Kendelse af 12-04-2016 - indlagt i TaxCons database den 22-05-2016

SKAT har givet afslag på anmodning om ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 1995, 1996 og 1997.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

Højesteret afsagde den 20. januar 2010 dom om, at klageren var fuld skattepligtig til Danmark i indkomstårene 1995, 1996 og 1997. Dommen er offentliggjort i SKM2010.78.HR.

SKAT offentliggjorde den 9. oktober 2013 et styresignal i SKM2013.715.SKAT for så vidt angår skatteansættelser vedrørende skattepligt ved tilflytning, jf. kildeskattelovens § 7, stk. 1.

Den 9. april 2014 rettede klagerens repræsentant henvendelse til SKAT med henblik på genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 1995, 1996 og 1997.

SKAT traf afgørelse om afslag på anmodning om ekstraordinær genoptagelse den 19. juni 2014.

SKATs afgørelse

SKAT har ikke imødekommet anmodningen om ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 1995, 1996 og 1997.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført:

”Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 7, at der kan ske genoptagelse efter udløbet af fristerne i skatteforvaltningslovens § 26, hvis hidtidig praksis er endeligt underkendt ved en dom, en afgørelse fra skatteankeforvaltningen, et skatteankenævn eller Landsskatteretten eller ved en praksisændring offentliggjort af skatteministeriet.

Genoptagelse kan ske til gunst for den skattepligtige fra og med det indkomstår, der har været til prøvelse i den første sag, der resulterede i en underkendelse af praksis, eller fra og med det indkomstår, der er påbegyndt, men endnu ikke udløbet 3 år forud for underkendelsen af praksis.

Sagen omhandlet i SKM2012.732.ØLR og SKM2013.715.SKAT angik indkomstårene 2001-2003.

Det tidligste indkomstår, der kan genoptages med henvisning til SKM2012.732.ØLR og SKM2013.715.SKAT er således indkomståret 2001. Det fremgår også af punkt 5 i SKM2013.715.SKAT.

Da det tidligste indkomstår, der kan genoptages efter ovennævnte dom og styresignal således er indkomståret 2001, kan SKAT ikke genoptage dine skatteansættelser for indkomstårene 1995, 1996 og 1997 efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 7.

Ifølge skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, kan der ske ekstraordinær genoptagelse, hvis der foreligger særlige omstændigheder.

Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, er ifølge forarbejderne tiltænkt et snævert anvendelsesområde. Særlige omstændigheder kan foreligge, hvis SKAT har begået fejl eller har foretaget en åbenbart urimelig skønsmæssig ansættelse. Der er derimod ikke mulighed for ekstraordinær genoptagelse som følge af et glemt fradrag.

SKAT finder ikke, at der foreligger særlige omstændigheder som kan begrunde en ekstraordinær genoptagelse af dine skatteansættelser for indkomstårene 1995, 1996 og 1997. SKAT henviser til, at SKATs afgørelse vedrørende din skattepligtsstatus for 1995, 1996 og 1997 er stadfæstet af højere instanser – senest af Højesteret ved dom af 20. januar 2010.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at skatteansættelserne for indkomstårene 1995, 1996 og 1997 skal genoptages ekstraordinært med henblik på ændring af Højesterets dom af 20. januar 2010 vedrørende klagerens fulde skattepligt til Danmark.

Der er til støtte herfor anført:

”[person1] boede fra 1991 til 2000 i [udl-by1] i Rusland, hvor han flyttede til fra England.

I indkomstårene 1995-1997 havde han helårsbolig til rådighed i [udl-by1] og i [Letland]. Han boede med sin daværende russiske hustru i [udl-by1], med hvem han giftede sig i 1993. Hustruen arbejdede som konservator i [udl-by1]. Derudover opholdte han sig også en del i [Letland], hvor han blandt andet deltog i udgivelsen af en engelsksproget avis.

Fra 1991-1999 drev [person1] sammen med sin partner, [person2] selskabet [finans1] (ApS) Co. Ltd. Rusland (i det følgende kaldet [virksomhed1]).

[virksomhed1] var en virksomhed, der importerede møbler og inventar fra Danmark til brug for indretning af hoteller og kontorer i blandt andet Rusland, og Letland. I 1995 blev forretningen udvidet til også at omfatte en dansk møbel- og inventarforretning i [Letland].

[finans1], som var [person1]s helejede selskab købte i 1992 en ejendom i [by1] (i det følgende kaldet [virksomhed2]), for at åbne en afdeling med det formål at indkøbe møbler og inventar, samordne transport via containere til [udl-by1], betale leverandører etc. Kort sagt alt det administrative forbundet med at eksportere danske møbler og inventar til Rusland og Letland.

Til at forestå driften af [virksomhed2], blev [person3] ansat som prokurist i 1991. [person3] optrådte som direktør i firmaet og varetog således al drift af [virksomhed2].

Året efter blev [person4] antaget som assistent til [person3].

[person1]s arbejde i [virksomhed1] bestod i at forhandle kontrakter om salg og

levering af møbler og inventar til en række store internationale firmaer og virksomheder.

Kontrakterne blev indgået i [udl-by1], men på grund af banksystemet i Rusland, der flere gange brød sammen med den følge, at ingen udenlandske virksomheder havde tillid til endsige konti i russiske banker, var det ofte nødvendigt at aftale leverings – og betalingsbetingelser med de internationale virksomheders hovedkontorer i Vesteuropa. Hvilket ofte nødvendiggjorde, at [person1] måtte rejse til de europæiske hovedstæder.

Når kontrakterne var underskrevet og betingelserne opfyldt blev ordrerne sendt til [virksomhed2], som herefter forestod bestillinger af møbler og inventar samt samordnede leverancerne fra de forskellige leverandører i Danmark.

Herefter blev varerne pakket i containere og kørt til [udl-by1] med containerlastbiler.

Således foregik arbejdsgangene i [virksomhed1] og [virksomhed2] gennem alle årene – [person1] varetog udelukkende salgsarbejdet med forhandlinger om kontrakt og vilkår i Rusland og andre europæiske hovedstader samt installering af møbler og inventar i Rusland, mens [person3] varetog administrationen i Danmark.

Omsætningen i [virksomhed1] havde fra 1995-1999 været kraftigt nedadgående på grund af de specielle forhold der dengang herskede i Rusland og de tidligere sovjetiske lande med en mafialignende offentlig sektor, udtalt korruption samt ustabilitet og kollapser inden for banksektoren.

[virksomhed1] lukkede af den grund i 1999.

Årene fra 1995 og indtil lukningen af selskabet var ikke travle år for [virksomhed1].

[person1] havde derfor lejlighed til endelig at pleje og passe familie, venner og bekendte i Danmark og i andre lande – specielt Sverige, hvor han og sin daværende hustru havde en del af deres vennekreds.

Han fyldte 50 år i 1995, og holdte derfor stor fest for venner og familie i [by2]. Ligeledes deltog han i sin families og venners runde dage samt andre arrangementer, der fyldte en del i de pågældende indkomstår.

Derudover tilbragte [person1] perioder af sommeren samt jul og nytår i Danmark.

[person1] lider af diabetes hvilket betød, at han gik til kontrolbesøg hver 3. måned på [hospitalet].

I 1994 mistede [person1] sin far. [person1]s mor var i de efterfølgende år svækket på grund af alder og behøvede derfor mere pasning og hjælp. [person1] tilbragte derfor en del tid i Danmark med at være sammen med hende.

[person1]s daværende hustru var ofte med ham i Danmark. I Danmark opholdte de sig for det meste i deres sommerhus i først i [by3] og senere sommerhuset beliggende [adresse1] i [by1]. Lejlighedsvis opholdte de sig også i [person1] mors lejlighed på [by2]. Derudover opholdte de sig også hos venner eller familie, når de var på besøg andre steder i landet, ligesom de også efter omstændighederne overnattede på hotel. Når det var tilfældet, opholdte de sig oftest på [hotellet] på [adresse2] i [by2] samt på [...].

Når [person1] var i Danmark, var det således enten i forbindelse med ferie, sociale sammenkomster med venner og familie, eller for at besøge sin syge mor og gå til kontrolbesøg på diabetesafdelingen.

Ved [person1]s besøg i Danmark benyttede han ofte lejligheden til at komme en tur til

[by1] for at hilse på sine medarbejdere ved [virksomhed2] og drikke en kop kaffe med dem. Han udførte ikke arbejde, når han var forbi kontoret, da det udelukkende var hans prokurist [person3], der varetog de arbejdsopgaver der hidrørte [virksomhed2].

Anbringender

Det følger af Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, at Told- og skatteforvaltningen uanset fristerne i skatteforvaltningslovens § 26 efter anmodning fra den skattepligtige kan give tilladelse til ændring af ansættelsen som følge af, at der foreligger særlige omstændigheder.

Ved SKAT´styresignal, SKM2013.715.SKAT ændrede SKAT deres mangeårige praksis på nogle helt afgørende punkter. Skatterådet har således udvidet omfanget af, hvor meget man under sit ophold i Danmark kan udføre arbejde uden, at man bliver kendt skattepligtig til Danmark. Dette er sket på baggrund af Østre Landsrets dom, SKM2012.732.ØLR, der indebærer, at en person kan arbejde her i landet i større omfang end tidligere beskrevet i praksis, uden at opholdet mister sin karakter af ferie eller lignende.

I de for min klient relevante indkomstår, 1995-1997 var praksis en anden, og der er således slet ikke procederet i henhold til – endsige taget stilling til dette forhold ved Højesterets dom af 20. januar 2010 vedrørende min klients skattepligtstatus, hvorfor Højesterets dom ikke er relevant i forhold til nærværende forhold.

Min klient opfylder kriterierne for genoptagelse i henhold til SKM2013.715.SKAT, jf.

skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 7, på nær fristreglen i bestemmelsens 2. punktum, idet hidtidig praksis er endeligt underkendt både ved dom og ved praksisændring offentliggjort af Skatteministeriet.

Det må anses for urimeligt at opretholde min klients ansættelse henset til, at det udelukkende skyldes den omstændighed, at forholdet omhandler indkomstår der ligger længere tilbage end fristen tilsiger i henhold til SKM2013.715.SKAT, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 7, 2. pkt.

På den baggrund må der således anses at foreligge særlige omstændigheder, der kan begrunde en

ekstraordinær genoptagelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8 i min klients sag.

Det gøres derfor gældende, at [person1] havde bopæl i Rusland jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1.

Rusland var midtpunktet for [person1]s livsinteresser i disse år, idet han rådede over en helårsbolig i [udl-by1], hvor han boede med sin russiske hustru. Derudover havde han sit arbejde i primært Rusland og Letland, ligesom han plejede omgang med venner og forretningsforbindelser i de pågældende lande.

Det bemærkes, at det er sædvanligt i sager af denne karakter at lægge vægt på, hvor skatteyders familie er bosat.

[person1]s russiske hustru boede og arbejde i [udl-by1] og kunne ikke lovligt opholde sig i Danmark i mere end tre måneder om året. Hun havde fået afslag på opholdstilladelse fra udlændingestyrelsen under henvisning til, at [person1] ikke var fastboende her i landet.

[person1] forlod Danmark i 1990, da han solgte sin bolig i landet og bosatte sig i England. Efter dette tidspunkt havde han ikke haft nogen helårsbolig til disposition i Danmark, indtil han tog varigt ophold i Danmark i 2000.

De omhandlende indkomstår skal derfor behandles som et tilflytningstilfælde, jf. kildeskattelovens § 7, stk. 1.

[person1] havde i indkomstårene 1995 -1997 opholdt sig i Danmark i følgende antal dage.

• 1995 = 176 dage

• 1996 = 167 dage

• 1997 = 172 dage

Opholdene i Danmark havde således ikke haft et sådan omfang, at [person1] havde opholdt sig i mere end 180 dage i Danmark.

Under sine ophold i Danmark, opholdte [person1] sig ofte i sit sommerhus. Efter dansk skatteret kan et sædvanligt sommerhus ikke anses for at være tilstrækkeligt til at begrunde bopæl efter kildeskattelovens § 1, stk. 1. Der var tale om sædvanlige sommerhuse, der også udelukkende blev anvendt til dette formål.

[person1] havde ikke udført arbejde under sine ophold i Danmark ud over sporadiske enkeltstående opgaver af erhvervsmæssig karakter.

Opholdene i Danmark var ferie herunder samvær med familie og venner.

[person1]s arbejde blev udført fra Rusland og Letland eller andre europæiske storbyer, hvor salgsarbejdet blev udført og kontraktforhandlinger vedrørende møbler og inventar blev indgået.

[person1]s ophold i Danmark var således ikke nødvendiggjort af, at han kunne varetage et indtægtsgivende erhverv, lige så lidt som det overhovedet var muligt for ham, idet han slet ikke var involveret i driften af [virksomhed2].

SKM2013.715.SKAT fastslår, at en person kan arbejde her i landet i større omfang end tidligere beskrevet i praksis uden, at opholdet mister sin karakter af ferie eller lignende.

Det gøres gældende, at [person1] ikke havde arbejdet mere end 10 dage inden for en 12-måneders periode i omhandlede indkomstår.

Det gøres endvidere gældende, at arbejdsopgaverne som bestod af enkelte sporadiske telefonopkald samt møder havde karakter af enkeltstående arbejde, der hverken specifikt eller i særlig grad var rettet mod Danmark.

Det gøres derfor gældende at den skattepligtige indkomst ikke skal opgøres i Danmark for indkomstårene 1995-1997, også selvom SKAT måtte finde, at min klient havde erhvervet bopæl i Danmark.

Retsregler

Anmodningen om ekstraordinær genoptagelse begrundes i bestemmelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, jf. SKM2012.732.ØLR, jf. SKM2013.715.SKAT.”

Landsskatterettens afgørelse

En skattepligtig kan anmode SKAT om at få genoptaget sin skatteansættelse, hvis den skattepligtige kan fremlægge nye oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde en ændring. Anmodningen skal ske inden 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Klagerens anmodning om genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 1995, 1996 og 1997 er modtaget af SKAT den 9. april 2014 og er derfor indgivet efter udløbet af fristen for ordinær genoptagelse.

Uanset fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, om ordinær genoptagelse, kan SKAT imødekomme anmodningen om ændring, hvis en af de objektive betingelser for ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-7, er til stede.

Klageren opfylder ikke betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-6.

For så vidt angår ekstraordinær genoptagelse, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 7, har klageren påberåbt sig Østre Landsrets dom gengivet i SKM2012.732.ØLR og SKATs styresignal gengivet i SKM2013.715.SKAT.

Landsskatteretten bemærker, at SKATs styresignal gengivet i SKM2013.715.SKAT omfatter skatteansættelser fra og med indkomståret 2001 og efterfølgende indkomstår. Der er herefter ikke grundlag for ekstraordinær genoptagelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 7, idet nærværende sag omfatter skatteansættelserne for indkomstårene 1995, 1996 og 1997.

Genoptagelse kan herefter alene ske, hvis der foreligger særlige omstændigheder. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Ifølge bemærkningerne til den tilsvarende bestemmelse i den tidligere gældende skattestyrelseslovs § 35, stk. 1, nr. 8, finder bestemmelsen anvendelse i de tilfælde, hvor særlige omstændigheder medfører, at det må anses for urimeligt at opretholde skatteansættelsen. Bestemmelsen kan blandt andet finde anvendelse, hvor en urigtig ansættelse skyldes svig fra tredjemand eller andre særlige omstændigheder, som ikke kan bebrejdes den skattepligtige, eller hvor der er begået ansvarspådragende fejl af den skatteansættende myndighed. Derudover kan bestemmelsen finde anvendelse, såfremt myndighederne har foretaget en åbenbart urimelig skønsmæssig ansættelse. Bestemmelsen kan yderligere finde anvendelse, hvor der er begået fejl af den skatteansættende myndighed, uden af fejlene kan anses for ansvarspådragende, når fejlen har medført en materielt urigtig ansættelse, og det efter en konkret bedømmelse må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen. Ved vurderingen af, om der foreligger særlige omstændigheder, der kan give anledning til en ekstraordinær skatteansættelse, kan det tillægges vægt, om skatteansættelsen har væsentlig økonomisk betydning for den skattepligtige. En skønsmæssig ansættelse eller et glemt fradrag berettiger som udgangspunkt ikke til en ekstraordinær genoptagelse. Bestemmelsen er tiltænkt et snævert anvendelsesområde. Der henvises til Højesterets dom af 2. juni 2003, offentliggjort som SKM2003.288.HR.

På baggrund af det anførte, og idet det bemærkes, at Højesteret som anført ved dom af 20. januar 2010, har anset klageren for fuld skattepligtig til Danmark i indkomstårene 1995, 1996 og 1997, stadfæster Landsskatteretten SKATs afgørelse.