Kendelse af 22-07-2019 - indlagt i TaxCons database den 24-08-2019

Klagepunkt

SKATs afgørelse

Selskabets opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 2010

Lejeindtægt for indkomståret 2010

207.200 kr.

96.000 kr.

Stadfæstelse

Indkomståret 2011

Fradrag for ekstraordinære omkostninger i indkomståret 2011

0 kr.

46.500 kr.

Stadfæstelse

Faktiske oplysninger

Selskabet ejer ejendommen beliggende [adresse1], [by1], som selskabet i indkomstårene 2010 og 2011 udlejede til selskabets kontaktperson og tidligere direktør, [person1], og hans hustru.

Det fremgår af selskabets regnskaber, at ejendommen i 2011 var selskabets eneste aktiv, mens selskabet i 2010 udover ejendommen ejede en bil.

Det fremgår af de faktiske oplysninger i SKATs afgørelse vedrørende indkomstårene 2010 og 2011:

”(...)

Beskrivelse af selskabet

Selskabets formål fremgår ikke af selskabets regnskaber for perioden 1/7 2009 – 30/6 2013. Selskabets aktiviteter er ikke beskrevet i samme periode. Ifølge selskabets registreringsbevis er branchekoden 642020 Ikke-finansielle holdingselskaber oplyst. Det fremgår af de foreliggende oplysninger, at selskabets eneste aktivitet er udlejning af enfamiliehuset beliggende [adresse1], [by1].

Sagsfremstilling og begrundelse

1. Yderligere objektiv leje indkomståret 2010
1.1. De faktiske forhold

Selskabet har medregnet en lejeindtægt på 96.000 kr., vedrørende ejendommen [adresse1],

[by1].

Landsskatteretten har i afgørelse af 22. november 2013, vedrørende indkomstårene 2008 og 2009, skønsmæssigt fastsat den årlige leje til:

220 m2 a 800 kr.176.000 kr.

104 m2 a 300 kr. 31.200 kr.

I alt207.200 kr.

(...)

2. Ikke dokumenteret udgift indkomståret 2011
2.1. De faktiske forhold

Selskabet har, i indkomståret 2011, skattemæssigt fratrukket ekstraordinære udgifter med i alt 46.500 kr.

(...)”

Landsskatterettens kendelse af 22. november 2013 vedrører fastsættelsen af den objektive udlejningsværdi af ejendommen beliggende [adresse1], [by1], for indkomstårene 2008 og 2009, hvori Landsskatteretten ansatte selskabets selvangivne lejeindtægt skønsmæssigt. Det fremgår af kendelsens faktiske oplysninger og begrundelse:

Sagens oplysninger

[virksomhed1] ApS (herefter benævnt "Selskabet") er stiftet den 5. januar 1996 som et skuffeselskab. Selskabskapitalen udgjorde 200.000 kr.

Selskabets eneste aktivitet har bestået af udlejning af enfamilieshuset beliggende [adresse1], [by1]. Ejendommen blev udlejet til [person1] og dennes ægtefælle.

Det fremgår af sammenskrevet resume fra Erhvervsstyrelsen, at Selskabets første direktion bestod af advokat [person2], som blev udskiftet med direktør [person3] pr. 25. april 1996. Det fremgår endvidere, at [person3] udtrådte den 17. december 1996, hvor direktør [person4] indtrådte. Den 30. juli 2007 fratrådte [person4] til fordel for direktør [person5], der fratrådte den 12. februar 1999, hvor statsautoriseret revisor [person6] indtrådte. [person6] fratrådte den 14. juni 1999 og blev afløst af [person7] ([person1]s søn), der blev registreret som direktør i Selskabet. Den 19. februar 2011 blev [person1] registreret som direktør i selskabet.

Der foreligger ingen oplysninger om ejerforholdet, men det fremgår af selskabets selvangivelser for 1998 - 2000, at [virksomhed2] LLC, USA, er hovedanpartshaver. På selvangivelsen for 2003 er det oplyst, at [virksomhed3] LLC, USA, er hovedanpartshaver, og på selvangivelse for 2004 er det oplyst, at [virksomhed4], [by2], USA, er hovedanpartshaver. SKAT har ved flere henvendelser siden 19. august 2010 anmodet selskabet om at få tilsendt anpartshaverfortegnelse. Den 8. marts 2011 varslede SKAT daglige bøder til Selskabets direktør, såfremt Selskabet ikke fremsendte oplysninger om ejerforholdene fra den 23. marts 2011. Den 23. marts 2011 modtog SKAT en fil med navne på Selskabets anpartshavere fra selskabets direktør [person1], hvoraf følgende personer fremgår:

[person7], [adresse2], [by3].

[person8], [adresse3], [...], [by4].

[person9], [adresse4], [...], [by5].

[person10], [adresse5], [by5].

[person11], [adresse6], [...], [by6].

Alle fem personer er [person1]s børn. I e-mail af 25. marts 2011 til SKAT har [person1] i en fil fremsendt oplysning om, at de hver ejede 40.000 kr. af selskabskapitalen. Det fremgår af filerne, som [person1] har fremsendt til SKAT, at de begge er oprettet den 2. januar 2011.

SKAT har i breve af 1. og 19. april 2011 henvendt sig til de personer, som efter Selskabets oplysninger angiveligt skulle være anpartshavere i Selskabet med henblik på at få tilsendt dokumentation for deres adkomst til selskabet i form af et overdragelsesdokument med berigtigelse af købesummen. Selskabet har ikke indsendt en anpartshaverfortegnelse til SKAT.

SKAT modtog en redegørelse af 6. april 2011 fra [person1], hvori han oplyste, at Selskabet er stiftet af [virksomhed5], [adresse7], [by7], og at anparterne blev erhvervet af de ovenstående anpartshavere i 1996 via [person12], [adresse8], [by8] ([person1]s far), men at Selskabet ikke er i besiddelse af de oprindelige papirer vedrørende stiftelsen. [person12] har finansieret købet af anparterne, men anpartshaverne har afviklet beløbet til [person12]. [person12] er senere afgået ved døden.

[person1] har oplyst til SKAT, at der i forbindelse med Selskabets overtagelse af ejendommen [adresse1], [by1], opstod problemer med belåningen af ejendommen. En amerikansk/dansk advokat ved navn [person13] foreslog, at man via et amerikansk selskab havde mulighed for at optage et udenlandsk lån, hvis man i forbindelse hermed stiftede et amerikansk selskab ([virksomhed6] LLC). Planen var, at dette selskab skulle overtage anparterne i Selskabet, men planen blev aldrig gennemført.

Selskabet har C/o-adresse hos [virksomhed7], [adresse9], [by1], og ved SKATs henvendelser er brevene kommet retur med afkrydsning af, at selskabet er ubekendt på adressen. SKAT har efterfølgende fået oplyst af Selskabet, at breve skal fremsendes til samme adresse med angivelse af postboks 1801. Det fremgår af Google Maps, at der er tale om en fabriksbygning. Postboksen er ifølge oplysninger på [postens] hjemmeside beliggende i et postboksanlæg på adressen [adresse10], [by9]

Selskabet daværende direktør [person14] har i hele perioden haft bopæl på Sjælland, henholdsvis i [by10], [by11], [by12] og [by3]. [person14] har i perioder modtaget løn fra [virksomhed8] A/S.

Selskabet har bankkonto med kontonr. [...60] i [virksomhed9] A/S, og SKAT har i henhold til skattekontrollovens § 8D indhentet oplysninger om, hvem der havde adgang til selskabets konti via netbank/homebanking i perioden 2007 - 2009. [finans1] har til SKAT i brev af 5. april 2011 oplyst, at Selskabet havde konto i banken frem til 28. august 2009, og at brugernummer [...17] er formodet at tilhøre [person1], da det oplyste brugernummer ligeledes havde adgang til [person1]s private konti.

Selskabets nuværende bank, [finans2], har pr. mail af 2. maj 2011 til SKAT oplyst, at der ikke har været adgang til Selskabets konti via netbank i perioden 2009 - 2. maj 2011.

Selskabet har følgende regnskabsår: 1. juli - 30. juni.

[person1] har ejet ejendommen [adresse1], [by1], i perioden 1987 til en tvangsauktion i 1996. Ejendommen har ifølge BBR et areal på 288 m2, hvoraf tagetagen udgør 41 m2 og en carport på 40 m2. Ejendommen er opført i 1900 og er vurderet som et fritliggende enfamilieshus. Grunden er på 2.310 m2.

Ifølge allonge af 9. september 1997 til auktionsskøde har Selskabet af hensyn til stempelberegning erklæret, "at ejendommen udelukkende er til helårsbeboelse og den var indtil overdragelse eller bliver ved overdragelsen bestemt til ejeren. "

Af auktionsskøde af 15. september 1997 fremgår, at ejendommen [adresse1], [by1], er købt af Selskabet på tvangsauktion fra konkursboet efter [person1]. Ifølge Retten i [by13] er ejendommen købt på tvangsauktion den 10. oktober 1996. Anskaffelsessummen udgjorde ifølge regnskabet pr. 30. juni 2007 i alt 1.953.699 kr. inkl. forbedringer afholdt i 2005 for i alt 53.547 kr.

Ejendommen er beliggende i [x1]-kvarteret i [by13] med meget kort afstand til [by14] samt skov og strand. Ejendommen er beboet af [person1] og hans ægtefælle. Af folkeregisteret fremgår det, at der ikke registreret andre personer på adressen.

Af lejekontrakten, der var gældende fra 1. november 2005, fremgår det, at [person1] havde lejet 98 m2, der bestod af 3 værelser for en årlig leje på 84.000 kr. svarende til 7.000 kr. pr. måned. Lejekontrakten af 1. november 2005 erstattede en tidligere lejeaftale af oktober 1996. Den årlige leje udgjorde ifølge lejekontrakten 857,14 kr. pr. m2.

Selskabet har indtægtsført lejeindtægter med 108.000 kr. i indkomståret 2008 og 114.000 kr. i indkomståret 2009. Selskabets resultat før skat udgjorde henholdsvis -2.942 kr. i indkomståret 2008 og 0 i indkomståret 2009.

På SKATs forespørgsel om, hvad de resterende kvadratmeter anvendtes til, henset til at kun 98 m2 er udlejet, har Selskabet i e-mail af 7. februar 2011 oplyst, at de resterende kvadratmeter af ejendommen ikke er anvendt, da de ikke er istandsat, og at ca. 100 m2 udgjorde kælder og erhverv.

SKAT har besigtiget ejendommen den 30. maj 2011, hvor [person1] på Selskabets vegne var til stede. SKAT kunne konstatere, at ejendommen havde et erhvervsareal på 104 m2, beboelse på 143 m2 i grundplan samt fuldt udnyttet tagetage, som i BBR kun er registreret med 41 m2. Ved ankomsten fik SKAT forevist to frit tilgængelige indgange til erhvervsarealet, en dør fra gårdspladsen og en dør ind til mellemgangen, der betjente erhvervsarealet og privatboligen.

Om erhvervslokalerne har [person1] til SKAT oplyst, at de tidligere har indeholdt antikvitet og keramik tilbage til 1995. På tegningerne over ejendommen fremgår det ikke, at der er et køkken i erhvervslokalerne. Lokalerne blev ifølge det af [person1] oplyste anvendt som en mellemstation for børnene, når de stod og skulle "videre''. Vedrørende privatlokalerne er det oplyst, at [person1] anvender det hele og ikke kun de 98 m2, som det er anført i lejekontrakten. [person1] har oplyst, at der i overetagen er et stort kontor, et soveværelse og 2 værelser, som på tidspunktet for besigtigelsen stod tomme. [person1] har endvidere oplyst, at han særskilt lejer et værelse i overetagen, men at der ikke er udarbejdet lejekontrakt. [person1] anvendte værelset/lokalet til kontor, hvor han lavede regnskab, og hvor han har hjemmearbejdsplads for sin arbejdsgiver. Endvidere har [person1] oplyst, at han og hans ægtefælle har rådighed over haven.

[person1] har oplyst, at en markedsleje for erhvervslokaler ligger på ca. 300 - 400 kr. pr. m2.

Selskabet har ikke forsøgt at udleje erhvervslokalerne.

[person15] har den 7. november 2011 skriftligt erklæret, bl.a. at hun og hendes ægtefælle i indkomståret 1996 overdrog anparterne i Selskabet til deres børnebørn.

(...)

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Lejeindtægter, herunder udeholdte, skal som udgangspunkt medregnes ved indkomstopgørelsen, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra b, 1. pkt., jf. Højesterets dom af 18. oktober 2005, offentliggjort i TfS 2005, 851, og Højesterets dom af 2. oktober 2009, offentliggjort i U.2009.113H.

[person1] har haft hele det skønsmæssigt fastsatte udnyttede beboelsesareal på 220 kvadratmeter samt erhvervslokalerne på 104 kvadratmeter på den omhandlede ejendom til sin rådighed og anvendt dem i indkomstårene 2008 og 2009.

Der er herved bl.a. lagt vægt på, at [person1] ved SKATs besigtigelse havde uhindret adgang til alle ejendommens lokaler, ligesom han selv har oplyst, at han havde rådighed over en større andel af beboelsesarealet end de 98 m2, som fremgår af lejekontrakten, at han ud fra oplysningerne fra SKATs besigtigelse må råde over og anvende den fulde, udnyttede tagetage med de af [person1] oplyste 4 værelser, som kun er angivet med 41 m2 i den offentlige ejendomsvurdering, ligesom han havde rådighed over haven. Hertil kommer, at der ingen bestræbelser har været på at udleje erhvervslokalerne.

Det er ikke tillagt betydning, hvorvidt benyttelse af dele af ejendommen i henhold til andre retsgrundlag var ulovlig, ligesom BBR-meddelelsen ud fra [person1]s egne oplysninger om tagetagens indretning ikke er tillagt afgørende betydning.

Markedslejen for beboelsesarealet og erhvervsarealet er skønsmæssigt fastsat til henholdsvis 800 kr. og 300 kr.

Der er herved bl.a. lagt på prisen pr. kvadratmeter i den omhandlede lejekontrakt af 1. november 2005, oplysningerne fra Selskabet om prisen på lejemål i [by13], erhvervslokalernes stand og Selskabets hovedanpartshavers egne oplysninger om markedslejen for erhvervslokaler.

Der er efter omstændighederne ikke tilstrækkeligt grundlag for at tilsidesætte SKATs indrømmelse af fradrag på 10.000 kr. i lønudgift i hvert af indkomstårene 2008 og 2009, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Derfor er Selskabet skattepligtigt af den udeholdte lejeindtægt vedrørende den omhandlede ejendom i indkomstårene 2008 og 2009 på henholdsvis 99.200 kr. og 93.200 kr.

Det er i den forbindelse ikke nødvendigt at tage nærmere stilling til selskabets ejerforhold.

SKATs afgørelse ændres i overensstemmelse hermed.”

Selskabet har fremlagt dokumentation i form af en lejekontrakt mellem selskabet og [person1] og [person16] af 15. oktober 2005, svar fra Planlægning og Byggeri i [by13] Kommune af 23. maj 2011, ejeraftale vedrørende [virksomhed1] ApS fra 2017, udskrift fra Erhvervsstyrelsen af 4. marts 2019 og en side med specifikationer fra selskabets regnskab.

Det fremgår af lejekontrakten mellem selskabet og lejerne, at lejemålet er påbegyndt den 1. november 2005, og at det udlejede udgør et areal på 98 m2 fordelt på tre værelser til en månedlig husleje på i alt 7.000 kr., en årlig husleje på 84.000 kr. Under punktet ”Særlige vilkår” fremgår det, at kontrakten erstatter en tidligere lejekontrakt, det udlejede område er beskrevet på en vedhæftede skitse, at lejer har ret til at benytte carport og udendørsfaciliteter mod pasning heraf og at gårdarealet er fælles, samt at lejer er berettiget til at tinglyse lejekontrakten på ejendommen.

Af skrivelse fra [by13] Kommunes Planlægning og Byggeri af 23. maj 2011, som svar på selskabets forespørgsel vedrørende byggetilladelse/anvendelse af ejendommen, fremgår blandt andet:

”(...)

2. Der må ikke ske udlejning af beboelse og erhvervsområde til to forskellige parter.

Bygningsinspektoratet henviser til Lokalplan 329, § 3, stk. 4 (vedr. anvendelse), hvori der bl.a. står:

”at virksomheden drives af den, der bebor den pågældende ejendom, samt at mindst 60 % af etagearealet på ejendommen fortsat anvendes til boligformål".

3. Reetablering af forholdende - anvendelse af erhvervslokalerne til beboelse er en væsentlig anvendelsesændring og der skal ansøges om førnævnte (reetablering).”

Selskabet har forskudt regnskabsår, der løber fra den 1. juli til den 30. juni.

Af den fremlagte specifikation fremgår det, at de ekstraordinære udgifter på i alt 46.500 kr. for indkomståret 2011 vedrører 1.500 kr. til ”Ej fradragsberettigede gebyrer, advokat osv.” og 45.000 kr. til ”Tab ved bilafvikling”.

Det fremgår af selskabets regnskab for 2010, der angår perioden fra den 1. juli 2009 til den 30. juni 2010, at der i resultatopgørelsen er angivet en lejeindtægt på 96.000 kr., hvilket er selskabets eneste indtægt. Af balancen fremgår det, at selskabet ejer en ejendom samt en bil i form af en Mazda til en værdi af 60.000 kr.

Af selskabets årsregnskab for 2011, vedrørende perioden fra den 1. juli 2010 til den 30. juni 2011, fremgår det af resultatopgørelsen, at der er indtægtsført en lejeindtægt på 208.000 kr., som er selskabets samlede indtægt det år, og at der er fratrukket ekstraordinære udgifter på 46.500 kr., udover andre driftsudgifter på 35.134 kr. Af balancen fremgår det at selskabet kun har et aktiv i form af ejendommen, og at bilen ikke længere fremgår, således at værdien heraf er 0 kr. Der er på resultatopgørelsen ikke bogført en ekstraordinære indtægt for salg af bil på 15.000 kr.

Der er ikke fremlagt dokumentation vedrørende de ekstraordinære udgifter i 2011.

Ifølge oplysninger fra folkeregistret, har der i årerne 2010 og 2011 været tilmeldt to beboer på ejendommen, i form af [person16] og [person1], som også fremgår af den fremlagte lejekontrakt. Lejerne har haft adresse på ejendommen uafbrudt siden den 3. august 1987 og frem til nu.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet selskabets overskud for perioden 2010-2011 med i alt 157.700 kr., herunder forhøjet selskabets lejeindtægt for 2010 med 111.200 kr., fra 96.000 kr. til 207.200 kr., samt nægtet fradrag for ekstraordinære udgifter på i alt 46.500 kr. i 2011.

Som begrundelse herfor har SKAT anført:

Sagsfremstilling og begrundelse

(...)

1.3.Retsregler og praksis

Statsskattelovens § 4, stk. 1, litra b, 1. punkt.

TFS 2005.851.HR (SKM.2005.418.HR) – lejefiksering –selskab- beskatning af lejeværdi - hjemmel.

1.4.SKATs bemærkninger og begrundelse

Det er SKATs opfattelse, at forholdene for indkomståret 2010 er sammenlignelige med forholdene i landsskatterettens afgørelse af 22. november 2013 vedrørende indkomstårene 2008 og 2009.

Landsskatteretten har skønsmæssigt fastsat den årlige leje for ejendommen [adresse1], [by1], til i alt 207.200 kr. vedrørende indkomstårene 2008 og 2009. Selskabet har medregnet 96.000 kr. i indkomståret.

Selskabets skattepligtige indkomst forhøjes derfor med den leje, som selskabet kunne have opnået jf. bestemmelsen i. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra, 1. punkt, jf. Højesteretsdom af 18. oktober 2005 (TFS 2005.851/SKM2005.418.HR). Indkomsten forhøjes med 111.200 kr., svarende til forskellen mellem den medregnede leje og den skønsmæssigt fastsatte leje (207.200 kr. – 96.000 kr.)

(...)

2.3.Retsregler og praksis

Statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Skattekontrollovens § 6, stk. 1 og 2.

2.4.SKATs bemærkninger og begrundelse

Det fremgår af skattekontrollovens § 6, stk. 1, at enhver erhvervsdrivende har pligt til på begæring af told- og skatteforvaltningen, at indsende sit regnskabsmateriale med bilag for såvel tidligere som for det løbende regnskabsår og andre dokumenter, der kan have betydning for skatteligningen. Ifølge samme lovens § 6, stk. 2 påhviler pligten jf. stk. 1 enhver juridisk person hvad enten den er erhvervsdrivende eller ej.

SKAT har efter opfordring i tre breve ikke modtaget den ønskede dokumentation for udgiften.

Fradrag for udgiften kan herefter ikke godkendes på grund af manglende dokumentation for henholdsvis udgiftens afholdelse og udgiftens størrelse. Selskabets skattepligtige indkomst for indkomståret 2011 forhøjes derfor med 46.500 kr. jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.”

Klagerens opfattelse

Selskabet har nedlagt påstand om, at den selvangivne lejeindtægt i 2010 og fradrag for ekstraordinære udgifter i 2011 godkendes, således at selskabets lejeindtægt i 2010 er 96.000 kr., og ikke som i SKATs afgørelse på 207.200 kr., og at selskabet i 2011 havde en ekstraordinær udgift på 46.500 kr. som er fradragsberettigede.

Som begrundelse herfor har selskabet anført:

”Vedr.året 2010 skal medgives at selvangivet lejeindtægt kun 96.000,00

Og at der i perioden 1.7.2009 til 30.6.2010 kun har været denne lejeindtægt da lokalerne har stået tomme og der ingen lejeindtægt har været.

SKAT anføre som begrundelse for forhøjelsen bland andet at lejen forhøjes Skønsmæssigt med kr.111.200,00 fordi selskabet menes at kunne have leje ud til anden side for kr.207.200,00

Der skal her anføres at der foreligger en kontrakt med undertegnede [person1] hvori den månedlige er anført til kr. 7000,00 for boligdelen der henvises til i lejekontrakten som vedlægges som bilag A.

Og skønsmæssig at ansætte en leje af et areal der ifølge Bygningsmyndigheder "ikke må udlejes til andre end den der beboer ejendommen" (jvfr.bilag B.)anses for værende en overtrædelse bygningsmyndighedernes henstilling.

Vedr.SKATS henvisning til tidligere afgørelse fra Landsskatteretten ang.2008 og 2009.

Skal oplyses at den tvivl der rejses om ejerforhold til selskabet ikke er eksisterende. der vedlægges i denne forbindelse dokumentation herfor i form af bilag C.og D.

Vedr.Skatteåret 2011.

Der vedlægges som bilag E. specifikation af den ekstraordinære udgift på kr.46.500 ligesom der sskal anføres at der. 1.1.2010 i regnskabet var opført en automobilsaldo på.kr.60.000,00 og der pr. 30.6.2011 ikke længere er en automobilsaldo. Så der er solgt en bil til kr. 15.000,00.

Det er nu ca.8. år siden denne bil er solgt/afviklet og det har ikke været muligt at fremskaffe salgssbilaget.

I henhold til ovenstående kan SKATS forhøjelser for årenee 2010 og 2011 ikke godkendes af selskabet.”

Videre har selskabet på et møde mellem selskabet v/[person1] og Skatteankestyrelsens sagsbehandler præciseret følgende ting vedrørende den selvangivne lejeindtægt i 2010 og de ekstraordinære udgifter i 2011.

Da huslejekontrakten blev underskrevet i 2005, var tiden og vilkårene nogle andre, så derfor var den aftalte husleje også en anden, således at den aftalte husleje svarede til daværende markedsleje, og blev indgået på de markedsvilkår der på daværende tidspunkt var gældende.

Det udlejede areal i selskabets bolig udgjorde 98 m2, som også anført i lejekontrakten, hvilket også var det areal i boligen som boligens lejere, [person1] og [person16], havde rådighed over. Lejerne havde ikke rådighed over eller adgang til resten af boligen.

Det fremgår af skrivelsen fra [by13] Kommune, at der ikke må ske udlejning af beboelse og erhvervsområde til to forskellige parter. Det betyder, at ejendommen består af erhvervslejemål og beboelseslejemål. Og at selskabet kun har haft udlejet et beboelseslejemål på 98 m2 til [person1] og [person16], som de har haft rådighed over, således at lejerne ikke har haft adgang til eller rådighed over resten af boligen. Den resterende del af boligen, herunder de 104 m2 erhvervslejemål, er det kun selskabet der har haft rådighed over. Det medfører, at selskabet bliver beskattet af indtægter det reelt ikke har haft, jf. Landsskatterettens kendelse af 22. november 2013 (sagsnr. [...]), da resten af ejendommen ikke har været udlejet i perioden.

Videre gjorde [person1] opmærksom på, at det er ham som lejer, der har afholdt alle løbende forbrugsudgifter som lejer, herunder til bl.a. vand, el, varme m.v., for hele beboelsesejendommen, herunder erhvervsdelen/-lejemålet, for hele perioden. Noget som ikke var medregnet i huslejeopgørelsen, eller som selskabet har taget fradrag for.

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 2010 - lejeindtægter

Landsskatteretten har den 22. november 2013, sag nr. [...], afsagt kendelse vedrørende selskabets skattepligtige indkomst for udlejning af boligen i indkomstårene 2008 og 2009. Landsskatteretten ansatte i afgørelsen selskabets årlige objektive lejeindtægt for indkomstårene 2008 og 2009, og fastsatte en årlig skønsmæssig objektiv udlejningsværdi af boligen, idet retten fandt, at lejerne havde haft hele det skønsmæssigt fastsatte udnyttede boligareal på 220 m2 og erhvervslokalerne på 104 m2 på den omhandlende ejendomtil deres rådighed.

Indtægter ved udlejning af fast ejendom er indkomstskattepligtige og skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter statsskattelovens § 4, litra b, 1. pkt.

Boligen har været udlejet uafbrudt i hele perioden, det vil sige i hele selskabets regnskabsår for 2010, til de samme lejere, hvorfor lejeindtægten for indkomståret 2010 fastsættes i overensstemmelse med SKATs afgørelse, og ifølge Landsskatterettens kendelse af 22. november 2013, hvor Landsskatteretten tog stilling til rådigheden over boligen og ansatte huslejeniveauet for udlejningen heraf, og idet der ikke ses at være ændrede forhold, eller fremlagt dokumentation herfor.

Retten finder det ikke dokumenteret, at selskabet kun skulle have udlejet 98 m2 ud af boligens samlede areal og ikke hele boligen, således at lejerne har været afskåret rådigheden fra resten af boligen.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse på dette punkt.

Indkomståret 2011 - fradrag for ekstraordinære udgifter på 46.500 kr.

Statsskattelovens § 6 fastslår hvilke udgifter der er fradragsberettigede ved opgørelsen af den skattepligtiges indkomst, herunder driftsomkostninger, det vil sige de udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, herunder ordinære afskrivninger, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Det er skatteyderen der har bevisbyrden for, at udgiften er afholdt, og er fradragsberettiget efter statsskattelovens § 6, stk. 1.

Det er gjort gældende, at det fremgår af selskabets regnskab, at der i indkomståret 2010 i balancen var en automobilsaldo på 60.000 kr., som i 2011 udgjorde 0 kr., idet bilen i denne periode blev solgt for 15.000 kr. Salget af bilen medførte et tab på 45.000 kr., som selskabet selvangav og tog fradrag for i form af en ekstraordinær udgift.

Der er ikke fremlagt nogen form for dokumentation vedrørende bilen og salget heraf, eller for de øvrige ekstraordinære udgifter der er taget fradrag for.

Retten godkender ikke fradrag for ekstraordinære udgifter på 46.500 kr. for indkomståret 2011, idet der ikke er fremlagt dokumentation herfor.

Landsskatteretten stadfæster derfor også SKATs afgørelse på dette punkt.