Kendelse af 04-07-2017 - indlagt i TaxCons database den 04-08-2017

Faktiske oplysninger

Fri opstaldning

Klageren er ejer og direktør i [virksomhed1] ApS. Selskabet har regnskabsår fra den 1. maj til den 30. april.

[virksomhed1] ApS købte ejendommen [adresse1], [by1] ved slutseddel af 15. januar 2010 med overtagelse den 1. marts 2010. Anskaffelsessummen var 4.045.400 kr.

Ejendommen har 10 hestebokse, som er udlejet. SKAT har oplyst, at 4-5 bokse var udlejet samtidig.

Selskabets indtægter hidrørende fra staldleje udgjorde 22.691 kr. i 2010, 59.475 kr. i 2011 og 70.140 kr. i 2012. I selskabets bogføring for 2012/2013, konto 4116, leje af stald, fremgår, at der indgår bogføringsposter den 30. april 2013 med teksten ”[person1] 1” kr. 5.000, ”[person2] 2” kr. 10.000 og ”[person3]” kr. 15.000. Efter det oplyste er [person1] klagerens ægtefælle, mens [person2] og [person3] er klagerens børn.

Selskabets foderudgifter inkl. wrap m.v. udgjorde 25.495 kr. i 2010, 69.285 kr. i 2011 og 61.617 kr. i 2012.

Det er til SKAT oplyst, at selskabet ikke har indtægter ved opstaldning af heste mere, men at kun klagerens familie har heste opstaldet. Der er ikke udarbejdet kontrakter eller lignende for opstaldningen. Det er oplyst, at klagerens ægtefælle har haft 1 pony opstaldet i november 2011. Klagerens datter har haft 1 pony opstaldet fra slutningen af maj 2010 samt 2 heste siden i september 2012. Klagerens søn har haft 1 pony, som har været i stalden fra slutningen af maj 2010 samt 1 føl fra maj 2012.

Det er til SKAT oplyst, at markedslejen på opstaldning for ponyer ligger på 1.400 kr. og for heste på 1.800 kr. om måneden. Heri er inkluderet opstaldning, foder m.v.

Fri bolig

[virksomhed1] ApS købte ejendommen [adresse1], [by1] ved slutseddel af 15. januar 2010 med overtagelse den 1. marts 2010. Anskaffelsessummen var 4.045.400 kr.

Af selskabets årsrapport for 2010/11 fremgår, at der er afholdt udgifter til forbedring af ejendommen på 362.842 kr. i forbindelse med etablering og istandsættelse af to nye lejligheder, hestebokse, m.v.

Ved ejendommens overtagelse er der 3 lejligheder.

Efter overtagelsen er der indrettet yderligere 2 lejligheder

Udlejningsperioder if. Det Centrale Person Register sammen holdt med bogføringen i selskabet:

Ejendommens jord på 15.000 m2 og en hal er udlejet til [virksomhed2] ApS for 42.000 kr. om året. Der er ikke afregnet for forbrug af el og vand mellem selskaberne. Der er ikke varme i hallen, men der er brugt strøm til at holde maskinernes motorer frostfrie i 2013.

Af CPR-registeret fremgår, at klagerens datter har boet på adressen fra den 25. maj 2010. Der er indgået lejekontrakt gældende fra den 1. september 2010. Fra denne dato betales der leje med i alt 5.200 kr. om måneden. Ifølge lejekontrakten har klagerens datter boet i lejlighed D, men det er oplyst, at der i stedet skulle have stået lejlighed A. Lejebetalingen vedrørende lejlighed A er mindre end de øvrige lejligheders, selvom lejlighed er den største lejlighed. Det er oplyst, at lejligheden var i dårligere stand end de øvrige lejligheder.

Ifølge lejekontrakterne skal der betales for el, vand og varme, men der er ikke bogført indtægter i [virksomhed1] ApS. Det fremgår ikke af bogføringen, at der er lavet årsopgørelser på el, vand og varme med lejerne i regnskabsårene årsrapporten for 2010/2011 og 2011/12.

I årsrapporten for 2012/2013 er der den 30. april 2013 bogført en opgørelse vedrørende lejlighed D retur til lejer på 1.664,52 kr. og 890,66 kr. (vand) samt ekstraregning til lejer på el kr. 3.843,68. Der er også bogført årsopgørelse retur til lejer 1.989,36 kr. og retur el på 2.394,00 kr., men det fremgår ikke hvilken lejer. Herudover er der en ekstra el regning til lejlighed B på 370,20. B og D er begge lejligheder, hvor lejer er fraflyttet.

Bogførte udgifter i [virksomhed1] ApS vedrørende [adresse1]:

I regnskabsåret 2012/13 er varmekilden udskiftet.

Ifølge BBR er stuehuset på 194 m², beboelse på 538 m² (erhvervsareal) samt beboelse 120 m² (46 m² beboelse og 74 m² erhverv).

Ifølge BBR er ejendommen vurderet som landbrug den 1. oktober 2008. Den samlede vurdering udgjorde 3.050.000 kr. heraf stuehus til en værdi på 2.525.400 kr. Den 1. oktober 2010 vurderes ejendommen, som en beboelsesejendom, til 2.900.000 kr. heraf ejerboligværdi til 2.400.000 kr.

Grundet ændret anvendelse eller ændret planmæssige forhold er der til ejendomsværdiskatgrundlag beregnet en ejerboligværdi for 2001 på 1.600.000 kr. og for 2002 på 1.700.000 kr.

Af ejendommens matrikeloplysninger i Geodatastyrelsens database fremgår, at ejendommen er noteret som en samlet fast ejendom og at ejendommens samlede areal er på 15.000 m². Sidste ændringsdato for oplysningerne er den 13. marts 1991.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens aktieindkomst med 22.400 kr., 36.400 kr. og 32.870 kr. for indkomstårene 2010, 2011 og 2012 for værdi af fri opstaldning af heste.

SKAT har desuden forhøjet klagerens aktieindkomst med 42.877 kr., 40.429 kr. og 32.870 kr. for indkomstårene 2010, 2011 og 2012 for værdi af fri bolig.

Som begrundelse herfor er anført følgende:

”SKATs bemærkninger og begrundelse

Efter det oplyste har [person1], [person3] og [person2] haft deres heste/pony opstaldet på ejendommen [adresse1], som tilhører [virksomhed1] ApS. Der er ikke blevet betalt leje til selskabet for opstaldningen bortset fra kr. 30.000 bogført pr. 30/4-13 (er if. revisor 500 kr. pr. hest uden foder og pasning i 60 mdr. 1/5-12 til 30/4-13).

Selskabet anses ikke for at have selvstændig interesse i at stille stalden til rådighed for hovedanpartshavers familie, hvorfor den manglende lejebetaling anses for at have passeret hovedaktionærens økonomi. Det er på grund af interessesammenfaldet (hovedanpartshavers 100 % ejerskab) mellem selskabet og anpartshaveren, at selskabet mangler en indtægt. Lejen skal sætte til den værdi, der kunne være opnået, hvis transaktionen var sket mellem uafhængige parter jf. ligningslovens (LL) § 2.

På mødet den 25/11-13 blev det aftalt, at markedslejen på opstaldningen sættes til prisen for udlejning til 3. mand, som udgør for ponyer kr. 1.400 og for heste kr. 1.800 pr. måned..

Revisor har i indsigelsen af 13/6-14 oplyst, at føllet er en pony og at den ikke får foder i 2012. Revisor har skønnet foderforbruget til 300 kr. om måneden.

For føllet i 2012 ændres lejen fra 1.800 kr. til 1.100 kr. (1.400 kr. – 300 kr.) og i 2013 nedsættes prisen fra 1.800 kr. til 1.400 kr. for føllet, med henvisning til revisors oplysning om, at der ikke er tale om en hest men en pony.

SKAT har ikke, som foreslået af revisor, nedsat lejen med pasningen/pleje af hest kr. 800 og af pony kr. 600.

Opstaldningspriserne månedlig i [by1] området er if. opslag på internettet f.eks.:

Med udgangspunkt i disse oplysninger finder SKAT det ikke dokumenteret, at den anvendte leje uden pasning/pleje ikke svarer til markedslejen i [by1] området. I de nævnte eksempler og i øvrigt generelt er det ofte kun fodring og ud-/indlukning, som er med i prisen. Ofte er pasning/pleje og udmugningen ikke indbefattet eller går på tur hos hesteejerne. Desuden er det ikke dokumenteret, at lejen modtaget fra 3. mand indeholder pasning/pleje, idet vi ikke har modtaget de tidligere udbedte lejeaftaler. Den pris for opstaldning der blev aftalt på mødet fastholdes derfor.

SKAT har ikke modtaget regninger på foder købt privat samt dokumentation for betaling heraf, hvorfor der intet modregnes i lejen.

Der skal ske udbyttebeskatning af den manglende leje betaling efter LL § 16A, stk.1-2, og beløbet skal medregnes som aktieindkomst jf. PSL § 4A, stk. 1 nr.1.

[person4] har mulighed for at foretage en betalingskorrektion for indkomstårene 2012 og 2013, idet transaktionen er omfattet af ligningslovens § 2. Se vejledningen sidst i skrivelsen. Det bemærkes, at det kun er muligt såfremt beløbet ikke vil blive omfattet af LL § 16E, idet der i givet fald vil være tale om en udlodning.

Aktieindkomst 2010 forhøjes med kr. 22.400.

Aktieindkomst 2011 forhøjes med kr. 36.400.

Aktieindkomst 2012 forhøjes med kr. 53.600.

I 2013 skal du selvangive kr. 100.400 i felt 312 (udbytte uden indeholdt udbytteskat) senest den 1. juli 2014.

I.h.t. skatteforvaltningslovens § 26 stk. 5 udløber fristen for ansættelsesændringer først i det sjette år efter indkomstårets udløb for skattepligt omfattet af skattekontrollovens § 3 B (kontrollerede transaktioner). Da ændringen er omfattet af LL § 2 om kontrollerede transaktioner er ændring i indkomståret 2010 ikke omfattet af den ordinære frist 1. maj 2014. Se SKM2013.888VLR.

(...)

SKATs bemærkninger og begrundelse

Lejlighed A stilles til rådighed for hovedanpartshavers [person4]s datter [person3].

Det vurderes, at lejligheden stilles til rådighed for datteren, fordi [person4] er hovedanpartshaver i selskabet. Dermed skal [person4] beskatte af værdi af fri bolig, som var den stillet til rådighed for hende personligt jf. Juridisk Vejledning (JV) C.A.5.13.1.2.2.

Lejlighed anses for at være til rådighed fra 25/5-10, hvor datteren bliver registreret med bopæl på ejendommen, trods det at lejekontrakten først er indgået pr. 1/9-10. Idet det er rådigheden og ikke den faktiske anvendelse der skal beskattes.

Værdiansættelsen hos [person4] skal sker efter LL § 16 stk. 9 jf. LL § 16A stk.5.

Værdien skal beregnes som 5 % af anskaffelsessummen på kr. 4.045.400 idet denne er større end vurdering pr. 1/10-08 på kr. 3.050.000. De 5 % dog skal alene beregnes af den del af anskaffelsessummen der kan henføres til lejligheden. Reglerne fremgår JV C.A.5.13.1.2.3.

Idet lejligheden ikke er vurderet særkilt tages udgangspunkt i stuehusets vurdering pr. 1/10-08. Da vurderingen på kr. 2.525.400 er beregnet ud fra 279 m2, og lejligheden A kun er på 109 m2 kan stuehusets vurdering på ikke anvendes til at fordele anskaffelsessummen på lejligheden uden korrektion. Fordelingen kan ske i forhold til m2.

Stuehusets vurderingsdel på lejligheden kan beregnes til kr. 986.626 (kr. 2.525.400/279 m2*109 m2 = kr. 986.626), hvilket svarer til 32,35 % af den samlede vurdering (986.626/3.050.000*100). Det vil sige, at 32,35 % af anskaffelsessummen = kr. 1.308.687 vedrører lejlighed A. Beløbet fremkommer som 32,35 % af kr. 4.045.400.

Ved værdiansættelsen skal endvidere bruges beregningsgrundlaget efter ejendomsværdiskattelovens § 4 a. Der skal beregnes 1 % af den mindste af vurderingerne pr. 1/10 før indkomståret beregnet til kr. 986.626 jf. ovenstående, pr. 1/1 2001 + 5 % og pr. 1/1 2002.

Ved omvurderingen fra landbrug til beboelsesejendom i 2010 er der beregnet en ejerboligværdi for 2001 på kr. 1.600.000 og for 2002 på kr. 1.700.000, hvor der er regnet med et stuehus på 194 m2.

Til lejligheden kan henføres følgende andel af stuehusets vurdering/ejerboligværdi i 2001 og 2002:

Vurderingen 2001 + 5 % udgør kr. 943.917(beregnet som 1.600.000+ 5 %)/194 m2 *109m2).

Vurderingen i 2002 udgør kr. 955.155 (beregnet som 1.700.000/194*109).

Beregningsgrundlaget til den 1 % er således den i 2001 på kr. 943.917.

Værdien af fri bolig:

Hertil skal jf. LL § 16 A, stk. 5 lægges eventuelt sparet privatforbrug i relation til godet. Jf. Juridiskvejledning afsnit C.A.5.13.1.2.1 skal til den skattepligtige indkomst særskilt medregnes udgiften til ejendomsskat og andre afgifter som f.eks. varme, vand, vandafledningsafgift, renovation, el, fællesantenne, gartner og lignende, hvis arbejdsgiveren betaler disse.

Varme

SKAT har valgt at fordele den samlede varme udgift ud fra lejlighedernes størrelse (m2) og antal udlejede måneder på de enkelte lejligheder. Det sker ud fra, at det er oplyst, at der ikke er varme i hestestalden og hallen, samt at det ikke har været muligt at måle, hvor meget varme de enkelte lejligheder har brugt.

I regnskabsåret 2010 (1/5-10 til 30/4-11) er der hos selskabet fratrukket kr. 60.700 i varmeudgift.

Varmen skal opgøres pr. kalender år derfor opgøres den for perioden 1/5-31/12 2010 således:

A: 7 mdr. a 109 m2 = 763 m2

B: 7 mdr. a 80 m2 = 560 m2

D: 6 mdr. a 60 m2 = 360 m2

I alt 1.683 m2.

For perioden 1/1-30/4-11:

A: 4 mdr. a 109 m2 = 436 m2

B: 4 mdr. a 80 m2 = 320 m2

D: 4 mdr. a 60 m2 = 240 m2

E: 3 mdr. a 45 = 135 m2.

I alt 1.131 m2.

Varmeforbruget pr. m2 pr. md. er således 60.700 kr./ (1.683 m2 + 1.131m2) = 21,57 kr.

I regnskabsåret 2011 (1/5-11 til 30/4-12) er der hos selskabet fratrukket kr. 49.814 i varmeudgift.

Varme for perioden 1/5-31/12 2011 således:

A: 8 mdr. a 109 m2 = 872 m2

B: 8 mdr. a 80 m2 = 640 m2

D: 6 mdr. a 60 m2 = 360 m2

E: 8 mdr. a 45 = 360 m2

I alt 2.232 m2.

For perioden 1/1-30/4-12:

A: 4 mdr. a 109 m2 = 436 m2

B: 4 mdr. a 80 m2 = 320 m2

D: 4 mdr. a 60 m2 = 240 m2

E: 4 mdr. a 45 = 180 m2

F: 1 md. a 70 m2 = 70 m2

I alt 1.246 m2.

Varmeforbruget pr. m2 pr. md. er således 49.814 kr./ (2.232 m2 + 1.246 m2) = 14,32 kr.

I regnskabsåret 2012 (1/5-12 til 30/4-13) er der hos selskabet fratrukket kr. 38.098 i varmeudgift.

Varme for perioden 1/5-31/12 2012 således:

A: 8 mdr. a 109 m2 = 872 m2

B: 8 mdr. a 80 m2 = 640 m2

D: 8 mdr. a 60 m2 = 480 m2

E: 8 mdr. a 45 = 360 m2

F: 8 mdr. a 70 m2 = 560 m2

I alt 2.912 m2.

For perioden 1/1-30/4-13:

A: 4 mdr. a 109 m2 = 436 m2

B: 3 mdr. a 80 m2 = 240 m2

D: 1 md. a 60 m2 = 60 m2

E: 4 mdr. a 45 = 180 m2

F: 4 mdr. a 70 m2 = 280 m2

I alt 1.196 m2.

Varmeforbruget pr. m2 pr. md. er således 38.098 kr./ (2.912 m2 + 1.196 m2) = 9,27 kr.

El

SKAT har valgt at beregne forbrug af el ud fra SKM2012.658, hvor privat andel af el er sat til 2.000 kwh. årligt for lejligheder. Samt ud fra antal måneder og en gennemsnitslig el pris på 2 kr. pr. kwh. Dvs. 2.000 kwh /12 mdr. *2 kr. = 333,33 kr. pr. md. Det sker ud fra, at der ikke er særkilt el måler på de enkelte lejligheder.

El skal opgøres pr. kalender år derfor opgøres den for perioden 25/5-31/12 2010 således:

A: 7 mdr.

For perioden 1/1-30/4-11:

A: 4 mdr.

El for perioden 1/5-31/12 2011 således:

A: 8 mdr.

For perioden 1/1-30/4-12:

A: 4 mdr. a 109 m2 = 436 m2

El for perioden 1/5-31/12 2012 således:

A: 8 mdr.

For perioden 1/1-30/4-13:

A: 4 mdr.

Vand

SKAT har valgt at beregne forbrug af vand ud fra SKM2013.799, hvor privat andel af vand er sat til 108 liter (2013 første gang at den oplyses i en SKM) pr. person pr. døgn. Til gennemsnitslig vand pris på 51 kr. inkl. vandafledningsafgift pr. m3 (pris i 2010 fundet på internettet). Det sker ud fra, at der ikke er særkilt vand måler på de enkelte lejligheder.

Til beskatning i 2010:

Til beskatning i 2011:

Til beskatning i 2012:

[person4] er ikke ansat i selskabet, hvorfor værdien af råderetten over boligen beskattes som udbytte. Udbyttet beskattes dog som personlig indkomst jf. personskattelovens § 3, stk. 1, og § 4a, stk. 2, 2. pkt. Selskabet har ikke fradrag for udbyttet.

SKAT fastholder, at lejligheden, som datteren [person3] lejer, er omfattet af reglerne om beskatning af fribolig hos [person4] trods revisors indsigelse. Lejligheden er ejet af [virksomhed1] ApS, hvor [person4] er hovedanpartshaver og derfor omfattet af de anvendte regler. Det har ingen indflydelse herpå, om der anvendes den korrekte markedsleje, idet det er den objektive lejeværdi, der skal anvendes ved beskatningen.

Ligeledes fastholdes at lejligheden er til rådighed fra 25/5-10, da det er fra denne dato, det er tilkendegivet overfor kommunen, at lejligheden står til rådighed for [person3]. Selvom hun ikke er flyttet ind på dette tidspunkt, anses den for at have været til hendes rådighed herfra og dermed også for [person4] fra dette tidspunkt.

Hovedanpartshaver [person4] har mulighed for at foretage en betalingskorrektion (dog maks op til markedslejen kr. 6.100 pr. md. tillagt forbrug og fratrukket allerede betalt = kr. 31.143 for 2012) for indkomståret 2012, idet transaktionen er omfattet af ligningslovens § 2. Se vejledningen sidst i skrivelsen. Det bemærkes, at det kun er muligt såfremt beløbet ikke vil blive omfattet af LL § 16E, idet der i givet fald vil være tale om en udlodning.

I.h.t. skatteforvaltningslovens § 26 stk. 5 udløber fristen for ansættelsesændringer først i det sjette år efter indkomstårets udløb for skattepligt omfattet af skattekontrollovens § 3 B (kontrollerede transaktioner). Da ændringen er omfattet af LL § 2 om kontrollerede transaktioner er ændring i indkomståret 2010 ikke omfattet af den ordinære frist 1. maj 2014. Se SKM2013.888VLR.”

Klagerens opfattelse

Der er nedlagt påstand om, at klagerens aktieindkomst nedsættes til et mindre beløb for opstaldning for indkomstårene 2010, 2011 og 2012.

Der er nedlagt påstand om, at klagerens aktieindkomst nedsættes med 42.877 kr., 40.429 kr. og 32.870 kr. for indkomstårene 2010, 2011 og 2012 for selskabets udlejning af bolig til hovedanpartshaverens datter.

Til støtte herfor er følgende gjort gældende:

”Vores uenighed er omkring værdiansættelsen af opstaldning, idet vi er af den opfattelse, at prisen må være noget lavere for ejers heste og at prisen på et føl i 2012 må betragtes som maks. kr. 500 (leje for stald), idet føllet ikke spiser foder i 2012.

Det må være således, at prisen for pasning af hest/pony ikke skal beskattes hos ejer, da pasningen foretages af ejer. Det skal ligeledes fremhæves, at det omtale føl er et føl af en pony og derfor ikke skal værdsættes som en hest.

Vi har fastsat prisen til kr. 500 pr. hest for opstaldning. Hertil kommer foder og pasning og det beløb, vi har indtægtsført i 2013 udgør kr. 500 pr. pony/hest. Vi har oprindeligt opgjort det samlede antal måneder for perioden 1/5 2012 — 30/4 2013 til 60 mdr., idet vi har taget hensyn til, at ejere selv passer hestene og selv køber foder.

Umiddelbart kan vi opdele opstaldningsprisen således:

Leje af stald kr. 500.

Pasning/pleje af hest kr. 800.

Pasning/pleje af pony kr. 600.

Foder til hest kr. 500.

Foder til pony kr. 300.

(...)

Det skal her bemærkes, at der ikke er tale om “fri bolig” til [person3]. [person3] er lejer på lige fod med de øvrige lejere og den leje, som hun betaler, er fastsat på samme grundlag, som de øvrige lejeres husleje er fastsat. I [person3]s leje er der taget hensyn til, at boligen er gammel og utæt. Med hensyn til dato for indflytning, er det således, at indflytning og start for lejeaftale er 1/9 2010. Grunden til, at [person3] officielt har oplyst datoen 25/5 2010 er den, at [by1] Kommune krævede at få oplyst, hvem der skulle bebo ejendommen, da der er pligt til at ejendommen benyttes til bolig.”

Det er yderligere anført:

”Opstaldning af heste.

I forbindelse med Skats behandling er der ikke taget hensyn til de oplysninger, som vi har meddelt. Dette betyder, at de beregnede beløb som yderligere aktieindkomst bliver betydeligt højere end vi kan acceptere.

Fri bolig, datter.

Hovedanpartshavers datter betaler en leje for sin bolig og denne leje er tilpasset den leje, som betales af de øvrige lejere på ejendommen. Skat har valgt at benytte reglerne for fribolig til hovedanpartshaver. Det er vores opfattelse, at disse regler ikke kan anvendes i denne sag.

(...)

På min klients vegne skal jeg anmode om, at aktieindkomsten vedr. opstaldning af heste nedsættes til et lavere beløb for alle 3 år og at beskatning efter reglerne for fribolig til hovedanpartshavere frafaldes.”

Repræsentantens bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling

Repræsentanten har anført følgende til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling:

”Opstaldning af heste.

Vi har ikke modtaget nogen form for dokumentation fra SKAT angående priser på opstaldning af heste i [by1] området. Det skal her tilføjes, at der kan være ret stor forskel på betaling af opstaldning afhængig af f.eks. adgang til ridehal m.v.

Vi har oplyst, at der i prisen for opstaldning af heste er indeholdt kr. 600 pr. hest/pony pr. måned til pasning og at dette arbejde udføres af min klient og dennes familie personligt. Det vil derfor være urimeligt at beskatte min dette beløb pr. hest/pony pr. måned og det er derfor min opfattelse, at beskatning skal udgøre følgende:

2010: kr. 12.800, 2011: kr. 20.800 og 2012: kr. 22.400, beregning fremgår af bilag 1.

Fri bolig, datter.

Der er ikke taget hensyn til, at varmeudgiften har været beregnet til et for højt beløb pr. m2 pr. md. Vores beregninger viser, at dette beløb passende kan ansættes til gns. Kr. 10,00 pr. m2 pr. md. Med hensyn til værdiberegningen af de 109 m2, som benyttes af [person4]s datter [person3] er det min opfattelse, at der er stor usikkerhed om dette beregningsgrundlag, specielt tillægget på 1 %, som tages af kr. (1.600.000+5 %)/194 m2*109m2. Dette burde rettelig være 1 % af kr. (1.600.000+5 %)/279m2 * 109 m2. Dette betyder, at beskatning af fri bolig ville være således:

2010: kr. 32.340, 2011: kr. 28.687 og 2012: kr. 28.693, beregning fremgår af bilag 2.”

SKATs udtalelse til Skatteankestyrelsens kontorindstilling

SKAT har udtalt følgende til Skatteankestyrelsens kontorindstilling:

”SKAT kan tiltræde Skatteankestyrelsens indstilling til afgørelse med følgende bemærkninger.

Sagen stiller spørgsmålstegn til beskatning hos hovedaktionæren af værdien for fri opstaldning af heste, fri bolig og fri bil.

Ad 1) Fri opstaldning

Selskabet stiller vederlagsfrit hestebokse til rådighed for selskabets hovedaktionnærs familie. Da selskabet ikke besidder en særlig interesse i at stille stalden til rådighed for familiemedlemmerne, anses den vederlagsfrie leje for at have passeret klager, [person4]s, økonomi. Konsekvensen bliver herefter, at klager beskattes af den økonomiske fordel, som den manglende lejebetaling indebærer.

Klager er som nævnt hovedaktionær, og derfor sker beskatningen som udbytte, jf. ligningslovens § 16A, stk. 1-2, i aktieindkomsten, jf. personskattelovens § 4A.

At beskatningen ikke sker som løn skyldes, at klager ikke er ansat i selskabet.

Herved foretages værdiansættelsen efter reglerne i ligningslovens § 16, stk. 9, i overensstemmelse med armslængdeprincippet, jf. ligningslovens § 2, afspejlet efter den reelle markedsleje mellem uafhængige parter – dvs. en månedlig leje på 1.800 kr. og 1.400 kr. for hhv. heste og ponyer.

SKAT har på baggrund af ovenstående forhøjet klagers aktieindkomst til:

2010:22.400 kr.

2011:36.400 kr.

2012:53.600 kr.

Klagers repræsentant er ikke enig i værdiansættelsen og skønner, at den månedlige leje udgør 500 kr. Revisor udtaler, at opstaldningen for 2010, 2011 og 2012 udgør hhv. 12.800 kr., 20.800 kr. og 22.400 kr.

Der anføres desuden, at ponyen ikke har spist foder i en periode af 2012, hvorefter lejen for dennes vedkommende bør nedsættes med 300kr.

SKAT imødekommer ikke revisors værdiansættelse, da lejen ikke anses som retvisende i forhold til områdets markedspris. Dermed fastholder SKAT fortsat sin tidligere anførte værdiansættelse af opstaldning og dermed også korrektionen af aktieindkomsten, som ses ovenfor.

SKAT er enige i nedsættelsen med 300 kr. vedrørende foder til ponyen.

Ad 2) Fri bolig

Klagers datter har beboet ejendommen - ejet af selskabet, hvori klager er hovedaktionær - siden år 2010. Konsekvensen heraf bliver, at klager beskattes, som af fri bolig som var boligen stillet til rådighed for klager selv, jf. Juridisk Vejledning C.A.5.13.1.2.2.

Værdiansættelsen sker efter ligningslovens §§ 16, stk. 9, jf. 15A, stk. 5.

SKAT har på baggrund af ovenstående forhøjet klagers personlige indkomst til:

2010:42.877 kr.

2011:40.429 kr.

2012:32.870 kr.

Beskatningen sker som udbytte, da klager ikke er ansat i selskabet, men særligt beskattes udbyttes dog som personlig indkomst, idét der er tale om fri bolig, jf. PSL §§ 3, stk. 1, og 4A, stk. 2, 2. pkt. Dog tiltræder klagers revisor ikke, at reglerne for beskatning af fri bolig kan anvendes i denne sag, da datteren er lejer på lige fod med ejendommens øvrige lejere.

Idét at datterens folkeregisteradresse tilmeldes på boligen d. 25/5-2010, mens at lejekontraktens formelle starttidspunkt først påbegynder 1/9-2010, giver anledning til spørgsmålet om periodisering.

Revisor fastslår, at beskatningens begyndelsestidspunkt følger lejekontrakten – fra d. 1/9-2010, og anslår skatteopgørelsen på 32.340 kr., 28.687 kr. og 28.693 kr. for hhv. år 2010 2011 og 2012.

Ifølge ordlyden af ligningslovens § 16 beskattes særligt rådigheden af en fri helårsbolig, og da datteren tilmelder sin folkeregisteradresse til lejligheden d. 25/5-2010 anses datteren fra denne dato, reelt, at være tillagt rådigheden over boligen.

Lejekontraktens formelle begyndelsestidspunkt samt påbegyndelsen af den faktiske anvendelse er derfor uden betydning i denne ombæring.

SKAT fastholder forhøjelsen af klagers personlige indkomst.

Ad 3) Fri bil

Klager har i år 2012 selvangivet værdien af fri bil til at være 56.667 kr.

Revisor har, af mail 12/12-2013, beregnet beskatningen til en værdi på 81.786 kr. – foretaget på baggrund af 75 % af købsprisen.

Hertil bemærker SKAT, at eftersom bilen ved købet er over 3 år, skal der tages udgangspunkt i selskabets købspris på 383.555 kr.

Beregningen resulterer i en værdi for beskatning af fri bil på 95.471 kr., i medfør af ligningslovens § 16, stk. 3, med værdien foretaget efter ligningslovens § 16, stk. 4. Den oprindelige personlige indkomst skal hermed forhøjes med 38.804 kr.

Ovenstående værdi, lagt til grund for beskatning af fri bil, fastholdes af SKAT.”

Repræsentantens bemærkninger til SKATs udtalelse

Repræsentanten har udtalt følgende til SKATs udtalelse:

”Jeg har tidligere indsendt supplerende bemærkninger til sagen. Senest i mit brev af 2. marts 2017.

Umiddelbart kan jeg ikke se om disse er modtaget i skatteankestyrelsen, idet der ikke er nævnte noget herom i den sagsfremstilling, som er sendt til udtalelse hos SKAT.

Jeg finder det yderst kritisabelt, at skatteankestyrelsens sagsbehandler ikke i sin sagsfremstilling har anført mine oplysninger fra mit brev af 2. marts 2017 med underbilag 1 og 2. Det virker umiddelbart som om skatteankestyrelsen kun interesserer sig for, hvad SKAT's holdning er i denne sag.

Jeg er ikke enig i SKAT's vurdering af sagen og jeg skal derfor fastholde vores ønske om retsmøde i sagen.”

Landsskatterettens afgørelse

Opstaldning

Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer medregnes som udgangspunkt til den skattepligtige indkomst som udbytte af aktier. Det fremgår af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1.

Det følger af ligningslovens § 2, stk. 1, at der ved handelsmæssige transaktioner mellem interesseforbundne parter skal anvendes priser og vilkår i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionen var afsluttet mellem uafhængige parter.

Det er således markedslejen for selskabets udleje af stalden på tilsvarende vilkår, der skal danne grundlag for fikseringen af klagerens korresponderende indkomst vedrørende det omhandlede udlejningsforhold.

Det er ikke godtgjort, at de aftalte vilkår med hensyn til staldleje var i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis aftalerne var indgået mellem uafhængige parter. Ved at have fået stillet opstaldningspladser vederlagsfrit til rådighed af selskabet er der tilgået klageren en økonomisk fordel, jf. ligningslovens § 16A.

Landsskatteretten finder det godtgjort, at klageren selv har passet og plejet hestene. Herefter skal der ske nedsættelse med 800 kr. pr. hest pr. måned og 600 kr. pr. pony pr. måned. Føl nedsættes ligesom ponyerne med 600 kr. pr. måned. Den af SKAT fikserede leje kan i øvrigt tiltrædes, hvorved der er henset til, at SKAT har kunnet dokumenteret en tilsvarende lejeværdi for andre stalde i området, ligesom det fremgår af selskabets bogføring, at der er afholdt udgifter til hestefoder.

Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse således, at klagerens aktieindkomst nedsættes med 9.600 kr. i 2010, 15.600 kr. i 2011 og 32.800 kr. i 2012.

Fri bolig

Værdien af hel eller delvis fri bolig er skattepligtig efter statsskattelovens § 4.

Når en person er ansat som direktør, eller hvis der er tale om en anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, skal den skattepligtige værdi af en fri bolig fastsættes efter reglerne i ligningslovens § 16, stk. 9.

En hovedaktionær, der modtager udbytte fra selskabet i form af, at der stilles en bolig til rådighed, medregne værdien af rådigheden over boligen ved opgørelsen af sin skattepligtige indkomst. Værdien beregnes efter reglerne i ligningslovens § 16, stk. 9, tillagt eventuelt sparet privatforbrug i relation til godet. Det fremgår af dagældende bestemmelse i ligningslovs § 16A, stk. 6, for indkomstårene 2010 og 2011. Bestemmelsen står nu i ligningslovens § 16A, stk. 5.

En person anses bl.a. for hovedaktionær, hvis han ejer eller inden for de sidste fem år har ejet 25 % eller mere af aktiekapitalen, eller hvis han råder eller har rådet over mere end 50 % af stemmeværdien. Det fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 4.

Det fremgår, at klagerens datter er registreret på adressen fra den 25. maj 2010. Der er indgået lejekontrakt gældende fra den 1. september 2010, hvor der er fastsat en leje på 4.800 kr. pr. måned. Ifølge lejekontrakterne skal der betales for el, vand og varme, men der er ikke lavet årsopgørelser på el, vand og varme med lejerne i regnskabsårene årsrapporten for 2010/2011 og 2011/12.

SKAT har beregnet værdien af fri bolig med udgangspunkt i anskaffelsessummen for [adresse1] på 4.045.400 kr. og har henført en forholdsmæssig del af værdien til den af klagerens datter lejede lejlighed ud fra stuehusets samlede areal. Heri har SKAT godskrevet og tillagt betalte og ikke-betalte udgifter til el, varme og vand samt ejendomsskat.

De af repræsentanten fremlagte opgørelser over værdien af fri bolig kan ikke medføre et ændret resultat, og SKATs opgørelse over værdien af fri bolig kan herefter tiltrædes.

SKATs afgørelse stadfæstes.