Kendelse af 31-01-2018 - indlagt i TaxCons database den 22-02-2018

Klagen angår spørgsmålet, om hvornår ejendommen efter overdragelse til selskabet kan anses for endelig og bindende tilbageoverført til selskabets hovedanpartshaver, samt problemstillinger i relation hertil m.v.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse, hvorefter ejendommen anses for endelig og bindende overtaget den 21. december 2012.

Faktiske oplysninger

Hovedanpartshaveren [person1], der er selvstændig tandlæge, og benytter virksomhedsordningen, overdrog ved aftale af 24. februar 2012 sin ejendom, [adresse1], [by1], til det af hende nystiftede selskab, [virksomhed1] ApS for 4.500.000 kr.

Den 21. december 2012 blev ejendommen ved købsaftale tilbagesolgt til hovedanpartshaveren med overtagelse den 1. maj 2012. Tinglysning skete den 21. december 2012.

Om tilbagekøbet fremgår af klagen:

”Kort efter overdragelsen af ejendommen til Klager beslutter Klagers indehaver, at hun ønsker at eje [adresse1] i privat regi. Beslutningen tages i forbindelse med et regnskabsmøde med indehaverens revisor. Mødet finder sted den 29. juni 2012.”

Videre fremgår:

”Ved en fejl blev overdragelsen, der således blev besluttet ultimo juni 2012 ikke tinglyst. Dette konstateres i december Herefter sørger [person1]s advokat for, at handlen bliver tinglyst, hvilket sker den 21. december 2012.”

Af referat fra regnskabsmødet den 29. juni 2012 fremgår:

”Ejendommen [adresse1] skal handles over til privat fra ejendomsselskabet. Ejendommen er handlet fra VSO til selskabet til 4,8 mia. kr. pt. står den bogført til ca. 6,2 mio. kr.”

Af referatet, der er håndskrevet uden underskift, er det ikke umiddelbart muligt, at se hvem der har deltaget i mødet. [person1] er påført som klient, som initialer er påført [...].

Hovedanpartshaverens salg og tilbagekøb af ejendommen fra [virksomhed1] ApS har udelukkende været udtrykt i regnskaberne ved bogholderimæssige posteringer uden bagvedliggende pengestrømme.

Selskabet har overfor SKAT bl.a. anført:

”Baggrunden for, at ejendommen [adresse1] kun i en kortere periode var ejet af [virksomhed1] ApS skal ses i sammenhæng med at den økonomiske krise påvirkede mulighederne for udlejning og at [person1] måtte revurdere sin investeringsstrategi i ejendomme.

Prisudviklingen for ejendomme generelt – og også for [by1] – satte sig og med en negativ udvikling til følge. Denne udvikling påvirkede beslutningen hos [person1] i lighed med hvad flertallet af danskere på samme vis har været igennem de senere år.

At de indestående prioritetslån hos [finans1] ikke nåede at blive berigtiget med ejerskifte er et proforma spørgsmål, idet [person1] blot kunne stille en selvskyldnerkaution, hvorved sikkerheden bag prioritetslånene havde været uændret. Det er givetvis en ekspeditionsfejl, at ejerskiftet ikke nåede at blive gennemført.”

Landsskatteretten behandler samtidig hermed korresponderende klage i relation til hovedaktionæren.

SKATs afgørelse

SKAT har til grund for sine ændringer, jf. SKATs afgørelse af 23. maj 2014, lagt, at ejendommen er tilbageoverdraget til hovedaktionæren den 21. december 2012.

Ændring af overdragelsestidspunktet har ifølge selskabet, jf. SKATs afgørelse, betydning for:

Beregnet renteudgift vedrørende gæld til 64.425 kr.
Skattepligtige lejeindtægter vedrørende udlejning af ejendommen [adresse1], 12.500 kr.
Skattepligtige tilskud fra hovedanpartshaver [person1], 121.803 kr.
Fradrag for driftsomkostninger vedrørende ejendommen [adresse1], 86.152 kr.
Ændring af forrentning af mellemregningskonto mellem selskabet og hovedanpartshaver, [person1], 14.640 kr.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen henvist til, at det ikke fremgår af mødereferat fra regnskabsmødet den 29. juni 2012, hvornår tilbagekøbet skal foregå. Man kan ikke se om det er nært forestående eller det er noget, der skal gøres på sigt. Referatet er vedr. regnskabsmøde den 29. juni 2012. Tilbagesalget er foretaget den 21. december 2012 med tilbagevirkende kraft til den 1. maj 2012, så tilbagekøbstidspunktet kan ikke henføres til det omtalte møde.

Datoen for tilbagesalget kan ikke fastsættes ud fra finansieringen af ejendomshandlerne, idet der ikke er sket noget pengestrøm i forbindelse med nogle af ejendomshandlerne.

Når der som her er tale om en ’handel mellem interesseforbundne parter’ (idet køber og sælger er samme person) er der skærpede krav til dokumentation for, hvornår handlen rent faktisk er foretaget.

Det er efter SKATs opfattelse ikke sandsynliggjort, at det har været [person1]s hensigt, at ejendommen skulle være købt tilbage allerede 1. maj 2012 - kun 2 måneder efter ejendomsselskabet (Klager) var dannet med det formål, at drive ejendommen i selskabsform. Eftersom en tidligere tilbagekøbsdato end den faktiske tinglysningsdato ikke fremgår af noget af det fremsendte, er det SKATs opfattelse, at datoen for tilbagekøbets tinglysning må ligges til grund som handelsdato.

Til selskabets subsidiære påstand om ligningslovens § 2, stk. 5, er bemærket, at med de forudsætninger, der fremgår af SKATs afgørelse er det korrekt, at selskabet skal indrømmes adgang til betalingskorrektion.

Selskabets opfattelse

Selskabet har nedlagt påstand om, at SKAT anerkender, at ejendommen overdrages fra selskabet til hovedaktionæren den 1. juli 2012. I givet fald anmodes om, at sagen hjemvises til SKAT med henblik på at opgøre de beløbsmæssige konsekvenser heraf. Selskabet har nedlagt subsidiær påstand om, at selskabet skulle have været tilbudt betalingskorrektion, jf. ligningslovens § 2, stk. 5, for så vidt angår det af SKAT beregnede skattepligtige tilskud fra hovedanpartshaveren [person1], der af SKAT beregnes til 121.803 kr.

Kort efter overdragelsen af ejendommen til selskabet besluttede selskabets indehaver, at hun ønskede at eje [adresse1] i privat regi. Beslutningen blev taget i forbindelse med et regnskabsmøde med indehaverens revisor. Mødet fandt sted den 29. juni 2012.

Ved en fejl blev overdragelsen, der således blev besluttet ultimo juni 2012, ikke tinglyst. Dette blev konstateret i december 2012. Herefter sørgede [person1]s advokat for, at handlen blev tinglyst, hvilket skete den 21. december 2012.

[person1] ejer 100 % af anparterne i [virksomhed1], og hun kan derfor egenhændigt træffe beslutning om overdragelse af selskabets aktiver. Det er i denne sammenhæng uden betydning, at overdragelsen ikke blev tinglyst, idet tinglysning netop kun er en sikringsakt og ikke en gyldighedsbetingelse for handlens gennemførelse. Idet der er truffet beslutning om overdragelse af ejendommen fra selskabet til [person1] ultimo juni 2012, må ejendommen anses for overdraget pr. 1. juli 2012.

Det er herefter selskabets opfattelse, at overdragelsen af ejendommen [adresse1] skete den 1. juli 2012.

Til den subsidiære påstand er anført, at da SKAT forhøjer selskabets skattepligtige indkomst med tilskud fra hovedanpartshaveren, skal selskabet tilbydes betalingskorrektion, jf. ligningslovens § 2, stk. 5.

Landsskatterettens afgørelse

Under regnskabsmødet den 29. juni 2012 blev det drøftet, jf. det håndskrevne ikke underskrevne referat, at ejendommen skal handles fra [virksomhed1] ApS til klageren. Tilbagesalget blev tinglyst den 21 december 2012, ifølge hvilken tilbagesalget skete med overtagelse den 1. maj 2012 for 4.700.000 kr.

Det findes hermed ikke godtgjort, at der allerede den 29. juni 2012 blev indgået en endelig og bindende aftale om overdragelsen af ejendommen fra klagerens selskab til klageren. Dette kan først anses for sket med tinglysningen den 21. december 2012.

Efter almindelige skatteregler er afgørende for hvilke regler, der skal anvendes på en given disposition, det faktiske overdragelsestidspunkt, det vil sige den 21. december 2012.

Landsskatteretten stadfæster hermed SKATs afgørelse om overdragelsestidspunktet.

I relation til den subsidiære påstand har SKAT over for Landsskatteretten meddelt, at selskabet for så vidt angår det skattepligtige tilskud på 121.803 kr. skal indrømmes adgang til betalingskorrektion.

Landsskatteretten tager dette til efterretning.