Kendelse af 14-11-2016 - indlagt i TaxCons database den 21-01-2017

Klagepunkt

SKATs afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 2010

Betalte rejseudgifter anset som skattepligtig indkomst. Beløbet er i SKATs afgørelse inkluderet i den samlede forhøjelse på 244.153 kr.

60.000 kr.

0 kr.

25.000 kr.

Forhøjelse af indkomsten på grund af indsætninger på bankkonto fra tidligere ægtefælle. Beløbet er i SKATs afgørelse inkluderet i den samlede forhøjelse på 244.153 kr.

17.500 kr.

0 kr.

17.500 kr.

Forhøjelse af indkomsten på grund af kontante indsætninger på bankkonto. Beløbet er i SKATs afgørelse inkluderet i den samlede forhøjelse på 244.153 kr.

52.300 kr.

0 kr.

52.300 kr.

Forhøjelse af indkomsten på grund af differencer i Dankort betalinger. Beløbet er i SKATs afgørelse inkluderet i den samlede forhøjelse på 244.153 kr.

88.745 kr.

0 kr.

0 kr.

Forhøjelse af indkomsten på grund af negativt privatforbrug. Beløbet er i SKATs afgørelse inkluderet i den samlede forhøjelse på 244.153 kr.

25.608 kr.

0 kr.

19.258 kr.

Samlet ændring 2010

244.153 kr.

0 kr.

114.058 kr.

Indkomståret 2011

Løn fra [virksomhed1] og [virksomhed2] anset som skattepligtig indkomst.

0 kr.

0 kr.

14.474 kr.

Betalte rejseudgifter anset som skattepligtig indkomst. Beløbet er i SKATs afgørelse inkluderet i den samlede forhøjelse på 320.081 kr.

60.000 kr.

0 kr.

25.000 kr.

Forhøjelse af indkomsten på grund af indsætninger på bankkonto fra tidligere ægtefælle. Beløbet er i SKATs afgørelse inkluderet i den samlede forhøjelse på 320.081 kr.

183.200 kr.

0 kr.

183.200 kr.

Forhøjelse af indkomsten på grund af kontante indsætninger på bankkonto. Beløbet er i SKATs afgørelse inkluderet i den samlede forhøjelse på 320.081 kr.

30.135 kr.

0 kr.

30.135 kr.

Forhøjelse af indkomsten på grund af negativt privatforbrug. Beløbet er i SKATs afgørelse inkluderet i den samlede forhøjelse på 320.081 kr.

46.746 kr.

0 kr.

41.230 kr.

Samlet ændring 2011

320.081 kr.

0 kr.

294.039 kr.

Indkomståret 2012

Betalte rejseudgifter anset som skattepligtig indkomst. Beløbet er i SKATs afgørelse inkluderet i den samlede forhøjelse på 268.328 kr.

10.000 kr.

0 kr.

5.000 kr.

Forhøjelse af indkomsten på grund af indsætninger på bankkonto fra tidligere ægtefælle. Beløbet er i SKATs afgørelse inkluderet i den samlede forhøjelse på 268.328 kr.

38.209 kr.

0 kr.

38.209 kr.

Forhøjelse af indkomsten på grund af kontante indsætninger på bankkonto. Beløbet er i SKATs afgørelse inkluderet i den samlede forhøjelse på 268.328 kr.

106.119 kr.

0 kr.

106.119 kr.

Forhøjelse af indkomsten på grund af differencer i Dankort betalinger. Beløbet er i SKATs afgørelse inkluderet i den samlede forhøjelse på 268.328 kr.

114.000 kr.

0 kr.

0 kr.

Samlet ændring 2012

268.328 kr.

0 kr.

149.328 kr.

Faktiske oplysninger

Klageren har siden 1. december 1997 boet på adressen [adresse1], [by1] sammen med sin søn. Klageren og sønnen flyttede til adressen på [adresse2] i [by2] den 14. august 2013.

Klageren har siden 17. november 2004 været frasepareret [person1]. Det fremgår af SKATs oplysninger, at [person1] har haft adresse på [adresse3] i [by3] indtil 1. juli 2012, hvor han meldte sig udrejst til Dubai.

Klageren og [person1] har sammen en søn, der er født i 1997.

Klageren er uddannet SOSU-assistent og klinikassistent og har blandt andet arbejdet for [by4] Kommune.

SKAT indkaldte den 21. februar 2013 materiale med henblik på vurdering af privatforbrug, formue og indkomstforhold, idet klageren kun var registreret med 67.694 kr. i løn indtægter for 2012 og uagtet heraf stod registreret som ejer af en AUDI A6.

SKAT modtog, fra klageren, dokumentation for køb af AUDI i 2011, kopi af huslejekontrakt samt oplysning om månedlig husleje og forbrug samt udskrift af alle klagerens bankkonti for perioden 1. januar 2010 til 31. december 2012.

SKAT modtog ikke yderligere forklaringer til det modtagne. Heller ikke til posteringer på bankkonti og heller ikke forklaringer og / eller dokumentation for modtagne bank overførsler fra [person1].

SKAT har beregnet privatforbruget ud fra foreliggende oplysninger på bankkonto og har konstateret, at privatforbruget var negativt. Det var derfor SKATs opfattelse, at der manglede indtægter til finansiering af privatforbruget. SKAT har beregnet privatforbruget i 2011 til -96.758 kr. 2012 til -274.566 kr. og 2013 til -142.184 kr.

SKAT har beskattet klageren af følgende beløb:

”Indkomståret 2010:

1. Fra [person1] overført via konto

17.500

2. Indbetalt kontant på bankkontoen

52.300

3. Modtaget kontant fra [person1]

25.608

4. Rejseudgifter, [person2] og [person3]

60.000

5. Niveau, dankort betalinger 2011

167.317,21

5. Niveau, dankort betalinger 2010

-78.571,63

88.746

I alt, modtaget fra [person1]

244.153

Indkomståret 2011:

1. Yderligere løn*

14.474,56

2. Fra [person1], konto overført

183.200,00

3. Indbetalt på konto

30.135,00

4. Modtaget kontant

46.746,00

5. Rejseudgifter, [person2] og [person3]

60.000,00

I alt, modtaget fra [person1]

320.081

I alt, skattepligtigt

334.556

Indkomståret 2012:

1. Fra [person1], konto overført

38.208,88

2. Indbetalt på konto

106.119,51

3. Rejseudgifter, [person2] og [person3]

10.000,00

4. Niveau, dankort betalinger 2011

167.317,00

4. Niveau, dankort betalinger 2010

-52.883,00

114.000,00

I alt, modtaget fra [person1]

268.328

*SKAT har i opgørelsen for 2011 medtaget løn på 14.474,56 kr. Opgørelsen viser en skattepligtig indkomst på 334.556 kr. SKAT har i afgørelsen glemt at medtage 14.474 kr. og har forhøjet indkomsten med 320.081 kr.

Repræsentanten har udarbejdet nye privatforbrugsopgørelser, ifølge repræsentanten har der i 2011 været et beregnet privatforbrug i 2011 på 195.113 kr., 2012 på 82.436 kr. og 2013 på 92.830 kr. Repræsentantens beregning af privatforbrug er sket iht. indberettede tal på klagerens R75.

Klageren ejede i den omhandlede periode to forskellige biler, en Hyundai, som hun afhændede for 25.000 kr. i 2010, og en ældre Audi, som hun erhvervede for 28.500 kr. kontant, i oktober 2011. Klageren kunne ikke dokumentere, at hun fik 25.000 kr. kontant for salget af bilen i 2010. [person1] købte i 2012 en knallert til sønnen. Knallerten blev indregistreret hos klageren.

Repræsentanten har oplyst, at klagerens forældre ydede økonomisk støtte til klageren. Det skete ved, at klageres mor eller far overførte penge elektronisk, eller udbetalte penge kontant. Repræsentanten har indsendt kontoudskrifter for de i sagen omhandlede indkomstår samt oversigt over kontooverførsler fra forældrene.

Repræsentanten har oplyst, at lån fra familie og venner ikke kan dokumenteres.

I 2012 har klageren fået indsat konkrete beløb på bankkontoen, som overstiger det af SKAT beregnede privatforbrug.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst for 2010, 2011 og 2012 med hhv. 244.153 kr., 320.081 kr. og 268.328 kr. vedr. modtaget penge fra klagerens tidligere ægtefælle.

Til støtte for ændringen har SKAT blandt andet anført følgende:

”[...]

Du skrev tilbage til SKAT den 2. maj 2014. Dit brev havde følgende ordlyd:

”Jeg vil hermed gerne meddele at jeg er uenig i jeres forslag fra 24 april 2014, om at ændre min skat for 2010, 2011 og 2012.

Hvordan i er kommet frem til de tal som er i forslaget ? jeg forstår slet ikke de udregninger som i er kommet frem til, og kan slet ikke genkende tallene.

Jeg vil gerne bede om fuld agtindsigt i min sag ? da sidste henvendelse i denne sag ligger mere end 1 år tilbage i tiden.

Jeg vil selvfølgelig gerne være behjælpelig med at korrigere jeres opfattelse af min privatøkonomi,

og svare derfor stadigvæk gerne på konkrete spørgsmål.”

Der var ikke vedlagt dokumentation der på nogen måde har ændret SKATs opfattelse af situationen. SKAT har samtidigt foretaget partshøring hos din fraseparerede mand [person1], hvor der heller ikke er fremkommet dokumentation for at det forholder sig anderledes.

SKAT har ikke fundet anledning til at ændre opfattelse og der træffes derfor afgørelse i overensstemmelse med det fremsendte forslag til ændring af din indkomst.

I det følgende fremgår oplysninger om andre, som sædvanligvis vil være underlagt SKATs tavshedspligtsbestemmelser i skatteforvaltningslovens § 17. Under hensyntagen til SKATs begrundelsespligt i forvaltningslovens § 24 kan SKAT give oplysninger om andre personer og virksomheders skattemæssige forhold, hvis det er af afgørende betydning for sagen. SKAT vurderer, at oplysninger om andre personer er vigtige for at denne sag er fuldt ud begrundet.

...

Spørgsmålet om de overførte beløb fra [person1] til [person2] indgår som del element i [person1]s egen sag. SKAT afventer derfor sagsbehandling i forventning om yderligere oplysninger til overførslerne vil fremkomme i forbindelse med [person1]s egen sag. Det kommer dog ikke. SKAT hører ikke mere til forholdet herefter og laver sagen på det foreliggende grundlag.

...

SKAT har beregnet privatforbruget ud fra foreliggende oplysninger på bank konto udtogene og har konstateret, at privatforbruget er negativt. Derfor er det SKATs opfattelse, at der mangler indtægter til finansiering af privatforbruget.

Beregninger af privatforbrug vedlægges som bilag og supplerende forklaringer og begrundelser fremgår heraf. Som nævnt har SKAT ikke modtaget forklaringer på posteringer modtaget fra [person1].

SKAT vurderer under de givne omstændigheder i sagen, at beløb opgjort i vedlagte privatforbrugsberegninger er skattepligtigt hustrubidrag, idet SKAT lægger vægt på

1. At [person2] ikke vurderes i stand til at tilbagebetale beløbet
2. At der ikke foreligger dokumentation for at der eventuelt er tale om lån
3. At der ikke er dokumentation eller oplysninger som viser at der kan være tale om afregning af et gammelt tilgodehavende hos [person1]

Den korte ligningsfrist for lønmodtagere

Under normale omstændigheder gælder en 1 års frist for lønmodtagere med enkle forhold jf. Bekendtgørelse nr. 1095 af 15.11.2005 (for indkomstår til og med 2012) Det fremgår dog af bekendtgørelsens § 3, at den korte ligningsfrist ikke gælder, hvis betingelsen for ekstraordinær genoptagelse efter SFL § 27, stk. 1 nr. 5 er opfyldt. SKAT vurderer, at dette er tilfældet.”

I udtalelse til Skatteankestyrelsen, har SKAT anført:

”Advokaten hævder at flere af de modtagne beløb er lån uden at dokumentere sin påstand. Det har derfor ikke givet anledning til en ændret opfattelse i forhold til den fremsendte afgørelse. Hertil bemærkes, at [person2] vurderes ude af stand til at tilbagebetale henset til hendes kendte økonomiske forhold.

SKATs afgørelse baserer sig på [person2]'s bank konto og en analyse her af som viser, at privatforbruget er negativt og har på den baggrund skønnet det skattepligtigt under omstændighederne i sagen

...”

Til repræsentantens supplerende indlæg, har SKAT anført:

”Det indsendte materiale fra advokaten giver ikke anledning til en ændret opfattelse.

SKATs privatforbrugsopgørelse anses for egnet og relevant grundlag for sagen i den forstand, at SKATs privatforbrugsopgørelse er baseret på en nøjagtig 100 % spejling af bankkontoudtogene til regneark, hvorefter posteringerne er sorteret og grupperet til brug for sagen.

Jeg vedlægger regneark hvor privatforbruget er opgjort. Der er 3 faner, den første ”MASTER” er den omtalte 100 % spejling, den næste ”sortering” er en kopi af ”MASTER” som efterfølgende er sorteret. 3. fane er de til sagen vedlagte bilag og er således subtotaler fra 2. fane ”sortering”.

Privatforbruget anses derfor fortsat for negativt i henhold til SKATs opgørelser og således at de gennemførte forhøjelser fuldt ud er i overensstemmelse hermed.”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at SKATs ændring for alle indkomstår skal nedsættes til 0 kr.

Til støtte for påstanden har repræsentanten blandt andet anført følgende:

”[...]

Overordnet bemærkes, at [person2]s skattepligtige indkomst for indkomstårene 2010 og 2011 ikke afviger væsentligt fra hinanden, hvorimod hendes skattepligtige indkomst for 2012 er lavere, men modsvares af en opsparing oparbejdet i 2011. Privatforbrugsopgørelserne for alle tre indkomstår viser et positivt resultat, hvoraf resultatet for 2010 giver plads til det største privatforbrug på kr. 195.113.

...

De af SKAT udarbejdede privatforbrugsopgørelser indeholder oplysninger om indkomst- og formueforhold indhentet fra [person2]s R75-oplysninger og årsopgørelser. Det bemærkes, at en række oplysninger i SKATs privatforbrugsopgørelser ikke stemmer overens med R75-oplysningerne. Således har SKAT anført, at børnepenge og børnetilskud m.v. i 2010 beløb sig til kr. 29.834, imens det fremgår af R75-oplysningerne for 2010, at [person2] modtog kr. 36.184 i skattefri ydelser, jf. bilag 9a og 3a. Tilsvarende har SKAT ikke inddraget et bilsalg foretaget i 2010, jf. bilag 9a og 3a.

Derudover indeholder privatforbrugsopgørelserne en række poster, som er indhentet fra [person2]s bankkonto, eller som er inddraget på baggrund af skøn foretaget af SKAT, for eksempel betaling af licens. Derudover har SKAT samlet en række forskelligartede posteringer fra [person2]s bankkonto under en samlet post betegnet "diverse". Dog bemærkes, at denne post alene er medtaget for 2010, hvor posten er negativ, hvorimod den ikke er medtaget for 2011, hvor posten er positiv, jf. SKATs noter til privatforbrugsopgørelserne vedlagt som bilag 9.

3. Nærmere om kontooverførsler fra [person1]

[person1] har i de i sagen omhandlede indkomstår overført penge til [person2]s bankkonto, jf. bilag 5. SKAT har anført i afgørelsen, at 19 ud af i alt 20 overførsler anses for ægtefællebidrag og derfor medfører forhøjelse af [person2]s indkomst, jf. bilag 1 og bilag 9a-9c. For en enkelt af de 19 overførsler er det anført i posteringsteksten på [person2]s konto, at der er tale om børnebidrag. For de resterende 18 overførsler er alene [person1]s navn eller kælenavn, "[...]", anført.

Som bilag 11 vedlægges en liste over overførsler fra [person1] samt summen af disse for de respektive indkomstår. I 2010 udgjorde overførslerne kr. 17.500, i 2011 kr. 183.200 og i 2012 kr. 38.208,88. Det bemærkes, at listerne over overførsler anført i bilag 11 er udtømmende, med undtagelse af den ovennævnte overførsel som SKAT ikke har anset for skattepligtig. Yderligere beløb end de ovenfor anførte er således ikke tilgået [person2] fra [person1]s konto. Dette forhold er ubestridt af SKAT, idet SKAT har foretaget en tilsvarende oplistning af kontooverførslerne, jf. bilag 9a-9c.

For så vidt angår posteringerne i 2010 benævnt "lån" bemærkes, at disse posteringer vedrører lån udbetalt fra venner og familie, som efterfølgende er tilbagebetalt.

SKAT har i de udarbejdede privatforbrugsopgørelser bl.a. anført, at omfanget af dankortbetalinger i 2010 og 2012 ikke er retvisende, idet dette afviger fra et højere niveau i 2011, som ifølge SKAT må anses for retningsgivende, jf. bilag 9b. Hertil bemærker SKAT, at differencen kan være dækket af øvrige overførsler fra [person1] til [person2]s konto. Det bemærkes, at differencen ikke fremgår af den af SKAT foretagne udtømmende oplistning af kontooverførslerne, jf. bilag 5.

SKAT har endvidere anført, at indkomståret 2011 anses for retningsgivende, idet privatforbruget anses for stabilt i den pågældende årrække, jf. bilag 9a-9c. SKAT har ikke begrundet dette forhold yderligere. Det bemærkes, at der er foretaget dankortbetalinger i 2010 og 2012 for betydeligt mindre beløb end i 2011, således kr. 88.746 mindre i 2010 og kr. 114.434 mindre i 2012. Endvidere bemærkes, at privatforbruget for øvrige indkomstår end de omhandlede ikke indgår i det materiale, der har dannet grundlag for SKATs afgørelse.

Det bemærkes at overførslerne fra [person1] primært blev anvendt til betaling af befordring m.v., i forbindelse med at [person3] skulle besøge sin far. [person1] var således eftersøgt i denne periode, hvilket besværliggjorde hans muligheder for at se sin søn.

4. Nærmere om indsætninger af kontanter

I den i sagen omhandlede periode har [person2] foretaget kontante indsætninger på sin bankkonto, jf. bilag 5. Som bilag 12 vedlægges oversigt over indsætninger foretaget med kundekort i bank eller på posthus med angivelse af det samlede beløb af disse indsætninger for de respektive indkomstår. I de tre indkomstår har [person2] sammenlagt foretaget kontante indsætninger for kr. 155.300 fordelt med kr. 52.300 i 2010, kr. 24.000 i 2011 og kr. 79.000 i 2012.

Det bemærkes, at SKAT har anført andre nettobeløb i de af SKAT udarbejdede privatforbrugsopgørelser end de i bilag 12 anførte, jf.. bilag 9a-9c, under posterne "indbetalt på konto" for 2011 og 2012. Således har SKAT anført, at der er foretaget indbetalinger for kr. 30.135 i 2011 og kr. 106.119,51 i 2012. Årsagen hertil er, at SKAT for 2011 har inddraget en returbetaling fra [...] på kr. 6.135 med posteringsdato den 9. august 2011 og for 2012 har inddraget posten "[person2]" på kr. 15.000 med posteringsdato den 2. maj 2012, jf. bilag 9a-9c. [person2]s indløsning af en check på kr. 12.119,51 i 2012, som SKAT også har inddraget i denne forbindelse, behandles nedenfor.

[person2] har ikke alene foretaget kontante indsætninger på sin bankkonto, men også automatudbetalinger i den i sagen omhandlede periode, jf. bilag 5. I perioden har [person2] således foretaget automatudbetalinger for i alt kr. 12.100. Som bilag 13 vedlægges oversigt over automatudbetalinger med angivelse af summen for disse for de respektive indkomstår. Det bemærkes, at SKAT ikke har taget stilling til dette forhold i afgørelsen.

Det bemærkes, at [person2] i 2010 solgte sin bil, jf. R75-oplysninger for 2010. Den solgte bil var en Hyundai Accent, som [person2] havde erhvervet i 2006. [person2] opnåede en salgssum for bilen på kr. 25.000. Bilens salgssum indgår ikke i den af SKAT udarbejdede privatforbrugsopgørelse vedrørende 2010.

For så vidt angår indbetalingen den 9. august 2011 benævnt "retur [...]" bemærkes, at denne indsætning vedrører tilbagebetaling vedrørende et aflyst privat arrangement fra en bekendt. Der er således ikke tale om en skattepligtig indsætning.

Herudover vedrører en række øvrige indsætninger mindre lånebeløb fra familie og venner.

Endelig bemærkes, at [person2] ligeledes solgte en række værdigenstande og guld i perioden til brug for betaling af de løbende udgifter.

5. Nærmere om ikke-indberettet løn fra [virksomhed1] ApS og [virksomhed2] ApS

SKAT har anført i afgørelsen, at [person2] ikke havde indberettet lønoplysninger vedrørende en andel af lønudbetalingerne fra [virksomhed1] ApS den 30. juni 2011 og [virksomhed2] ApS den 30. september 2011. Således blev kr. 6.500 af en samlet udbetaling på kr. 21.540 den 30. juni 2011 samt kr. 7.974 af en samlet udbetaling på kr. 25.590,56 den 30. september 2011 ikke indberettet til SKAT.

Det bemærkes, at både [virksomhed1] ApS og [virksomhed2] ApS sædvanligvis indeholdt A-skat og AM-bidrag af løn udbetalt til [person2], jf. bilag 3a-3c. [person2] var således ikke opmærksom på, at der for en andel af udbetalingerne ikke var indeholdt A-skat og AM­ bidrag, og at differencerne ikke var indberettet til SKAT, således at [person2] selv skulle indberette indkomsten til SKAT.

6. Nærmere om rejser foretaget af [person2]

Som bilag 14 fremlægges skema over [person2]s udenlandske betalinger for de i sagen omhandlede indkomstår. Det bemærkes, at hævninger foretaget på rejserne ikke indgår i posten "Dankort" i privatforbrugsopgørelsen, jf. bilag 9a-9c. Derimod indgår beløbet i SKATs privatforbrugsopgørelse som et selvstændigt punkt.

SKAT har anført i afgørelsen, at de udenlandske betalinger tjener som dokumentation for, at [person2] har modtaget skattepligtige midler fra [person1] i forbindelse med rejser til de destinationer, hvorfra betalingerne er foretaget, jf. bilag 1. Spørgsmålet om, hvorledes [person1] rent praktisk skulle have afholdt udgifterne, er ikke berørt i SKATs afgørelse. SKAT har således ikke haft kendskab til, hvorvidt [person1] foretog bankoverførsler, overdrog kontanter til [person2] inden rejsernes påbegyndelse eller selv deltog i rejserne.

[person2] deltog i rejser med [person1] i de i sagen omhandlede indkomstår. [person2] betalte selv sit eget forbrug på rejserne. For eksempel har [person2] afholdt samtlige udgifter til shopping på rejserne, ligesom hun har foretaget betalinger for hotelophold og cafebesøg, jf. bilag 14. Når [person2] og [person1] i fællesskab foretog restaurantbesøg og benyttede sig af kulturelle tilbud, var det derimod [person1], der i almindelighed afholdt udgifterne hertil. Når parrets søn deltog i rejserne, hvilket han altid gjorde, var det [person1], der afholdt udgifterne til sønnens underhold og forplejning.

SKAT har skønnet, at [person1] har afholdt udgifter til [person2] og sønnens rejser på kr. 10.000 pr. rejse. SKAT anfører i denne forbindelse, at udgiften pr. person på kr. 5.000 virker realistisk henset til rejsemålene, hvorfor SKAT synes at have lagt til grund, at parrets søn har deltaget i samtlige rejser. Således har SKAT for eksempel skønnet, at [person2] har modtaget kr. 60.000 af [person1] i forbindelse med rejser foretaget i 2010, idet SKAT har registeret betalinger fra seks forskellige lande uden for Danmark. Endvidere har SKAT lagt til grund, at de midler, der direkte er tilgået sønnen fra [person1], skal beskattes hos [person2].

Som bilag 15 vedlægges skema over antallet af rejser foretaget af [person2] for hvert af de i sagen omhandlede indkomstår samt rejsernes varighed. [person2] foretog fem rejser i 2010 og 2011 og en rejse i 2012. Det bemærkes, at ikke alle betalinger foretaget til udenlandske erhvervsdrivende er sket i forbindelse med rejser. For eksempel foretog [person2] en betaling vedrørende transport af varer fra Panama i 2010, uden at dette skete i forbindelse med en rejse til Panama. Tilsvarende bemærkes, at [person2] har foretaget betalinger i flere lande, uden at der nødvendigvis er tale om flere forskellige rejser, men derimod blot en. For eksempel vedrørte køb i Italien, Frankrig og Belgien i 2011 den samme rejse.

Uanset at [person2] løbende har foretaget rejser til udlandet i de i sagen omhandlede indkomstår, har rejsernes gennemsnitlige varighed varieret betydeligt indkomstårene imellem. For eksempel var den gennemsnitlige varighed af rejserne således 1 dag i 2010 mod 4,2 dage i 2011 henset til det første og sidste betalingstidspunkt for de enkelte rejser, jf. bilag 15.

Tilsvarende ses stor variation i omfanget af de betalinger, som [person2] har foretaget på rejser indkomstårene imellem. For eksempel blev der fra [person2]s VISA-kort i 2010 foretaget betalinger i udlandet for kr. 5.110,76, imens beløbet var kr. 23.505,80 i 2011, uanset at antallet af rejser var det samme i de to indkomstår, jf. bilag 14-15.

Som bilag 16 vedlægges udskrifter fra [person2]s Facebook-profil, og som bilag 17 vedlægges kopi af skrivelse fra SKAT med aktindsigt. I denne skrivelse anfører SKAT, at der er tale om "Facebook billeder vedr. ophold i Dubai". Det bemærkes, at udskrifterne ikke kan dateres til den periode, hvor [person2] angiveligt foretog en rejse til Dubai, og på hvilket grundlag SKAT har foretaget en forhøjelse af [person2]s skattepligtige indkomst for 2012.

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det overordnet gældende, at det af SKAT udøvede skøn skal tilsidesættes, idet de af SKAT udarbejdede privatforbrugsopgørelser der ligger til grund for skønnet, er fejlagtige.

Det gøres gældende, at de af [virksomhed3] udarbejdede privatforbrugsopgørelser i stedet skal lægges til grund ved sagens afgørelse. Da disse privatforbrugsopgørelser er positive, gøres det gældende, at SKAT ikke har haft grundlag for at gennemføre en skønsmæssig forhøjelse.

...

Den konkrete sag

Det gøres overordnet gældende, at de af [virksomhed3] udarbejdede positive privatforbrugsopgørelser skal lægges til grund ved sagens afgørelse.

Da privatforbrugsopgørelserne alle udviser positive resultater, er der allerede af denne årsag ikke grundlag for at forhøje [person2]s skatteansættelse for de omtvistede indkomstår.

For 2011 udgør det beregnede privatforbrug kr. 195.113, for 2012 kr. 82.436 og for 2013 kr. 92.830.

Herudover gøres det gældende, at der udover posterne på privatforbrugsopgørelserne ligeledes skal henses til, at [person2] særligt i 2012 og 2013 har modtaget en række beløb fra familie og venner til opretholdelse af familiens underhold.

Der henvises i den forbindelse til Landsskatterettens kendelse j.nr. 13-0189961, hvor Landsskatteretten konkret godkendte et privatforbrug på kr. 69.174 for en familie på 1 voksen kvinde og 2 hjemmeboende børn, under hensyntagen til at klageren havde modtaget midler fra familie m.v. til understøttelse af familiens underhold. Kendelsen fremlægges som bilag 18.

Til sammenligning har [person2] alene et hjemmeboende barn i husstanden, ligesom de beregnede privatforbrug for de i sagen omtvistede indkomstår er højere.

Der kan ligeledes henvises til Landsskatterettens kendelse j.nr. 14-0003513, hvor et privatforbrug på kr. 90.384 konkret blev godkendt. Kendelsen fremlægges som bilag 19.

[person2]s beregnede privatforbrug for de omtvistede år har således ligget på et acceptabelt niveau, hvorfor der ikke er grundlag for at foretage en skønsmæssig ansættelse.

SKAT har således ikke godtgjort, at der er grundlag for den gennemførte forhøjelse.

For så vidt angår de yderligere konkrete fejl i SKATs afgørelse henvises i det hele til det ovenfor anførte i sagsfremstillingen, hvor disse er gennemgået.

...”

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Enhver skatteyder skal selvangive dennes indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. SKAT kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomstårets udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug. Det følger af skattekontrollovens §§ 1, stk. 1, og 6 B, stk. 1.

Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3.

Indkomsten kan forhøjes, hvis det selvangivne privatforbrug er usandsynligt lavt. Det følger af fast praksis, der er tiltrådt af Højesteret i domme af 21. juni 1967 (UfR1967.635) og 5. februar 2002 (SKM2002.70.HR). Indkomsten kan forhøjes til et beløb, der giver mulighed for et rimeligt forbrug. Indkomsten kan også forhøjes, hvis der påvises en yderligere indkomstkilde.

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, kan indkomsten forhøjes. Det følger af fast praksis, og der henvises til SKM2011.208H. Det påhviler skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til SKM 2008.905 H.

Efter praksis er det den skattepligtige, der skal dokumentere sine formueforhold, herunder for modtagne kontante indbetalinger på bankkonti, jf. SKM2013.274.BR.

Låneforhold skal kunne dokumenteres eksempelvis ved fremlæggelse af lånedokumenter, aftaler om forrentning og afvikling af lån m.v., jf. SKM2013.363.BR.

Når der er tale om lån og gaver ydet indenfor et snævert interessefællesskab, skal der foreligge en sikker og objektiv konstaterbar dokumentation for de påståede dispositioner for, at de kan lægges til grund, jf. eksempelvis SKM2004.156.ØLR.

SKAT har ud fra oplysninger om udgifter, modtaget fra klageren samt udgifter på klagerens kontoudtog opgjort et reelt negativt privatforbrug for 2010, 2011 og 2012. Allerede derfor, er SKAT berettiget til at udøve et skøn over sagsøgerens skattepligtige indkomst. Det påhviler således ikke SKAT at føre bevis for, hvorfra sagsøgerens skattepligtige indkomst måtte stamme.

Der er konstateret indsætninger på klagerens bankkonti, og det ses ikke at være dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at disse indsætninger stammer fra midler, der ikke skal undergives beskatning.

Yderligere løn fra [virksomhed1] og [virksomhed2]

SKAT har i privatforbrugsopgørelsen anført, at klageren, den 30. november 2011 har modtaget 6.500 kr. fra [virksomhed1] ApS og den 30. september 2011, har klageren modtaget 7.974 kr. fra [virksomhed2] ApS. Beløbene ses ikke at være lønangivet og klageren har ikke selvangivet beløbet.

Klageren anses skattepligtig af beløbene iht. statsskattelovens § 4, stk. 1 litra a.

Landsskatteretten forhøjer klagerens indkomst i 2011 med 14.474 kr.

Rejser

Klageren har deltaget i rejser sammen med hendes søn og [person1]. SKAT har beskattet klageren af en skønnet værdi på 5.000 kr. pr. rejse, både vedr. klageren og klagerens søn.

Iht. repræsentantens påstand, anses det for godtgjort, at klageren i 2010 og 2011 har deltaget i 5 rejser pr. år.

Af statsskattelovens § 4 fremgår, at al indkomst, som udgangspunkt er skattepligtig. Det gælder både engangsindtægter og tilbagevendende indtægter, og det er uden betydning, om indkomsten er resultat af en aktiv indsats for at få indtægter f.eks. ved arbejde som lønmodtagere eller som en uventet erhvervelse, f.eks. en gave. Skattepligten omfatter alle formuegoder af økonomisk værdi. Det er derfor uden betydning, om indtægten er i penge eller andre goder af økonomisk værdi.

Klageren anses dermed, som værende skattepligtig af rejser, betalt af [person1].

Klagerens anses ikke at være skattepligtig af sønnens andel af rejserne.

Rejsernes værdi ansættes i 2010 til samlet 25.000 kr. SKATs forhøjelse nedsættes derfor med 35.000 kr.

Rejsernes værdi ansættes i 2011 til samlet 25.000 kr. SKATs forhøjelse nedsættes derfor med 35.000 kr.

Rejsernes værdi ansættes i 2012 til samlet 5.000 kr. SKATs forhøjelse nedsættes derfor med 5.000 kr.

Landsskatteretten ser ikke grundlag for, at tilsidesætte SKATs skøn over rejsernes værdi.

Klagerens privatforbrug og konkrete indsætninger på konto

Der er i indkomstårene overført konkrete beløb på klagerens konto ligesom der er foretaget kontante indbetalinger. Klageren har ikke dokumenteret, at overførsler og indsætninger er sket af beskattede midler eller, at indbetalingerne vedrører skattefrie indtægter.

I 2010 er der overført 17.500 kr. til klagerens konto og der er kontant indsat 52.300 kr.

I 2011 er der overført 183.200 kr. til klagerens konto og der er kontant indsat 30.135 kr.

I 2012 er der overført 106.119 kr. til klagerens konto og der er kontant indsat 38.209 kr.

Det negative privatforbrug, kan ikke ses af klagerens primo / ultimo formue. Ud fra beskattede indtægter, skattefrie indtægter og bevægelserne på klagerens konto, samt enkelte skønnede beløb til strøm og licens, er der for årene opgjort et negativt privatforbrug.

Klageren har, efter nedenstående regulering, haft et negativt privatforbrug i 2010 på 89.058 kr., i 2011 269.040 kr. og i 2012 142.184 kr.

Det negative privatforbrug kan delvis dækkes af overførsler og kontante indbetalinger på klagerens konto.

Klageren beskattes af overførsler og indbetalinger til bankkontoen. Derudover beskattes klageren af det resterende negative privatforbrug, idet det anses for dokumenteret, at klageren har afholdt de konkrete udgifter.

Klageren har i 2011 haft Dankort betalinger på 167.317 kr. I 2010 var beløbet 78.571 kr. og i 2012 52.883 kr.

SKAT har i 2010 og 2012 beskattet klageren af yderligere indkomst, begrundet i differencen mellem Dankort betalinger.

Da der er sket beskatning, så klageren har en indkomst, som kan betale det konstaterede privatforbrug, finder Landsskatteretten ikke grundlag for at beskatte klageren af en yderligere skønnet indkomst, i form af skønnede Dankort betalinger.

Privatforbrugsopgørelsen for 2010

Salg af Hyundai

Klageren har i 2010 solgt en bil. Repræsentanten har anført, at klageren har fået 25.000 kr. i forbindelse med handelen, og at der skal tages højde for beløbet, som en skattefri indkomst i privatforbrugsberegningen.

Det anses ikke for dokumenteret, at klageren har modtaget 25.000 kr. for salget af bilen.

Yderligere skattefri indkomst

I privatforbrugsopgørelsen har SKAT i 2010 medregnet 29.834 kr. i offentlige ydelser. Af klagerens R75 fremgår, at klageren har modtaget 36.184 kr. i offentlige ydelser. Privatforbrugsopgørelsen for 2010 ændres derfor med 6.350 kr. i 2010.

Overførsler fra familie

SKAT har i privatforbrugsberegningen for 2010 taget højde for 1.350 kr. overført fra klagerens mor.

Det er ikke dokumenteret, at klageren har modtaget yderligere indbetalinger fra familien.

Privatforbrugsopgørelsen for 2011

Repræsentanten har nedlagt påstand om, at 6.135 kr. som er indgået på klagerens konto den 9. august 2011 ikke skal medtages i opgørelsen af indkomst. Repræsentanten har anført, at der er tale om en tilbagebetaling. Der er ikke modtaget dokumentation for påstanden.

Det anses ikke for godtgjort, at beløbet er at anse som en skattefri indkomst, undtaget for beskatning iht. statsskattelovens § 5.

Yderligere skattefri indkomst

I privatforbrugsopgørelsen har SKAT i 2011 medregnet 20.596 kr. i offentlige ydelser. Af klagerens R75 fremgår, at klageren har modtaget 23.358 kr. i offentlige ydelser. Privatforbrugsopgørelsen for 2011 ændres derfor med 2.762 kr. i 2011.

Diverse

I 2011 har klageren en positiv diversepost på 2.754 kr., som SKAT ikke har medregnet i privatforbrugsopgørelsen. Privatforbrugsopgørelsen ændres derfor med 2.754 kr.

Privatforbrugsopgørelsen for 2012

Repræsentanten har nedlagt påstand om at 15.000 kr. med posteringsdato 2. maj 2012 og check på 12.119 kr. i 2012, ikke skal medtages i opgørelsen af indkomst. Det har ikke været muligt for repræsentanten, at dokumentere, hvor disse beløb skulle komme fra.

Det anses ikke for godtgjort, at de to beløb er at anse som en skattefri indkomst, undtaget for beskatning iht. statsskattelovens § 5.

Overførsler fra familie

SKAT har i privatforbrugsberegningen taget højde for, at der i 2012 har været en indbetaling fra klagerens far på 10.000 kr.

Det er ikke dokumenteret, at klageren har modtaget yderligere indbetalinger fra familien.

Der er konstateret indsætninger på klagerens bankkonti, og det ses ikke at være dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at disse indsætninger stammer fra midler, der ikke skal undergives beskatning.

Klagerens konstaterede privatforbrug for 2010 og 2011 kan ikke dækkes af konkrete indbetalinger på klagerens konto. Da klagerens privatforbrug i de omhandlende år, selv efter indbetalingerne, var negativt, kan der foretages skønsmæssige forhøjelser af klagerens skatteansættelser.

I indkomståret 2012 overstiger de konkrete indsætninger det negative privatforbrug. Da der er tale om konkrete indsætninger, som ikke er dokumenteret skattefrie, beskattes klageren af de indsatte beløb.

Repræsentanten har forklaret, at en del af indbetalingerne på bankkontoen er skattefrie indtægter, lån samt overførsler fra familie og venner.

Klageren har ikke, via objektive kendsgerninger, dokumenteret, at der er tale om skattefri indkomst. Det findes ikke i tilstrækkelig grad for godtgjort, at der er tale om skattefrie indtægter, lån og gaver fra klagerens familie og venner og indtægten skal derfor beskattes hos klageren.

Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at klagerens forklaring ikke er dokumenteret ved objektive kendsgerninger, f.eks. gældsbreve, der er udstedt i forbindelse med udbetaling af midlerne. Det er ikke dokumenteret, at klageren har modtaget penge i forbindelse med salg af bil. Det er ligeledes ikke dokumenteret, at der skulle være tale om gaver fra forældrene. Der er i sagen endvidere ikke fremlagt anden form for dokumentation, der viser en direkte forbindelse mellem udbetaling af beløb hos klagerens forældre / venner og indsættelse af beløbet hos klageren selv. Det er således ikke i tilstrækkelig grad godtgjort, at der er tale om midler som hidrører fra skattefri indkomst, lån fra forældrene, [person1] og/eller andre personer eller gaver fra klagerens forældre, hvorfor indsætningerne må anses for indkomst der skal beskattes hos klageren. Det er ikke dokumenteret, at privatforbruget skulle være finansieret af skattefrie gaver fra forældrene omfattet af boafgiftsloven, jf. herved statsskattelovens § 5 stk. 1, litra b.

Samlet konklusion

Da klageren har godtgjort, at der er fejl i privatforbrugsopgørelsen samt det er fundet, at klageren ikke skal beskattes af yderligere indkomst beregnet via Dankort betalinger og det samlede beløb vedr. rejser, har Landsskatteretten nedsat SKATs forhøjelse med 130.095 kr. i 2010.

Da klageren har modtaget lønindkomst, som ikke er beskattet, forhøjes indkomsten med 14.474 kr. i 2011.

Da klageren har godtgjort, at der er fejl i privatforbrugsopgørelsen samt det er fundet, at klageren ikke skal beskattes af det samlede beløb vedr. rejser, har Landsskatteretten nedsat SKATs forhøjelse med 40.516 kr. i 2011.

Landsskatteretten har samlet nedsat klagerens indkomst med 26.042 kr. i 2011.

Det er fundet, at klageren ikke skal beskattes af yderligere indkomst beregnet via Dankort betalinger og det samlede beløb vedr. rejser, Landsskatteretten har derfor nedsat SKATs forhøjelse med 119.000 kr. for 2012.