Kendelse af 08-10-2019 - indlagt i TaxCons database den 09-11-2019

Klagepunkt

SKAT [by1] afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 2010

Fradrag for underskud af erhvervsmæssig virksomhed

0 kr.

17.960 kr.

0 kr.

Lejeindtægt

19.378 kr.

0 kr.

0 kr.

Kapitalafkastordningen kan anvendes

Nej

Ja

Nej

Indkomståret 2011

Fradrag for underskud af erhvervsmæssig virksomhed

0 kr.

14.931 kr.

0 kr.

Lejeindtægt

19.407 kr.

0 kr.

0 kr.

Kapitalafkastordningen kan anvendes

Nej

Ja

Nej

Indkomståret 2012

Fradrag for underskud af erhvervsmæssig virksomhed

0 kr.

27.902 kr.

0 kr.

Lejeindtægt

19.561 kr.

0 kr.

10.500 kr.

Kapitalafkastordningen kan anvendes

Nej

Ja

Fra opstart af udlejningsvirksomhed.

Faktiske oplysninger

Klageren startede den 1. januar 2005 interessentskabet [virksomhed1] (herefter virksomheden), CVR-nr.: [...1], på landbrugsejendommen [adresse1], [by2].

Virksomheden er registreret under branchekoden 016200 Serviceydelser i forbindelse med husdyravl. Det fremgår af SKATs oplysninger, at virksomhedens aktiviteter i de påklagede indkomstår omfattede opstaldning af egne og andres heste, dyrkning og salg af grantræer, samt udlejning af lager til [virksomhed2] ApS. Klageren ejer 50 % af selskabet [virksomhed2] ApS, CVR-nr.: [...2].

Klagerens repræsentant har oplyst, at klageren har ejet ejendommen i mere end 20 år, og at den oprindelige aktivitet på gården var dyrkning og salg af grantræer. Dette ophørte i starten af 2013.

Klageren begynder i perioden før de påklagede indkomstår, at opstalde egne og andres heste. Klagerens repræsentant oplyste under kontormødet med Skatteankestyrelsens sagsbehandler, at drift med opstaldning af heste var ophørt i starten af 2013.

Det fremgår BBR-meddelelsen, at landbrugsejendommen rummer en hal med et samlet erhvervsareal på 840 m2. Ydervæggens materiale er metalplader, og der er ingen varmeinstallation. Hallen indeholder fire bokse til udlejning og opstaldning af heste.

Det fremgår af SKATs oplysninger, at klageren også ejer naboejendommen [adresse2], hvorpå der står et muret ”hønsehus”. Bygningen anvendes til opstaldning af heste.

Det fremgår af SKATs sagsnotat, at klagerens samlever mødtes med SKATs sagsbehandler den 12. marts 2014. Klagerens samlever oplyste under mødet, at klagerens samlever, på grund af øget aktivitet i [virksomhed2] ApS, overvejede at inddrage 80 m2 af hallen, som på dette tidspunkt blev brugt til værksted m.v.

Klagerens repræsentant oplyste den 11. juni 2014 til SKAT, at [virksomhed2] ApS brugte 60 m2 til lager. Efterfølgende har repræsentanten oplyst, at [virksomhed2] ApS først i juni 2012 begyndte at benytte en del af hallen som lager.

Repræsentanten har fremlagt tre lejekontrakter som dokumentation for klagerens varierende behov for at benytte hallen til lager for [virksomhed2] ApS.

Lejekontrakten for [adresse3] omhandler et lejemål på ca. 171 m2, med en årlig leje på 70.000 kr. eksklusiv moms Lejemålet var uopsigeligt for både lejer og udlejer indtil 1. oktober 2010. Herefter kunne lejemålet opsiges af lejer og udlejer med henholdsvis seks og tolv måneders varsel.

Lejekontrakten for [adresse4] omhandler ifølge repræsentantens oplysninger et lejemål på 70 m2, med en årlig leje 55.200 kr. Det fremgår ikke af lejekontrakten, hvornår den er indgået, og hvem der er lejer.

[virksomhed2] ApS havde i perioden fra 11. juni 2012 til og med 19. november 2014 adresse på [adresse4].

Lejekontrakten for [adresse5] omhandler et lejemål på 365 m2, med en årlig leje på 96.000 kr. eksklusiv moms. Lejemålet trådte i kraft den 1. oktober 2014.

Underskud af virksomhed

SKAT har oplyst, at klageren har selvangivet underskud af virksomhed for perioden 2005 til og med 2012.

Virksomhedens resultater kan på baggrund af klagerens oplysninger opstilles således:

Indkomstår

2008

2009

2010

2011

2012

kr.

kr.

kr.

kr.

kr.

Omsætning

28.000

30.000

30.000

26.000

20.000

Omkostninger

-41.276

-51.734

-38.504

-30.658

-50.293

Resultat før afskrivninger

-13.276

-21.734

-8.504

-4.658

-30.293

På baggrund af klagerens kontospecifikationer har SKAT udspecificeret virksomhedens resultater for 2010-2012. SKAT har henregnet 10 % af virksomhedens fællesudgifter til virksomhedens aktivitet med udlejning af lokaler til [virksomhed2] ApS.

På baggrund af SKATs oplysninger, kan virksomhedens resultater for 2010-2012 udspecificeres og fordeles således:

Indkomstår

2010

2011

2012

Opstald

Udlejn.

Opstald

Udlejn.

Opstald

Udlejn.

kr.

kr.

kr.

kr.

kr.

kr.

Omsætning

30.000

0

26.000

0

20.000

0

Omkostninger

Foder

20.309

0

11.698

0

21.026

0

0

0

0

0

7.381

0

Halm og spåner

7.560

0

7.652

0

13.656

0

Reparation og vedligeholdelse

528

199

2.779

309

0

0

Forsikring

7.167

796

6.255

695

6.255

695

Ejendomsskat

1.737

193

1.130

126

1.151

128

Porto og gebyr

13

2

13

2

0

0

Omkostninger i alt

37.314

1.190

29.527

1.132

49.469

823

Resultat før skattemæssige afskrivninger

-7.314

-1.190

-3.527

-1.132

-29.469

-823

Skattemæssige afskrivninger

26.334

2.054

26.334

2.054

26.334

2.054

Resultat efter skattemæssigeafskrivninger

-33.648

-3.244

-29.861

-3.186

-55.803

-2.877

Klagerens andel 50 %

-16.824

-1.622

-14.931

-1.593

-27.902

-1.439

Lejeindtægt

Klagerens samlever har den 22. marts 2014 oplyst følgende til SKAT:

”Jeg har ledt højt og lavt efter lokaler til leje for at have noget at sammenligne med og det enste jeg kan finde er det lokale "[virksomhed3] ".

Her er pris pr. km2 ca. 700 pr. år dvs. 56.000 kr./ år for 80 km2..

Så har jeg snakket med en som lejer en rå hal til entrepenør materiale - den er ca. 80 km2 og han betaler 48.000 pr. år.

Så jeg vil stadig mene at 3500 pr. måned for 80 km2 med gulv - el og lys inkl. ikke er helt urealistisk.”

Klagerens repræsentant har forklaret, at det opbevarede materiel bestod i et havehegn, en plastichest, borde, stole og reoler.

Den årlige kvadratmeterpris for lejemålene, som klagerens repræsentant har fremlagt, lyder på henholdsvis 511 kr., 986 kr. og 329 kr. inklusiv moms.

Klagens repræsentant har fremlagt et tilbud, fra et selskab der udlejer depotrum i [by3]. Det fremgår af tilbuddet, at en bolig på mellem 60 og 90 m2 kan opbevares i et af deres depotrum på mellem 21 og 30 m3. Ved 21,6 m3 lyder prisen på 995 kr. om måneden. Ved 27,2 m3 lyder prisen på 1.275 kr. om måneden.

SKAT afgørelse

SKAT har ikke godkendt fradrag for virksomhedsunderskud på 16.824 kr. for indkomståret 2010, på 14.931 kr. for indkomståret 2011, og på 27.902 kr. for indkomståret 2012, idet klageren ikke anses at have drevet erhvervsmæssig virksomhed med opstaldning af heste.

SKAT har forhøjet klagerens resultat af virksomhed med indtægt fra udlejning af lokale på 19.378 kr. for 2010, på 19.407 kr. for 2011, og på 19.561 kr. for 2012.

SKAT har anset klageren for berettiget til at anvende reglerne i kapitalafkastordningen, for kapitalafkast der vedrører virksomhedens aktivitet med udlejning af lokaler. SKAT har ikke anset klageren for berettiget til at anvende reglerne i kapitalafkastordningen for kapitalafkast der vedrører opstaldning af heste.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”Afgørelse: Vi har ændret din skat

(..)

1.4 SKATs bemærkninger og begrundelse

Efter SKATs opfattelse består virksomheden med CVR-nr. [...1] dels i udlejning af ejendom og dels i opstaldning af heste.

Efter SKATs opfattelse er der tale om to virksomheder, der med hensyn til vurdering af, om der er tale om erhvervsmæssig virksomhed eller ej, skal vurderes hver for sig.

Der er selvangivet underskud af virksomhed fra og med 2005 til og med indkomståret 2012.

Ifølge det oplyste er der er udlejet ca. 80 kvm. til selskabet [virksomhed2] ApS svarende til ca. 10 % af ejendommens areal.

Derfor mener SKAT, at de udgifter, der kan henføres til udlejning, kan opgøres til 10 % af fællesudgifterne.

For indkomstårene 2010, 2011 og 2012 kan virksomhedens selvangivne resultat derfor fordeles sådan:

Indkomstår201020112012

OpstaldUdlejn.OpstaldUdlejn.OpstaldUdlejn.

Omsætning30.000026.000020.0000
Omkostninger
Foder20.309011.698021.0260
Hø00007.3810
Halm og spåner7.56007.652013.6560
Reparation og vedligeholdelse5281992.77930900
Forsikring7.1677966.2556956.255695
Ejendomsskat1.7371931.1301261.151128
Porto og gebyr
13213200
Omkostninger i alt37.3141.19029.5271.13249.469823
Afskrivninger*)
26.3342.05426.3342.05426.3342.054
Udgifter i alt63.6483.24455.8613.18675.8032.877
Virksomhedernes resultat-33.648-3.244-29.861-3.186-55.803-2.877
Din andel 50 %-16.824-1.622-14.931-1.593-27.902-1.439

*)Fordeling af afskrivninger er sket sådan:

Afskrivning bygning [adresse6] 20.538
Andel til udlejning 10 %
-2.054
18.484
Afskrivning bygning [adresse7]
7.850
Afskrivning opstaldning i alt
26.334

Vedrørende udlejning af ejendom

Det fremgår af statsskattelovens § 4 og § 4 b, 1. punktum, at som skattepligtig indkomst betragtes bortforpagtning, bortfæstning eller udleje af rørligt og urørligt gods, såvel som af vederlagsfri benyttelse af andres rørlige eller urørlige gods.

Da du efter SKATs opfattelse har stillet lokalet vederlagsfri til rådighed for CVR-nr. [...2] [virksomhed2] ApS, som du og din samlever hver ejer 50 % af, er det SKATs opfattelse, at du er skattepligtig af den vederlagsfri rådighed, jf. statsskattelovens § 4 og § 4 b, 1. punktum.

SKAT er enig i et skøn vedrørende leje på 3.500 kr. pr. måned, svarende til 42.000 kr. om året.

Da du ejer 50 % af virksomheden, skal du medregne 50 % af 42.000 kr. eller 21.000 kr. pr. år for årene 2010, 2011 og 2012, jf. statsskattelovens § 4 og 4 b, 1. pkt.

Udlejningsvirksomhedens skattemæssige resultat kan herefter opgøres sådan:

Indkomstår201020112012

Lejeindtægt21.00021.00021.000
Omkostninger (jf. ovenfor)-1.622-1.593-1.439

Virksomhedens resultat
19.37819.40719.561

Vedrørende opstaldning af heste

Som nævnt ovenfor kan praksis tages som udtryk for, at en egentlig landbrugsejendom normalt må anses for at være drevet erhvervsmæssigt, hvis begge de følgende betingelser er opfyldt:

Driften af ejendommen kan betegnes som sædvanlig og forsvarlig bedømt ud fra en teknisk-landbrugsfaglig målestok og
det tilsigtes at opnå et rimeligt driftsresultat. Det gælder dog ikke, hvis det må lægges til grund, at driften selv efter en længere årrække ikke vil kunne blive overskudsgivende.

Begge betingelser skal være opfyldt.

Det er dog ikke i alle tilfælde, at der indrømmes fradrag, selv om driften kan anses for at være teknisk landbrugsfagligt forsvarlig.

Selvom betingelserne ifølge den særlige ligningspraksis er opfyldt, kan der ikke opnås fradrag for underskud i et deltidslandbrug, hvis virksomhedens omsætning er af et ganske underordnet omfang.

Virksomheden har fra 2005 og til og med 2012 givet skattemæssige underskud.

Landbrugsvirksomheden er ikke startet inden for få år, så de underskudsgivende år må forventes ikke at være forbigående i opstartsfasen.

Det er endvidere SKATs opfattelse, at der ikke er sket omlægning af produktionen, så de underskudsgivende år må forventes at være forbigående indtil omlægningen er kørt ind.

SKAT mener også, at virksomheden ikke har haft den fornødne intensitet henset til bl.a. omsætningens størrelse.

Derfor mener SKAT ikke, at opstaldning af heste, i det foreliggende tilfælde, kan anses som erhvervsmæssig virksomhed.

Der er kun fradrag for underskud af virksomhed, hvis virksomheden kan anses for drevet erhvervsmæssigt, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

I virksomheder, der ikke er erhvervsmæssige, kan der alene foretages fradrag for de udgifter, der har været forbundet med indkomsterhvervelsen (nettoindkomstprincippet). Underskud af ikke erhvervsmæssig virksomhed kan ikke fradrages i anden indkomst.

SKATs bemærkninger til revisors oplysninger i brev af 11. juni 2014.

Vedrørende lejens størrelse

Såvel på mødet med SKAT den 12. marts 2014 og i mail af 22. marts 2014 har din samlever oplyst, at hun finder, at en leje på 3.500 kr. pr. måned eller 42.000 kr. om året ikke er helt urealistisk.

Med henvisning hertil er det stadig SKATs opfattelse, at lejen kan fastsættes til 3.500 kr. pr. måned eller 42.000 kr. årligt.

De oplysninger, der fremgår af revisors brev af 11. juni 2014 om fastsættelse af lejen har således ikke givet SKAT anledning til at ændre opfattelse.

Vedrørende opdeling af underskud af virksomhed i opstaldning af heste og øvrige drift af landbruget.

Som det fremgår af SKATs forslag, er det vores opfattelse, at virksomheden skal opdeles i dels opstaldning af heste og udlejning af bygning.

SKAT er ikke enig i, at der ved fordelingen af udgifter kun skal henføres udgifter til foder, hø, halm og spåner til opstaldning af heste.

Det er derfor stadig SKATs opfattelse, at en del af virksomhedens øvrige udgifter også skal henføres til opstaldning af heste.

Med hensyn til det oplyste om varebeholdning skal SKAT bemærke, at der for åerne 2008 til og med 2012 ikke har været medregnet varebeholdninger.

I revisors brev af 11. juni 2014 oplyses også, at hvis der ses bort fra skattemæssige afskrivninger, ville dette forbedre virksomhedens resultat.

Hertil skal SKAT bemærke, at afskrivninger efter SKATs opfattelse skal indgå i vurderingen af virksomhedens resultat.

Med henvisning til ovenstående er der i revisors brev af 11. juni 2014 ikke fremkommet oplysninger, der giver SKAT anledning til at ændre opfattelse.

Som følge heraf kan der ikke godkendes fradrag for underskud af virksomhed vedrørende opstaldning af heste med følgende beløb:

Indkomstår 201017.960kr. (16.824 kr. + 1.136 kr.)
Indkomstår 201114.931kr.
Indkomstår 2012

27.902kr.

Af hensyn til forældelsesreglerne har SKAT på nuværende tidspunkt kun mulighed for at ændre den skattepligtige indkomst fra og med indkomståret 2010.

(...)”

SKATs høringssvar indeholder følgende supplerende bemærkninger:

”Vi har følgende kommentarer til de nye oplysninger, som ikke står i sagsfremstillingen:

I klagen til Skatteankestyrelsen oplyser revisor, at selskabet først fra og med juni 2012 har anvendt den omhandlede del af hallen til opbevaring af udstillingsmateriale.

Revisor henviser i den forbindelse til,

1. at selskabet i perioden 01-10-2009 til 01-06-2012 har boet til leje på adressen [adresse3], [by2], og ikke anvendt den omhandlede del af hallen på gården
2. at selskabet i perioden 01-06-2012 til 01-10-2014 boede til leje på adressen [adresse4], [by2] og har samtidig anvendt den omhandlede del af hallen på gården og
3. at selskabet fra 01-10-2014 og fremefter bor til leje på [adresse5], [by2] og ikke længere har brug for den omhandlede del af hallen på gården.

Der er i den forbindelse vedlagt kopi af sidstnævnte lejemål.

SKAT skal bemærke, at det ikke tidligere har været fremført, at selskabet først i juni 2012 har anvendt den omhandlede del af hallen på gården.

Efter SKATs opfattelse er det hverken sandsynliggjort eller dokumenteret, at selskabet først i juni 2012 har anvendt den omhandlede del af hallen på gården.

Det oplyste om selskabets øvrige lejemål i perioden 2009 til 2012 giver heller ikke SKAT anledning til at ændre opfattelse. Der er herved henset til, at der ikke er tale om nye lejemål, men lejemål der har været indgået i den periode, som SKAT har gennemgået.

SKAT skal også bemærke, at såvel lejens størrelse som lejemålets arealmæssige omfang er fastsat ud fra de oplysninger, som [person1] oplyste på mødet med skat den 12. marts 2014 og senere uddybede i mail af 22-03-2014.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at SKAT skal anse hele klagerens virksomhed som erhvervsmæssig.

Repræsentanten har endvidere nedlagt påstand om, at klageren ikke er skattepligtig af fikseret lejeindtægt i indkomstårene 2010 og 2011, idet klageren først begyndte at stille lokaler til rådighed for selskabet i juni 2012. Endvidere har klageren gjort gældende, at kvadratmeterprisen for lokalerne skal fastsættes til mellem 100 og 200 kr. pr. kvadratmeter.

Klagerens repræsentant har anført følgende til støtte herfor:

“[virksomhed2],ApS, CVR-nr. [...2][person1], CPR nr. [...] J:.nt [person2], CPR m. [...]

På vegne af ovennævnte skal vi herved påklage SKAT's afgørelser af 19. juni 2014, hvorved ovennævnte kunders skatteansættelse for indkomstårene 2010-2012 ændres. Ændringen er begrundet i, at SKAT anser [person1] og [person2] for dels, at have udlejet lokaler til [virksomhed2] ApS uden at have modtaget betaling herfor, og dels at uberettiget at have fratrukket underskud fra opstaldning af heste.

Vores påstand over for Skatteankestyrelsen er principielt, at den af SKAT fastsatte lokaleleje er for høj, ligesom den anførte periode er forkert.

For så vidt angår underskud af virksomhed ved opstaldning af heste, er det vores opfattelse, at underskuddet bør godkendes som fradragsberettiget, idet det er vores opfattelse, at denne er erhvervsmæssigt drevet.

Subsidiært, vedrørende opstaldning af heste er det vores opfattelse, at det opgjorte underskud, som der nægtes fradrag for er opgjort forkert og omfatter omkostninger fra den øvrige landbrugsvirksomhed, hvorfor den skattepligtige indkomst bør forhøjes med et lavere beløb.

Gebyr på 3 gange kr. 400 er samtidig hermed overført.

Kopi af den påklagede afgørelse er vedlagt. (bilag 1)

Sagens faktiske forhold.

Vores klient har ejet gården [adresse1], [by2] i mere end 20 år. Den bestod oprindeligt af et stuehus - ca. 150 n.2 og stalde til hestene ca. 60 - 70 m2 samt nogle andre små bygninger.

Oprindeligt er gården anlagt på dyrkning og salg af grantræer, hvilket var den oprindelige start, medtilfredsstillende resultater heraf.

Efter nogle år tog vores klient andres heste ind og havde dem opstaldet. I forbindelse med selvangivelsen blev der reguleret for værdi af opstaldning af egne heste, således at der skete beskatning heraf.

For ca. 15 år siden byggede vores klient yderligere en hal på ca. 18 x 40 meter. Den blev brugt til dels, at dem som havde heste opstaldet kunne ride rundt i en del af den, dels til opbevaring af maskiner (høveder - traktor osv.) til hele gårdens drift. Herudover blev der opført 4 hestebokse til udlejning i den ene ende af denne hal

I de senere år har der grundet sygdom ikke været den store aktivitet med udlejning af heste og grantræerne væltede i stormen november 2013.

Aktivitetsniveauet har herefter været lavt, og vores klient har nu kun 3 heste gående

For så vidt angår det af selskabet [virksomhed2] ApS anvendte areal, påbegyndtes dette i juni 2012, hvor selskabet fraflyttede, lejemålet [adresse3], [by2], idet selskabet placerede en del af sit udstillingsmateriale i 3 af de 4 ledige bokse, der er i hallen.

Da der ikke er tag på boksene og hallen er åben og uisoleret, kan der komme fygesne osv., hvorfor det ikke kan anvendes til opbevaring af alt. Det opbevarede materiel omfatter således: et havehegn, en plastichest, borde, stole og reoler. Kun ting som kunne tåle at stå i en åben hal.

De ting som ikke kunne stå der, blev flyttet ud i en lagerhal i den anden ende af byen og vores klient lejede et lokale der, som de pt. betaler 640,00 kr. pr. mdr. Dette er tørt og aflåst.

Det faktisk anvendte areal til opbevaring af selskabets udstillingsmateriel i hallen udgør ca. 60 m2, og har kun været anvendt som sådan siden juni 2012.

Som dokumentation for ovennævnte vedlægges kopi af [virksomhed2]s lejekontrakter

a. Perioden 1/10 2009-1/6 2012, hvor selskabet boede til leje på [adresse3], [by2] og ikke har anvend opbevaringsplads på gården.
b. Perioden 1/15 2012-1/10 2014, hvor selskabet boede til leje på [adresse4], [by2] og anvendte opbevaringsplads på gården.
c. Perioden 1/10 2014 og fremefter, hvor selskabet bor til leje på [adresse5], [by2] og ikke længere har brug for opbevaringsplads på gården

Nærmere begrundelse for vores påstande

Det er vores primære påstand, at der ikke er tale om hobbyvirksomhed for så vidt angår opstaldning af heste.

Sekundært er det vores påstand, at der skal foretages en opdeling af gårdens drift, i den andel vedrører udlejning af bokse il heste, og i den andel der vedrører gårdens øvrige drift dvs. grantræsplantage således, at man kan adskille er evt. hobbyvirksomhed.

Med hensyn til de selvangivne underskud af virksomheden for årene 2010, 2011 og 2012, er det vores opfattelse, at underskuddet bør opdeles i opstaldning af heste, og den øvrige drift af landbruget fra ejendommen. Det er således vores opfattelse, at opstaldning af heste kan opgøres således:

2010

2011

2012

Omsætning

30.000

26.000

20.000

Foder, hø, halm og spåner

27.869

19.350

42.063

Årets resultat

2.131

6.650

-22.063

Som det fremgår heraf, vil dette medføre et betydeligt forandret billede af rentabiliteten af opstaldningen, hvilket vi skal anmode om, at der bliver taget hensyn til i bedømmelsen. I denne forbindelse skal bemærkes, at der ultimo 2012 er indkøbt foder, hø, halm og spåner, som ikke er medtaget som varebeholdning. Resultatet er formentlig påvirket negativt med ca. I 0.000 kr. på grund af dette. Der har i tidligere år ikke været opgjort varebeholdninger, da disse ikke har været anset for væsentlige.

De øvrige omkostninger henhører efter vores opfattelse til landbrugsejendommens drift. I denne forbindelse skal vi endvidere i henlede opmærksomheden på, at ud af underskuddet på ejendommens drift udgør kr. 28.388 af skattemæssige afskrivninger, der vil kunne undlades.

For så vidt angår den fikserede husleje på 42.000 kr. pr. år for årene 2010, 2011 og 2012 er det vores påstand, at der kun bør ansættes husleje for perioden efter juni 2012, hvor selskabet faktisk anvendte lokaler på gården.

Herudover er det vores påstand, at den beregnede husleje ikke er på markedsvilkår. Til dokumentation herfor henvises til de 3 lejekontrakter selskabet har indgået med eksterne udlejere (bilag a, bog c). Af disse fremgår følgende lejepriser:

a. Årlig leje kr. 70.000 for 171 m2, hvoraf 107 kvm var kontor, kantine, toilet og køkken
b. Årlig leje kr. 48.000 for 70 m2 butik med tilhørende toilet
c. Årlig leje kr. 60.000 for 365 m2 butik, lager, toilet, kontor osv.

Alle 3 lejemål beliggende på [by2]s mest attraktive beliggenhed i et butiksmiljø ved havnefronten.

Gården derimod er beliggende [adresse1], [by2], hvilket befinder sig i et landområde udenfor [by2] by. Det lejede halareal er i en uopvarmet, uisoleret og til dels åben hal.

Det er vores påstand at lejen af dette areal ikke kan overstige 100-200 kr. pr. m2, når der henses til de forelagte lejekontrakter, og den faktiske beliggenhed og stand af det lejede.

Såfremt ovenstående giver anledning til spørgsmål, eller der ønskes yderligere oplysninger, er vi naturligvis til rådighed herfor.

Vi anmoder ligeledes om mundtlig forhandling med enten Skatteankenævnet eller Landsskatteretten sagsbehandler, eventuelt pr. telefon

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Fikseret lejeindtægt

Interessenter, der stiller en ejendom til rådighed for et selskab, hvori interessenterne er hovedaktionærer, enten vederlagsfrit eller mod et vederlag under markedslejen, er skattepligtige af den objektive udlejningsværdi (markedslejen) i medfør af statsskattelovens § 4, litra b.

Det følger endvidere af ligningslovens § 2, stk. 1, at de af bestemmelsen omfattede interesseforbundne parter – herunder skattepligtige, der udøver en bestemmende indflydelse over juridiske personer – ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst skal anvende priser og vilkår for handelsmæssige eller økonomiske transaktioner i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter.

Retten finder, at klageren og [virksomhed2] ApS skal betragtes som interesseforbundne parter, idet klageren ejer 50 % af [virksomhed2] ApS.

På baggrund af de foreliggende oplysninger finder retten, at klageren først begyndte at udleje lagerplads til [virksomhed2] ApS i juni 2012. Der er lagt vægt på, at SKAT hverken har dokumenteret eller sandsynliggjort, at udlejningsvirksomheden blev iværksat på et tidligere tidspunkt. Der er endvidere lagt vægt på klagerens samlevers udtalelse til SKATs sagsbehandler den 12. marts 2014, og det forhold, at der før juni 2012 var mulighed for at benytte lagerpladsen på [adresse3]. Der findes ikke at være faktiske omstændigheder der kan begrunde, at der er en formodning for, at klageren udlejede lokalet til [virksomhed2] ApS på et tidligere tidspunkt.

Retten finder herefter, at der ikke skal ske fiksering af lejeindtægt for indkomstårene 2010 og 2011. For indkomståret 2012 skal klageren beskattes af den manglende lejeindtægt for perioden fra og med juni 2012 til og med december 2012, jf. statsskattelovens § 4, litra b, og ligningslovens § 2, stk. 1.

Markedslejen kan, på baggrund af de i sagen foreliggende oplysninger, passende fastsættes til 525 kr. pr. kvadratmeter om året. Det lægges til grund, at størrelsen på det udlejede areal var 80 m2.

Retten ændrer således SKATs afgørelse på dette punkt.

Fradrag for underskud af erhvervsmæssig virksomhed

Selvstændige erhvervsdrivende kan ved opgørelsen af den personlige indkomst foretage fradrag for udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a (loven kan findes på www.retsinfo.dk). I virksomheder, der ikke er erhvervsmæssige, kan der kun foretages fradrag for de udgifter, der har været forbundet med indkomsterhvervelsen, jf. nettoindkomstprincippet. Underskud af en ikke erhvervsmæssig virksomhed kan ikke fradrages i anden indkomst.

I dom af 15. april 1994, offentliggjort i TfS 1994, 364, har Højesteret fastslået, at i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, kan underskud ved drift af en landbrugsejendom, efter den mangeårige, særlige ligningspraksis for deltidslandbrug, fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst på betingelse af, at driften af ejendommen bedømt ud fra en teknisk-landbrugsfaglig målestok kan betegnes som sædvanlig og forsvarlig samt tilsigter at opnå et rimeligt driftsresultat. I så fald må ejendommen i skattemæssig henseende anses for drevet erhvervsmæssigt, medmindre det må lægges til grund, at driften selv efter en længere årrække ikke har udsigt til at kunne give et regnskabsmæssigt resultat på 0 kr. eller derover efter driftsmæssige afskrivninger men før renter.

For landbrug er der ikke krav om, at virksomhedens resultat skal kunne dække driftsherreløn og forrentning af den investerede kapital.

Der lægges vægt på de konkret opnåede driftsresultater, medmindre disse var præget af ekstraordinære begivenheder, eller af at virksomheden var i en start-/indkøringsfase. Der henvises til Landsskatterettens kendelse af 8. december 2005, offentliggjort i SKM2005.519.LSR. Om virksomheden havde udsigt til senere at give overskud skal bedømmes ud fra driftsformen i de påklagede indkomstår. Det følger af Retten i [by4] dom af 18. november 2009, offentliggjort i SKM2009.747.BR.

I henhold til praksis kan der foretages en opdeling af et landbrugs drift i flere virksomheder. Der henvises til Vestre Landsrets dom af 18. oktober 1982, gengivet i Meddelelser fra Skattedepartementet 1983, side 280, der fortsat er udtryk for gældende praksis, jf. eksempelvis Landsskatterettens kendelse af 22. november 2013, offentliggjort i SKM2014.112.LSR.

Retten finder, på baggrund af en konkret vurdering af sagens oplysninger, at virksomhedens aktivitet med opstaldning af heste skal udskilles til en selvstændig driftsgren. Retten har lagt vægt på, at driften ikke har nogen driftsmæssig sammenhæng med den øvrige virksomhed, som efter det oplyste bestod i dyrkning og salg af grantræer, og udlejningsvirksomhed fra og med juni 2012.

Ud fra en konkret vurdering anses driftsgrenen opstaldning af heste ikke for erhvervsmæssigt drevet i indkomstårene 2010-2012.

Retten finder, at driftsgrenen opstaldning af heste, i de påklagede indkomstår ikke havde udsigt til at blive rentabel. Retten har herved henset til, at driftsgrenen ifølge regnskaberne for indkomstårene 2008-2012 har givet underskud, allerede før driftsmæssige afskrivninger, samt at klageren har selvangivet underskud siden 2005. Retten finder på baggrund heraf, at driftsgrenen opstaldning af heste i indkomstårene 2010-2012 ikke havde udsigt til at opnå et rimeligt driftsresultat på 0 kr. eller derover, efter driftsmæssige afskrivninger, men før renter.

Det forhold, at klagerens repræsentant har gjort gældende, at samtlige udgifter til reparation og vedligeholdelse, forsikring og ejendomsskat m.v. udelukkende skal henregnes til den øvrige drift, findes ikke at kunne føre til et andet resultat. Klagerens repræsentant har ikke dokumenteret, eller på anden måde sandsynliggjort, at driftsgrenen opstaldning af heste ikke oppebærer udgifter til reparation og vedligeholdelse, forsikring og ejendomsskat m.v.

En virksomhed kan have et så beskedent omfang, at virksomheden allerede af denne grund ikke kan anses for erhvervsmæssigt drevet. Der henvises til Højesterets dom af 27. oktober 2004, gengivet i SKM2004.455.HR.

Retten finder, efter en konkret vurdering af de foreliggende oplysninger om virksomhedens omfang og intensitet, at driftsgrenen opstaldning af heste ikke skal anses for erhvervsmæssigt drevet. Retten har lagt vægt på, at omsætningen i de påklagede indkomstår lød på henholdsvis 30.000 kr. 26.000 kr. og 20.000 kr.

Da virksomheden ikke anses for erhvervsmæssigt drevet, godkendes der ikke fradrag for underskud af klagerens virksomhed i påklagede år, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Retten stadfæster således SKATs afgørelse på dette punkt.

Kapitalafkastordningen

Da virksomheden udelukkende anses for at have drevet erhvervsmæssig virksomhed med udlejning af lager, kan kapitalafkastordningen i virksomhedsskattelovens § 22a kun anvendes for denne driftsgren, fra driftsgrenens opstart den 1. juni 2012.