Kendelse af 01-03-2018 - indlagt i TaxCons database den 17-03-2018

Indkomståret 2010

Personlig indkomst

SKAT har ikke godkendt fradrag for underskud af virksomhed med 105.199 kr., idet klageren ikke er anset for at drive erhvervsmæssig virksomhed.

Indkomståret 2011
Personlig indkomst

SKAT har ikke godkendt fradrag for underskud af virksomheden med 84.456 kr., idet klageren ikke er anset for at drive erhvervsmæssig virksomhed.

Indkomståret 2012
Personlig indkomst

SKAT har ikke godkendt fradrag for underskud af virksomheden med 124.187 kr., idet klageren ikke er anset for at drive erhvervsmæssig virksomhed.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klageren driver en plantage med sødkirsebær med CVR nr. [...1] og branchekode 012400 dyrkning af kernefrugter og stenfrugter. Virksomheden drives fra klagerens bopæl på [adresse1], [...], [by1]. Ejendommen er vurderet som en beboelsesejendom med et jordareal på 1,4273 Ha. Klageren købte ejendommen i 1978. Klageren har drevet virksomhed siden den 1. januar 1990, og har siden 1999 drevet frugtplantagen som bierhverv. Klageren har tidligere drevet virksomhed med homøopatiske præparater samt forskning i anvendelse af planter til disse præparater. Denne virksomhed ophørte i 1999 samme år, som frugtplantagen blev etableret. Der er således tale om to uafhængige virksomheder.

Klageren er uddannet cand.hort., med fokus på gartneri og frugtavl og speciale i buskfrugt. Udover plantagen med sødkirsebær har klageren et fuldtidsarbejde som lønmodtager hos [virksomhed1]. Her har klageren ansvaret for kvalitetsanalyser og kvalitetskontrol af industribær (surkirsebær, solbær, ribs og stikkelsbær). Udover dette har klageren hos [virksomhed2] haft ansvaret for forskning i stenfrugt, sød og surkirsebær samt blommer.

For indkomstårene 2000, 2001 og 2002 har klageren haft en sag for Landsskatteretten, som tillige omhandlede ikke godkendt fradrag for virksomhedsunderskud, idet SKAT ikke fandt, at klageren var erhvervsdrivende. Landsskatteretten gav klageren medhold, under hensyn til den i sagen foreliggende syns- og skønserklæring, som fandt, at driften var sædvanlig og jordbrugsfagligt forsvarligt, og at resultatet over en årrække ville være nogenlunde i balance med 0 kr., eller mere efter driftsmæssige afskrivninger.

Under sagen udtalte skønsmanden, at man ikke kunne forvente et fuldt udbytte af kirsebærtræerne før indkomståret 2008.

Klageren oplyser, at dårligt vejr i blomstringsperioden og modningsperioden har betydet, at udbyttet i indkomstårene 2010 var på 20 %, i 2011 på 40 % og 30 % i 2012. Dette var under, hvad klageren havde forventet. Ifølge klageren var der ikke taget højde for dette i de budgetter, som skønsmanden havde udarbejdet for perioden 2007-2010.

Endvidere oplyser klageren, at underskuddet skyldtes, at EU har ydet store tilskud til de polske bæravlere. Det har presset priserne på kirsebær ned på et lavt niveau.

Resultater

Ifølge SKAT har virksomheden udvist følgende resultater efter afskrivninger i indkomstårene 2000-2009:

* Det bør bemærkes, at det fremgår af klagerens indsendte årsregnskab for 2010, hvor tallene fra 2009 tillige fremgår, at klageren har medregnet salg af homøopatiske salver og slankeprodukter på 3.131 kr. Klageren har ligeledes i dette år haft udgifter i forbindelse med dette på 6.990 kr. Dette skal holdes uden for regnskabet for frugtplantagen, da der er tale om to uafhængige virksomheder. Når dette udtages af klagerens regnskab, har denne et resultat før afskrivninger på -76.240 kr. I 2009 modtog klageren en hektarstøtte på 2.384 kr. Dette vurderes ikke at være en ekstraordinær indtægt.

* Det fremgår af årsrapporten fra 2010, at klageren i dette år havde en omsætning på 188 kr. på salg af homøopatiske salver og slankeprodukter. Dette skal holdes uden for regnskabet for frugtplantagen. Der er ingen udgifter forbundet med dette salg.

Af klagerens årsrapporter kan udledes følgende regnskabsmæssige resultater for indkomstårene 2010-2012:

* Når salg af homøopatiske salver og slankeprodukter i dette år udtages, har virksomheden i 2010 et resultat før renter og efter afskrivninger på -105.387 kr.

Ifølge SKAT har klagerens lønindtægter i indkomstårene 2010-2012 været følgende:

Budgetter

I forbindelse med den tidligere Landsskatteretsafgørelse af 1. juni 2007 omhandlende indkomstårene 2000, 2001 og 2002 var der afholdt syn og skøn. Skønsmanden udarbejdede budgetter for virksomheden for indkomstårene 2007-2010. Skønsmanden budgetterede, at virksomheden ville opnå et overskud i alle årene således:

Klageren har på trods af Skatteankestyrelsens anmodning herom ikke fremsendt regnskaber for indkomstårene 2013-2016.

SKATs afgørelse

SKAT har ikke godkendt fradrag for virksomhedsunderskud på 105.199 kr. for indkomståret 2010, på 84.456 kr. for indkomståret 2011 og på 124.187 kr. for indkomståret 2012, idet klageren ikke anses at have drevet erhvervsmæssig virksomhed.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”(...)

1.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

SKATs bemærkninger til din indsigelse.

Det fremgår af din indsigelse, at dine faglige kvalifikationer er i orden. Imidlertid er du ikke herre over vejret. Kulde/frost i blomstringstiden samt regn da de modnede har betyder, at udbyttet har været langt under det forventede.

Det er fortsat SKATs opfattelse, at din virksomhed ikke kan anses for erhvervsmæssig i skattemæssig henseende.

Her henvises bl.a. til:

Byretsdom af 13. august 2012, SKM2012,674. Det fremgår af Byretsdommen, at selvom virksomhedsejeren har de fornødne faglige forudsætninger for driften af virksomheden og virksomheden i øvrigt på enhver måde har været drevet og drives professionelt, må det tillægges betydelig vægt, om virksomheden drives rentabelt, herunder om der er udsigt til, at der kan opnås en rimelig fortjeneste.

Højesteretsdom af15. april 1994 ([...])

Det præciseres i Højesteretsdommen, at uanset øvrige forhold, så kan virksomheden ikke anses for erhvervsmæssigt drevet, hvis der selv efter en længere årrække ikke er udsigt til overskud.

Syns- og skønserklæring. Herunder skønsmandens budget for 2007-2010

Der har ikke været overskud af virksomhed, som syns- og skønsmanden har budgetteret med.

Der henvises også til omsætningen ifølge skønsmandens budget og omsætningen ifølge regnskaberne.

Vurderingen af virksomheden foretages med baggrund i de faktisk opnåede resultater for de pågældende år. Det er fortsat SKATs opfattelse, at virksomheden ikke vil kunne blive overskudsgivende.

Der vil ikke kunne ske en forrentning af den investerede kapital, akkumulerede underskud og honorering af din arbejdsindsats.

Ved vurderingen af om virksomheden i skattemæssig forstand kan anses for erhvervsmæssig, må det tillægges betydelig vægt, om der er tale om rentabilitet. Det fremgår af Byretsdom af 13. august 2012 SKM2012,674, at det er rentabiliteten der er afgørende, og ikke om virksomheden er drevet forsvarligt og professionelt.

I afgjorte kendelser fra Landsskatteretten lægger Landsskatteretten op til, at overskuddet af virksomhedens drift skal kunne indeholde driftsøkonomiske afskrivninger. Der henvises til Landsskatteretsafgørelse (TFS 2003.281). Da din virksomhed har givet underskud før afskrivninger levnes der ikke plads til dette.

Det accepteres, at en virksomhed i opstartsfasen har underskud, men normalt vil man lukke virksomheden indenfor en kort årrække, hvis det konstateres, at den ikke er rentabel.

Som udgangspunkt vil det ikke være muligt at opretholde en tabsgivende virksomhed med mindre der er andre indtægter, som giver indehaveren et økonomisk rygstød, der gør det muligt at videreføre virksomheden. Konkret har du et fuldtidsjob som lønmodtager. Vælger indehaveren at fortsætte driften af virksomheden må det bero på den enkeltes personlige interesse af aktiviteten i virksomheden.

Du har klaget til Landsskatteretten for indkomstårene 2000, 2001 og 2002 vedrørende ikke godkendt fradrag for underskud af virksomhed.

Der er afsagt kendelse den 1. juni 2007.

Under henvisning til den i sagen foreliggende syns- og skønserklæring har Landsskatteretten godkendt fradrag for underskud af virksomhed for 2000, 2001 og 2002. Ifølge syns- og skønserklæringen anses driften for sædvanlig og jordbrugsfagligt forsvarligt og over en årrække at være nogenlunde i balance omkring 0 eller mere efter driftsmæssige afskrivninger. Her er bl.a. henset til skønsmandens budget for fremtidige år.

Budget ifølge skønsmandens opgørelse

Angående 2007 og 2008

Vareforbrug, omkostninger og afskrivninger er ikke påført, da vi ikke har virksomhedens regnskaber.

Der har således ikke været overskud af virksomhed, som syns- og skønsmanden har budgetteret

med. Der henvises også til omsætningen ifølge skønsmandens budget og omsætningen ifølge regnskaberne.

Ud fra ovenstående og sammenholdt med praksis på området for virksomheder drevet som bibeskæftigelse, har SKAT ikke anset din virksomhed som erhvervsmæssig i skattemæssig henseende.

Som følge heraf godkendes der ikke fradrag for det selvangivne underskud af virksomhed for

2010 -105.199 kr.

2011 - 84.456 kr.

2012 -124.187 kr.

og fremover

Der henvises til Statsskattelovens § 6 litra a, SKM 2012. 674, TFS 1994.364, TFS 2011.842 og

TFS 2003.281. ”

Klagerens opfattelse

Der er nedlagt påstand om, at klageren er berettiget til fradrag for virksomhedsunderskud på 105.199 kr. for indkomståret 2010, på 84.456 kr. for indkomståret 2012 og på 124.187 kr. for indkomståret 2012.

Klagerens repræsentant har til støtte for påstanden anført:

”Under henvisning til skrivelse af 27. maj 2014, skal jeg herved på min kundes vegne meddele at den foretagne ansættelse ikke kan accepteres.

Jeg henviser til vedlagte kopi af skrivelse til skat.

Skat lægger vægt på at en virksomhed i opstartsfasen har underskud, men at man normalt vil lukke virksomheden efter en kort årrække.

Til dette skal det blot konstateres at denne form for virksomhed vil tage en årrække før træerne har en alder så de giver maksimalt udbytte.

Som tidligere nævnt er man ikke herre over vejret og de senere år har der været nogle klimatiske ændringer som de enkelte år har påvirket produktionen i negativ retning og det kan oplyses at selv meget store plantager har konstateret underskud. Størrelsen af plantagen er derfor ikke en begrundelse for at kalde det hobby.

Endvidere har man fra EU's side valgt at yde store tilskud til de polske bæravlere, hvilket har betydet en stor overproduktion, som har medført dramatisk lave priser.

Til orientering kan oplyses at arealet med surkirsebær er faldet med 46 % i perioden 2006 - 2013. Det giver begrundet håb om at de tilbageblevne fremover kan få overskud.

Som nævnt tager det mindst fem år fra plantning uden høst. Når dertil kommer en årrække med påvirkning af vejret og dermed dårligt udbytte har man hurtigt en lang årrække med underskud.

Det gør en kirsebærplantage til en stor investering og skats begrundelse for at det er hobby er derfor ubegrundet.

Jeg skal derfor på min kundes vegne afvise den foretagne ansættelse og anmode den selvangivne indkomst for godkendt. ”

Under sagsbehandlingen hos SKAT fremkom klageren med følgende indsigelse:

” Under henvisning til skrivelse af 29. april kan det meddeles at den foreslåede ændring ikke kan godkendes.

1. der er udsigt til, at virksomheden vil give overskud

2. virksomhedens underskud er forbigående

3. der har forud for virksomhedens start været foretaget undersøgelser af lønsomheden.

4. virksomheden har den fornødne intensitet og seriøsitet

5. ejeren har faglige forudsætninger for driften

6. virksomhedens omfang og varighed er af en vis størrelse

7. driftsformen er sædvanlig for virksomheder af den pågældende art.

Jeg er ansat hos [virksomhed1] og har ansvaret for kvalitetsanalyser og kvalitetskontrol af industribær (surkirsebær, solbær, ribs og stikkelsbær. Desuden har jeg hos [virksomhed2] haft ansvaret for forskning i stenfrugt, sød og surkirsebær samt blommer

Mine faglige kvalifikationer er derfor i orden.

Produktionen har været under opbygning og er egentlig fuldt ydedygtig. Imidlertid er man ikke altid herre over vejret. Kulde (frost) i blomstringstiden samt regn da de modnede har betydet at udbyttet de nævnte tre år har været langt under det forventede. I 2010 var udbyttet 20 %. 2011

40 % og 2012 30 %. Denne påvirkning fra vejret har skønsmanden ikke kunnet forudse.

Ud fra ovennævnte skal jeg derfor fastholde den selvangivne indkomst for de pågældende år. ”

Landsskatterettens afgørelse

Selvstændige erhvervsdrivende kan ved opgørelsen af den personlige indkomst foretage fradrag for udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a (loven kan findes på www.retsinfo.dk). I virksomheder, der ikke er erhvervsmæssige, kan der kun foretages fradrag for de udgifter, der har været forbundet med indkomsterhvervelsen, jf. nettoindkomstprincippet. Underskud af en ikke erhvervsmæssig virksomhed kan ikke fradrages i anden indkomst.

I dom af 15. april 1994, offentliggjort i TfS 1994, 364, har Højesteret fastslået, at i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, kan underskud ved drift af en landbrugsejendom, efter den mangeårige, særlige ligningspraksis for deltidslandbrug, fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst på betingelse af, at driften af ejendommen bedømt ud fra en teknisk-landbrugsfaglig målestok kan betegnes som sædvanlig og forsvarlig samt tilsigter at opnå et rimeligt driftsresultat. I så fald må ejendommen i skattemæssig henseende anses for drevet erhvervsmæssigt, medmindre det må lægges til grund, at driften selv efter en længere årrække ikke har udsigt til at kunne give et regnskabsmæssigt resultat på 0 kr. eller derover efter driftsmæssige afskrivninger, men før renter.

For landbrug er der ikke krav om, at virksomhedens resultat skal kunne dække driftsherreløn og forrentning af den investerede kapital.

Der lægges vægt på de konkret opnåede driftsresultater, medmindre disse var præget af ekstraordinære begivenheder, eller af at virksomheden var i en start-/indkøringsfase. Der henvises til Landsskatterettens kendelse af 8. december 2005, offentliggjort i SKM2005.519.LSR. Om virksomheden havde udsigt til senere at give overskud skal bedømmes ud fra driftsformen i de påklagede indkomstår. Det følger af Retten i [by2]s dom af 18. november 2009, offentliggjort i SKM2009.747.BR.

Klageren findes at have de nødvendige faglige forudsætninger for at drive virksomheden landbrugsfagligt forsvarligt.

Ud fra en konkret vurdering anses klagerens landbrugsvirksomhed ikke for erhvervsmæssigt drevet i de påklagede indkomstår 2010-2012.

Der er lagt vægt på, at klageren har haft underskud siden etablering af plantagen med undtagelse af indkomståret 2005, hvor der var et beskedent overskud på 1.287 kr.

Da der er tale om deltidslandbrug, gives der efter praksis en længere periode til at etablere sig.

Ved den tidligere afgørelse fra Landsskatteretten vedrørende klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2000-2002 befandt klagerens virksomhed sig i etableringsfasen. Dette er ikke tilfældet for de påklagede indkomstår 2010-2012. Dette lægges til grund ud fra skønsmandens udtalelse i klagerens tidligere landsskatteretssag, hvor denne udtalte, at man ikke kunne forvente et fuldt udbytte af kirsebærtræerne før indkomståret 2008.

I de påklagede indkomstår må kirsebærtræerne anses for at være fuldt udvokset med mulighed for fuldt udbytte, hvorfor det må konkluderes, at træerne og virksomheden er fuldt etableret.

Henset til at klageren har haft underskud i 11 år og ikke befinder sig i en etableringsfase, må det lægges til grund, at denne efter en længere årrække ikke har udsigt til at give et resultat på 0 kr. eller overskud. Klageren har forholdsvis høje vedvarende udgifter til virksomhedens drift bl.a. til kemikalier, gødning og produktionsomkostninger set i forhold til virksomhedens beskedne omsætning. Det kommer bl.a. til udtryk ved, at klagerens dækningsbidrag er negativt og har været dette i alle de påklagede år. Herved har det ikke været muligt for klageren at dække virksomhedens øvrige udgifter og afskrivninger.

Det kan tillige bemærkes, at virksomhedens omsætningstal i henholdsvis 2009 og 2010 var væsentlig lavere, end hvad skønsmanden havde budgetteret i disse år.

Klagerens forklaring om, at det er det dårlige vejr, der har medført underskud i de tre påklagede år, kan ikke tillægges betydning, da det ud fra de tidligere års resultater ikke anses for at være et forbigående underskud og virksomheden herved ikke har udsigt til at opnå er resultat på 0 kr. eller derover.

Det må anses som et vilkår inden for landbrugsdrift, at der ydes landbrugsstøtte, hvorfor det for afgørelsen er uden betydning, at EU har valgt at yde støtte til de polske bæravlere.

Da landbruget ikke kan anses for erhvervsmæssigt drevet, godkendes der ikke fradrag for underskud af klagerens virksomhed i de påklagede år, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.