Kendelse af 22-06-2018 - indlagt i TaxCons database den 21-07-2018

Klagepunkt

SKATs afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 2006:

Forhøjelse af skattepligtig indkomst

115.814 kr.

0 kr.

115.814 kr.

Indkomståret 2007:

Forhøjelse af skattepligtig indkomst

145.642 kr.

0 kr.

145.642 kr.

Indkomståret 2011:

Forhøjelse af skattepligtig indkomst

260.541 kr.

0 kr.

260.541 kr.

Indkomståret 2012:

Forhøjelse af skattepligtig indkomst

209.745 kr.

0 kr.

209.745 kr.

Faktiske oplysninger

Klageren har i indkomstårene 2006-2012 drevet den selvstændige erhvervsvirksomhed [virksomhed1], CVR-nr. [...1]. Der er tale om en irsk bar, som serverer drikkevarer.

I virksomhedens regnskaber for 2006-2012 er omsætningen ekskl. moms opgjort til henholdsvis 1.689.722 kr., 1.924.241 kr., 2.066.141 kr., 1.954.723 kr., 2.212.384 kr., 2.113.984 kr. og 2.054.790 kr. Det fremgår endvidere, at virksomheden har haft et vareforbrug på 582.638 kr. i 2009, på 625.104 kr. i 2010, på 641.122 kr. i 2011 og på 611.424 kr. i 2012.

Den 9. oktober 2012 modtog SKAT en borgerhenvendelse om, at klageren blandt andet skulle have undladt at indberette en del af virksomhedens omsætning. I anmeldelsen blev oplyst, at der bag baren var et skab med 2 låger, hvor der lå regnskaber tilbage fra 2004, som kunne bevise anmelderens oplysninger.

Den 12. februar 2013 foretog SKAT et kontrolbesøg i klagerens virksomhedslokaler, hvor SKAT fandt kalendere for 2009 og 2010 med påførte omsætningstal, et A4 ark med overskriften ”omsætning [by1]” og et A4-ark med oplysninger om ”[person1]s bonus” i 2006 og 2007.

Der blev den 22. maj 2013 gennemført en ransagning af virksomhedens lokaler samt klagerens privatadresse og biler, hvor der blev beslaglagt regnskabsmateriale, herunder kalenderne og regnskabsmaterialet i virksomhedslokalerne fundet under kontrolbesøget.

Det fremgår af det beslaglagte regnskabsmateriale, at der i 2009 og 2010 var hhv. 45 og 56 datoer, hvor der ikke var udarbejdet kasseboner, selvom det af det beslaglagte regnskabsmateriale fremgår, at der var omsætning i virksomheden i hhv. 24 og 6 af disse datoer.

Det fremgår endvidere, at der i regnskabåret 2011 var 3.334 0-opslag, og 44 datoer hvor der ikke var lavet z-boner. Tilsvarende fremgår der for regnskabsåret 2012 3.219 0-opslag, og 54 datoer hvor der ikke var lavet z-boner.

SKAT har på baggrund af det beslaglagte materiale konkluderet, at virksomheden reelt har haft en omsætning ekskl. moms på 1.805.536 kr. i 2006, på 2.069.883 kr. i 2007, på 2.196.182 kr. i 2008, på 2.184.327 kr. i 2009 og på 2.380.638 kr. i 2010.

SKAT har endvidere ved indkomstopgørelserne for 2011 og 2012 forudsat at vareforbruget havde udgjort 27 % af omsætningen svarende til vareforbruget i 2009 og 2010 efter de påklagede forhøjelser.

Der har med baggrund i det beslaglagte regnskabsmateriale verseret en domstolssag om klagerens strafferetlige ansvar som følge af unddragelse af det offentlige for skat, moms og arbejdsmarkedsbidrag.

Klageren blev ved dom af 30. marts 2016 afsagt af Retten i [by2] idømt 6 måneders fængsel for i indkomstårene 2006-2010 at have unddraget det offentlige for 416.852 kr. i skat og 212.209 kr. i moms samt i indkomstårene 2008-2010 at have unddraget det offentlige for 42.232 kr. i arbejdsmarkedsbidrag, jf. skattekontrollovens § 13, stk. 1, dagældende arbejdsmarkedsbidragslovs § 18, stk. 2, jf. stk. 1, litra a, og momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1. Klageren blev ved samme dom frikendt for at have unddraget det offentlige for skat og moms i indkomstårene 2011-2012, idet det blev fundet betænkeligt alene på baggrund af oplysninger om nulopslag at finde klageren skyldig.

Byretsdommen blev efterfølgende anket til Vestre Landsret, der ved dom af 20. september 2016 stadfæstede byrettens dom, dog således at klageren blev frifundet for så vidt angår indkomstårene 2006-2007 under henvisning til forældelse af strafansvaret, jf. straffelovens § 93, stk. 2, nr. 2.

Klageren repræsentant havde oprindeligt i klagen over SKATs ændringer af indkomst- og moms-ansættelserne nedlagt påstand om, at omsætningen i perioden 2006-2012 ikke skulle forhøjes. På baggrund af dommene i straffesagen har klagerens repræsentant revideret påstanden således, at klagen frafaldes for de punkter, hvor der er sket domsfældelse i Vestre Landsrets dom af 20. september 2016. Klagen omfatter derfor alene nedenstående omsætningsforhold vedrørende den skattepligtige indkomst i 2006-2007 og 2011-2012 samt momstilsvaret i 2011-2012.

SKATs afgørelse

På baggrund af det beslaglagte regnskabsmateriale traf SKAT den 12. maj 2014 afgørelse om at genoptage virksomhedens skatte- og momsansættelse i 2006-2012, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, og § 32, stk. 1, nr. 3, og om at foretage følgende forhøjelser af klagerens skattepligtige indkomst:

”Skat:

2006 (ekskl. [adresse1])

Omsætning fra kalender ekskl. moms (2.256.920 kr. x 0,8) - bilag 11.805.536 kr.

Selvangivet omsætning fra regnskab ekskl. moms1.689.722 kr.

Udeholdt omsætning ekskl. moms 115.814 kr.

2007

Omsætning fra kalender ekskl. moms (2.587.354 kr. x 0,8) – bilag 52.069.883 kr.

Selvangivet omsætning fra regnskab ekskl. moms1.924.241 kr.

Udeholdt omsætning ekskl. moms 145.642 kr.

2008

Omsætning fra kalender ekskl. moms (2.745.227 kr. x 0,8) – bilag 62.196.182 kr.

Selvangivet omsætning fra regnskab ekskl. moms2.066.141 kr.

Udeholdt omsætning ekskl. moms 130.041 kr.

Private udgifter – ej fradrag (10542,89 x 100/25) - bilag 742.172 kr.

+ Ej fradrag for private udgifter jf. nedenstående oplysninger7.239 kr.

Forhøjelse vedrørende skattemæssige afskrivninger13.105 kr.

192.557 kr.

2009

Omsætning fra kalender ekskl. moms (2.730.409 kr. x 0,8) – bilag 8 og 92.184.327 kr.

Selvangivet omsætning fra regnskab ekskl. moms1.954.723 kr.

Udeholdt omsætning ekskl. moms 229.604 kr.

Private udgifter – ej fradrag (669,85 + 1.796,80 = 2.466,65 x 100/25) - bilag 109.867 kr.

+ Ej fradrag for privat udgift jf. nedenstående oplysninger7.000 kr.

Forhøjelse vedrørende skattemæssige afskrivninger15.959 kr.

262.430 kr.

2010

Omsætning fra kalender ekskl. moms (2.975.798 kr. x 0,8) – bilag 11 og 122.380.638 kr.

Selvangivet omsætning fra regnskab ekskl. moms2.212.384 kr.

Udeholdt omsætning ekskl. moms 168.254 kr.

Privat udgifter – ej fradrag (4541 x 100/25) – bilag 1318.164 kr.

(Rettet til, if. aftale med revisor)

+ Ej fradrag for private udgifter jf. nedenstående opgørelse24.900 kr.

+ Ej fradrag for fratrukkede erhvervsmæssige km. 8.900 kr.

(Rettet til if. aftale med revisor)

Forhøjelse vedrørende skattemæssige afskrivninger13.502 kr.

233.720 kr.

2011

Omsætning jf. nedenstående beregningsmodel ekskl. moms - bilag 14 og 152.374.525 kr.

Selvangivet omsætning fra regnskab ekskl. moms2.113.984 kr.

Udeholdt omsætning ekskl. moms 260.541 kr.

Ikke dokumenterede musikhonorarer - bilag 2014.700 kr.

(Pkt. fastholdes, jf. aftale med revisor)

Private udgifter – ej fradrag (1.459 x 100/25) – bilag 165.836 kr.

(Pkt. fastholdes, jf. aftale med revisor)

+ Ej fradrag for fratrukkede erhvervsmæssige km. 9.175 kr.

(Rettet til, if. aftale med revisor)

Forhøjelse vedrørende skattemæssige afskrivninger27.507 kr.

317.759 kr.

2012

Omsætning jf. nedenstående beregningsmodel ekskl. moms – bilag 14 og 182.264.535 kr.

Selvangivet omsætning fra regnskab ekskl. moms2.054.790 kr.

Udeholdt omsætning ekskl. moms 209.745 kr.

Ikke dokumenterede musikhonorarer - bilag 2032.870 kr.

(Pkt. fastholdes, jf. aftale med revisor)

Privat udgifter – ej fradrag (3.653,08 x 100/25) – bilag 1914.612 kr.

Forhøjelse vedrørende skattemæssige afskrivninger1.210 kr.

258.437 kr.

Samlet skattemæssig regulering:

2006115.814 kr.

2007 145.642 kr.

2008192.557 kr.

2009262.430 kr.

2010233.720 kr.

2011317.759 kr.

2012258.437 kr.

I alt1.526.359 kr.

(...)

2.1. SKATs bemærkninger og begrundelse – skat

SKAT har anset tallene fra kalenderne for 2009 (bilag 9) og 2010 (bilag 12), samt de øvrige dokumenter (omsætning [by1] – bilag 2 samt [person1]s bonus - bilag 3), som blev medtaget fra virksomheden, for at være udtryk for virksomhedens reelle omsætning i årene 2006-2010 (som forklaret i anmeldelsen), og har foretaget opgørelsen af skat for de ovenfor nævnte år, på baggrund heraf.

2006

For indkomståret 2006 (bilag 1) har SKAT anset omsætningen taget fra A4 arket ”omsætning [by1]” (bilag 2) for at være virksomhedens reelle omsætning. Dette underbygges af ”[person1]s bonus 2007” (bilag 3), samt kalender for 2006 (bilag 4). SKAT anser at den udeholdte omsætning for at være differencen mellem de på arket angivne omsætningstal og den omsætning, som fremgår af virksomhedens regnskab for 2006. Den udeholdte omsætning er skattepligtig jf. statsskattelovens § 4.

Det bemærkes, at omsætningen if. virksomhedens regnskab indeholder mindre indtægter fra automater, som der ikke er korrigeret for.

2007

For indkomståret 2007 (bilag 5) har SKAT anset omsætningen taget fra A4 arket ”omsætning [by1]” (bilag 2). Dette underbygges af ”[person1]s bonus 2007” (bilag 3). SKAT anser at den udeholdte omsætning for at være differencen mellem de på arket angivne omsætningstal og den omsætning, som fremgår af virksomhedens regnskab for 2007. Den udeholdte omsætning er skattepligtig jf. statsskattelovens § 4.

Det bemærkes, at omsætningen if. virksomhedens regnskab indeholder mindre indtægter fra automater, som der ikke er korrigeret for.

2008

Omsætningen for 2008 (bilag 6) er taget fra arket ”omsætning [by1]” (bilag 3), idet vi anser den påførte omsætning for at være udtryk for den reelle omsætning i 2008, på samme måde som den specifiserede omsætning for 2006 og 2007. SKAT anser den udeholdte omsætning for at være differencen mellem de på arket angivne omsætningstal og den omsætning, som fremgår af virksomhedens regnskab for 2008. Den udeholdte omsætning er skattepligtig jf. statsskattelovens § 4.

Det bemærkes, at omsætningen if. virksomhedens regnskab indeholder mindre indtægter fra automater, som der ikke er korrigeret for.

(...)

2009

For indkomståret 2009 (bilag 8) er der taget udgangspunkt i omsætningstallene fra kalenderen fra 2009 (bilag 9). SKAT anser at den udeholdte omsætning for at være differencen mellem de på kalendren angivne omsætningstal og den omsætning, som fremgår af virksomhedens regnskab for 2009. Den udeholdte omsætning er skattepligtig jf. statsskattelovens § 4.

Det fremgår af bilag 8, at der i flere tilfælde mangler kasseboner (indtægtsregistreringer), selv om det af kalenderen fremgår, at der har været omsætning de pågældende dage. Da der ikke er ”hul” i nummerrækken på z-bonerne, er det SKATs opfattelse, at kassen de pågældende dage har stået åben, og at der dermed slet ikke har været foretaget indslag på kassen.

(...)

2010

For indkomståret 2010 (bilag 11) er der taget udgangspunkt i omsætningstallene fra kalenderen fra 2010 (bilag 12). SKAT anser at den udeholdte omsætning for at være differencen mellem de på kalendren angivne omsætningstal og den omsætning, som fremgår af virksomhedens regnskab for 2010. Den udeholdte omsætning er skattepligtig jf. statsskattelovens § 4.

Det fremgår af bilag 11, at der i enkelte tilfælde mangler kasseboner (indtægtsregistreringer), selv om det af kalenderen fremgår, at der har været omsætning de pågældende dage. Da der ikke er ”hul” i nummerrækken på z-bonerne, er det SKATs opfattelse, at kassen de pågældende dage har stået åben, og at der dermed slet ikke har været foretaget indslag på kassen.

(...)

2011

Omsætningen er beregnet ud fra virksomhedens vareforbrug og bruttoavance baseret på tallene for 2009 og 2010 (bilag 14).

I beregningen for 2011, er der taget udgangspunkt i virksomhedens vareforbrug iht. årsregnskabet. Beregningen af den manglende omsætning er foretaget sidst på vedlagte bilag 15.

Regnearket (bilag 15) viser virksomhedens 0-opslag på kassen i 2011, hvilket vil sige, at kassen har været åbnet uden, at der er slået salg ind.Det er SKATs opfattelse, at bl.a. de mange 0-opslag er en indikation af udeholdt omsætning. SKAT anser at den udeholdte omsætning for at være differencen mellem den skønnede omsætning (jf. bilag 14 og 15) og den omsætning, som fremgår af virksomhedens regnskab for 2011. Den udeholdte omsætning er skattepligtig jf. statsskattelovens § 4.

(...)

2012

Omsætningen er beregnet ud fra virksomhedens vareforbrug og bruttoavance baseret på tallene for 2009 og 2010 (bilag 14).

I beregningen for 2012, er der taget udgangspunkt i virksomhedens vareforbrug iht. årsregnskabet. Beregningen af manglende omsætning er foretaget sidst på vedlagte bilag 18.

Regnearket (bilag 18) viser virksomhedens 0-opslag på kassen i 2012, hvilket vil sige, at kassen har været åbnet uden, at der er slået salg ind. Det er SKATs opfattelse, at bl.a. de mange 0-opslag er en indikation af udeholdt omsætning. SKAT anser at den udeholdte omsætning for at være differencen mellem den skønnede omsætning (jf. bilag 14 og 18) og den omsætning, som fremgår af virksomhedens regnskab for 2012. Den udeholdte omsætning er skattepligtig jf. statsskattelovens § 4.

(...)

Klagerens opfattelse

Repræsentanten har ved brev af 6. august 2014 påklaget SKATs afgørelse og nedlagt påstand om, at indkomst- og momsforhøjelserne vedrørende virksomhedens omsætning for hele perioden nedsættes til 0 kr. Der blev oprindeligt til støtte for klagen anført følgende:

”Uenigheden om skatteansættelsen vedrører i alt væsentligt spørgsmålet om udeholdt omsætning fra restaurationen [virksomhed1] for indkomstårene 2006 til og med 2012.

Der er tillige mindre ændringer vedrørende andre forhold, som næppe vil indgå i straffesagen, men jeg finder det formålsløst at behandle disse på nuværende stade henset til sagens øvrige omfang og karakter.

Klager har gennem en årrække drevet den irske pub, [virksomhed1], i [by1] i Vestjylland.

Efter et anonymt tip har SKAT aflagt virksomheden besøg af 2 omgange og i denne sammenhæng fundet navnlig A4 kalendere, som man mener beviser en sort omsætning på stedet.

Klageren – der i øvrigt udarbejder regnskab hvert år – bestrider at have haft den påståede sorte omsætning. Han har ikke kendskab til kalenderne eller indholdet heri, og det er således klagerens opfattelse, at forhøjelserne ikke har hold i virkeligheden, ligesom der er en betydelig formodning for, at den anonyme henvendelse vedrører klagerens strid med en tidligere ansat, og at tilstedeværelsen af de omtalte kalendere således kan skyldes andre end klageren.

Klageren er blevet sigtet for overtrædelse af skattekontrollovens § 13 i forbindelse med afhøring den 30. september 2013, hvor jeg deltog. Klageren var mig bekendt endnu ikke blevet sigtet for overtrædelse af momslovgivningen.

Afhøringsrapport af 27. september 2013 – som jeg dog først modtog den 7. januar 2014 efter at have rykket politiet – vedlægges som sagens bilag 2.

Det bedes bemærket, at afhøringsrapporten hverken er gennemgået eller underskrevet af klageren, men forklaringen er i alt væsentligt korrekt gengivet bortset fra enkelte detaljer omkring kasseapparat m.v.

Det bemærkes i tilknytning hertil, at jeg den 7. august 2013 er blevet beskikket som forsvarer for klageren.

Som det vil fremgå af sagens omstændigheder, består sagens bevistema i alt væsentligt i, om der er ført det fornødne bevis for sort omsætning i klagerens restauration i kraft af de anførte kalendere samt enkelte andre papirer fundet i restaurationen. Det bemærkes for god ordens skyld, at man under afhøringen fra SKAT har gjort gældende, at der skulle være tilbageført indslag i kasseapparatet i restaurationen. Det står mig endnu ikke helt klart, hvad der sigtes til, men klageren bestrider på det kraftigste, at beløb er tilbageført på kasseapparatet.

Overfor SKAT’s tilvejebragte oplysninger står risikoen for, at kalenderne og de tilvejebragte oplysninger er fundet på restaurationen ved en andens foranstaltning. Det bemærkes i denne sammenhæng, at det forekommer særdeles klodset at lade sådanne kalendere ligge, så de forholdsvist nemt kan findes ved kontrolbesøg og endda lader belastende materiale ligge efter SKAT’s første henvendelse, således at der også ved andet besøg på restaurationen findes materiale frit fremme.

Jeg fremlægger som sagens bilag 3-8årsrapporter for indkomstårene 2006 til 2011. Som det ses heraf driver klageren en sund og god virksomhed med et selvangivet overskud af dækningsbidrag, der ligger klart i den højere ende af branchen. Det forekommer helt oplagt, at der ikke er luft til at lægge en sort omsætning i det påståede omfang ”oveni” den legale omsætning. Der er således ikke privatforbrugsopgørelser, pengestrømsanalyser eller andre forhold, der på nogen måde støtter SKAT’s antagelse i sagen.

Der har været mindre unøjagtigheder vedrørende istandsættelse af køkken, vedligeholdelsesudgifter og muligt andet, hvor fuldt tilstrækkelig dokumentation for udgiftens tilknytning til virksomheden ikke er tilstede. En uagtsomhedsbøde for disse forhold er muligt relevant, men det bestrides på det kraftigste, at der er tale om sort omsætning overhovedet og i særdeleshed i det påståede omfang.

Henset til den processuelt uholdbare situation i at køre to parallelle sager om det samme bevistema, skal jeg venligst anmode Skatteankestyrelsen/Landsskatteretten om at stille klagesagen i bero, indtil der er truffet beslutning om eventuel straffesag, og i bekræftende fald indtil der er faldet dom i straffesagen.”

Klagerens repræsentant har efterfølgende – som følge af by- og landsrettens dom i straffesagen – ved brev af 17. november 2017 revideret sin påstand således, at klagen frafaldes for så vidt angår de forhold, som klageren blev fundet skyldig i ved dom af 20. september 2016 afsagt af Vestre Landsret.

Klagerens repræsentant har anført følgende til støtte for den revidere påstand:

”Det er overordnet min opfattelse, at skatteansættelse og domfældelse for landsretten bør være sammenfaldende – som den oplagt mest logiske løsning.

Det er både retssikkerhedsmæssigt betænkeligt og uhensigtsmæssigt, hvis disse afgørelser ikke er sammenfaldende.

Byrettens dom blev i sin helhed anket til frifindelse, men efter drøftelser med anklagemyndigheden stod det klart, at man ville påstå frifindelse for indkomstårene 2006 og 2007. Der er således ikke foretaget en prøvelse af min klients skyld for disse indkomstår i Vestre Landsret.

Sagen sled hårdt på min klient, der af processuelle og personlige grunde i øvrigt valgte at acceptere en tilskåret dom.

Vedrørende 2006 og 2007 kan min klient ikke anerkende udeholdt omsætning, og har i øvrigt aldrig gjort det.

Ved ransagningen blev fundet en opgørelse over ”[person1]s bonus” sammen med kalenderne for 2006 og 2007. Min klient har ikke kendskab til hverken det ene eller andet bilag, og [person1] er ikke blevet hørt hverken af Skat eller som vidne.

Der er – efter min klients opfattelse – tale om [person1]s egne optegnelser og forventet bonus.

[person1] var en ledende medarbejder, som min klient fik et stadigt mere anstrengt forhold til – men i årene 2006 og 2007 drøftede man på [person2] forespørgsel en bonus, som imidlertid aldrig blev aktuel. Jeg henviser til min klients forklaring til retsbogen side 2-3

Min klient har aldrig accepteret [person1]s forslag om bonus og har derfor aldrig haft anledning til at udfærdige det omtalte regnestykke. Det har [person1] derimod.

Sammenholdes dette med min klients omsætning for de pågældende indkomstår, må en udeholdt omsætning afvises.

2006 viser et dækningsbidrag efter personaleomkostninger på kr. 906.455 mens det tilsvarende tal for 2007 er kr. 1.019.620.

Altså et absolut solidt resultat, der på ingen måde indikerer udeholdt omsætning.

Det bemærkes, at disse regnskaber ikke var inddraget af Skat i forbindelse med sagsbehandlingen.

Horesta har afgivet et notat til sagen i marts 2016 og sammenholdt med Horestas normtal for 2013/14 tegner der sig et tydeligt billede af, at en omsætning som opgjort af Skat hverken er realistisk eller mulig.

Ifølge Horesta ligger min klients selvangivne overskud over branchens normtal, når alt tages i betragtning.

Hvorfra skulle det sorte salg hidrøre – der er ganske enkelt ikke ”plads” i regnskabet til udeholdt omsætning, når den bogførte omsætning er så god, som tilfældet er?

Praksis vedrørende sort omsætning vedrører – provokerende sagt – kun virksomheder med dårligt, officielt dækningsbidrag. Her giver udeholdt omsætning mening.

Der er således både en plausibelt forklaring på de fundne bilag og en omsætningsmæssig indikation på, at udeholdt omsætning ikke har været tilfældet.

På denne baggrund – og af hensyn til parallelitet mellem straffesag og skattesag – indstilles det, at Skats forhøjelse nedsættes som anført indledningsvis.

Virksomhedsregnskaber for 2006 og 2007, samt Horestas normtal (ekstraheret) for 2013/14 og Horestas udtalelse vedlægges.”

Landsskatterettens afgørelse

Told- og skatteforvaltningen kan som udgangspunkt ikke afsende et varsel om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senere end den 1. maj i det 4. år efter indkomstårets udløb, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1. Uanset fristerne i § 26 kan en ansættelse af indkomst ekstraordinært foretages eller ændres af SKAT, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at SKAT har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Grov uagtsomhed må som udgangspunkt kræve, at der forligger kvalificerede fejl, såsom svigagtighed eller bevidst afgivelse af ukorrekte oplysninger.

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4. Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. SKAT kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomstårets udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug. Det følger af skattekontrollovens §§ 1, stk. 1, og 6 B, stk. 1.

Erhvervsdrivende skal ligeledes i medfør af skattekontrollovens § 3 indgive et skattemæssigt årsregnskab i overensstemmelse med de regler, skatteministeren har fastsat. Kravene til regnskabet for 2006-2008 fremgår af mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder (bekendtgørelse nr. 594 af 12. juni 2006), bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006) og årsregnskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 647 af 15. juni 2006). Kravene til regnskabet for 2009 og 2010 fremgår af mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder (bekendtgørelse nr. 594 af 12. juni 2006), bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006) og årsregnskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 395 af 25. maj 2009).Kravene til regnskabet for 2011 og 2012 fremgår af mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder (bekendtgørelse nr. 594 af 12. juni 2006), bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006) og årsregnskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 323 af 11. april 2011).

Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab. Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan indkomsten fastsættes skønsmæssigt. Det fremgår af skattekontrollovens § 5, jf. § 3, stk. 4.

SKAT har, i forbindelse med kontrolbesøg og ransagning af virksomhedens lokaler samt en ransagning af klagerens privatadresse og biler, beslaglagt regnskabsmateriale, herunder kalenderne og regnskabsmaterialet i virksomhedslokalerne. Der er således fundet kalendere med påførte omsætningstal, et A4 ark med overskriften ”omsætning [by1]” og et A4-ark med oplysninger om ”[person1]s bonus” i 2006 og 2007. Disse omsætningstal afviger fra omsætningerne i virksomhedens regnskaber. Der foreligger endvidere mange 0-opslag på virksomhedens kasseapparat, samt mange datoer hvor der ikke var udarbejdet kasseboner, selvom det af det beslaglagte regnskabsmateriale fremgår, at der var omsætning i virksomheden. På den baggrund har SKAT har været berettiget til at tilsidesættes virksomhedens regnskabsgrundlag som grundlag for opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Der har med baggrund i det beslaglagte regnskabsmateriale verseret en domstolssag om klagerens strafferetlige ansvar som følge af unddragelse af det offentlige for skat og moms. Retten i [by2] har ved dom af 30. marts 2016 fundet klageren skyldig i at unddrage det offentlige skat ved at selvangive sin skattepligtige indkomst i indkomstårene 2006-2010.

Landsskatteretten lægger ved afgørelsen til grund, at virksomhedens reelle omsætningstal fremgår af i virksomheden fundene kalendere med påførte omsætningstal, A4 ark med overskriften ”omsætning [by1]” og et A4-ark med oplysninger om ”[person1]s bonus” i 2006 og 2007. Retten i [by2] har også i straffedommen af 30. marts 2016 lagt disse omsætningstal til grund for indkomstårene 2006-2010. Ansættelsesfristerne i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1. har derfor for indkomstårene 2006-2009 været suspenderet i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Vestre Landsret har dog ved dom af 20. september 2016 frifundet klageren for strafansvar efter straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 13, stk. 1, for så vidt angår indkomstårene 2006 og 2007 på grund af forældelse af strafansvaret efter straffelovens § 93, stk. 2, nr. 2. Den omstændighed kan dog ikke føre til noget andet resultat ved indkomstopgørelserne for 2006 og 2007, da straffe- og skatteretlig forældelse ikke er sammenfaldende.

Landsskatteretten stadfæster derfor forhøjelserne af klagerens skattepligtige indkomst i indkomstårene 2006 og 2007 på 115.814 kr. og 145.642 kr.

Retten i [by2] har i straffedommen af 30. marts 2016 frifundet klageren for at have unddraget det offentlige for skat og moms i indkomstårene 2011-2012, jf. straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 13, stk. 1., idet det blev fundet betænkeligt alene på baggrund af oplysninger om nulopslag at finde klageren skyldig. Som følge af den bevissikkerhed der kræves i en straffesag, vil retten normalt være noget tilbageholdende, når der er tale om en skønsmæssig opgjort avance. Der forligger således en skærpet bevisbyrde inden for strafferetten.

En skønsmæssig skatteansættelse skal afspejle den sandsynlige indkomst i indkomståret, og i den forbindelse er skattemyndigheden ikke bundet af den bevisvurdering, der er anlagt i straffesagen. Landsskatteretten finder ikke grundlag for at tilsidesættes SKATs skønsmæssige forhøjelser for indkomstårene 2011 og 2012. Der er herved lagt vægt på, at virksomhedens regnskabsgrundlag kan tilsidesættes, og at der foreligger et helt urealistisk antal 0-opslag på kasseapparetet og mange datoer, hvor der ikke var lavet z-boner.

Der er endvidere lagt vægt på, at klageren driver en restaurationsvirksomhed, hvor omsætningen hidrører fra salg af drikkevarer, herunder især øl, hvorfor forholdet mellem vareforbrug og omsætning må forventes ikke at ændre sig væsentligt i indkomstårene. Der foreligger imidlertid en væsentlig forskel på forholdet mellem vareforbrug og omsætning i indkomstårene 2009 og 2010, som er på hhv. 26,55 % og 26,36 % efter forhøjelsen af omsætningen, og på forholdet mellem vareforbrug og omsætning i indkomstårene 2011 og 2012, der ifølge de selvangivne omsætningstal er hhv. 30,33 % og 29,76 %. SKATs skønsmæssige forhøjelser af de skattepligtige indkomster i indkomstårene 2011 og 2012, som er beregnet til 260.541 kr. og 209.745 kr., forudsætter et vareforbruget svarende til 27 % af omsætningen.

Landsskatteretten stadfæster derfor forhøjelserne af klagerens skattepligtige indkomst i indkomstårene 2011 og 2012 på 260.541 kr. og 209.745 kr.