Kendelse af 04-05-2020 - indlagt i TaxCons database den 27-05-2020

Faktiske oplysninger

Klageren, der i indkomstårene 2010 og 2011 har selvangivet en indkomst på henholdsvis 67.323 kr. og 141.986 kr., har på sin bankkonto med konto nr. [...87] i [finans1] fået indsat følgende beløb:

Den 4. november 2010: 1.500.000 kr.

Den 14. januar 2011: 406.550 kr.

Den 24. februar 2011: 500.000 kr.

Den 24. marts 2011: 500.000 kr.

Klageren blev i første omgang frifundet for hæleri ved [by1] Byret den 2. oktober 2013 for i perioden 4. november 2010 til den 29. marts 2011 at have medvirket til at sikre [person1] (som klageren var kæreste med ”on and off” siden 1996 og frem til marts 2011) udbytte fra et strafbart forhold. Klageren har løbende på sin bankkonto modtaget i alt 2.906.550 kr., som stammede fra [person1]s strafbare forhold, og som blev indsat på hendes bankkonto af [person2] efter aftale med [person1]. Pengene har klageren brugt til at erhverve ejendommen beliggende [adresse1], [by2], [by3], den 23. februar 2011 for 3,4 mio. kr. med overtagelse den 1. april 2011. Ejendommen udgjorde herefter klagerens privatbolig. Dommen blev anket.

Østre Landsret fandt ved dom af 22. januar 2015, at klageren var skyldig i hæleri af særlig grov beskaffenhed for et beløb på 3,1 mio. kr. efter straffelovens § 290, stk. 2, jf. stk. 1, og idømte klageren fængsel i 1 år og 6 måneder. Østre Landsret fandt, at hæleriforholdet blev begået af flere i forening og var velplanlagt. Klagerens tidligere kæreste har erkendt at have transporteret et tons hash i Danmark, og ved anholdelsen fandt Politiet 523 kg hash, som blev opbevaret på klagerens bopæl. Det fremgår endvidere af Østre Landsrets dom, at klagerens ejendom er anset som udbytte ved en strafbar handling, hvorefter ejendommen blev konfiskeret. I Højesterets dom af 3. december 2015 blev den foretagne konfiskation ændret til, at der skete konfiskation af indtil 3,1 mio. kr. i friværdien på ejendommen.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens indkomst med bankindsætninger på henholdsvis 1.500.000 kr. og 1.406.550 kr. i indkomstårene 2010 og 2011.

SKAT har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende:

”SKATs ændringer

2010

Skattepligtig indkomst 201067.323 kr.

Skattepligtige ikke kontroloplyste indtægter1.500.000 kr.

Skattepligtig indkomst herefter1.567.323 kr.

2011

Skattepligtig indkomst 2011141.986 kr.

Skattepligtige ikke kontroloplyste indtægter1.406.550 kr.

Skattepligtig indkomst herefter1.548.536 kr.

(...)

1.4.SKATs bemærkninger og begrundelse

Som skattepligtig betragtes dine samlede årsindtægter som din skattepligtige indkomst, jf. Statsskattelovens § 4. SKAT anser derfor ovenstående indtægter for skattepligtige.

SKATs frist for at ændre dine skatteansættelser

Som hovedregel skal SKAT sende forslag om ændring af din skatteansættelse senest den 1. juli i det andet år efter indkomstårets udløb. Det fremgår af § 1, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005.

Det fremgår af § 3 i bekendtgørelsen, at den korte frist dog ikke gælder, hvis en af betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt.

Efter SKATs opfattelse er betingelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, opfyldt. Det skyldes, at du efter SKATs opfattelse enten forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at dine skatteansættelser for indkomstårene 2010 og 2011 er foretaget af SKAT på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, idet du ikke har oplyst SKAT om de ikke kontroloplyste indtægter.

Det er derfor fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 2. pkt., der gælder for at ændre din skatteansættelse for indkomstårene 2010 og 2011. Det fremgår heraf, at en ansættelse skal varsles senest den 1. maj i det 4. indkomstår efter indkomstårets udløb og at ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb.

Udveksling af oplysninger

Der er i denne sag udvekslet oplysninger med politiet jf. Persondatalovens § 8, stk. 2, nr. 3.

1.5.SKATs begrundelse og bemærkninger til din advokats mail af 3. april 2014

Det faktum at [by1] Politi ikke har sigtet dig for skatteunddragelse, er ikke ensbetydende med at beløbene ikke udgør skattepligtig indkomst.

I dom fra [by1] Byret af den 2. oktober 2013 har Retten ikke taget stilling til skattepligten af de omtalte beløb, samtidig med at der ikke er fremkommet andre oplysninger i dommen der kan anvendes som dokumentation for at beløbene ikke er skattepligtige.

SKAT kan hertil tilføje, at såfremt retten havde taget stilling til skattepligten af de omtalte beløb, så er det ikke ensbetydende med, at rettens konklusion ville kunne henføres til skatteansættelsen, da bevisførelsen i en skattesag og i en straffesag ikke er ens.

Da SKAT heller ikke har modtaget oplysninger fra dig til belysning af sagen, har SKAT nu truffet afgørelse. Dine samlede årsindtægter betragtes som skattepligtig indkomst, jf. Statsskattelovens § 4.

Din advokat beder SKAT om at oplyse, med hvilken hjemmel forslag af den 25. marts 2014 blev fremsendt. SKAT henviser her til afsnit 1.3 og 1.4, hvor SKAT også tidligere i forslag af den 25. marts 2014 har begrundet dette.

Det skal påpeges, at denne afgørelse ikke blot fremsendes for at afbryde den ligningsmæssige forældelse. Det er SKATs opfattelse at de udokumenterede indsætninger på din bankkonto er skattepligtige. Ændringen sker med hjemmel i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 2. pkt. jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Beløbene anses for skattepligtig indkomst, jf. statsskattelovens § 4 og beskattes som personlig indkomst jf. personskattelovens § 3.

I henhold til juridisk vejledning afsnit A.A.8.2.3.7 er en indkomstforhøjelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, ikke betinget af, at der gøres strafansvar gældende, eller at en gennemført straffeansvarssag resulterer i en fastsættelse af straf. Begrundelsen herfor er, at frifindelse i straffesagen kan hænge sammen med en straffesags særlige karakter, f.eks. at der gælder andre krav til bevisets styrke end i skatteansættelsessagen.”

I forbindelse med klagesagens behandling har Skattestyrelsen den 7. november 2019 fremsendt følgende udtalelse til repræsentantens supplerende indlæg:

”Under henvisning til afsnit C.C.2.1.2.1 og C.C.2.2.2.17 i den juridiske vejledning samt SKM2019 501. ØLR har vi følgende kommentarer til de nye oplysninger, som ikke står i sagsfremstillingen:

Statsskattelovens § 4 opstiller den almindelige hovedregel for beregningen af bruttoindkomsten.

Alle indtægter, både engangsindtægter og tilbagevendende indtægter, regnes med ved indkomstopgørelsen uden hensyn til den nærmere karakter af den virksomhed eller de omstændigheder, der har ført til erhvervelsen.

Retserhvervelsesprincippet er den almindelige hovedregel om, at en indtægt skal regnes med ved indkomstopgørelsen på det tidspunkt, hvor der er erhvervet endelig ret til den.

At en indkomst er erhvervet ved en strafbar handling, udelukker ikke i sig selv, at indkomsten kan beskattes.

Klagesagen vedrører beskatningen af i alt 1.500.000 kr. i 2010 og 1.406.550 kr. i 2011, som [person3] har fået indsat på sin konto.

Oprindeligt var der ikke en tvist om de omhandlede beløb, som er blevet overført til [person3]s konto i 2010 og 2011. Det faktum at anklagemyndigheden har påstået, at pengene stammer fra hæleri, betyder ikke, at der er tale om bestridte beløb. Beløbene er ikke krævet tilbagebetalt og kunne ikke have været krævet tilbagebetalt af de personer, som har overført beløbene til [person3]. Hun har derfor erhvervet ret til, og er skattepligtig af, beløbene, da hun modtog dem i 2010 og 2011. Hun har rent faktisk også brugt alle pengene til at købe en ejendom for. Den omstændighed at pengene hidrører fra hæleri gør dem ikke skattefri. Det forhold at der flere år efter sker en konfiskation ændrer ikke på at beløbene er skattepligtige efter statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a.

Spørgsmålet er herefter om der som følge af konfiskationen er fradrag for det indtægtstab, som konfiskationen medfører.

Hvis det er beskattede beløb, som konfiskeres, kan den beskattede del fratrækkes som indtægtstab, selv om konfiskationen skyldes overtrædelse af bestemmelser i straffeloven eller i anden lovgivning.

Der skal kun ske nedsættelse af skatten i det omfang der rent faktisk er sket betaling af det formelt konfiskerede beløb

Højesteret har den 3. december 2015 i denne sag bestemt, at der skal ske konfiskation af indtil 3,1 mio. kr. i friværdien i den faste ejendom, som [person3] købte for de omhandlede beløb. Skattestyrelsen har fået oplyst, at ejendommen er solgt og at der kun er realiseret et beløb på 2,3 mio. kr.

Der er således kun sket en delvis betaling af det konfiskerede beløb, hvorfor der kun kan foretages et fradrag svarende til den delvise gennemførelse af konfiskationen.

Da den beskattede indkomst konfiskeres i et indkomstår, der ligger efter beskatningsårene, skal det konfiskerede beløb som udgangspunkt fratrækkes i indkomstopgørelsen for det år, hvor konfiskationen foretages. Der kan dog, efter ansøgning, gives tilladelse til at trække tabet fra i de år, hvor den konfiskerede indtægt er medtaget i indkomstopgørelsen.

(...)”

Skattestyrelsen har til Skatteankestyrelsens foreløbige vurdering af sagen fremsendt følgende bemærkninger:

”(...)

Skattestyrelsen har vurderet sagen, herunder gennemgået klagerens bemærkninger og er enig i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse.

Det bemærkes, at hvis en indkomst er erhvervet ved en strafbar handling, udelukker det ikke i sig selv, at indkomsten kan beskattes, det fremgår af Højesterets dom af 18. december 1998 i TfS 1999, 86, hvor det blev fastslået, at indtægt erhvervet ved en strafbar handling er skattepligtig. Dette princip videreføres i Østre Landsrets dom af 2. oktober 2019 i SKM2019.501.ØLR, hvor Østre Landsret fandt, at det forhold, at der forelå en formel konfiskation medførte, at appellanten i overensstemmelse med det grundlæggende princip om retserhvervelse havde erhvervet endelig ret til beløbene og blev anset for at være skattepligtige af de enkelte beløb, som appellanten havde modtaget i årene 2006-2010.

Skattestyrelsen fastholder derfor, at klager er skattepligtig af bankindsætningerne på henholdsvis 1.500.000 kr. og 1.406.550 kr. i indkomstårene 2010 og 2011, da hun ved Østre Landsret den 22. januar 2015 blev dømt for hæleri og samtidig fik konfiskeret udbyttet ved den strafbare handling.

Vedrørende fradragsretten for det konfiskerede beløb er Skattestyrelsen enig med Skatteankestyrelsen i, at Landsskatteretten ikke kan tage stilling til dette punkt, da det tidligere SKAT ikke har taget stilling til punktet.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har fremsat principal påstand om, at klageren ikke har erhvervet ret til beløbene på henholdsvis 1.500.000 kr. og 1.406. 550 kr. i indkomståret 2010 og 2011 som følge af konfiskeringen. Forhøjelsen skal nedsættes til 0 kr. Subsidiært, hvis klageren ikke kan få fradrag i indkomstårene 2010 og 2011, at klageren får fradrag for det konfiskerede beløb i indkomståret 2015, hvor konfiskationen har fundet sted.

Repræsentanten har påklaget SKATs afgørelse af 24. juni 2014 i begrundet klage af 14. august 2014, men som følge af Østre Landsrets dom af 22. januar 2015 har repræsentanten fremsendt supplerende indlæg af 26. februar 2015, hvor følgende er anført:

”Der er nu kommet nye væsentlige oplysninger i sagen, som medfører, at vi må supplere vores begrundelse og ændre vores påstand.

1. Nye oplysninger:

Den af os indsendte klage bygger på en byretsdom samt en række dokumentationer for de faktiske forhold. Da byretsdommen blev anket af anklagemyndigheden, og da der nu er faldet en ny og væsentlig ændret dom fra Landsretten, skal jeg hermed redegøre for de skattemæssige følger af denne dom.

Vi vedlægger udskrift af Østre Landsrets dombog, som bilag 1.

Af dommen ses, at vor klient af Landsretten nu er dømt for medvirken til hæleri for 3,1 mio. kr. Der er tale om pengeoverførsler, som er indsat på vor klients konto på i alt kr. 2.906.550, jf. vor klage af 14. august 2014.

Pengene blev brugt til køb af [adresse1], [by3]. Ejendommen er købt med overtagelse den 1/4-2011 for 3,4 mio. kr., jf. vedlagte udskrift fra tinglysningsretten, bilag 2. Ejendommen er i forbindelse med retssagen beslaglagt og nu i flg. dommen af 22. januar 2015 konfiskeret.

2. Ej rets erhvervelse

SKAT har forhøjet vor klients indkomst for 2010 med kr. 1.500.000 og for 2011 med 1.406.550. Vi gør nu gældende at vor klient aldrig har erhvervet ret til ovenstående indtægter, hvorfor indbetalingerne således ikke er skattepligtige.

Da pengene er anvendt til køb af [adresse1], [by3], er ejendommen således konfiskeret. Dokumentation for deponering af restkøbesummen vedlægges, jf. bilag 3.

Sagen mod vores klient er rejst i 2011. Der har således fra indkomståret 2011 været tvist om, hvorvidt vor klient har været den retmæssige ejer af de indsatte beløb.

Da der således er tale om, at vor klient if. dommen har modtaget de pågældende beløb ved en strafbar handling og at de modtagne beløb er konfiskeret ved dom, skal den skatteretlige indtægtserhvervelse ophæves med tilbagevirkende kraft til henholdsvis 2010 og 2011.

3. Retsgrundlaget:

Den almindelige hovedregel for indregning af indtægter ved indkomstopgørelsen er tidspunktet for rets erhvervelsen, jf. juridisk vejledning 2015-1, C.C.2.1.2.1 – Indtægter generelt, rets erhvervelsestidspunktet.

Rets erhvervelsesprincippet er endvidere underbygget af Højesteret, jf. SKM2003.389. Er der tale om bestridte krav kan beskatningen udskydes, jf. Højesteretsdom SKM2001.416. Det samme fremgår endvidere af juridisk vejledning 2015-1, C.C.2.5.3.2.1 – Rets erhvervelsesprincippet - bestridte krav.

Professor i Skatteret Jan Pedersen har endvidere i SR-Skat 4/2010 side 204 redegjort for, hvorfor konfiskation af udbyttet må anses for en ophævelse af retsgrundlaget for indkomsterhvervelsen. Han refererer endvidere til, at konfiskation i skatteretlig henseende, må medføre at indkomsterhvervelsen anses for uvirksom i skatteretlig henseende, som ved civilretligt ugyldige aftaler.

Vi henviser endvidere til VL 1993 S 1511/1993, jf. bilag 4. Skattemyndighederne har i denne sag reduceret avance ved salg af narkotika med 285.000 kr., som følge af konfiskeret indtægt ved salg af narkotika.

4. Ændret beløbsmæssige påstande:

Vi har ved klage af 14. august 2014 alene påklaget forhøjelserne for SKAT for så vidt angår transaktioner nr. 1 af 4. november 2010 kr. 1.500.000 og nr. 2 af 14. januar 2011 kr. 406.550.

Transaktion nr. 3 og 4 på hver kr. 500.000 af henholdsvis den 24. februar 2011 og den 24. marts 2011 blev ikke påklaget, da vor klient havde anset beløbene som en gave. Dette ændres nu, som følge af dommens resultat og konfiskation af indtægterne.

Sluttelig påklager vi således forhøjelsen for 2010 på i alt kr. 1.500.000 og forhøjelsen for 2011 på kr. 1.406.550.

5. Konklusion:

Vi har således dokumenteret, at vor klient ikke har erhvervet ret til de beløb, som SKAT for 2010 og 2011 har forhøjet vor klients indkomstopgørelse med. Der er tale om bestridte beløb, idet anklagemyndigheden siden 2011 har påstået, at pengene stammer fra hæleri og at vor klient således ikke har haft ret til de indbetalte beløb. Som konsekvens af dommen er det beskattede beløb konfiskeret, hvorfor beskatningen af kr. 1.500.000 for 2010 og kr. 1.406.550 for 2011 må ophæves.

Vor klient kan således ikke være skattepligtig af indbetalinger for hverken 2010 eller 2011, som efterfølgende er konfiskeret.”

Repræsentanten har den 27. november 2019 fremsendt følgende bemærkninger til mødet med Skatteankestyrelsen og til Skattestyrelsens udtalelse:

”På vegne af vores klient [person3] skal jeg herved meddele, at jeg er enig i referatet fra Skatteankestyrelsen af 30/11-2019 modtaget via E boks den 4. november 2019.

Vi kan supplerende oplyse, at vi som meddelt på mødet har bedt SKAT om genoptagelse af 2011 for så vidt angår de af SKAT beskattede gavebeløb på 2 x kr. 500.000.

Anmodningen er indsendt sammen med dommen den 9. marts 2015 via vores klients skattemappe. Vi er på som afsendere med vores telefonnummer og e - mail adresse.

Vi har som repræsentanter ikke modtaget svar fra SKAT. Vi kan i vores klients skattemappe se, at vi har indlagt 2 dokumenter. Men af én eller anden årsag har SKAT senere efterlyst det ene dokument. SKAT har alene efterlyst dokumentet via Skattemappen den 12. marts 2015. Vi er som repræsentant og afsender af genoptagelsesanmodningen ikke orienteret om den tekniske fejl, som åbenbart er sket.

Af vedlagte dokument ses, at vi har lagt to dokumenter ind i systemet, jf. bilag 1.

Bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse:

Vi bemærker, at Skattestyrelsen er enig med os i, at der efter ansøgning kan gives tilladelse til at trække tabet fra i de år, hvor den konfiskerede indtægt er medtaget i årsopgørelsen.

Vi gør gældende, at vi med vores anbringende i denne sag om ikke, at blive beskattet af den konfiskerede indtægt således har ansøgt om tilladelse. Der er ikke i Den Juridiske Vejledning givet nogen konkret anvisning på, hvortil en eventuel anmodning skulle være rettet.

Der er ubestridt, at de i 2010 og 2011 foretagne forhøjelser på henholdsvis kr. 1.500.000 og kr. 406.550 samt 2 x 500.000 i alt kr. 2.906.550 er beskattet i 2010 henholdsvis 2011.

Højesteret har afsagt dom i sagen således, citat:

”Højesteret finder herefter, at betingelserne ikke er opfyldt for at konfiskere hele ejendommen i [by3], men at der er grundlag for at konfiskere [person3]s udbytte af den pådømte kriminalitet på ca. 3.1 mio. kr., jf. straffelovens § 75, stk. 1. Det kan ikke føre til, at der ikke skal ske konfiskation af dette udbytte, at hun har afholdt alle udgifter på ejendommen siden erhvervelsen i 2011, og at ejendommens nuværende værdi er uoplyst.

Højesteret tager derfor anklagemyndighedernes mere subsidiære påstand til følge, således at der i medfør af straffeloven §75 stk. 1, konfiskeres 3,1 mio. kr., herunder således der sker konfiskation af indtil 3,1 mio. kr. i friværdien i den faste ejendom i [by3].”

Det kan af dommen udledes, at der er direkte sammenhæng mellem det konfiskerede beløb på 3,1 mio. kr. bestående af:

Overførsel den 4. november 2010 kr.1.500.000

Salg af frimærker den 14. januar 2011 kr. 406.550

Aconto frimærkesalg 24. februar 2011 kr. 500.000

Indbetaling 24. marts 2011 kr. 500.000

I alt kr. 2.906.550

og de af SKAT beskattede beløb for 2010 og 2011 på i alt kr. 2.906.550.

Hertil kommer kr. 200.000, som også er konfiskeret, men ikke beskattet.

På grund af sagsforløbet og ændringer i sagens påstande, som følge af væsentlige ændringer i resultatet af de afsagte domme ved byretten i 2013, landsretten i 2015 og senere Højesteret i 2015 gentages vores endelige påstand nedenfor:

Påstand:

Da indkomstforhøjelserne er rettidigt påklaget for 2010 og 2011 anser vi betingelserne for, at vores klients skatteansættelser nedsættes med henholdsvis kr. 1.500.000 for 2010 og kr. 1.406.550 for 2011 være opfyldt.

Subsidiært anser vi ikke vores klient for skattepligtig af nævnte beløb, da vores klient ikke har erhvervet ret til beløbene trods, at pengene har været indbetalt på vores klients bankkonto. Det følger af dommen afsagt ved Østre Landsret, at vores klient ikke er den retsmæssige ejer af beløbene.

Vi henviser til Skatteministerens svar på spørgsmål S1088 af 3/3-1995, jf. TfS 1995.278.

(...)”

Repræsentanten har den 8. januar 2020 fremsendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling:

”Bemærkninger til skatteankestyrelsens forslag til afgørelse

Skatteankestyrelsen konkluderer:

• At vor klient, som udgangspunkt er skattepligtig af al indkomst efter Statsskattelovens § 4.

• At Landsskatteretten ikke kan tage stilling til spørgsmålet om fradragsret, da SKAT’s afgørelse eller i den senere indhentede udtalelse ikke har taget stilling til spørgsmålet.

Vi skal præcisere, at vores klient ikke har selvangivet beløbene, som skattepligtig indkomst, da vores klient oprindelig ikke har vurderet, at beløbene var skattepligtige efter Statsskattelovens § 4.

SKAT har efterfølgende ved afgørelse beskattet kr. 1.500.000 for 2010 og kr. 1.406.550 for 2011.

Klagers påstand:

Vi har som repræsentant gjort gældende, at vores klient ikke har erhvervet ret til beløbene på henholdsvis kr. 1.500.000 og kr. 1.406.550. Således er beløbene ikke skattepligtige efter Statsskattelovens §4.

Vores klient har selvangivet korrekt for indkomståret 2010 og 2011. Det forhold, at SKAT finder indbetalinger på en bankkonto er ikke alene udtryk for, at beløbene er skattepligtige.

Ved den endelige dom som er afsagt ved Landsretten og senere Højesteret har det vist sig, at vores klient ikke har erhvervet ret til pengene, hvorfor pengene er konfiskeret ved dom.

Den endelige vurdering af det skatteretlige spørgsmål om, hvorvidt beløbene er skattepligtige eller ikke kan først afgøres, når sagen er afsluttet ved endelige dom, som ikke er anket.

Den skatteretlige vurdering af spørgsmålet om skattepligt eller ikke har været vanskeliggjort af et meget langstrakt sagsforløb om substansen og retserhvervelsen til beløbene.

Spørgsmål om beskatning af beløbene skal således vurderes på baggrund af oplysninger, som er stadfæstet ved afsigelse af den endelige dom ved Højesteret.

Der er således alene tale om, at vores klients oprindelige indkomstansættelse, som er forhøjet af SKAT skal tilbageføres, som følge af, at resultatet af dommen viser, at vores klient oprindeligt har selvangivet korrekt.

Subsidiært har vi gjort gældende, at vores klient, som følge af den endelige dom ikke skal beskattes af indtægterne, da pengene efterfølgende er konfiskeret. Det fremgår af ministersvar, jf. TFS 1995,278, at en ulovlig indtægt, der er erhvervet ved egenmægtig tilegnelse, f.eks. tyveri, røveri eller underslæb, ikke kan beskattes, da skatteyderen aldrig har erhvervet ret til indkomsten.

Det er ikke en påstand om at give et skattemæssigt fradrag, men et spørgsmål om at beskattede indtægter ikke skal beskattes, som følge af konfiskationen.

Der er reelt - alene - tale om at en indtægt, som ved dom er konfiskeret og som er blevet beskattet skal tilbageføres. Det er også baggrunden for at der skal være en direkte sammen hæng mellem det beskattede beløb og det konfiskerede beløb, hvilket vi har redegjort for.”

Repræsentanten har fremsendt følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse af 27. januar 2020:

”(...)

Skattestyrelsen har bevidst valgt ikke at tage stilling til spørgsmålet om fradragsret for konfiskerede beløb i det år, som skattestyrelsen har beskattet indtægterne på trods af vores anmodning herom.

Der er tale om en sag, som ikke er omfattet af forældelsesreglerne i Skatteforvaltningsloven §§ 26 og 27.

Skattestyrelsen kan efter vores opfattelse ikke undlade at tage stilling til spørgsmålet om ikke at beskatte konfiskerede indtægter alternativt at fratrække beløbet i det af Skattestyrelsen beskattede beløb, da der er fuldstændig identitet mellem arten det beskattede beløb og arten af det konfiskerede beløb.

Da kr. 2,3 mio. kr. ved Højesteret i 2015 er konfiskeret af den samlede indtægt for årene 2010 og 2011, kan dette beløb ikke beskattes i 2010 og 2011.

I det tilfælde, at indkomstårene 2010 og 2011 var omfattet af forældelsesreglerne, skulle der tages stilling til om beløbet kunne fratrækkes i konfiskationsåret.

Skattestyrelsen forsøger - ved ikke at besvare henvendelsen – bevidst at forhindre vores klient i – retsmæssigt - at undgå beskatning af det reelt konfiskerede beløb.

Skattestyrelsens opgave er stille vores klient retsmæssigt korrekt og ikke stille sig hindrende i vejen for at vores klient bliver beskattet i overensstemmelse med reglerne, således som hun ville være beskattet i det tilfælde, at konfiskationen var sket i samme indkomstår, som beløbene var indbetalt på vores klients bankkonto.

Skattestyrelsen har henvist til to domme TfS 1999,86 H og SKM2019.501.

Det er vores opfattelse, at Skattestyrelsen ikke kan støtte ret på Højesteretsdommen TfS 1999,86, da der var tale om en person, der have oppebåret en erhvervsmæssig fortjeneste ved ulovligt salg af paller. Der var i denne sag således tale om erhvervsmæssig indkomst, hvilket ikke er tilfældet i vores sag. Derudover var der tale om ikke konfiskerede indtægter. Således vil denne sag ikke være relevant for denne sag.

Den anden dom som er afsagt ved Østre Landsret SKM 2019,501 adskiller sig også væsentlig fra vores sag. Skatteyderen har i denne sag også fået en formel konfiskationsdom, men konfiskationen er ikke reelt gennemført som i vores sag. Årsagen er formentlig, at der ikke er noget at konfiskere.

Landsretten lagde i dommen afgørende vægt på, at skattemyndighederne var berettigede til at afslå, at nedsætte skatteyderens skattepligtige indkomst alene som følge af den formelle bestemmelse om konfiskation, henset til at der ikke er sket en faktisk fratagelse af formuegoder eller sket hel eller delvis betaling.

I vores sag er der sket en reel konfiskation af 2,3 mio. kr. svarende til en delvis tilbagebetaling af de modtagne beløb. Skattemyndighederne er derfor berettigede til at reducere det beskattede beløb med det konfiskerede beløb.

Ved afgørelsen af, hvorvidt der skal ske beskatning af de konfiskerede beløb, skal der tages hensyn til Højesteretsdommen i 2015, hvor det endeligt blev afgjort, at vores klient ikke lovligt var kommet til de påklagede beløb, hvorfor indtægterne således blev konfiskeret. Det grundlag, som SKAT oprindeligt har vurderet spørgsmålet på, har således væsentligt ændret sig under sagsforløbet.

Det er således vores påstand at den endelige dom afsagt af Højesteret skal ligge til grund for vurderingen af, hvorvidt de påklagede beløb er skattepligtige indtægter og hvor stort et beløb, som er vil være skattepligtig. Således kan alene den del af indtægten, som ikke er konfiskeret blive skattepligtig.

(...)”

På retsmødet med Landsskatteretten oplyste repræsentanten, at klagerens ejendom var solgt i indkomståret 2017 med et provenu på 2.300.000 kr., hvilket var den endelige indfrielse af konfiskationsbeløbet på 3.100.000 kr.

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. Skatteforvaltningen kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomståret udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug. Det følger af skattekontrollovens §§ 1, stk. 1, og 6 B, stk. 1.

Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3.

I den foreliggende situation, hvor der over en kortere periode er indsat beløb i den omhandlede størrelsesorden på klagerens konto, sammenholdt med de foreliggende oplysninger om klagerens indtægtsforhold i de pågældende år, påhviler det klageren at godtgøre, at de indsatte beløb stammer fra beskattede midler.

SKAT har anset klageren for at være skattepligtig af bankindsætningerne på 1.500.000 kr. og 1.406.550 kr. i indkomstårene 2010 og 2011, jf. statsskattelovens § 4.

Klageren har gjort gældende, at hun ikke har erhvervet ret til bankindsætningerne i indkomstårene 2010 og 2011 som følge af, at beløbene stammer fra et strafbart forhold, og at udbyttet på 3.100.000 kr. efterfølgende blev konfiskeret i indkomståret 2015.

At en indkomst er erhvervet ved en strafbar handling, udelukker ikke i sig selv, at indkomsten kan beskattes. Der henvises til Højesterets dom af 18. december 1998, refereret i TfS 1999, 86. Ved dommen blev det fastslået, at indtægt erhvervet ved en strafbar handling er skattepligtig. Dette princip videreføres i Østre Landsrets dom af 2. oktober 2019, offentliggjort ved SKM2019.501.ØLR, hvor Østre Landsret fandt, at det forhold, at der forelå en formel konfiskation, medførte, at appellanten i overensstemmelse med det grundlæggende princip om retserhvervelse havde erhvervet endelig ret til beløbene og blev anset for at være skattepligtig af de enkelte beløb, som appellanten havde modtaget i årene 2006-2010.

Det fremgår af Den Juridisk vejledning for 2015-1, Erhvervsdrivende afsnit C.C.2.2.2.17 i afsnittet om konfiskation af beskattede beløb, at:

”Hvis beskattede indkomster konfiskeres i indkomståret, der ligger efter beskatningsåret, kan den selvstændige erhvervsdrivende m.v. fratrække det konfiskerede beløb i sin indkomst opgørelse for det år, hvor konfiskationen er foretages, medmindre den pågældende får tilladelse til at fratrække sit tab i det år, hvor den konfiskerede indtægt er medtaget i indkomstopgørelsen. En tilladelse kræver i det mindste, at det år, som ønskes genoptaget, ligger inden for skatteforvaltningens almindelige genoptagelsesfrist.”

Henset til at klageren først efterfølgende ved Østre Landsret dom af 22. januar 2015 blev dømt for hæleri og samtidig fik konfiskeret udbyttet ved den strafbare handling, finder Landsskatteretten, at klageren har erhvervet ret til bankindsætningerne på henholdsvis 1.500.000 kr. og 1.406.550 kr. i indkomstårene 2010 og 2011, hvorfor klageren er skattepligtig af beløbene, jf. statsskattelovens § 4.

Hvorvidt klageren har fradrag for det konfiskerede beløb på 3,1 mio. kr. i indkomståret 2010 og 2011 eller indkomståret 2015 i det omfang, beløbene tidligere er blevet beskattet, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, har SKAT ikke taget stilling til ved nærværende klagesag. SKATs afgørelse indeholder alene de oplysninger for indkomstårene 2010 og 2011, som forelå på tidspunktet for den påklagede afgørelse den 24. juni 2014, dvs. før Østre Landsrets dom af 22. januar 2015. Skattestyrelsen har heller ikke taget stilling hertil ved den indhentede udtalelse af 7. november 2019.

Ifølge skatteforvaltningsloven § 11 behandler Landsskatteretten klager over SKATs afgørelser. Da spørgsmålet om fradragsretten ikke er behandlet i SKATs afgørelse eller i den indhentede udtalelse, kan Landsskatteretten derfor ikke tage stilling til spørgsmålet.

Klageren har dog mulighed for at rette henvendelse til Skattestyrelsen og anmode om genoptagelse af skatteansættelsen for de omhandlede år og anmode om fradrag for det konfiskerede beløb.

Landsskatteretten stadfæster som følge heraf SKATs afgørelse.