Kendelse af 18-05-2018 - indlagt i TaxCons database den 08-06-2018

Indkomståret 2010

Personlig indkomst

SKAT har ikke godkendt fradrag for underskud af virksomhed med 119.805 kr., idet klageren ikke er anset for at drive erhvervsmæssig virksomhed.

Indkomståret 2011

Personlig indkomst SKAT har ikke godkendt fradrag for underskud af virksomhed med 92.951 kr., idet klageren ikke er anset for at drive erhvervsmæssig virksomhed.

Indkomståret 2012

Personlig indkomst

SKAT har ikke godkendt fradrag for underskud af virksomhed med 93.464 kr., idet klageren ikke er anset for at drive erhvervsmæssig virksomhed.

SKAT har foretaget en skattemæssig ansættelse af det skattepligtige overskud ved udlejning af [adresse1], [by1] i perioden 8/9-31/12 2012, på 15.410 kr.

Virksomhedsordningen SKAT har ikke godkendt beskatning efter virksomhedsordningen, idet klageren ikke har indsendt de fornødne specifikationer.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klageren driver virksomheden [virksomhed1] i personligt regi med CVR nr. [...1]. I de påklagede indkomstår 2010-2012 hed virksomheden [virksomhed2], men skiftede navn i 2013 til [virksomhed1].

Virksomheden bliver drevet fra klagerens privatadresse [adresse2], [...], [by1]. Ifølge Erhvervsstyrelsens oplysninger blev virksomheden startet den 1. oktober 2004.

Virksomheden er registreret med fire forskellige branchekoder, hvoraf hovedbranche koden er 821100 kombinerede administrationsserviceydelser. De resterende bibrancher er henholdsvis 620100 computerprogrammering, 631200 Webportaler, 741020 kommunikationsdesign og grafisk design.

Klageren har forklaret, at virksomhedens aktiviteter består af opfindelse og udvikling af webportaler/Webshops, som kan sælges, udlejes eller afregnes i form af royalties. Derudover indkøber virksomheden webhoteller og standard designs på eksisterende open licens CRM system som turn key løsninger for eksterne kunder, hvor der sker afregning via. honorarbetaling.

Virksomheden beskæftiger sig ligeledes med webbaseret projektudvikling inden for fast ejendom, hvor klageren fungerer som mellemmand mellem sælger og investor. Her sker aflønning via engangshonorar, som udgør en procentsats af det samlede projekt og en managementaftale på ejendommen.
Endvidere tilbyder virksomheden hjælp til regnskab og administration såsom bogføring, administration og skatterådgivning. Her sker honorering pr. opgave.

Klageren oplyser ligeledes, at han siden 2012 har udlejet ejendommen [adresse1], [by1]. Ejendommen har således været udlejet fra den 8. september 2012 og både i 2013, 2014 og 2015.

Virksomheden drives ved siden af klagerens fuldtidsarbejde. Siden den 1. april 2012 har klageren været administrationschef hos [virksomhed3] ApS, som han også er hovedanpartshaver i. Forud for dette har klageren været ansat i [...2] og hos [virksomhed4] P/S.
Klageren er uddannet revisor.

Resultater m.v.

Ifølge SKAT har klageren selvangivet følgende virksomhedsresultater for virksomheden, da den hed [virksomhed2] for indkomstårene 2004-2012:

* For indkomståret 2008 har SKAT ikke oplyst det selvangivne resultat.

Ifølge klagerens årsrapporter fra 2010-2015 kan følgende udledes:

Årsrapporterne omfatter både resultaterne for [virksomhed1] ([virksomhed1]) (tidligere [virksomhed2] ([virksomhed2])) samt fra 2012 udlejning af [adresse1].

* For indkomståret 2012 oplyser SKAT, at der er en fejl i den selvangivne omsætning, når det sammenlignes med klagerens regnskab. Der er selvangivet 24.881 kr., men ved en efterregning skal det være 26.881 kr.

Nettoomsætningen kan ud fra klagerens regnskaber specificeres således:

Ifølge klagerens regnskaber har der været følgende resultater før afskrivninger, driftsmæssige afskrivninger og renteudgifter:

* Der er en fejl i regnskabet. Det fremgår, at årets resultat er det samme som i 2011 -80.790 kr., men når det efterregnes er det -76.316 kr.

Det skal hertil bemærkes, at klageren i indkomstårene 2012-2015 har udvidet virksomhedens aktiviteter med udlejning af [adresse1], hvorfor der i disse år er indtægter og udgifter fra denne indeholdt i årets resultat.

På baggrund af indsendte specifikationer af de selvangivne udgifter for indkomståret 2012 har SKAT ud fra en vurdering af, hvilke udgifter der henhørte til udlejning af [adresse1], opgjort klagerens driftsresultat for udlejning følgende:

Klageren har på trods af Skatteankestyrelsens anmodning herom ikke fremsendt regnskab for indkomståret 2016.

Budgetter

For indkomstårene 2012-2015 har klageren udarbejdet budgetter.

SKATs afgørelse

SKAT har ikke godkendt fradrag for virksomhedsunderskud på 119.805 kr. for 2010, på 92.951 kr. for 2011 og på 93.464 kr. for 2012, idet klageren ikke har drevet erhvervsmæssig virksomhed.

SKAT har foretaget en skattemæssig ansættelse af det skattepligtige overskud ved udlejning af [adresse1], [by1] på 15.410 kr. for indkomståret 2012.

SKAT har ikke godkendt beskatning efter virksomhedsordningen for indkomståret 2012.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

” (...)

1.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Du har siden 2004 drevet virksomhed i personligt regi. De skattemæssige resultater har i samtlige år

- bortset fra 2006, hvor der er selvangivet et overskud på kr. 1.417 - været negative. I perioden er der således selvangivet et samlet nettounderskud på kr. 395.702.

SKAT har gennemgået de foreliggende skatteregnskaber for årene 2010-2012, saldobalancer for årene 2010 og 2011, kontospecifikationer for årene 2010-2012 samt regnskabsbilag for 2012.

Til brug for gennemgangen har SKAT i skrivelse af 6. januar 2014 anmodet dig om at indsende følgende materiale:

Ved den hidtidige gennemgang er det konstateret, at afskrivning på bil tilsyneladende er fordelt mellem virksomhed/privat jf. bilag nr. 231 for 2012. Det er endvidere konstateret, at bilens driftsudgifter i årene 2010-2012 tilsyneladende fradrags fuldt ud (100 %) ved opgørelsen af virksomhedens skattepligtige resultat. Du bedes redegøre for den foretagne fordeling, samt indsende materialet, der lægger til grund for den foretagne fordeling af afskrivningerne.

Det ønskede materiale er imidlertid ikke modtaget af SKAT, hvorfor der er grundlag for en skønsmæssig ansættelse jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3 jf. § 6, stk. 7.

Ved gennemgangen er der endvidere konstateret en række differencer i de indsendte regnskaber.

Heraf kan nævnes, at opgjort egenkapital ultimo 2010 og ultimo 2011 ikke er overført som egenkapital primo 2011, henholdsvis primo 2012. Ligeledes stemmer den selvangivne lejeindtægt ved udleje af [adresse1] i perioden 8/9 - 31/12 2012 ikke med lejeindtægt jf. lejekontrakt. De selvangivne indkomster syntes derfor at hvile på et noget løst grundlag.

Efter gennemgang af det foreliggende materiale, er det SKATs opfattelse, at du driver 2 virksomheder. En virksomhed med udlejning af [adresse1] og en virksomhed med CVR nr. [...1],

[virksomhed1] (tidligere: [virksomhed2]). En sådan opsplitning i 2 virksomheder vil efter vores opfattelse betyde, at driftsresultatet i [virksomhed1] vil være yderligere negativt i indkomståret 2012, hvor udlejning af [adresse1] er påbegyndt.

En opsplitning i flere virksomheder er fastslået i praksis i flere tilfælde, hvor det efter en konkret vurdering er fundet, at virksomhederne ikke har nogen fællesflade, hvorfor der er tale om drift af flere virksomheder. Fra praksis kan nævnes:

SKM2011.30.VLR

...

SKM2002.9.VLR

...

[virksomhed1]

Selvstændig erhvervsvirksomhed er karakteriseret ved, at der for egen regning og risiko udøves virksomhed af økonomisk karakter med det formål at opnå et økonomisk overskud. Virksomheden skal udøves nogenlunde regelmæssigt og gennem en ikke helt kort periode, og virksomheden må ikke være af helt underordnet omfang.

På det foreliggende grundlag er det SKATs opfattelse, at karakteren af din virksomhed er af ganske underordnet omfang, og at virksomheden ikke kan anses for drevet med en sådan intensitet, at virksomheden vil kunne give overskud og dermed anses for erhvervsmæssig i skattemæssig forstand.

Ved vurderingen er der lagt vægt på følgende forhold:

Betingelserne for fradrag for underskud er derfor ikke opfyldt i henhold til statsskattelovens § 6,

stk. 1, litra a, hvorfor selvangivne underskud af virksomhed i 2010, 2011 og 2012 ikke kan godkendes.

...

(...)

1.6. SKATs endelige afgørelse og begrundelse herfor

I årene 2010-2012 har du selvangivet underskud af selvstændig virksomhed. Det er fortsat SKAT opfattelse, at du i skattemæssig henseende driver 2 virksomheder, i form af udlejning af [adresse1] og [virksomhed1].

[virksomhed1]

[person1] har i indsigelsen beskrevet en række aktiviteter, der fremadrettet forventes at give et afkast. [person1] har ikke kommenteret det forhold, at virksomheden har givet konstant underskud og at den ikke synes at være drevet med det formål at opnå en fortjeneste.

Indsigelsen hviler alene på, indehaverens oplysninger om nuværende aktiviteter i virksomheden og dennes forventninger om at virksomheden fremadrettet har udsigt til betydelige indtægter, som dog på ingen måde er dokumenteret i form af kontrakter e.lign.

SKAT finder fortsat - henset til sagens faktum, som viser en manglende rentabilitet, da virksomheden har givet konstant underskud siden 2006 og at det primære formål ikke syntes at være at opnå fortjeneste - at virksomheden ikke i skattemæssig henseende kan anses som erhvervsmæssig virksomhed, hvorfor underskud ikke kan godkendes for årene 2010-2012.

Indsigelsen har således ikke givet anledning til ændringer.

Udlejning af [adresse1]

...

Opsummering:

Henset til ovenstående kan det skattepligtige resultat ved udlejning af [adresse1] opgøres således:

Resultatet er skattepligtigt jf. statsskattelovens § 4.

SKAT skal endvidere henstille til, at der fremover ikke fradrages moms af udgifter, der relaterer sig til udlejning af [adresse1], da der ikke er sket momsregistrering jf. momslovens § 51. Ligeledes kan der heller ikke fradrages moms af private udgifter.

2. Virksomhedsskatteordningen

2.1. De faktiske forhold

Du har ved indsendelse af selvangivelsen for 2012 angivet (markering i selvangivelsens felt nr.

184), at du ønsker beskatning efter reglerne i virksomhedsskatteloven.

I det indsendte regnskabsmateriale er der ikke opgjort nogen indskudskonto, kapitalafkastgrundlag

m.v.

(...)

2.3. SKATs bemærkninger og begrundelse

Du har på din selvangivet angivet, at du ønsker beskatning efter reglerne i virksomhedsordningen.

Du har ikke tidligere benyttet virksomhedsskatteordningen.

Til belysning heraf, har SKAT i henhold til virksomhedsskattelovens § 2, stk. 2 i skrivelse af 10/7

2013, skrivelse af 22/11 2013 samt skrivelse af 6/1 2014 anmodet dig om at indsende fornødne specifikationer til virksomhedsskatteordningen. Du har imidlertid ikke indsendt specifikationerne.

Det fremgår af virksomhedsskattelovens § 2, stk. 2, 5. pkt., at det er en betingelse for at benytte virksomhedsordningen, at der udarbejdes indskudskonto og kapitalafkastgrundlag og at størrelsen heraf skal oplyses til skattemyndighederne.

Henset til ovenstående er det vores opfattelse, at virksomhedsordningen ikke kan benyttes, og at der alene kan ske beskatning efter personskattelovens regler.

Driftsresultatet for 2012 beskattes derfor alene efter reglerne i personskatteloven.

(...)

2.5. SKATs endelige afgørelse og begrundelse herfor

De modtagne indsigelser indeholder ingen bemærkninger omkring virksomhedsordningen.

Henset hertil samt det forhold, at der fortsat ikke er indsendt fornødne specifikationer til brug for beskatning efter virksomhedsskatteordningen, foretages ansættelsen i henhold til det udsendte forslag til ændring, dateret d. 30/4 2014.”

Den 4. december 2017 fremkom SKAT med følgende supplerende udtalelse:

” Vi har gennemgået de fremsendte årsrapporter for 2013-2015, og har følgende kommentarer, som ikke står i sagsfremstillingen:

Virksomhedens regnskabsgrundlag

SKAT har tidligere påpeget flere fejl i de tidligere indsendte regnskaber for årene 2009-2012 jf. side 4, 5 og 9 i SKATs sagsfremstilling. De nu foreliggende årsrapporter for 2013-2015 er ligeledes fyldt med fejl, både i resultatopgørelse og balance.

Der er således konstateret en række fejl i resultatopgørelserne for 2012, 2013 og 2015. Disse fejl kan opsummeres således:

2012

Ovenstående korrektioner kan nærmere specificeres således:

Ad 1 – indkomståret 2012

Ifølge resultatopgørelse og note 1 i årsrapporten består nettoomsætningen af følgende poster:

Ad 2 – Indkomståret 2012

Resultat før afskrivninger ifølge resultatopgørelsen udgør -80.790 kr. Resultatet er sammensat af følgende poster:

Ad 3 – indkomståret 2013

Ifølge resultatopgørelse og note 1 i årsrapporten består nettoomsætningen af følgende poster:

Ad 4 – indkomståret 2013

Ifølge resultatopgørelsen og note 3 udgør lokaleomkostninger 84.163 kr. Udgiften er sammensat af følgende poster:

Ad 5 – indkomståret 2014

Ifølge resultatopgørelsen og note 2 udgør virksomhedens vareforbrug 82.677 kr. Udgiften er sammensat af følgende poster:

Skematisk kan de korrigerede driftsøkonomiske resultater for årene 2009-2015 specificeres således:

Balance

Virksomhedens egenkapital kan ikke afstemmes for årene 2010-2014.

I årene 2010, 2011 og 2012 er der ved beregning af virksomhedens egenkapital ultimo ikke taget hensyn til virksomhedens egenkapital primo. I årene 2013 og 2014 er der benyttet en forkert egenkapital primo.

I 2012 er de ligeledes konstateret fejl i passiverne. Passiver ifølge årsrapport udgør 2.463.648 kr. Disse kan imidlertid opgøres til 2.577.851 kr., hvilket fremkommer således:

Henset til ovenstående er det SKATs opfattelse, at de fremsendte årsrapporter ikke hviler på et afstemt bogholderi, hvorfor der ikke er sikkerhed for, at samtlige indtægter og udgifter indgår i de opgjorte resultater.

Driftsresultater / driftsaktiviteter

Det fremgår af foreliggende momstal, at der i perioden 2005-2012 har været en længere årrække med meget begrænset aktivitet/omsætning i virksomheden.

Det fremgår af de foreliggende årsrapporter for 2013-2015, at virksomhedens omsætning i disse år lægger langt over hvad virksomheden har realiseret i omsætning i årene forud. I perioden 2009-2012 har virksomheden således realiseret en gennemsnitlig årlig omsætning eksklusiv huslejeindtægter på 26.671 kr. I 2013-2015 er denne steget til 246.989 kr. pr. år.

Det fremgår ikke af det fremsendte materiale, hvad de realiserede omsætningstal vedrører, og der foreligger intet materiale, der dokumenterer eller sandsynliggør, at den øgede omsætning er forårsaget af en normal løbende driftsoptimering. Stigningen kan derfor være forårsaget af andre forhold, herunder forhold, som ikke gjorde sig gældende i perioden 2009-2012. I den forbindelse skal det anføres, at det ifølge praksis (se SKM2007.59.HR og SKM2010.492.VLR) er driften i de konkrete år, der skal lægges til grund for vurderingen af virksomhedens skattemæssige status.

Fremtidige driftsgrene og indtægtskilder kan som udgangspunkt ikke tillægges betydning, med mindre der blot er tale om tilpasninger, som kan give yderligere indtægter inden for den allerede eksisterende drift.

Advokat [person2] har tidligere overfor SKAT oplyst, at driften i [virksomhed1] bl.a. består i opfindelse og udvikling af webportaler blandt andet til det polske marked samt webbaseret projektudvikling inden for fast ejendom. Projekter, hvor der typisk ikke realiseres omsætning fra arbejdets start.

Når der er tale om projekter, som ikke afsluttes i det regnskabsår, hvor projektet er påbegyndt, kan de afholdte udgifter ikke fradrages skattemæssigt jf. Statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. I stedet skal udgifter medregnes enten som varelager eller igangværende arbejde, afhængig af om der er tale om arbejde for egen regning eller arbejde for fremmed regning. Der skal i den forbindelse henvises til Den juridiske vejledning 2017-2, afsnit C.C.2.3.1.1 og afsnit C.C.2.3.2.1 samt kapitel 5 i bekendtgørelse nr. 594 af 12. juni 2006 (mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder).

I de skattemæssige regnskaber for 2009-2012 er der ikke medtaget hverken varelager eller værdi af igangværende arbejde for fremmed regning, hvorfor det må antages, at der ikke er afholdt udgifter i disse år, der har relation til realiserede indkomster i perioden efter 31/12 2012.

Det fremgår af SKATs afgørelse, at klager anses at drive 2 virksomheder. I de påklagede år er de selvangivne driftsresultater således blevet opdelt i følgende driftsgrene:

Udlejning af fast ejendom er anset som en erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig henseende.

Driften i [virksomhed1] er ikke blevet opdelt i yderligere driftsgrene. Efter gennemgang af den foreliggende klage, er det nu vores opfattelse, at klager i skattemæssig henseende driver mere end 2 virksomheder. I klagen til Skatteankestyrelsen har [person1] anført, at aktiviteterne i [virksomhed1] kan underopdeles i følgende tre områder:

1. Opfindelse og udvikling af webportaler/webshops

2. Webbaseret projektudvikling inden for fast ejendom

3. Regnskab og administration.

I de foreliggende årsrapporter for 2013-2015 er der alene opgjort et samlet resultat for hele virksomheden. På grundlag af den foreliggende beskrivelse af aktiviteterne i [virksomhed1] og henset til gældende praksis er det SKATs opfattelse, at der skal ske en opsplitning af aktiviteterne i [virksomhed1], således der i årene 2009-2015 fremkommer flere driftsresultater, som hver især bør undergå en vurdering af, om der er tale om erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig henseende.

På det foreliggende grundlag er det ikke muligt at foretage en sådan fordeling, og dermed heller ikke muligt at fastslå, hvilke driftsgrene, der har realiseret et driftsøkonomisk overskud. Det skal i den forbindelse bemærkes, at det er det driftsøkonomiske resultat efter driftsøkonomiske afskrivninger og driftsherreløn, der skal lægges til grund for en sådan vurdering.

Henset til ovenstående er det fortsat vores opfattelse, at [virksomhed1] ikke kan anses at være en erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig henseende i årene 2009-2012, hvorfor fradrag for underskud ikke kan godkendes.

Hvis der kommer yderligere oplysninger fra klager, ønsker SKAT at blive hørt i sagen igen, inden Skatteankestyrelsen træffer afgørelse i sagen. ”

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at denne er berettiget til fradrag for virksomhedsunderskud på 119.805 kr. for 2010, på 92.951 kr. for 2011 og på 93.464 kr. for 2012.

Klageren har fremsat påstand, om at der kan ske beskatning efter virksomhedsordningen for indkomståret 2012 og renteudgifter derfor skal godkendes fratrukket i virksomheden med fradrag i den personlige indkomst.

Klageren har ikke påklaget, at SKAT ikke godkender fradrag for befordring mellem hjem og uddannelsessted i 2010-2012 på henholdsvis 672 kr., 768 kr. og 6.048 kr.

Klageren har som begrundelse for påstanden anført følgende:

”...

Indkomståret 2010

SKAT tilpligtes, at anerkende min klients fradrag for driftsudgifter i erhvervsmæssig virksomhed for indkomståret 2010 jf. det selvangivne.

Indkomståret 2011

SKAT tilpligtes, at anerkende min klients fradrag for driftsudgifter i erhvervsmæssig virksomhed for indkomståret 2011 jf. det selvangivne.

Indkomståret 2012

SKAT tilpligtes, at anerkende min klients fradrag for driftsudgifter i erhvervsmæssig virksomhed for indkomståret 2012 jf. det selvangivne.

Herunder tilpligtes SKAT at anerkende, min klients fradrag for underskud ved udlejning af

[adresse1], [by1] i perioden 8. september 2012 – 31. december 2012.

SKAT tilpligtes at anerkende, at beskatning skal ske efter virksomhedsskatteordningen.

Faktum

Min klients aktiviteter i [virksomhed1] kan underopdeles i tre:

i) Opfindelse og udvikling af webportaler/webshops, hvor der er tale om udvikling af forskellige webportaler blandt andet til det polske marked. Konceptet er, at man i starten tilbyder folk et gratis produkt, og efterhånden som brugerfladen vokser, vil man kunne tage brugerbetaling og opnå reklameindtægter. Forretningsgrundlaget er således, at den færdigudviklede og fungerende webshop kan sælges, udlejes eller afregnes i form af royalties. Derudover indkøbes domæne, webhotel samt standard designs på eksisterende open licens CRM system, som turn key løsninger for eksterne kunder. Her sker afregning via honorarbetaling. Markedet har på grund af lavkonjunktur i de omhandlende indkomstår – specielt i byggebranchen, hvor en del af webportalerne har vært rettet mod gjort, at produkterne ikke har kunnet sælges. Men det vurderes, at porteføljen af min klients sites vil kunne blive rentabel inden for en årrække.

Omkostningerne til drift og vedligeholdelse er minimale og udviklingsomkostningerne kræver mindre likviditet.

ii) Webbaseret projektudvikling inden for fast ejendom. Virksomheden virker som projektudvikler af ejendomme, blandt andet i forbindelse med ejendommes opdeling i ejerlejligheder. Min klient virker som mellemmand/administrator mellem sælger og investor.

Min klient står for at finde de ejendomme, der er egnede til projektudvikling, han lægger budgetterne og laver set up/forecast på ejendommene og finder investorer til projekterne.

Aflønningen er et engangshonorar, som er en procentsats af det samlede projekt samt en managementaftale på ejendommen. Min klient har i 2012 øget denne del med ejendomsudlejning af [adresse1], [by1].

iii) regnskab & administration. Virksomheden tilbyder bogføring, administration, skatterådgivning, hjælp med udfyldning af selvangivelse, grafisk arbejde, arbejde med hjemmesider osv. Honorering sker per opgave.

Det er kendetegnene aktiviteterne i [virksomhed1], at der er en lang opstartsfase, hvor virksomheden ikke umiddelbart kan forventes at generere nogen indtægt. Derudover har dårlige konjunkturer i forbindelse med finanskrisen, der gjorde sit indtog i 2008/9, betydet, at virksomheden har været underskudsgivende i en længere periode end forventet.

Projektudvikling af fast ejendom var på grund af finanskrisen særdeles svært at opnå finansiering til.

Bankerne ønskede ikke at låne penge ud til at finansiere ejendomsprojekter, men nu lader det endelig til, at det finansielle marked er ved at vende. Min klient har aktuelt ejendomsprojekt i opstart med udvikling af 48 ejerlejligheder, som forventes at være færdigudviklet inden for de nærmeste par år. [virksomhed1] forventer at erhverve et engangshonorar i størrelsesordenen omkring 0,5-1 mio. kr. samt en managementaftale til en værdi af ca. 200.000 kr./år.

Den del af [virksomhed1], som beskæftiger sig med regnskab & administration er allerede rentabel. Denne undervirksomhed var allerede overskudsgivende i seneste indkomstår (2013) og i 2014 er det forventede overskud 200.000-300.000 kr.

Anbringender

Underskud af virksomhed

Det gøres overordnet gældende, at virksomheden [virksomhed1] er blevet erhvervsmæssigt drevet i indkomstårene 2010, 2011 og 2012, hvorfor min klient kan fradrage sine driftsomkostninger i de pågældende indkomstår.

Det følger af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, at udgifter som i årenes løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Der foreligger en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgifterne og erhvervelsen af indkomsten i virksomheden, ligesom der har foreligget en aktuel driftsmæssig begrundelse for afholdelsen af udgiften.

Det fremgår af Den Juridiske vejledning 2014-1, afsnit C.C.1.3., at rentabilitetskriteriet ikke udelukker, at virksomheden kan være erhvervsmæssig, selvom den giver underskud i en periode. En virksomhed kan dermed anses for erhvervsmæssig uanset at den for eksempel i opstartsfasen eller i en forbigående periode på grund af dårlige konjunkturer er underskudsgivende, herunder at der i disse perioder ikke er mulighed for forrentning af fremmed – og/eller egenkapital eller for en driftsherreløn, når blot der er udsigt til, at virksomheden kan blive rentabel over en lidt længere periode.

Aktiviteterne i [virksomhed1] har været sårbare over for finanskrisen, som har hærget i de omhandlede indkomstår. Især ejendomsbranchen har været mærket af krisen, hvorfor det har været svært at afsætte produkterne i virksomheden.

Det følger af SKM.2008.641.BR jf. LSR2010.10-01932 at de traditionelle rentabilitetsbetragtninger må tillægges mindre betydning, når skatteyders udviklingsaktiviteter havde haft en erhvervsmæssig motivation, uanset at der ikke blev opnået overskud i virksomheden.

En rentabilitetsbetragtning kan således ikke stå alene, men der må i højere grad henses til, om der har foreligget en professionel og seriøs målrettet virksomhed med et klart kommercielt sigte.

Virksomheden er blevet drevet professionelt og med henblik på rentabel drift. [person3] er uddannet revisor og har stor erfaring med web-markedet. Aktiviteterne i virksomheden har alle haft et klart kommercielt sigte, ligesom han har udfoldet intense bestræbelser på at opnå salg og samarbejdsaftaler med henblik på at få overskud i sin virksomhed, hvorfor rentabilitetsbetragtningerne i de pågældende år må have mindre betydning.

Det må tages med i betragtning, at en del af [virksomhed1] (regnskab & administration) desuden har givet overskud i 2013 og tillige forventes at gøre det samme i 2014.

Selvom intensiteten i [virksomhed1] har været lav på grund af opstartsfase, må det være afgørende, at virksomheden har været udøvet og aktuelt udøves med henblik på rentabel drift.

Endvidere ses det faktum, at min klient har oppebåret anden løn ved siden af [virksomhed1] , ikke at kunne udelukke, at [virksomhed1] som virksomhed anses som erhvervsmæssig.

Virksomhedsordningen

Min klient ønsker beskatning efter virksomhedsordningen. Det følger af virksomhedsskattelovens § 1, stk. 1, 1. pkt., at skattepligtige personer der driver selvstændig erhvervsvirksomhed kan anvende virksomhedsordningen efter reglerne i virksomhedsloven.

Min klient har i henhold til virksomhedslovens § 2, stk. 2, tilkendegivet ved udfyldelsen af sin selvangivelse tilkendegivet, at han ønsker at anvende virksomhedsordningen for indkomståret 2012.

Det gøres derfor gældende, at min klient kan anvende virksomhedsordningen, og at der således ikke skal ske beskatning efter personskattelovens regler.

Driftsresultat for indkomståret 2012 vedrørende ejendommen [adresse1], [by1]:

Lejeindtægter: 23.589 kr.

Driftsomkostninger: 29.971 kr.

Omkostningerne kan fordeles på følgende poster:

Resultat af udlejning -6.382 kr.

Det gøres gældende, at [person3] er berettiget til at fratrække sine udgifter på kr. 6.382 forbundet med driften i virksomheden i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

... ”

Den 29. juli 2015 sender klagerens repræsentant følgende supplerende bemærkninger til Skatteankestyrelsen:

”På vegne af min klient, [person3], skal jeg hermed vende tilbage i sagen.

Påstand

Min klient er berettiget til fradrag for driftsudgifter i indkomstårene 2010, 2011 og 2012.

Subsidiært bør sagen hjemvises til SKAT til fornyet behandling.

Supplerende sagsfremstilling

SKAT har ved afgørelse af den 23. juni 2014 (Bilag 1), forhøjet min klients indkomst med i alt 329.118 kr. (summen af forhøjelserne for indkomstårene 2010+2011+2012).

Af afgørelsen fremgår det, at SKAT ikke vurderer, at min klients virksomhed i disse år er drevet erhvervsmæssigt, og at man dermed ikke godkender, at de selvangivet underskud i virksomheden er fradragsberettigede.

I indkomstårene 2010, 2011 og 2012 drev min klient virksomheden [virksomhed1]

(daværende [virksomhed2]).

Som det fremgår af den oprindelige klage til Skatteankestyrelsen af den 25. juli 2014 kan virksomheden [virksomhed1] i indkomstårene 2010, 2011 og 2012 opdeles i tre forretninger, der ikke indbyrdes er direkte forbundet.

i) Udvikling af webportaler/webshops

Den ene del af [virksomhed1] beskæftiger sig med opfindelse og udvikling af

webportaler/webshops, hvor der er tale om udvikling af forskellige webportaler blandt andet til det polske marked. Konceptet er, at [virksomhed1] tilbyder kunder et gratis produkt, og efterhånden som brugerfladen vokser, vil der kunne tages brugerbetaling, samt opnås reklameindtægter.

Denne del af [virksomhed1] er kendetegnet ved at have en længere opstartsfase, hvilket dog er normalt for denne type af virksomhed. Det er først efter udvikling af webportalerne/webshops’ene, samt efter en voksende brugerflade, at der vil ske indtjening på disse.

ii) Projektudvikling inden for fast ejendom

En anden del af [virksomhed1] beskæftiger sig med webbaseret projektudvikling inden for fast ejendom, blandt andet i forbindelse med ejendommes opdeling i ejerlejligheder.

Min klient virker som mellemmand/administrator mellem sælger og investor og har ansvar for at finde de ejendomme, der er egnede til projektudvikling. I den forbindelse er det min klients opgave, at lægge budgetter og lave set up/forecast på ejendomme samt finde investorer til projekterne.

Indtjeningen i denne del af [virksomhed1] sker ved aflønning i form af et engangshonorar og managementaftale. Engangshonoraret udgør en procentsats af det samlede projekt.

iii) Regnskab og administration

Virksomheden beskæftiger sig endvidere med regnskab og administration. Denne del af virksomheden tilbyder bogføring, administration, skatterådgivning, hjælp med udfyldning af selvangivelse, grafisk arbejde, arbejde med hjemmesider, osv. Virksomheden bliver i denne forbindelse honoreret per opgave.

Min klient har tidligere indsendt budgetter for virksomheden til SKAT. Det fremgår af disse budgetter (Bilag 2), at der i indkomstårene 2013, 2014 og 2015 forventes en nettoomsætning på henholdsvis 45.900 kr., 46.818 kr. og 47.754 kr., samt positive driftsresultater.

De faktisk præsterede resultater for [virksomhed1] i indkomstårene 2013 og 2014, fremgår af virksomhedens årsrapporter for disse indkomstår. (Bilag 3 og 4)

Virksomhedens årsrapport for indkomståret 2013 (Bilag 3) viser, at virksomheden i 2013 præsterede en nettoomsætning på 179.133 kr., og et positivt resultat før afskrivninger og finansielle poster m.v. på 13.500 kr.

Virksomhedens årsrapport for indkomståret 2014 (Bilag 4) viser, at virksomheden i 2014 præsterede en nettoomsætning på 477.649 kr., og et positivt resultat før afskrivninger og finansielle poster m.v. på 284.797 kr.

I år 2012 har min klient øget virksomhedens aktiviteter med udlejning af [adresse1], [by1].

Denne ejendom har været udlejet i perioden 8. september 2012 – 31. december 2012, samt hele indkomståret 2013 og 2014.

Af lejekontrakten for denne ejendom (Bilag 5) fremgår det, at lejemålets samlede bruttoareal udgør 67m2, og den månedlige leje udgør 6.250 kr., hvilket svarer til en årlige leje på 75.000 kr.

Årsrapporterne for virksomheden for 2013 (Bilag 3) og 2014 (Bilag 4) viser, at der i begge år har været en lejeindtægt fra [adresse1] på 75.000 kr.

Anbringender

Det gøres overordnet gældende, at der kan ske fradrag for driftsudgifter i forbindelse med driften af virksomheden [virksomhed1] (daværende [virksomhed2]) i indkomstårene 2010, 2011 og 2012.

Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a hjemler, at omkostninger som i årenes løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

For anvendelse af statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a er det som udgangspunkt en betingelse, at virksomheden i de pågældende indkomstår er drevet erhvervsmæssigt.

Det fremgår af Den Juridiske Vejledning afsnit C.C.1.3.1 – Generelt om afgrænsningen af erhvervsmæssig virksomhed overfor ikke-erhvervsmæssig virksomhed, at vurderingen af om der foreligger en erhvervsmæssig eller ikke-erhvervsmæssig virksomhed fastslås på baggrund af en konkret vurdering ud fra en række kriterier.

Det fremgår, at der som udgangspunkt foreligger en erhvervsmæssigvirksomhed, hvis virksomheden er rentabel. Virksomheden er i henhold til Den juridiske Vejledning afsnit C.C.1.3.1 rentabel, hvis virksomheden over en lidt længere periode giver overskud på den primære drift, mulighed for forrentning af fremmedkapital og den investerede egenkapital, samt en rimelig driftsherreløn.

At virksomheden i en årrække giver underskud udelukker ikke, at der kan foreligge en erhvervsmæssig virksomhed. Det fremgår af Den Juridiske Vejledning afsnit C.C.1.3.1, at der på baggrund af en samlet konkret vurdering af virksomheden, hvor alle relevante forhold inddrages, kan foreligge en erhvervsmæssig virksomhed, selvom virksomheden i en årrække giver underskud.

I denne forbindelse er det, jf. Den Juridiske Vejledning afsnit C.C.1.3.1 afgørende, at virksomheden er indrettet med systematisk indtægtserhvervelse for øje, dvs. det afgørende formål er, at der kan opnås et overskud.

Hvorvidt virksomheden er indrettet med systematisk indtægtserhvervelse for øje er i praksis afgjort ved undersøgelse af bl.a. følgende momenter:

Hvorvidt der foreligger en erhvervsmæssig virksomhed beror på en samlet vurdering af ovenstående kriterier. De enkelte kriteriers relevans kan dog varierer alt efter hvilken virksomhedstype der foreligger.

Nedenfor vil de relevante af ovenstående kriterier blive undersøgt nærmere.

a. Der er udsigt til, at virksomheden vil blive rentabel

Generelt for virksomheden må det fremhæves, at der i indkomstårene 2010, 2011 og 2012 var udsigt til at virksomheden ville blive rentabel. Dette underbygges af de indsendte budgetter (Bilag 2), som også fremgår af SKATs afgørelse af den 23. juni 2014. (Bilag 1) Her forventes der i årene 2013, 2014 og 2015 et positivt driftsresultat. De faktiske tal for [virksomhed1] for indkomstårene 2013 og 2014 viser, at disse budgetter er realistiske. (Bilag 3 og 4)

I år 2013 var der budgetteret med en forventet nettoomsætning på 45.900 kr. Årsrapporten for [virksomhed1] for år 2013 (Bilag 3) viser, at der i år 2013 var en nettoomsætning for virksomheden på 179.133 kr.

I år 2014 var der budgetteret med en forventet nettoomsætning på 46.818 kr. Årsrapporten for [virksomhed1] for år 2014 (Bilag 4) viser, at der i år 2014 var en nettoomsætning for virksomheden på 477.694 kr.

De faktiske resultater viser, at den faktiske nettoomsætning for virksomheden i årene 2013 og 2014 (Bilag 3 og 4) har været større end forventet i budgetterne.

Endvidere fremgår det af årsrapporterne for indkomstårene 2013 og 2014 (Bilag 3 og 4), at der i begge disse år blev præsteret et positivt resultat før afskrivninger og finansielle poster m.v.

For indkomståret 2013 var dette resultat 13.500 kr., og for indkomståret 2014 var dette resultat 284.797 kr.

Dette er et bedre resultat end forventet i de fremlagte budgetter. Forventningerne i de fremlagte budgetter er derfor ikke urealistiske, men kan ud fra de faktiske præsterede regnskabstal for virksomheden [virksomhed1] argumenteres at være ansat forsigtigt.

Det kan derfor opsummeres, at der i år 2011, 2012 og 2013 med rette, forelå en forventning om en positiv udvikling i muligheden for afsætning af de ydelser som virksomheden [virksomhed1] leverer, og at virksomheden inden for en årrække ville give overskud (blive rentabel).

Denne forventning må på baggrund af virksomhedens præsterede resultater anses for realistisk.

b. Virksomhedens underskud er forbigående

Det kan på baggrund af ovenstående opsummeres, at virksomhedens underskud er forbigående. Det er normalt for den type virksomhed, som [virksomhed1] blandt andet består af, at have en længere opstartsfase.

Endvidere har uforudsigelige faktorer som finanskrisen bevirket, at de forventede muligheder for afsætning af de ydelser, som dele af [virksomhed1] tilbyder, har været dårligere end forventet.

Udviklingen i det marked, hvor [virksomhed1] hovedsageligt afsætter sine ydelser, er nu i bedring. Dette kan aflæses i regnskaberne for [virksomhed1].

Dette underbygges blandt andet af de fremlagte budgetter samt det faktum, at [virksomhed1] i indkomstårene 2013 og 2014 leverede positive resultater før afskrivninger og finansielle poster m.v.

I indkomståret 2014 præsterede virksomheden et positivt resultat før afskrivninger og finansielle poster m.v. på 284.797 kr., jf. årsrapporten for virksomheden for 2014. (Bilag 4)

Dette understreger at underskuddet i indkomstårene 2010, 2011 og 2012 var forbigående, samt muligheden for en rimelig driftsherreløn.

Det kan derfor med rimelighed vurderes, at underskuddet i [virksomhed1] i indkomstårene 2010, 2011 og 2012 må anses for værende forbigående, og blandt andet kan forklares af finanskrisen, og det faktum at den type af virksomhed som [virksomhed1] består af er kendetegnet ved at have en længere opstartsfase.

c. Lønsomheden er undersøgt forud

Ved opstarten af virksomheden har min klient forventet at sælge et specifikt antal timer per måned. Der er senere udarbejdet konkrete budgetter for indkomstårene 2012, 2013, 2014 og 2015. Disse fremgår blandt andet af SKATs afgørelse af den 23. juni 2014. (Bilag 1)

Min klient har forud for virksomhedens opstart haft en forudsætning om, at virksomheden ville blive rentabel. Dette er senere blevet understøttet af de udarbejdede budgetter for 2012, 2013, 2014 og 2015, samt de faktiske præsterede tal for virksomheden.

De udarbejdede budgetter må, sammenholdt med de faktisk præsterede resultater for virksomheden, anses for at være realistiske.

d. Virksomheden har den fornødne intensitet og seriøsitet

I forbindelse med en vurdering af om der foreligger den fornødne intensitet og seriøsitet er det som udgangspunkt virksomhedens omsætning der skal undersøges. I denne forbindelse tillægges det betydning, om virksomheden opfylder det objektive krav om en vis minimumomsætning, jf. Den Juridiske Vejledning afsnit C.C.1.3.1.

Nettoomsætningen i [virksomhed1] har i indkomstårene 2010, 2011 og 2012 været på henholdsvis 37.821 kr., 64.974 kr., og 24.881 kr., jf. årsrapporterne for [virksomhed1] (daværende [virksomhed2] and Development) for de respektive år. (Bilag 6, 7 og 8)

Nettoomsætningen i [virksomhed1] underbygger, at virksomheden er drevet med den fornødne intensitet og seriøsitet, som kendetegner en erhvervsmæssig virksomhed.

Dette understreges af den praksis, der henvises til, jf. Den Juridiske Vejledning afsnit C.C.1.3.1. Her gives eksempler på tilfælde, hvor der ikke har eksisteret en omsætning af en størrelse, der har kunne statuerer erhvervsmæssig virksomhed. Disse eksempler har alle en betydelig lavere omsætning end tilfældet er for [virksomhed1] i årene 2010, 2011 og 2012.

I Den Juridiske Vejledning afsnit C.C.1.3.1 henvises der til følgende praksis: SKM2007.107.HR, SKM2006.21.VLR og SKM2009.757.VLR.

Det må derfor vurderes, at virksomheden [virksomhed1] drives med den fornødne intensitet og seriøsitet, der kendetegner erhvervsmæssig virksomhed.

Derudover må det fremhæves, at dele af de aktiviteter som [virksomhed1] udøver, først i senere indkomstår vil kunne aflæses i virksomhedens nettoomsætning. Dette er blandt andet gældende for den del af virksomheden der beskæftiger sig med opfindelse og udvikling af webportaler/webshops og webbaseret projektudvikling inden for fast ejendom.

e. Ejeren har de nødvendige faglige forudsætninger

Min klient er uddannet revisor og har stor erfaring med bl.a. regnskab og web-markedet. Han er tidligere manager (revision) i revisionsvirksomheden [virksomhed5].

Gennem sine tidligere erhvervserfaringer har min klient derfor særlig ekspertise og erfaring med regnskab.

Det må derfor konkluderes, at min klient besidder de nødvendige faglige forudsætninger for at drive virksomhed med regnskab og administration, samt udvikling af webportaler/webshops og webbaseret projektudvikling indenfor fast ejendom.

Der henvises i denne forbindelse til dommen SKM2008.641.BR (Bilag 9), hvor Retten i [by2] i deres afgørelse af, at der forelå en erhvervsmæssig virksomhed, lagde vægt på, at sagsøgeren i kraft af sit arbejde som revisor og uddannelse besad den fornødne økonomiske ekspertise til at drive erhvervsmæssig virksomhed.

f. Der er ikke andre end erhvervsmæssige formål med virksomheden

Min klient har ikke andre end erhvervsmæssige formål med virksomheden [virksomhed1].

Virksomheden beskæftiger sig med regnskab og administration, samt udvikling af webportaler/webshops og webbaseret projektudvikling inden for fast ejendom.

Der foreligger ikke udlejning af lystbåde, eller lignende, som typisk giver anledning til en nærmere undersøgelse af, hvorvidt der foreligger andre end erhvervsmæssige formål med virksomheden.

g. Virksomhedens omfang/varighed er af en passende størrelse

Nettoomsætningen for virksomheden [virksomhed1] i årene 2010, 2011 og 2012 viser, at virksomhedens omfang er af en betydelig størrelse. Der henvises her til ovennævnte praksis fra Den Juridiske Vejledning afsnit C.C.1.3.1, hvor der gives eksempler fra praksis, hvor der ikke har eksisteret den fornødne omsætning til, at der kunne statueres erhvervsmæssig virksomhed.

Disse eksempler har alle en betydelig lavere omsætning end tilfældet er for [virksomhed1] i årene 2010, 2011 og 2012.

I Den Juridiske Vejledning afsnit C.C.1.3.1 henvises der til følgende praksis: SKM2007.107.HR, SKM2006.21.VLR og SKM2009.757.VLR.

Endvidere må det fremhæves, at virksomheden forsat drives i dag, og at virksomheden derfor må anses for at have den fornødne varighed.

h. Driftsformen er sædvanlig for virksomheder af den pågældende art

I denne forbindelse henvises der til ovenstående beskrivelse af virksomhedens forskellige driftsområder. Det fremgår heraf, at driftsformen af virksomheden er sædvanlig for denne type af virksomhed.

i. Virksomheden lever op til erhvervsmæssige standard

I denne forbindelse henvises der til ovenstående beskrivelse af, hvorvidt driftsformen er sædvanlig for virksomheder af den pågældende art.

På baggrund af denne argumentation må det vurderes, at virksomheden lever op til den erhvervsmæssige standard, der er gældende for det pågældende erhverv.

j. Virksomhedens værdi for tredjemand

De udarbejdede budgetter for indkomstårene 2012, 2013, 2014 og 2015 (Bilag 2) bevirker sammenholdt med de af virksomheden faktisk præsterede resultater i år 2013 og 2014, (Bilag 3 og 4) at det i år 2010, 2011 og 2012 kunne forventes, at virksomheden inden for en overskuelig årrække ville levere positive driftsresultater. Trods underskud må det derfor formodes, at virksomheden i 2010, 2011 og 2012, i tredjemands øjne, har en potentiel indtjeningsværdi.

På baggrund af en samlet vurdering af ovenstående kriterier må det vurderes, at virksomheden [virksomhed1] i indkomstårene 2010, 2011 og 2012 er drevet erhvervsmæssigt.

[adresse1], [by1]

Med hensyn til udlejning af [adresse1], [by1] gøres det gældende, at min klient er berettiget til fradrag for omkostninger forbundet med driften i virksomheden i henhold til statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a.

Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a hjemler, at udgifter som i årenes løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

For anvendelse af statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a er det som udgangspunkt en betingelse, at virksomheden i de pågældende indkomstår er drevet erhvervsmæssigt.

Det gøres gældende, at udlejning af [adresse1], [by1] i perioden 8. september 2012 – 31. december 2012 er drevet erhvervsmæssigt.

Dette underbygges af, at det i Den Juridiske Vejledning afsnit C.C.1.1.1 – ”Begrebet selvstændig virksomhed” fremhæves, at indkomst fra udlejning af fast ejendom, som hovedregel anses for at være selvstændig erhvervsvirksomhed.

Endvidere har min klients udleje af [adresse1], [by1] været af et varigt omfang.

[adresse1], [by1] har ud over perioden 8. september 2012 – 31. december 2012 været udlejet i hele 2013 og 2014. Årsrapporterne for [virksomhed1] for de pågældende år (Bilag 3 og 4) viser, at der i begge disse år har været en nettoomsætning (husleje) for denne ejendom på 75.000 kr.

I henhold til lejekontrakten for ejendommen (Bilag 5) udgør den månedlige leje 6.250 kr., hvilket giver en samlet årlig leje på 75.000 kr.

Den månedlige husleje på 6.250 kr. for ejendommen der er 67m2 og beliggende i [by1], må anses for at være i overensstemmelse med markedsvilkårene for det pågældende område.

At udlejningen er sket på markedsvilkår understøttes af søgning på lejeboliger i [by1]. I denne forbindelse henvises der til følgende hjemmesider:

- http:// [...dk]adresse/8/ (Bilag 10)

- http:// [...dk]_Lejligheder_4.html (Bilag 11)

Det må derfor vurderes, at der foreligger en erhvervsmæssigvirksomhed idet ejendommen har været udlejet i en årrække på markedsvilkår, og formålet med dette har været at opnå et overskud.

Driftsresultatet for indkomståret 2012 vedrørende ejendommen [adresse1], [by1] viser følgende:

Lejeindtægter: 23.589 kr.

Driftsomkostninger: 29.971 kr.

Omkostningerne kan fordeles på følgende poster:

- Renteudgifter: 21.792 kr.

- Diverse omkostninger: 2.858 kr.

- Forsikringer: 830 kr.

- Telefon: 500 kr.

- Småanskaffelser: 1.474 kr.

- Udgifter til køb af ringbind m.v.: 383 kr.

- Ejendomsskat: 2.134 kr.

Resultat af udlejning -6.382 kr.

Det gøres gældende, at min klient er berettiget til at fratrække sine udgifter forbundet med driften i virksomheden i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Anvendelse af virksomhedsordningen i indkomståret 2012

Det følger af virksomhedsskatteloven § 1, stk. 1, 1. pkt., at skattepligtige personer der driver selvstændig erhvervsvirksomhed kan anvende virksomhedsordningen”

Klagerens repræsentant har ligeledes sendt følgende til Skatteankestyrelsen d. 25 august 2016:

” På vegne af min klient, [person3], samt i forlængelse af den fremsendte klageskrivelse af 24. juli 2014 samt supplerende bemærkninger af 29. juli 2015, skal jeg hermed vende tilbage i sagen.

Jeg skal samtidig høfligst forespørge til status i sagen.

Supplerende fremstilling

[virksomhed1]

Det fremgår af tidligere fremsendte bemærkninger af 29. juli 2015, at min klients virksomhed, [virksomhed1] ([virksomhed2]), i indkomstårene 2010, 2011 og 2012 var drevet erhvervsmæssigt.

Virksomheden havde i de omhandlede indkomstår et forbigående underskud. Der er i bemærkningerne redegjort for, at underskuddene hovedsagligt skyldtes det forhold, at den type virksomhed som min klient driver er karakteriseret ved at have en længere opstartsfase, samt at uforudsete udefrakommende faktorer, herunder finanskrisen påvirkede virksomhedens afsætningsmuligheder for ydelser på markedet negativt i indkomstårene 2010, 2011 og 2012.

Uanset de forbigående underskud i min klients virksomhed i 2010, 2011 og 2012 har der hele tiden været udsigt til, at virksomheden over en lidt længere periode vil give overskud på den primære drift med mulighed for en rimelig driftsherreløn.

Dette understreges blandt andet af de fremlagte budgetter for virksomheden (Bilag 2), samt at virksomheden i 2013 og 2014 leverede positive og endda bedre resultater end oprindeligt budgetteret.

I 2013 præsterede virksomheden et resultat før afskrivninger og finansielle poster m.v. på 13.500 kr., samt en nettoomsætning på 179.133 kr. (Bilag 3)

Til sammenligning var der for 2013 budgetteret med et driftsresultat på 8.058 kr., og en nettoomsætning på 45.900 kr. (Bilag 2)

I 2014 præsterede virksomheden et resultat før afskrivninger og finansielle poster m.v. på 284.797 kr., samt en nettoomsætning på 477.694 kr. (Bilag 4)

Til sammenligning var der for 2014 budgetteret med et driftsresultat på 8.219 kr., og en nettoomsætning på 46.818 kr. (Bilag 2)

Virksomhedens årsrapport for 2015 (Bilag 12) viser, at virksomheden i 2015 fortsatte den positive udvikling.

I 2015 præsterede virksomheden et resultat før afskrivninger og finansielle poster m.v. på 99.937 kr., samt en nettoomsætning på 310.140 kr. (Bilag 12).

Til sammenligning var der for 2015 budgetteret med et driftsresultat på 8.384 kr., og en nettoomsætning på 47.754 kr. (Bilag 1)

Resultaterne for 2013, 2014 og 2015 viser, at virksomheden i disse indkomstår har leveret bedre resultater end oprindeligt budgetteret.

Dette understreger, at virksomhedens underskud i indkomstårene 2010, 2011 og 2012 må anses for forbigående, idet virksomheden ved den fortsatte drift har præsteret at give overskud i flere år således, at virksomheden nu med rette må anses for at blive rentabel over en længere periode med mulighed for afholdelse af en rimelig driftsherreløn.

Herudover underbygger praksis fra Landsskatteretten, at virksomheden var drevet erhvervsmæssigt i 2010, 2011 og 2012.

I SKM2004.244.LSR fandt Landsskatteretten, at en virksomhed der beskæftigede sig med virksomhedsrådgivning, herunder headhunting, salgstræning, personalerådgivning og kontraktforhandlinger var drevet erhvervsmæssigt.

SKM2004.244.LSR skal særligt fremhæves, da Landsskatteretten i afgørelsen har lagt vægt på, at klageren havde de fornødne faglige forudsætninger for at drive virksomhed af den pågældende type, samt at klageren forud for opstart af virksomheden havde undersøgt markedet og udarbejdet budgetter for virksomhedens drift.

Endvidere lagde Landsskatteretten i deres afgørelse vægt på den positive udvikling i virksomhedens omsætning.

Min klient er, ligesom tilfældet var i SKM2004.244.LSR, i besiddelse af de nødvendige forudsætninger for at drive virksomhed af den pågældende type.

I tidligere fremsendte bemærkninger er der redegjort for, at min klient gennem sin uddannelse og erfaring som revisor besidder de nødvendige faglige forudsætninger for at drive virksomhed af pågældende type.

Endvidere har min klient, ligesom Landsskatteretten ligger vægt på i SKM2004.244.LSR, forud for opstart af virksomheden undersøgt markedet og udarbejdet budgetter for virksomhedens drift.

Det er ovenfor redegjort for, at budgetterne (Bilag 2) er realistiske, og at min klients virksomhed i 2012, 2013, 2014 og 2015 har præsteret bedre resultater end forventet i budgetterne.

SKM2004.244.LSR bidrager hermed yderligere til at dokumentere, at min klients virksomhed var erhvervsmæssigt drevet i indkomstårene 2010, 2011 og 2012.

Udlejning af [adresse1]

Herudover skal der yderligere henvises til SKM2014.732.LSR.

Faktum i SKM2014.732.LSR har mange ligheder med de forhold der vedrører den del af min klients virksomhed der beskæftiger sig med udlejning af fast ejendom ([adresse1]).

I SKM2014.732.LSR fandt Landsskatteretten at udleje af garage var erhvervsmæssig virksomhed.

Landsskatteretten fremhæver i deres afgørelse, at selvstændig erhvervsvirksomhed er kendetegnet ved, at der for egen regning og risiko drives en virksomhed af økonomisk karakter med det formål at opnå overskud.

Endvidere er det ifølge Landsskatteretten en betingelse, at virksomheden udøves nogenlunde regelmæssigt, og at virksomheden ikke er af helt underordnet karakter.

Landsskatteretten finder i SKM2014.732.LSR, at disse betingelser er opfyldt og lægger i deres afgørelse særlig vægt på, at der er indgået en lejekontrakt på markedsvilkår med en uafhængig person, og at lejekontrakten har været i kraft over en årrække med det formål at opnå et overskud, hvilket der i SKM2014.732.LSR er opnået i de indkomstår sagen omhandler.

I nærværende sag har min klient lejet [adresse1] ud i hele perioden fra 8. september 2012 og frem til dags dato. I hele perioden har udlejningsvirksomheden af [adresse1] genereret overskud efter renter, men før skat.

Det fremgår af lejekontrakten (Bilag 5), at den månedlige husleje er 6.250 kr., dvs. 75.000 kr. årligt.

Lejekontrakten er indgået på markedsvilkår, hvilket er dokumenteret i tidligere fremsendte bemærkninger.

SKM2014.732.LSR underbygger dermed, at udlejningen af [adresse1] er sket erhvervsmæssigt.

På baggrund af ovenstående, samt tidligere fremsendte skrivelser gøres det hermed gældende, at min klients virksomhed er drevet erhvervsmæssigt i indkomstårene 2010, 2011 og 2012.”

Landsskatterettens afgørelse

Udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a (loven kan findes på www.retsinfo.dk).

Udgiften skal være direkte knyttet til indkomsten, og den skal ligge inden for virksomhedens naturlige rammer. Private udgifter kan ikke fradrages. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 2.

I virksomheder, der ikke er erhvervsmæssige, kan der alene foretages fradrag for de udgifter, der har været forbundet med indkomsterhvervelsen (nettoindkomstprincippet). Underskud af ikke erhvervsmæssig virksomhed kan ikke fradrages i anden indkomst.

Bedømmelsen af, om en virksomhed kan anses for erhvervsmæssig, foretages ud fra en samlet konkret vurdering af virksomheden, hvori alle relevante forhold skal inddrages. Efter praksis indgår det med en betydelig vægt, om virksomheden kan anses for etableret og drevet med udsigt til at opnå en rimelig fortjeneste, det vil sige er indrettet med henblik på en systematisk indkomsterhvervelse. Dette fremgår af Højesterets dom af 4. november 1999, som er offentliggjort i TfS 1999, 863, og af Højesterets dom af 2. februar 2007, som er offentliggjort i SKM2007.107.HR.

I Højesterets dom af 2. februar 2007 havde der i de foreliggende år været en beskeden omsætning og negative driftsresultater, og da der heller ikke var udsigt til, at virksomheden fremover ville give en rimelig fortjeneste, tiltrådte Højesteret, at virksomheden ikke var erhvervsmæssigt drevet, hvorfor underskuddet ikke var fradragsberettiget.

Virksomheden skal derfor over en længere periode give overskud eller have udsigt til at give overskud på den primære drift, således at der er mulighed for forrentning af fremmedkapital og den investerede egenkapital samt en rimelig driftsherreløn.

Der lægges vægt på de konkret opnåede driftsresultater, medmindre disse var præget af ekstraordinære begivenheder, eller af at virksomheden var i en start-/indkøringsfase. Der henvises til Landsskatterettens kendelse af 8. december 2005, offentliggjort i SKM2005.519.LSR. Om virksomheden havde udsigt til senere at give en rimelig fortjeneste skal bedømmes ud fra driftsformen i de påklagede indkomstår. Det følger af Retten i [by3] dom af 18. november 2009, offentliggjort i SKM2009.747.BR.

Landsskatteretten er enig i SKATs vurdering om, at klageren i indkomståret 2012 driver to uafhængige virksomheder, som skal vurderes særskilt. Det følger bl.a. af SKM2002.9 VLR at virksomheder, der har været drevet som selvstændige virksomheder med forskellige aktiviteter skal bedømmes uafhængigt af hinanden. Der er henholdsvis tale om en virksomhed med udlejning af en ejendom samt en virksomhed, som omfatter de resterende aktiviteter i [virksomhed1] (tidligere [virksomhed2]). Disse to virksomheder vurderes ikke at have nogen fællesflade. Der er herved henset til, at der ikke er nogen sammenfald mellem aktiviteten i udlejningsvirksomheden, som består af udlejning af en lejlighed i [by1] og aktiviteten i [virksomhed2], som består af salg af handelsvarer og drives fra klagerens privat adresse. Landsskatteretten tager alene stilling til skatteansættelserne for indkomstårene 2010-2012 og har derfor ikke taget stilling til opdeling af virksomhedens aktiviteter i indkomstårene 2013 og frem.

De to virksomheder bedømmes særskilt og udgifterne og indtægterne fra udlejning af [adresse1], skal ikke indgå ved opgørelsen af resultatet for [virksomhed2] virksomheden vil således have følgende resultater i de påklagede indkomstår 2010-2012:

[virksomhed2]

I indkomstårene 2009-2012 har virksomheden haft regnskabsmæssige underskud før driftsøkonomiske afskrivninger.

På det foreliggende grundlag var der ikke i de påklagede indkomstår udsigt til, at virksomheden med den driftsform, der var i de påklagede indkomstår, ville blive rentabel indenfor en kortere årrække og give en fortjeneste med plads til en rimelig driftsherreløn og forrentning af den investerede kapital.

Der er henset til, at virksomheden har haft betydelige underskud i de påklagede år. Der er endvidere selvangivet underskud af virksomhed efter eventuelle skattemæssige afskrivninger i årene 2004-2007 med undtagelse af 2006, hvor der var selvangivet et overskud på 1.417 kr.

Klageren har på trods af anmodning herom ikke oplyst om, hvorvidt der skete en ændring af virksomhedens drift, da virksomheden i 2013 skiftede navn til [virksomhed1]. I forbindelse med navneskiftet ændrede virksomhedens omsætning benævnelse i regnskaberne. I de påklagede år blev omsætningen beskrevet som nettoomsætning eller handelsvare, og i de efterfølgende år benævnes den som konsulentydelser, rådgivning og regnskabsassistance. Samtidig sker der fra 2013 en stor stigning i omsætning, særligt sammenholdt med de af klageren udarbejdede budgetter for 2013-2015, uden at det fremgår, at der er tale om en normal løbende driftsoptimering. På baggrund heraf lægges det til grund, at virksomhedens driftsform blev ændret fra indkomståret 2013.

Ved bedømmelsen af, om virksomheden er erhvervsmæssigt drevet, skal der derfor ses bort fra regnskaberne for 2013-2015, da dette er en ny driftsform i forhold til driftsformen i de påklagede indkomstår 2010-2012.

Det ses derfor ikke, at virksomheden i de påklagede år opfyldte rentabilitetskravet. Henset til at virksomheden blev påbegyndt i 2004, kan den ikke i indkomstårene 2010-2012 anses at være i opstartsfasen.

Klagerens repræsentant har anført, at virksomheden har været særlig sårbar overfor finanskrisen. Det er Landsskatterettens opfattelse, at klageren i de påklagede indkomstår har haft tid til at indrette virksomheden herefter. Landsskatteretten finder i øvrigt, at finanskrisen ikke skal tillægges betydning jf. SKM2013.880 BR, hvor det fremgik, at finanskrisen ikke havde haft en sådan indflydelse på virksomhedens drift og intensitet i øvrigt, at afgørelsen om at virksomheden blev bedømt ikke-erhvervsmæssig ville være blevet anderledes.

Klageren har derfor ikke drevet en erhvervsmæssig virksomhed med driftsgrenen [virksomhed2] i indkomstårene 2010-2012.

Den påklagede afgørelse stadfæstes på dette punkt.

Udlejning af [adresse1]

SKAT har anset udlejningen af [adresse1] i indkomståret 2012 for en erhvervsmæssig virksomhedsaktivitet. Der ses således at være enighed mellem klageren og SKAT om, at denne virksomhedsaktivitet er erhvervsmæssig.

SKAT har opgjort resultatet af udlejningen før renter til 15.410 kr. Klageren er enig i SKATs opgørelse af resultatet før renter.

Det er klagerens opfattelse, at virksomhedsaktiviteten skal indgå i virksomhedsordningen og virksomhedens renteudgifter på 21.792 kr. skal fratrækkes i virksomhedens resultat og medføre fradrag i den personlige indkomst.

Det fremgår af virksomhedsskatteloven § 1 at skattepligtige personer, som driver erhvervsvirksomhed kan anvende virksomhedsordningen. Det er yderligere en betingelse, at den skattepligtige har udarbejdet et regnskab, der opfylder bogføringslovens krav jf. virksomhedsskattelovens § 2. Der skal tillige være sket en opdeling af den skattepligtiges samlede økonomi i en virksomhedsøkonomi og en privatøkonomi. Den skattepligtige skal desuden oplyse størrelsen af indestående på konto for indskud og på konto for opsparede overskud jf. §§ 3 og §10 stk. 2, samt af kapitalafkast og afkastgrundlag jf. §§ 7 og 8 jf. virksomhedsskatteloven § 2, stk. 2.

Klageren har ikke fremsendt de fornødne specifikationer, som kræves efter virksomhedsskatteloven § 2, stk. 2, hvorfor Landsskatteretten finder, at klageren ikke, som påstået af klageren kan anvende virksomhedsordningen for indkomståret 2012, og derfor skal beskattes efter reglerne i personskatteloven.

Da klageren ikke kan anvende virksomhedsordningen godkendes fradrag for renteudgifter i kapitalindkomsten.

Den påklagede afgørelse stadfæstes på dette punkt.