Kendelse af 22-03-2017 - indlagt i TaxCons database den 28-04-2017

Klagepunkt

SKATs afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

2008

Værdi af fri bolig

78.849

70.964

78.849

2009

Værdi af fri bolig

Maskeret udlodning

79.526

2.025

71.573

0

79.526

1.039

2010

Værdi af fri bolig

Maskeret udlodning

70.912

4.824

63.820

0

70.912

1.707

2011

Værdi af fri bolig

Maskeret udlodning

79.966

4.407

71.969

0

79.966

1.952

2012

Værdi af fri bolig

Maskeret udlodning

59.900

2.530

53.910

0

59.900

1.499

2013

Værdi af fri bolig

Maskeret udlodning

65.198

1.347

58.678

0

65.198

315

Faktiske oplysninger

Det fremgår af årsrapporterne fra år 2007/2008, 2008/2009 og 2009/2010, at klageren ejede en del af [virksomhed1] ApS, cvr-nr. [...1] (selskabets) indskudskapital. Af årsrapporterne fra år 2010/2011, 2011/2012 og 2012/2013 fremgår det ikke hvem indskudskapitalen ejes af.

Selskabets CVR-nr. [...1] fremgår af klagerens personlige skatteoplysninger fra indkomstårene 2008 til 2013 under hovedaktionæroplysninger.

Det fremgår, at der er sket en ændring i selskabets personkreds den 26. oktober 1992. Klagerens navn fremgår af ændringerne, som værende indtrådt i direktionen.

Den 27. april 2016 fremstår klageren som værende ejer af selskabet. Heraf fremgår det, at [person1] (klagerens søn) ejer 20 – 24,99 %, [person2] (klagerens datter) ejer 20 – 24,99 % og klageren ejer 50 – 66,66 %. Alle disse ejerskabsoplysninger er med ændringsdato den 10. april 1988.

Selskabet ejer ejendommen beliggende [adresse1], [by1], som er erhvervet for 586.566 kr. den 1. februar 1993.

Klageren har beboet ejendommen i alle de pågældende indkomstår. Det er oplyst, at der aldrig har været skrevet en lejekontrakt.

Der er tale om en beboelsesejendom, som ifølge BBR består af 140 m2 bolig areal og 0 m2 areal til erhverv. I boligen er der 5 værelser.

SKAT anfører, at selskabet har afholdt driftsudgifterne på ejendommen (el, vand, varme mm.). SKAT har for indkomstår 2008 skønnet vand og el-udgifterne og for indkomstår 2013 skønnet el-udgifter for 2. halvår, idet selskabet har regnskabsafslutning den 30. juni.

Der foreligger følgende ejendomsvurderinger til ejendommen:

Den 1. oktober 2007:

2.400.000 kr.

Den 1. oktober 2008:

2.400.000 kr.

Den 1. oktober 2009:

1.600.000 kr.

Den 1. oktober 2010:

1.600.000 kr.

Den 1. oktober 2011:

1.350.000 kr.

Den 1. oktober 2012:

1.350.000 kr.

Klageren har fremsendt en underskrevet anpartshaverfortegnelse dateret den 20. juni 2014, hvoraf det fremgår, at klageren ejer 52 % af selskabet. Endvidere ejer klagerens søn og datter 24 % hver.

Klageren har desuden fremsendt en bekræftelsesskrivelse, underskrevet af den oprindelige anpartshaver [person3], som er klagerens bror. Heri bekræfter broderen, at han har afhændet sin andel af anparterne til klageren.

Den oprindelige aftale af 17. september 1992 omhandlende købet af selskabet er fremsendt af klagerens repræsentant. Ifølge denne deltog klagerens bror, datteren, sønnen og klageren. Det fremgår heraf, at klagerens bror, datter og søn købte selskabet.

SKATs afgørelse

SKAT har beskattet klageren af værdien af fri helårsbolig efter ligningslovens § 16, stk. 9 i indkomstårene 2008 – 2013.

SKAT har som begrundelse anført:

”Fri bolig stillet til rådighed for anpartshaver, som ovennævnte bolig må anses for at være, skal beskattes efter reglerne i Ligningslovens § 16 stk. 9, 1. og 10. pkt.

Den skattepligtige værdi af fri bolig udgør 5 % af beregningsgrundlaget med tillæg af 1 % af den laveste værdi af ejendomsværdien pr. 1. januar 2001 + 5 %, ejendomsværdien pr. 1. januar 2002 eller ejendomsværdien i indkomståret.

Beregningsgrundlaget er det største beløb af enten ejendomsværdien pr. 1. oktober året før indkomståret eller i tilfælde, hvor der ikke er ansat en ejendomsværdi, handelsværdien pr. 1. oktober året før indkomståret eller anskaffelsessummen opgjort i henhold til ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 2 eller 3, med tillæg af forbedringer foretaget efter anskaffelsen, dog kun forbedringer foretaget inden den 1. januar i indkomståret.

Den skattepligtige værdi forhøjes med 1 % af den del af beregningsgrundlaget efter ejendomsværdiskattelovens § 4 A, der ikke overstiger 3.040.000 kr., og 3 pct. af resten, svarende til det beregningsgrundlag for ejendommen, der skulle have været anvendt, hvis ejendommen havde været omfattet af ejendomsværdiskatteloven. Herudover medregnes udgifter til ejendomsskatter, som afholdes af arbejdsgiveren m.v. til den skattepligtige indkomst. Den skattepligtige værdi efter 2.-11. pkt. nedsættes med den skattepligtiges betaling i indkomståret til arbejdsgiveren m.v. for råderetten.

Til værdi af fri bolig skal desuden tillægges de omkostninger, som selskabet har afholdt vedrørende ejendommen (el, vand, varme m.v.), jævnfør ligningslovens § 16 A, stk. 6

Du er som hovedanpartshaver omfattet af de skematiske regler i ligningslovens § 16, stk. 9 vedrørende beskatning af værdi af fri bolig. Det er uden betydning om den faktiske leje eventuelt er på niveau med markedslejen.

Værdi af fri bolig efter ligningslovens § 16 A, stk. 6, beskattet som personlig indkomst, jævnfør personskattelovens § 3, jævnfør § 4, stk. 1, og beregnes således:

Beregning fri bolig for indkomståret 2008

Ejd.værdi 1. oktober 2007

Kr. 2.400.000

Kr. 120.000

anskaffelsessummen

5 %

Kr. 586.566

Ejd.v. pr. 1/1 2001 + 5 %

Kr. 1.300.000

Kr. 65.000

Kr. 1.365.000

Ejd. V. pr. 1/1 2002

Kr. 1.350.000

Ejd.v. pr. 1/1 2008

Kr. 2.400.000

1 % af 1.350.000

Kr. 13.500

tillæg for ejd.skatter

Kr. 6.197

Samlet værdi til beskatning

Kr. 139.697

varme

-

vand

skøn

Kr. 3.000

el

skøn

Kr. 15.000

udbetalt i løn

-

Kr. 157.697

Beregning fri bolig for indkomståret 2009

Ejd.værdi 1. oktober 2008

Kr. 2.400.000

Kr. 120.000

anskaffelsessummen

5 %

Kr. 586.566

Ejd.v. pr. 1/1 2001 + 5 %

Kr. 1.300.000

Kr. 65.000

Kr. 1.365.000

Ejd. V. pr. 1/1 2002

Kr. 1.350.000

Ejd.v. pr. 1/1 2009

Kr. 2.400.000

1 % af 1.350.000

Kr. 13.500

tillæg for ejd.skatter

Kr. 6.638

Samlet værdi til beskatning

Kr. 140.138

varme

-

vand

Kr. 2.144

el

Kr. 16.770

udbetalt i løn

-

Kr. 159.052

Beregning fri bolig for indkomståret 2010

Ejd.værdi 1. oktober 2009

Kr. 1.600.000

Kr. 80.000

anskaffelsessummen

5 %

Kr. 586.566

Ejd.v. pr. 1/1 2001 + 5 %

Kr. 1.300.000

Kr. 65.000

Kr. 1.365.000

Ejd. V. pr. 1/1 2002

Kr. 1.350.000

Ejd.v. pr. 1/1 2010

Kr. 1.600.000

1 % af 1.350.000

Kr. 13.500

tillæg for ejd.skatter

Kr. 12.015

Samlet værdi til beskatning

Kr. 105.515

varme

-

vand

Kr. 4.392

el

Kr. 31.917

udbetalt i løn

-

Kr. 141.824

Beregning fri bolig for indkomståret 2011

Ejd.værdi 1. oktober 2010

Kr. 1.600.000

Kr. 80.000

anskaffelsessummen

5 %

Kr. 586.566

Ejd.v. pr. 1/1 2001 + 5 %

Kr. 1.300.000

Kr. 65.000

Kr. 1.365.000

Ejd. V. pr. 1/1 2002

Kr. 1.350.000

Ejd.v. pr. 1/1 2011

Kr. 1.600.000

1 % af 1.350.000

Kr. 13.500

tillæg for ejd.skatter

Kr. 18.627

Samlet værdi til beskatning

Kr. 112.127

varme

-

vand

Kr. 2.294

el

Kr. 45.511

udbetalt i løn

-

Kr. 159.932

Beregning fri bolig for indkomståret 2012

Ejd.værdi 1. oktober 2011

Kr. 1.350.000

Kr. 67.500

anskaffelsessummen

5 %

Kr. 586.566

Ejd.v. pr. 1/1 2001 + 5 %

Kr. 1.300.000

Kr. 65.000

Kr. 1.365.000

Ejd. V. pr. 1/1 2002

Kr. 1.350.000

Ejd.v. pr. 1/1 2012

Kr. 1.350.000

1 % af 1.350.000

Kr. 13.500

tillæg for ejd.skatter

Kr. -1.551

Samlet værdi til beskatning

Kr. 79.449

varme

-

vand

Kr. 3.402

el

Kr. 36.948

udbetalt i løn

-

Kr. 119.799

Beregning fri bolig for indkomståret 2013

Ejd.værdi 1. oktober 2012

Kr. 1.600.000

Kr. 80.000

anskaffelsessummen

5 %

Kr. 586.566

Ejd.v. pr. 1/1 2001 + 5 %

Kr. 1.300.000

Kr. 65.000

Kr. 1.365.000

Ejd. V. pr. 1/1 2002

Kr. 1.350.000

Ejd.v. pr. 1/1 2013

Kr. 1.350.000

1 % af 1.350.000

Kr. 13.500

tillæg for ejd.skatter

Kr. 9.473

Samlet værdi til beskatning

Kr. 90.473

varme

-

vand

Kr. 3.922

el

Kr. 36.000

udbetalt i løn

-

Kr. 130.395

Ovennævnte beskatning af fri bolig deles mellem Dig og din hustru, idet I begge beboer ejendommen og begge er anpartshavere. Bemærkninger vedr. selskabets opfattelse af ejerforholdet er beskrevet i afgørelse af 15. maj 2014 til selskabet.

Idet selskabet har regnskabsafslutning pr. 30/6, har SKAT jf. Skattekontrollovens § 6 skønnet over el-forbruget i den resterende del af året 2013.

SKAT skal i øvrigt gøre Dig opmærksom på, at vi efter at have foretaget ansættelsesændringer, vil fremsende sagen til ansvarsvurdering jf. Skattekontrollovens regler. Dette sker idet det er vores vurdering, at du ikke kan være uvidende om, at du ikke er blevet beskattes af værdi af fri bolig.”

SKAT har beskattet klageren af værdi af fri telefon efter ligningslovens § 16, stk. 3 i indkomstårene 2009 - 2013.

SKAT har som begrundelse herfor anført:

”Ved en gennemgang af selskabet [virksomhed1] ApS's kontospecifikationer fremgår det, at selskabet har afholdt dine telefonudgifter jf. konto 3621.

SKAT anser dig dermed for omfattet af reglerne om fri telefon/multimedieskat jf. Ligningslovens § 16, stk. 3.

Ovennævnte ændringer sker i overensstemmelse med det i forslagsskrivelse af 17. marts 2014 fremførte idet der ikke ses, at være fremkommet indsigelser hertil.

Af selskabets indsigelse af 21. april 2014 fremgår det dog, at selskabets revisor ikke anser fordelingen mellem ejerne af selskabet for korrekt. Hertil henvises til det til selskabet anførte jf. afgørelse fremsendt til selskabet den 15. maj 2014.”

SKAT har beskattet klageren af maskeret udlodning fra selskabet [virksomhed1] ApS efter ligningslovens § 16 A i indkomstårene 2009 – 2013.

SKAT har som begrundelse herfor anført:

”Idet der henvises til det til selskabet [virksomhed1] ApS fremførte jf. forslag af d.d. anses omkostninger afholdt i selskabet til rengøring i den ejendom du beboer og forsikring af samme ejendom, for omkostninger der sædvanligvis afholdes af beboeren af ejendommen.

Omkostningerne anses ikke at være omfattet af statsskattelovens § 6 a i selskabet idet disse ikke er afholdt for at erhverve, sikre eller vedligeholde indkomsten i selskabet.

SKAT anser derfor omkostningerne afholde udelukkende pga. aktionærrelationerne hvorfor beløbene anses for udloddet som maskeret udlodning til du og din hustru med 50 % til hver jf. Ligningslovens § 16 A.

Følgende omkostninger er afholdt i selskabet:

Indkomstår

Rengøring

Forsikring

i alt

50 %

2009

Kr. 2.078

Kr. 1.973

Kr. 4.051

Kr. 2.025

2010

Kr. 3.414

Kr. 6.234

Kr. 9.649

Kr. 4.824

2011

Kr. 3.905

Kr. 4.908

Kr. 8.813

Kr. 4.407

2012

Kr. 2.998

Kr. 2.063

Kr. 5.061

Kr. 2.530

2013

Kr. 630

Kr. 2.063

Kr. 2.693

Kr. 1.347

Omkostningerne er periodiseret i forhold til, at selskabet har forskudt regnskabsår jf. det til selskabet meddelte pr. d.d.”

SKAT er fremkommet med følgende bemærkninger i deres udtalelse af 10. september 2014:

”Vi har følgende kommentarer til de nye oplysninger, som ikke står i sagsfremstillingen:

Der henvises helt generelt til SKAT's bemærkninger vedr. klagebehandling af selskabet [virksomhed1] ApS CVR-nr. [...1] jf. Journalnr. [...] herunder sagsfremstilling i afgørelse til såvel selskabet som til skatteyder.

Indledningsvis skal det bemærkes, jf. medsendte årsopgørelser, at lønindtægten for indkomståret 2009, stammer fra en anden arbejdsgiver end hovedanpartshaver selskabet.

Klager gør gældende, at der er sket beskatning for en dels vedkommende samt at SKAT tidligere selv har fastsat en indkomst som følge af, at ejendommen var stillet til rådighed som løn.

På foranledning af ovennævnte indsigelser har SKAT foretaget en undersøgelse af anbringendet om, at beskatning af fri bolig tidligere har været foretaget.

For indkomstårene 1993 til og med 2000 og igen i året 2003 har SKAT foranlediget denne beskatning. I indkomståret 2006 har skatteyder selv selvangivet et beløb som værende værdi af fri bolig.

Som det fremgår af vedlagte årsopgørelser har der i ingen af de påklagede år, været selvangivet værdi af fri bolig. I de påklagede indkomstår har skatteyder desuden kun lønindtægt i indkomståret 2009 idet det dog bemærkes, at denne lønindtægt stammer fra en uafhængig arbejdsgiver. Som det fremgår, er skatteyder herefter alene beskattet af offentlig pension.”

SKAT er fremkommet med følgende udtalelse i deres brev af 30. september 2016:

”Skatteankestyrelsen har den 16. september 2016 fremsendt kontorets forslag til afgørelse af sagen, og anmodet om en udtalelse til sagen, der skal afgøres af Landsskatteretten.

Klagen vedrører beskatning af fri bolig for pågældende for indkomstårene 2008-2013, og 6 indkomstår, i henhold til ligningsloven § 16 A stk. 5 jf. samme lovs § 16 stk. 9. Klagen vedrører endvidere en udlodning i henhold til ligningslovens § 16 A vedrørende forsikring og rengøring. Skatteankestyrelsen foreslår, at værdien af helårsboligen opgøres som foretaget SKAT. Skatteankestyrelsen foreslår endvidere, at den maskerede udbytte vedrørende udgifter til rengøring stadfæstes, medens udgifterne til forsikring anses for driftsomkostninger i selskabet, og ikke som udlodning.

SKAT har gennemgået sagen på ny. Der ses ikke at være nye oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, og der ses heller ikke at være nye synspunkter end allerede tidligere fremførte, og SKAT kan således henvise til det allerede ved tidligere lejlighed fremførte.

På det foreliggende grundlag har SKAT ingen indvindinger imod det nu udarbejdede forslag til afgørelse.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt følgende påstand:

”Der nedlægges påstand om, at den af SKAT beregnede værdi af fri bolig og rengøring af bolig skal reduceres med 10 % for så vidt angår de enkelte skatteår samt tillige reduceres med den allerede betalte skat. Herudover nedlægges der påstand om, at der tillades omgørelse vedrørende den post, der er opgjort som maskeret udlodning.

Det gøres gældende, at beskatningen af værdi af fri bolig alene vedrører klager.”

Repræsentanten har til støtte for påstanden herfor anført:

”Skatteyder og klager har 3 væsentlige begrundelser for at påklage afgørelsen.

De 3 begrundelser er

Indsigelse mod SKAT's værdiansættelse af fri bolig.

SKAT's fastsættelse af maskeret udlodning fra selskabet [virksomhed1] ApS. Klager påstår i stedet omgørelse.

At skatteyder ikke er godskrevet af allerede sket beskatning

Den omhandlede ejendom er ejet af selskabet [virksomhed1] ApS.

Dette selskab er efter det oplyste ejet af skatteyder / klager og dennes 2 børn.

For en del år siden var klager og skatteyders bror anpartshaver, men det er ophørt for mere end 11 år siden.

Der henvises til den modtagne bekræftede anpartshaverfortegnelse, bilag 2.

Af årsager, som klager / skatteyder ikke er bekendt med, har SKAT uden klagers medvirken registreret et andet ejerforhold til anparterne end det anførte. SKAT har nemlig registreret, at [person4] skulle være anpartshaver i skatteårene 2008 - 2013. Det bestrider ejergruppen. Det er i øvrigt oplyst, at [person4] aldrig har deltaget i ledelsen af selskabet og heller ikke har medvirket ved erhvervelsen af selskabet.

Det fremgår også af den tidligere anpartshaver [person3]s bekræftelse af 20.06.2014, at han solgte sine anparter til [person5], jf. bilag 3.

Det er oplyst, at købet af selskabet, [virksomhed1] ApS i 1992 blev gennemført af [person3] (bror), [person1] (søn) og [person2] (datter). Der henvises til bilag 3a.

Klager har vedvarende været direktør for selskabet.

Boligen har været stillet til rådighed for klager. Boligen blev et vederlag for arbejdet for selskabet og klager gør gældende, at der er sket beskatning for en dels vedkommende samt at

SKAT tidligere selv har fastsat en indkomst som følge af, at ejendommen var stillet til rådighed som løn.

Klager gør gældende, at værdien af ejendommen er en lønudgift for selskabet og en lønindkomst for klager.

Klager har ikke bemærkninger til fri telefon.

1.+ 3. Det første punkt, værdien af brugen ejendommen, der danner baggrund for klagen, er begrundet i, at selskabet [virksomhed1] ApS vedvarende har haft forretningslokale i form af kontor og arkiv i ejendommen. Frem til en vandskade i 2010, som SKAT er bekendt med, var disse faciliteter placeret i kælderen. De har herefter siden 2010 været placeret i et særligt kontorrum, der ifølge det oplyste alene anvendes til forretningsfaciliteter.

Beregningsgrundlaget, som SKAT lægger til grund er derfor forkert, idet det kun er værdien af den del af boligen, der anvendes til beboelse, der efter lovgivningen kan danne baggrund for beregning af værdien af en fri bolig. Der henvises til ligningslovens § 16, stk. 9. Det gøres gældende, at 10 % af ejendommen anvendes af selskabet og beregningsgrundlaget skal reduceres med 10 %.

Klager oplyser, at han løbende er blevet beskattet af indkomst relateret til selskabet og klager var af den opfattelse, at de skatteoplysninger, som han modtog vedrørte beboelsen. Klager har i en årrække ikke modtaget løn fra selskabet. Det fremgår efter klagers opfattelse af klagers skatteopgørelser I selvangivelser, at der netop var en indkomst, som klager gør gældende ikke i øvrigt har nogen begrundelse eller vedrører en lønindkomst til ham. Der henvises i den forbindelse også til at pensionsoplysningerne indeholder denne forudsætning, jf. bilag 4.

Klager har været af den opfattelse, at SKAT's egen postering, som klager har opfattet som beregning af værdien af boligen var korrekt. Klager har ikke haft revisorbistand eller anden bistand vedrørende sine personlige økonomiske forhold.

Klager påstår således værdien af den frie bolig reduceret for så vidt angår allerede skete beskatninger og skønsmæssigt reduceret for så vidt angår erhvervsdelen, Reduktionen kan efter klagers opfattelse ikke udgøre mindre end 10 % i relation til beregningen af fri bolig.

2.De omkostninger, som SKAT gør gældende, er maskerede udgifter, er omkostninger, der delvist vedrører erhvervsvirksomhedens lokale i ejendommen, hvorfor der bør ske en reduktion med samme procent, 10 % som anført under boligen inden der sker beskatning af maskeret udbytte eller omgørelsesværdien.

Det gøres gældende, at klagers gode tro betyder, at betingelserne for omgørelse er til stede og der påstås omgørelse.

Under henvisning til, at der både i skatteopgørelser og i øvrigt er medtaget posteringer, som i hvert fald klager opfattede som vedrørende den faste ejendom, og under henvisning til at klager i øvrigt ikke ved, hvad disse posteringer måtte vedrøre, hvis

det ikke er den faste ejendom, opfordres SKAT til at dokumentere, hvilke indkomstgrundlag, der har dannet baggrund for beskatningen af klager i årene 2008 - 2013, idet det ikke fremgår af tillæg til årsopgørelserne, hvad den ligningsmæssige baggrund var før ændringen af 15.05.2014.

Klager har efter vandskaden i ejendommen ikke selv fysiske dokumenter fra skatteopgørelserne i årene 2008 - 2013 til rådighed.”

Repræsentanten er fremkommet med følgende supplerende oplysninger:

Repræsentanten har anført følgende:

”SKAT har lagt til grund, at flere kunne beskattes for brugen af ejendommen. Det bestrider [person4] ligesom [person5] og [virksomhed1] ApS tiltræder [person4]s indsigelse.

Hvis SKAT ville kunne fastholde sin opfattelse af, at flere skal beskattes, gøres det gældende, at værdien skal fastsættes som i overensstemmelse med markedet. Derfor vil lejen kun kunne sættes til kr. 7.000,00 + forbrug af varme, el og vand pr. måned eller den årlige leje kr. 84.000,00 + forbrug af varme, el og vand.

Der gøres indsigelse mod den tekniske beregning som SKAT har lagt til grund under henvisning til en gammel dom TFS 1984,272 HR, hvor det i mangel af bedre blev lagt til grund, at beskatningsgrundlaget kunne fremfindes som 8 % af den seneste offentlige ejendomsvurdering.

Hvis SKAT skulle kunne fastholde at begge ægtefæller [person5] og [person4] skal beskattes for brugen af ejendommen kan der således alene være tale om en beskatning på kr. 42.000,00 +andel af el, vand og varme for hver af ægtefællerne.

Imidlertid er begge ægtefællerne og [virksomhed1] ApS enige om, at der ikke er juridisk baggrund for at beskatte [person4] for brugen af ejendommen, idet hun ikke er an­ partshaver i selskabet.

Herefter vil den særlige regel for hovedanpartshavere, der er indført for at afklare sådanne situationer, finde anvendelse, jf. ligningsloven § 16, stk. 5, hvorefter beskatningsgrundlaget for [person5] for det enkelte år vil kunne beregnes som 6 % af den offentlige ejendomsvurdering.

I begge situationer bær der tages højde for at ejendommen, der er ejes af selskabet, er vand­ skadet og der afholdes el-udgifter til at reducere fugten og vandmængden, hvorfor de faktiske el-udgifter ikke bør danne baggrund for en beskatning men alene et normalt el-forbrug, der skønsmæssigt bør fastsættes til kr. 20.000,00 pr. år.”

Repræsentanten er i brev af 9. september 2016 fremkommet med følgende bemærkninger til sagsfremstillingen og forslag til afgørelse af 30. august 2016:

”Der er fremkommet en sagsfremstilling og et forslag til afgørelse med en skrivelse af 30. au­ gust 2016.

Sagen er sammenhængende med sagen som vedrører [person4], CPR-nr.. ..., sagsnr. [...] og [virksomhed1] ApS, CVR-nr. [...1], Deres sagsnr. [...].

De har for så vidt angår [person5] ved skrivelsen fremsendt en sagsfremstilling.

Jeg skal meddele Dem, at jeg ikke godkender sagsfremstillingen og den er misvisende og ikke i overensstemmelse med de meddelelser, som Skatteankestyrelsen har modtaget og henviser i særdeleshed til skrivelsen af 1. juni 2016, jf. CVR-nr. [...1] og endvidere også til den oprindelige klage og den efterfølgende korrespondance.

I sagsfremstillingen i denne sag er der slet ikke taget højde for det, der er anført om ejerforhold og værdi af ejendommen.

Jeg skal således på vegne [person5] gøre gældende, at sagsfremstillingen ikke er retvisende og forkert.

Forslaget til afgørelse kan ikke godkendes, idet forslaget ikke tager hensyn til de faktiske forhold og klagers dokumentation.

Sagen ønskes behandlet for Landsskatteretten ved et retsmøde, hvor min klient får mulighed for at udtale sig.”

Repræsentanten er i brev af 12. oktober 2016 fremkommet med følgende bemærkninger til SKATs udtalelse af 30. september 2016:

”Der er fremsendt en foreløbig vurdering af sagen.

Der skal gøres indsigelse mod det fremsendte, som er i strid med faktuelle forhold, som er dokumenterede overfor Skattemyndigheden. Der vedlægges kopi af dokumenter angående ejerforholdet til anpartsselskabet.

Fornyet stillingtagen imødeses også under hensyntagen til de supplerende dokumentationer om værdier, lejeniveau og omkostninger.

Deres supplerende og ændrede vurdering imødeses.”

Landsskatterettens afgørelse

På baggrund af klagerens personlige skatteoplysninger fra indkomstårene 2008 – 2013 kan det lægges til grund, at klageren er hovedanpartshaver i de pågældende indkomstår i selskabet [virksomhed1] ApS, CVR-nr. [...1].

Klageren er omfattet af skattekontrollovens § 3 B, hvilket medfører, at forældelsesfristerne er 6 år, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, jf. SKM2014.504.HR.

Vedrørende værdi af fri bolig

En person anses bl.a. for hovedaktionær, hvis han ejer eller inden for de sidste fem år har ejet 25 % eller mere af aktiekapital, eller hvis han råder eller har rådet over mere end 50 % af stemmeværdien jf. aktieavancebeskatningslovens § 4.

Idet klageren sammen med ægtefællen ejer mere end halvdelen af selskabets anparter, anses klageren som værende hovedanpartshaver.

Hovedaktionærer, der uden at være ansat får stillet en bolig til rådighed af deres selskab, skal beskattes af udbytte i form af fri bolig efter ligningslovens § 16 A, stk. 5 (dagældende stk. 6). Et sådant udbytte beskattes som personlig indkomst jf. personskattelovens § 3, stk. 1, og § 4 a, stk. 2, 2. pkt.

Modtageren af den fri bolig beskattes af værdien som personlig indkomst, uanset der er tale om udbytte eller lønindkomst. Der er ikke fradragsret for selskabet, hvis værdien anses som udbytte jf. statsskattelovens § 4, litra e og § 6.

Idet det ikke bestrides af klageren, at denne har beboet ejendommen i samtlige af de pågældende indkomstår, anses det for godtgjort, at ejendommen er stillet til rådighed for klageren og dennes familie i de pågældende indkomstår.

Den skattepligtige værdi af helårsbolig er 5 % af beregningsgrundlaget med et tillæg af 1 % af den del af beregningsgrundlaget efter ejendomsværdiskattelovens § 4 A, der ikke overstiger 3.040.000 kr., og 3 % af resten, svarende til det beregningsgrundlag for ejendommen, der skulle være anvendt, hvis ejendommen havde været omfattet af ejendomsværdiskatteloven. Herudover medregnes udgifter til ejendomsskatter, som afholdes af arbejdsgiveren m.v. til den skattepligtige indkomst. Den skattepligtige værdi efter 2.-11. pkt., nedsættes med den skattepligtiges betaling i indkomståret til arbejdsgiveren m.v. for råderetten.

Til værdi af fri bolig skal desuden tillægges de omkostninger, som selskabet har afholdt vedrørende ejendommen (el, varme og vand m.v.) jf. ligningslovens § 16 A, stk. 5 (dagældende stk. 6). Landsskatteretten finder herefter ingen grund til at tilsidesætte de af SKAT udøvede skøn vedrørende el-forbruget i den resterende del af året 2013.

Klageren er som hovedanpartshaver omfattet af de skematiske regler i ligningslovens § 16, stk. 9, vedrørende beskatning af værdi af fri bolig. Det er uden betydning om den faktiske leje eventuelt er på niveau med markedslejen, idet der er særskilt hjemmel til beskatning jf. ligningslovens § 16, stk. 9, jf. § 16 A, stk. 5. Dette er endvidere fastslået i retspraksis i afgørelsen SKM2008.981.LSR. Den skattepligtige værdi nedsættes dog med den skattepligtiges betaling i indkomstårene for råderetten.

Ifølge vurderingslovens § 33, stk. 5, foretages en fordeling af ejendomsværdien på den del, der tjener til bolig, og på den øvrige del af ejendommen, hvis ejendommen benyttes erhvervsmæssigt i væsentlig omfang, hvilket efter praksis vil sige, at mindst 25 % af ejendomsværdien kan henføres til den erhvervsmæssige andel. Der er med andre ord tale om en fordeling efter værdi og ikke efter areal.

Der er ikke foretaget en vurdering efter vurderingslovens § 33, stk. 5. Det vil således være et skøn, hvor stor en andel af ejendomsværdien, der kan henføres til erhvervsarealet.

Byretten har i dommen SKM2015.441 lagt vægt på, at lokaler, der også må være til rådighed for privat benyttelse, ikke kan indgå ved beregning af det skønsmæssige nedslag.

Landsskatteretten finder det ikke godtgjort, at forretningslokalerne udelukkende er anvendt erhvervsmæssigt.

Værdien af fri helårsbolig vedrørende ejendommen, [adresse1], [by1], for indkomstårene 2008 – 2013 opgøres således som beregnet af SKAT.

Der er af klageren gjort gældende, at det alene er klageren der skal beskattes. Landsskatteretten finder, at beskatningen skal deles ligeligt mellem klageren og klagerens hustru, idet begge beboer ejendommen og begge var anpartshavere i selskabet.

Landsskatteretten stadfæster hermed SKATs afgørelse.

Vedrørende maskeret udlodning

Hvis en udgift i et selskab ikke kan anses for en driftsomkostning, men i stedet synes afholdt i aktionærens interesse, så er der grundlag for at statuere maskeret udbytte efter ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Driftsomkostninger er defineret som de udgifter, der i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Rengøring af klagerens bopæl anses for afholdt i aktionærens interesse og ikke selskabets. Derfor anses disse udgifter ikke for driftsomkostninger.

Forsikring af selskabets ejendom anses for afholdt i selskabets interesse. På denne baggrund anses disse udgifter ikke som værende maskeret udlodning til klageren.

På denne baggrund stadfæstes SKATs afgørelse vedrørende maskeret udlodning jf. ligningslovens § 16 A vedrørende udgifterne til rengøring af ejendommen. Udgifterne til forsikring af ejendommen anses ikke for maskeret udlodning, men derimod som en driftsudgift for selskabet.