Kendelse af 20-09-2017 - indlagt i TaxCons database den 28-10-2017

Faktiske oplysninger

Forud for indgåelse af ægteskab indgik klager og klagers ægtefælle en ægtepagt, hvorefter det af § 1 følger, at alt, hvad parterne ejede forud for ægteskabet og alt hvad parterne måtte erhverve under ægteskabet, samt alt, hvad der træder i stedet for særejet skal være skilsmissesæreje.

Det fremgår af klagen, at klagers ægtefælle i 2009 fik udbetalt en større personskadeerstatning, der blev indsat på en særskilt konto.

Den 1. februar 2010 anvendte ægtefællen en del af midlerne som bl.a. udlån til et selskab. Selskabet blev erklæret konkurs, og ægtefællen fik ikke dækning ved konkursboets afslutning i efteråret 2013. Ægtefællen påførte derfor tabet vedrørende sin fordring, i alt 545.430 kr., på sin selvangivelse for 2013 i felt 39.

Som følge heraf blev ægtefællens skattepligtige indkomst for 2013 negativ. Klageren har, som konsekvens heraf, fået overført 106.863 kr. i underskud til fradrag i klagerens skattepligtige indkomst.

Det fremgår af ægteparrets adresseoplysninger, at parret var samlevende ved udgangen af indkomståret 2013.

SKATs afgørelse

Årsopgørelse nr. 2 er dannet på baggrund af klagerens ægtefælles indberetning af negativ kapitalindkomst. Som en konsekvens heraf er ægtefællens skattepligtige indkomst for indkomståret 2013 negativ. Det resterende underskud er delvist overført til klageren med 106.863 kr.

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at ægtefællens underskud i skattepligtig indkomst på 106.863 kr. ikke kan overføres til klageren.

Der er til støtte herfor anført:

”Der nedlægges følgende påstande:

Principalt: SKAT tilpligtes at anerkende, at underskud i skattepligtig indkomst kr. 106.863 ikke kan overføres til klager fra dennes ægtefælle.

Subsidiært: Sagen hjemvises til SKAT til fornyet behandling.

Sagsfremstilling:

Forud for indgåelse af ægteskab indgik klager med sin kommende ægtefælle ægtepagt (bilag 2), hvorefter det af § 1 følger, alt hvad klager ejede forud for ægteskabet og alt hvad klager måtte erhverve under ægteskabet og at indtægter og hvad der træder i stedet for særejet skal være skilsmissesæreje. Det samme gælder for klagers kommende ægtefælle, [person1].

Klagers ægtefælle fik i 2009 udbetalt en større personskadeerstatning, der blev indsat på særskilt konto tilhørende ægtefællen, idet der var tale om særlige midler, der også er undtaget at kunne danne grundlag som genstand for udlæg jf. RPL § 513, stk. 1.

Klagers ægtefælle har den 1/2 2010 anvendt en del af sine særlige midler fra den udbetalte personskadeerstatning som bl.a. udlån til et selskab, der dog efterfølgende er erklæret konkurs. Klagers æftefælle har til konkursboet anmeldt sit krav, og som følge af, at konkursboet i efteråret 2013 meddelte, at der ikke var dækning til simple kreditorer, var klagers ægtefælle berettiget til at påføre sit tab vedrørende sin fordring på selvangivelse for 2013 i felt 39 med kr. 545.430, bilag 3.

Det forhold, at klagers ægtefælle alene skattemæssigt har kunnet henføre tabet af sin fordring til selvangivelsens felt 39, hvorved tabet blive kvalificeret som kapitalindkomst, ændrer ikke ved, at det alene er klagers ægtefælle, der har retten til at udnytte det skattemæssige underskud, der hidrører fra klagerens ægtefælles særlig midler jf. hertil ægtepagtens § 1. Tabet på fordringen træder i stedet for fordringen, og i denne forbindelse skal skatteværdien af tabet af fordringen klassificeres som en indtægt af særejet for klagers ægtefælle.

Klagers ægtefælle er herved berettiget til at få henført kr. 106.863 til fremførsel som underskud i hende skattepligtig indkomst for kommende år.

Klager finder, at han ved at få overført kr. 106.863 har modtaget en uberettiget formueberigelse, der tilsvarende medfører et formuetab for sin ægtefælle. Der er herved tale om en disposition, der ikke kan rummes inden for den mellem ægtefællerne indgåede aftale om særeje.

ANBRINGENDER:

Det gøres gældende,

At – tabet på fordring kr. 545.430 alene tilhører klagers ægtefælle, herunder skattemæssigt, idet der er tale om et udlån af særlig midler, der har henstået på særskilt konto, og som udgør en del af klagers ægtefælles særeje,

At – tabet kr. 545.430 og indtægter, der træder i stedet derfor, udgør for klagers ægtefælle særejemidler, som i øvrigt er undtaget udlæg jf. RPL § 513, stk. 1,

At – underskud overført til klager fra dennes ægtefælle i indkomståret 2013 kr. 106.863 ikke udgør kapitalindkomst, som kan anvendes til overførsel mellem ægtefælle, idet beløbet rettelig skal klassificeres som indtægt af særejet for klagers æftefælle,

At – en manglende omklassificering for indkomståret 2013 af kr. 106.863 til at være indtægt af særejet medfører et uberettiget formuetab for klagers ægtefælle, der tilsvarende udhuler de særejemidler som tilhører klagers ægtefælle, og hvorved klager får en uberettiget formueberigelse, der ikke kan rummes i den indgåede ægtepagt.”

Landsskatterettens afgørelse

Som udgangspunkt beskattes ægtefæller af hver deres indkomst. Det fremgår af kildeskattelovens § 4, stk. 1. For samlevende ægtefæller, der begge er fuldt skattepligtige til Danmark, foretages opgørelsen af deres skattepligtige indkomst og beregningen af deres indkomstskat efter reglerne i kildeskattelovens afsnit III, personskatteloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag, jf. stk. 2.

Det fremgår af personskattelovens § 13, stk. 2, at hvis en gift persons skattepligtige indkomst udviser underskud, og ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, skal underskud, der ikke er modregnet i personens egne skatter, i størst muligt omfang fradragens i den anden ægtefælles skattepligtige indkomst.

Der er ikke lovhjemmel til fravigelse af reglen, når parret opfylder betingelserne, uanset hvilke dispositioner, der måtte være årsagen til, at den ene ægtefælles indkomst udviser underskud.

Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse.