Kendelse af 26-10-2015 - indlagt i TaxCons database den 20-11-2015

Faktiske oplysninger

Der er for indkomståret 2010 indberettet honorarindtægt på 42.000 kr. fra [virksomhed1] ApS til klageren.

[virksomhed1] fitness har fremlagt lønsedler fra dataløn for januar og februar 2010 med specifikation af de udbetalte beløb. Heraf fremgår, at der er tale om en ansættelsesperiode på fra 1. januar 2010 – 28. februar 2010.

Der er udbetalt aconto kontant for januar 2010 kr. 30.000 og herefter overført 515 kr. til konto nr. [...] xxxxxx0106 den 29. januar 2010. Samt overført 12.515 kr. den 26. februar 2010, hvoraf de 12.000 kr. står angivet som B-indkomst, til konto nr. [...] xxxxxx0106.

Pågældende konto fremstår som klagers (tidligere) ægtefælles konto på dennes R75.

Klageren oplyser selv, at de i dag er skilt og ikke boede sammen i 2010. De delte dog formelt samme adresse.

Af årsopgørelsen for 2010 fremgår, at klageren og hans ægtefælle var sambeskattet i 2010. Klageren har ikke fremlagt dokumentation for, at de er skilt i 2010.

Af cpr-registret fremgår klagerens og (tidligere) ægtefælles adresse som den samme siden 1. april 2006 og indtil i dag, herunder hører 8 flytninger af adressen som er sammenfaldende. Heraf fremgår således at klager og hans (tidligere) ægtefælle formelt har og stadig deler adresse.

Bogholderen hos [virksomhed1] ApS oplyser, at huske at klageren ønskede udbetalingen på de 30.000 kr. som acontoudbetaling, da han havde et firma. Klageren blev ligeledes oplyst om, at han selv skulle afregne skatten.

Beløbet på 42.000 kr. er indberettet som B-indkomst, der er arbejdsmarkedsbidragspligtig.

Der er ikke fremlagt ansættelseskontrakt. Det er oplyst, at der er tale om rengøring. På begge lønsedler er der angivet at der foreligger 150 arbejdstimer.

SKATs afgørelse

SKAT har anset klageren for skattepligtig af honorarindtægter på 42.000 kr. for indkomståret 2010.

SKAT har som begrundelse anført:

”Du har – via [virksomhed2] ApS, [by1] – fremført at registreret honorarindtægt kr. 42.000 fra [virksomhed1] ApS ikke er modtaget og bedt om en afgørelse. Vi har efterfølgende bedt om dokumentation for anmodningen, hvilken ikke er modtaget. Vi har talt med arbejdsgiver og via bogholder, er vi i besiddelse af to lønsedler udvisende honorarudbetaling kr. 30.000 og kr. 12.000. Bogholder har endvidere oplyst at kunne huske, at udbetalingsmåden skete efter dit ønske”

Klagerens opfattelse

Repræsentanten har på klagers vegne påstået, at der ikke skal ske beskatning af honorarindtægt på 42.000 kr., da klageren slet ikke har modtaget honoraret.

Repræsentanten har til støtte herfor anført:

”Til støtte for den nedlagte påstand gøres det helt overordnet gældende, at [person1] i forbindelse med arbejdet udført for [virksomhed1] ApS ikke har haft en honorarindtægt på kr. 42.000, hvorfor der er tale om en fejlagtig indberetning, jf. bilag 1.

I det tilfælde SKAT indhenter eksternt materiale bør de også indhente dokumentation på overførsel af beløbet til vor klient. [person1] har ikke modtaget nogen overførsel og skal derfor ikke beskattes af beløbet. Eftersom det er arbejdsgiverens pligt at dokumentere at der er sket en lønudbetaling, bør der således ikke ske en beskatning af beløbet på kr. 42.000, da vor klient ikke har modtaget pengene. Desuden står vi uforstående overfor, hvorfor beløbet er løn oplyst.

På baggrund heraf skal der foretages en nedsættelse af [person1]s skattepligtige indkomst for år 2010.”

Supplerende bemærkninger fra repæsentanten af 23. juli 2015:

” PÅSTAND

Der nedlægges påstand om, at vor klients skatteansættelse skal nedsættes med følgende:

2010 Kr. 42.000

Subsidiært nedlægges påstand om, at honorarret først skal beskattes, når retserhvervelsen er en realitet.

Mere subsidiært nedlægges påstand om, at honorarindtægten er optjent uden for et tjenesteforhold og, at der dermed ikke skal betales arbejdsmarkedsbidrag af denne indtægt.

SAGSFREMSTILLING

I det følgende skal der som udgangspunkt henvises til SKATs afgørelse af 15. maj 2014 “Afgørelse: Vi har ikke ændret din skat” jf. bilag 1, hvori sagen bliver præsenteret.

Vor klient er blevet beskattet af en honorarindtægt på samlet kr. 42.000, hvilket fremgår af årsopgørelsen for 2010 af den 4. marts 201 1,jf. bilag 2.

I 2010 er det blevet registreret, at der er sket udbetaling på henholdsvis 30.000 og 12.000 kr. til en konto, der ikke tilhører vor klient. Der har ikke kunne fremskaffes oplysninger om hvorvidt beløbet er blevet udbetalt af selskabet [virksomhed1] ApS.

På de to lønsedler fra lønperioderne for henholdsvis januar og februar 2010 fremgår et kontonummer fra en sparrekassekonto tilhørende [person2]. [virksomhed1] ApS har derfor ifølge lønsedlerne, fra de nævnte lønperioder, udbetalt honoraret for denne periode til en forkert person.

[person2] er vor klients tidligere hustru. De er i dag skilt og boede ikke sammen i 2010. De delte dog samme adresse formelt.

Det fremgår ikke af lønsedlen for januar, at der er udbetalt mere end 515,00 kr. på den nævnte konto. De 515 kr. stammer fra indkomst bogført som A-indkomst. Der findes ikke dokumentation for, hvor de 30.000 kr. er udbetalt.

Vor klient har ikke haft et ansættelsesforhold hos [virksomhed1] ApS. Han har drevet selvstændig erhvervsvirksomhed i rengøringsbranchen i flere år og driver i dag virksomheden [virksomhed3] og har arbejdet freelance i flere perioder.

I medfør af ovenstående er vi således ikke enige med SKAT, hvorfor nærværende sag påklages til Skatteankestyrelsen.

ANBRINGENDER

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det helt overordnet gældende, at vor klient i forbindelse med arbejde udført for [virksomhed1] ApS ikke har haft en honorarindtægt på kr. 42.000, hvorfor der er tale om en fejlagtig indberetning,jf. bilag 1.

Vedrørende modtagelse af udbetaling

Af de to lønsedler fra [virksomhed1] ApS, fremgår det, at der ikke er sket en udbetaling på 42.000, da det samlede beløb der er blevet udbetalt er 13.030 kr. jf. de to sammenlagte beløb fra de to lønsedler for januar og februar 2010. Alene af den grund gøres det gældende, at SKATs afgørelse af 15. maj 2014 ikke er korrekt. Det fremgår ligeledes, at der er sket udbetaling til en konto, der tilhører vor klients daværende ægtefælle [person2].

Den manglende udbetaling til vor klient er i dette tilfælde nok til, at der ikke skal ske beskatning af det nævnte honorar i indkomståret, eftersom vor klient aldrig har modtaget et pengebeløb fra [virksomhed1] ApS. Da udbetalingen ikke er sket til hvor klient, skal beløbet muligvis indhentes ved retsforfølgning, hvilket betyder at vor klient først vil skulle beskattes af denne honorarindtægt, når lønkravet er fastslået ved endelig dom eller voldgiftskendelse jf. SKATs juridiske vejledning punkt C.A.3. 1.1.5.

Vor klient er derfor ikke skattepligtig af denne honorarindtægt, så længe der foreligger en tvist om hvorvidt [virksomhed1] ApS, har udbetalt løn til vor klient med frigørende virkning.

Det følger af Kildeskattelovens § 4 stk. 1, at:

“Ægtefæller beskattes hver af deres indkomst.”

Vi vil i den forbindelse gøre opmærksom på, at i dette tilfælde er der ikke tale om overskud fra virksomhed, men en honorarindtægt. Derfor kan der ikke ske beskatning af vor klient, selvom honorarindtægten er modtaget af vor klients ægtefælle.

Derfor kan en eventuel udbetaling fra [virksomhed1] ApS på de nævnte beløb til [person2]s bankkonto ikke anses som udbetalt til vor klient. Samtidig må det gøres gældende at vor klient ikke har haft mulighed for at få rådighed over de udbetalte beløb, da vor klient og [person2] ikke har været på talefod, eller har været i hinandens selskab, efter de blev separeret.

Vedrørende beløbets størrelse

De to nævnte lønsedler dokumentere ikke, at [virksomhed1] ApS har udbetalt et beløb svarende til 42.000 kr. Af lønseddel for januar fremgår det, at der er blevet udbetalt 515,00 kr., som stammer fra A-indkomst, hvor der er blevet indeholdt A-skat og AM-Bidrag. Derfor dokumenterer lønsedlen for januar ikke, at der er sket en udbetaling på 30.000 kr. for januar måned. Af lønsedlen fremgår, at der muligvis skulle være udbetalt 30.000 a conto, men det fremgår ikke hvem de skulle være udbetalt til eller, hvad de vedrører. Derfor kan lønsedlen ikke kunne anvendes som dokumentation for at der er sket udbetaling på det nævnte beløb til vor klient.

Der foreligger således ingen dokumentation for at vor klient har eller har haft et krav på de 30.000 kr. Derfor bør SKAT ikke kunne gøre det gældende, at vor klient har retserhvervet sig en fordring på det nævnte beløb. Det gøres derfor gældende, at de 30.000 kr. ikke skal indtægtsføres på årsopgørelsen.

Ifølge lønsedlen for februar måned er der udbetalt 12.515 kr., hvor de 12.000 kr. stammer fra honorarindtægt. De forskellige udbetalinger, som er udbetalt på forskelige måder for lønperioderne januar og februar, skaber derfor tvivl om hvilke beløb, som vedrører vor klients honorar, når de 12.000 ikke er udbetalt a conto på lønsedlen for februar, som det er sket med de 30.000 kr. for januar.

Vedrørende lønsedlerne som dokumentation

Den generelle troværdighed af de to lønsedler kan bestrides eftersom der ikke foreligger dokumentation for, hvorfor der betales A-indkomst på 1.120 kr. Efter vores opfattelse giver lønsedlerne ikke et retvisende billede af honoraret for tjenesteydelsen, som skulle have været opgivet og betalt på en anden måde end almindelig lønindkomst. Derfor kan lønsedlerne ikke alene bruges som dokumentation for at vor klient har haft en honorarindtægt på 42.000. Efter vores vurdering er det SKATs opgave at bevise, at pågældende honorarindtægt er defineret klart og tydeligt ud fra reglerne omkring honorarindtægter.

De to lønsedler skaber tvivl om, hvordan indkomsten skal indtægtsføres, eftersom bogholder [virksomhed1] ApS, har givet udtryk for, at vor klient har en virksomhed, hvilket bogholder har virket accepterende overfor, da hun efter eget udsagn, har udbetalt beløbet efter vor klients ønske. [person3] udtalte, at:

‘Sådan som jeg husker honorarudbetalingen, ønskede han udbetalingen på denne måde, da han vist (vidst red.) havde et firma, og blev oplyst om, at han selv skulle afregne skatten”

Det bør konkluderes, at udbetalingen ikke har været foretaget på korrekt grundlag i forhold til, hvilken type indtægt der har været tale om og hvordan den har skulle udbetales. Af citatet fremgår det som nævnt, at bogholder imødekommer vor klients ønske om udbetalingsmåden. Der bliver dog ikke fortaget udbetaling efter dette ønske. Hvis udbetalingen skal ske til en virksomhed, skal der ikke trækkes AM-bidrag og der skal ikke ske udbetaling af en del af beløbet, som A-indkomst. Derfor giver lønsedlerne ikke et retvisende billede af, hvordan honoraret skulle have været udbetalt. Efter vores opfattelse er lønsedlerne derfor ikke korrekt udarbejdet og giver ikke et retvisende billede af, hvordan vor klient skulle honoræres af [virksomhed1] ApS.

Af disse anbringender gør vi således gældende, at lønsedlerne ikke kan bruges dokumentation for, at der er sket en udbetaling af honorar til vor klient, som skal beskattes.

Vedrørende tjenesteforholdet

I mailkorrespondancen mellem SKATs sagsbehandler og bogholder hos [virksomhed1] ApS, fremgår det, at:

“Ifølge lønindberetningen er der en ansættelsesperiode fra 1.1 til 28.2.”

Dette er ikke korrekt, eftersom der ikke har været noget ansættelses forhold mellem [virksomhed1] ApS og vor klient. Der er ikke indgået en ansættelsesaftale mellem de to parter og af bogholders tidligere nævnte citat fremgår det, at vor klient havde eget firma og at han derfor ønskede udbetalingen på denne måde. Vi mener derfor, at det ikke er korrekt, at der har været tale om arbejde udført i et tjenesteforhold. Vi mener derfor, at den omtalte lønindberetning, som stammer fra de to lønsedler, ikke er korrekt. Ud fra bogholders udsagn om at, hun har haft til hensigt at udbetale beløbet efter vor klients ønske, bør der være tale om en honorarindtægt, som er almindelig B-indkomst, som der ikke skal trækkes arbejdsmarkedsbidrag af. Det fremgår af SKATs juridiske vejledning C.A.3.1.2, at det er afgørende: “om vederlaget er optjent i eller uden for et ansættelsesforhold.”

Det fremgår ligeledes:

“Ved vurderingen af om et vederlag er optjent i eller udenfor et tjenesteforhold, kan følgende tale for, at der er tale om et tjenesteforhold:

• Arbejdsgiveren har instruktionsbeføjelse

• Arbejdsgiveren indeholder A-skat

• Arbejdsgiveren indbetaler pension

• Arbejdsydelsen er fastlagt på forhånd for en længere periode, f.eks. to eller tre år

• Der er pålagt en konkurrenceklausul

• Der er pålagt forflyttelsespligt

• Der er aftalt fast aflønning

• Arbejdstageren arbejder i øvrigt under samme vilkår som andre ansatte hos arbejdsgiveren.

Der skal foretages en samlet vurdering, og blot fordi et af elementerne er opfyldt, medfører det ikke nødvendigvis, at der er tale om et tjenesteforhold, og den pågældende skal anses for at være lønmodtager.

Hvis der er tale om et kortvarigt engagement på få dage, vil der typisk ikke opstå et tjenesteforhold.”

I det efterfølgende vil der blive redegjort for, hvorfor at vor klient ikke har udført arbejdet i et ansættelsesforhold.

1. [virksomhed1] ApS har ikke haft en instruktionsbeføjelse i forhold til den arbejdsopgave vor klient har haft. Arbejdsopgaven har været rengøring, hvor vor klient har kunne udføre denne ydelse som han ville, så længe arbejdsopgaven blev gjort.

2. [virksomhed1] ApS har ikke indeholdt A-skat af honorarbeløbet. De 1.030 kr. for de to måneder er blevet udbetal ved en fejl og har intet med den serviceydelse vor klient har udført. Beløbets størrelse kan umuligt opfattes som et typisk arbejdsvederlag for et almindeligt ansættelsesforhold.

3. [virksomhed1] ApS har ikke indbetalt pension til vor klients pensionsopsparing eller den lovpligtige ATP.

4. Arbejdsydelsen har ikke været fastlagt for en længere periode. Der har kun været udført arbejde for en kortere periode på to måneder.

5. Der er ikke pålagt konkurrenceklausul i forhold til ydelsen.

6. Der er ikke aftalt forflyttelsespligt.

7. Der er ikke aftalt fast aflønning. Beløbene for de to perioder varierer meget efter vor meget arbejde vor klient er blevet bedt om at udføre for [virksomhed1] ApS. Vi vil i øvrigt gøre opmærksom på, at beløbets størrelse for februar måned er langt mindre end en almindelig månedsløn. Dette taler for at der ikke har været et typisk ansættelsesforhold.

8. Vor klient har ikke haft arbejdet under samme vilkår som andre ansatte hos arbejdsgiveren. Der har ikke været aftalt nogen form for arbejdsvilkår i forbindelse med den udførte opgave. Der har kun været aftalt en serviceydelse, der skal udføres af vor klient og et honorar der skulle betales af arbejdsgiver. Derfor har der ikke eksisteret et ansættelsesforhold mellem vor klient og [virksomhed1] ApS.

Det skal i øvrigt bemærkes, at vor klient, har udført arbejde for en lang række forskellige virksomheder i indkomståret 2010 jf. R75 kontroludskriften. Der kan således argumenteres for, at hvor klient har været freelance i forhold til denne arbejdsgiver.

Af de to lønsedler fremgår det, at der er tale om en bidragspligtig B-indkomst. Det er efter vores opfattelse, at dette er endnu en fejl fra bogholderiets side i [virksomhed1] ApS. Vi vil igen henlede opmærksomheden hen på bogholders udtalelse om, at udbetalingen skulle være sket efter vor klients ønske. Det er ikke vor klients opfattelse, at honorarret har været AM-bidragspligtig. Det bør derfor ses som en fejl, at det fremgår af lønsedlen, at der skal betales AM-bidrag af honorarret.

Vi mener derfor at det er tale en honorarindtægt, der er optjent uden for et tjenesteforhold.

AFSLUTNING

Med ovennævnte argumentation gøres det gældende, at ansættelsen af honorarindtægten for 2010 på 42.000 ikke er korrekt. Det gøres ligeledes gældende, at der ikke skal trækkes arbejdsmarkedsbidrag af honorarindtægten, da den ikke er optjent i et ansættelsesforhold.

Landsskatterettens afgørelse

Beskatning og retserhvervelse

Honorarindkomst er skattepligtig i medfør af statsskattelovens § 4, litra c.

Klageren og hans tidligere ægtefælle var i 2010 sambeskattede og havde formelt bopæl på samme adresse. Klageren har selv opgivet den tidligere ægtefælles kontonummer til arbejdsgiver og har ikke overfor arbejdsgiver tidligere gjort indvendinger om forkert eller ikke udbetalt løn af udført arbejde.

På baggrund af de to lønsedler fra [virksomhed1] ApS, hvoraf fremgår, at der for januar 2010 er udbetalt 30.000 kr. aconto til klageren samt 515 kr. til disposition 29. januar 2010 på klagerens ægtefælles konto, samt for februar 2010 er 12.515 kr. til disposition ligeledes på klagerens ægtefælles konto den 26. februar 2010, finder Landsskatteretten det for godtgjort, at klageren har erhvervet ret til og modtaget et honorar fra [virksomhed1] ApS på 42.000 kr.

Arbejdsmarkedsbidrag

Det fremgår af den dagældende Lovbekendtgørelse 2008-09-25 nr. 961 om arbejdsmarkedsbidrag § 7, stk. 1, litra c, at bidragspligten påhviler personer, der er skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 af vederlag, honorarer eller anden indkomst for personligt arbejde uden for tjenesteforhold, som ikke kan henføres til selvstændig erhvervsvirksomhed.

Det fremgår herefter af samme lovbekendtgørelse om arbejdsmarkedsbidrag § 8, stk. 1, litra e, at for personer omfattet af lønmodtagerbidraget, jf. § 7, stk. 1, udgør bidragsgrundlaget: vederlag, honorarer eller anden indkomst for personligt arbejde uden for ansættelsesforhold, som ikke kan henføres til selvstændig erhvervsvirksomhed.

Af samme lovs § 11, stk. 4, fremgår, at personer omfattet af § 7, stk. 1, litra a, for hvilke arbejdsgiveren i medfør af regler fastsat af skatteministeren efter stk. 3 ikke opgør et bidragsgrundlag, opgør told- og skatteforvaltningen bidragsgrundlaget og bidragets størrelse. Herunder vederlag og honorarer m.v. som nævnt i § 8, stk. 1, litra e, der er B-indkomst.

Det fremgår ligeledes af den dagældende § 49 b, stk. 2 i kildeskatteloven, at Told- og skatteforvaltningen opgør bidragsgrundlaget og bidragets størrelse for personer med indkomster som bl.a. nævnt i § 49 A, stk. 2, nr. 7, der er B-indkomst. § 49 A, stk. 2, nr. 7 henviser til vederlag, honorarer eller anden indkomst, som ikke kan henføres til selvstændig erhvervsvirksomhed.

Honorarindtægten er således bidragspligtig og opgøres af SKAT.

Landsskatteretten stadfæster herefter SKATs afgørelse.