Kendelse af 21-01-2016 - indlagt i TaxCons database den 20-02-2016

Klagepunkt

SKATs afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

Kan udlejning af ferieejerlejlighed anses for erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig henseende for indkomstårene 2010, 2011 og 2012?

Nej

Ja

Nej

2010: Resultat af udlejningen af ferieejerlejligheden opgjort efter ligningslovens § 15 O, stk. 1

18.273 kr.

0

13.176 kr.

2011: Resultat af udlejningen af ferieejerlejligheden opgjort efter ligningslovens § 15 O, stk. 1

21.089 kr.

0

15.498 kr.

2012: Resultat af udlejningen af ferieejerlejligheden opgjort efter ligningslovens § 15 O, stk. 1

18.002 kr.

0

13.010 kr.

Kan der gives nedslag i ejendomsværdiskatten for eventuel egenbetaling?

Nej

Ja

Nej

Faktiske oplysninger

Efter det oplyste erhvervede klageren ejerlejligheden [adresse1] i 1983. Lejligheden indgår sammen med øvrige 175 ejerlejligheder i ejerforeningen [Ejerforeningen] (ejerforeningen). Ejendommen, hvori lejligheden indgår, anvendes til hoteldrift under navnet ”[virksomhed1]” og består udover de 176 ejerlejligheder, hvoraf 12 er hotelværelser, tillige af en receptionsbygning, badeland med spa og sauna og en restaurant/café.

Ifølge SKATs vurderingsoplysninger er lejligheden i årene 2010 til 2012 vurderet som en erhvervslejlighed med benyttelseskoden ”ejerlejlighed i øvrigt”. Frem til 2009 havde lejligheden benyttelseskoden ”forretningsejerlejlighed”. I henhold til oplysningerne i BBR er lejlighedens anvendelse oplyst som ”hotel, restauratant, vaskeri, frisør og anden servicevirksomhed” med et tinglyst areal på 43 m² med eget køkken og bad.

Af byplansvedtægt nr. 6 af 10. februar 1976 fremgår, at området omkring [adresse1], hvor lejligheden er beliggende, er udlagt til hotelområde og kun må anvendes til hotelvirksomhed.

Efter det oplyste blev der imidlertid i løbet af 2013 i [by1] Kommune arbejdet med en ny lokalplan, hvorefter ”[virksomhed1]” for 164 ejerlejligheders vedkommende ville få ophævet hotelpligten og overgå til en status som helårsboliger uden bopælspligt. Efter det oplyste skulle der på trods af denne ændring stadig drives hotel fra de 12 hotelværelseslejligheder og den øvrige del af fællesejendommen, herunder fællesfaciliteterne i form af reception, restaurant, café og bar, møde- og festlokaler, vandland og aktivitetslokaler.

Efter det oplyste forpagtede ejerforeningen restauranten og de hertil hørende driftsmidler ud i perioden fra 2010 til midt 2012, men dette blev opgivet, da det var tabsgivende. Fra maj 2012 overgik driften af restauranten til ejerforeningen selv med en ansat restauratør som daglig leder.

Af ejerforeningens årsrapport for 2012 fremgår, at ejerforeningen på en ekstraordinær generalforsamling den 6. oktober 2012 besluttede, at driften af foreningens restaurationsvirksomhed og de fremtidige kommercielle aktiviteter, herunder erhvervelse- og drift af [virksomhed1]s 12 hotelværelseslejligheder, skulle varetages af det af ejerforeningen stiftede anpartsselskab ”[virksomhed2] ApS ApS”.

Af de oprindelige vedtægter for ejerforeningen af 1. maj 1981 fremgår blandt andet følgende:

Formål

2.

Det er foreningens formål at varetage udlejning og drift af de ejerlejlighedsforeningens medlemmer tilhørende ejerlejligheder samt i det hele de på ejendommen beliggende fællesanlæg, herunder restaurant, butikker m.v.

Medlemmer

3.

Enhver ejerlejlighedsejer er berettiget og forpligtet til at være medlem af ejerforeningen, og således at medlemskabet og ejendomsretten stedse skal være sammenhørende.

(...)

En ejerlejligheds omfang og benyttelse

5.

En ejerlejlighed omfatter det areal, som er beskrevet i anmeldelsen til tinglysning af ejerlejlighedsopdelingen og det dermed fulgte kort over den pågældende ejerlejlighed. Herudover har ejerlejlighedsejeren en ideel andel af fællesarealerne med hertil hørende fællesanlæg med hertil hørende fællesanlæg, for så vidt der ikke på anden vis ved særlig aftale mellem samtlige ejerlejlighedsejere er disponeret herover.

6.

Hver enkelt ejerlejlighedsejer må ikke råde over sin ejerlejlighed, men skal stille denne til rådighed for ejerforeningen til udlejning som hotellejlighed sammen med det til ejerlejligheden hørende løsøre og ideel andel af fællesanlæg.

Ejerforeningen drager herefter omsorg for at udleje ejerlejligheden m.v., således som beskrevet i § 2. Ejerforeningen er herunder berettiget til at indgå på forpagtningsaftaler eller administrationsaftaler af enhver art angående udlejning og drift af ejerlejlighederne og dermed af hotellet.

Samtidig med vedtagelsen af nærværende vedtægter er der indgået aftale med [virksomhed3] A/S, hvilken aftale vil være at tinglyse sammen med vedtægterne.

7.

Såvel den indvendige som den udvendige vedligeholdelse påhviler ejerforeningen, og de enkelte ejerlejlighedsejere er uberettigede til at foretage nogen form for indvendig vedligeholdelse, udskiftning eller lignende.

Den enkelte ejerlejlighedsejer må ikke foretage bygningsændringer i den enkelte ejerlejlighed, ligesom det til hver enkelt ejerlejlighed hørende løsøre skal forblive i denne.

Hotellets bygninger og inventar skal til enhver tid fremtræde ensartede, såvel med hensyn til indretning, udseende, vedligeholdelse m.v., og ejerforening har ansvaret herfor. Det skal herunder tilstræbes at opretholde hotellets kvalitetsprægede standard.

8.

Enhver ejerlejlighedsejer er forpligtet til at medvirke og deltage i udgifterne ved gennemførelse af større moderniseringer, nyinstallationer og om- eller tilbygninger, når beslutning herom er vedtaget på en generalforsamling med kvalificeret majoritet i overensstemmelse med § 15.

(...)

Fordelingstal

10.

Fordelingstallet for hver ejerlejlighed er fastsat ved anmeldelse til tinglysning af opdelingen af hotellet i ejerlejligheder med efterfølgende korrektion.

Hver ejerlejlighedsejer deltager i overskud eller underskud i forhold til det ovenfor bestemte fordelingstal.

(...)

Administrator og a conto bidrag

20.

(...)

[virksomhed3] A/S varetager i henhold til den indgåede aftale de forhold, som det ellers påhviler administrator at varetage.

Administrator afholder og fordeler efter fordelingstal alle udgifter til administration af ejendommen, herunder forrentning og afdrag af eventuelle fælleslån, -forsikringer, -skatter og –afgifter m.v., personale, ind- og udvendig vedligeholdelse og renholdelse, såvel ejerlejlighederne som af fællesarealer, udskiftning af inventar m.v.

Skatter, der påhviler den enkelte ejerlejlighed alene, afholdelse af den pågældende ejerlejlighedsejer.

Det ved hoteldriften indvundne overskud respektive underskud, opgjort for samtlige ejerlejlighedsejere under ét, fordeles mellem samtlige ejerlejlighedsejere i forhold til disses fordelingstal.

(...)

21.

(...)

Overskud eller underskud opgøres uden hensyntagen til skattemæssige afskrivninger, som det tilkommer hver enkelt ejerlejlighedsejer selv at foretage.

(...)”

Affattelsen af den oprindelig § 6 blev ændret ved bestyrelsens beslutning på et bestyrelsesmøde den 10. juni 2006 efter bemyndigelse fra generalforsamlingen den 21. juni 2003. På generalforsamlingen stemte 94 % for at bemyndige bestyrelsen til at kunne foretage en ændring af vedtægterne, der udvidede retten for den enkelte ejerlejlighedsejer til at råde over sin lejlighed. Ved ændringen fik § 6 følgende ordlyd:

”Hver enkelt ejerlejlighedsejer kan råde over sin ejerlejlighed til eget brug og på anden måde end ved udlejning i op til 5 uger pr. år. Heraf op til 2 uger i perioden 15.6. – 15.8. – dog maks. en uge i juli måned.

Ophold i perioden 15.6 – 15.8. skal reserveres senest 31.12. året forud, medens øvrige ophold skal reserveres senest 3 måneder før ankomst, idet den enkelte ejerlejlighedsejer altid skal respektere allerede foretagne reservationer fra 3. mand.

Opholdene i perioden 15.6 – 15.8. skal altid påbegyndes og afsluttes lørdage, medens øvrige ophold har valgfrihed for så vidt angår ankomst- og afrejsedag.

Alle ophold tælles som ugeophold, selv om den reserverede opholdsperiode er kortere.

Ejerlejlighedsejerne betaler for opholdet 25 % af listeprisen for den reserverede opholdsperiode.

Henvendelse om reservation skal ske til ejerlejlighedsforeningens administrator.

Herudover må hver enkelt ejerlejlighedsejer ikke råde over sin ejerlejlighed, men skal stille denne til rådighed for ejerforeningen til udlejning som hotellejlighed sammen med det til ejerlejligheden hørende løsøre og ideel andel af fællesanlæg.

Ejerforeningen drager herefter omsorg for at udleje ejerlejligheden m.v., således som beskrevet i § 2. Ejerforeningen er herunder berettiget til at indgå forpagtningsaftaler eller administrationsaftaler af enhver art angående udlejning og drift af ejerlejlighederne og dermed af hotellet.

Samtidig med vedtagelsen af de oprindelige vedtægter er der indgået aftale med [virksomhed3] A/S ([virksomhed4] A/S), hvilken aftale er tinglyst sammen med vedtægterne, og managementaftalen er i 1989 og efterfølgende ændret i henhold til tillæg til denne.”

Af formidlingsbestemmelser til den for indkomstårene 2010, 2011 og 2012 gældende managementaftale mellem ejerforeningen og [virksomhed4] A/S fremgår bl.a. følgende:

”11. Ejers ferie

11.1 Ejer har naturligvis ret til at benytte ferieboligen til egen ferie. Ejers ferie fastsættes (under respekt af indgåede lejemål og agentaftaler) ved aftalens indgåelse eller for det efterfølgende år senest 31. december året før. Af hensyn til bedst mulig udlejning kan ejer maksimalt spærre i alt 3 uger i højsæsonen (juli og august) i den aftalte dispositionsperiode.

11.2 Ejer kan dog – med respekt for indgåede lejemål og agentaftaler – til enhver tid bestille op til i alt 3 ugers egen ferie uden for højsæsonen.

11.3 Herudover kan ejer i højsæsonen tidligst 10 dage før en ikke udlejet uge, spærre denne til eget brug med respekt for agentaftaler.

(...)”

I forbindelse med ændringen af ejerforeningens vedtægters § 6 anmodede [Ejerforeningen] om en bindende forhåndsbesked. Af den bindende forhåndsbesked af 20. april 2004 fremgår, at ejerforeningen blev stiftet i 1981 og har til formål at varetage udlejning og drift af medlemmernes ejerlejligheder, jf. § 2 i ejerlejlighedsforeningens vedtægter. Der er hotelpligt på ejendommen, som ikke kan anvendes til andet end hoteldrift. Det er som følge af en lokalplan ikke muligt at ophæve hotelpligten på ejendommen.

Foreningen består af 176 lejligheder, som ejes af fysiske og juridiske personer, der har tinglyst adkomst til de enkelte lejligheder. Derudover er der knyttet en ideel andel af fællesarealerne med dertil hørende fællesanlæg, herunder bl.a. restaurant, butik og badeland.

Vedrørende ejerlejlighedsforeningens aftale med [virksomhed4] A/S fremgår det, at [virksomhed4] A/S afregner lejeindtægterne med ejerne af lejlighederne. Udbetaling til ejerne sker som en procentdel af et beløb, der er budgetteret af [virksomhed4] A/S. Lejeindtægterne fordeles således ikke i forhold til belægningsprocenten i den enkelte lejlighed. Det fremgår desuden, at der ikke har været foretaget udbetalinger til ejerlejlighedsejerne i nogle år, da overskud fra udlejning i stedet har været indskudt på en vedligeholdelseskonto.

Al indvending og udvendig vedligeholdelse af ejendommen forestås ifølge det bindende svar af [virksomhed4] A/S, jf. samarbejdsaftalens § 4. Den enkelte ejer er derfor ikke berettiget til at foretage vedligeholdelse af nogen art eller fjerne inventar eller løsøre fra lejlighederne. Begrundelsen herfor er, at der ønskes en ensartet hotelstandard.

Det blev, i forbindelse med anmodningen om en bindende forhåndsbesked, oplyst, at den påtænkte ændring af § 6 i foreningens vedtægter havde til formål at tildele den enkelte ejerlejlighedsejer en begrænset rådighed over egen lejlighed. Rådighedsretten medfører dog ikke mulighed for egen indretning.

Der var fremsat 9 spørgsmål i forbindelse med anmodningen. Vedrørende ejerlejlighedsejernes mulighed for at fortsætte med anvendelse af virksomhedsordningen eller kapitalafkastordningen, blev det fastslået, at vedtægtsændringen indebærer, at ejerlejlighedsejerne vil have mulighed for at råde over deres ejerlejlighed, hvorfor lejlighederne anses for delvis erhvervsmæssigt benyttet. De kan derfor ikke indgå i virksomhedsordningen eller kapitalafkastordningen. Dette gælder dog ikke, hvis ejerlejlighedsejeren ikke har været omfattet af vedtægtsændringen. Det blev herefter fastslået, at såfremt lejligheden ud fra en samlet vurdering står til rådighed for ejeren, skal ejerlejlighedsejerne efter vedtægtsændringen anvende reglerne for fritidsboliger i ligningslovens § 15 O.

Af resultatopgørelsen for ejerforeningen [Ejerforeningen] fremgår af note 1 følgende nettolejeindtægter efter fradrag af Agentprovision og rabatter, men før fradrag af udlejningsprovision jf. resultatopgørelsens note 11:

2010

2011

2012

Nettolejeindtægter note 1

7.021.071 kr.

7.835.545 kr.

6.942.893 kr.

Udlejningsprovision note 11

1.474.188 kr.

1.617.129 kr.

1.444.231 kr.

SKATs afgørelse

SKAT har ved afgørelse af 7. maj 2014 afgjort, at klageren ikke kan anses for at drive erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig forstand med udlejning af ferielejlighed.

Udlejningen er herefter opgjort på grundlag af reglerne i ligningslovens § 15 O, stk. 1, og resultatet beskattes som kapitalindkomst. SKAT beregner ejendomsværdiskat af ferielejligheden.

Resultatet af udlejningen i henhold til ligningslovens § 15 O, stk. 1 er opgjort således:

2010

2011

2012

Lejeindtægter

7.021.071 kr.

7.835.545 kr.

6.942.893 kr.

Antal andele i foreningen

48.248

48.248

48.248

Antal ejer - andele

278

278

278

Nettolejeindtægt til ejer

40.455 kr.

45.148 kr.

40.004 kr.

2010

2011

2012

Lejeindtægten

40.455 kr.

45.148 kr.

40.004 kr.

Bundfradrag på 10.000

-10.000 kr.

10.000 kr.

10.000 kr.

I alt

30.455 kr.

35.148 kr.

30.004 kr.

- 40 % (skattefri)

12.182 kr.

14.059 kr.

12.002 kr.

Overskud

18.273 kr.

21.089 kr.

18.002 kr.

Som begrundelse for ændringen anfører SKAT, at for at det skatteretligt accepteres, at der foreligger erhvervsmæssig virksomhed ved sommerhusudlejning, kræves det

At ejeren effektivt har fraskrevet sig egen benyttelse af sommerhuset
At skatteyderen kan dokumentere, at sommerhuset ikke er benyttet privat
At udlejningsvirksomhed ud fra en samlet vurdering skal være erhvervsmæssigt drevet.

Skatteyderen skal efter praksis kunne dokumentere, at den fulde og ubegrænsede ret til at disponere over sommerhuset er overdraget til tredjemand i indkomståret. Desuden skal skatteyderen bevise, at han faktisk ikke har benyttet sommerhuset privat i indkomståret. Bevisbyrden skærpes, hvis det ikke ved kontrakten med tredjemand fremgår, at han formelt har fraskrevet sig retten til at benytte sommerhuset privat.

SKAT anfører, at ejerne ifølge vedtægternes § 6 kan råde over deres lejlighed i op til 5 uger om året. I mail af 26. februar 2014, skriver klagerens ægtefælle, at ejerne kan bo på hotellet til en pris på 25 % af fuld pris. Klageren har ingen fraskrivelseserklæring. Det er SKATs opfattelse, at klageren ikke har været afskåret retten til at anvende lejligheden i de perioder, hvor den ikke er udlejet. At klageren har stillet lejligheden til hotellets fulde disposition betyder ikke, at han har fraskrevet sig den private råderet.

SKAT henviser til Landsskatteretsafgørelse journalnr. 13-4306708 samt Højesterets dom SKM2002.229.HR og Skatterådets bindende svar SKM2009.711.SR.

Ejendomsværdiskat vedrørende ferielejlighed i [Ejerforeningen]:

Vælger ejeren at foretage fradrag efter 1.-5. pkt., medregnes ejendomsværdiskat efter ejendomsværdiskatteloven for hele indkomståret. Dette fremgår af ligningslovens § 15 O, 2. sidste punktum. SKAT beregner ejendomsværdiskatten for indkomstårene 2010, 2011 og 2012 til 800 kr. pr. år.

Klagerens opfattelse

Der er nedlagt påstand om, at skatteansættelsen skal foretages i overensstemmelse med det selvangivne.

Til støtte for påstanden anfører klagerens ægtefælle:

”Min hustru har siden 1983 ejet en ejerlejlighed i [Ejerforeningen], lejl. Nr. [...]. Ejerforeningen har i hele perioden drevet feriecentret som hotel, og min hustru har ikke på noget tidspunkt haft rådighed over lejligheden. Vi har ikke haft nøgler til lejligheden og aldrig været inde i lejligheden.

Vi har overnattet i gennemsnit 1-2 weekender pr. år i [virksomhed1] mod betaling af 25 % normal udlejningspris. Vi har i de 30 år overnattet en enkelt gang i en lejlighed i blok A, men ikke i lejlighed [...], og alle andre gange har vi overnattet i blok D og E, som ligger tættere ved indgangen.

Ifølge vedtægternes § 6 har vi ikke haft rådighed over ejerlejligheden. Vedtægternes § 6 blev ændret i 2006, men ændringerne blev ikke tinglyst før i 2013, og ændringerne var derfor ikke gyldige i 2010-2012, jf. ejerlejlighedslovens § 7. Ændringerne var ugyldige både inter partes og i forhold til tredjemand. Jeg vedlægger tingbogsoplysning.

Jeg er bekendt med Landsskatterettens kendelse af 17.06.2014, hvor Landsskatteretten på basis af vedtægtsændringen fra 2006 når frem til, at ejerne ikke længere effektivt var afskåret fra at råde over lejlighederne. Landsskatteretten har imidlertid ikke været bekendt med, at vedtægtsændringerne var utinglyste og dermed ikke var gyldige.”

”SKAT har i afgørelsen af 7. maj 2014 undladt at tage stilling til betydningen af, at vedtægtsændringen fra 2006 er ugyldig, uanset at jeg har gjort SKAT opmærksom herpå.”

Ved mail af 13. april 2015 oplyste klagerens ægtefælle følgende til SKAT:

”Jeg er blevet opmærksom på, at din beregning af overskud ved udlejning i 2010-2012 er forkert

Du har beregnet overskuddet på basis af bruttolejeindtægten og har ved en fejl undladt at fradrage udlejningsprovision, jf. regnskabernes note 11. Man skal ikke betale skat af mere end nettolejeindtægten.

I 2010 udgjorde udlejningsprovisionen 1.474.188 kr. Min hustrus andel udgør 278/48248 eller 8.494,11 kr. Min hustrus indtægt for 2010 skal derfor nedsættes med dette beløb.

I 2011 udgjorde udlejningsprovisionen 1.617.129 kr. Min hustrus andel udgør 278/48248 eller 9.317,73 kr. Min hustrus indtægt for 2011 skal derfor nedsættes med dette beløb.

I 2012 udgjorde udlejningsprovisionen 1.444.231 kr. Min hustrus andel udgør 278/48248 eller 8.321,51 kr. Min hustrus indtægt for 2012 skal derfor nedsættes med dette beløb.

Ovenstående skal korrigeres, uanset at Landsskatteretten endnu ikke har taget stilling til den verserende klagesag.

Jeg hører gerne, hvor længe du har været bekendt med ovenstående fejl?”

Ved mail af 13. maj 2015 oplyser klagerens ægtefælle yderligere:

”Hvis Landsskatteretten skulle nå frem til, at min hustrus skatteansættelse skal ændres, skal der tages udgangspunkt i de nævnte tal

Min hustru oplyser, at hun er sikker på, at vi i hele vores ejertid på over 30 år aldrig har boet i lejligheden [...]. Vi har vist en enkelt gang boet i en anden lejlighed i blok A, men normalt bor vi i blok F eller G.

Vi har i alle årene altid skullet betale for at bo i lejlighederne i [virksomhed1], 25 % af normal pris - og dette ville også gælde, hvis vi havde boet i vores egen lejlighed [...]. Det virker derfor komplet urimeligt og nærmest absurd, at min hustru skal beskattes, som om der var tale om et sommerhus, som vi kunne bo i gratis, når det ikke var udlejet.

Hvis min hustru f.eks. havde boet i lejligheden i 6 uger i løbet af et år, ville dette have kostet 25 % af 48.000 kr. eller 12.000 kr. i egenbetaling.

Jeg gør derfor gældende, at der skal ske nedslag af ejendomsværdiskatten, da denne forudsætter, at man bor gratis i sin bolig.”

Klagerens ægtefælle har 29. september 2015 fremsendt følgende indsigelse:

”Under henvisning til dit brev af 16. ds. fremsendes jeg vedlagt kopi af skøde, hvor min søn og svigerdatter købte en ejerlejlighed i [virksomhed1] pr. d. 01.08.2006.

Jeg vedlægger endvidere erklæring underskrevet d. 28.ds

Jeg gør gældende, at vedtægtsændringen af 10.06.2006 er ugyldig, da den ikke var tinglyst i årene 2010-2012, jf. ejerlejlighedslovens § 7, og da min søn og svigerdatter har erhvervet en ejerlejlighed i [virksomhed1] efter d. 10.06.2006, uden at have kendskab til den utinglyste vedtægtsændring.

Jeg henviser til denne afgørelse fra Østre Landsret:

UfR 2000.1459 ØLD: Ejerforening med 3 ejerlejligheder havde lovligt besluttet at ændre vedtægten, således at regnskaberne skulle revideres af en statsautoriseret revisor, og den manglende tinglysning af vedtægtsændringen kunne ikke medføre, at beslutningen var ugyldig inter partes, når ejerforeningen bestod af de samme tre medlemmer, som ved vedtagelsen af vedtægtsændringen. Ejerlejlighedslovens § 7 kunne ikke antages at hjemle en særlig adgang for en ejer til at fortryde eller erklære sig ubundet af en ellers lovlig vedtaget ændring af vedtægten. § 7 fandtes alene i den situation, hvor en ny ejer i god tro har ekstingveret en utinglyst vedtægtsændring, jf. TL § 1, at kunne føre til, at de andre ejerlejlighedsejere tillige kunne erklære sig for ubundet af en besluttet vedtægtsændring. Den protesterende ejer A blev dømt til at betale skyldige fællesudgifter på 53.551 kr. og en forholdsmæssig andel af varmeudgifterne. A, der havde fået beskikket advokat efter RPL § 259, stk. 3, blev dømt til at betale 25.300 kr. i sagsomkostninger til ejerforeningen, og til at refundere statskassen 50 % af omkostningerne til syn og skøn.

Jeg henviser desuden til LSR kendelse af 28.08.2014 i sagen 14-3370945, hvor LSR afviste en genoptagelse, da det ikke var dokumenteret, at den utinglyste vedtægtsændring d. 10.06.2006 af § 6 var ekstingveret af en senere godtroende erhverver, og hvor landsskatteretten netop henviste til UfR 2000.1459 ØLD.”

På retsmøde redegjorde klagerens ægtefælle overfor Landsskatteretten, for de i klagen og efterfølgende indsigelser fremsatte påstande. Ægtefællen fastholdt, at ændringen af vedtægternes § 6 var ugyldig og den af ejerforeningens bestyrelse indgåede formidlingsaftale med [virksomhed4] A/S, derfor heller ikke var gældende.

Landsskatterettens afgørelse

Udlejning af fast ejendom anses som udgangspunkt for selvstændig erhvervsvirksomhed. Hvis en fritidsbolig udlejes erhvervsmæssigt, beskattes udlejningsresultatet efter de regler, der gælder for udlejningsejendomme, og der er mulighed for at anvende virksomhedsordningen, jf. virksomhedsskattelovens § 1, stk. 1.

Fritidsboliger, der ikke udlejes erhvervsmæssigt, beskattes efter reglerne i ligningsloven § 15 O. Efter ligningslovens § 15 O, stk. 1, opgøres udlejningsresultatet ved, at der gives et bundfradrag i bruttolejeindtægten. I den del af bruttolejeindtægten, der overstiger bundfradraget, gives et yderligere fradrag på 40 %, der dækker alle udgifter i forbindelse med udlejningen. Den skattepligtige kan i stedet vælge, at udlejningsresultatet beskattes efter en regnskabsmæssig metode, jf. ligningslovens § 15 O, stk. 2. I begge tilfælde beskattes overskuddet som kapitalindkomst.

Opgøres resultatet af udlejningen i henhold til ligningslovens § 15 O, stk. 1, medregnes ejendomsværdiskat efter ejendomsværdiskatteloven for hele indkomståret.

Det følger af praksis, jf. Højesterets dom af 20. marts 2002, offentliggjort som SKM2002.229.HR og Højesterets dom af 21. januar 2005, offentliggjort som SKM2005.78HR, at udlejning af et sommerhus ikke kan anses for erhvervsmæssig udlejning, hvis ejeren ikke positivt har fraskrevet sig retten til selv at benytte sommerhuset, eller hvis udlejningsaftalen giver ejeren mulighed for at benytte ejendommen i et omfang, der går ud over, hvad der er nødvendigt til opfyldelse af ejerens forpligtelse til vedligeholdelse af sommerhuset.

Udlejning af klagerens lejlighed kan ikke anses for erhvervsmæssig virksomhed, allerede af den grund, at klageren har benyttet [virksomhed1]s lejligheder.

Klageren har som ejer af en lejlighed i komplekset fordelagtige lejevilkår, hvor der betales en langt lavere leje, end hvis klageren skulle leje en lejlighed på almindelige vilkår. Det fremgår samtidig af klagen, at lejlighederne er ens indrettet, og at det derfor er uden betydning for klageren, hvilken lejlighed hun bor i. Det kan derfor ikke tillægges særlig vægt, at den lejlighed klageren bor i, når hun opholder dig på [virksomhed1] ikke er hendes egen. Der henvises til SKM2014.659.LSR.

Der er endvidere henset til, at der foreligger en formidlingsaftale med [virksomhed4] A/S, hvorefter klageren har ret til at benytte ferieboligen til egen ferie. Klageren har således ikke været afskåret fra at benytte lejligheden privat.

At udlejningsbureauet ikke har foretaget indberetning af bruttolejeindtægten efter skattekontrollovens § 11 G er ikke ensbetydende med at udlejningen er erhvervsmæssig virksomhed.

Af ligningslovens § 15 O, stk. 1, fremgår, at ejere af en fritidsbolig bortset fra sommerhus, der efter tilladelse anvendes som helårsbolig, og som udlejes en del af året, kan fradrage 10.000 kr. (2010-niveau) i bruttolejeindtægten pr. fritidsbolig ved indkomstopgørelsen. I henhold til cirkulære nr. 72 af 17. april 1996 om ligningsloven pkt. 10.9 forstås bruttolejeindtægten som modtaget lejebetaling, herunder eventuelt særskilt betaling for f.eks. el, gas, varme, telefon og lign. En eventuel formidlingsprovision eller lignende betalinger til et udlejningsbureau indgår derimod ikke i bruttolejeindtægten.

Da SKAT ikke har fratrukket udlejningsprovisionen i den opgjorte lejeindtægt ændres SKATs afgørelse således:

SKAT har tidligere opgjort klagerens andel af overskuddet for indkomståret 2010 til 18.273 kr., Landsskatteretten nedsætter beløbet til beskatning til 13.176 kr.

SKAT har tidligere opgjort klagerens andel af overskuddet for indkomståret 2011 til 21.089 kr., Landsskatteretten nedsætter beløbet til beskatning til 15.498 kr.

SKAT har tidligere opgjort klagerens andel af overskuddet for indkomståret 2012 til 18.002 kr., Landsskatteretten nedsætter beløbet til beskatning til 13.010 kr.

Ejendomsværdiskat

Når udlejningsresultatet beskattes efter reglerne i ligningslovens § 15 O, stk. 1, fremgår det af samme bestemmelse, at der skal beregnes ejendomsværdiskat for hele året.

Der kan ikke ske reduktion i ejendomsværdiskatten for eventuel egenbetaling.

SKATs afgørelse stadfæstes på dette punkt.