Kendelse af 21-04-2021 - indlagt i TaxCons database den 13-05-2021

Faktiske oplysninger

Virksomhedsaktiviteter

Klagerens virksomhed er registreret med opstart 31. december 1997 og med cvr-nr. [...1]. Virksomheden drives i lige sameje med klagerens ægtefælle fra deres adresse [adresse1], [...], [by1].

Virksomheden består af et mindre landbrug på 5,25 ha. Herudover er der siden 1. januar 2010 forpagtet yderligere 1,5 ha græsmark. Af forpagtningskontrakten ses det, at forpagtningen er vederlagsfri.

Omkring 3,2 ha drives med korn og raps i almindelig omdrift, mens resten er udlagt i græs. Derudover forpagtes der fra marts 2014 yderligere ca. 2 ha, som også drives som almindelig omdrift.

På ejendommen er der desuden 5 hestebokse til udlejning, ligesom familien selv har nogle heste. Det er oplyst til SKAT (nu Skattestyrelsen), at alle bokse har været udlejet i 2013 og at der kun har været ledige bokse i perioder, hvor lejere er flyttet eller heste dør.

Det er oplyst, at klageren har mange års erfaring med landbrug.

SKAT har oplyst, at der er selvangivet følgende underskud i 2005-2012:

SKAT oplyser endvidere, at der er selvangivet et resultat på 0 kr. for indkomståret 2013. Af det fremsendte regnskab ses det, at der har været et underskud før renter på 19.113 kr.

Det bemærkes, at de selvangivne beløb i de påklagede indkomstår ikke kan afstemmes direkte til de fremsendte regnskaber i perioden 2009-2013.

Resultater

Af klagerens virksomhedsregnskaber for indkomstårene 2009-2012 fremgår følgende regnskabstal:

Resultaterne for de efterfølgende år 2013-2016 kan specificeres således i henhold til de fremsendte regnskaber:

I henhold til de fremsendte regnskaber kan resultaterne for indkomstårene 2017-2019 specificeres som følger:

Der er ikke i resultaterne foretaget regulering af varelager af foder og planteprodukter.

Af balancen for indkomstårene 2010-2017 fremgår pr. 31. december varebeholdninger med 2.000 kr., mens der pr. 31. december 2018 og 2019 fremgår varebeholdninger med 2.100 kr.

Af balancen pr. 31. december for indkomstårene 2010, 2011, 2012 og 2013 indgår beholdningen af Korn v/foderstof til salg med 0 kr. Pr. 31. december 2014 udgør beholdningen 46.192 kr., pr. 31. december 2015 udgør beholdningen 12 kr., pr. 31. december 2016 udgør beholdningen 4 kr., pr. 31. december 2017 udgør beholdningen 3 kr. og pr. 31. december 2018 udgør beholdningen 0 kr.

Pr. 31. december 2019 udgør beholdningen af Korn v/foderstof solgt 0 kr.

Budgetter

Klageren har til SKAT fremlagt udarbejdede budgetter for indkomstårene 2014-2016.

Syn og skøn

Syn og skøn har været afholdt ved Retten i [by2]. Af skønsmandens erklæring af 26. april 2019 fremgår følgende:

”Spørgsmål 1:

Skønsmanden bedes give en udførlig og specificeret beskrivelse af ejendommen beliggende [adresse1], [by1] med tilhørende bygninger og arealer

Svar på spørgsmål 1:

Driftsbygninger:

Tabel 1 indeholder en oversigt over bedriftens driftsbygninger, bygningsforbedringer og anlæg. Den driftsøkonomiske levetid for staldbygninger kan antages at være 20-30 år, mens levetiden for maskinhus/lade kan sættes til 35 år (Udsen, 20011). Som det fremgår af tabel 1, er bedriftens bygninger, bortset fra staklade/læskur til heste, mere end 35 gamle og kan derfor betragtes som afskrevne i driftsøkonomisk forstand. I det driftsøkonomiske afskrivningsgrundlag indgår derfor alene staklade/læskur til heste, bygningsforbedringer samt investeringer i ridebaneanlæg og møddingsplads, der alle er foretaget i perioden 1998 til 2008.

Tabel 1. Oversigt over driftsbygninger og anlæg

Kilder: BBR-ejermeddelelse 2009 og 2014 (bilag E og F) samt årsregnskab for 2010 (bilag B).

Driftsmidler/maskiner:

Ud over de i tabel 2 viste driftsmidler råder bedriften over et antal mindre/ældre redskaber uden større økonomisk værdi.

Tabel 2. Oversigt over driftsmidler

Kilder: Skønsforretning samt årsregnskab

Areal og arealanvendelse:

Bedriften rådede i perioden 2010-12 over i alt 6,7 ha, heraf 5,2 ha ejet og 1,5 ha forpagtet. Landbrugsarealet udgjorde ca. 6 ha. Godt 3 ha er blevet anvendt til dyrkning af vårbyg, mens det resterende landbrugsareal er permanent græs, der er blevet anvendt til høslæt (ca. 1 ha) og græsnings-/motionsarealer til heste. Hovedparten af det dyrkede korn sælges. En mindre del anvendes som foder til heste.

Besætning:

Bedriften er baseret på udlejning af hestebokse og tilhørende serviceydelser. Rekvirenterne ejer selv to heste af racen oldenborger.

Spørgsmål 2:

Skønsmanden bedes oplyse, om der i årene 2010 – 2012 har været normal drift af ejendommen, eller om der i de pågældende år har været tale om usædvanlige forhold, f.eks. større investeringer, lille belægningsprocent på udlejning af hestebokse, således at disse år ikke kan karakteriseres som ordinære driftsår.

I bekræftende fald bedes skønsmanden om at beskrive disse forhold og beskrive, hvordan disse forhold har indvirket på driften.

Svar på spørgsmål 2:

Belægningsprocent for hestebokse:

Rekvirenterne oplyser, at belægningsprocenten for hesteboksene opgjort på månedsbasis var 84 pct. i 2010, 69 pct. i 2011 og 75 pct. i 2012 (bilag S). Den opgjorte belægningsprocent er inklusive opstaldning af egne heste, som bidrager til driftsresultatet gennem værdi af privat andel af hestehold. Det oplyses, at der i forbindelse med flytning eller aflivning af heste vil være en periode uden belægning af den/de pågældende bokse, da mange opstaldere har opsigelsesperiode og lignende. Som det fremgår af nedenstående har sygdom været (en medvirkende) årsag til lavere belægningsgrad i 2011 og 2012 sammenlignet med 2010.

Sygdom:

I bilag S oplyses det, at [person1] påførte sig en arbejdsskade i 2010, samt at operation efterfulgt af 3 måneders sengeleje og genoptræning fik betydning for belægningen. [person2] blev opereret i foden medio 2012. I perioden op til operationen og perioden umiddelbart efter blev der ikke arbejdet for ny opstaldning.

På grundlag af ovenstående oplysninger vurderes det, at 2010 med en belægningsgrad på 84 pct. kan betegnes som et normalt driftsår, hvad boksudlejning angår, mens 2011 og 2012 har haft noget lavere belægningsprocenter som følge af sygdom, hvilket har påvirket indtægterne negativt.

Spørgsmål 3:

Skønsmanden bedes oplyse, om [person2] og dennes ægtefælle har baggrund for at drive den pågældende landbrugsvirksomhed.

Svar på spørgsmål 3:

Begge rekvirenter har mange års erfaring med landbrug og heste. På baggrund af dette samt besigtigelsen af bedriften ifm. synsforretningen vurderes det, at rekvirenterne har den nødvendige faglige baggrund for at drive den pågældende landbrugsvirksomhed.

Spørgsmål 4:

Skønsmanden bedes oplyse, om den valgte driftsform på landbrugsejendommen ud fra en teknisk landbrugsfaglig bedømmelse er forsvarlig under en for den pågældende landbrugsejendom sædvanlig driftsform.

Svar på spørgsmål 4:

Beskrivelse af driftsformen:

Den valgte driftsform er udlejning af hestebokse samt planteavl. Lejen omfatter boksleje plus standardfoder, men ikke fuldpasning. Bedriften råder over 8 heste-/ponybokse. I 2010 blev 3 hestebokse anvendt til egne heste, mens dette tal var reduceret til 2 i 2011-12. Ca. halvdelen af landbrugsarealet på 6 ha blev anvendt til korn, hvoraf hovedparten sælges, mens resten af arealet blev anvendt som græsnings-/motionsarealer til heste og i mindre omfang til høslæt. Udbyttet af halm og hø anvendes på bedriften.

Teknisk-landbrugsfaglig bedømmelse af driftsformen:

Rekvirenternes bedrift er en mindre landbrugsejendom overvejende med ældre driftsbygninger, som det pga. af manglende stordriftsfordele ikke er relevant at benytte til deres oprindelige formål, såsom mælke- eller svineproduktion. Her kan det være økonomisk relevant at indrette bygningerne til hesteopdræt eller udlejning af hestebokse, da disse aktiviteter ikke er forbundet med stordriftsfordele i samme grad som anden husdyrproduktion. Bedriftens landbrugsareal er ligeledes for lille til, at der kan opnås stordriftsfordele ved dyrkning af korn- og raps m.v. Her kan græsning til heste og høslæt være et relevant omkostningsminimerende alternativ. Det vurderes på den baggrund, at den af rekvirenterne valgte driftsform kan betegnes som værende forsvarlig for en bedrift af den pågældende størrelse og art.

Spørgsmål 5:

Skønsmanden bedes oplyse, om der i perioden 2010 – 2012 med den valgte driftsform og under de daværende forhold var udsigt til, at driften af landbrugsejendommen ville give et driftsresultat på eller omkring 0 kr. efter driftsøkonomiske af- og nedskrivninger men før udgifter til driftsherreløn og renteudgifter.

Svar på spørgsmål 5:

Bedriftens økonomiske resultater er analyseret på grundlag af skatteregnskaber samt de beregnede driftsøkonomiske afskrivninger i tabel 4 og 5. Resultaterne ses i tabel 3.

Tabel 3. Driftsøkonomiske resultater 2009-12, kroner

Note: Tilbehør til traktor og maskiner er overført til afskrivningsgrundlaget for driftsmidler i tabel 5.

Kilder: Årsregnskaber (bilag B og C) samt regnskabsoversigt (bilag D).

Som det fremgår af tabel 3, har bedriften givet underskud i alle tre år i perioden 2010-12 efter driftsøkonomiske afskrivninger, men før renter og driftsherreløn. Størrelsen af underskuddet varierede fra godt 5.000 kr. i 2010 til knap 27.000 i 2011. I 2012 var underskuddet knap 12.000 kr. For hele perioden 2010-12 var underskuddet ca. 14.600 kr. i gennemsnit per år, svarende til knap 18 pct. af omsætningen i perioden.

Af svaret på spørgsmål 2 fremgår det, at 2010 kan betragtes som et normalt driftsår, hvad boksudlejning angår, mens 2011 og 2012 har haft noget lavere belægningsprocenter for hesteboksene, hvilket ifølge det oplyste skyldes ejernes sygdom. Som det fremgår af tabel 3, var indtægterne fra opstaldning af heste dog noget højere i 2012 end i 2010, på trods af en lavere belægningsprocent i førstnævnte år.

Betydelige udsving i såvel indtægter som udgifter gennem perioden gør det vanskeligt at bedømme, hvilke driftsår der kan betragtes som normale. Det drejer sig især om indtægter og udgifter, som vedrører markdriften. For korn og halm varierer salgsindtægterne fra knap 50.000 kr. i 2010 til godt 8.000 kr. i 2011. For omkostningernes vedkommende viser posten såsæd og gødning ret betydelige udsving med et beløb på godt 20.000 kr. i 2010 mod godt 9.000 kr. i 2012.

Udsvingene skyldes ikke dyrkningsmæssige forhold, da hverken landbrugsarealets størrelse eller afgrødesammensætningen er ændret væsentligt i analyseperioden. Rekvirenterne oplyste ifm. synsforretning, at udsvingene i indtægter og udgifter primært skyldes lagerforskydninger for korn mm. Det kan forklare de ekstraordinært store indtægter fra kornsalg i 2010 (49.809 kr.), hvorimod der ikke optræder indtægter fra kornsalg i 2009. Da regnskaberne ikke indeholder oplysninger om lagerændringer, er det ikke muligt at korrigere de beregnede økonomiske resultater for sådanne ændringer. Det kan dog konkluderes, at en sådan korrektion ville resultere i et noget dårligere driftsresultat i 2010 end det beregnede underskud på 5.322 kr. Regnskabsmæssigt opvejes effekterne af lavere belægningsprocenter for hestebokse i 2011-12 derfor i et vist omfang af lagerforskydningernes positive påvirkning af resultatet i 2010.

På baggrund af analysens resultater konkluderes det, at der i perioden 2010-2012 med den valgte driftsform og under de daværende forhold ikke var udsigt til, at driften af landbrugsejendommen ville give et driftsresultat på eller omkring 0 kr. efter driftsøkonomiske afskrivninger, men før udgifter til driftsherreløn og renteudgifter.

Spørgsmål 6:

Skønsmanden bedes oplyse, hvad det driftsøkonomiske afskrivningsgrundlag kan opgøres til for henholdsvis bygninger og driftsmidler

Svar på spørgsmål 6:

Bygningsafskrivninger, landbrug:

Den driftsøkonomiske levetid for staldbygninger antages at være 20-30 år, mens levetiden for maskinhus/lade sættes til 35 år (Udsen, 20012). Som det fremgår af tabel 1 ovenfor, er bedriftens bygninger, bortset fra staklade/læskur til heste, mere end 35 gamle og kan derfor betragtes som afskrevne i driftsøkonomisk forstand. I det driftsøkonomiske afskrivningsgrundlag indgår derfor alene staklade/læskur til heste, bygningsforbedringer samt investeringer i ridebaneanlæg og møddingsplads, der er foretaget i perioden 1998 til 2008. Som det fremgår af tabel 1, er det samlede afskrivningsgrundlag for bygninger og anlæg opgjort til 178.508 kr.

For en mindre deltidsbedrift som rekvirenternes kan den driftsøkonomiske levetid for bygninger m.v. antages at være længere end på landbrugsbedrifter generelt. I nærværende analyse forudsættes en økonomiske levetid på 35 år for bygninger og anlæg. Bygninger og anlæg afskrives lineært over den forventede driftsøkonomiske levetid. Anvendelse af lineære afskrivninger over en levetid på 35 år betyder, at bygningsinvesteringerne afskrives med 2,8 pct. per år. Som det fremgår af tabel 4, er bygningsafskrivningerne beregnet til 4.998 kr. for hvert af årene 2010-12.

Tabel 4. Beregnede driftsøkonomiske afskrivninger på bygninger og anlæg 2010–2012, kroner

Kilder: Årsregnskaber samt Udsen (2001).

Afskrivninger på driftsmidler, landbrug:

Den driftsøkonomiske levetid for markmaskiner og inventar antages at være 12-18 år (Udsen, 2001). Det svarer til afskrivninger efter saldometoden i intervallet 10-15 pct. Når der tages hensyn til størrelse og driftsform, kan det antages, at brugen af maskiner og inventar er mindre intensiv på rekvirenternes bedrift end på landbrugsbedrifter generelt. Det er derfor valgt at beregne de driftsøkonomiske afskrivninger på driftsmidler med 10 pct. efter saldometoden – med udgangspunkt i det skattemæssige afskrivningsgrundlag for driftsmidler i 2010.

I bedriftens skatteregnskaber er posten Tilbehør traktor/maskiner fratrukket i anskaffelsesåret. Da der primært er tale om maskinanskaffelser (f.eks. en græsmarksafpudser i 2010), er det ikke retvisende at benytte samme praksis i en driftsøkonomisk analyse. Det skyldes, at tilbehør til traktor/maskiner er kapitalgoder, der ikke forbruges i det enkelte regnskabsår, men indgår i bedriftens samlede beholdning af produktionsmidler

Udgifterne til indkøb af tilbehør til traktor/maskiner behandles derfor som investeringer og tillægges afskrivningsgrundlaget for driftsmidler. Det beregnede afskrivningsgrundlag for driftsmidler inkl. tilbehør til traktor/maskiner fremgår af tabel 5, der også viser de beregnede driftsøkonomiske afskrivninger, som udgør i størrelsesordenen 25.000 kr. per år i perioden 2010-12.

Tabel 5. Beregnede driftsøkonomske afskrivninger på driftsmidler, koner

Kilder: Årsregnskaber samt Udsen(2001).

Spørgsmål 7:

Skønsmanden bedes oplyse, hvor lang en afskrivningsperiode der kan opstilles for henholdsvis bygninger og driftsmidler.

Svar på spørgsmål 7:

Afskrivningsperiode for bygninger: Den driftsøkonomiske levetid for staldbygninger kan antages at være 20-30 år, mens levetiden for maskinhus/lade kan sættes til 35 år (Udsen, 20013). For en mindre deltidsbedrift som rekvirenternes kan den driftsøkonomiske levetid for bygninger antages at være længere end på landbrugsbedrifter i øvrigt. I nærværende analyse forudsættes en økonomiske levetid på 35 år for bygninger og anlæg.

Afskrivningsperiode for driftsmidler: Den driftsøkonomiske levetid for markmaskiner og inventar kan antages at være 12-18 år (Udsen, 2001). Det svarer til afskrivninger efter saldometoden i intervallet 10-15 %. Når der tages hensyn til størrelse og driftsform, kan det antages, at brugen af maskiner og inventar er mindre intensiv på rekvirenternes bedrift end på landbrugsbedrifter generelt. I nærværende analyse er det derfor valgt at beregne de driftsøkonomiske afskrivninger på driftsmidler med 10 pct. efter saldometoden.

Spørgsmål 8:

Skønsmanden bedes oplyse, om udlejning af hestebokse er en driftsform, der er teknisk-landbrugsfagligt forsvarlig

Svar på spørgsmål 8:

Som nærmere begrundet i svaret på spørgsmål 4 vurderes det, at udlejning af hestebokse er en teknisk-landbrugsfagligt forsvarlig driftsform på en bedrift som rekvirenternes.

Spørgsmål 9:

Skønsmanden bedes oplyse, hvilke forhold der er indgået i besvarelsen, og hvilken vægt disse forhold er tillagt i besvarelsen

Svar på spørgsmål 9:

Analyserne, der ligger til grund for besvarelsen, er baseret på bedriftens årsregnskaber, div. tekniske og driftsmæssige oplysninger samt synsforretningen på bedriften. Årsregnskaberne samt de beregnede driftsøkonomiske afskrivninger er det væsentligste grundlag for vurderingen af bedriftens økonomi og fremtidige indtjeningsmuligheder, mens de tekniske oplysninger understøtter og supplerer denne analyse. Det forhold, at bedriften ikke har kunnet opnå overskud i nogen af årene 2010-2012, er den væsentligste begrundelse for konklusionen om, at der ikke var udsigt til, at bedriften ville kunne give et driftsresultat på eller omkring 0 kr. efter driftsøkonomiske afskrivninger, men før udgifter til driftsherreløn og renteudgifter.”

Klagerens repræsentant har efterfølgende stillet supplerende spørgsmål til skønsmanden. Af skønsmandens erklæring af 2. august 2019 fremgår:

”Spørgsmål SS 1:

Skønsmanden bedes oplyse, hvad bygningernes scrapværdi kan ansættes til efter udløb af den af skønsmanden fastsatte levetid

Svar på spørgsmål SS 1:

I skønsrapporten forudsættes bygningernes driftsøkonomiske levetid at være 35 år. Der er ikke ansat en scrapværdi for bygninger efter de 35 år, da en sådan værdi kun kan anslås med stor usikkerhed. Skulle der ansættes en scrapværdi på de bygninger, der indgår i afskrivningsgrundlaget, ville det også gælde for de bygninger, der ikke indgår i afskrivningsgrundlaget i skønsrapporten, fordi de er mere end 35 år gamle. I det første tilfælde ville ansættelse af en scrapværdi reducere de driftsøkonomiske afskrivninger, mens ansættelse af en scrap- eller restværdi for bygninger ældre end 35 år ville øge de samlede bygningsafskrivninger. Nettoresultatet af disse ændringer ville afhænge af nogle meget usikre skøn over de mulige scrapværdier. Principielt skulle der også tages hensyn til prisudviklingen siden opførelses- eller renoveringstidspunktet, hvilket ligeledes ville øge afskrivningsgrundlaget. Denne opskrivning er undladt, da afskrivningsgrundlaget primært omfatter mindre ombygninger m.v., som det er vanskeligt at beregne nyværdien af.

Spørgsmål SS 2:

Skønsmanden bedes oplyse, hvad de driftsøkonomiske afskrivninger på bygningerne kan opgøres til under hensyn til den af skønsmandens fastsatte scrapværdi på driftsbygningerne

Svar på spørgsmål SS 2:

Som det fremgår af svaret på SS 1, vurderes det, at der ikke er grundlag for at fastsætte positive scrapværdier på driftsbygningerne.

Spørgsmål SS 3:

Skønsmanden bedes oplyse værdien primo 2010 af de enkelte driftsmidler, der indgår i saldoen opgjort til kr. 111.110 primo 2010, jf. tabel 5 i skønsrapporten under spørgsmål 6, til brug for saldoafskrivningen.

Svar på spørgsmål SS 3:

I saldoen for driftsmidler primo 2010 indgår to traktorer (en MF 6160, årgang 1996 på 100 hk og en IH 684, årgang 1980 på 68 hk) samt div. mindre/ældre redskaber uden større økonomisk værdi.

Værdien af de to traktorer i 2010 er anslået med udgangspunkt i nypriser på traktorer i forskellige effektklasser i 2010 oplyst i Farmtal Online (udarbejdet af [virksomhed2]) og i annoncer for brugte traktorer. Ved fastsættelse af 2010-værdien er der endvidere taget hensyn til, at nyprisen på traktorer fra 2010 til i dag er steget med i størrelsesordenen 25 pct., hvilket også må antages at have påvirket brugtpriserne i opadgående retning. På denne baggrund anslås værdien af traktoren MF 6160 til 90.000 kr. i 2010, mens den ældre Case IH 684 værdiansættes til 10.000 kr. I 2010 er der endvidere anskaffet en minilæsser årg. 2008 til 120.000 kr. og en græsmarksafpudser til godt 23.000 kr. Disse anskaffelser indgår i afskrivningsgrundlaget for 2010 til anskaffelsesprisen.

For de øvrige maskiner og redskaber er det vanskeligt at skønne over den økonomiske værdi tilbage i 2010. Her er der i skønsrapporten foretaget et indirekte skøn med udgangspunkt i driftsmidlernes skattemæssigt nedskrevne saldoværdi (bilag B), hvor værdien af maskiner og inventar primo 2010 er opgjort til 111.110 kr. I tabel 5 i skønsrapporten er dette beløb benyttet som et groft skøn over den samlede værdi af bedriftens driftsmidler primo 2010. Ovenstående direkte vurdering af de to traktorers værdi til i alt 100.000 kr. efterlader dermed en residual på ca. 11.000 kr. som et indirekte skøn over værdien af øvrige mindre/ældre redskaber primo 2010. Dette residualskøn over værdien af de resterende maskiner er naturligvis usikkert, men reelt er det kun traktorernes værdi, der spiller en væsentlig rolle for afskrivningsgrundlagets størrelse – og her bygger værdiansættelsen som nævnt på direkte vurderinger.

Spørgsmål SS 4:

Skønsmanden bedes oplyse, hvad scrapværdien for de enkelte driftsmidler kan ansættes til efter udløb af den af skønsmanden fastsatte levetid.

Svar på spørgsmål SS 4:

I skønsrapportens svar på spm. 6 anvendes saldometoden til beregning af de driftsøkonomiske afskrivninger på driftsmidler. Der er ikke ansat en eksplicit scrapværdi på driftsmidlerne, men ved anvendelse af saldometoden indgår der en implicit restværdi af driftsmidlet bestemt af den forudsatte levetid og den benyttede årlige afskrivningsprocent. Som det fremgår af skønsrapporten, beregnes de driftsøkonomiske afskrivninger på driftsmidler med 10 pct. efter saldometoden med udgangspunkt i afskrivningsgrundlaget for driftsmidler i 2010. Med en afskrivningsprocent på 10 vil restværdien efter 18 år være 15 pct. (0,918 = 0,15) af afskrivningsgrundlaget ved afskrivningsperiodens begyndelse. I besvarelsen af spørgsmål 6 i skønsrapporten er der ikke foretaget en opdeling af afskrivningerne på de enkelte driftsmidler, men tager man den benyttede primoværdi af driftsmidlerne i 2010 (111.110 kr.), så vil saldoafskrivninger med 10 pct. om året efterlade en restværdi

på (111.110*0,729 =) godt 80.000 kr. ultimo 2012.

Spørgsmål SS 5:

Skønsmanden bedes oplyse, hvad de driftsøkonomiske afskrivninger på driftsmidlerne kan opgøres til ved anvendelse af en lineær afskrivning, når det samtidig forudsættes, at driftsmidlernes levetid antages at kunne opgøres til:

a) 18 år

b) 20 år

c) 25 år

d) 30 år

Svar på spørgsmål SS 5:

Afskrivning efter den lineære metode betyder, at der afskrives med lige store beløb hvert år, hvorved man får et konstant årligt fald i den bogførte værdi. Principielt betyder det, at driftsmidlets værdi går lineært mod nul ved slutningen af den forventede økonomiske levetid. Anvendelse af saldometoden resulterer derimod i en degressiv nedskrivning af driftsmidlets restværdi, idet afskrivningen bliver mindre år for år. Det svarer bedre til den prisudvikling, der kan observeres for brugte traktorer og andre landbrugsmaskiner. I praksis løser man problemet med den lineære metodes nedskrivning til nul ved at indsætte en forventet scrapværdi for driftsmidlet ved ophør af den forudsatte (økonomiske) levetid. Afskrivningsgrundlaget opgøres dermed som driftsmidlets kostpris med efterfølgende regulering til dagsværdi minus en forventet scrapværdi. Den årlige afskrivning beregnes som afskrivningsgrundlaget divideret med den forventede levetid i år.

Afskrivning efter den lineære metode forudsætter således, at man kender aktivets anskaffelsesværd og kan skønne over (rest)levetiden samt den eventuelle scrapværdi. Ofte er nødvendige informationer ikke tilgængelige, og som det fremgår af tabel 2 i skønsrapporten, kendes hverken anskaffelsesåret eller anskaffelsesprisen for bedriftens to traktorer. I nærværende beregninger af de lineære afskrivninger benyttes i stedet nypriser på traktorer i de pågældende effektkategorier for året 2010, som så afskrives lineært over hele den forudsatte levetid for traktorerne.

Farmtal Online (udarbejdet af [virksomhed2]) oplyser følgende nypriser på traktorer i 2010: 60 kW (82 hk) tohjulstrukket: 275.000 kr.; 80 kW (109 hk) firehjulstrukket: 460.000 kr. Bedriftens traktorer er på hhv. 100 hk (MF 6160) og 68 hk (IH 684). I afskrivningsgrundlaget i tabel 1 nedenfor er nyværdien i 2010-priser derfor rundet ned til hhv. 420.000 kr. og 230.000 kr. for de to traktorer. Der er ikke fundet datagrundlag for fastsættelse af nyprisen i 2010 på bedriftens minilæsser årg. 2008. Det samme gælder en græsmarksafpudser anskaffet i 2010 til ca. 23.000 kr. Her benyttes anskaffelsespriserne som afskrivningsgrundlag.

Afskrivningsgrundlaget i tabel 1 indeholder ikke de 11.000 kr. som værdien af øvrige mindre/ældre redskaber er beregnet til primo 2010. Det skyldes, at der ikke er grundlag for at ansætte restlevetider eller scrapværdier for disse driftsmidler. Endvidere indgår der kun afskrivninger på traktoren IH 684 under levetidsforudsætningen på 30 år, da denne traktor er af årgang 1980. I de øvrige afskrivningsberegninger ses der bort fra traktorens scrapværdi på 8.000-9.000 kr. Disse udeladelser medfører en mindre undervurdering af de reelle afskrivninger.

Spørgsmål SS 5 forudsætter, at de årlige askrivninger beregnes for fire forudsatte levetider i intervallet 18 til 30 år. Det gør det vanskeligt at fastsætte scrapværdier, som virker realistiske og samtidig giver mening ud fra princippet om, at der skal afskrives med lige store årlige beløb for hver af de forudsatte levetider. Scrapværdierne i tabel 1 er fastsat ud fra en antagelse om degressivt aftagende restværdier for driftsmidlerne. Denne fremgangsmåde er valgt som det mest realistiske bud på de reelle scrapværdier, men kan ikke siges at være kompatibel med principperne for lineære afskrivninger under fire forskellige antagelser om levetidens længde som forudsat i spørgsmålet.

I tabel 1 er de lineære afskrivninger på driftsmidler beregnet for hver af de fire levetidsforudsætninger: 18, 20, 25 og 30 år for hvert af årene 2010-2012. I 2010 ligger de beregnede lineære afskrivninger i intervallet 20.600-26.600 kr./år afhængigt af den forudsatte levetid. Traktoren IH 684 indgår kun i afskrivningsgrundlaget ved en forudsat levetid på 30 år, da denne traktor er af årgang 1980. I 2011 er afskrivningsgrundlaget øget med 20.600 kr. og de beregnede lineære afskrivninger ligger i intervallet 18.700-27.600 kr./år. Med yderligere anskaffelser i 2012 øges dette interval til 19.500-28.800 kr./år. Til sammenligning udgør skønsrapportens driftsøkonomiske afskrivninger beregnet efter saldometoden ca. 25.000 kr./år.

Tabel 1. Lineære afskrivninger på driftsmidler, 2010-2012, kr.

1. Traktoren IH 684, årg. 1980 indgår kun i afskrivningsgrundlaget ved en forudsat levetid på 30 år.

2. Traktoren IH 684, årg. 1980 er udgået af afskrivningsgrundlaget for 2011.

3. Traktoren IH 684, årg. 1980 er udgået af afskrivningsgrundlaget for 2012.

Spørgsmål SS 6:

Skønsmanden bedes oplyse, hvad de driftsøkonomiske afskrivninger på driftsmidlerne kan opgøres til ved anvendelse af en lineær afskrivning under forudsætning af, at driftsmidlerne som anført i tabel 2 i skønsrapporten (MF 6160, 100 hk årgang 1996 og IH 684, 68 hk årgang 1980) er afskrevet lineært, og der tages udgangspunkt i driftsøkonomiske værdier for driftsmidlerne anslået af skønsmanden, når der for driftsmidlerne antages at kunne opgøre en levetid opgjort til:

a) 18 år

b) 20 år

c) 25 år

d) 30 år

Tilføjelse (Meddelelse af 20. juni 2019 uploadet til minretssag.dk):

Skønsmanden ønsker en præcisering af forskellene på de ønskede beregninger/analyser i henholdsvis spørgsmål SS5 og SS6 samt deres forudsætninger.

Rekvirenterne skal hertil oplyse, at spørgsmål SS 5 ønskes besvaret under de samme forudsætninger som angivet i skønsrapportens tabel 5, hvor skønsmanden har taget udgangspunkt i den skattemæssige nedskrevne saldoværdi primo indkomståret 2010. Der ønskes en besvarelse ud fra en lineær afskrivning for indkomståret 2010 og efterfølgende indkomstår.

Spørgsmål SS6 ønskes besvaret med udgangspunkt i driftsmidlernes driftsøkonomiske værdier primo indkomståret 2010 (ikke de skattemæssige nedskrevne værdier, som i spørgsmål SS 5), således at fastsættelsen af den driftsøkonomiske værdi opgøres ud fra driftsmidlernes alder og stand og uden hensyn til de af ejerne foretagne eller ikke-foretagne skattemæssige afskrivninger. Spørgsmålet ønskes besvaret med anvendelse af en lineær afskrivning.

Svar på spørgsmål SS 6:

Som det fremgår af besvarelsen af spørgsmål SS 3, er det kun skønnet over værdien af øvrige mindre/ældre redskaber, der er baseret på den skattemæssige saldoværdi primo indkomståret 2010. For disse driftsmidler er værdien gennem et residualskøn opgjort til ca. 11.000 kr. primo 2010. Ansættelsen af de to traktorers værdi til i alt 100.000 kr. bygger på driftsøkonomiske vurderinger. Det fremgår af besvarelsen af spørgsmål SS 5, at der ikke er fundet grundlag for at foretage lineære afskrivninger på den beskedne værdi af de resterende driftsmidler. Besvarelsen af spørgsmål SS 6 er dermed identisk med besvarelsen af spørgsmål SS 5.

Spørgsmål SS 7:

Skønsmanden bedes i forlængelse af spørgsmål SS 3 oplyse, hvad de driftsøkonomiske afskrivninger på driftsmidlerne kan opgøres til ved anvendelse af en lineær afskrivning, når udgifterne til småanskaffelser, som rekvirenterne har fratrukket i skatteregnskabet efter reglerne i afskrivningsloven § 6 i de indkomstår, hvori udgifter er afholdt (2009: kr. 16.264, 2010: kr. 8.341, 2011: kr. 7.545 og 2012: kr. 9.229), indgår i opgørelsen af de driftsøkonomiske afskrivninger, når det samtidig forudsættes, at driftsmidlernes levetid antages at kunne opgøres til:

a) 18 år

b) 20 år

c) 25 år

d) 30 år

Svar på spørgsmål SS 7:

Tabel 2 viser de beregnede lineære afskrivninger på småanskaffelser i årene 2010-2012 tillige med de samlede lineære afskrivninger på driftsmidler inkl. småanskaffelser. Der er kun oplysninger om udgifter til småanskaffelser fra regnskabsåret 2009 og fremefter. For småanskaffelser er det vanskeligt at fastsætte driftsøkonomiske levetider og scrapværdier. I afskrivningsberegningerne i tabel 2 er scrapværdierne sat til nul.

I 2010 ligger de beregnede lineære afskrivninger på driftsmidler og småanskaffelser tilsammen i intervallet 21.600-28.000 kr./år afhængigt af den forudsatte levetid. Som ovenfor indgår traktoren IH 684 kun i afskrivningsgrundlaget ved en forudsat levetid på 30 år. I 2011 og 2012 har der være udgifter til småanskaffelser på hhv. 7.500 og 9.200 kr. Afskrivningerne i 2011 ligger på 19.700-29.300 kr./år, og i 2012 på 20.800-31.000 kr./år.

Tabel 2. Lineære afskrivninger på driftsmidler inkl. Afskrivning på småanskaffelser, 2010-2012, kr.

1. Fra tabel 1.

Spørgsmål SS 8:

Skønsmanden bedes oplyse, om der i perioden 2010 – 2012 med den valgte driftsform og under de daværende forhold var udsigt til, at driften af landbrugsejendommen ville give et driftsresultat på eller omkring 0 kr. efter driftsøkonomiske afskrivninger men før udgifter til driftsherreløn og renteudgifter, når driftsbygningernes driftsøkonomiske afskrivning ansættes under hensyn til scrapværdi som anført i besvarelse af spørgsmål SS2, og driftsmidlerne afskrives driftsøkonomisk med en lineær afskrivning som af skønsmanden oplyst under spørgsmål SS4, spørgsmål SS5 samt spørgsmål SS6 over en antaget levetid for driftsmidlerne opgjort til:

a) 18 år

b) 20 år

c) 25 år

d) 30 år

Svar på spørgsmål SS 8:

Tabel 3 viser bedriftens økonomiske resultater i perioden 2010-2012, efter at afskrivningerne er beregnet ved anvendelse af den lineære metode for både bygninger og driftsmidler og for driftsmidlerne under antagelse om levetider på hhv. 18, 20, 25 og 30 år. Der er to varianter af resultatberegninger. I den første er udgifter til småanskaffelser ikke overført til afskrivningsgrundlaget, men indgår i regnskabets omkostningsposter som det også er tilfældet i skønsrapporten. Afskrivningerne svarer derfor til de i tabel 1 beregnede. I den anden variant er udgifter til småanskaffelser trukket ud af regnskabernes omkostningsposter og overført til afskrivningsgrundlaget. Her svarer afskrivningerne til de i tabel 2 beregnede.

For 2010 viser tabellen underskud for den første variant af resultatberegningerne, hvor småanskaffelser ikke er overført til afskrivningsgrundlaget. For de fire levetidsantagelser ligger underskuddene i intervallet 500 kr. til 6.500 kr. Efter overførsel af småanskaffelser til afskrivningsgrundlaget ændres resultaterne til overskud i intervallet 500 kr. til knap 7.000 kr. Som det fremgår af svaret på spørgsmål 5 i skønsrapporten, vurderes det, at driftsresultatet i 2010 påvirket positivt af lagerændringer. I 2010 indeholder regnskabet ekstraordinært store indtægter fra salg af korn og halm (49.809 kr.), hvorimod der ikke optræder indtægter fra korn- og halmsalg i det foregående år, 2009. Regnskaberne indeholder ikke oplysninger om lagerændringer, men det må antages, at en væsentlig del af indtægten på knap 50.000 kr. fra korn- og halmsalg i 2010 stammer fra lagerbeholdninger overført fra 2009. For perioden 2009-2012 udgjorde indtægterne fra salg af korn og halm i gennemsnit knap 22.000 kr. pr. år. Det vurderes på den baggrund, at inddragelse af lagerændringer ville resultere i underskud for samtlige resultatvarianter i tabel 3 i 2010 – formentlig i intervallet 10.000-25.000 kr.

For 2011 viser resultatberegningerne underskud i intervallet 20.000-29.000 kr. for den første variant af resultatberegningerne, hvor småanskaffelser ikke er overført til afskrivningsgrundlaget. Efter overførsel af småanskaffelser til afskrivningsgrundlaget ligger underskuddet i intervallet 14.000-24.000 kr.

For 2012 viser første variant af resultatberegningerne underskud i intervallet 6.000-15.500 kr. Overførsel af småanskaffelser til afskrivningsgrundlaget resulterede i et beregnet overskud på godt 1.600 kr. for den længste levetidsantagelse på 30 år, mens der for de øvrige levetidsantagelser er underskud i intervallet 1.500-8.600 kr.

Tabel 3. Driftsøkonomiske resultater efter lineære afskrivninger på bygninger og driftsmidler med og uden småanskaffelser, 2009-2012, kr.

Det må således konkluderes, at såfremt det var muligt at korrigere for lagerforskydninger, ville der være underskud for alle afskrivningsvarianter i 2010. De ændrede afskrivningsforudsætninger samt overførsel af småanskaffelser til afskrivningsgrundlaget ville dermed kun resultere i et beregnet overskud (på godt 1.600 kr.) for en af de analyserede forudsætningskombinationer, nærmere betegnet 2012 når levetiden for driftsmidler sættes til 30 år og udgiften til småanskaffelser er overført til afskrivningsgrundlaget. Der er næppe driftsøkonomisk grundlag for at anvende levetider på 30 år ved lineære afskrivninger på driftsmidler. Det er ligeledes tvivlsomt, om det er driftsøkonomisk relevant at foretage lineære afskrivninger på småanskaffelser over relativt lange levetider.

Det vurderes dermed, at der i perioden 2010-2012, med den valgte driftsform og under de daværende forhold samt de i analysen anvendte forudsætninger, ikke var udsigt til, at driften af landbrugsejendommen ville give et driftsresultat på eller omkring 0 kr. efter driftsøkonomiske afskrivninger, men før udgifter til driftsherreløn og renteudgifter.”

SKATs afgørelse

SKAT har ikke godkendt fradrag for virksomhedsunderskud på 12.796 kr. for indkomståret 2010, på 77.816 kr. for indkomståret 2011 og på 35.726 kr. for indkomståret 2012, idet klageren ikke anses at have drevet erhvervsmæssig virksomhed.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”1.6. SKATs bemærkninger og begrundelse

Bemærkningen om at landbruget altid er drevet efter reglerne om godt landmandsskab er ifølge op-lysning fra [person2].

Landbrugsejendomme

Praksis kan tages som udtryk for, at en egentlig landbrugsejendom normalt må anses for at være drevet erhvervsmæssigt, hvis begge de følgende betingelser er opfyldt:

Højesterets dom af 15/4 1994 (TfS 1994.364)

”I medfør af statsskattelovens § 6 litra a, kan underskud ved drift af en landbrugsejendom efter den mangeårige, særlige ligningspraksis vedrørende deltidslandbrug fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst på betingelse af, at driften af ejendommen bedømt ud fra en teknisk-landbrugsfaglig målestok kan betegnes som sædvanlig og forsvarlig og tilsigter at opnå et rimeligt driftsresultat. I så fald må ejendommen i skattemæssig henseende anses for drevet erhvervsmæssigt, medmindre det må lægges til grund, at driften selv efter en længere årrække ikke vil kunne blive overskudsgivende”

Højesteret præciserer således, at uanset øvrige forhold, så kan ejendommen ikke anses for erhvervsmæssigt drevet, hvis der selv efter en længere årrække ikke er udsigt til overskud.

Det fremgår således, at begge betingelser skal være opfyldt, når blot den ene (rentabiliteten) ikke er opfyldt viser praksis, at der ikke godkendes fradrag for underskud.

TfS 2007, 157 Deltidslandbrug - fradrag for underskud - syn og skøn (Hovedresume)

Sagen angik, hvorvidt skatteyderen ved at drive et mindre landbrug havde udøvet erhvervsmæssig virksomhed, således at et driftsunderskud kunne fradrages i indkomstopgørelsen. Det fremgik af syns- og skønserklæringer, at landbruget blev drevet på en ejendom med et areal på 4,5 ha med en

nyere driftsbygning på 265 m², og at besætningen bestod af 5-6 ammekøer, en avlstyr samt opdræt. Højesteret lagde ligesom tidligere Landsretten – i overensstemmelse med skønserklæringen – til grund, at investeringen i driftsbygningen ikke svarede til de beskedne indtægter besætningen kunne give, og at det var usandsynligt – da driftsbygningen ikke var udlejet – at der ved den valgte drifts- form kunne opnås et resultat, der gav plads til afskrivninger i væsentligt omfang. Højesteret fandt herefter, at virksomheden ikke havde været erhvervsmæssigt drevet. (Tidl. ØLD i TfS 2005, 636).

Det fremgår klart af denne afgørelse, at det er resultatet efter de driftsøkonomiske afskrivninger, der indgår i vurderingen. I afgørelsen TFS 1994, 364 HRD var resultatet før afskrivninger det, som var selvangivet, afgørelsen siger intet om afskrivninger. Det gør derimod afgørelsen TfS2007,157

HRD.

Budgetter:

Der er udarbejdet budgetter for 2014 – 2016. Det er forudsat, at der forpagtes yderligere jord på 1,95 ha., hvorpå der dyrekse vårbyg. Budgetteret salg af korn og halm er lavet på grundlag af realiseret salg for 2010 – 2013, dette til trods for, at 2009 også er medtaget i opstillingen. Der er et ekstraordinært stort salg i 2010, hvilket måske kan skyldes, at der har ligget halm over fra 2009. Det anses måske mere realistisk at vurdere perioden 2009 – 2013 i stedet for. Det vil betyde en omsætning på ca. 10.000 kr. mindre i forhold til det budgetterede (i gennemsnit 24.000 kr. i årlig omsætning i perioden 2009 – 2013).

Hvis det vurderes, hvilke merudgifter leje af yderligere jord medfører fra 2013 til 2014 og efterfølgende år, er det ca. 7.500 kr. mere i udgifter til såsæd, gødning m.v. (fra 13.000 kr. i 2013 -21.000 kr.), merudgifter til maskinstation ca. 4.800 kr. og hertil forpagtningsafgift på 5.000 kr., eller i alt merudgifter ved at forpagte yderligere jord på 17.300 kr. målt overfor en omsætningsfremgang på 15.600 kr.

Det er tidligere oplyst, at der er 5 hestebokse til udlejning og at næsten alle har været udlejet i 2013, hvilket har medført en indtægt på 47.640 kr. Der er ikke fremsendt redegørelse for, hvordan det er muligt at hæve omsætningen på dette punkt, da det ikke fremgår, at der etableres flere bokse, og det anses ikke realistisk at prisen kan stige med over 10 %. Det vil jo også være naturligt forekommende, at der kan være korte peroden med tomme båse, hvor lejere flytter eller heste dør.

Der er fremsendt oplysninger om maskinparken, hvoraf det fremgår, at der er tale om en del ældre materiel. Småanskaffelser til værksted, traktor, mark og stald er budgetteret meget lavt, og selvom de selv udfører reparationer vil det ofte medføre udgifter til reservedele. Vi må derfor sætte spørgs- mål ved, om de anførte tal kan holdes på det niveau. Desuden fremgår det af regnskabet, at der har været tilgang på konto for driftsmidler i årene 2010 – 2012 med i alt (120.000 + 19.800 + 15.649)

155.449 kr., som nødvendiggør driftsøkonomisk afskrivning ved vurdering af virksomheden.

Samtale mellem [person2] og SKAT i 2010: SKAT har udsendt et brev med overskriften ”Er din virksomhed erhvervsmæssig ?” Selvom din ægtefælle har kontaktet SKAT pr. telefon har der ikke været tale om nogen egentlig sagsbehandling. Der er ikke hermed tale om, at det kan godkendes, at du fortsat fratrækker underskud.

Desuden har de efterfølgende år vist, at du fortsat ikke har skabt en rentabel virksomhed.

Efter vurdering af de fremsendte indsigelser er vi fortsat af den opfattelse, at virksomheden i en lang årrække har givet underskud efter afskrivninger, og vi vurderer, at der heller ikke fremover er udsigt til at skabe et positivt resultat efter afskrivninger. Det betyder fortsat, at der ikke er tale om erhvervsmæssig virksomhed, og at underskud ikke kan fratrækkes.

Ansættelsen fastholdes i sin helhed.

Virksomhedsordningen

...

2.4. SKATS bemærkninger og begrundelse

Kapitalafkastgrundlaget:

Det er anført i regnskabet, at indskudskontoen er en del af kapitalafkastgrundlaget, det er ikke korrekt, jf. ovenstående om den erhvervsmæssige andel.

SKAT kender ikke den kontante anskaffelsessum for ejendommen, men ejendommen er medtaget med 50 % af ejendomsværdien i balancen. Dette er ikke korrekt, da det skal være den erhvervsmæssige del i forhold til vurderingen, så hvis der er medtaget 50 % af anskaffelsessummen i opgørelsen af kapitalafkastgrundlaget, er det heller ikke korrekt.

I 2010 er der ved opgørelsen ultimo medtaget driftsmidler med 111.111 kr., men ifølge regnskabet er værdien på 231.110 kr. I 2011 er det også primoværdien, som er medtaget ved opgørelsen af kapitalafkastgrundlaget ultimo.

Det er dog ikke afgørende i denne situation, da der ikke beregnes kapitalafkast på grund af underskud.”

SKAT har anført følgende i supplerende udtalelse af 6. november 2017, der er udarbejdet på baggrund af regnskabsmateriale for indkomstårene 2014-2016:

”I 2014 er der indtægter fra opstaldning på 51.520 kr., niveauet har tidligere ligget en del lavere, ligesom det også er faldende i 2015 og 2016. Generelt er der statistik tal, som viser, at hestebestanden i Danmark har været faldende. Det anses derfor tvivlsomt, om niveauet på 35.000-40.000 kr. kan opretholdes.

Salg af korn/halm i 2014: Der er medtaget udgifter på salg af korn/ halm i 2014 på 3.671 kr. og ingen indtægter. Det fremgår af Ændring i Tast selv for 2014: "Har taget korn med i 2014 to steder både lager og indtægt, er først solgt her i 2015"

Det lyder underligt, at det giver en udgift for 2014 ??

2015 er der en kæmpe stigning i salg af korn/ halm. Det er oplyst, at egenjord til dyrkning af korn og raps har udgjort 3,2 ha, og at der i foråret 2014 (Ugen efter 09.03.14, se side 3 i afgørelsen) bliver underskrevet kontrakt om forpagtning af ca. 2 ha jord. Se endvidere side 10 under Budgetter i afgørelsen, her er der nævnt forpagtning for 1,95 ha. Forpagtning af yderligere jord i foråret 2014 må kunne give ekstra korn/ halm allerede i året 2014.

Ifølge de fremsendte balancer 31.12.2014 er der angivet korn v/foderstof til salg på 46.192 kr. og ud for posten er der sat to ??

Der mangler derfor også korrektion for "produktionsomkostninger" til oplagret korn, herunder såsæd, gødning m.m. og traktordrift og maskinstation m.v.

I balancen 31.12.2015 er der medregnet korn v/foderstof til salg på 12 kr. og den 31.12.2016 på 4 kr. Det registrerede salg for 2015 indeholder således både korn høstet i 2014 og i 2015.

Såfremt der korrigeres for salg af høst i 2014 med lagerværdien på 46.192 kr., vil resultatet for 2014 være -53.863 + 46.192 = -7.671 kr. i 2014 og 18.294-46.192 = -27.898 kr. i 2015, altså underskud i begge indkomstår.

I 2016 er der ikke medregnet fuld afskrivning på driftsmidler, men 21 %, og der er ikke medregnet bygningsafskrivninger som i andre indkomstår på 27.824 kr., svarende til 4 %.

Der er i 2016 ikke fratrukket forpagtningsafgift, og udgiften til maskinstation er anslået og lavere end de to foregående år.

Omsætningen falder til 9.066 kr. i 2016.

Angående tabt høst i 2016: Der er ikke oplysninger om, hvorfra denne indtægt stammer, er det eksempelvis egen jord, eller på den forpagtede jord, og hvor meget er der tale om ?

Ved korrektion for afskrivninger (0 - 27.824) -27.824 kr. er resultatet også negativt for 2016.

Generelt bemærkes, at der er omkostninger, som tidligere har været fratrukket, som ikke er fratrukket i 2014- 2016, herunder kontingenter og kontorartikler, ligesom der er en del omkostninger, som er holdt på et meget lavt niveau. Her tænkes på småanskaffelser stald og mark, tilbehør maskiner og traktor.

Det fastholdes, der er tale om en ikke erhvervsmæssig virksomhed, og eventuelt enkelte år med overskud kan ikke ændre herpå. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne i afgørelsen.”

Skattestyrelsen har endvidere anført følgende i supplerende udtalelse til sagen efter afholdt syn og skøn:

”Det er fortsat skattestyrelsens opfattelse, at der ikke er tale om en erhvervsmæssig virksomhed. Skattestyrelsen tager udgangspunkt i syns- og skønsmandens rapport hvoraf fremgår følgende:

Under spørgsmål 5 svarer syns- og skønsmanden:På baggrund af analysens resultater konkluderes det, at der i perioden 2010-2012 med den valgte driftsform og under de daværende forhold ikke var udsigt til, at driften af landbrugsejendommen ville give et driftsresultat på eller omkring 0 kr. efter driftsøkonomiske afskrivninger, men før udgifter til driftsherreløn og renteudgifter.

Under spørgsmål SS8 svarer syns- og skønsmanden:Det vurderes dermed, at der i perioden 2010-2012, med den valgte driftsform og under de daværende forhold samt de i analysen anvendte forudsætninger, ikke var udsigt til, at driften af landbrugsejendommen ville give et driftsresultat på eller omkring 0 kr. efter driftsøkonomiske afskrivninger, men før udgifter til driftsherreløn og renteudgifter.”

Klagerens opfattelse

Der er nedlagt påstand om, at klageren er berettiget til fradrag for virksomhedsunderskud på 12.796 kr. for indkomståret 2010, på 77.816 kr. for indkomståret 2011 og på 35.726 kr. for indkomståret 2012, idet klagerens virksomhed skal anses som erhvervsmæssigt drevet i skattemæssig henseende.

Subsidiært er der nedlagt påstand om, at underskuddene i de påklagede indkomstår skal anerkendes som følge af, at SKAT har givet klageren en berettiget forventning om, at driftsformen ville blive anset for erhvervsmæssig i 2010.

Klagerens tidligere repræsentant har til støtte for påstandene anført:

”Vores begrundelse

...

Der er for virksomheden i årene 2005 - 2012 selvangivet skattemæssige underskud. I alle årene 2010-2013 har virksomhedens givet overskud før afskrivninger.

Landbruget har til stadighed været drevet teknisk-landbrugsfagligt forsvarligt og det kan ikke lægges til grund, at "driften selv efter en længere årrække ikke vil kunne blive overskudsgivende". Her drejer det sig tværtimod om en landbrugsvirksomhed der i en årrække nu har været overskudsgivende før afskrivninger og som har udsigt til at blive overskudsgivende efter afskrivninger.

Selve driften af landbruget skal vurderes ud fra ejendommens størrelse og beskaffenhed. [person2] og [person1] har udnyttet landbrugets fulde kapacitet og har opnået en overordentlig god indtjening i forhold til ejendommens beskedne størrelse. Ejendommens indtjening består af følgende.

Opstaldning af heste

EU-tilskud

Salg af korn

Opstaldning af heste

For så vidt angår opstaldning af heste er der nu opstaldet 5 heste. Den månedlige lejeindtægt er 5.800 kr. inklusiv moms. For 3 af hestene er den månedlige leje kr. 1.300 pr. stk. Derudover er der to ponyer for i alt kr. 1.900. Dette svare til en månedlig indtægt på 4.640 kr. eksklusiv moms. I alt en årlig indtægt på 55.680 kr. I det budget vi har sendt til Skat er der skønnet en årlig indtægt på 53.000 på udlejning af bokse. Skat har i deres afgørelse kritiseret den budgetterede indtjening som værende urealistisk høj. Dette syntes fuldstændigt forfejlet og det virker useriøst at Skat kritiser en budgetteret årsleje uden at anmode om oplysninger om den aktuelle månedsleje.

EU- tilskud

Der er i alle årene 2010 - 2013 opnået et EU- tilskud på ca. 13.500 kr. Der forventes ingen væsentlige ændringer i den årlige indtægt ved EU- tilskud.

Salg af korn

Den indtægt der er opnået ved salg af korn har svinget en del de seneste år. Vi finder det rimelig at budgettere den fremtidige indtjening på basis af indtjeningen i 2012 og 2013. I 2012 og 2013 blev der dyrket 3, 16 ha. Indtægten fra salg af afgrøderne var 29.120 kr. i 2012 og 32.900 kr. i 2013. Fra

2014 er der til forpagtet et yderligere areal på 1,95 ha. På grundlag af indtægterne i 2012 og 2013 finder vi det rimeligt at skønne den årlige indtægt ved salg af korn m.v. til 30.000 kr. på de 3,6 ha.

Udbyttet på det yderligere forpagtet arealer på 1,95 ha forventes at være tilsvarende. Indtægten ved salg af korn m.v. kan derfor efter vores opfattelse budgetteres til 48.500 kr. (30.000 kr./3, 16 ha)x5, 11 ha = 48.513 kr.

Skat mener tilsyneladende ikke det budgetterede resultat ved salg af korn m.v. er realistisk. I det til Skat fremsendte budget har vi fratrukket udgifter til såsæd og maskinstation der er ret høje i forhold til udgifterne i 2013. Dette medfører desværre, at Skat antager, at der ikke kunne opnås yderligere indkomst ved at dyrke den forpagtede jord. Skat lægger tilsyneladende til grund, at det vil medføre underskud, at dyrke det forpagtede areal.

Vi havde ud fra et forsigtigheds synspunkt budgetteret med en stigning i omkostningerne i forhold til 2013. Det er formentlig mere korrekt udelukkende, at tillægge den forholdsmæssige stigning, det yderligere areal medføre. Det har vi derfor nu gjort i det vedlagte budget for så vidt angår udgiften

til såsæd m.v...

Konklusion

Det er således vor klare opfattelse, at landbruget er erhvervsmæssigt drevet og at der konkret er udsigt til overskud efter afskrivninger.

Af vedlagte budget ses at allerede i 2013 opnås et driftsresultat der kan dække bygningsafskrivningerne.

Afskrivninger på driftsmidler er i budgettet foretaget med udgangspunkt i Skats opgørelse. Denne opgørelse medfører, at driften allerede fra 2015 kan dække såvel bygningsafskrivninger som afskrivninger på driftsmidler.

Finder Landsskatteretten ikke det på baggrund af de foreliggende oplysninger kan lægges til grund at landbruget er erhvervsmæssigt drevet og har udsigt til et rimeligt driftsresultat, må vi forlange, at der udmeldes syn og skøn, således en uvildig sagkyndig kan vurdere landbruget drift og udsigterne til et rimeligt driftsresultat.

Subsidiær påstand - berettigede forventninger

Skat sendte i november 201 O et brev til [person2] og [person1] med opfordring til at vurdere om de momsmæssigt og skattemæssigt driver virksomheden erhvervsmæssig. [person2] og [person1] kontaktede Skat for, at få Skats vurdering af, hvorvidt de driver deres virksomhed erhvervsmæssig.

Vedlagt følger notat optaget af Skat samt notat optaget af vores kunder. Det er vores opfattelse, at Skat helt klart og utvetydigt den 30. november 2010 vurderede, at landbrugsvirksomheden var drevet erhvervsmæssigt og tilkendegav overfor vore kunder, at de fortsat kunne fratrække underskuddene. Der blev lagt vægt på at underskuddene skyldtes investeringer i møddingsplads samt maskiner til at gøre tingene med. Jf. bemærkninger på vedlagte brev. Svaret bygger på klare oplysninger om afskrivningerne størrelse. Af vore kunders notater ses, at den balance/ det overskud der har været talt om må have været resultatet før afskrivninger.

Når virksomhedens resultater for 2007, 2008 og 2009 (altså vurderingsgrundlaget i november 2010) sammenholdes med resultaterne for 2010, 2011 og 2012 er det åbenbart, at Skat nu foretager vurderingen ud fra andre kriterier end i 2010. Dette er helt uacceptabelt. Det Skat tog stilling til i november 2010 jf. Skats brev af november 2010, var jo netop, at [person2] og [person1] kunne blive ved med, at fratrække de skattemæssige underskud. Der ingen grund til at tro at driften af virksomheden eller virksomhedens resultater har afveget fra det Skat fik oplyst i november 2010. Når Skat så nu i 2014 finder at virksomheden ikke kan anses for erhvervsmæssig drevet i 2010 og efterfølgende år er dette begrundet i, at Skat har ændret den måde, hvorpå de vurdere om en virksomhed skattemæssig kan anses for erhvervsmæssigt drevet. Det er vores opfattelse at dette i forhold til [person2] og [person1] er en praksisændring som Skat kun kan fortage med fremad rette virkning. Det er vores opfattelse at [person2] og [person1] er berettiget til at fradrage underskuddene for indkomstårene 2010, 2011 og 2012 allerede fordi Skat i 2010 har anerkendt deres driftsform for at være erhvervsmæssig. Den faktiske driftsform og de opnåede resultater adskiller sig ikke fra det der måtte forventes. De opnåede resultaterne er snarer blevet bedre end man kunne forvente.

Uanset det ikke fremgår klart af Skats notat må det på baggrund af [person2] og [person1]s notat lægges til grund at Skat klart har tilkende givet at virksomheden kunne anses for erhvervsmæssig

drevet. Det at få en stillingtagen til den fremtidige behandling har været hele formålet med såvel Skats skrivelse til [person2] og [person1] som deres telefoniske henvendelse til Skat. Det er derfor antageligt, at Skat ikke tog stilling dertil. Såfremt Skat fandt, at der var usikkerhed om spørgsmålet og ikke ville tage konkret stilling til [person2] og [person1]s landbrugsvirksomhed, skulle Skat have anbefalet dem, at anmode om bindende svar. Dette gjorde Skat ikke.

Derimod tilkendegav Skat, at det ikke var et problem at der var foretaget investeringer der medført afskrivninger. Hvis det er Skats opfattelse, at der på kort sigt skal være overskud efter afskrivninger burde dette have været meddelt [person2] og [person1] dengang. Så kunne de have undladt nogle af de foretagne investeringer, således virksomheden på endnu kortere sigt kunne have givet overskud efter afskrivninger.”

Klagerens tidligere repræsentant har anført følgende til SKATs udtalelse af 6. november 2017:

”Skat finder ikke indtægter på opstaldning på niveauet på 35.000 — 40.000 kan opretholdes pga. at statistiske tal viser, at hestebestanden i Danmark har været faldende. Vi finder ikke det er acceptabelt, at Skat forsøger at anvende et statistisk fald i bestanden af heste til at påstå, at vores kundes virksomhed, end ikke, kan opretholde sin omsætning. Der er mange forhold der gør sig gældende for den enkelte virksomheds indtjeningsmuligheder og det har i hvert fald vist sig at vores kundes virksomhed – selv i et faldende marked - har formået, at øge sin indtjening. Indtægterne for opstaldning er således i 2017 forøget til kr. 52.870.

Skat stiller i deres udtalelse spørgsmål vedrørende salg af korn i 2014, idet der er medtaget udgifter på salg af korn / halm i 2014 på 3.671 kr. og ingen indtægter. Beløbet vedr. udgifter til lagerleje, tørring og rensning. Det at der i året ikke er sket et salg af korn skal ses i sammenhæng med at der i balancen er aktiveret en lagerbeholdning på kr. 46.192. Denne beholdning er solgt i 2015. Når virksomhedens driftsøkonomiske resultat skal vurderes finder vi det mest rigtig at salget fordeles på 2014 og 2015. Det samledes salg af korn i 2015 bør derfor fordeles på de 2 år. Dette syntes Skat også at nå frem til i deres udtalelse.

Såfremt der korrigeres for salg af høst i 2014 med lagerværdien på 46.192 kr., kan resultatet før afskrivninger i 2014 beregnes til kr. 42.723 (-3.469 + 46.192). For 2015 kan resultatet før afskrivninger beregnes til kr. 17.061 (63.253 - 46.192).

Vedrørende afskrivninger er det vores opfattelse at afskrivningerne på driftsmidler iht. praksis skal beregnes med 10 eller 15 %. For 2014-2016 kan afskrivninger med 15 % beregnes således

Resultatet efter afskrivninger på driftsmidler kan herefter opgøres til kr. 29.097 for 2014 og kr. 5.479 for 2015.

For så vidt angår bygningsafskrivninger er det vores opfattelse at de driftsøkonomiske afskrivninger ikke kan antages at udgøre kr. 27.824 pr. år. Der er primært tale om driftsbygninger fra 1933 hvorfor evt. beregnet afskrivning ikke bør overstige 2 % af bygningernes værdi.

Der skal ved opgørelsen af de driftsøkonomiske afskrivninger også henses til driftsbygningerne driftsøkonomiske værdi samt forventet restlevetid. De fleste af ejendommens bygninger er fra 1933 og har en beskeden værdi. Driftsbygningerne er ikke egnede til egentlig dyrproduktion eller intensiv landbrug men syntes kun at være egnede til det nuværende formål. Derfor må driftsbygningernes værdi ansættes under hensyntagen til de begrænsede anvendelsesmuligheder der er. Driftsbygningerne er imidlertid vedligeholdt og løbende forbedrede således disse forventes, at kunne anvendes i en længere årrække.

Vi finder på den baggrund ikke der er grundlag for at ansætte bygningernes værdi og dermed også bygningsafskrivningerne til en størrelse så disse ikke kan dækkes af den nuværende drift. Den nuværende drift må anses for optimal udnyttelse af ejendommens driftsbygninger og der er ikke grundlag for at antage at driftsbygningerne driftsøkonomiske værdi overstiger hvad driften kan bære. Dertil kommer at det efter vores opfattelse må overvejes om der i det hele taget er grundlag for at forlange driftsøkonomiske afskrivninger på en ejendom af denne her karakter, idet ejendommens værdistigning må forventes at overstige den værdiforringelse anvendelsen medføre.

Endelig skal anføres, at Skat d. 30. november 2010 kl. 14:00 gav grønt lys for at virksomheden fortsat var erhvervsmæssig selvom der var underskud pga. diverse investeringer (møddingsplads og maskiner). I 2009 var der et underskud på 76.715 efter afskrivninger på kr. 58.861.

Vi må på endvidere også protestere mod, at en anden medarbejdere ved Skat efterfølgende gennemføre en underkendelse af 2010 uanset der ikke er nogen afvigelse i driften i forhold til den drift der i november 2010 blev godkendt af Skat som erhvervsmæssig. Skat var ved godkendelsen i november 2010 fuld ud klar over de investeringer der var foretaget og dermed de afskrivninger der fremover ville være. Der er ikke efterfølgende foretaget investeringer.

For så vidt angår Skats bemærkninger til 2016 skal gentages, at der skete en fejl i forbindelse med høsten således at de kun fik en afregning på 9.066 kr. i 2016. Dette er det beløb de fik for kornet ved [virksomhed1] fratrukket lagerleje, lager svind og rensning m.v. Skat undre sig over at der i 2016 ikke fratrukket forpagtningsafgift, og at udgiften til maskinstation er anslået og lavere end de to foregående år. I 2016 dyrker de kun deres egen jord altså kun 3,2 ha. Når der ikke er dyrket mere jord, er evt. udgifterne til maskinstation heller ikke så store. Udgiften til maskinstation er anslået, da de endnu ikke har fået en regning.

I Skat udtalelse bemærkes, at der er omkostninger som tidligere har været fratrukket, som ikke er fratrukket i 2014-2016. Det kan i den forbindelse oplyses, at der er fratrukket de erhvervsmæssige udgifter der er afholdt de pågældende år.

Såfremt Skatteankestyrelsen ikke finder, de på det foreliggende grundlag kan indstille et medhold, må vi forlange der udmeldes syn og skøn for at få fastslået at der er tale om en optimal drift af den pågældende ejendom og størrelsen af de driftsøkonomiske afskrivninger der kan forlanges at driften skal dække. Der er en stor usikkerhed om driftsbygningernes værdi og levetid som bør afklares ved syn og skøn.”

Klagerens repræsentant har fremsendt følgende bemærkninger efter afholdt syn af skøn:

”Det er vores opfattelse, at der ud fra skønsrapporten og besvarelse af de supplerende spørgsmål må gives klager medhold i, at der er tale om en erhvervsmæssig drevet virksomhed i skattemæssig forstand.

Det er vores opfattelse, at skønsmandens betragtninger om driftsøkonomiske afskrivninger, hvorefter de driftsøkonomiske afskrivninger beregnes efter levetider, der bevirker, at aktiverne efter udløb af den fastsatte levetid ikke længere indgår som en driftsudgift i virksomheden, ikke kan lægges til grudn i sagen.

Det er ligeledes vores opfattelse, at den skattemæssige opgørelse af virksomhedens resultat skal ske på baggrund af, hvor stor en driftsøkonomisk værdiforringelse, aktiverne undergår i det enkelte indkomstår. Derved vil virksomhedens resultat være opgjort på baggrund af de faktiske udgifter, der medgår til at opnå virksomhedens resultat i de enkelte indkomstår.

Det kan derfor efter vores opfattelse ikke henses til driftsøkonomiske afskrivninger, der bygger på en generhvervelse af aktiver, når de er nedskrevet til 0 kr. Det er derimod vores opfattelse, at de driftsøkonomiske afskrivninger skal opgøres ud fra forventet værdinedgang på aktiverne i det enkelte indkomstår, der er til prøvelse i sagen.

På baggrund af skønsrapporten og besvarelsen af de supplerende syns- og skønsspørgsmål er det vores opfattelse, at der er tale om en virksomhed, som efter driftsøkonomiske afskrivninger har et resultat på omkring nul.

Det skal bemærkes, at et resultat på omkring nul ikke betyder, at der hvert indkomstår skal være et positivt resultat.

Virksomhedens driftsresultater kan efter vores opfattelse opgøres som angivet nedenfor.

Forudsætnigner for ovenstående beregning af indkomstårenes resultat efter driftsøkonomiske afskrivninger er en liniær afskrivning på 2,8 pct. pr. år, dvs. en levetid på driftsbygninger fastsat til 35 år, og en liniære afskrivning på driftsmidler ved en levetid på 30 år, hvilket for os at se må være udtryk for den udgift, skatteyder afholder i virksomhed for så vidt angår bygninger og driftsmidler i de enkelte indkomstår.

Der er i beregningerne ovenfor desuden foretaget en aktivering af udgifterne til småanskaffelser, hvorefter disse udgifter afskrives over en tilsvarende levetid som øvrige driftsmidler.

Det forhold, at der i skatteregnskaberne er foretages fradrag for småanskaffelser i de enkelte indkomstår er alene en skatteteknisk indkomstopgørelse og kan derfor ikke være udtryk for virksomhedens resultat før renter men efter driftsøkonomiske afskrivninger.

Det er således vores opfattelse, at den virksomhed, som [person2] driver sammen med sin ægtefælle [person1] i skattemæssig sammenhæng må anses for en erhvervsmæssig drevet virksomhed.”

Klagerens repræsentant har efter kontormøde med Skatteankestyrelsens sagsbehandler fremsendt følgende:

”Oversigten over virksomhedens resultat efter driftsøkonomiske afskrivninger er udarbejdet med udgangspunkt i en 2 pct. lineær afskrivning på bygninger og en 5 pct. saldoafskrivning på driftsmidlerne.

I Vestre Landsrets dom af 5. oktober 2004, som offentliggjort i SKM2004.432.VLR, fandt Landsretten, at afskrivningerne måtte fastsættes til meget beskedne beløb ud fra oplysningerne om driftsbygningernes og maskinernes alder og stand. Landsskatten fastslog desuden, at de driftsøkonomiske afskrivninger ikke kan fastsættes til 0 kr.”

Der er sammen med ovenstående fremsendt et bilag med en oversigt over virksomhedens resultat efter driftsøkonomiske afskrivninger. Af bilaget fremgår følgende:

”Driftsbygninger: Værdiansat til 150.000 kr. og en 2 pct. afskrivning.

Driftsmidler: Saldoafskrivninger med 5 pct. skønsmæssigt fastsat

Småanskaffelser er aktiveret og afskrivet samme med øvrige driftsmidler.

”

Landsskatterettens afgørelse

Selvstændige erhvervsdrivende kan ved opgørelsen af den personlige indkomst foretage fradrag for udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a (loven kan findes på www.retsinfo.dk). I virksomheder, der ikke er erhvervsmæssige, kan der kun foretages fradrag for de udgifter, der har været forbundet med indkomsterhvervelsen, jf. nettoindkomstprincippet. Underskud af en ikke erhvervsmæssig virksomhed kan ikke fradrages i anden indkomst.

I dom af 15. april 1994, offentliggjort i TfS 1994, 364, har Højesteret fastslået, at i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, kan underskud ved drift af en landbrugsejendom, efter den mangeårige, særlige ligningspraksis for deltidslandbrug, fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst på betingelse af, at driften af ejendommen bedømt ud fra en teknisk-landbrugsfaglig målestok kan betegnes som sædvanlig og forsvarlig samt tilsigter at opnå et rimeligt driftsresultat. I så fald må ejendommen i skattemæssig henseende anses for drevet erhvervsmæssigt, medmindre det må lægges til grund, at driften selv efter en længere årrække ikke har udsigt til at kunne give et regnskabsmæssigt resultat på 0 kr. eller derover efter driftsmæssige afskrivninger men før renter.

For landbrug er der ikke krav om, at virksomhedens resultat skal kunne dække driftsherreløn og forrentning af den investerede kapital.

Ud fra en konkret vurdering anses klagerens landbrugsvirksomhed for erhvervsmæssigt drevet i de påklagede indkomstår 2010-2012.

I overensstemmelse med svaret på spørgsmål 3 og 4 i skønserklæringens lægges det til grund, at landbruget efter sin størrelse og indretning kunne drives landbrugsfagligt forsvarligt, og at klageren har de nødvendige faglige forudsætninger for en forsvarlig drift.

Virksomheden har været underskudsgivende i de påklagede indkomstår 2010-2012. Virksomhedens resultater er efter de af skønsmanden beregnede driftsøkonomiske afskrivninger på henholdsvis -5.322 kr., -26.805 kr. og -11.771 i årene 2010, 2011 og 2012.

I 2013 er der selvangivet et resultat på 0 kr., men dette understøttes ikke af det fremsendte regnskab, der viser et resultat før renter på -19.113 kr. og et resultat før afskrivninger og renter på 38.992 kr.

Det følger af praksis, at der skal være plads til driftsmæssige afskrivninger i virksomhedens resultat. Skønsmanden har i svaret på spørgsmål 6 beregnet driftsmæssige afskrivninger med udgangspunkt i en lineær afskrivning over 35 år for bygninger og en 5 % saldoafskrivning for driftsmidler, hvilket medfører driftsmæssige afskrivninger på henholdsvis 30.430 kr., 29.946 kr. og 30.040 kr. i 2010, 2011 og 2012.

I henhold til de fremsendte regnskaber for 2013-2019 er virksomhedens resultat før afskrivninger på henholdsvis 38.992 kr., -3.469 kr., 63.253 kr., 10.857 kr., 14.138 kr., 32.330 kr. og 19.170 kr. i årene 2013-2019. Skønsmanden har ikke beregnet afskrivninger for de efterfølgende år, men med afskrivninger i samme niveau som 2012, vil der være opnået et resultat på over 0 kr. i indkomstårene 2013, 2015 og 2018.

Af regnskaberne fremgår ligeledes, at omsætningen fra salg af korn er ekstraordinær høj i 2015, idet den ligger på 67.794 kr., mens den i de øvrige år 2013-2014 og 2016-2019 alene ligger mellem -3.671 og 32.900 kr. Det følger af svaret på spørgsmål 5 i skønserklæringen, at klageren på skønsforretningen har oplyst, at udsving i indtægten skyldes lagerforskydninger med korn. Det ses af den fremlagte balance, at beholdningen af korn til salg pr. 31. december 2014 udgør 46.192 kr. Såfremt der reguleres herfor i resultaterne for henholdsvis 2014 og 2015, vil der i 2014 være et overskud med plads til driftsøkonomiske afskrivninger og i 2015 et underskud efter driftsøkonomiske afskrivninger.

Ud fra balancerne i de øvrige år ses der ikke umiddelbart at være grund til at regulere resultaterne i forhold til beholdningen af korn til salg.

På baggrund af skønsmandens beregnede afskrivninger set i forhold til resultaterne for de efterfølgende år, vil der derfor være overskud efter driftsøkonomiske afskrivninger i 2013, 2014/2015 og 2018. Retten finder derfor, at der i de påklagede indkomstår var udsigt til, at virksomheden med den valgte driftsform ville kunne opnå et resultat på 0 kr. eller derover efter driftsøkonomiske afskrivninger indenfor en længere årrække.

Retten lægger derfor til grund, at klagerens virksomhed er erhvervsmæssigt drevet i skatteretlig henseende i de påklagede indkomstår 2010-2012.

Da landbruget blev drevet erhvervsmæssigt, godkendes der fradrag for underskud af klagerens virksomhed i de påklagede år, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Den påklagede afgørelse ændres derfor og der gives medhold i klagen på dette punkt.

Idet klagerens landbrugsvirksomhed anses for erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig forstand, kan klageren anvende virksomhedsordningen, jf. virksomhedsskattelovens § 1, stk. 1. Den påklagede afgørelse ændres derfor og der gives medhold på dette punkt.