Kendelse af 09-01-2015 - indlagt i TaxCons database den 14-02-2015

Klagepunkt 2010

SKATs afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

Hævet opsparet overskud

96.537 kr.

96.251 kr.

96.251 kr.

Landsskatterettengiver klageren fuldt medhold.

Faktiske oplysninger

Ved Landsskatterettens kendelse af 30. juni 2014 fik klageren medhold i, at virksomhedens resultat for indkomståret 2010 efter renter udgjorde et underskud på 96.251 kr.

Resultat af virksomhed efter renter var før Landsskatteretten afgørelse et underskud på 96.537 kr.

Før ændringen i henhold til Landsskatterettens kendelse, udgjorde hævet opsparet overskud i virksomhedsordningen 96.537 kr., således at underskud efter renter blev udlignet.

SKATs afgørelse

Årsopgørelsen, efter regulering af virksomhedens resultat jævnfør Landsskatterettens kendelse, udviser et underskud efter renter på 95.251 kr.

Hævet opsparet overskud er uændret med 96.537 kr. Herefter udgør resultat af virksomhed til beskatning 286 kr.

SKAT har i forbindelse med sagens behandling ved Skatteankestyrelsen erklæret sig enig i, at hævet opsparet overskud for indkomstret 2010 nedsættes med 286 kr. fra 96.537 kr. til 96.251 kr., således at underskud efter renter på 96.251 kr. bliver udlignet hermed.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant anfører i klagen, at hævet opsparet overskud skal udgøre 96.251 kr., således at resultat af virksomhed til beskatning bliver 0 kr.

Landsskatterettens afgørelse

Det fremgår af virksomhedsskattelovens § 13, stk. 1, at underskud i virksomhedsordningen modregnes i eventuelt opsparet overskud, og at indestående på konto for opsparet overskud reduceres med et beløb svarende til underskuddet.

Efter Landsskatterettens opfattelse må det bero på en fejl, at SKAT ikke har ændret hævet opsparet overskud i forbindelse med ændringen af virksomhedens resultat jf. Landsskatterettens afgørelse af den 30. juni 2014.

SKAT har ligeledes erklæret sig enig i repræsentantens påstand om ændringen af hævet opsparet overskud.

På baggrund heraf giver Landsskatteretten klageren fuldt medhold i klagen vedrørende indkomståret 2010.

Ifølge skatteforvaltningslovens § 11, stk. 1, nr. 1, afgør Landsskatteretten klager over Told- og skatteforvaltningens afgørelser.

Da SKAT ikke har truffet afgørelse f.s.v. angår konsekvensændringer for efterfølgende indkomstår, kan Landsskatteretten ikke træffe afgørelse herom.