af organiseringen og opgavefeltet for SKAT, ses at underbygge synspunktet om at alle SKAT´s opgaver løses indenfor enhedsforvaltningen – altså indenfor samme myndighed.

Er Inddrivelsen så omfattet af enhedsforvaltningen?

Citat:

Skatteministeriets sagsområde omfatter enkelte emner, der ikke har med beskatning i bredeste forstand at gøre. De fleste af disse sager administreres alligevel af enhedsforvaltningen. Det gælder f.eks. inddrivelsesområdet for så vidt angår inddrivelse af andre offentlige krav end skattekrav…”

Såvel opgaverne med skatteansættelse, skatteligning og inddrivelse af restancer er således omfattet af enhedsforvaltningen.

Er der barrierer for at arbejde på tværs i enhedsforvaltningen?

Citat:

4.1. SKAT som enhedsforvaltning

Den nye told- og skatteforvaltning, SKAT, etableres efter svensk inspiration som en enhedsforvaltning. Det betyder, at forvaltningen fremover alene består af én formel myndighed - i modsætning til den hidtidige struktur, hvor der var flere hundrede formelle myndigheder, herunder kommunale ligningscentre, øvrige kommuner der ikke indgik i et ligningscenter, ToldSkats otte områder samt Told- og Skattestyrelsen.

Etableringen af en enhedsforvaltning indebærer, at begrebet 'stedlig kompetence' forsvinder. Stedlig kompetence udtrykker det forhold, at en given myndighed på et givet sagsområde formelt kun har kompetence inden for et afgrænset geografisk område, for eksempel en kommune.

Enhedsforvaltningen vil således allerede på kort sigt kunne få betydelige konsekvenser for den konkrete organisering - såvel eksternt for borgere og virksomheder som internt for arbejdsdelingen. Det skyldes, at der ikke længere er de samme formelle barrierer for en hensigtsmæssig tilrettelæggelse af den enkelte opgave….”

På baggrund af Skatteministeriets beskrivelse af organisering, og formålet hermed, gøres det gældende at SKAT i bred forstand skal agere som en myndighed, hvorved borgerne må forvente, at afgørelser træffes med udgangspunkt i de informationer myndigheden er bekendt med.

Netop det faktum at der ikke er formelle barrierer for en hensigtsmæssig tilrettelæggelse af opgaverne, understreger at SKAT, i sin opgaveløsning, må forudsættes at inddrage den til rådighed værende viden/information, når der træffes afgørelser (her: fx foretages skatteansættelser).

Det faktum at skatteansættelsen og kontrollen heraf, foregår andetsteds end der hvor inddrivelsen sker, kan ikke fritage SKAT for ansvar ift. at tilrettelægge sit arbejde, så konkret viden ikke lægges til grund ved afgørelserne.

I dette tilfælde, hvor det konstateres at SKAT ikke har lagt alle informationer og viden til grund ved skatteansættelserne, bør anerkendes at SKAT har begået myndighedsfejl og at derfor ekstraordinært bør genoptage skatteansættelserne, jf. anmodningen herom.

Det skal særligt bemærkes, at alle informationer angående grundlaget for genoptagelse, er fremsendt til [person1], efter anmodning om aktindsigt hos SKAT (som altså lå inde med fornøden viden).

Det skal også bemærkes at [person1] ikke har viden om og kompetencer ift. at anvende offentlige datatjenester, herunder Tast – Selv løsningen hos SKAT. Han har derfor ikke, før 2014 hvor økonomirådgivningen hjalp ham, været bekendt med indholdet af hans skatteansættelser for de omhandlede indkomstår.

Vi er opmærksomme på at ukendskab til skatteregler, som anført i forslag til afgørelsen/sagsfrem-stillingen, ikke giver grundlag for dispensation ift. Skatteforvaltningslovens §27. I denne sag omhandler det dog ikke ukendskab til skatteregler, men derimod en forventning om at myndighederne agerer med den viden de ligger inde med, når de træffer afgørelser.

Herudover skal det bemærkes at vi er enige i, at der er dele at de inddrevne beløb, som ikke er fradragsberettiget. I den forbindelse gøres det dels gældende at den del af inddrevne beløb som ikke omhandler børnebidrag er relativt lille og endvidere at SKAT har alle oplysninger til opgørelse af de korrekte fradrag. Alle informationer vi har lagt til grund, er indhentet efter aktindsigt hos SKAT selv.

Det gøres således gældende at SKAT skal anerkende, at der gives fradrag for de fradragsberettigede dele af den inddrivelse, som SKAT har foretaget, og som SKAT derfor burde anvende i forbindelse med afgørelserne vedrørende de ordinære skatteansættelser, eller som minimum i forbindelse med en efterfølgende skattekontrol/skatteligning.

Endelig skal det bemærkes, at hverken SKAT eller Skatteankestyrelsen, forholder sig til hvorvidt SKAT skal foretage sine afgørelser under iagttagelse af den grundlæggende regel om officialmaksimen, dvs. at myndigheden skal oplyse sagen i fornødent omfang, før der træffes afgørelse.”

Landsskatterettens afgørelse

2003 – 2009

I henhold til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, der kan findes på www.retsinfo.dk, skal en skattepligtig, der ønsker at få ændret sin skatteansættelse, senest den 1. maj i det 4. år efter indkomstårets udløb fremlægge nye oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen.

Klageren har den 28. februar 2014, anmodet om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomstårene 2003 – 2009. Anmodningen er således ikke fremsendt indenfor den ordinære frist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Ingen af betingelserne for ekstraordinær genoptagelse jf. § 27, stk. 1, nr. 1-7 er opfyldt. Ifølge § 27, stk. 1, nr. 8, kan ansættelser genoptages ekstraordinært, når der foreligger særlige omstændigheder.

Det må afvises, at SKAT har begået myndighedsfejl. Det er den enkelte borgers eget ansvar at selvangive på en fyldestgørende måde, jf. skattekontrollovens § 1. SKAT har ikke behandlet eller korrigeret i klagerens årsopgørelser med hensyn til fradrag for børnebidrag, men blot inddrevet gæld til det offentlige. Selve fordelingen af de inddrevne beløb er ikke behandlet af SKAT.

Landsskatteretten anser det herefter for glemte fradrag, som efter fast praksis ikke er en særlig omstændighed, der giver adgang til ekstraordinær genoptagelse, jf. SKM2014.332.VLR, der kan ses på www.skat.dk.

Efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., er det ligeledes en forudsætning for ekstraordinær genoptagelse, at genoptagelsesanmodningen er fremsat senest 6-måneder efter, at klager er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i skatteforvaltningslovens § 26, hvilket grundlæggende fortolkes snævert og indskrænkende.

Det følger af retspraksis, at kundskabstidspunktet skal anses som tidspunktet, hvor årsopgørelsen modtages, og i hvert fald senest på det tidspunkt, hvor årsopgørelsen er endelig og tilgængelige i skattemappen, jf. f.eks. SKM2013.124.VLR (www.skat.dk).

Årsopgørelserne for 2003 – 2009 har klageren modtaget før 2011. 6 måneders-fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, er således heller ikke overholdt.

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 5. pkt., at der kan dispenseres fra 6-måneders fristen, hvis særlige omstændigheder taler derfor. Dispensationsbestemmelsen fortolkes særdeles restriktivt i praksis. Ukendskab til skatteregler giver efter fast praksis ikke grundlag for dispensation.

Landsskatteretten finder ikke, at der i den konkrete sag foreligger sådanne særlige omstændigheder, der kan begrunde en dispensation for reaktionsfristen på 6 måneder i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

Landsskatteretten stadfæster herefter SKATs afgørelse.

2010 – 2013

En skattepligtig, der ønsker at få ændret sin ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat, skal senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen.

Det fremlagte vedrørende indbetalingerne dokumenterer ikke, hvorledes de indbetalte beløb er blevet fordelt på gælden, der ligeledes anses at vedrøre andre ting end børnebidrag herunder også renter. Ligeledes er der ifølge ligningslovens § 11, stk. 2, kun fradrag for den del af bidraget, der overstiger et beløb svarende til det tillæg, der er fastsat i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, § 4, stk. 5.

Der er således ikke fremlagt dokumentation, der kan begrunde en ændring i skatteansættelsen.

Landsskatteretten stadfæster herefter SKATs afgørelse.