Kendelse af 18-03-2016 - indlagt i TaxCons database den 29-04-2016

Faktiske oplysninger

Klageren ejer 50 % af ejendommen [adresse1]. De resterende 50 % er ejet af klagerens ægtefælle. Ejendommen er vurderet som fabrik og lager. Ejendomsvurderingen er på 2.200.000 kr.

Ejendommen anvendes til lager i klagerens ægtefælles selskab, [virksomhed1] A/S. Selskabet har ikke betalt en lejeindtægt.

Klageren og hendes ægtefælle har anvendt virksomhedsordningen i forbindelse med udlejningen af ejendommen.

SKATs afgørelse

Lejeindtægt

SKAT har anset klageren for skattepligtig af en lejeindtægt på 55.000 kr. pr. år.

Husleje er skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4, litra b. Da klageren og hendes ægtefælles selskab er to selvstændige juridiske enheder, skal der aftales og betales en husleje. Sker dette ikke, skal der ansættes en objektiv udlejningsværdi, som skal fastsættes ud fra et skøn. SKAT har fastsat den objektive udlejningsværdi til 5 % af vurderingen på ejendommen, svarende til 110.000 kr. pr. år. Klagerens andel af lejeindtægten udgør 50 % heraf, svarende til 55.000 kr.

Virksomhedsskatteordningen:

Erhvervsmæssige virksomheder kan beskattes efter virksomhedsskatteloven, jf. virksomhedsskattelovens § 1, stk. 1. Det er dog en betingelse, at bogføringsloven er overholdt, jf. virksomhedsskattelovens § 2, stk. 1. Ifølge virksomhedsskattelovens § 3, stk. 1, og § 4a, stk. 1, skal der endvidere indsendes en indskudskonto og en mellemregningskonto.

Klageren har ikke udarbejdet noget af ovenstående. Der er udelukkende sat kryds i felt 184 på selvangivelsen, at der ønskes beskatning efter virksomhedsskatteordningen.

SKAT er derfor af den opfattelse, at klageren ikke opfylder betingelserne for beskatning efter virksomhedsskatteordningen for 2010, 2011 og 2012.

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om:

”

Klagerens ægtefælle har oplyst følgende vedrørende køb af erhvervsejendommen på [adresse1], [by1]:

”

Erhvervsejendommen på [adresse1], [by1] blev oprindeligt købt i 1991 af [virksomhed1] A/S og søsterselskab i fælles ligeligt eje. Begge selskaber har ejet ejendommen i fællesskab indtil 1. januar 2005.

Som følge af en familiekonflikt relateret til de fælles drevne og ejede virksomheder som begyndte i 2001 og senere førte til at min bror/hans virksomhed på et tidspunkt forlangte ejendommen – hvor mit selskab [virksomhed1] A/S drev sin virksomhed fra på ”tvangsauktion” jf. salgsannonce (advokat måtte senere erkende at der skulle have været anført ”frivillig auktion”) – købte mit selskab [virksomhed1] A/S søsterselskabets 50 % af ejendommen og kom dermed til at eje ejendommen 100 %. Da realkredit instituttet krævede at min ægtefælle og jeg personligt kautionerede for lån i ejendommen, købte vi personligt ejendommen af mit selskab [virksomhed1] A/S.

Udviklingen i mit selskab har grundet før omtalte familiekonflikt været negativ og således måtte jeg opsige min sidste medarbejder med udgangen af 2006 og har siden været alene i virksomheden. Der er således ingen på adressen, da jeg arbejder hjemmefra i [by2]. [virksomhed1] A/S anvender en del af lageret til opbevaring af et varelager.

Vedrørende lejeindtægten har klagerens ægtefælle anført følgende:

”

Der er tale om en fiktiv lejeindtægt ansat af SKAT udfra deres skønsmæssige vurdering med 5 % af den offentlige ejendomsvurdering på kr. 2.200.000 = kr. 110.000 pr. år.

Om bygningen overhovedet reelt har en salgsværdi på kr. 2.200.000 er tvivlsomt, da bygningen ikke har været vedligeholdt, hvor bl.a. sydvendte vinduer er rådne, taget er utæt visse steder, der er lukket for vandet grundet brud på stikledning til offentligt vandrør, naturgasfyr er ude af drift bl.a. grundet vandskade i juli 2011, et antal radiatorer er frostsprængte m.v.

Min virksomhed [virksomhed1] A/S havde tidligere en omsætning på adskillige millioner kroner og 4 – 5 ansatte, men har i dag en meget beskeden omsætning og kun mig som ansat. Udfra selskabets økonomiske situation i tidligere år og især 2010, 2011 og 2012, kan selskabet vedr. disse år ikke betale en husleje til os på kr. 110.000 om året eller endsige nogen form for husleje. Såfremt SKAT vil pålægge os den anførte lejeindtægt er dette således en fiktiv lejeindtægt, som selskabet aldrig vil kunne betale. Vi må derfor betragte denne fiktive lejeindtægt som et tab og dermed for hvert af de pågældende år kræve at få et fradrag i vore skattemæssige indkomster svarende til kr. 110.000 pr. år (kr. 55.000 pr. person pr. år).

...

Udfra [virksomhed1] A/S’s økonomiske stilling har vi ikke kunnet opkræve leje af ejendommen. Derfor har jeg ikke bogført en lejeudgift i selskabet og således ej heller fratrukket disse udgifter i selskabets regnskab. Ligeledes har jeg/vi ikke selvangivet en lejeindtægt, som vi skulle beskattes af.

Havde jeg/vi omvendt opkrævet en leje vedr. ejendommen fra selskabet, skulle selskabet have bogført en lejeudgift og ligeledes bogført vort tilgodehavende og vi skulle have anført en lejeindtægt i vores selvangivelser. Efterfølgende ville vi kunne konstatere at vort tilgodehavende i selskabet ikke ville kunne betales af selskabet, grundet dets økonomiske stilling. Vi ville kunne konstatere at vort tilgodehavende var tabt og således kunne trække tabet fra i vore private selvangivelser.

Såfremt selskabets økonomiske stilling havde været således at der var overskud i virksomheden og der havde været økonomi til at betale husleje til os, som dækkede de udgifter vi havde i forbindelse med ejendommen, så ville vi selvfølgelig have anført denne lejeindtægt i vores selvangivelser. Hvis lejen havde været svarende til vore udgifter havde vort nettoresultat været nul.

Som tilfældet er og har været i de nævnte år, har vi måttet betale: afdrag+renter på lån, ejendomsskatter, forsikringer m.v. vedr. ejendommen [adresse1] og da [virksomhed1] A/S’s økonomiske stilling har været således at der ikke har været overskud til dækning af husleje til os – har dette resulteret i at vi som følge af at jeg ejer virksomheden [virksomhed1] A/S – privat har haft underskud i relation til at eje denne erhvervsejendom...

Hvordan lovgivningen vedr. lejeindtægt af en erhvervsejendom præcis er og hvornår der kan/skal opkræves leje og hvornår der ikke kan/skal opkræves leje – er for mig et meget omfattende emne, som jeg ikke umiddelbart kan sætte mig ind i uden professionel rådgivning fra revisor, advokat eller lignende. Udfra et rimelighedssynspunkt, kan jeg ikke se at det kan være rimeligt at SKAT skal pålægge os at indtægtsføre en fiktiv lejeindtægt, som vi aldrig vil have mulighed for at få betalt fra vores virksomhed [virksomhed1] A/S udfra dets nuværende økonomiske stilling og ligeledes dets økonomiske stilling vedr. de anførte år 2010, 2011 og 2012. Det er set udfra mit rimelighedssynspunkt ikke rimeligt at man skal beskattes af en fiktiv indkomst, når man reelt ikke har nogen gavn af det man ejer – men tværtimod at det i forvejen er en belastning for vores økonomiske situation.

Omvendt er det rimeligt at hvis man ejer f.eks. en erhvervsejendom og reelt har en lejeindtægt, hvorved man får et overskud, at man i dette tilfælde skal beskattes af overskudet.

...”

Klagerens ægtefælle har desuden anført følgende vedrørende anvendelsen af virksomhedsordningen:

”...i forbindelse med at vi købte ejendommen [adresse1], [by1] – hvor jeg på SKAT’s hjemmeside blev opmærksom på denne ordning. Udfra SKAT’s beskrivelse (markedsføring af ordningen) passede denne ordning jo lige netop til vores situation. Jeg rådførte mig med min (på daværende tidspunkt) revisor, som hjalp med at opstille ”Ejendomsregnskab” – det som nu er sendt til SKAT for de pågældende år.

Ifølge min erfaring skal det skattemæssige regnskab vedr. min Virksomhed [virksomhed1] A/S, ikke indsendes sammen med selvangivelsen, men SKAT kan kræve at få dette tilsendt på opfordring. Det samme har jeg forstået gælder vedr. det ”Ejendomsregnskab” der er udarbejdet vedr. ejendommen [adresse1], [by1], hvor dette ikke skal medsendes de private selvangivelser, men kun skal fremsendes såfremt SKAT beder om det.

SKAT har i sin skrivelse af 19. marts 2014 bedt om at få fremsendt ”Regnskaber for 2010, 2011 og 2012 vedr. min virksomhed” (virksomhed i denne forbindelse er ejendommen [adresse1], [by1]) – hvilket jeg har opfyldt. I denne forbindelse betragter jeg begrebet ”regnskab” på samme måde, som for min virksomhed (eller andre virksomheder i dette land i øvrigt) – hvor det SKAT ønsker, svarer til det regnskab der indsendes til Erhvervsstyrelsen. Således består dette ejendomsregnskab af: Resultatopgørelse og Balance. Således har jeg opfyldt SKAT’s anmodning om fremsendelse af regnskaber.

I forbindelse med indberetning af selvangivelse skal der ikke indsendes hverken regnskab, bogføringsmateriale, indskudskonto og/eller mellemregningskonto.

...

jeg har netop forinden udarbejdelse og indberetning af selvangivelsen (digitalt) udarbejdet et Ejendomsregnskab vedr. [adresse1], [by1], hvor jeg har anvendt et regneark med underliggende regneark – hvor alle bogføringsposter m.v. er registreret, samt opgørelse af indskudskonto og mellemregningskonto. Dermed mener jeg at have opfyldt SKAT’s (lovgivningens krav m.v.) til at anvende ”Virksomhedsordningen”.

Som nævnt ovenfor har SKAT fået tilsendt det de har bedt om, nemlig ”regnskaberne” for de 3 år bestående af: Resultatopgørelse og Balance (Aktiver/Passiver) og dette er som nævnt resultatet af de underliggende regneark.

...

Med hensyn til anvendelsen af ”Virksomhedsordningen” vedr. Ejendommen [adresse1], [by1] – er denne ordning anvendt udfra de informationer der er givet på SKAT’s hjemmeside. Her bliver ordningen ”markedsført” som en ordning der netop er beregnet til en situation der ligner min/vores. Hvis det nu efterfølgende viser sig at ordningen ikke kan/må anvendes, så føler jeg mig meget vildledt af SKAT’s ”markedsføring”. I dette tilfælde må SKAT på deres hjemmeside jo sørge for at borgeren får alle relevante informationer på en for almindelige mennekser tilgængelig måde, om ordningen umiddelbart og ikke kun det positive. Hvis SKAT’s afgørelse er korrekt, så er jeg blevet vildledt af SKAT’s informationer til at anvende en ordning – som så efterfølgende giver problemer.

Årsagen til at jeg fandt ”Virksomhedsordningen” passende for mit/vores tilfælde er at vi dermed kunne fratrække de samme udgifter, som mit selskab tidligere i sit regnskab havde fratrukket – hvilket jo umiddelbart syntes rimeligt. Som nævnt ovenfor er det kun af nød at vi har overtaget [virksomhed1] A/S’s erhvervsejendom [adresse1], [by1] og grundet de omstændigheder der var omkring nævnte familiekonflikt (relateret til [virksomhed1] A/S samt dettes søsterselskaber –begge familieejede selskaber).

Vores overtagelse af ejendommen var hovedsagligt begrundet i at min bror via sit selskab (hvor jeg var medejer) havde sat ejendommen på ”tvangsauktion” via sin advokat, som jeg opfatter udelukkende blev gjort for at genere mig og true min virksomheds eksistensgrundlag. Som modtræk til dette foreslog jeg at [virksomhed1] A/S, derfor købte hans selskab’s 50 % af ejendommen, for dermed at forhindre ham i at true mit eller min virksomheds eksistensgrundlag fremover. Således købte [virksomhed1] A/S ejendommen. Da det viste sig at realkredit instituttet krævede at min ægtefælle og jeg privat skulle kautionere for lån i ejendommen og min virksomhed ikke havde økonomi til at eje ejendommen - købte vi ejendommen af [virksomhed1] A/S.

Hermed påførte vi os selv de omkostninger som tidligere jo var blevet betalt af [virksomhed1] A/S. I denne henseende så jeg anvendelsen af ”Virksomhedsordningen” netop som en ”neutral” ordning, når man ejer en erhvervsejendom hvorfra ens virksomhed ([virksomhed1] A/S) bliver drevet – og hvor vi egentlig ikke har nogen privat gavn af at eje ejendommen, men udelukkende har gjort det for at kunne drive virksomheden videre. Derfor var det for mig (os) rimeligt at vi privat kunne fratrække de selvsamme omkostninger i vores skat, som virksomheden tidligere havde betalt.

Havde [virksomhed1] A/S fortsat ejet ejendommen, ville selskabet have fratrukket alle udgifter i sit regnskab, som hidtil og vi ville ikke have haft disse udgifter privat.

Efterfølgende har klagerens ægtefælle bl.a. oplyst følgende:

”

Årets resultat før renter 2010: - kr. 168.002,00 fordelt med 50 % til hver af os

Årets resultat før renter 2011: - kr. 167.525,00 fordelt med 50 % til hver af os

Årets resultat før renter 2012: - kr. 158.454,00 fordelt med 50 % til hver af os

Renteudgifter er ikke medtaget af følgende grund: renteudgifterne blev fejlagtigt fratrukket, selvom de ikke var betalt, jeg var ikke klar over at man kun måtte fratrække betalte renteudgifter. Disse renteudgifter, som vedr. lån fra mine forældre/min far – er blevet fratrukket i min arv efter min afdøde mor (døde februar 2011) og er således fratrukket i 2013, hvor endelig boopgørelse forelå. Således skulle dette skattemæssigt være på plads, da SKAT jo med sine afgørelser har tilbageført beløbene for de pågældende tidligere år.

Ifølge SKAT kan vi ikke benytte virksomhedsordningen, hvis dette er tilfældet, ved jeg i skrivende stund ikke hvordan de udgifter vi har haft bliver behandlet skattemæssigt.

Herudover afhænger den andel af udgifter der kan/skal fratrækkes af fordelingen mellem den private anvendelse af ejendommen og den erhvervsmæssige anvendelse af ejendommen. Hvis SKAT kommer frem til at der er tale om 100 % erhversmæssig anvendelse, så skal der ske 100 % fradrag af udgifterne.

3. Ejendommen er oprindeligt købt i august 1991 af søstervirksomhederne [virksomhed1] A/S og [virksomhed2] A/S og har været ejet 50 %/50 % frem til at [virksomhed1] A/S købte [virksomhed2] A/S A/S’s 50 % i 2005 og endelig overtog vi ejendommen privat pr. 01.04.2005. [virksomhed2] A/S fraflyttede ejendommen i oktober 1998. Således har ejendommen i alle år ”i min optik” været en erhvervsejendom, hvorfra jeg har drevet min virksomhed [virksomhed1] A/S. Som følge af anvendelsen af virksomhedsordningen og at vi overtog de udgifter privat der tidligere blev betalt af [virksomhed1] A/S, har jeg i relation hertil af nævnte årsager betragtet det som 100 % erhvervsejendom. Når jeg/vi så bliver præsenteret for SKAT’s afgørelser, henvendelser m.v. – især tillæg af en fiktiv lejeværdi på kr. 110.000 pr. år – får det mig/os til at tænke nærmere over de faktiske forhold.

De faktiske forhold er at vi sammen med ejendommen overtog alt inventar og udstyr, således ejer vi privat alt hvad der befinder sig i bygningen, på undtagelse af [virksomhed1] A/S’s varelager. Vi har udover det inventar og udstyr m.v. der allerede var i ejendommen anvendt den ekstra opbevaringsplads til vore private ting. Ligeledes har vi anvendt bl.a. ejendommens kontorlokaler til opbevaring af de informationer, regnskabsmateriale m.v. der er samlet igennem en lang årrække. Der har ikke været aktivitet i ejendommen siden den sidste medarbejder blev opsagt med udgangen af 2006. Således betragter jeg/vi ejendommen’s lokaler m.v. som vores private råderum, hvor vi kan anvende det som vi ønsker. Jeg arbejder i øvrigt hjemmefra og har i den forbindelse ikke fratrukket noget i skat i forbindelse med erhvervsmæssig benyttelse af vores private ejendom.

[virksomhed1] A/S’s varelager består af en række forskellige varer (filtre, filterhjælp m.v.), der opbevares i kasser, på paller og enkelte sække. I øvrigt varer som i dag er mere eller mindre ukurante, da de ikke har været solgt i årevis, da virksomheden har mistet kunderne og leverandørkontrakterne for mange år siden og jeg ikke har været i stand til at få afsat varerne p.t.. Varelagerets størrelse har således været stort set uændret i en lang årrække. De varer der købes og sælges, er enten småportioner, som jeg af praktiske årsager får sendt fra virksomhedens vareleverandører i udlandet til min private adresse [adresse2] eller varer som via transportører, deres lager m.v. bliver sendt fra virksomhedens vareleverandører i udlandet til kunder i Danmark. Der går desværre kun enkelte varer ud fra varelageret på [adresse1] i [by1] – jeg kommer der så sjældent, at jeg ofte glemmer at hente post i virksomhedens postbox i [...], nogle gange kan der gå op til en hel måned.

Ejendommen har ifølge skøde et bebygget areal på 536 m², fordelt med 409 m² lager samt 127 m² administration/kantine. Ifølge BBR meddelelse er Bygning 1: 536 m² (lager og kontor) og Bygning 2: 32 m² (garage). Jeg går udfra at de 127 m² inkluderer kælderrum (toiletter, bade/vakse rum, køkkenrum og arkivrum, samt fyrkælder). I øvrigt er der p.t. hverken vand eller varme (Naturgas).

Efter en opmåling af varerne ([virksomhed1] A/S’s varelager) er det anslået at disse fylder maksimalt ca. 100 m² eller svarende til ca. 100 stk. EUR paller a 0,8 m x 1,20 m. Således fylder varelageret maksimalt 18,7 % af 536 m² eller 17,6 % af 568 m² (= 536 m² + 32 m²). Formentlig kunne den anvendte lagerplads reduceres til ca. det halve – altså 50 m², hvis varerne stilles på paller og disse stilles med 2 paller i højden – der er ca. 4 meter til loftet. Herved ville den erhvervsmæssige anvendelse blive 8,8 % - 9,4 %.

De opmålinger der er foretaget er vanskelige at dokumenterer, da der er tale om en lang række kasser/æsker i mange forskellige størrelser, som det vil være umuligt at redegøre for her. Nogle varer står på paller, som afhængig af varetypen ligger i kasser af forskellige størrelser, hvorved pallerne har forskellige mål – som det også vil være umuligt at redegøre for her. De enkelte sækkevarer der er, drejer sig om nogle få sække a 20 – 30 kg (indholdets vægtfylde ca. 1/3 kg/liter), hvor der er 5 – 6 sække.

Varerne er bl.a. filterhuse, filterpatroner, filterposer, posefiltre, filterhjælp, filterplader, 1 stk. UV-anlæg. Alene filterhusene og –patronerne findes i mange forskellige størrelser 5”, 10”, 20” og 40”, hvor antallet af stk./kasse og kassens størrelse afhænger af filtrenes længde. Der er også mindre filtre, som kun er nogle få cm i længden (højden). Ligeledes filterplader, som findes i forskellige størrelser fra 2 cm i diameter, 20 cm x 20 cm, 40 cm x 40 cm, 60 cm x 61,2 cm og 40 cm x 80 cm, samt 60 cm x 120 cm –for blot at nævne nogle få, igen er kassestørrelsen og antal/kasse afhængig heraf – med deraf forskellige udvendige mål og ligeledes forskellige antal kasser pr. palle.

...

Såfremt SKAT/skattereglerne kræver at vi tillægges en fiktiv lejeværdi, skal denne lejeværdi tage udgangspunkt i ovenstående forhold og såfremt SKAT’s allerede ”fastsatte” lejeværdi på 5 % af den offentlige ejendomsvurdering på kr. 2.200.000 = kr. 110.000 pr. år i øvrigt er korrekt vil der være tale om en totalt lejeværdi på kr. 9.680,00 (8,8 %) op til kr. 20.570,00 pr. år fordelt med 50 % til hver af os.

Da virksomheden – konstaterbart – ikke i den pågældende periode eller i dag og ej heller foreløbig har udsigt til at kunne betale en lejeværdi, vil vi betragte dette som et tab af tilgodehavende og dermed vel sagtens have ret til at fratrække den ”fiktive” pålagte lejeværdi.

I øvrigt er jeg/vi af den opfattelse at det er urimeligt at blive pålagt en fiktiv (eller om man vil objektiv) lejeværdi i den givne situation. Som det fremgår af vore politikere, nyheder, banker, virksomheder er der brug for nye arbejdspladser i Danmark. Min virksomhed har i sin tid beskæftiget ca. 5 medarbejdere og i øvrigt sparet kunderne for omfattende transport- og lageromkostninger – mit mål er at genopbygge min virksomhed og med tiden få skabt et lignende antal arbejdspladser. Derfor virker skattereglerne, som rammer os, uhensigtsmæssige – vi har af egen privat lomme betalt de udgifter virksomheden tidligere har afholdt og oveni købet af indkomstbeskattede kroner. Dette har vi gjort - ikke af lyst, men af nød – vi er af nød blevet tvunget til at overtage erhvervsejendommen og forsøger at køre vores virksomhed videre. Men skattereglernes virkning modvirker vort initiativ til at være iværksættere/genopbyggere, når man bliver pålagt at skulle betale skat af en fiktiv indkomst (lejeværdi) – som man ikke har. I stedet for at skattereglerne var således indrettet at den ”investering”/ omkostning vi har ved at genopbygge en virksomhed og dermed, med tiden skabe arbejdspladser og dermed grundlag for indkomstbeskatning af medarbejdere og virksomhedens overskud – ikke modvirkes. Vi har intet tjent på at have ejendommen, tværtimod har vi haft omfattende udgifter til: Ejendomsskatter, forsikringer, renteudgifter m.v. – betalt af allerede beskattede penge.

Yderligere oplysninger, som vi mener har relevans for sagen:

Der er vedhæftet filen ”Virksomhedsordningen fordele.pdf”, som er hentet fra SKAT’s hjemmeside – heraf fremgår hvilke fordele der er ved at anvende virksomhedsordningen – der er ikke nævnt ulemperne! Som nævnt, beskrevet m.v. har vi opfattet ”Virksomhedsordningen” passende til vores situation, hvorfor vi anvendte ordningen i sin tid. Virksomhedsordningen, var efter vores opfattelse en fair løsning i vores situation, hvor de udgifter vi havde i relation til Erhvervsejendommen – kunne fratrækkes i den personlige indkomst eller med andre ord i vor opfattelse, var vi stillet på samme måde, som virksomheden ([virksomhed1] A/S) der tidligere ejede ejendommen. Med det udfald vores beslutning har fået – har SKAT’s information villedt os til at træffe en forkert beslutning (”Vildledende markedsføring”).”

Retsmøde

Ved det afholdte retsmøde blev der vist en video fra 2016 af ejendommen med de forskellige rum i ejendommen. Heraf fremgik også ejendommens stand. Derudover blev der udleveret en arealoversigt for kælder, forkontor og lager. Lageret er beregnet til 51,72 m² ud af bygningens areal på 549,86 m² ekskl. garage.

SKAT tilkendegav ved retsmødet, at der ikke er foretaget en vurdering af, hvorvidt en del af ejendommen kan være anvendt privat. Det blev overladt til Landsskatteretten at vurdere, om der skal anses at være en privat anvendelse af ejendommen.

Landsskatterettens afgørelse

Beskatning af lejeindtægt

I henhold til statsskattelovens § 4, stk.1, litra b, er lejeindtægter skattepligtige.

Ejendommen [adresse1] er anvendt af selskabet [virksomhed1] A/S. Der foreligger ikke en lejekontrakt mellem klageren og hendes ægtefælle som udlejer og selskabet som lejer. Der skal derfor fastsættes en objektiv udlejningsværdi, som klageren og hendes ægtefælle skal beskattes af, jf. statsskattelovens § 4b.

SKAT har fastsat den objektive udlejningsværdi ud fra ejendommens offentlige vurdering.

Det er Landsskatterettens opfattelse, at det ved retsmødet er tilstrækkeligt sandsynliggjort, at det ikke er hele ejendommen, der har været anvendt erhvervsmæssigt. Ved et skøn har Landsskatteretten fastsat den erhvervsmæssige del af ejendommen til 50 %. Landsskatteretten nedsætter derfor den objektive udlejningsværdi fra 110.000 kr. til 55.000 kr. pr. år. Klagerens andel heraf udgør 50 %, svarende til 27.500 kr.

Landsskatteretten nedsætter derfor klagerens skatteansættelse med 27.500 kr.

Klageren har gjort gældende, at såfremt selskabet skal betale en husleje, er der tale om tab på debitorer, da selskabet ikke har mulighed for at betale for huslejen.

Tab på debitorer skal fratrækkes i det indkomstår, hvor tabet er konstateret og kan gøres endeligt op, jf. statsskattelovens §§ 4 - 6 og kursgevinstlovens § 25.

Det er ikke konstateret, at der foreligger et tab, og at tabet kan gøres endeligt op. Der kan således ikke godkendes et fradrag hos klageren og hendes ægtefælle svarende til den årlige leje på 110.000 kr.

Virksomhedsordning

Erhvervsmæssige virksomheder kan beskattes efter virksomhedsordningen, jf. virksomhedsskattelovens § 1, stk. 1. Ifølge virksomhedsskattelovens § 2, stk. 1, er det en betingelse for at anvende virksomhedsordningen, at der udarbejdes et selvstændigt regnskab for virksomheden, der opfylder bogføringslovens krav. Bogføringen skal tilrettelægges sådan, at der regnskabsmæssigt sker en opdeling af den skattepligtiges samlede økonomi i en virksomhedsøkonomi og en privatøkonomi. Der skal endvidere fremlægges en række specifikationer vedrørende indskudskonto, kapitalafkastgrundlag, kapitalafkast, rentekorrektion og hævnekonto m.v., der blandt andet styrer overskudsdisponeringen i virksomhedsordningen, jf. virksomhedsskattelovens §§ 3-8 samt §§ 19-22 i bekendtgørelsen til mindre virksomheder (mindstekravsbekendtgørelsen nr. 594 af 12. juni 2006).

Klageren har ikke opfyldt kravene i virksomhedsskattelovens §§ 2-8 samt §§ 19-22 i mindstekravsbekendtgørelsen nr. 594 af 12. juni 2006 om fremlæggelse af indskudskonto, kapitalafkastgrundlag, kapitalafkast, rentekorrektion og hævnekonto m.v. Klageren har alene tilkendegivet i selvangivelsen, at virksomhedsordningen ønskes anvendt. Klageren er således ikke berettiget til at anvende virksomhedsordningen.

SKATs afgørelse for så vidt angår dette klagepunkt stadfæstes.

Der er i øvrigt ikke grundlag for at godkende fradrag for yderligere udgifter.