Kendelse af 13-10-2016 - indlagt i TaxCons database den 26-11-2016

Klagepunkt

SKATs afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 2005

Aktieindkomst

Maskeret udlodning

1.802.755 kr.

0 kr.

1.802.755 kr.

Indkomståret 2006

Aktieindkomst

Maskeret udlodning

1.126.286 kr.

0 kr.

1.126.286 kr.

Indkomståret 2007

Aktieindkomst

Maskeret udlodning

403.190 kr.

0 kr.

403.190 kr.

Indkomståret 2008

Aktieindkomst

Maskeret udlodning

491.209 kr.

0 kr.

491.209 kr.

Indkomståret 2009

Aktieindkomst

Maskeret udlodning

1.010.303 kr.

0 kr.

1.010.303 kr.

Indkomståret 2010

Aktieindkomst

Maskeret udlodning

676.138 kr.

0 kr.

676.138 kr.

Indkomståret 2011

Aktieindkomst

Maskeret udlodning

1.562.261 kr.

0 kr.

1.562.261 kr.

Indkomståret 2012

Aktieindkomst

Maskeret udlodning

329.886 kr.

0 kr.

329.886 kr.

Faktiske oplysninger

Klageren er ejer af selskabet [virksomhed1] ApS, hvis aktivitet er tolkning, oversættelse og rådgivning. SKAT konstaterede i forbindelse med myndighedens Money Transfer – projekt, at selskabet havde overført 2.618.105 kr. til 2 ejendomsfirmaer, [virksomhed2] og [virksomhed3] i Dubai i perioden 2005-2009. Overførslerne blev opgjort til 880.467 kr. i 2006, 381.572 kr. i 2007 og 945.319 kr. i 2008. Det fremgår ikke af regnskabet for [virksomhed1] ApS, at selskabet ejer ejendomme i Dubai eller i andre lande.

Ved afgørelse af 22. januar 2013 beskattede SKAT klageren i indkomstårene 2006-2008 af maskeret udlodning som følge af overførslerne til Dubai. Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse den 10. marts 2015. De overførte beløb blev anset at hidrøre fra omsætning/indkomst fra selskabet, som ikke havde været medregnet i selskabets skattepligtige indkomster.

SKAT sendte efterfølgende et forslag til afgørelse den 5. marts 2014 med henblik på endnu en regulering af klagerens skatteansættelse. Sagen blev herefter udsat som følge af en anmodning fra klagerens repræsentant med henblik på mulighed for at indsende indsigelser til SKATs forslag. Disse blev modtaget den 2. juni 2014. Heraf fremgår bl.a., at ejendommene i udlandet er registreret i klagerens navn.

Da det ikke var muligt at modtage noget materiale fra [virksomhed1] ApS, foretog SKAT en ransagning den 5. november 2013. I forbindelse med ransagningen blev bl.a. selskabets bogføringsmateriale, herunder selskabets bogføringsmateriale for 2005 til 30. september 2013, medtaget af SKAT. Som følge af en gennemgang af bogføringen i [virksomhed1] ApS foretog SKAT en yderligere regulering af selskabets skattepligtige indkomst samt af klagerens skatteansættelse.

I den forbindelse konstaterede SKAT, at der kontinuerligt er udeholdt omsætning og moms fra selskabets regnskab. Dette er gjort på 3 måder:

Metode 1

Når der modtages indbetaling af en faktura krediteres (indtægtsføres) omsætningen og udgående moms ikke, men i stedet krediteres (godskrives) fakturaen på en konto der er benævnt ”skyldig løn a/conto”. Kontoen ”skyldig løn a/conto” fungerer som en mellemregningskonto med selskabets hovedaktionær [person1].

Metode 2

Når selskabet ved et momskvartals ophør opgør den indgående moms, hvilket er den moms selskabet kan modregne i den udgående moms, forhøjer man dette beløb og krediterer beløbet på ”skyldig løn a/conto”, hvilken konto som nævnt ovenfor fungerer som en mellemregningskonto med selskabets hovedaktionær [person1].

Metode 3

Man laver en debitorregulering pr. 31/12, men alene en del af beløbet indtægtsføres og momses, mens en anden del af beløbet tilskrives på mellemregningen betegnet ”skyldig løn a/conto”. Debitorregulering er alene foretaget 1 gang i 2011.”

SKAT modtog desuden en anonym anmeldelse. Ifølge det fremsendte materiale har klageren og hans ægtefælle købt 2 ejendomme i Dubai, 1 ejendom i Irak samt 1 ejendom i Tyrkiet.

SKATs afgørelse

SKAT har anset klageren for skattepligtig af maskeret udlodning.

SKAT har anført følgende:

I forbindelse med gennemgangen af dit selskab, [virksomhed1] ApS regnskab for perioden 01.01.2005 til 30.09 2013 er det konstateret, at der er udeholdt omsætning og moms i regnskabet.

SKAT har anset de udeholdte beløb for maskeret udbytte der er skattepligtig for dig i henhold til LL § 16A stk. 1.

Din advokat fremfører, at der i et telefonnotat mellem Skatteankestyrelsen og SKAT skulle fremgå, at det i agterskrivelsen af 5. marts 2014 vil blive lagt til grund uanset mellemkommende indlæg fra klagers repræsentanter.

I det omtalte telefonnotat fremgår der alene, at den verserende sag ved Landsskatteretten ikke har indflydelse på SKAT´s sag, da der er taget hensyn til denne i SKAT´s forslag til selskabet og [person1]. Der må således fra din advokats side være tale om en fejlfortolkning af telefonnotatet fra Skatteankestyrelsen.

Din advokat fremfører, at der ikke er redegjort for, hvorfor den udeholdte omsætning og udeholdte moms i selskabet skal anses for maskeret udbytte, herunder fremføres det, at det forhold, at ejendomsprojekterne i udlandet er registreret i [person1]s navn heller ikke kan tillægges afgørende betydning, da det i sagen er oplyst, at et dansk selskab, f.eks. [virksomhed1] ApS ikke vil være berettiget til at foretage investeringer i f.eks. Dubai. Det forhold at man så har registreret investeringen i hovedanpartshaverens navn er en praktisk og logisk løsning.

I forslaget er det fremført at udeholdt omsætning og udeholdt moms i selskabet [virksomhed1] ApS er anset som maskeret udbytte i henhold til LL § 16A og skal medregnes som udbytte hos dig. Af LL § 16A stk. 1 fremgår, at ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer og af stk. 2 litra 1 at til udbytte henregnes alt, hvad der af selskabet udloddes til aktuelle aktionærer eller andelshavere.

Da den udeholdte omsætning og udeholdte moms i [virksomhed1] ApS er brugt til køb af ejendomme mv. i privat regi, er dette anset som udbytte i henhold til LL § 16A. I den vedlagte sagsfremstilling vedr. [virksomhed1] ApS er der endvidere henvist til afgørelser, hvor det fremgår at udeholdte beløb i selskaber anses som maskeret udbytte.

Din advokat fremfører, at det er oplyst, at danske selskaber ikke er berettiget til at foretage investeringer i f.eks. Dubai. Det fremgår ikke af nogen af de papirer SKAT er i besiddelse af, at der på noget tidspunkt har været tale om at det er selskabet [virksomhed1] ApS der står for investeringer i udenlandske ejendomme, herunder er der ingen ejercertifikater, købskontrakter eller andet, hvoraf der fremgår, at selskabet står som køber. SKAT kan i øvrigt ikke finde oplysninger om, at danske selskaber ikke må investere i ejendomme i udlandet, herunder ejendomme i Dubai, hvilket heller ikke er dokumenteret af dit selskab [virksomhed1] ApS.

I indsigelse anmodes der om fremmøde for SKAT, såfremt agterskrivelsernes forhøjelser ikke frafaldes.

Ved telefonisk samtale med din advokat den 10. juni 2014 blev det aftalt, at såfremt der skulle være fremmøde for SKAT skulle dette ske inden for kort tid. Aftalt at din advokat ville vende tilbage med et tidspunkt for fremmøde senest den 13. juni 2014. Da der ikke er sket tilbagemelding, er det SKAT´s opfattelse, at dette er fordi i ikke ønsker fremmøde inden der træffes afgørelse i sagen.

Der anses ikke i din indsigelse, at være fremkommet nyt der kan ændre SKAT´s opfattelse.

Ansættelsen er efter indsigelse fastholdt med samme begrundelse som i det tidligere fremsendte forslag.

Ekstraordinær ansættelse

I forbindelse med gennemgangen af selskabet [virksomhed1] ApS, CVR.nr. [...1] regnskab er det konstateret, at der er udeholdt omsætning og moms for indkomstårene 2005 til 2009, hvilke beløb er anset for at være maskeret udbytte i henhold til ligningslovens § 16 A stk. 1.

Beløbene skal således medregnes i din indkomst som udbytte for indkomstårene 2005, 2006, 2007, 2008 og 2009.

Det er SKAT´s opfattelse, at du ved ikke at have selvangivet udbytte for de omhandlede indkomstår har handlet forsætligt eller groft uagtsomt.

Ansættelserne for indkomstårene 2005, 2006, 2007, 2008 og 2009 er herefter genoptaget i henhold til skatteforvaltningens § 27 stk. 1 nr. 5, idet du ved ikke at have medregnet udbytte for de omhandlede indkomstår anses for at have handlet forsætligt eller groft uagtsomt.

Din advokat fremfører, at da investeringerne anses som selskabets investeringer i fast ejendom kan den grove bestemmelse i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 nr. 5 ikke finde anvendelse.

Jf. ovenstående vedr. skatteansættelsen er det SKAT´s opfattelse, at investeringerne i fast ejendom er foretaget i personlig regi, hvorfor bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 nr. 5 kan finde anvendelse i nærværende sag.

Vedr. revisors rolle i sagen anses dette ikke, at friholde dig for ansvar for regnskabet, da du som daglig leder og hovedaktionær i selskabet er bekendt med, at der sker udeholdelse af såvel omsætning som moms og disse beløb hæves i selskabet uden beskatning.

Efter indsigelsen er det således SKAT´s opfattelse, at der er hjemmel til genoptagelse af ansættelserne for indkomstårene 2005 til 2009 jf. skatteforvaltningslovens § 27 stk. 1 nr. 5.

…”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klageren ikke skal beskattes af maskeret udlodning, og at SKATs afgørelse er ugyldig.

Repræsentanten har gjort følgende gældende:

Formalitetsindsigelser:

Det gøres gældende, at den afsagte kendelse er ugyldig som følge af, at SKAT ikke har afholdt det min skrivelse til SKAT ønskede møde sammen med min klient.

Da tilblivelsen af den talmæssige opgørelse samt faktum i sagen fremkommer uden at min klient har haft mulighed for at ytre sig overfor SKAT, fandt jeg det yderst væsentligt min klient fik direkte fremmøde overfor SKAT, førend SKAT måtte træffe afgørelse i sagen.

Da mit sidste indlæg blev fremsendt pr. mail 2. juni 2014, modtog advokatkontoret en svarmail hvoraf fremgik, at sagsbehandleren var på ferie og først var at træffe igen den 10. juni 2014.

Den 10. juni 2014 kl. ca. 10.40 ringer sagsbehandleren [person2] til advokatkontoret, hvor jeg ikke er til stede, idet jeg befinder mig i Østeuropa med slukket mobiltelefon. Da jeg efter et par dage kommer retur til Danmark, ringer jeg til [person2] og det aftales, at jeg snarest skulle fremkomme med forslag til mødetidspunkter, idet sagen skulle være afklaret senest 1. juli 2014.

Det blev samtidig aftalt, at mødet skulle holdes i SKATs hovedkontor i [adresse1].

Da jeg ved mail af 19. juni 2014 meddelte mulige mødetidspunkter 24. juni kl. 14.00 eller den 25. juni kl. 14, modtages den 23. juni 2014 en mail fra [person2], hvor han oplyser, at jeg havde en telefonisk drøftelse med ham den 10. juni og at jeg senest den 13. juni skulle vende tilbage med en dato for møde. I mellemtiden modtages endvidere SKATs kendelse af 18. juni 2014.

Retssikkerhedsmæssigt forekommer det bekymrende, at en medarbejder fra SKAT indbygger fiktive telefonsamtaler i begrundelsen for en afgørelse og da jeg fortsat finder, at min klients fremmøde for SKAT ville have væsentlig betydning for bedømmelsen af sagen, fremsættes denne formalitetsindsigelse om kendelsernes ugyldighed.

Betingelser for ekstraordinær ansættelse

SKAT finder i afgørelsen, at min klient ikke ved at selvangive de postulerede maskerede udbyttebeløb har handlet forsætligt eller groft uagtsomt. Her til er at sige, at bogholderiet i [virksomhed1] ApS blev forestået af den eksterne, generalforsamlingsvalgte revisor. Min klient har derved tilrettelagt selskabets regnskabsaflæggelse og bogføring på en måde, så han må lægge til grund, at alle formelle og reelle indsigelser mod regnskabet kunne afvises.

Den generalforsamlingsvalgte revisor har endvidere i de årlige regnskabsaflæggelser givet blank revisionspåtegning.

Det gentages og fastholdes således, at der ikke kan ske ændringer i de anførte indkomstår til og med indkomståret 2010.

SKAT fremfører, at min klient er vidende om, at der er udeholdelse af såvel omsætning som moms og at disse beløb hæves i selskabet uden beskatning. SKAT har ikke nærmere begrundet, hvorfor man mener, at min klient har denne viden.

Hertil må det for det første siges, at — som det fremgår ovenfor — regnskabet, momsafregning, skatter, selvangivelse m.v. blev varetaget af den eksterne revisor, hvorfor min klient, der er uden særlig viden om skatte- og afgiftsmæssige spørgsmål må kunne lægge revisors tal til grund uden at blive mødt med indsigelser om, at der er en viden eller burde være viden om, at der er noget galt.

Jeg repræsenterer ikke selskabet mere, men det er formentlig muligt, at der har været skatte- og momsmæssige uregelmæssigheder i selskabet. Dette er imidlertid ikke tilstrækkeligt til at statuere, at en manglende beskatning m.v. i selskabet automatisk medfører, at nogle tilsvarende beløb skal beskattes hos hovedanpartshaveren (udlodning).

Hvem tilhører investeringerne?

Det er korrekte, at der er hævet beløb i selskabets regi, som er anvendt til byggeprojekter udenfor Danmark. Dette medfører imidlertid ikke, at beløbene automatisk anses som maskeret udbytte fra selskabet til hovedanpartshaveren, idet der må tages stilling til, hvorvidt det er investeringer, der er foretaget for selskabets regning og risiko, hvor i så fald der ikke skal ske nogen beskatning hos hovedanpartshaveren.

Min klient har forklaret, at det danske selskab ikke umiddelbart kunne foretage investeringer i Dubai. Det er den rådgivning min klient har fået i Dubai og den må han lægge til grund, hvilket så er baggrunden for, at overførslen til byggeprojekterne blev registreret i hans navn og ikke i selskabets navn.

Såfremt man måtte lægge til grund, at investeringerne er foretaget i min klients navn og ikke i selskabets navn, medfører dette heller ikke automatisk, at der er tale om maskeret udbytte, idet der efter de daværende skatteregler vil være tale om et ulovligt anpartshaverlån, som ikke umiddelbart ville udløse beskatning hos hovedanpartshaveren. Det forhold, at der efterfølgende er sket en skærpelse af lovgivning på dette område med automastikbeskatning til følge, kan ikke udstrækkes til gamle indkomstår."

Landsskatterettens afgørelse

Ugyldighed

I henhold til forvaltningslovens § 19 skal der ske partshøring, når der træffes en afgørelse til ugunst for borgeren.

Der er uenighed mellem SKAT og klageren om, hvorvidt klageren har haft mulighed for at få et møde med SKAT. Uanset om der i den forbindelse er sket en sagsbehandlingsfejl, anses denne ikke for så væsentlig, at SKATs afgørelse anses for ugyldig, idet det ikke på det foreliggende grundlag kan fastslås, at et møde i SKAT med klageren ville have haft betydning for afgørelsens udfald.

Der blev udsendt forslag til afgørelse den 5. marts 2014. I den forbindelse blev der givet en frist på næsten 3 måneder med henblik på indsendelse af indsigelser hertil. Klagerens repræsentant indsendte indsigelser til SKATs forslag til afgørelse den 2. juni 2014. Klageren er således blevet partshørt, jf. forvaltningslovens § 19.

Det er herefter Landsskatterettens opfattelse, at der ikke er grundlag for at anse SKATs afgørelse for ugyldig som følge af, at SKAT ikke havde afholdt et møde med klageren, inden at SKAT traf afgørelse i sagen.

Maskeret udlodning

Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer medregnes som udgangspunkt til den skattepligtige indkomst som udbytte af aktier, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1.

De overførte beløb fra [virksomhed1] ApS til udlandet anses for udeholdt omsætning i selskabet. Dette blev vedrørende overførslerne i 2006-2008 fastslået af Landsskatteretten ved afgørelse af 10. marts 2015. Der er ikke efterfølgende fremlagt yderligere dokumentation vedrørende overførslerne.

Det påhviler klageren som hovedanpartshaverat godtgøre, at den udeholdte omsætning i [virksomhed1] ApS i indkomstårene 2005-2012 ikke er tilgået ham, jf. Højesterets dom af 15. januar 2008, offentliggjort som SKM2008.85.H, og Østre Landsrets dom af 4. juni 2010, offentliggjort som SKM2010.350.ØLR.

Klageren har ikke godtgjort eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at den udeholdte omsætning ikke er tilgået ham. Det bemærkes i den forbindelse, at de overførte beløb er anvendt til at købe ejendomme i udlandet, som er registreret i klagerens og hans ægtefælles navn. Det fremgår desuden ikke af selskabets regnskab, at selskabet ejer ejendomme. Udeholdte indtægter i selskabet, herunder udeholdt omsætning m.v., anses herefter for at have passeret klagerens økonomi, hvorfor han skal beskattes heraf som maskeret udlodning, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Landsskatteretten stadfæster hermed SKATs afgørelse for så vidt angår dette klagepunkt.

Ekstraordinær genoptagelse

I henhold til skatteforvaltningslovens § 26 skal SKAT afsende varsel om ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb.

Uanset fristerne i skatteforvaltningslovens § 26 kan en ansættelse af indkomstskat foretages eller ændres efter anmodning fra den skattepligtige eller efter SKATs bestemmelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1.

I henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, kan den skattepligtiges skatteansættelse ekstraordinært genoptages, når den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Derudover fastslår skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, at en ansættelse kun kan foretages i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, såfremt den varsles af SKAT senest 6 måneder efter, at SKAT er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26.

Den ordinære genoptagelsesfrist er overskredet for så vidt angår indkomstårene 2005-2009 ved SKATs afgørelse af 18. juni 2014, jf. skatteforvaltningslovens § 26. Det er dog Landsskatterettens opfattelse, at der kan ske ekstraordinær genoptagelse af klagerens skatteansættelse for indkomstårene 2005-2012 i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, da klageren anses at have handlet mindst groft uagtsomt ved ikke at have selvangivet udbytte fra [virksomhed1] ApS i forbindelse med overførsel af udeholdt omsætning til udlandet, hvorefter klageren har købt ejendomme for de overførte beløb. At klageren har haft en revisor til at udfærdige selskabets regnskaber ændrer ikke herpå.

Fristen på 6 måneder i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, anses desuden for overholdt.

Da betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt, anses SKATs afgørelse for at være gyldig.