Kendelse af 05-05-2017 - indlagt i TaxCons database den 31-05-2017

Sagen handler om ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, og stk. 2.

Indkomstårene 2006-2009

SKAT har nægtet at genoptage klagerens skatteansættelser.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

Som led i bodeling ved skilsmisse overdrog klageren den 27. februar 2007 sin ideelle andel på 50 % af ejendommen [adresse1], [by1], til sin tidligere ægtefælle.

Overdragelsen skete ifølge overdragelseserklæringen med skæringsdag den 1. oktober 2006. Overdragelseserklæringen blev underskrevet af klageren den 27. februar 2007.

Bodelingsoverenskomsten, og dermed også klagerens tidligere ægtefælles adkomst, blev endeligt tinglyst den 28. marts 2007.

Salget af klagerens ideelle andel af [adresse1], blev registreret i SKATs systemer, og salget fremgik af oplysningerne i klagerens skattemappe (R75) for indkomståret 2006.

Trods salget af den ideelle andel blev klageren opkrævet ejendomsværdiskat af 50 % af [adresse1] i indkomstårene 2007-2013.

Den opkrævede ejendomsværdiskat udgjorde i indkomstårene 2007-2009 6.250 kr. om året, svarende til 50 % af den samlede ejendomsværdiskat af [adresse1]

Ejendomsværdiskatteopkrævningerne fremgår af klagerens årsopgørelser for 2007-2009. Årsopgørelserne blev lagt i klagerens skattemappe henholdsvis den 10. marts 2008, den 12. marts 2009 og den 5. marts 2010.

SKAT opkrævede ikke ejendomsværdiskat for indkomståret 2006, idet ejendommen da var under opførelse.

Den 9. april 2014 slettede klagerens repræsentant via TastSelv ejendomsværdiskatten for [adresse1] for indkomstårene 2010 og 2011.

Den 10. april 2014 anmodede klagerens repræsentant SKAT om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomstårene 2006-2013.

Repræsentanten anmodede den 12. januar 2017 SKAT om aktindsigt i udsendte fortrykte selvangivelser for klageren fra og med indkomståret 2006. Den 19. januar 2017 gav SKAT afslag på aktindsigt, idet SKAT ikke var i besiddelse af printselvangivelser for 2006-2013.

SKATs afgørelse

SKAT har afvist at genoptage klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2006-2009, idet anmodningen er modtaget for sent.

”Begrundelse

Anmodning om ordinær genoptagelse af tidligere års skatteansættelse skal fremsættes overfor skattemyndigheden inden den 1. maj i det 4. år efter indkomstårets udløb, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2. For 2009 skulle anmodningen således være fremsendt senest den 1. maj 2013, og tilsvarende for tidligere år..

Hvis skatteansættelserne for 2006-2009 skal ændres, skal betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 27 være opfyldte. I denne sag er det spørgsmålet, om du kan opfylde betingelsen i stk. 1, nr. 8, om at der skal foreligge særlige omstændigheder.

Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8 er ifølge forarbejderne tiltænkt et snævert anvendelsesområde. Særlige omstændigheder kan foreligge, hvis SKAT har begået fejl af ansvarspådragende karakter eller har foretaget en åbenbart urimelig skønsmæssig ansættelse. Der er derimod ikke mulighed for ekstraordinær genoptagelse som følge af et glemt fradrag.

I dit tilfælde er der tale om en situation, der kan sidestilles med glemte fradrag, der ikke vil kunne begrunde ekstraordinær genoptagelse.

Endvidere er det en betingelse for ekstraordinær genoptagelse, at anmodning om genoptagelse fremsættes senest 6 måneder efter at den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder ekstraordinær genoptagelse, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

SKAT anser, at du er blevet bekendt med forholdet i forbindelse med udsendelsen af årsopgørelserne for 2006-2009, hvor det fremgår, at du betaler ejendomsværdiskat vedrørende [adresse1], [by1]. Du har pligt til selv at kontrollere indholdet af årsopgørelserne. Betingelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, er derfor heller ikke opfyldt.

SKAT finder derfor ikke, at du kan få genoptaget dine skatteansættelser for 2006-2009.

Indkomstårene 2010-2011

Ejendomsværdiskatten vedrørende [adresse2], [by1] er slettet via TastSelv den 9. april 2014.

Der er således ikke grundlag for yderligere ændringer vedrørende 2010-2011.

Indkomstårene 2012-2013

2012-2013 ændres i overensstemmelse med anmodningen.

Ejendomsværdiskatten vedrørende [adresse1], [by1] slettes, idet du solgte din andel af ejendommen i 2006.

Fremsendte bemærkninger

Din advokat har i mail af 12. maj 2014 fremsendt bemærkninger til SKATs forslag. Hun anfører, at hun ikke mener at indkomstårene 2006-2009 er forældede, idet der i forbindelse med salget skete indberetning til offentlige myndigheder ved blankettvang, med henblik på at sikre korrekt ejendomsværdibeskatning. Hun mener derfor, at SKAT har været i besiddelse af de korrekte oplysninger siden 2006, og derved været pligtig til ex officio at sikre, at du ikke blev ejendomsværdibeskattet af pågældende ejendom. Hun anser det derfor som en myndighedsfejl, at SKAT ikke af egen drift har sikret, at du ikke kom til at betale ejendomsværdiskat vedrørende [adresse1], [by1]. Endelig anfører hun, at du gjorde opmærksom på forholdet straks efter at du blev opmærksom på det, hvorfor reaktionsfristen på 6 måneder er iagttaget.

SKATs endelige afgørelse

Der er ikke fremkommet nye oplysninger i sagen.

Af den Juridiske Vejledning A.A.8.2.3.10 fremgår bl.a. "Det centrale anvendelsesområde for tilladelse til genoptagelse efter SFL § 27, stk. 1, nr. 8, er, når en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat er forkert som følge af, at SKAT har begået ansvarspådragende fejl, dvs. erstatningslignende situationer. Dette suppleres af, at der også kan være grundlag for genoptagelse, hvis fejlen hos SKAT ikke har en ansvarspådragende karakter, nemlig hvis fejlen har været årsag til en materielt urigtig ansættelse, som det efter en konkret vurdering må anses for urimeligt at opretholde.

Det vil som udgangspunkt ikke være en fejl hos SKAT, hvis SKAT ikke af egen drift har korrigeret fejl i selvangivelsesmateriale. Efter omstændighederne vil passivitet hos SKAT dog efter en konkret vurdering kunne kvalificeres som fejl hos SKAT, f.eks. hvis SKAT ved aktiv behandling af det modtagne materiale overser iøjnefaldende fejl".

SKAT har ikke af egen drift korrigeret dine skatteansættelser for 2006-2009. SKAT har derfor ikke begået sådan en fejl, at betingelsen for ekstraordinær genoptagelse er opfyldt, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1. nr. 8.

Endvidere er det en betingelse for ekstraordinær genoptagelse, at du har reageret inden 6 måneder fra det tidspunkt hvor du er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder ekstraordinær genoptagelse.

Ejendomsværdiskatten vedrørende [adresse1], [by1] fremgår af årsopgørelserne for de pågældende år. Du har ikke reageret inden for 6-månedes fristen, som regnes fra det tidspunkt du modtog årsopgørelserne, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

Begge betingelser skal være opfyldt før der kan foretages ekstraordinær genoptagelse.

SKAT finder ikke, at du opfylder betingelserne for ekstraordinær genoptagelse, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1. nr. 8, eller efter § 27. stk. 2.

SKAT genoptager derfor ikke dine skatteansættelser for 2006 - 2009.”

SKAT har i udtalelse af 25. januar 2017 afgivet følgende udtalelse til Skatteankestyrelsen:

”2006

SKAT anerkender ikke en overdragelse med tilbagevirkende kraft. Da overdragelsen først er foretaget i 2007 kan der tidligst fra og med 2007 være tale om en fejl fra SKATs side. Der er desuden ikke beregnet ejendomsværdiskat for 2006.

2007 – 2009

SKAT anerkender, at der ved en fejl i SKATs systemer er blevet beregnet ejendomsværdiskat for indkomstårene 2007 – 2009. Salget er således blevet registreret på klagerens R75 i indkomståret 2006, men trods dette er der blevet beregnet ejendomsværdiskat i de efterfølgende år.

SKAT er derfor enig i at der foreligger et forhold omfattet af skatteforvaltningslovens § 27. stk. 1, nr. 8.

Reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2

Klageren var allerede fra modtagelsen af de fortrykte tal om ejendomsværdiskat på årsopgørelserne for 2007 — 2009 i 2008 — 2010 i besiddelse af oplysninger, som gjorde hende i stand til at opdage, at hun svarede ejendomsværdiskat af en ejendom, som hun havde solgt.

Reaktionsfristen bør således regnes fra datoerne for de udsendte årsopgørelse, dvs. hhv. 10. marts 2008, 13. marts 2009 og den 5. marts 2010.

Da genoptagelsesanmodningen er fremsat den 10. april 2014 er der ikke reageret inden for 6 måneder efter kundskabstidspunktet, hvorfor fristen er overskredet.

Det er i øvrigt ikke godtgjort, at der foreligger andre særlige omstændigheder, der begrunder, at der skal ses bort fra denne fristoverskridelse.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at SKAT tilpligtes at anerkende, at der skal ske genoptagelse af indkomstårene 2006-2009 dog alene vedrørende ulovhjemlet opkrævet ejendomsværdiskat vedrørende halvdelen af ejendommen [adresse1], [by1].

Repræsentanten har anført følgende begrundelse:

”Som følge af den proces, der er ved tinglysning af adkomster/ejerskifte af fast ejendom, er SKAT altid behørigt informeret, idet tinglysningsprocesserne sikrer, at SKAT modtager sådanne oplysninger, idet SKAT skal sikre, at der bliver opkrævet korrekt ejendomsværdiskat.

Det gøres gældende, at samtlige informationer om bodelingen har været SKAT bekendt ved tinglysningen den 28/3 2007, hvorfor SKAT har skullet korrigere for opkrævning af ejendomsværdiskat for klager fra og med indkomståret 2007 og frem, idet en sådan beskatning er ulovhjemlet og dermed ulovlig.

SKAT er forpligtet til at sikre, at ingen skatteyder opkræves for meget i skat, idet dette er i strid med Grundlovens § 43 samt øvrige skatteregler og skatteretlige grundprincipper.

Skat er omfattet af officialmaximen, og som følge heraf stilles der mindre krav til skatteyderen. Dette element har indgået i de politiske overvejelser med gennemførelsen af omkostningsdækningsloven og efterfølgende ændringer. Et vigtigt element i den forbindelse har været, at skattemyndighederne ikke blev presset over i en rolle som skatteyderens modpart.

Det er et centralt element i retssikkerhedsbegrebet, at SKAT har pligt til at påse, at en skatteyder hverken betaler for meget eller for lidt i skat/afgift. Mener skatteyderen, at SKAT opkræver for meget i skat/afgift, skal skatteyderen have adgang til at få spørgsmålet prøvet i det administrative rekurssystem og eventuelt ved domstolene. Er der tale om en åbenbar ulovlig myndighedsdisposition, skal SKAT af egen drift sikre, at der sker korrekt beskatning, herunder ved at genoptage de pågældende indkomstår.

Forholdet i denne sag er en fejl af den grovere slags, som kan udøves af SKAT, idet SKAT altid vil være i besiddelse af oplysning om tidspunkt for køb og salg af fast ejendom. Dette forhold udgør en skærpende omstændighed, når det skal vurderes, om der er tale om en myndighedsfejl. Ikke alene er der tale om en myndighedsfejl, der er tale om, at SKAT har udøvet et åbenbart ulovligt forhold, idet SKAT ikke har været berettiget til at opkræve klager ejendomsværdiskat af den pågældende ejendom fra og med den 1/10 2006.

Såfremt de af SKAT foretagne skatteændringer for indkomstårene 2006-2009 ikke ændres, medfører skatteansættelserne en urimelig skatteansættelse for klageren, der isoleret begrunder en genoptagelse efter SFL § 27, stk. 1, nr. 8. For hvert af indkomstårene og for indkomstårene samlet er der tale om ikke ubetydelige beløb, hvilket også begrunder en genoptagelse efter SFL § 27, stk. 1, nr. 8.

SKAT har som begrundelse for afslag af klagerens anmodning om genoptagelse af 2006-2009 alene anført, at forholdet er at sidestille med ”glemte fradrag”, hvilket bestrides, idet det pågældende princip hverken efter administrativ praksis eller lovgivningen i øvrigt kan anvendes modsætningsvist.

Der henvises derefter generelt til fristreglerne i SFL § 26, stk. 2 og § 27, stk. 1, nr. 8. Der er i afgørelsen ikke anført noget materielt om, hvorvidt afslaget er begrundet i manglende dispensation efter SFL § 27, stk. 2, ligesom det materielle bag genoptagelsesanmodningen ikke konkret er behandlet. Det er klagerens opfattelse, at SKATs begrundelse for afslag konkret ikke opfylder betingelserne for begrundelse i forvaltningslovens § 22, idet SKAT alene har behandlet klagerens anmodning ud fra fristregler og ikke det materielle i ansøgningen.

Af forvaltningslovens § 22 fremgår, at en afgørelse – når den meddeles skriftligt – skal være ledsaget af en begrundelse, med mindre afgørelsen giver den pågældende part medhold. I begrundelsen skal være henvist til de retsregler efter hvilken, afgørelsen er truffet. Hvis afgørelsen hviler på et administrativt skøn, skal begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, som har været bestemmende for skønsudøvelsen.

Begrundelsen skal yderligere i fornødent omfang indeholde en kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen jf. Forvaltningslovens § 22 jf. § 24, stk. 1 og 2 jf. Skatteforvaltningslovens § 20, stk. 1, in fine.

Henset til forløbet, er der foretaget flere på hinanden værende fejl, der hver for sig og sammen udgør myndighedsfejl, og det følger af lovbemærkningerne til den tidligere skattestyrelseslov § 35, stk. 1, nr. 8, der i dag udgør Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, at der kan ske genoptagelse, når SKAT har begået ansvarspådragende fejl, men også når der er begået fejl, uden at disse er ansvarspådragende, når fejlen har medført en materiel urigtig ansættelse, og det efter en konkret bedømmelse må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen, og i denne forbindelse skal der inddrages, om skatteansættelsen (eller en ændring deraf) har væsentlig betydning for den skattepligtige, hvorved også skal inddrages indkomstændringer på mere end kr. 5.000. Er der tale om flere indkomstår, skal der foretages en samlet vurdering, hvis indkomstændringerne for disse udgør kr. 5.000 eller mere.

Det fremgår af SKATs inddrivelsesvejledning 2011-1, afsnit H.7.3.3.1.3, at den nuværende SFL § 27, stk. 1, nr. 8, er en videreførelse (min udhævning) af den tidligere skattestyrelseslov § 35, stk. 1, nr. 8, der blev indsat i den daværende skattestyrelseslov ved lov nr. 410 af 2/6 2003. Af bemærkninger til den daværende skattestyrelseslov § 35C, stk. 1, nr. 4, der henviser til bemærkningerne til den daværende skattestyrelseslov § 35, stk. 1, nr. 8, fremgår følgende:

”Under forslaget til § 35, stk. 1, nr. 8, foreslås det, at skatteministeren bemyndiges til at tillade en skatteansættelse ændret efter anmodning fra den skattepligtige, såfremt forholdene i særlig grad taler herfor.

Forslaget indebærer, at ændring af ansættelsen kan tillades efter en konkret bedømmelse af forholdene. Bestemmelsens anvendelsesområde er således tilfælde, hvor der foreligger særlige omstændigheder uden for de tilfælde, hvor genoptagelse kan ske efter de objektive betingelser i bestemmelsens øvrige punkter, jf. forslaget til § 35, stk. 1, nr. 1-7, og hvor det må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen. (min udhævning). Genoptagelse vil endvidere kunne ske efter bestemmelsen i de tilfælde, der er omfattet af den gældende § 35, stk. 1, nr. 9, i skattestyrelsesloven, hvorefter en ansættelse kan foretages eller ændres i det omfang, der er begået ansvarspådragende fejl af skattemyndighederne (min udhævning). Den foreslåede bestemmelse vil dog yderligere finde anvendelse, hvor der er begået fejl af den skatteansættende myndighed, uden af fejlene kan anses for ansvarspådragende, når fejlen har medført en materielt urigtig ansættelse, og det efter en konkret bedømmelse må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen (min udhævning).

Bestemmelsen vil eksempelvis finde anvendelse i tilfælde, hvor en urigtig ansættelse skyldes svig fra tredjemand eller andre særlige omstændigheder, der ikke kan bebrejdes den skattepligtige.

...

Endvidere vil bestemmelsen kunne finde anvendelse, såfremt myndighederne har foretaget en åbenbart urimelig skønsmæssig ansættelse, ...

Ved vurderingen af, om der foreligger særlige omstændigheder, der kan give anledning til en ekstraordinær skatteansættelse, kan det tillægges vægt, om skatteansættelsen har væsentlig betydning for den skattepligtige. Er der således tale om en indkomstændring på mere end 5.000 kr., vil dette tale for genoptagelse af ansættelsen. Vedrører det forhold, der begrunder ansættelsens foretagelse, flere indkomstår, skal der foretages en samlet vurdering, således at en indkomstændring for samtlige indkomstår på i alt 5.000 kr. eller mere ligeledes normalt vil tale for, at anmodningen om genoptagelse imødekommes (min udhævning).

...

Det fremgår af Den Juridiske Vejledning afsnit A.A.8.2.3, at en tilladelse til ekstraordinær genoptagelse først og fremmest er betinget af, at der er en rimelig udsigt til, at genoptagelse vil resultere i en indholdsmæssig ændring af ansættelsen, fastsættelsen eller godtgørelsen (min udhævning). ...

Hvis der er begået myndighedsfejl i forbindelse med foretagelse af den skønsmæssige ansættelse eller foreløbige fastsættelse, vil der kunne tillades ekstraordinær genoptagelse (min udhævning).

Af SKAT s inddrivelsesvejledning 2011-1, afsnit H.7.3.3.1.4, fremgår tilsvarende:

”Efter bestemmelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 og § 32, stk. 2, kan en ekstraordinær an- eller fastsættelse kun foretages, hvis genoptagelsesanmodning fremsættes af den skattepligtige senest 6 måneder efter, at den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i skatteforvaltningslovens § 26 eller § 31.

Der er indsat en mulighed for dispensation fra 6 måneders fristen. Det fremgår således af § 27, stk. 2, 2. pkt. og § 32, stk. 2, 2. pkt. at SKAT, efter anmodning fra den skattepligtige, kan dispensere fra fristen, hvis der foreligger særlige omstændigheder. Bestemmelserne er videreførelse af skattestyrelseslovens § 35, stk. 2 og § 35C, stk. 2, som blev indsat i skattestyrelsesloven ved lov nr. 410 af 2. juni 2003. Bemærkningerne til § 35C, stk. 2 henviser til bemærkningerne til § 35, hvor følgende fremgår:

Det foreslås, jf. forslaget til § 35, stk. 2, at det direkte i loven angives, at anmodningen eller varslingen af den ekstraordinære ansættelse skal ske inden 6 måneder. Det foreslås endvidere, at skatteministeren efter anmodning fra den skattepligtige bemyndiges til i særlige tilfælde at dispensere fra fristen.

Der kan således efter en konkret vurdering af de foreliggende omstændigheder, herunder sagens karakter og den skattepligtiges personlige forhold, gives dispensation, således at en an- modning om genoptagelse behandles, uanset at denne er indgivet mere end 6 måneder efter, at den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder den ekstraordinære ansættelse (min udhævning).

I denne sag kan det ikke lægges klager til last, at der ikke er sket ophør af ejendomsværdibeskatning. I denne forbindelse skal det særligt henses til, at det følger af dels tinglysningsprocessen, at SKAT får meddelelse om køb og salg af fast ejendom, og yderligere at det af klagers skattemappe (R75) for 2006 fremgår, at ejendommen er overdraget pr. 1/10 2006 – og at denne oplysning er registreret den 27/3 2007, der er tidspunktet for endelig tinglysning af bodelingsoverenskomsten.

I Redegørelse om frist- og forældelsesregler på skatte- og afgiftsområdet af januar 2003, side 144, er i relation til den tidlige bagatelgrænse i den daværende skattestyrelseslov § 35, stk. 2, anført at:

”På denne baggrund og under hensyn til den administrative byrde ved administrationen af en sådan bagatelgrænse, finder udvalget, at en ophævelse af bagatelgrænsen vil være mest hensigtsmæssig. Udvalget anbefaler dog, i relation til den af udvalget foreslåede sikkerhedsventil, jf. forslaget til § 35, stk. 1, nr. 8, jf. kap. 8, at indkomstændringen kan indgå i vurderingen af, om der kan gives tilladelse til genoptagelse som følge af særlige omstændigheder. Hvis indkomstændringen således er mindre end 5.000 kr., vil dette som udgangspunkt tale for, at der ikke foreligger særlige omstændigheder, der kan begrunde, at anmodningen imødekommes. Hvis det forhold, der begrunder ansættelsens foretagelse, vedrører flere indkomstår, bør vurderingen dog foretages samlet for alle indkomstår, der er berørt, således at en indkomstændring på mindst 5.000 kr. i alt for samtlige indkomstår må anses for væsentlig.”

Ovenstående udhævninger kan i Thomson Reuters direkte udledes af note 74 til SFL § 27, stk. 1, nr. 8. Som følge heraf er de anførte fortsat gældende ved vurdering af, hvornår der foreligger særlige omstændigheder, der kan medføre genoptagelse af SFL § 27, stk. 1, nr. 8.

Ejendomsværdiskatten udgør for 2009 kr. 6.250; for 2008 kr. 6.250; for 2007 kr. 6.250 eller samlet kr. 18.750 med tillæg af rentegodtgørelse. En manglende korrektion / genoptagelse af indkomstårene 2007- 2009 vil påføre klageren et uberettiget formuetab på i alt kr. 18.750.

Det gøres gældende, at SKAT ulovhjemlet har opkrævet ejendomsværdiskat hos klager med 50 % af værdien af ejendommen beliggende [adresse1], [by1]. Derved er der tale om en åbenbart ulovhjemlet disposition fra SKATs side. Da den ulovhjemlede disposition har vedvaret for indkomstårene 2007-2013 er der tale om skærpende omstændigheder og en myndighedsfejl, der begrunder adgang til genoptagelse efter SFL § 27, stk. 1, nr. 8.

Yderligere gøres gældende, at SKATs afgørelse ikke er behørigt begrundet, idet der ikke i tilstrækkelig grad er anført en kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen jf. Forvaltningslovens § 22 jf. § 24, stk. 1 og 2 jf. Skatteforvaltningslovens § 20, stk. 1, in fine.”

På mødet med Skatteankestyrelsen fremlagde repræsentanten følgende supplerende bemærkninger til sin begrundelse:

”Repræsentanten blev opmærksom på opkrævningen af ejendomsværdiskat i forbindelse med behandling af en anden henvendelse fra klageren. I den forbindelse kunne det konstateres, at klageren havde betalt og fortsat betalte ejendomsværdiskat af [adresse1], siden overdragelsen af den ideelle andel i oktober 2006.

Klageren er almindelig lønmodtager, og hun har som følge heraf sandsynligvis ikke været opmærksom på ejendomsværdiskatteopkrævningerne i sine årsopgørelser.

Det undrer, at SKAT ikke nærmere har oplyst om, hvilke oplysninger SKAT har været i besiddelse af på tidspunktet for tinglysning og gennemførelse af overdragelsen af klagerens ideelle andel af [adresse1]

SKAT burde have inddraget de oplysninger, som SKAT var i besiddelse af efter overdragelsen af den ideelle andel, i begrundelsen. Det forhold at oplysningerne ikke er inddraget i begrundelsen, er ud over de anførte punkter i klagen til Skatteankestyrelsen også med til at bevirke at begrundelsen er mangelfuld efter forvaltningslovens § 22.

Nærværende sag stikker ud, fordi der ved overdragelsen har været blankettvang. Det forhold, at det er et advokatselskab, der har berigtiget skødet, må nødvendigvis betyde, at de nødvendige blanketter for overdragelsen er indsendt til de rette myndigheder, herunder SKAT.

De almindelige retssikkerhedsprincipper sammenholdt med officialmaksimen må bevirke, at SKAT er nærmest til at sikre, at klageren beskattes korrekt. At der ved overdragelse af en ideel andel af fast ejendom foreligger blankettvang, må nødvendigvis bevirke, at ansvaret ligger hos SKAT og ikke hos skatteyderen.”

I henvendelse af 2. november 2016 har repræsentanten yderligere anført følgende:

”Jeg fremlægger som bilag 4 kopi af tingbogsudskrift for ejendommen, hvoraf fremgår, at der overdragelse fra klager til den tidligere ægtefælle er sket som led i en bodeling, og som bilag 5 fremlægges den pågældende bodelingsoverenskomst.

Af bilag 4 fremgår også, at klagers tidligere ægtefælle er eneejer af ejendommen, og derfor må det lægges til grund, at der foreligger en konkret væsentlig myndighedsfejl / en objektiv fejl, idet det er umuligt at kunne blive beskattet af ejendomsværdi af en ejendom, når overdragelsen er endeligt tinglyst med forevisning af bodelingsoverenskomst.

Tinglysningssystemet er indrettet således, at det ikke er muligt at blive ejendomsværdibeskattet fra det tidspunkt, hvor der er tinglyst endelig overdragelser af en fast ejendom, og tilsvarende system anvendes af SKAT til opkrævning af skatter og afgifter, og derfor foreligger der en objektiv fejl/myndighedsfejl, der er konkret væsentlig.

Det er fast antaget, at konkrete væsentlige myndighedsfejl /objektive fejl fra SKATs side medfører, at der skal ske genoptagelse, hvilket senest er fastslået af Østre Landsret i sagen SKM2015.201.ØLR, der fastslår at (objektive) fejl fra myndighedens side begrunder genoptagelse.

Begrundelsesmangler medfører efter fast praksis ugyldighed, da der er tale om tilsidesættelse af en garantiforskrift, hvilket i sagen SKM2015.175.BR medførte, at retten hjemviste en sag til fornyet prøvelse hos SKAT, da Landsskatterettens begrundelsen var mangelfuld.

Endvidere må det lægges til grund, at SKAT ikke har iagttaget officialmaximen, idet SKAT har haft mulighed for at hente tingbogsattest og dermed kopi af bodelingsoverenskomsten i forbindelse med sin behandling af sagen, idet SKAT er forpligtet til at indhente alle nødvendige oplysninger vedrørende sagens faktiske og retlige grundlag for at kunne træffe en lovlig afgørelse jf. hertil f.eks. senest Folketingets Ombudsmands afgørelse 2014-6 af 19/5 2014.”

I brev af 11. januar 2017 fremsendte repræsentanten følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse:

Det følger af Skatteankestyrelsens kontorindstilling/forslag til afgørelse side 9 nederst, at skatteansættelserne for indkomstår 2007-2009 objektivt og materielt er forkerte, og øverst smst side 10, at salget er registret i klagers skattemappe/R75 for 2006, hvorfor der er tale om en fejl fra SKATs side, at der for indkomstår 2007- 2009 er beregnet ejendomsværdiskat af 50 % af den ejendom, som klager solgte i 2006, og som følge heraf foreligger der særlige omstændigheder, der begrunder til ekstraordinær genoptagelse efter SFL § 27, stk. 1, nr. 8.

Skatteankestyrelsen anfører yderligere side 9 øverst med henvisning til Skattekontrollovens § 1, stk. 1, 1. pkt., hvorefter ”enhver, der er skattepligtig her til landet, skal over for told- og skatteforvaltningen årligt selvangive sin indkomst (min udhævning), hvad enten den er positiv eller negativ, og om sin ejerbolig”, og konkluderer som følge deraf, at der er pligt til at kontrollere, at de fortrykte oplysninger i selvangivelsen og årsopgørelsen er korrekte.

Som bilag 9 fremlægges uddrag af vejledning vedrørende udvidet selvangivelse for 2006, der i det væsentligste også gælder for lønmodtagere.

Ejendomsværdibeskatning ikke en indkomst, der skal selvangives jf. bilag 9, side 2, og allerede som følge heraf, er der ikke nogle tal at selvangive eller kontrollere. Den skat, der skal betales, når man ejer en bolig, udgør reelt en residualskatteberegning i forhold til de poster, som indgår i den skattepligtige indkomst, og som danner grundlag for selve skatteberegningen.

Klager har selvangivet vedrørende den ejerbolig, som klager har ejet siden 2007, men det skattemæssige problem i denne sag angår ikke klagers eksisterende bolig, men at klager er blevet beskattet af en bolig, som klager solgte i 2006, hvorfor klager allerede af denne årsag ikke kan selvangive om sin ejerbolig jf. bilag 9, side 3, nederst, hvoraf fremgår, at der kun er mulighed for at krydse af, om en skatteyder er enig i oplysninger om ejerbolig til beregning af ejendomsværdiskat. Hvis en skatteyder er uenig, skal man indsende oplysninger til SKAT om den ejendom, som SKAT ikke har kendskab til, men i klagers tilfælde, har SKAT kendskab til ejendommen.

Hvis der ikke er krydset af og SKAT ved, at en skatteyder ejer fast ejendom, så må den manglende selvangivelse tages som udtryk for at der er selvangivet forkert, SKAT er som følge heraf forpligtet til at genoptage indkomståret med deraf følgende realitetsbehandling af de af skatteyder modtagne oplysninger af faktisk og retlig karakter, og som led i denne realitetsbehandling udarbejde forslag til afgørelse, der skal efterfølges af en afgørelser, der opfylder SFL § 20 jf. FVL §§ 22 jf. 24 og § 25 jf. § 26.

Manglende eller blank selvangivelse må derudover opfattes som en indsigelse, hvorved SKAT igen er forpligtet til at realitetsbehandle indkomståret og udarbejde forslag til afgørelse, der skal efterfølges af en afgørelser, der opfylder SFL § 20 jf. FVL §§ 22 jf. 24 og § 25 jf. § 26.

I forhold til indkomstår 2007-2009 har klager gjort indsigelser i og med, at der ikke er sket afkrydsning i felterne, og det må have stået SKAT klart, at der var selvangivet forkert vedrørende ejerbolig.

Havde SKAT iagttaget officialmaximen og inddraget de oplysninger som SKAT selv har noteret i klager skattemappe, nemlig et salg i 2006, udarbejdet forslag til afgørelse efterfulgt af en afgørelse med klagevejledning, er det uomtvistet, at udfaldet af klagers skatteansættelse ville være en anden og mere korrekt.

Af SKATs juridiske vejleding A.A.8.2.1.2.1 Genoptagelsesfristen fremgår følgende:

Der findes ingen frister for, hvornår SKAT senest skal tage stilling til anmodningen om genoptagelse, eller for, hvornår der senest kan ske ansættelsesændring på baggrund af en eventuel genoptagelse.

Krav til anmodningen

Der er ingen formkrav til en anmodning om genoptagelse. Anmodningen kan derfor fremsættes mundtligt. Anmodningen skal suppleres af et skriftligt grundlag, der sandsynliggør, at ansættelsen er forkert.

...

Det må antages, at en anmodning om genoptagelse af ansættelsen, der fremsættes inden fristens udløb, er rettidig, også for et andet forhold end det, anmodningen oprindelig og rettidigt var begrundet med.(min udhævning).

...

Reglen

Borgeren har retskrav på genoptagelse af ansættelsen, hvis der fremlægges retlige eller faktiske oplysninger, der kan begrunde en ændring. Se SFL § 26, stk. 2.

Hvis de nu fremlagte oplysninger ikke tidligere har dannet grundlag for ansættelsen, kan de give adgang til genoptagelse. Oplysningerne behøver således ikke være nye i objektiv forstand. Oplysningerne kan enten angå det faktiske grundlag for ansættelsen eller det retlige grundlag. Borgeren/virksomheden kan f.eks. have fremskaffet et nyt bilag, der dokumenterer faktiske forhold, eller kan have fremfundet retspraksis, der støtter det ønskede resultat. Genoptagelse kan også være begrundet i, at en tidligere ansættelse er behæftet med sagsbehandlingsfejl, hvorved der er svigtet en garanti for ansættelsens rigtighed. Se A.A.7.4 og A.A.7.5.

Det er tilstrækkeligt, at borgeren med de nu fremlagte oplysninger sandsynliggør, at ansættelsen ville være

blevet anderledes, hvis oplysningerne havde foreligget, da ansættelsen oprindelig blev foretaget.

Hvis SKAT vurderer, at de nu fremlagte oplysninger sandsynliggør, at ansættelsen er forkert, skal anmodning om genoptagelse imødekommes. SKAT træffer derefter afgørelse om, at anmodning om genoptagelse imødekommes.

Vær opmærksom på, at afgørelsen træffes efter forudgående fremsendelse af forslag og høring (min udhævning). Se A.7.1.1.”

I SKM2015.433.BR udtalte Retten, at for både ordinær og ekstraordinær genoptagelse, skal anmodningen indeholde oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan sandsynliggøre, (min udhævning) at en genoptagelse vil medføre en ændret ansættelse.

Der kan som udgangspunkt ikke tages forbehold om en senere ændring, når der træffes afgørelse om genoptagelse efter anmodning. Se SKM2010.752.SKAT .

SKAT kan med respekt af SFL fristregler, herunder den korte ligningsfrist, undtagelsesvis tage forbehold om senere ændringer, hvis SKAT som følge af manglende selvangivelse/angivelse har foretaget en skønsmæssig ansættelse og borgeren/virksomheden efterfølgende afgiver oplysninger. Der kan tilsvarende tages forbehold, hvis SKAT undtagelsesvis vælger at træffe afgørelse uden at have opnået fuldstændig dokumentation efter forgæves at have forsøgt at indhente dette. Endelig kan et forbehold accepteres, hvis SKAT undtagelsesvis træffer afgørelse, selv om der efter en konkret vurdering eksisterer en forholdsvis mindre usikkerhed om grundlaget for afgørelsen, når årsagen til denne usikkerhed skyldes borgerens/virksomhedens forhold. Se

SKM2010.752.SKAT , punkt 1, b.

Særligt om genoptagelse af skatteansættelser efter telefoniske og personlige henvendelser uden bilagsdokumentation. Se SKM2010.752.SKAT , punkt 2.”

Det må lægges til grund, at klager ved at have selvangivet blank vedrørende ejerbolig, har fremsat en indsigelse, idet den fejlagtige selvangivelse vedrørende ejerbolig har været åbenlyse fejl, og yderligere et forhold, som SKAT som skatteansættende myndighed har skullet forholde sig til ved at genoptage indkomstår 2007- 2009 inden for fristerne i SFL § 26, stk. 2.

SFL § 26, stk. 2, er en videreførelse af Skattestyrelseslovens § 34, stk. 2, og af de specielle bemærkninger til § 34, jf. L192, Folketingsåret 1998/1999, fremgår:

“Genoptagelsesfristen gælder de pligtmæssige selvangivelsesoplysninger, der er fastsat efter § 1 i skattekontrolloven.”

Bestemmelsen blev indsat ved lov nr. 1030 af 19. december 1992. Der var tale om en lovfæstelse af hidtidig praksis. Det fremgår af de specielle bemærkninger til bestemmelsen, jf. L96, Folketingsåret 1992/93:

“Den foreslåede bestemmelse skal gælde sideløbende med bestemmelsen i skattestyrelseslovens § 4, stk. 1, hvorefter den kommunale skattemyndighed kan genoptage en skatteansættelse, når den skattepligtige fremlægger nye oplysninger, som kan medføre en ændret skatteansættelse.

Begrebet “nye oplysninger” i relation til genoptagelse, jf. skattestyrelseslovens § 34, stk. 2, må således forstås som nye oplysninger vedrørende de pligtmæssige oplysninger på selvangivelsen, jf. skattekontrollovens § 1, der indgår i skatteansættelsen, og ikke som nye oplysninger om skatteyderens egne valg. Denne fortolkning understøttes endvidere af, at der er særlige bestemmelser, der tillader den skattepligtige at ændre sit valg.”

I SKM2004.43.LSR fandt Landsskatteretten, at en andelsboligforening var berettiget til at få genoptaget skatteansættelsen, selv om anmodning herom var fremsat efter udløbet af fristen i den dagældende skattestyrelseslovs § 34, stk. 2, idet der inden for fristen i den dagældende skattestyrelseslovs § 34, stk. 1, uomtvisteligt var forelagt skatteforvaltningen oplysninger, der kunne begrunde en ændret ansættelse.

Landsskatteretten anførte i sine bemærkninger bl.a., at det af bemærkningerne til lov nr. 381 a 2. juni 1999 (L 192) fremgår:

”Det er som udgangspunkt skattemyndighedernes ansvar, at der foretages en korrekt skatte- ansættelse, når der foreligger en fyldestgørende og korrekt selvangivelse. Det forekommer imidlertid i praksis – af mange forskelligartede grunde – at en skattepligtig ønsker sin skatteansættelse ændret. I sådanne tilfælde, hvor den skattepligtige ønsker sin skatteansættelse ændret, følger det af almindelige forvaltningsretlige regler, at skattemyndigheden, hvis ansættelsesfristerne ikke er udløbet, skal korrigere ansættelsen, hvis myndigheden forelægges oplysninger, der viser at ansættelsen er forkert.

Ved lov nr. 410 af 2. juni 2003 blev fristreglerne på skatte- og afgiftsområdet ændret. Blandt andet blev bestemmelsen i skattestyrelseslovens § 34, stk. 2, ændret således, at den skattepligtiges frist for anmodning om ændring af skatteansættelsen blev forlænget til 1. maj i det 4. år efter indkomstårets udløb. Af bemærkninger til loven fremgår:

”Herudover foreslås det, at den ordinære frist for den skattepligtiges indgivelse af anmodning om genoptagelse, der efter gældende ret udløber 3 år efter udløbet af det pågældende indkomstår, forlænges, således at fristen tilsvarer myndighedens ordinære ansættelsesfrist efter

§ 34, stk. 1, dvs. den 1. maj i det 4. år efter indkomstårets udløb.

Baggrunden herfor er, at myndighederne ifølge almindelige forvaltningsretlige principper i klare tilfælde må anses at være forpligtede til at foretage ansættelsesændringer inden for myndighedernes ansættelsesfrist, såfremt der fremkommer oplysninger, der kan begrunde en ændret afgørelse. Dette gælder også, hvis oplysningerne er forelagt myndighederne af den skattepligtige efter udløbet af fristen for indgivelse af genoptagelsesanmodning.

Med forslaget er det således præciseret, at der er parallelitet mellem fristen for henholdsvis myndighederne og den skattepligtige.”

I et tilfælde som det foreliggende, hvor der uomtvisteligt er forelagt skatteforvaltningen oplysninger, der kan begrunde en ændret ansættelse, indenfor fristen i den dagældende skattestyrelseslovs § 34, stk. 1, anses skatteforvaltningen forpligtet til at genoptage skatteansættelsen.”

hvorefter Landsskatteretten fandt, at skatteforvaltningen kunne ”have genoptaget skatteansættelsen af egen drift jf. den dagældende skattestyrelseslov § 34, stk. 1.”

Som bilag 10 fremlægges uddrag af klagers årsopgørelser for 2007-2009, side 1, hvoraf fremgår følgende: ”Efter skattekontrollovens § 16 har du pligt til inden 4 uger fra modtagelsen af denne årsopgørelse at under- rette SKAT, hvis ansættelsen af din indkomst eller ejendomsværdiskat er for lav. (min udhævning). Undladelse heraf kan medføre strafansvar, medmindre du er under den kriminelle lavalder. Fristen på 4 uger regnes dog tidligst fra udløbet af selvangivelsesfristen.”

Ordlyden af Skattekontrollovens § 16 er imidlertid anderledes end det af SKAT påtrykte på side 2 af klagers årsopgørelser, nemlig: ”§ 16. Skattepligtige, der uden at have selvangivet (min udhævning) modtager meddelelse om ansættelse af indkomst eller ejendomsværdiskat, skal, hvis ansættelsen er for lav, (min udhævning) underrette told- og skatteforvaltningen herom inden 4 uger efter meddelelsens modtagelse.

Fristen regnes dog tidligst fra udløbet af selvangivelsesfristen.”

Efter ordlyden af Skattekontrollovens § 16 er der pligt til at reagere, hvis der 1) ikke er selvangivet og 2) skatteansættelsen er for lav.

Det er uomtvistet, at klager har selvangivet, og at klagers skatteansættelse for 2007-2009 ikke er for lav, men derimod forhøj som følge af den materielle urigtige skatteansættelse.

Som bilag 11 fremlægges uddrag af klagers skattemappe vedrørende indkomstår 2007-2009, hvoraf fremgår, at der for de pågældende år alene er oplysninger om klagers nuværende faste ejendom, hvorfor klager er berettiget til at kunne støtte ret på det, som fremgår af skattemappen.

Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, yder således:

En ansættelse kan kun foretages i de i stk. 1 nævnte tilfælde, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen (min udhævning) eller genoptagelsesanmodning fremsættes af den skattepligtige senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen henholdsvis den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26.

Af bilag 6 kan udledes, at salget af SKAT er indberettet den 1/10 2010.

Det må således lægges til grund, at SKAT den 1/10 2010 har fået kundskab om salget, hvorfor den lille frist-regel i SFL § 27, stk. 2, for SKAT begyndte at løbe fra denne dato. Dette betyder, at SKAT senest den 1/4 2007 burde have genoptaget skatteansættelsen efter SFL § 26 og jf. hertil det ovenfor anførte og- SKM2004.43.LSR.

Som det mindre i det mere kan det lægges til grund, at SKAT den 10/4 2014 ved modtagelsen af begæring om genoptagelse af klagers skatteansættelser for 2006-2013 fik kundskab som anført i SFL § 27, stk. 2, om forhold, som begrundede en fravigelse af fristen i SFL § 26. Fristen for SKAT efter SFL § 27, stk. 2, dække således perioden fra den 10/4 2014 til den 10/10 2014, hvorfor SKAT senest den 10/10 2014 burde have ændret skatteansættelsen for klager, da oplysninger er af retlig og faktisk karakter, der begrunder en ændring af skatteansættelserne og fravigelse af fristen i SFL § 26.

Der er intet i ordlyden af SFL § 27, stk. 2, der kan fortolkes derhen, at fristen på 6 måneder for en skatteyder løber fra tidspunkt for modtagelse af selvangivelse, idet der herved ville ske en udhuling af reglerne om ordinær genoptagelse efter SFL §§ 26 med den konsekvens, at reglen reelt aldrig ville finde anvendelse.

Da der er tale om en åbenlys myndighedsfejl, og da en opretholdelse af de skete skatteansættelser vil være urimelige at opretholde, må SFL § 27, stk. 2, i en situation som denne fortolkes som tidspunktet, hvor klageren reelt opnår kundskab, og i tilfælde af bevismæssige problemer, hvornår klager kan sandsynliggøre at dette skete, og her må det lægges til grund, at kundskabstidspunktet om det forkerte skatteansættelser var det tidspunkt, hvor klageren fik kundskab, og konkret iværksatte klageren umiddelbart herefter retsskridt for at sikre en korrekt skatteansættelse.

Det vil være urimeligt, om SFL § 27, stk. 2, i en sag som denne, hvor fejlen åbenlyst og objektiv udgør en myndighedsfejl, at fortolkes til skade for en skatteyder, idet der herved åbnes op for et incitament for SKAT til ikke at reagere senest 6 måneder efter kundskabstidspunktet for egne myndighedsfejl.

EMRK art. 6, stk. 1, finder anvendelse, når en tvist er af økonomisk karakter og støttes på overtrædelse af rettigheder af også økonomisk karakter jf. Jon Fridrik Kjølbro, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, 3. udgave 2010, side. 348, og dette gælder også når tvisten er mellem en borger og det offentlige jf. dom af 16/7 1971 i sagen Ringeisen mod Østrig, klagesag 2614/65 .

Tinglysningssystemet i Danmark er indrettet på en sådan måde, at den fejl, som er sket i denne sag, ikke skal kunne finde sted, og tinglysningssystemet er indrettet således, at de tinglyste ejerskifter danner grundlag for ejendomsværdibeskatning.

SKAT blev i 2005 en enhedsforvaltning, og derfor kan SKAT ikke argumentere som sket, idet det påhviler SKAT at indberette ejerskifte i skattemappen, hvilket skete den 1/10 2006.

Ejendomsretten er beskyttet i art. 1 i tillægsprotokol 1, og hvis der sker en krænkelse af ejendomsretten udgør denne krænkelse også en krænkelse af klager rettigheder efter EMRK art. 6. I dette tilfælde er der tale om en negativ krænkelse af klagers ejendomsret, idet klager ikke – trods behørig tinglysning og indberetning fra SKATs side til klagers skattemappe af salget i 2006, kunne blive frigjort for ejendomsværdibeskatningen som forudsat af klager ved salget.

Det fastholdes således, at alene det forhold, at SKAT har været vidende om salget inden for fristen i SFL § 26, så er der tale om sådanne særlige omstændigheder, at der skal ske genoptagelse efter SFL § 27, stk. 1, nr. 8, idet ordlyden af stk. 2 også er direkte målrette på SKAT, og da klager mere end i rigeligt omfang har sandsynliggjort at der er grundlag for at ændre skatteansættelserne for 2007-2009. Yderligere taler den negative krænkelse af klagers rettigheder efter art. 1 i tillægsprotokol 1 jf. EMRK art. 6, for, at SKAT skal pålægges at genoptage de pågældende indkomstår.”

Efter modtagelsen af afslag på anmodning om aktindsigt, fremsendte repræsentanten følgende bemærkninger:

”Som bilag 12 fremlægges afgørelse af 19/1 2017 vedrørende afslag på aktindsigt i fortrykte selvangivelser fra og med 2006, og hvoraf fremgår, at SKAT ikke er i besiddelse af nogen fortryk selvangivelse vedrørende indkomstår 2006-2013.

Det er ved bilag 6 dokumenteret, at salget af SKAT blev indberettet den 1/10 2006.

Fraværet af fortrykte selvangivelser betyder således, at klager ikke har kunnet kontrollere og / eller selvangive forhold, der ikke fremgår af en fortrykt selvangivelse. Dette er i sig selv i modstrid med, at SKAT den 1/10 2006 har registreret salget i klagers skattemappe.

Der er således tale om en myndighedsfejl, der begrunder genoptagelse efter SFL § 27, stk. 1, nr. 8, og det gøres tilsvarende gældende at SKAT har haft ansvaret for den skete fejl, ligesom SKAT er ansvarlig for, at fejlen ikke tidligere er blevet korrigeret ex officio jf. pligten for SKAT til at sikre en korrekt skatteansættelse jf. SFL § 27, stk. 2.”

Repræsentanten har afgivet følgende bemærkninger til SKATs udtalelse af 25. januar 2017:

Ad SKATs ikke-godkendelse af overdragelse af fast ejendom med tilbagevirkende kraft:

Rigtigheden af det af SKAT i SKATs udtalelse af 25/1 2017 vedrørende indkomstår 2006 anførte om, at SKAT ikke anerkender en overdragelse med tilbagevirkende kraft er ulovmedholdelig. Hvis dette har været det styrende for SKATs dispositioner, er der tale om at skøn er sat under regel, ligesom SKAT udøver magt-/procesfordrejning. Endvidere er den forvaltningsretlige lighedsgrundsætning groft tilsidesat, idet øvrige ejere af fast ejendom kan støtte ret på den i købsaftale/skøde fastsatte overdragelsesdato. Det fremgår af overdragelseserklæring, bilag 5, at overtagelsesdagen er aftalt til den 1/10 2006, og denne er retlig bindende for klager og dennes tidligere ægtefælle, men også SKAT og alle øvrige offentlige myndigheder.

Ad SKATs erkendelse af fejl vedrørende opkrævning af ejendomsværdiskat for 2007-2009:

SKAT har i sin afgørelse lagt til grund, at der var tale om glemte fradrag. SKAT anerkender nu i sin udtalelse af 25/1 2017, at SKAT har begået en fejl, idet SKAT har beregnet ejendomsværdiskat for indkomstår 2007-2009 og efterfølgende år, selvom salget af SKAT blev registreret pr. 1/10 2006.

SKAT anerkender også, at fejlen er omfattet af SFL § 27, stk. 1, nr. 8.

Da SKAT anerkender, at der foreligger en myndighedsfejl, suspenderer dette fristen i SFL § 27, stk. 2, og det må lægges til grund, at klager som følge af den skete myndighedsfejl har løftet sandsynligheden for, at grundlaget for ekstraordinær genoptagelse er til stede. Det vil være urimeligt, om klager skal beskattes af beløb, som alene beror på en myndighedsfejl. Henset til systemet vedrørende overdragelse af fast ejendom, herunder med tinglysning via Tinglysningsretten, må det lægges til grund, at der er tale om en objektiv fejl, som alene påhviler SKAT.

Da SKAT nu har anerkendt, at SKAT har begået en myndighedsfejl, der kunne begrunde en ændring af skatteansættelsen for indkomstår 2007-2009, følger det af SFL § 27, stk. 2, at SKAT er pligtig til af egen drift at foretage en ændring af forholdet senest 6 måneder fra kundskabstidspunktet, der konkret som det seneste regnes må regnes fra dato for SKATs udtalelse, nemlig den 25/1 2017, hvor SKAT skriftligt har erkendt fejlen.

Det fastholdes således, at SKAT skal pålægges at genoptage indkomstår 2007-2009.”

I brev af 7. marts 2017 har repræsentanten fremsat følgende bemærkninger:

I forlængelse af tidligere fremsendte indlæg ang. ulovligheden af den af SKAT gennem flere år foretagne ejendomsværdibeskatning – samtidig med at klagers ægtefælle også er blevet ejendomsværdibeskattet af den samme ejerandel fremlægges som bilag 13 henvendelse af 31/1 2017 til Skatteministeren bilag dokumentation og opfordring til at undersøge omfanget af, hvor mange skatteydere der reelt er blevet påvirket af den af SKAT såkaldte ”fejl”.

Som bilag 14 fremlægges svar fra SKAT af 12 2017, hvoraf fremgår, at SKAT iværksætter en analyse for at finde ud af omfanget af problemet med henblik på at identificere en løsning, der sikrer, at ejendom kun beskattes af den, som ejer den.

Af bilag 14 kan udledes, at den af SKAT konstaterede myndighedsfejl kan ligge ikke alene i ét af SKATs systemer, men i en flerhed af SKATs systemer. Som følge heraf kan klager ikke holdes op på en frist på 6 måneder, idet klager ikke har haft forudsætning til at kunne indse, at der var en fejl i SKATs systemer. Som det fremgår af bilag 12, har SKAT ændret praksis i forbindelse med, at beskatningen overgik fra kommuner til SKATs enhedsforvaltning, så hvis der er sket fejl, beror det på denne sammenlægning, hvilket ingen borger kan stilles til ansvar for.

Det fastholdes, at klager har løftet bevisbyrden for, at der foreligger en formentlig meget omfattende myndighedsfejl, der ikke alene påvirker en ukendt kreds af skatteydere, men også har gjort det i gennem en længere årrække, hvorfor SKAT skal pålægges at genoptage de påklagede indkomstår.

Landsskatterettens afgørelse

Det fremgår af skattekontrollovens § 1, stk. 1, 1. pkt., at enhver, der er skattepligtig her til landet, over for told- og skatteforvaltningen årligt skal selvangive sin indkomst, hvad enten den er positiv eller negativ, og om sin ejerbolig. Bestemmelsen angiver den almindelige pligt for skattepligtige her i landet til at selvangive deres indkomst og visse dele af deres formue. Det følger heraf, at en skattepligtig har pligt til at kontrollere, at de fortrykte oplysninger i selvangivelsen og årsopgørelsen er korrekte.

Det fremgår af ejendomsværdiskattelovens § 1, stk. 1, 1. pkt., at skattepligtige skal betale ejendomsværdiskat af boligværdien af egen ejendom som nævnt i lovens § 4 i stedet for skat af lejeværdi af bolig i egen ejendom efter statsskattelovens § 4, litra b, 2. pkt.

En skattepligtig, der ønsker at få ændret sin ansættelse af ejendomsværdiskat, skal senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Uanset fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, kan der ekstraordinært ske genoptagelse, såfremt betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt.

Af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, fremgår, at en anmodning om genoptagelse kan imødekommes, såfremt der foreligger særlige omstændigheder.

Af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, fremgår, at en genoptagelsesanmodning i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, skal fremsættes af den skattepligtige senest 6 måneder efter, den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26. Told- og skatteforvaltningen kan behandle en anmodning om genoptagelse, der er modtaget efter udløbet af 6-måneders fristen, hvis særlige omstændigheder taler derfor.

Af forarbejderne til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, (L 175, fremsat den 12. marts 2003) fremgår, at bestemmelsen er tænkt anvendt, hvis der er begået en ansvarspådragende fejl af skattemyndighederne, eller hvis der i øvrigt er begået en fejl af den skatteansættende myndighed, uden at fejlen kan anses for ansvarspådragende, når fejlen har medført en materielt urigtig ansættelse, og det konkret må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen. Bestemmelsen tænkes derudover anvendt, hvor en urigtig skatteansættelse skyldes andre særlige omstændigheder, der ikke kan bebrejdes den skattepligtige. Bestemmelsen giver derimod ikke grundlag for genoptagelse i tilfælde, hvor den skattepligtige f.eks. har glemt et fradrag.

Det er klageren, der skal godtgøre, at betingelserne for genoptagelse er opfyldt.

Klageren overdrog med skæringsdato den 1. oktober 2006 sin ideelle andel af ejendommen [adresse1], [by1]. Uanset dette blev klageren opkrævet ejendomsværdiskat af den ideelle andel i indkomstårene 2007-2009.

Allerede fordi der ikke er beregnet ejendomsværdiskat for 2006, er der ikke grundlag for en genoptagelse af klagerens skatteansættelse for dette år. Skatteansættelserne for 2007-2009 er imidlertid materielt forkerte.

Idet salget af andelen fremgår af klagerens skattemappe/R75 for 2006, må ejerskiftet anses for korrekt registreret i SKATs systemer, og det må derfor være en fejl hos SKAT, der årsag til, at der er beregnet ejendomsværdiskat for klageren for indkomstårene 2007-2009. De forkerte skatteansættelser kan derfor ikke bebrejdes klageren.

På den baggrund finder Landsskatteretten, at der foreligger særlige omstændigheder, som kan berettige til genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Genoptagelse forudsætter imidlertid, at klageren også opfylder betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

Det fremgik af klagerens årsopgørelser for 2007, 2008 og 2009, at klageren blev opkrævet ejendomsværdiskat af den afståede ejendom. Klageren modtog årsopgørelserne henholdsvis den 10. marts 2008, den 13. marts 2009 og den 5. marts 2010. Det påhviler klageren at kontrollere, at årsopgørelsen er korrekt, og hun må derfor anses for at have fået kendskab til, at hun fejlagtigt svarede ejendomsværdiskat af den ideelle andel af [adresse1], på disse tidspunkter. Der henvises til SKM2017.55.LSR

Anmodningen om genoptagelse af skatteansættelserne blev fremsat den 10. april 2014. Klageren har dermed ikke overholdt 6-månedersfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

Det er ikke godtgjort, at der foreligger særlige omstændigheder, som kan begrunde, at reaktionsfristen i § 27, stk. 2, skal fraviges, jf. § 27, stk. 2, sidste pkt.

Repræsentantens bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling kan ikke føre til et andet resultat.

For så vidt angår repræsentantens anbringender om, at SKATs afgørelse ikke er tilstrækkeligt begrundet og at SKAT ikke har overholdt officialmaximen skal Landsskatteretten bemærke, at manglende begrundelse og/eller overholdelse af officialmaksimen i forbindelse med behandlingen af anmodningen om genoptagelse ikke kan medføre krav på genoptagelse, men derimod afgørelsens ugyldighed.

Det fremgår af forvaltningslovens § 22, at en skriftlig afgørelse skal være ledsaget af en begrundelse, medmindre afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part medhold. Begrundelsen skal indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet. Det fremgår af forvaltningslovens § 24, stk. 1, 1. pkt. Begrundelsen skal endvidere om fornødent indeholde en kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen. Det fremgår af forvaltningslovens § 24, stk. 2.

SKAT har i sin begrundelse henvist til de relevante retsregler, ligesom SKAT har redegjort for de forhold, der førte til, at SKAT afviste at genoptage klagerens skatteansættelser for 2006 til 2009. Landsskatteretten anser derfor SKATs afgørelse for behørigt begrundet.

SKAT er som offentlig myndighed forpligtet til at sikre, at en sag er tilstrækkeligt oplyst til, at der kan træffes en rigtig afgørelse. Dette følger af officialmaksimen, der er en retsgrundsætning i dansk forvaltningsret.

SKAT har til brug for afgørelsen inddraget klagerens repræsentants oplysninger samt oplysninger fra klagerens skattemappe for indkomstårene 2006-2009. Disse oplysninger var tilstrækkelige til at SKAT kunne træffe en rigtig og lovlig afgørelse. Derfor er det ikke en manglende overholdelse af officialmaksimen, når SKAT ikke har indhentet tingbogsattest og kopi af bodelingsoverenskomsten i forbindelse med behandlingen af sagen.

Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse.