Kendelse af 02-07-2020 - indlagt i TaxCons database den 03-10-2020

Faktiske oplysninger

Klageren er hovedaktionær og direktør i [virksomhed1] ApS med CVR-nr. [...1]. Selskabet blev startet den 20. maj 2000 og beskæftiger sig med handel af cykler, sportsartikler og lystbåde. Anpartskapitalen er i selskabet henholdsvis den 30. september 2010 og 30. september 2011 på 125.000 kr.

Selskabet har en samarbejdsaftale med [virksomhed2] A/S, der indebærer, at [virksomhed2] A/S er lagerførende og forestår al håndtering og fakturering. [virksomhed1] ApS har hverken varekøb eller varesalg, men alene lønninger og kapacitetsomkostninger. Årsomsætningen i [virksomhed1] ApS består af 12 provisionsafregninger fra [virksomhed2] A/S.

Selskabet har 3 ansatte, herunder klageren som hovedanpartshaver og dennes hustru [person1], der er ungarsk statsborger, og som udfører kontorarbejde, samt en salgsmedarbejder.

Af CVR-registret ses selskabets årsrapporter for 2010 og 2011, idet selskabet har regnskabsperiode fra 1. oktober til 30. september.

SKAT har i sommeren 2012 indkaldt selskabets regnskabsmaterialer med henblik på en gennemgang af moms- og skattemæssige forhold.

Klageren har i nogle år selv varetaget den daglige bogføring i selskabet. Regnskabsmaterialet blev på daværende tidspunkt indsendt af klageren selv til SKAT.

Der er fremlagt bilagsspecifikation af 14. maj 2013 over regnskabsårene 2009, 2010 og 2011 indsendt af tidligere revisor [person2] til SKAT.

Repræsentanten har fremlagt udarbejdet specifikation af privatforbrug for årene 2009 – 2012.

Repræsentanten har fremsendt en af SKAT i 2013 udarbejdet oversigt over de bilag, som SKAT i forbindelse med deres gennemgang af regnskabsmaterialet har haft bemærkninger eller korrektioner til, benævnt ”regnearket”.

SKAT har fremsendt afslutningsark og kontokort for regnskabsåret 2010 på i alt 39 sider for selskabet, som er dateret den 15. august 2012. Det ses af regnskabsmaterialet for 2010, at der er foretaget efterposteringer (Eft.p), hvoraf nettoomsætningen udgør 3.511.867 kr.

SKAT oplyser vedrørende selskabet, at det i oktober 2013 blev aftalt, at revisor [person2] skulle komme med et udspil til, hvordan sagen kunne sluttes, herunder sammenholdt med SKATs udarbejdede regneark. Udspillet blev sendt til SKAT i brev af 16. januar 2014, hvor det konstateres, at selskabets bogholderi indeholder væsentlige fejl i bogføringen, og at dokumentationen er mangelfuld, og regnskabsmaterialet reelt burde være tilsidesat.

SKAT oplyser, at de har taget udgangspunkt i revisors udspil i brev af 16. januar 2014 i forhold til den talmæssige opgørelse, der fremkommer i deres forslag.

SKAT har i 2 separate skrivelser begge dateret 10. juli 2014 sendt forslag til ændring af selskabets skattepligtige indkomst for henholdsvis indkomståret 2010 og 2011. I indkomståret 2010 blev den skattepligtige indkomst nedsat med 46.840 kr., og i indkomståret 2011 blev den skattepligtige indkomst nedsat med 2.281 kr. Dette var en følge af, at SKAT ikke anså udgifter til vareprøver/beklædning, private udgifter (heriblandt andet udgift på 79.562 kr. for klagerens 40 års fødselsdag i 2011 samt køb af mødebord på 31.800 kr. inkl. moms), udokumenterede udgifter, indkøb af madvarer m.m. til showroom, rejseudgifter til Ungarn, rejseudgifter til [England] og udgifter fra 2008 som fradragsberettigede driftsudgifter, men som yderligere fradragsberettigede lønudgifter. Hertil kom en skirejse til [Østrig], hvor de afholdte udgifter ikke ansås som en fradragsberettiget driftsudgift, men en repræsentationsudgift med begrænset fradragsret.

SKAT har oplyst, at de ikke modtog bemærkninger fra selskabet til de fremsendte forslag.

SKAT har derfor sendt nye årsopgørelser ud dateret den 4. september 2014 og 18. september 2014 for henholdsvis indkomståret 2010 og 2011, hvori der er indarbejdet en afgørelse, der følger forslaget.

Selskabet har ikke påklaget årsopgørelserne for 2010 og 2011.

Repræsentanten har fremlagt brev fra SKAT af 31. august 2011 om kontrol af indkomståret 2009, Skatteministeriets udtalelse fra 1978 vedrørende henholdsvis ”Aktionærbeskatning – udlodning til hovedaktionær” og ”Aktionærbeskatning – ufyldestgørende regnskab”.

Der er yderligere fremlagt opgørelse af skattepligtig indkomst for selskabet for indkomståret 2010 og 2011.

Der er på kontormøde fremlagt uddrag af interne årsrapporter for selskabet for årene 2012 – 2017.

Repræsentanten har i brev af 2. september 2019 fremsendt bilag, som alle vedrører regnskabsåret 2010 fra 1. oktober 2009 til 30. september 2010:

Udgifter til vareprøver/beklædning på 29.079 kr. for 2010 og på 22.451 kr. for 2011:

Gældende for både 2010 og 2011 vedrørende selskabet har SKAT oplyst, at de indkøbte beklædningsgenstande ikke er med firmalogo og ikke adskiller sig fra almindelig beklædning.

Gældende for 2011 er det endvidere oplyst, at beklædningsgenstandene er til voksne og børn samt andre varer fra butikker rundt om i Danmark og i udlandet. Eksempler herpå er [person3] damejakke fra magasin, juniortøj, herreskindsjakke, poloshirts, fodboldmål, sommertøj, solbriller, cykelhjelm og støvler i str. 31.

Der er ikke fremlagt yderligere dokumentation fra klageren.

Private udgifter på 275.826 kr. for 2010 og på 314.597 kr. for 2011:

Gældende for 2010 har SKAT oplyst, at selskabet har afholdt en række udgifter til blandt andet restaurant, rejse, tøj, reparation af hårde hvidevarer, sengetøj, vin, bøder, blomster og drikkevarer.

Det ses af regnskabsmaterialet vedrørende 2010 for selskabet fremlagt af SKAT, at der den 30. september 2010 under ”kontokort 4480 vedligeholdelse af inventar” med bilag 343 er ”tilbageført da oktober” 25.440 kr. ekskl. moms, og som inkl. moms udgør 31.800 kr. Saldoen på kontokort 4480 er herefter på 5.214,20 kr.

Gældende for 2011 har SKAT oplyst, at selskabet har afholdt en række udgifter til blandt andet vin, bord, bøder, taxa, klagerens 40-års fødselsdag, mødebord, blomster samt drikkevarer, herunder køb i Tyskland. SKAT har behandlet udgiften til Onobord og 8 konferencestole (mødebordet) i selskabets afgørelse af 4. september 2014 vedrørende den skattepligtige indkomst for 2011.

SKAT foretog besigtigelse i virksomhedens showroom i [by1] i august 2012, idet der i bilag 388 for indkomståret 2011 er fratrukket en udgift på 31.800 kr. vedrørende køb den 7. oktober 2010 af Onobord og 8 konferencestole (mødebord). Ifølge SKATs besigtigelse var det et andet mindre bord, der stod i lokalet. SKAT foretog også uanmeldt besigtigelse i oktober 2013, hvor Onobordet befandt sig på et lager i [by2] sammen med 2 stole.

Gældende for både 2010 og 2011 har SKAT oplyst, at det ikke fremgår af bilagene, at udgifterne er afholdt i anledning af konkrete erhvervsmæssige begivenheder eller møder med kunder/virksomheder.

Der er ikke fremlagt yderligere dokumentation fra klageren.

Udokumenterede udgifter på 77.877 kr. for 2010 og på 91.237 kr. for 2011:

Gældende for både 2010 og 2011 har SKAT oplyst, at selskabet har fratrukket en række udgifter, som ikke er dokumenteret, idet det er i form af et ”blåt bilag”, hvor klageren har kvitteret for modtagelsen af beløbet.

Der er ikke fremlagt yderligere dokumentation fra klageren.

Indkøb af madvarer til showroom på 2.700 kr. for 2010 og på 3.076 kr. for 2011:

For både 2010 og 2011 for selskabet har SKAT oplyst, at bilag i relation til indkøb af madvarer kun i sjældne tilfælde er påført oplysninger om erhvervsmæssig anledning, herunder hvilke personer der har deltaget.

Gældende for 2011 er det endvidere oplyst, at bilagene blandt andet er diverse indkøb over en periode i form af mælk, rengøring, brød, kød, shampoo, te, tandpasta, kaffemaskine, øl, husholdningspapir og madvarer.

Der er ikke fremlagt yderligere dokumentation fra klageren.

Rejser til Ungarn på 5.286 kr. for 2010 og på 45.158 kr. for 2011:

Gældende for både 2010 og 2011 har SKAT oplyst, at selskabet har fratrukket udgifter til rejser til Ungarn i form af brændstof, flybilletter og opholdsudgifter. Der foreligger ikke dokumentation for, at disse aktiviteter er erhvervsmæssige, og i enkelte tilfælde mangler selve flybilletten.

Det fremgår, at den tidligere revisor [person2] i sit udspil i brev af 16. januar 2014 har tilkendegivet, at disse poster kan kategoriseres som ikke-erhvervsmæssige.

Der er ikke fremlagt yderligere dokumentation fra klageren.

Inspirationsrejse [England] på 58.802 kr. (kun for indkomståret 2011):

For selskabet har SKAT oplyst, at rejsen omhandler perioden den 28. april 2011 til den 2. maj 2011 for klageren og dennes hustru [person1]. Rejsen vedrører transfer udgifter, indkøb af beklædning, it-udstyr, kosmetik, restaurantbesøg, udefinerbare varer, hotelophold og flyudgifter.

Rejsen er foretaget med henblik på at opdage nye brands og iagttage trends, da det ikke kan ske i Danmark. Det er konstateret, at det ikke er udelukket, at en del af turen kun i nogen grad har haft erhvervsmæssig islæt.

Det er ikke dokumenteret, hvem der er mødtes med eller eventuelle besøgsrapporter.

Der er ikke fremlagt yderligere dokumentation fra klageren.

Bilag fra 2008 på 29.081 kr. fratrukket i indkomståret 2011:

SKAT har oplyst, at udgifterne (5 bilag) fra 2008 er bogført i selskabet den 15. oktober 2011. Udgifterne er blandt andet køb af madvarer, køb hos Sesame.nu, køb i en drageshop, restaurationsbesøg, morgenbrød, drinks, brændstof og taxa.

Der foreligger ikke dokumentation for, at det er private udlæg.

Der er ikke fremlagt yderligere dokumentation fra klageren.

SKATs afgørelse

Indkomståret 2010

SKAT har anset selskabets afholdelse af udgifter til vareprøver/beklædning på 29.029 kr., private udgifter på 275.826 kr., udokumenterede udgifter (blå bilag) på 77.877 kr., indkøb af madvarer til showroom på 2.700 kr. og rejser til Ungarn på 5.286 kr. som yderligere løn for klageren på i alt 390.738 kr.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”1. Vareprøver

(...)

1.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Det er SKATs opfattelse, at [virksomhed1] ApS i stort omfang har betalt for indkøb af privat beklædning til både dig, og din ægtefælle og dine børn, idet selskabet har indkøbt en del mærkevarebeklædning, der ikke kan anses at have karakter af at være sportstøj.

Indkøbt tøj er bogført på en række konti.

Det er SKATs opfattelse, at du ikke har løftet bevisbyrden for, at der ved køb af, hvad der betegnes som vareprøver og anden beklædning, er tale om fradragsberettigede driftsomkostninger for selskabet.

Uanset om modtaget beklædning betegnes som vareprøver, beklædning ønsket og betalt af arbejdsgiver (personalegoder) eller private indkøb, skal du if. ligningslovens§ 16, stk. 1, jf. stk. 3 beskat­ tes af værdien.

Det sker bl.a. fordi de beklædningsgenstande, som du har fået fra selskabet, for 2011 overstiger grundbeløbet i ligningslovens§ 16, stk., 3, 6. punktum.

Derfor er du skattepligtig af selskabets udgifter til vareprøver og anden beklædning, som selskabet har udleveret til dig.

SKAT følger revisors principper til talmæssig opgørelse. Det indebærer, at der ikke sker korrektion for periodeforskydning mellem selskabets indkomstår 2010 og 2011.

SKAT forhøjer din indkomst med 29.049 kr.

2. Selskabets betaling af dine private udgifter

(...)

2.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Det er SKATs opfattelse, at der i stort omfang mangler dokumentation for, at de udgifter som [virksomhed1] ApS har afholdt, er erhvervsmæssige udgifter, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Det er endvidere SKATs opfattelse, at selskabet i stort omfang har afholdt dine private udgifter. Efter SKATs vurdering er der på dette område i mange tilfælde tale om en sammenblanding af din og selskabets økonomi.

Selskabet har efter vores vurdering afholdt betydelige udgifter til din beklædning, rejser, privat indbogenstande, fornøjelser m.v.

SKAT har på bilag 1 sammentalt de bilag, som SKAT vurderer at vedrøre dine private udgifter og dermed ikke vedrøre driften af [virksomhed1] ApS. Det angivne beløb er 275.826 inklusive moms.

Selskabets betaling af dine private udgifter anses for at være yderligere løn til dig. Løn er skattepligtig i medfør af ligningslovens § 16, stk. 1, jf. statsskattelovens § 4, litra c. Værdiansættelsen sker if. ligningslovens § 16, stk. 3.

Selskabets betaling af golfkontingent kan ikke anses for at være i overvejende grad stillet til rådighed af hensyn til dit arbejde. Selskabets betaling er ikke omfattet af bagatelgrænsen i ligningslovens § 16, stk. 3.

SKAT forhøjer din indkomst med 275.826 kr.

3. Udokumenterede udgifter(blå bilag)

(...)

3.4 SKATs bemærkninger og begrundelse

[virksomhed1] ApS har fratrukket en række udgifter, som ikke er dokumenteret, idet "dokumentationen" typisk er et blåt bilag, hvor du har kvitteret for modtagelse af beløbet.

Der er altså hverken tale om eksterne bilag eller lignende, som kan vise, at du har modtaget pengene til betaling af erhvervsmæssige udgifter.

Vi anser selskabets betaling af de udokumenterede udgifter 77.877 kr. for at være yderligere løn til dig. Løn er skattepligtig i medfør af ligningslovens § 16, stk. 1, jf. statsskattelovens § 4, litra c.

Værdiansættelsen sker if. ligningslovens § 16, stk. 3.

SKAT følger delvist revisors principper til talmæssig opgørelse. Det indebærer, at der ikke sker korrektion for periodeforskydning mellem selskabets indkomstår og kalenderåret 2010 og 2011.

SKAT forhøjer din indkomst med 77.877 kr.

4. Indkøb af (mad)varer til showroom

(...)

4.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Selskabet fratrækker ofte udgifter til indkøb af madvarer fra slagter i [by1], f.eks. frostvarer og pålægspakker, samt brød og morgenbrød fra diverse bagerier. Det er oplyst, at der er tale om indkøb til beværtning af kunder (grill) ved showroom.

Det fremgår generelt ikke af bilag, at udgifterne er afholdt i anledning af konkrete erhvervsmæssige begivenheder eller møder med navngivne kunder/virksomheder.

Det er SKATs opfattelse, at der mangler dokumentation for, at der er tale om erhvervsmæssige udgifter jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Det er herudover SKATs opfattelse, at selskabet i disse poster har afholdt en del af dine udgifter til din private husholdning (udover madvarer).

Selskabets betaling anses for at være yderligere løn til dig. Løn er skattepligtig i medfør af statsskattelovens § 4, litra c.

SKAT følger revisors oplæg og principper til talmæssig opgørelse, og forhøjer din indkomst med 2.700 kr. Det indebærer, at der ikke sker korrektion for periodeforskydning mellem selskabets indkomstår og kalenderåret 2010 og 2011.

5. Rejser til Ungarn

(...)

5.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Selskabet har oplyst, at udgifterne blev afholdt for at undersøge markedet. Selskabet opgav efterfølgende at komme ind på markedet i Ungarn.

SKAT har ikke modtaget dokumentation for, hvordan markedet er undersøgt, herunder hvilke personer og virksomheder, du har kontaktet under dine ophold i Ungarn. Det fremgår ikke af bilag, at der er afholdt møder med mulige fremtidige forretningsforbindelser.

Det er SKATs opfattelse, at alle udgifter vedr. Ungarn havde relation til dit forhold til [person1], der er statsborger i Ungarn og nu er din ægtefælle.

Selskabet er enige i, at der mangler dokumentation for, at der er tale om selskabets erhvervsmæssige udgifter jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Iflg. revisors brev af 16. januar 2014 er du og revisor blevet enige om, at udgifterne ikke er erhvervsmæssige, og at du skal beskattes af et beløb svarende til de faktiske udgifter på 5.286 kr. SKAT er enig i denne vurdering. Ud over de nævnte beløb er der også bogført udgifter vedr. rejser i Ungarn under korrektionstype 2, private udgifter.

Selskabets betaling anses for at være yderligere løn til dig. Løn er skattepligtig i medfør af statsskattelovens § 4, litra c.

SKAT følger revisors oplæg og principper til talmæssig opgørelse. Det indebærer, at der ikke sker korrektion for periodeforskydning mellem selskabets indkomstår og kalenderåret for 2010 og 2011.

Indkomståret 2011

SKAT har anset selskabets afholdelse af udgifter til vareprøver/beklædning på 22.451 kr., private udgifter på 314.597 kr., udokumenterede udgifter (blå bilag) på 91.237 kr., indkøb af madvarer til showroom på 3.076 kr., rejser til Ungarn på 45.158 kr., inspirationsrejse til [England] på 58.802 kr. og bilag fra 2008 fratrukket i 2011 på 29.081 kr. som yderligere løn for klageren på i alt 564.402 kr.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”1. Vareprøver

(...)

1.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Det er SKATs opfattelse, at [virksomhed1] ApS i stort omfang har betalt for indkøb af privat beklædning til både dig, og din ægtefælle og dine børn, idet selskabet har indkøbt en del mærkevarebeklædning, der ikke kan anses at have karakter af at være sportstøj.

Indkøbt tøj er bogført på en række konti, f.eks. på turen til [England]. Du har erkendt, at der her er indkøbt privat beklædning.

Det er SKATs opfattelse, at du ikke har løftet bevisbyrden for, at der ved køb af, hvad der betegnes som vareprøver og anden beklædning, er tale om fradragsberettigede driftsomkostninger for selskabet.

Uanset om modtaget beklædning betegnes som vareprøver, beklædning ønsket og betalt af arbejdsgiver (personalegoder) eller private indkøb, skal du if. ligningslovens § 16, stk. 1, jf. stk. 3 beskattes af værdien.

Det sker bl.a. fordi de beklædningsgenstande, som du har fået fra selskabet, for 2011 overstiger grundbeløbet i ligningslovens § 16, stk., 3, 6. punktum.

Derfor er du skattepligtig af selskabets udgifter til vareprøver og anden beklædning, som selskabet har udleveret til dig, 22.451 kr.

SKAT følger revisor principper til talmæssig opgørelse. Det indebærer, at der ikke sker korrektion for periodeforskydning mellem selskabets indkomstår og kalenderårene 2010 og 2011.

Din indkomst forhøjes med 22.451 kr.

2. Selskabets betaling af dine private udgifter

(...)

2.4 SKATs bemærkninger og begrundelse

Det er SKATs opfattelse, at der i stort omfang mangler dokumentation for, at [virksomhed1] ApS har afholdt erhvervsmæssige udgifter, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Det er endvidere SKATs opfattelse, at selskabet i stort omfang har afholdt dine private udgifter.

Efter SKATs vurdering er der på dette område i mange tilfælde tale om sammenblanding af din og selskabets økonomi.

Som eksempel på manglende dokumentation for, at der er tale om selskabets erhvervsmæssige udgifter, kan f.eks. nævnes 79.563 kr. alene vedr. din 40 års fødselsdag. Herudover har selskabet afholdt betydelige udgifter til din beklædning, juleprægede indkøb, ophold i sommerhus, bøder m.v.

SKAT har udfærdiget bilag 2, der er en sammentælling af de bilag, som SKAT mener, er private og dermed er udgifter, der ikke vedrører driften af [virksomhed1] ApS. Det angivne beløb er på 314.597 kr. inklusive moms.

Selskabets betaling af dine private udgifter anses for at være yderligere løn til dig. Løn er skattepligtig i medfør af ligningslovens § 16, stk. 1, jf. statsskattelovens § 4, litra c. Værdiansættelsen sker if. ligningslovens § 16, stk. 3.

Selskabets betaling af golfkontingent kan ikke anses for at være i overvejende grad stillet til rådighed af hensyn til dit arbejde. Selskabet betaling er ikke omfattet af bagatelgrænsen i ligningslovens § 16, stk. 3.

SKAT forhøjer din indkomst med 314.597 kr.

3. Udokumenterede udgifter/blå bilag

(...)

3.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

[virksomhed1] ApS har fratrukket en række udgifter, som ikke er dokumenteret, idet ”dokumentationen” typisk er et blåt bilag, hvor du har kvitteret for modtagelse af beløbet.

Der er altså hverken tale om eksterne bilag eller lignende, som kan vise, at du har modtaget pengene til betaling af erhvervsmæssige udgifter.

Vi anser selskabets betaling af de udokumenterede udgifter for at være yderligere løn til dig. Løn er skattepligtig i medfør af ligningslovens § 16, stk. 1, jf. statsskattelovens § 4, litra c. Værdiansættelsen sker if. ligningslovens § 16, stk. 3.

SKAT følger delvist revisors principper til talmæssig opgørelse. Det indebærer, at der ikke sker korrektion for periodeforskydning mellem selskabets indkomstår og kalenderåret 2010 og 2011.

Din indkomst forhøjes med 91.237 kr.

4. Indkøb af (mad)varer til showroom

(...)

4.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Selskabet fratrækker ofte udgifter til indkøb af madvarer fra slagter i [by1], f.eks. frostvarer og på-lægspakker, samt brød og morgenbrød fra diverse bagerier. Det er oplyst, at der er tale om indkøb til beværtning af kunder (grill) ved showroom.

Det fremgår generelt ikke af bilag, at udgifterne er afholdt i anledning af konkrete erhvervsmæssige begivenheder eller møder med navngivne kunder/virksomheder.

Det er SKATs opfattelse, at der mangler dokumentation for, at der er tale om erhvervsmæssige udgifter, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Det er herudover SKATs opfattelse, at selskabet i disse poster har afholdt en del af dine udgifter til din private husholdning (udover madvarer).

Selskabets betaling anses for at være yderligere løn til dig. Løn er skattepligtig i medfør af statsskattelovens § 4, litra c.

SKAT følger revisors oplæg og principper til talmæssig opgørelse, og din indkomst korrigeres med 3.076 kr. Det indebærer, at der ikke sker korrektion for periodeforskydning mellem selskabets indkomstår og kalenderåret 2010 og 2011.

5. Rejser til Ungarn

(...)

5.4 SKATs bemærkninger og begrundelse

Selskabet har oplyst, at udgifterne blev afholdt for at undersøge markedet. Selskabet opgav efterfølgende at komme ind på markedet i Ungarn.

SKAT har ikke modtaget dokumentation for, hvordan markedet er undersøgt, herunder hvilke personer og virksomheder, du har kontaktet under dine ophold i Ungarn. Det fremgår ikke af bilag, at der er afholdt møder med mulige fremtidige forretningsforbindelser.

Det er SKATs opfattelse, at alle udgifter vedr. Ungarn havde relation til dit forhold til [person1], der er statsborger i Ungarn og nu er din ægtefælle.

SKAT er enig i, at der mangler dokumentation for, at der er tale om selskabets erhvervsmæssige udgifter, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Iflg. revisors brev af 16. januar 2014 er du og revisor blevet enige om, at udgifterne ikke er erhvervsmæssige, og at du skal beskattes af et beløb svarende til de faktiske udgifter 45.158 kr. SKAT er enig i denne vurdering.

Selskabets betaling anses for at være yderligere løn til dig. Løn er skattepligtig i medfør af statsskattelovens § 4, litra c.

SKAT følger revisors oplæg og principper til talmæssig opgørelse. Det indebærer, at der ikke sker korrektion for periodeforskydning mellem selskabets indkomstår og kalenderåret 2010 og 2011.”

6. Inspirationsrejse til [England]

(...)

6.3. SKATs bemærkninger og begrundelse

Selskabet har afholdt udgifter til en rejse til [England] for dig og din ægtefælle [person1]. Du har benævnt turen en ”inspirationsrejse”.

Du har oplyst, at [person1] er ansat i [virksomhed1] ApS og dagligt beskæftiger sig med markedsføring, mens du og den ansatte medarbejder forestår køb og salg.

De bogførte rejseudgifter vedrører ophold, indkøb og fortæring på turen. Der er i intet tilfælde anført noget på bilag om konkret formål med udgifterne på rejsen, hvad du måtte have gjort af erhvervsmæssig karakter, hvem du eventuelt har mødt, og der er ingen besøgsrapporter eller lignende.

Vi vurderer derfor, at rejsen til [England] falder inden for det nævnte kriterium for beskatning, idet den opfylder en eller flere af de tre betingelser for beskatning:

bende aktiviteter

Det fremgår af bemærkningerne i [person2]s brev af 16. januar 2014, at ”det ikke udelukkes, at lidt af turen kun i nogen grad har haft erhvervsmæssig islæt”.

Hertil gør vi gældende, at det er SKATs opfattelse, at der reelt var tale om en privat rejse.

Selskabets betaling af rejsen til [England] anses derfor for at være skattepligtig for dig if. statsskattelovens § 4, litra c. Den er et personalegode if. ligningslovens § 16, stk. 1 og værdiansættes if. stk. 3. Der er tale om et skattepligtigt løntillæg på 58.802 kr.

7. Bilag fra 2008 fratrukket i 2011

(...)

7.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Til bemærkningerne i revisors brev af 16. januar 2014 er vi enige i, at i 2011 var de her nævnte udgifter ikke forældet. Sagen er imidlertid den, at udgifterne skulle have været bogført og trukket fra i 2008. Selskabet kan ikke trække dem fra i indkomstopgørelsen for indkomståret 2011.

Vi henviser til afsnit C.C.2.5.1, der er omtalt på side 18.

Der er ikke nogen dokumentation for, at det er dine private udlæg. Derfor kan det ikke betragtes som refusion af mellemregning med [virksomhed1] ApS.

Selskabets udbetaling af 29.081 kr. til dig if. bilagene fra 2008 i 2011 anses for at være yderligere løn til dig. Løn er skattepligtig i medfør af statsskattelovens § 4, litra c.”

SKAT har i brev af 22. september 2014 sendt følgende udtalelse vedrørende indkomstårene 2010 og 2011:

”Vi har følgende kommentarer til klagen fra skattekonsulent [person4] af 29. august 2014:

Skønsmæssig ansættelse eller korrektioner med afledte ændringer for [person5]

[person4] anfører indledningsvist i klagen, at SKAT som begrundelse for afgørelsen har tilsidesat regnskabsgrundlaget for [virksomhed1] ApS og foretaget en skønsmæssig ansættelse af [person5]s skatteansættelser for 2010 og 2011. SKAT har ikke foretaget en skønsmæssig ansættelse.

[person4] nævner samtidigt under anbringender (punkt 1), at SKAT har foretaget bilagskorrektion.

Fakta er, at SKAT har ikke tilsidesat regnskabsgrundlaget for [virksomhed1] ApS. Det fremgår af afgørelserne for 2010 og 2011. Der kan henvises til side 20 (punkt 9) i afgørelsen for 2011 og side 17 (punkt 7) i afgørelsen for 2010.

SKAT har valgt at tage udgangspunkt i selskabets bogholderi og rette påviste fejl og mangler. Det er derfor fortsat SKATs opfattelse, at SKAT ikke har pligt til at foretage en skønsmæssig ansættelse. SKAT henviser til SKATs bemærkninger herom i afgørelser for 2010 og 2011 og henvisninger til Den juridiske vejledning 2014-1, afsnit A.8.5.3.5, med domme SKM2006.219.ØLR, SKM2004.6.ØLR, SKM2001.603.VLR og SKM2007.130.VLR.

Det er fortsat SKATs opfattelse, at der blev indgået en aftale med [person2] om, at han skulle komme med et oplæg til SKAT med henblik på at afslutte sagen. Forinden aftalen blev indgået, havde [person2] modtaget SKATs regneark med SKATs bemærkninger til de enkelte bilag, som SKAT havde til hensigt at foretage korrektion af.

SKAT har under hele sagsforløbet ønsket at lave korrektioner af selskabets bogføring med afledte konsekvenser for [person5].

Yderligere løn til [person5]

Resultatet er derfor, at SKAT har vurderet, at en række af selskabets udgiftsposter var selskabets betaling af [person5]s private udgifter. Denne betaling anser vi for at være yderligere løn til [person5], jf. også SKATs breve til [virksomhed1] ApS af 10. juli 2014.

Dobbeltkorrektioner

Under anbringender (punkt 2) er det gjort gældende i klagen, at de gennemførte bilagskorrektioner er sket uden hensyntagen til de efterposteringer, som selskabets tidligere revisor har foretaget ved regnskabsudarbejdeisen. Det er en ny oplysning for SKAT, at den tidligere revisor har foretaget efterposteringer.

Klagen er ikke vedlagt specifikationer af disse efterposteringer eller øvrige mere konkrete oplysninger herom. Derfor er reelt ikke muligt for SKAT at forholde sig hertil på nuværende tidspunkt.

SKATs korrektioner er sket med udgangspunkt i revisor [person2]s opgørelser vedlagt brev af 16. januar 2014. Såfremt revisor og/eller [person4] kan påvise, at der allerede er sket korrektioner ved regnskabsudarbejdeisen, er vi enige med skattekonsulent [person4] i, at der ikke skal ske dobbeltkorrektion, og der må udarbejdes nye opgørelser.

SKATs gennemgang af [virksomhed1] ApS· rejsebilag for 2009

Det har ikke været SKATs hensigt at skjule, at en medarbejder ved SKAT indkaldte selskabets rejsebilag for 2009 og afsluttede sagen ved brev af 31. august 2011. SKAT har ikke fundet anledning til at orientere herom ved revisorskiftet eller kommentere det under faktiske forhold i forslag af 21. februar 2014. Det skyldes, at det er SKATs opfattelse, at brevet af 31. august 2011 ikke kan have været bestemmende for [person5]s skattemæssige dispositioner forud for 31. august 2011.

Brevet af 31. august 2011 blev drøftet ved mødet hos SKAT d. 5. maj 2014, hvilket fremgår af et referat fra mødet, der blev sendt til revisor [person2] og skattekonsulent [person4]. Skattekonsulent [person4] skriver i brev af 8. maj 2014, at han ikke påberåbte sig forventningsprincippet eller omtalte forventningsprincippet ved mødet som omtalt i referatet. Han skriver, at han anførte ved mødet, at SKAT efter udsendelse af brevet kun kunne have en forventning om, at bogføringen fremadrettet blev søgt fortaget anderledes.

Møder

Det fremgår af klagen på side 4, at der har været afholdt "adskillige" møder med selskabets revisor. Det kan vi konkretisere med oplysning om, at der blev afholdt et møde hos revisor [person2] i [by1] 16. april 2013 samt et møde ved SKAT i [by3] 5. maj 2014. SKAT kan ikke genkende udlægningen af, at SKAT ved et sådant møde skulle have meddelt, at selskabets regnskabsgrundlag for 2010 og 2011 var tilsidesat.

Ikke nogen aftale

Som nævnt på side 17 i afgørelsen for 2010 og side 20 i afgørelsen for 2011 mener SKAT ikke at have indgået en aftale om, at principperne for udarbejdelse af oplægget fra [person2] var bindende ved SKATs videre vurdering af sagen.

Ikke uforklarligt høje privatforbrug

I klagen gør [person4] gældende, at forhøjelserne resulterer i uforklarligt høje privatforbrug for [person5] for 2010 og 2011.

Efter vores vurdering kan privatforbrugene for 2010 og 2011 forklares med, at selskabet har betalt en række af [person5]s private udgifter. SKAT anser selskabets betaling af udgifterne for at være yderligere løn til [person5].

I et tilfælde som dette påvirker forhøjelserne naturligvis privatforbruget fuldt ud, idet der i det pågældende år ikke er trukket/betalt skat af beløbene.

Derfor er sammenligning med tidligere år ikke mulig.

...”

Skattestyrelsen har den 5. november 2019 fremsendt følgende udtalelse:

”(...)

**tabel udeladt**

Skattestyrelsens begrundelse/vurdering

I nærværende sag har SKAT i afgørelser af 22. maj 2014 og 23. maj 2014 anset private udgifter afholdt af klagers selskab som yderligere løn til klager, jf. ligningslovens § 16, stk. 1.

Klager er hovedanpartshaver og ansat i [virksomhed1] ApS.

Forventningsprincippet

Klagers repræsentant gør gældende, at SKAT i brev af 31. august 2011 forudsætningsvist tilkendegiver, ”at instruksen og vilkårene for godkendelse af regnskabet vedrører efterfølgende indkomstår. ”

Hvis en skatteyder ønsker at støtte ret på en tilkendegivelse, skal denne dokumentere, at der foreligger en direkte, positiv og klar tilkendegivelse fra SKAT.

SKAT har i 2011 kontrolleret selskabet for indkomståret 2009. Kontrollen angik alene selskabets fradrag for rejseudgifter og værdi af fri bil, som blev godkendt på baggrund af indsendt dokumentation, således at der ikke skete en ligningsmæssig korrektion. SKAT indskærpede desuden, hvordan bilagene skulle opdeles.

Skattestyrelsen bemærker, det fremgår af brevet af 31. august 2011, at selvangivelsen kun er gennemgået vedrørende de rejste spørgsmål.

Det er således Skattestyrelsens opfattelse, at SKAT ikke har afgivet en entydig, klar og positiv tilkendegivelse om, at der ikke ville ske en ligningsmæssig korrektion i de efterfølgende år.

Ansættelse af indkomst

Klagers repræsentant gør gældende, at SKAT har tilsidesat selskabets regnskabsgrundlag, og at SKAT på denne baggrund har foretaget en skønsmæssig ansættelse af klagers indkomst.

Det fremgår dog af SKATs afgørelser, at ændringerne er foretaget på baggrund af en konkret gennemgang af selskabets regnskabsgrundlag for at rette påviste fejl og mangler. Ændringerne vedrører således konkrete bilag, der er anset for at være private udgifter.

Desuden følger det af praksis i bl.a. SKM2007.130.VLR, at SKAT ikke har pligt til at opgøre indkomsten skønsmæssigt, når regnskabsmaterialet tilsidesættes.

Materielt

SKAT har anset udgifter, som i selskabet er anset som privat forbrug, der ikke er fradrag for efter statsskattelovens § 6, stk. 2, som yderligere løn til klager.

Klager har ikke fremlagt dokumentation for, at de af selskabet afholdte udgifter vedrører selskabet. Desuden er der ikke fremlagt dokumentation for, at eventuelle efterposteringer skulle have medført en dobbeltkorrektion.

Således er det fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at udgifterne skal anses som yderligere løn til klager.”

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at SKATs forhøjelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2010 og 2011 skal nedsættes til 0 kr.

Klageren har som begrundelse for påstanden anført følgende:

”SKAT har som begrundelse for afgørelsen tilsidesat regnskabsgrundlaget for [virksomhed1] ApS, og på denne baggrund foretaget en skønsmæssig ansættelse af [person5]s skatteansættelser for indkomstårene 2010 og 2011.

Ved den skønsmæssige ansættelse af klientens indkomst har skattemyndighederne imidlertid undladt at foretage et skøn over klientens privatforbrug, som foreskrevet i de årlige ligningsvejledninger om indirekte opgørelser og skønsmæssig ansættelse af indkomst, uagtet at klientens revisor, statsautoriseret revisor [person2], ved brev af 16. januar 2014 (bilag 3) - efter aftale med skattemyndigheden og efter skattemyndighedens anvisning - har udarbejdet en redegørelse netop til brug for skattemyndighedens indirekte opgørelse af skatteansættelsen ved skøn over klientens privatforbrug.

Statsautoriseret revisor [person2]s redegørelser og anbringender i brev af 16. januar 2014 til skattecentret indgår som en del af klagen til landsskatteretten og gentages derfor ikke.

Påstand

Skatteansættelserne ophæves.

Anbringender

Til støtte for påstanden om ophævelse af skatteansættelserne gøres gældende,

1. at SKAT har anvendt selskabets regnskab og bogholderi som grundlag for ansættelsen og har foretaget bilagskorrektion, uagtet at SKAT har tilsidesat regnskabsgrundlaget som værende mangelfuldt og anset selvangivelserne som uegnet til at danne grundlag for skatteansættelsen,

2. at de af SKAT gennemførte bilagskorrektioner for indkomstårene 2010 og 2011 er sket på baggrund af kontospecifikationer fra selskabets finansbogholderi, uden hensyntagen til de efterposteringer, selskabets tidligere revisor har foretaget ved regnskabsudarbejdelsen. Der er således på mange omkostningsposter ingen sammenhæng mellem saldiene på de af SKAT anvendte kontospecifikationer og de endelige årsregnskaber og opgørelse af selskabets skattepligtige indkomst for de pågældende år. De korrektioner, som selskabets revisor allerede har foretaget i forbindelse med udarbejdelse af årsregnskab og opgørelse af selskabets skattepligtige indkomst, er derfor i mange tilfælde ligeledes foretaget af SKAT og dermed nu korrigeret dobbelt.

3. at SKAT ikke som forudsat i afgørelsen kan vælge at benytte et mangelfuldt regnskabsgrundlag som grundlag for skatteansættelsen og blot rette påviste fejl,

4. at SKAT ikke har foretaget et ligningsmæssigt skøn over privatforbruget som grundlag for skatteansættelserne,

5. at SKATs fremgangsmåde er direkte i strid med de af skattemyndighederne udsendte anvisninger i de årlige ligningsvejledninger og juridisk vejledninger, der støttes på Skatteministeriets udtalelse refereret i RR1978.132 A (bilag 6) og C (O.48.289) (bilag 7) om forhøjelse af aktionærens skatteansættelse ved tilsidesættelse af selskabets regnskabsgrundlag

6. at Skatteministeriet heri netop præciserer, at det er hele bogholderiet, der tilsidesættes, og ikke kun fejl på de tilfældige dage, hvor fejl er påvist,

7. at forhøjelserne af aktionæren derfor skal bero på et skøn over aktionærens privatforbrug, hvorfor SKAT har pligt til at foretage et ligningsmæssigt skøn over hovedaktionærens privatforbrug som grundlag for skønsmæssig ansættelse af indkomsten, jf. ligningsvejledningen

2010-1, afsnit EB. 1.4

8. at den anvendte fremgangsmåde med bilagskorrektion af et tilsidesat regnskabsgrundlag netop resulterer i skatteansættelser med afledte uforklarlige privatforbrugsopgørelse og svingende privatforbrug uden sammenhæng med klientens levevis eller andre forhold.

Sagsfremstilling

Denne sag drejer sig om skattemyndighedens kritik af klientens tilrettelæggelse af bogføringen, og dermed om regnskabet for [virksomhed1] ApS kan danne grundlag for skatteansættelsen.

Jeg henviser som en del af sagsfremstillingen til statsautoriseret revisor [person2] brev af 16. januar 2014 til SKAT vedlagte som sagens bilag 3.

SKAT har forud for ligningen af 2010 og 2011 foretaget ligningsmæssig prøvelse af [virksomhed1]

ApS’ og aktionærens skatteansættelser for 2009.

Denne ligningsmæssige kontrol gav ikke anledning til ændring af skatteansættelsen for 2009, hverken for selskabet eller for selskabets aktionær.

SKAT har derimod i brev af 31. august 2011 (bilag 5) efter gennemgang af [virksomhed1] ApS’s bogholderi og møde med selskabets ledelse den 5. august 2011 kommenteret selskabets tilrettelæggelse af bogføringen, og har i den forbindelse givet selskabet anvisninger på, hvorledes der bør forholdes fremover.

Selskabet tog SKATs anvisninger og kritik af bogholderiet i brev af 31. august 2011 til efterretning, og bestræbte sig på at efterleve instruksen fremad i tid. Selskabets regnskabsår omfatter perioden 1/10-30/9, og instruktionen fra SKAT er således meddelt en måned før udløbet af regnskabsåret 2011.

Selskabets bogholderi for 2010 og 2011 var i det væsentlige foretaget på samme måde, som for 2009, og SKATs tilkendegivelser og instrukser i brevet af 31. august 2011 retter sig således mod selskabets bogholderi og regnskab for perioden efter udsendelsen af instruktionen af 31. august 2011, altså indkomståret 2012 og senere indkomstår. Selskabet kan selvsagt ikke ændre adfærd med tilbagevirkende kraft på de nævnte kritikpunkter for allerede afsluttede regnskabsår 2009/10 og for 11 måneder i regnskabsåret 2010/11.

Det følger således forudsætningsvis af tilkendegivelsen i brevet af 31. august 2011, at instruksen og vilkårene for godkendelse af regnskabet vedrører efterfølgende indkomstår. Ellers ville SKAT jo ikke have beskrevet mulige virkninger af fortsat, altså fremtidig, overtrædelse af bogføringsbekendtgørelsen. De påpegede fejl i bogholderiet for 2009 medførte som nævnt ikke ligningsmæssig kritik eller korrektion af skatteansættelsen.

Grundlaget for en sådan skønsmæssig ansættelse af indkomsten forudsætter, at der foretages en beskrivelse af virksomheden og påvisning af fejl og mangler i bogholderiet samt en bedømmelse af privatforbruget. Redegørelsen indeholder en beskrivelse af virksomheden, og indeholder tillige en systematisk gennemgang af de punkter, der har givet anledning til kritik af bogholderiet og tilsidesættelse af regnskabsgrundlaget for 2010 og 2011.

Redegørelsens punkt 3 indeholder en beskrivelse af klientens personlige forhold af betydning for ligningsbedømmelse af klientens privatbrug. De følgende punkter i redegørelsen indeholder en detaljeret gennemgang af bilagene i det tilsidesatte regnskabsgrundlag, og der er i redegørelsens punkt 6 foretaget en sammenfatning og opgørelse af privatforbruget, og dermed niveauet for skønsmæssige ansættelser af indkomsten for 2010 og 2011. Sigtet med opgørelsen og aftalen med SKAT var som nævnt netop at tilvejebringe et grundlag for skønnet over privatforbruget til brug for en ligningsmæssig korrektion af skatteansættelsen.

Privatforbruget er fastlagt på grundlag af formueopgørelser og en beskrivelser af klienten levevis og privatforbrug, herunder enkeltposter for årene 2009-2012 begge år inkl. Privatforbruget er specificeret i bilag 3 til redegørelsen, der er sagens bilag 3. Som oplyst under punkt 6 i redegørelsen, vil en forhøjelse af de selvangivne indkomster med 79.639 kr. for 2010 og 203.937 kr. for 2011 resultere i et ligningsmæssigt opgjort privatforbrug på 718.028 kr. i 2010 og 562.702kr. i 2011, inkl. hensyntagen til privatforbrugsposter af enkeltstående karakter. Disse poster skal sammenlignes med det ligningsmæssigt opgjorte privatforbrug for 2009 på 574.201 kr. og 519.775 kr. for 2012. Med en korrektion af indkomsterne med 76.639 kr. og 203.937 kr. ville der således ske beskatning af indkomster, der giver plads til et privatforbrug svarende til klientens levevis.

SKATs forhøjelser af skatteansættelser på henholdsvis 390.378 og 574.402 kr. resulterer i uforklarlige høje privatbrug i 2010 og 2011, som ligger flere hundrede tusinde kr. over det ligningsmæssigt opgjorte privatforbrug i året før og året efter. Hverken størrelsen eller udsvingene i privatforbrugene er søgt begrundet eller forklaret af SKAT i afgørelsen. Forhøjelsen bygger alene på bilagskorrektion, og forhøjelserne har ingen støtte i de faktiske forhold. Jeg henviser til beskrivelsen af privatforbruget revisor [person2]s redegørelse af 16. februar 2014.

Jeg minder om, at SKAT ved den gennemførte bilagskorrektion har anvendt kontospecifikationer fra selskabets finansbogholderi, men uden hensyntagen til de efterposteringer, selskabets tidligere revisor har foretaget ved regnskabsudarbejdelsen. Dette har medført dobbeltkorrektion. Dette er en medvirkende forklaring på de meget store privatforbrug, der er afledt at SKATs korrektion af indkomsterne.

Havde SKAT efterlevet anvisningerne om skønsmæssig ansættelse og foretaget bedømmelsen af privatforbruget efter den metode, der er anvendt af statsautoriseret revisor [person2] i redegørelsen af 16. februar 2014, ville disse fejl med dobbeltregulering ikke optræde.

Denne ligningsadfærd er i direkte i strid med Skatteministeriets udtalelse RR1978.132 A og C (O.48.289) om forhøjelse af aktionærens skatteansættelse ved tilsidesættelse af selskabets regnskabsgrundlag. I de nævnte udtalelser præciseres det netop,

1. at det er hele bogholderiet, der tilsidesættes, og ikke kun påviste fejl på de tilfældige dage, hvor fejl er

2. at forhøjelser af aktionæren må bero på skøn over aktionærens privatforbrug,

3. at i tilfælde, hvor selskabet har forskudt indkomstår i forhold til aktionæren, skal myndighederne påvise i hvilken periode, der er tilflydt aktionæren midler fra selskabet, og

4. at en forholdsmæssig fordeling mellem perioderne ikke umiddelbart kan anerkendes.

Tilkendegivelserne i skatteministeriets udtalelser er tillige medtaget i Statsskattedirektoratets cirkulære nr. 535 af 20/7 1977 om tilsidesættelse af regnskabsgrundlaget. Instruksen fra cirkulæret er sidenhen medtaget i af de årlige ligningsvejledninger og er nu medtaget i juridisk vejledning, der har erstattet ligningsvejledningen. Anvisninger i cirkulæret og ligningsvejledningerne er bindende for ligningsmyndighederne, og skal således efterleves af både ansættelsesmyndigheder og administrative klageinstanser ved behandling af sager, hvor regnskabsgrundlaget er tilsidesat.

I ligningsvejledningen 2010-1, afsnit E.B.1.4 er der under overskriften ”Tilsidesættelse af regnskabsgrundlag er ikke alene forhøjelsesgrund”, oplyst, at selvom mulighederne for at tilsidesætteregnskabsgrundlaget er til stede, medfører dette ikke automatisk, at der kan eller skal foretagesforhøjelse af den selvangivne indkomst. I samme afsnit under overskriften ”Privatforbrug” anføres, at det i almindelighed er en forudsætning for skønsmæssig forhøjelse, at der påvises ellersandsynliggøres et højere privatforbrug, end selvangivelsen og foreliggende oplysninger såvelformueoplysninger som andre oplysninger giver plads til.

SKAT har pligt til at følge disse anvisninger. Det er ikke sket.

SKAT anfører derimod, at ligningsmyndigheden er frit stillet, og kan forhøje tilsidesatte regnskaber uden at foretage en bedømmelse af privatforbruget. Det er en meget overraskende tilkendegivelse, og tilkendegivelsen er direkte i strid med ordlyden og instruksen i afsnit EB 1.4, i ligningsvejledningen, jf. citatet ovenfor. Der er således bevidst lignet i strid med anvisningen i ligningsvejledningen, idet SKAT i begrundelsen afviser at tage stilling til privatforbruget ved den skønsmæssige ansættelse af indkomsten, som anført i ligningsvejledningen. SKAT kan ikke efter for godt befindende vælge at bortse fra det ligningsmæssigt opgjorte privatforbrug ved tilsidesættelse af regnskabsgrundlaget.

Det er værd at bemærke, at en opgørelse og en bedømmelse af privatforbruget som foreskrevet i ligningsvejledningen netop ville have forhindret fejlen med den dobbeltkorrektion, der er afledt af den valgte metode med bilagskorrektionen. Dette illustrerer på bedste vis, hvorfor skatteministeriet i ovennævnte udtalelser præciserer, at det er hele regnskabet, der er tilsidesat, og ikke kun fejl på de tilfældige dage, hvor fejl er påvist.

Den anvendte ligningsmetode er i strid med anvisninger, der har været anvendt siden slutningen af 70’erne ved indirekte opgørelser og skønsmæssig ansættelse af indkomster, og SKATs ulovlige revisionsprocedure og -metode har medført, at SKAT har foretaget dobbeltregulering af en lang række omkostningsbilag, - en dobbeltregulering, der vel at mærke kunne være undgået, hvis SKAT havde respekteret ligningsinstruksen i ligningsvejledning.

SKAT har tilsidesat instruksen i ligningsvejledningen og afvist at foretage en bedømmelse af privatforbruget, herunder udviklingen i privatforbruget, for de år, der er optaget til ligningsmæssig prøvelse, og har dermed - uden saglig begrundelse - korrigeret indkomsterne for 2010 og 2011 med henholdsvis 390.738 kr. og 564.402 kr., uagtet at fremlagte formueopgørelser og oplysninger om privatforbruget ikke tilnærmelsesvis kan støtte de foretagne forhøjelser, jf. punkt 6 i sagens bilag 3.

Skatteansættelserne for 2010 og 2011 bør derfor ophæves på grund af væsentligt fejl ved skatteligningen. ”

På kontormødet blev det af repræsentanten [person4] og tidligere revisor [person2] yderligere fremført, atklageren selv har stået for selskabets bogføring. Efterfølgende har [virksomhed3] stået for afslutning af regnskabet samt moms m.v. I forbindelse med skattesagen blev [person2] revisor for selskabet og klageren, og repræsentanten [person4] er siden kommet til.

[person2] oplyste, at han på baggrund af SKATs gennemgang af selskabets bogføring og afholdelse af møde med selskabet den 16. januar 2014 sendte et oplæg til SKAT om indirekte opgørelse af indkomstkorrektioner for selskabet og klageren. Det fremgår bl.a. af oplægget, at selskabets regnskab/bogføring for 2010 og 2011 er væsentligt fejlbehæftet. Oplægget tager udgangspunkt i et regneark udarbejdet af SKAT. Regnearket indeholder en liste over bilag, hvortil SKAT har haft bemærkninger eller korrektioner. I oplægget fremgår selskabets vurdering af, hvorvidt der er tale om fuld-, delvist- eller ingen fradragsret for de omtalte bilag. Endvidere har [person2] tilføjet bemærkninger vedrørende bilagene. Ifølge oplægget medfører de opgjorte korrektioner, at den skattepligtig indkomst forhøjes med henholdsvis 79.639 kr. for 2010 og 203.937 kr. for 2011. En opgørelse af klagerens privatforbrug ved indregning af forhøjelserne af de skattepligtige indkomster udgør henholdsvis 562.702 kr. for 2010 og 718.028 kr. for 2011. Disse privatforbrug ligger på niveau med privatforbrugene for 2009 og 2012.

Repræsentanten [person4] fremførte på mødet, at der skal ses på, hvem der har haft fordelen i forhold til de udgifter, som SKAT ikke har godkendt som fradragsberettigede driftsomkostninger. Han er enig i, at der er rod i regnskabet i forhold til selskabet, som skattemæssigt kan påvirke hovedaktionæren, men han er af den opfattelse, at de afholdte udgifter ikke de facto ”bare” kan kategoriseres som private udgifter.

Repræsentanten fremførte også, at SKATs underkendelse af over 50 % af selskabets kapacitetsomkostninger reelt er en tilsidesættelse af selskabets regnskabsgrundlag, og at SKAT derfor har foretaget en skønsmæssig ansættelse.

På mødet blev det endvidere oplyst, at SKAT har været på uanmeldt besigtigelse i oktober 2013 i virksomheden, bl.a. med henblik på at konstatere om et mødebord befandt sig i virksomheden.

I forbindelse med den uanmeldte besigtigelse i oktober 2013 blev det ifølge [person2] aftalt, at han skulle komme med et skattemæssigt oplæg i forhold til en skønsansættelse samt en oversigt over, hvordan det påvirkede klagerens privatforbrugsopgørelse. [person2] opdagede ved samtale med SKAT forud for besigtigelsen i 2013, hvor der blandt andet blev talt om mødebordet i showroomet, at mødebordet er bogført i begge indkomstår, som det ikke skal være. Han spørger derfor SKAT, hvilket materiale de har, og ser, at SKAT arbejder ud fra en udskrift fra bogholderiet. Han kontakter derfor den tidligere revisor [virksomhed3] for at få det regnskabsmateriale, de har, og kan konstatere, at der er en masse efterposteringer i regnskabet.

[person2] har ikke lavet en opgørelse over de efterposteringer, der specifikt vedrører de punkter i klagen, hvor SKAT har lavet forhøjelser af klagerens indkomst.

Repræsentanten [person4] har i brev af 2. september 2019 fremsendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling:

(...)

Selskabets årsregnskab afviger på mange og på meget væsentlige punkter fra oplysningerne i finansbogholderiet. Dette beror på, at selskabet daværende revisor BDO foretog et betydeligt antal efterposteringer, hvilket er baggrunden for, at finansbogholderiets saldi afviger væsentligt fra de saldi, der danner grundlag for årsregnskabet. SKAT har således ikke forholdt sig til selvangivelsen og det bagvedliggende årsregnskab, men har derimod forholdt sig til et ikke afstemt bogholderi, således at korrektioner bliver vilkårlige og uden myndighederne har mulighed for at kende konsekvenserne af de foretagne reguleringer. Fremgangsmåden indebærer således en meget stor risiko for at foretage dobbeltreguleringer jf. nærmere nedenfor.

Jeg vedlægger som

posteringer, der er markeret med gult, og som

Som det fremgår bilag A er nettoomsætning ifølge finanskontokortet (konto nr. 1010) oplyst til 2.732.329,41 kr., men i årsregnskabet oplyses nettoomsætningen til 3.511.867 kr. Forskellen er efterposteringer foretaget af [virksomhed3]. Efterposteringerne er specificeret og tekstet i bilag B.

Huslejekonto nr. 4310 vedrørende Ellehammersvej i bilag A (finansbogholderiet) er bogført med 21.450,00 kr. Efter efterposteringer jf. sagens bilag B udgør saldoen på kontoen 40.650,00 kr.

Konto for telefon og fax, konto nr. 4610 viser en saldo på 65.488 kr. i bilag A, medens den i års- regnskabet og bilag B efter efterposteringer er opgjort til 60.219 kr.

Mindre anskaffelser, konto nr. 4480 viser en saldo på 30.654,20 kr. i bilag A, medens den i bilag B efter efterposteringer er opgjort til 5.214,20 kr. Differencen omfatter anskaffelse af et møde- bord, der hverken er fratrukket eller aktiveret i årsregnskabet. Desuagtet har SKAT tilbageført (indtægtsført) beløbet ved den ligningsmæssige korrektion. Denne dobbeltregulering skyldes at ligningen er foretaget på grundlag af et ikke færdigt bogholderi i stedet for på grundlag af årsregnskabet/selvangivelsen.

Udover ovennævnte poster har selskabets daværende revisor foretaget et betydeligt antal efterposteringer (markeret med gult i bilag B), bl.a. indtægtsførsel af skyldig løn primo på 77.550 kr.

(...)

Det er værd at bemærke, at privatforbrugsposter ikke kan bedømmes på grundlag af selskabets fradragsret, som Skatteankestyrelsen synes at forudsætte i indstillingen om, at ikke fradragsberettigede driftsomkostninger kan sidestilles med løn til hovedaktionæren. Afholdte repræsentationsudgifter, låneomkostninger, omkostninger, hvor bilaget ikke er forsynet med fornøden påtegning om formål og deltagere, som ikke kan fratrækkes skattemæssigt i selskabets skatteansættelse kan ikke sidestilles med en privatforbrugspost, medmindre skattemyndighederne kan dokumentere, at den afholdte udgift er kommet hovedaktionæren til gode, herunder som sparet privatforbrug.

Jeg henviser i den forbindelse til, at Statsskattelovens § 6, sidste punktum afgrænser privatfor- brugsposter, hvorefter der ved privatforbrug forstås udgifter som er medgået til den ”skattepligtiges egen eller families underhold, betjening eller behagelighed”. Manglende fradrag for en omkostning i selskabet er således ikke nødvendigvis udtryk for privatforbrugsposter for hovedaktionæren og dermed løn, som Skatteankestyrelsen forudsætter i indstillingen. Forudsætning for at beskatte de afholdte udgifter, som yderligere løn er ifølge Statsskattelovens § 6, sidste punktum, at udgiften er kommet hovedaktionæren til gode som anført i ovennævnte bestemmelse i Stats- skatteloven. Grundlaget for at foretage beskatning af de afholdte omkostninger som privatforbrug for hovedaktionæren og dermed som yderligere løn er ikke dokumenteret, men bygger på en refleksvirkning af manglende fradrag. Det fremstår nærmest som mekanik, hvilket må afvises.

Skattemyndighedernes fremgangsmåde indebærer, at klientens privatforbrug svinger i takt med den ligningsmæssige bedømmelse af selskabets driftsomkostninger, uden hensyntagen til hovedaktionærens økonomiske forhold. Denne refleksvirkning er lakmusprøven på, at ligningsmyndighederne ikke har foretaget den fornødne bedømmelse af klientens privatforbrug, og dermed må skatteansættelsen afvises.

Afslutningsvis bemærkes, at særreglerne i Ligningslovens § 16, stk. 1, heller ikke kan finde anvendelse, idet der ikke er dokumenteret eller forklaret, hvordan det sparede privatforbrug for hovedaktionæren måtte være opstået.

(...)”

Repræsentanten [person4] har i brev af 11. november 2019 fremsendt følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse af 5. november 2019:

”(...)

Jeg har ved brev af 2. september d.å. til Skatteankestyrelsen kommenteret den foreløbige indstilling om sagens afgørelse.

I mit brev af 2. september 2019 har jeg påvist, at SKAT i [by3] netop ikke - som hævdet i den af Skattestyrelsens nu afgivne udtalelse af 5. november 2019, fremsendt til mig den 6. november - har foretaget ændringerne ”på baggrund af en konkret gennemgang af selskabets regnskabsgrundlag”.

Dette udsagn er direkte i strid med de faktiske forhold.

Skatteligningen er netop ikke foretaget på grundlag af selskabets regnskabsgrundlag og den tilknyttede selvangivelse, men er derimod beviseligt foretaget på grundlag af selskabets finansbogholderi.

Denne fremgangsmåde har bevirket, at den ligningsmæssige bedømmelse er foretaget uden hensyntagen til de efterposteringer i bogholderiet, der foretaget af virksomhedens daværende revisor, [virksomhed3], i forbindelse med udarbejdelse af årsregnskabet og selvangivelserne for de år, der er optaget til prøvelse. Skattecentret i [by3] har herved ikke været opmærksom på, at selskabets daværende revisor allerede havde korrigeret finansbogholderiets tal, og skattecentret i [by3] har dermed ikke forholdt sig til selvangivelsen og årsregnskabet.

Anvendelse af finansbogholderiet i stedet for selskabets årsregnskab svarer til, at skattemyndighederne bruger 3. mands bogholderi som grundlag for den ligningsmæssige bedømmelse af selskabets skatteansættelse. Der siger sig selv, at denne fremgangsmåde er usaglig, og den valgte fremgangsmåde fører til vilkårlige skatteansættelser, hvilket til fulde er dokumenteret. Jeg henviser til, at ligningsmæssigt opgjorte privatforbrug som en konsekvens af metoden er opgjort til 718.028 kr. og 562.702 kr. i henholdsvis 2010 og 2011. Dette overstiger langt det privatforbrug, der følger af de beregninger statsautoriseret revisor [person2] har udarbejdet efter aftale med skattemyndighederne. [person2]s beregninger er udarbejdet med udgangspunkt i klientens formueforhold og selskabets indtjening som grundlag for skønnet over klientens indkomster, altså den metode, der er foreskrevet i Skattestyrelsens egen juridiske vejledning. Disse opgørelser er således velegnede til at bedømme klientens indkomster, modsat Skattecentrets opgørelser, der er udtryk for en mekanisk regulering af finansbogholderiets poster uden sammenhæng med årsregnskabet og uden dokumentation for eller bedømmelse af spørgsmålet om reguleringerne af selskabets skatteansættelser er udtryk for privatforbrugsposter for aktionæren.

Dette er tilsyneladende forbigået Skattestyrelsens opmærksomhed, idet kontoret, benævnt EPKlageproces, i udtalelsen til Skatteankestyrelsen overhovedet ikke omtaler disse helt åbenbare fejl og misforståelser af grundlaget for skattekontrollen, og Skattestyrelsen har ej heller forholdt sig til de afledte urealistiske privatforbrugsopgørelser, uagtet at jeg har fremlagt oplysninger herom i brev af 2. september d.å. Dette – det alt for store privatbrug - er lakmusprøven på, om bedømmelse er rigtigt eller forkert. Dette kan Skattestyrelsens kontor for klageproces ikke blot vælge at fortie i bestræbelserne på at overbevise Landsskatteretten om, at et forkert grundlag for skatterevisionen skal anvendes som grundlag for en skatteansættelse.

Skattestyrelsen har pligt til at forholde sig til den fremlagte dokumentation for helt åbenbare fejl ved Skattecentrets fremgangsmåde ved tilrettelæggelse af skatterevisionen, jf. mit brev af 2. september d.å., samt til den fremlagte dokumentation for de fejl, der følger af den valgte fremgangsmåde ved skatterevisionen.

Jeg minder om, at ligningsmæssig prøvelse retter sig mod årsregnskabet og selvangivelsen, og tilsidesættelse af selskabets årsregnskab bevirker, at der foretages bedømmelse og eventuel korrektion af hovedaktionærens skatteansættelse på grundlag af et skøn over hovedaktionærens privatforbrug.

Ligningen af selskabet er fortaget på grundlag af finansbogholderiet. Et kontokort i et finansbogholderi kan ikke tilsidesættes. Det kan kun regnskabsgrundlaget.

Skattecentret har foretaget revision med udgangspunkt i en nettoomsætning på 2.732.339,41 kr. men årsregnskabet udviser en nettoomsætning på 3.511.867 kr. Alle reguleringer af nettoomsætningen er foretaget af revisionsfirmaet [virksomhed3]. Herudover har revisionsfirmaet foretaget andre efterposteringer. Jeg henviser til oplysninger med gul markering i det fremsendte bilag B og omtalen i mit brev. Skattestyrelsens grundlag for kritik, nemlig finansbogholderiet, er vist som sammenligningstal med rød skrift til årsregnskabets tal, jf. bilag C. Afvigelserne er betydelige og dokumenterer at skatterevisionen er foretaget på forkert grundlag.

Et så betydelige antal efterposteringer og betydelige afvigelser fra finansbogholderiet til årsregnskabet er udtryk for, at regnskabsgrundlaget er mangelfuldt, hvilket Skattecentret i [by3] også konkluderede ved den revisionsmæssige gennemgang, men som Skattecentret ikke vil tage konsekvensen af, og derfor korrigerer skatteansættelsen på et grundlag, Skattecentret selv har forkastet som egnet som grundlag for skatteansættelsen.

Ved skønsmæssig ansættelse af indkomst menes ikke et skøn over selve indkomsten, som Skattestyrelsens synes at mene, men derimod et skøn over den indkomst, der skal tjenes for at finansiere privatforbruget og de formueændringer, der kan dokumenteres. Et ligningsmæssigt skøn over indkomstens størrelse indebærer derfor, at der foretages et skøn over privatforbruget til brug for fastsættelsen af beskatningsgrundlaget. Dette er ikke sket.

Begrundelsen for korrektionen er derfor mangelfuld og bør derfor afvises.

Skatteankestyrelsen har i den foreløbige vurdering af sagen heller ikke forholdt sig til de påviste fejl i fremgangsmåden ved valg af grundlag for skatterevision af selskabet, med helt åbenbare forkerte afledte virkninger for klientens skatteansættelser. Indstillingen om klagens afgørelse er således ligeledes mangelfuld.

Jeg anmoder om indsigt i [Skattecentret]s udtalelse til mine bemærkninger i brevet at 2. september 2019 og den fremlagte dokumentation, bilag A, B og C.

Hvis udtalelsen fra [Skattecentret] ikke foreligger, anmoder jeg om, at mine bemærkninger i brevet at 2. september 2019 forelægges [Skattecentret], der er ansvarlig for tilrettelæggelsen af revisionen, og som tillige har ansvaret for forløbet af skatterevisionen og for de aftaler, der er indgået med [person2] om opgørelse af grundlaget for den ligningsmæssige bedømmelse af det regnskab, der var tilsidesat af Skattecentret i [by3].

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Af skattekontrollovens § 5, stk. 3, jf. lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013, fremgår, at skatteansættelsen kan foretages skønsmæssigt, hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet.

Repræsentanten har gjort gældende, at SKATs underkendelse af over 50 % af selskabets kapacitetsomkostninger reelt er en tilsidesættelse af selskabets regnskabsgrundlag, og at SKAT på den baggrund har foretaget en skønsmæssig ansættelse. Repræsentanten har endvidere gjort gældende, at SKAT ved den skønsmæssige ansættelse af klagerens indkomst ikke kan undlade at foretage et skøn over klagerens privatforbrug.

Det fremgår af SKATs afgørelser vedrørende selskabet samt afgørelserne vedrørende klageren som hovedanpartshaver, at ændringerne er foretaget på baggrund af en konkret gennemgang af selskabets regnskabsgrundlag for at rette påviste fejl og mangler. De foretagne ændringer vedrører konkrete bilag, der ikke er godkendt fratrukket som driftsomkostninger i selskabet, idet de anses for private udgifter, og overfor klageren er anset for yderligere løn. Det fremgår ikke af afgørelserne, at SKAT har tilsidesat regnskabsgrundlaget.

Det fremgår endvidere af SKATs udtalelse i nærværende sag, at SKAT ikke har foretaget skønsmæssige ansættelser for selskabet for indkomstårene 2010 og 2011.

På den baggrund finder retten, at SKATs ansættelser er foretaget som følge af konkrete korrektioner vedrørende selskabets bilag og ikke ved en skønsmæssig ansættelse som følge af en tilsidesættelse af selskabets regnskabsgrundlag.

Retten bemærker herved, at det fremgår af retspraksis, at i tilfælde hvor SKAT faktisk har tilsidesat regnskabsgrundlaget, er SKAT berettiget men ikke forpligtiget til at opgøre indkomsten skønsmæssigt på baggrund af et skøn over privatforbruget.

Repræsentantens påstand om, at afgørelsen er ugyldig som følge af, at SKAT ikke har foretaget en ligningsmæssig gennemgang af forhøjelsen, findes der derfor ikke grundlag for. SKAT har ikke begået sagsbehandlingsfejl, idet SKAT har været berettiget til at foretage ansættelserne som sket.

Yderligere løn:

Af ligningslovens § 16, stk. 1, fremgår følgende:

”Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes tilskud til telefon uden for arbejdsstedet, jf. stk. 2, samt efter reglerne i stk. 3-14 vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder, jf. statsskattelovens §§ 4-6, når tilskuddet eller godet modtages som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt. Tilsvarende gælder personer, der er valgt til medlem af eller medhjælp for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd, nævn eller andre kollektive organer, herunder Folketinget, regionsråd og kommunalbestyrelser.”

Af statsskattelovens § 4, litra c, fremgår følgende:

”Som skattepligtig indkomst betragtes med de i det følgende fastsatte undtagelser og begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi, således f eks:

c) af et embede eller en bestilling, såsom fast lønning, sportler, embedsbolig, naturalydelser, emolumenter, kontorholdsgodtgørelse (med hensyn til kontorudgifter jf. § 6 b), samt pension, ventepenge, gaver (jf. dog herved bestemmelsen i § 5 b), understøttelser, klosterhævning, livrente, overlevelsesrente, aftægt og deslige;”

Af den juridiske vejledning 2014-1 afsnit C.B.3.6 fremgår følgende:

”(...) en ansat aktionær er personlig skattepligtig af alt, hvad han måtte modtage som vederlag for sin arbejdsindsats i selskabet, uanset om det udbetales kontant eller i naturalier i form af fri bolig, bil m.v. Se SL § 4a og PSL § 3, stk. 1.

Alt hvad den ansatte aktionær i øvrigt modtager fra selskabet er som udgangspunkt udbytte og beskattes som aktieindkomst. Se PSL § 4A, stk. 1 nr. 1, LL § 16 A, stk. 1.

I praksis kan øvrige ydelser til den ansatte aktionær blive anset for yderligere løn i stedet for maskeret udbytte. Det vil sige, at maskeret udbytte efterfølgende omkvalificeres til yderligere løn. Beskatningen er derefter personlig indkomst og arbejdsmarkedsbidragspligtigt i stedet for aktieindkomst. Omkvalificeringen medfører, at selskabet får fradrag for den yderligere lønudgift som en driftsomkostning, og dobbeltbeskatning bliver derfor undgået. (...)”

Det fremgår af selskabets afgørelser for indkomstårene 2010 og 2011, at de selvangivne udgifter omhandlende henholdsvis vareprøver/beklædning, private udgifter, udokumenterede udgifter, indkøb af madvarer m.m. til showroom, rejseudgifter til Ungarn, rejseudgifter til [England] og udgiftsbilag fra 2008 ikke blev godkendt som fradragsberettigede driftsomkostninger jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Udgifterne er i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 2, privat forbrug, som der ikke er fradragsret for.

SKAT har i stedet anset udgifterne i selskabet for at være yderligere løn til klageren, som der herved opnås fradrag for. Afgørelserne er ikke påklaget.

Klageren er som ansat i selskabet derfor som konsekvens heraf blevet forhøjet med yderligere løn i den personlige indkomst for indkomståret 2010 med 390.738 kr. og for indkomståret 2011 med 564.402 kr.

Det bemærkes i forhold til de nævnte efterposteringer, hvor det er repræsentantens opfattelse, at der er foretaget dobbeltkorrektioner, da SKAT ikke har taget hensyn til de efterposteringer, som [virksomhed3] har foretaget i regnskabet, at SKAT har oplyst, at de ikke har modtaget konkrete oplysninger herom.

Repræsentanten har overfor Skatteankestyrelsen fremlagt bilag A, B og C i brev af 2. september 2019, som ifølge repræsentanten viser, at SKAT har henholdt sig til regnskabstallene, før de omtalte efterposteringer er foretaget.

Retten konstaterer, at SKATs fremlæggelse af afslutningsark og kontokort for regnskabsåret 2010 på i alt 39 sider for selskabet dateret den 15. august 2012 indeholder de samme posteringer som bilag B i brev af 2. september 2019 fremlagt af klagerens repræsentant.

Særligt i forhold til det omtalte mødebord kan det ses, at udgiften er tilbageført og ikke inddraget i regnskabet for 2010. Idet den tidligere revisor har udtalt, at udgiften kun skulle bogføres i det ene år, må det formodes, henset til at mødebordet er købt den 7. oktober 2010, at udgiften er inddraget i regnskabsåret for 2011, som vedrører perioden 1. oktober 2010 til 30. september 2011. Det ses endvidere, at SKAT har behandlet udgiften vedrørende mødebordet i afgørelsen for indkomståret 2011 og ikke indkomståret 2010. Repræsentanten har ikke fremlagt yderligere dokumentation vedrørende årsregnskabet for 2011, som viser, at udgiften ikke er bogført i 2011. Der er heller ikke fremlagt yderligere dokumentation for, at mødebordet anvendes i virksomheden. Retten bemærker herved, at bordet ikke befandt sig i virksomheden ved SKATs besigtigelser.

Der er ikke - fra hverken repræsentanten eller den tidligere revisor - fremlagt en anderledes opgørelse over efterposteringer, end den der allerede foreligger på sagen, også under SKATs behandling. Retten bemærker i øvrigt, at en stor del af opgørelsen over efterposteringerne ikke vedrører de klagepunkter, hvor SKAT har foretaget en forhøjelse af klagerens indkomst som yderligere løn.

I forhold til, at 5 bilag fra 2008 er fratrukket i indkomståret 2011, bemærkes det, at disse udgifter skal henhøre til det pågældende indkomstår.

Ifølge ligningslovens § 16, stk. 1, jf. statsskattelovens § 4, litra c, skal en ansat beskattes af vederlag i form af sparet privatforbrug, hvis man modtager en sådan ydelse. Klageren har ikke fremlagt dokumentation for, at de af selskabet afholdte udgifter vedrører selskabet. Udgifterne må således anses som betaling af klagerens private udgifter. Vederlaget er anset som yderligere løn til klageren som ansat i selskabet og dermed skattepligtig indkomst for klageren.

Klageren har ikke overfor retten med det på sagen fremlagte løftet sin bevisbyrde for, at det forholder sig anderledes.

En forhåndstilkendegivelse er som altovervejende hovedregel ikke bindende for myndigheden. Det fremgår af Folketingets Ombudsmands udtalelse i FOB år 1993, nr. 212. Undtagelsen hertil er en formel forhåndstilkendegivelse i form af et bindende svar afgivet af SKAT, der vil være bindende for myndigheden. Klageren har ikke bedt om og fået et sådant bindende svar i forbindelse med SKATs gennemgang af selskabets regnskab for 2009.

Landsskatteretten stadfæster derfor begge SKATs afgørelser i sin helhed for henholdsvis indkomståret 2010 og indkomståret 2011.