Kendelse af 07-09-2018 - indlagt i TaxCons database den 05-10-2018

Sagens emne

Faktiske oplysninger

Klageren har oplyst, at hun og hendes samlever fraflyttede Danmark i 2009. De meldte flytning til Schweiz pr. 1. januar 2009.

Klageren var ansat i Danmark i selskabet [virksomhed2] ApS, CVR-nr. [...1], drevet af hendes samlever. Selskabet blev stiftet af klagerens samlever den 5. marts 2003 og blev taget under konkursbehandling den 2. juni 2009.

Det er oplyst, at selskabet havde kontorfaciliteter i en lejlighed på adressen [adresse2], [by1] Lejligheden var lejet af klagerens samlever, og klageren havde folkeregisteradresse på adressen indtil 31. december 2008. Det fremgår af lejekontrakten, at lejeforholdet løb fra 1. april 2007 til 30. marts 2009, og at lejemålet kun måtte benyttes til beboelse.

I forbindelse med flytningen til Schweiz stiftede klageren og hendes samlever den 12. juni 2009 et selskab i Schweiz ved navn [virksomhed3] GmbH, som senere skiftede navn til [virksomhed1] GmbH. Selskabet driver finansiel virksomhed samt virksomhed inden for selskabsstrukturering, formueforvaltning m.v. Klageren er SFO i selskabet og forestår koordinering af selskabsstiftelser og klientpleje samt har ansvaret for den daglige dialog med bankforbindelser, leverandører og kontraktforhold. Selskabet er ejet af klagerens samlever og [person1] med hver 50 %.

Den 14. april 2009 stiftede klageren og hendes samlever et selskab i Danmark ved navn [virksomhed4] SMBA. Det er oplyst, at selskabet skulle kontrahere med det schweiziske selskabs danske kunder, og at ydelserne ville blive udført af det schweiziske selskab. Selskabet er ejet med 50 % af klagerens samlever og med 50 % af [virksomhed5] Smba, som er 100 % ejet af klageren.

Det danske selskab havde efter det oplyste kontorfaciliteter på adressen [adresse1], [by1] Der foreligger en lejekontrakt for dette lejemål, hvoraf det fremgår, at lejligheden kun måtte benyttes til beboelse. Lejer er angivet som [virksomhed6], og lejeforholdet begyndte den 1. maj 2009. Kontrakten er underskrevet af udlejer den 10. december 2008. Den officielle adresse for [virksomhed2] ApS var [adresse3], [by1] Den officielle adresse for [virksomhed4] SMBA var [adresse4], [by1]

Det er oplyst, at det danske selskab i dag er under afvikling.

Det er oplyst, at klageren og hendes samlever efter flytningen til Schweiz lejede en lejlighed i byen [Schweiz], og at de derefter flyttede til en lejlighed beliggende i byen [by2], som de anvendte til både bolig og kontor. I dag er klageren og hendes samlever bosat i et hus i [by3].

Det er endvidere oplyst, at klageren og hendes samlever i en overgangsperiode efter flytningen til Schweiz i 2009 opholdt sig ca. 2 uger i Danmark og ca. 3 uger i Schweiz.

Der er fremlagt følgende lejekontrakter for ejendomme i Schweiz:

Lejekontrakt for ejendommen beliggende [adresse5], [by4], med start den 1. juni 2009.

Lejekontrakt for ejendommen beliggende [adresse6], [by2] med start den 16. oktober 2009.

Lejekontrakt for ejendommen beliggende [adresse7], [by3], med start den 15. januar 2012.

Der er endvidere fremlagt en erklæring fra de Schweiziske skattemyndigheder, hvoraf det fremgår, at klageren var skattepligtig til Schweiz fra den 14. juli 2019 og har et ”residence permit B”, samt et Certificate of Fiscal Residence fra skattemyndigheden i [Schweiz], hvoraf det fremgår, at klageren er underlagt schweizisk skat siden 14. juli 2009.

Der er fremlagt en ”B-tilladelse” for klageren, hvoraf det fremgår, at klageren er kommet til Schweiz den 14. juli 2009. Tilladelsen er gyldig indtil 13. juli 2014. Der er endvidere fremlagt en ”C-tilladelse”, som er gyldig til den 31. juli 2009. Det er ikke angivet, hvornår tilladelsen gælder fra. Det er oplyst, at en ”C-tilladelse” medfører, at man er bosat på livsvarig opholdstilladelse på lige vilkår med de lokale schweizere, og at tilladelsen udstedes under en række vilkår, bl.a. at man har været bosiddende og indberettet og betalt skat i 5 år.

Klageren har selvangivet lønindkomst fra [virksomhed1] med 20.197 CHF, svarende til 109.185 kr.

[virksomhed4] SMBA har afholdt udgift på 38.084 kr. til en [...] forsikring.

Ved gennemgang af klagerens bankkonti har SKAT konstateret følgende indsætninger, der ikke kan afstemmes med en tilsvarende hævning, samt indsætninger, hvor der ikke er modtaget dokumentation eller redegørelse om indkomstkilde:

Indsætninger [finans1]:

Indsætninger [finans2]:

SKATs afgørelse

SKAT har anset klageren for fuldt skattepligtig til Danmark i indkomståret 2010 og har forhøjet klagerens indkomst med 109.185 kr. vedrørende lønindkomst, 77.700 kr. vedrørende fri bolig, 140.946 kr. vedrørende indsætninger hvor indkomstkilde savnes og 19.042 kr. vedrørende fri sygekasse.

SKAT har anført følgende i afgørelsen:

”SKAT har ændret grundlaget for din skat sådan:

Beløbet er skattepligtigt efter statsskattelovens § 4.

(...)

Ad skattepligt:

Du har anmeldt fraflytning til Schweiz pr. 1. januar 2009.

Det er SKATs opfattelse, at du har haft bolig til rådighed i hele 2009 og 2010, hvorfor du i skattemæssig forstand ikke kan anses for fraflyttet.

Vedr. bolig i Danmark:

Du har været registreret i folkeregistret frem til 31/12 2008 på adressen [adresse2]. Lejekontrakten angiver 31/3 2009 som ophørsdato.

[virksomhed6] har pr. 14/!2 2008 indgået aftale med virkning fra 1/5 2009 om lejemålet [adresse1]

Du har oplyst, at lejemålet [adresse1] var [virksomhed2] ApS kontoradress og at lejemålet tillige blev benyttet af andre ansatte i [virksomhed2] ApS ligesom lejemålet blev opsagt da selskabet gik konkurs. SKAT bemærker, at lejemålet alene må anvendes til bolig ligesom selskabets officielle adresse var [adresse3], [by1]

I brev af 15/4 2013 har du oplyst, at der fandtes overnatningsmuligheder i lejligheden [adresse1] for alle medarbejdere i [virksomhed2] ApS.

I møde 24/2 2014 har du oplyst, at huslejen for lejemålet [adresse1] betales af [virksomhed1] GmbH hvor du er ansat. Du har oplyst, at GmbH’et benytter lejemålet til kontor og der er ingen indretning til privat bolig. Når i Danmark, overnatter du hos familie og venner.

Da [virksomhed4] Smba også i 2010 har rådet over kontorfaciliteter i kontorhotellet [adresse4] lægger SKAT til grund, at disse lokaler i muligt omfang har kunnet anvendes i regi af [virksomhed1].

Det fremgår af lejekontrakten, at lejemålet ikke må benyttes til erhverv, at der er aftalt tillægsydelse for TV signal. Sammenholdt med at lejemålet er indgået i 2008 finder SKAT det ikke godtgjort, at du ikke har haft bolig til rådighed i Danmark i 2010.

SKAT lægger til grund, at du i indkomståret 2010 har haft rådighed over lejemålet [adresse1].

På denne baggrund anses den fulde skattepligt til Danmark bevaret i 2009 og 2010.

Vedr. Schweiz har du dokumenteret opnået opholdstilladelse pr. 14/7 2009.

Du har dokumenteret, at du pr. 16/10 2009 har lejet en bolig sammen med [person1] og [person3] på adressen [adresse6], [by2]. Lejeaftalen er indgået 14/8 2009. I kontrakten er anført, at fraflytningsadressen er [adresse5], [by4], men der er ikke fremlagt nogen huslejekontrakt herfor.

Du har på møde 8 oplyst, at der ikke skal afleveres selvangivelse i Schweiz og den fulde skattepligt er opnået qua din status som B-ausweisholder. Du betaler skat i Schweiz kvartalsvis af din lønindkomst fra [virksomhed1].

Bolig i Schweiz er dokumenteret pr. 16/10 2009. SKAT er enig i, at du har bolig til rådighed i Schweiz i hele indkomståret 2010.

Ad indsætninger på bankkonti:

Ved gennemgang af dine bankkonti er konstateret indsætninger, hvor SKAT ikke er modtaget fyldestgørende dokumentation eller redegørelse om indkomstkilden eller lign.

Specifikation af indsætningerne i [finans2] fremgår nedenfor.

I svar af 14/3 2014 har du erklæret, at indsættelse 6/8 2010 på 2.400 kr. ikke kan forklares.

Du ses ikke i svaret 14/3 2014 at have kommenteret eller dokumenteret indbetaling vedrørende ”[virksomhed8]” og ”[virksomhed7]”

I svar af 14/3 2014 har du anført vedrørende indsætninger på 100.379 kr., at du hvor der ikke vil kunne anskaffes dokumentation for udlægget, kan beløbet på 100.379 kr. anerkendes som lovligt aktionærlån. I den kapitalforklaring du har fremlagt samtidigt, har du anført aktionærlån på samme 100.379 kr.

Det er efter SKATs opfattelse fast praksis, at i tilfælde hvor maskeret udlodning foreligger, vil der ikke kunne ske omgørelse til aktionærlån. Da du ikke er direkte aktionær i [virksomhed4] Smba vil aktionærlån ikke kunne anerkendes skatteretligt.

Det er derfor SKATs opfattelse, at udokumenterede udlægsbeløb skal anses som personlig indkomst for dig.

SKAT anser indsætningerne som skattepligtig indkomst iht. Statsskattelovens § 4.

Specifikation bankindsætninger [finans1]:

Specifikation bankindsætninger [finans2]:

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klageren ikke var fuldt skattepligtig til Danmark i indkomståret 2010, og at klagerens skatteansættelse for indkomståret 2010 nedsættes med 346.873 kr.

Repræsentanten har i klagen anført følgende:

” ANBRINGENDER:

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det i første række overordnet gældende, at [person2]s fulde skattepligt til Danmark ophørte pr. 1. januar 2009, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, hvorfor de gennemførte forhøjelser skal bortfalde som følge heraf.

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det i anden række overordnet gældende, at [person2] ikke i indkomståret 2010 har oppebåret indtægter eller tilsvarende goder som hævdet af SKAT, hvorfor der ikke med henvisning til statsskattelovens § 4 er grundlag for de af SKAT gennemførte forhøjelser vedrørende [person2]s skatteansættelse for indkomståret 2010.”

Bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling

Repræsentanten har anført følgende:

”Jeg skal hermed på vegne af ovennævnte fremkomme med mine bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse af den 7. december2017. Dette med fokus på skattepligtsforholdet.

Idet der henvises til det anførte i tidligere indlæg fastholdes det, at der ikke er grundlag for de af SKAT gennemførte forhøjelser af [person2]s skatteansættelse for indkomståret 2010.

Om netop skattepligtsforholdet har Skatteankestyrelsen i forslag til afgørelse af den 7. december 2017 anført følgende:

"Ved afgørelsen af, om betingelsen for bopæl er opfyldt, lægges der vægt på, om den pågældende ved at grunde husstand, leje sig bolig eller ved andre foranstaltninger har tilkendegivet, at vedkommende har til hensigt at have hjemsted her i landet. Det fremgår af kapitel 1 i cirkulære nr. 135 af 4. november 1988 om opkrævning af indkomst- og formueskat efter kildeskatteloven.

Der er således tale om et bredt tilknytningskriterium, hvor der lægges vægt på både objektive og subjektive kriterier."

Uanset der, som anført ovenfor af Skatteankestyrelsen, lægges vægt på både objektive og subjektive kriterier, har Skatteankestyrelsen ved sit forslag til afgørelse kun tillagt de objektive kriterier betydning.

Dette uanset der i nærværende sag foreligger klare og konstaterbare oplysninger, som støtter, at [person2] allerede i 2009 havde til hensigt at bosætte sig varigt i udlandet.

Om ovennævnte vurdering baseret på henholdsvis de objektive og subjektive kriterier, har Skatteankestyrelsen videre i forslag til afgørelse af den 7. december 2017 anført følgende:

"I situationer, hvor en person efter fraflytning til udlandet fortsat har rådighed over en helårsbolig i Danmark, er dette sædvanligvis tilstrækkeligt for at anse bopælen for opretholdt, medmindre personen kan godtgøre at have haft til hensigt at bosætte sig varigt i udlandet. "

Skatteankestyrelsen fremhæver således for det første, at det - efter Skatteankestyrelsen opfattelse - er tilstrækkeligt for at anse bopælen for opretholdt, såfremt en person efter fraflytning har rådighed over en helårsbolig i Danmark.

For det andet fremhæver Skatteankestyrelsen videre, at dette ikke kan anses for tilstrækkeligt, hvis personen kan godtgøre at have haft til hensigt at bosætte sig varigt i udlandet.

Ifølge Skatteankestyrelsen egen udlægning af praksis på området, skal Skatteankestyrelsen altså foretage en vurdering af, hvorvidt skatteyder har godtgjort at have haft til hensigt at bosætte sig varigt i udlandet, såfremt det af Skatteankestyrelsen konstateres, at denne efter fraflytningen har haft rådighed over en helårsbolig i Danmark.

Herom har Skatteankestyrelsen anført følgende:

"Klageren havde indtil den 31. december 2008 folkeregisteradresse på [adresse2]. Lejemålet fortsatte indtil den 30. marts 2009. Den 1. maj 2009 overtog klageren lejligheden [adresse1]. Aftale om leje af denne lejlighed blev indgået i december 2008. Selskabet [virksomhed6] ApS er anført som lejer, men det fremgår af lejekontrakten, at lejligheden kun måtte benyttes til beboelse.

Klageren har derfor efter Skatteankestyrelsens opfattelse efter udrejsen til Schweiz i 2009 reelt bevaret en bopælsmulighed i Danmark på henholdsvis [adresse2] og [adresse1], og han har derfor efter flytningen opretholdt sin bopæl i Danmark, således at han fortsat har været fuldt skattepligtig til Danmark i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Klageren er derfor fortsat fuldt skattepligtig til Danmark i indkomståret2009 i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1. nr. 1. "

Det fastholdes i forlængelse heraf, at [person2] ikke har haft rådighed over en helårsbolig i Danmark, men det bemærkes særligt, at Skatteankestyrelsen - uanset det lægges til grund, at [person2] har haft rådighed over en helårsbolig i Danmark - ikke har forholdt sig til, hvorvidt [person2] har godtgjort at have haft til hensigt at bosætte sig varigt i udlandet.

Dette er fuldstændig uomtalt i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, uanset det - som det fremgår ovenfor - er særdeles væsentligt i relation til vurdering af, hvorvidt der er grundlag for at statuere fuld skattepligt i henhold til kildeskattelovens § 1, nr. 1.

Skatteankestyrelsens vurdering er således ikke foretaget på korrekt grundlag, idet Skatteankestyrelsen positivt har undladt at forholde sig til de subjektive kriterier, der tillige skal indgå i vurderingen.

• • • • • •

Til støtte for at de subjektive forhold skal inddrages i vurderingen og tillægges en væsentlig vægt i relation til bopælskriteriet, skal der henvises til følgende eksempler fra retspraksis:

For det første henvises til Østre Landsrets dom offentliggjort i UfR 1982.708 Ø. I den pågældende sag havde skatteyderen i 1973 fået et job som administrerende direktør for en 3-årig periode i Brasilien.

Skatteyderen og hans familie tog derfor ophold i Brasilien, men beholdte desuagtet deres hus i Danmark som sommerbolig. Året efter i juni 1974 rejste de imidlertid retur, idet der af sagsfremstillingen fremgår følgende:

"I juni 197 4 rejste klageren og hans familie tilbage til Danmark for at holde ferie i en kortere periode. Under opholdet havde familien bopæl i ejendommen i [by5]. Allerede inden afrejsen fra Brasilien var der dér udbrudt en meningitisepidemi, der i særlig grad havde udbredt sig i den delstat hvor familien boede, og under hensyn til børnene, der på grund af deres alder var særligt udsatte for smitte, fandt klageren det mest tilrådeligt at vende alene tilbage til Brasilien efter ferien, således at resten af familien først skulle vende tilbage, når smittefaren var drevet over. Efter klagerens afrejse i august 1974 traf hans hustru imidlertid en anden mand, og efter at klageren havde fået meddelelse om, at dette forhold havde fået en alvorligere karakter, rejste han i november 1974 til Danmark for at søge en afklaring af forholdet. Da forsøget var forgæves, meddelte klageren umiddelbart efter at være kommet tilbage til Brasilien, selskabet, at han ønskede at blive løst fra sine forpligtelser for om muligt at redde sit ægteskab, og der blev, efter at selskabet havde ansat en ny administrerende direktør, truffet aftale om, at klageren kunne fratræde den 15. april 1975."

Uanset skatteyderen havde bibeholdt sin helårsbolig i Danmark, fandt landsretten efter en samlet bedømmelse af ovennævnte faktiske omstændigheder det sandsynliggjort, at skatteyderen havde haft til hensigt at bosætte sig varigt i Brasilien, og at han ved udrejsen fra Danmark må anses for at have opgivet sin bopæl her i landet.

Østre Landsret udtale således følgende:

"Sagsøgte har gjort gældende, at det var hans alvorligt mente hensigt sammen med sin familie at begynde en tilværelse i Brasilien i forbindelse med et stort seriøst foretagende, i hvilket han jo også blev ansat som administrerende direktør. Boligen i Danmark, som tilhørte hustruen, blev tømt for bohave og der blev en overgang udfoldet bestræbelser for at udleje den. Da han i august 1974 modtog slutopgørelse, baseret på begrænset skattepligt, ophørte disse bestræbelser, idet familien nu var indstillet på at bruge huset, der oprindeligt var bygget som sommerhus, som feriebolig i Danmark. Han havde i øvrigt afviklet alle sine forhold i Danmark. Når bosættelsen i Brasilien alligevel ophørte i april 1975, skyldtes det de uforudsete omstændigheder, om hvilke han har forklaret. Vedrørende sagsøgerens nu fremsatte subsidiære påstand har han gjort gældende, at han, der ikke havde indtægter uden for Brasilien, der var undergivet indkomstbeskatning efter reglerne for derboende personer.

Efter en samlet bedømmelse af sagens omstændigheder finder landsretten af de i landsskatterettens kendelse anførte grunde, at sagsøgte ved udrejsen i april 1973 havde opgivet sin bopæl her i landet."

For det andet henvises til Østre Landsrets dom offentliggjort i TfS 1986, 299. I den pågældende sag var skatteyderen i 1980 flyttet til Schweiz, idet han tiltrådte en fuldtidsstilling hos en schweizisk arbejdsgiver.

Uanset skatteyderen og dennes ægtefælle opnåede de nødvendige tilladelser, ønskede ægtefællen at blive boende i Danmark af hensyn til børnenes uddannelse. Skatteyderens ægtefælle og deres fælles børn blev boende i ægteparrets villa i Danmark, der udgjorde familiens helårsbolig, og hvor skatteyderen vedblev at være tilmeldt folkeregistret helt frem til 30. december 1983.

Hertil kom, at skatteyderens formue forblev i Danmark, ligesom han aflagde flere korte besøg her i Danmark. Endelig forblev han også bestyrelsesformand i et dansk selskab.

Under sagen gjorde Skatteministeriet gældende, at der med støtte i kildeskattelovens forarbejder var sket en ændring af det skatteretlige domicilbegreb, således at en fraflytter, der havde rådighed over en bolig her i landet, også havde bopæl og dermed fortsat var fuld skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Efter Skatteministeriets vurdering skulle domicilbegrebet ikke længere afhænge af en konkret vurdering af en bred kreds af tilknytningsmomenter. Skatteministeriet var således af den opfattelse, at der ikke foretages en samlet bedømmelse af sagens faktiske omstændigheder i overensstemmelse med Østre Landsrets dom offentliggjort i UfR 1982.708Ø, der er omtalt ovenfor.

Østre Landsret fandt imidlertid hverken i lovens ordlyd eller forarbejder støtte for denne ændrede forståelse af det skatteretlige domicilbegreb. Landsretten bemærkede hertil:

"Den af sagsøgte hævdede ændrede forståelse af det skatteretlige domicilbegreb findes ikke at have fornøden støtte i kildeskattelovens ordlyd, lovens motiver eller i oplysningerne om lovens tilblivelse. Sagsøgeren har ubestridt fra 1. april 1980 taget bopæl i Schweiz, hvor hans faste arbejde nødvendiggør hans løbende tilstedeværelse Da bevarelsen af en bolig i Danmark skyldes særlige hensyn af midlertidig art, og da de yderligere foreliggende tilknytningspunkter til Danmark må anses for at være af underordnet betydning, finder retten ikke, at sagsøgeren skatteretligt tillige bevarede bopæl i Danmark efter udrejsen til Schweiz."

Eftersom bevarelsen af bolig i Danmark skyldtes særlige forhold af midlertidig art, og da de yderligere foreliggende tilknytningsmomenter var af underordnet betydning, fandtes bopælen i Danmark således ifølge Østre Landsret at være opgivet ved udrejsen til Schweiz, og den fulde skattepligt til Danmark var herefter ophørt den 31. marts 1980.

Ovennævnte har også støtte i Landsskatterettens praksis, idet der henvises til Landsskatterettens afgørelse af den 11. oktober 2017 ( LSR's j.nr. [...]).

I den pågældende sag fandt SKAT efter en gennemgang af skatteyderens bopælsforhold i Danmark, herunder rådigheden over ejendomme, at betingelserne for ophævelsen af den fulde skattepligt ikke havde været til stede ved skatteyderens fraflytning til Schweiz den 1. januar 2007.

Det var således SKATs opfattelse, at skatteyderen havde bevaret en bopælsmulighed på hele to adresser.

I sagen udtalte Landsskatteretten nærmere:

"For så vidt angår sagens materielle spørgsmål, fremgår det af Kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, at personer, der har bopæl her i landet, anses fuldt skattepligtige til Danmark. En fraflytning kræver, at personen har opgivet sin bopæl. I fraflytningssituationen er det skatteyderen, der skal godtgøre, at denne ikke længere har til hensigt at have hjemsted i Danmark (bopæl).

Ved en fraflytningssituation gælder det, at i de tilfælde, hvor skatteyderen efter fraflytningen fortsat har rådighed over en helårsbolig, vil dette normalt være en tilstrækkelig betingelse til at anse bopælen for opretholdt, medmindre skatteyderen har haft til hensigt at bosætte sig varigt i udlandet, jf. TfS1991,132LSR.

I en periode kort før fraflytningen til Schweiz havde klageren ifølge folkeregisteret bopæl på [x2], som tilhører [virksomhed2] A/S og anvendes privat af klagerens far. Det må antages, at klageren også efter fraflytningen har haft bopælsmulighed på denne ejendom.

Det fremgår af sagen, at [virksomhed6]-koncernen siden 2003 har haft hovedsæde i Schweiz, ligesom klagerens forældre i den forbindelse er flyttet til Schweitz i 2005.

Klageren var den 31. december 2006 28 år, og flyttede den 1. januar 2007 til Schweiz for at studere MBA, hvorefter han pr. 1. januar 2008 blev ansat i [virksomhed6] AG. Klageren har siden 1. januar 2007 boet og arbejdet i Schweiz. Klagerens hustru er den 1. januar 2008 flyttet til Schweiz, hvor hun arbejder, og parrets børn er opvokset og går i skole og børnehave i Schweiz. Klageren har senere erhvervet fast bolig i Schweiz.

På denne baggrund, herunder hensigten om klagerens indtræden i den familieejede virksomhed, finder Landsskatteretten det godtgjort, at klageren pr. 1. januar 2007 havde til hensigt at bosætte sig varigt i Schweiz. Det forhold, at klageren har erhvervsmæssige interesser i Danmark i form af kapitalandele i danske selskaber, kan ikke medføre et andet resultat.

Landsskatteretten ændrer derfor SKATs afgørelse, således, at klageren pr. 1. januar 2007 anses fraflyttet Danmark, og således fra dette tidspunkt ikke længere er fuldt skattepligtig tilDanmark i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1."

Som det fremgår af ovennævnte afgørelse truffet af Landsskatteretten den 11. oktober 2017 foretog Landsskatteretten netop vurdering af de subjektive forhold, som Skatteankestyrelsen fejlagtigt ikke har foretaget i nærværende sag. Dette uanset det endvidere forholder sig således i nærværende sag, at [person2] fortsat er bosiddende i udlandet - tilmed i Schweiz hvortil hun flyttede allerede i 2009.

••• •••

Til støtte for at [person2] allerede i 2009 have til hensigt at bosætte sig varigt i udlandet, skal der henvises til følgende forhold:

For det første meldte [person2] pr. den 1. januar 2009 flytning til udlandet til SKAT, jf. bilag 2. [person2] oplyste i den forbindelse, at hun flyttede til Schweiz.

For det andet lejede [person2] - sammen med sin samlever [person3] - for en kort periode en lejlighed beliggende i indre [Schweiz].

Lejligheden var beliggende [adresse5], [by4], hvortil der henvises til den indgåede lejekontrakt fremlagt som bilag 3.

[person2] og [person3] valgte at flytte til byen [Schweiz] fremfor [Schweiz] eller [Schweiz], da de ikke er udprægede bymennesker som følge af deres opvækst på [ø1]. Efter deres kortvarige ophold i indre [Schweiz] flyttede de efterfølgende til en lejlighed beliggende i [by2], som er en forstad til [Schweiz].

Sidstnævnte lejlighed beliggende i [by2] blev i de efterfølgende to år anvendt til såvel bolig som kontor, idet der i lejligheden var mulighed for at indrette separate kontorfaciliteter, som de anvendte til den påbegyndte virksomhed i Schweiz.

Når [person2] og [person3] i første omgang lejede omtalte lejligheder, var det fordi, de ikke havde mulighed for at købe ejendom i Schweiz. Hertil kommer, at der stilles ganske høje krav ved ophold i Schweiz. Således skal man for at opnå opholdstilladelse have bolig, kunne forsørge sig selv, tegne sygeforsikring m.v.

Det var derfor vigtigt, at de hurtigt fik sig etableret i Schweiz.

For det tredje skal der henvises til, at [person2] og [person3] som følge af ovennævnte flytning således siden den 14. juli 2009 har været undergivet statslig - dvs. federal - regional og kommunal skat typisk til Schweiz.

[person2] har skattenummer [-31], og [person3] har skattenummer [-54], hvilket fremgår af Certificate of Fiscal Residence, jf. bilag 4 og 5.

At [person2] pr. 14. juli 2009 tog varigt ophold i Schweiz, fremgår i øvrigt af hendes schweiziske opholdstilladelse, jf. bilag 6.

For det fjerde skal der henvises til, at [person2] og [person3] i dag er bosat i et hus i [by3], der tillige er en forstad til [Schweiz] med ca. 8.000 indbyggere, jf. bilag7. [person2] og [person3] flyttede dertil den 15. januar 2012.

Således har både [person2] og [person3] i dag et C-ausweis, jf. bilag 8 og 9, hvorfor de således er bosat på en livsvarig opholdstilladelse på lige vilkår med delokale schweizere.

Omtalte C-ausweis er udstedt under følgende vilkår:

••• •••

På baggrund af ovennævnte gøres det således gældende, at [person2] har godtgjort, at hun ved sin fraflytning i 2009 havde til hensigt at bosætte sig varigt i Schweiz, hvorfor det efter en samlet vurdering skal lægges til grund, at hun i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 opgav sin bopæl her i landet allerede i 2009 ved sin udrejse til Schweiz, jf. eksempelvis Landsskatterettens afgørelse af den 11. oktober 2017 ( LSR's j.nr. [...]).

Landsskatterettens afgørelse

Skattepligt

Personer, der har bopæl her i landet, er fuldt skattepligtige til Danmark. Det fremgår af kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Ved afgørelsen af, om betingelsen for bopæl er opfyldt, lægges der vægt på, om den pågældende ved at grunde husstand, leje sig bolig eller ved andre foranstaltninger har tilkendegivet, at vedkommende har til hensigt at have hjemsted her i landet. Det fremgår af kapitel 1 i cirkulære nr. 135 af 4. november 1988 om opkrævning af indkomst- og formueskat efter kildeskatteloven.

Der er således tale om et bredt tilknytningskriterium, hvor der lægges vægt på både objektive og subjektive kriterier.

Det påhviler skatteyderen at godtgøre, at vedkommende på tidspunktet for fraflytningen til udlandet ikke længere er omfattet af fuld skattepligt efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

I situationer, hvor en person efter fraflytning til udlandet fortsat har rådighed over en helårsbolig i Danmark, er dette sædvanligvis tilstrækkeligt for at anse bopælen for opretholdt, medmindre personen kan godtgøre at have haft til hensigt at bosætte sig varigt i udlandet.

Klageren havde indtil den 31. december 2008 folkeregisteradresse på [adresse2]. Lejemålet fortsatte indtil den 30. marts 2009. Den 1. maj 2009 overtog klageren lejligheden [adresse1]. Aftale om leje af denne lejlighed blev indgået i december 2008. Selskabet [virksomhed6] ApS er anført som lejer, men det fremgår af lejekontrakten, at lejligheden kun måtte benyttes til beboelse.

Klageren har derfor efter Landsskatterettens opfattelse efter udrejsen til Schweiz i 2009 reelt bevaret en bopælsmulighed i Danmark på henholdsvis [adresse2] og [adresse1]. Klageren anses fortsat at have rådighed over lejemålet beliggende [adresse1] i 2010, og hun har derfor efter flytningen opretholdt sin bopæl i Danmark, således at hun fortsat har været fuldt skattepligtig til Danmark i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. Det anses ikke for godtgjort, at klageren i 2009 havde til hensigt at bosætte sig varigt i Schweiz, da klageren i 2009 og fortsat i 2010 opholdt sig og drev virksomhed i Danmark.

Klageren er derfor fortsat fuldt skattepligtig til Danmark i indkomståret 2010 i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1. nr. 1.

Klageren har tillige i hele 2010 været skattepligtig til Schweiz efter reglerne for der bosiddende personer. Der foreligger derfor en dobbeltdomicilsituation omfattet af artikel 4, stk. 2, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 23. november 1973 mellem Danmark og Schweiz.

Det følger af dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 4, stk. 2, at i tilfælde, hvor en fysisk person er hjemmehørende i begge stater, bestemmes hans status efter:

Ud fra en samlet vurdering anses klageren for at have haft de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser til og dermed midtpunkt for sine livsinteresser i Danmark i 2010.

Der er ved vurderingen bl.a. lagt vægt på, at klageren i perioden efter fraflytning til Schweiz i 2009 et ganske betydeligt omfang opholdt sig i Danmark med sin samlever. Der er ikke fremlagt oplysninger, der dokumenterer eller sandsynliggør, at der ikke har været ophold i Danmark af samme omfang i 2010. Klageren har endvidere fortsat i et vist omfang drevet virksomhed i Danmark.

Klageren har derfor efter udrejsen fortsat haft de væsentligste personlige, erhvervsmæssige og økonomiske interesser i Danmark.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Fri bolig

Lejligheden anses at have været til rådighed for klageren til privat brug. Der er henset til, at der tale om en lejlighed, som ifølge lejekontrakten kun måtte benyttes til beboelse, samt at selskabet [virksomhed4] SMBA havde officiel adresse på [adresse4], [by1] Lejemålet anses endvidere at være en fortsættelse af tidligere lejemål på [adresse2], hvor klageren har haft folkeregisteradresse, og hvor der ubestridt var overnatningsmulighed for klageren.

SKATs afgørelse stadfæstes.

Fri sygekasse

En arbejdsgiverbetalt præmie for en sundhedsforsikring er et personalegode, som er skattepligtigt i henhold til ligningslovens § 16 og statsskattelovens § 4. Værdien fastsættes til markedsværdien, jf. ligningslovens § 16, stk. 3.

Der er ikke fremlagt dokumentation eller redegjort for, at der ikke er tale om et skattepligtigt personalegode, betalt af arbejdsgiveren.

SKATs afgørelse stadfæstes.

Lønindkomst

Klageren er anset for fuldt skattepligtig til Danmark, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, samt for skattemæssigt hjemmehørende i Danmark i henhold til artikel 4, stk. 2, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten af 23. november 1973 mellem Danmark og Schweiz. Klageren er derfor skattepligtig til Danmark af sin globalindkomst, jf. statsskattelovens § 4.

Det fremgår endvidere af dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 15, at vederlag for personligt arbejde, oppebåret af en person, som er hjemmehørende i en af de kontraherende stater, kun kan beskattes i denne stat, medmindre arbejdet udføres i den anden kontraherende stat. Udføres arbejdet der, kan det derfor opnåede vederlag beskattes i denne anden stat. Danmark har dermed beskatningsretten til vederlag for arbejde udført i Danmark.

Der er ikke fremlagt oplysninger, der dokumenterer eller sandsynliggør, at der er udført arbejde for [virksomhed1] GmbH i Schweiz eller for schweiziske kunder. Arbejdet anses derfor at være udført i Danmark.

SKATs afgørelse stadfæstes.

Indsætninger hvor indkomstkilde savnes

Klageren har ikke dokumenteret eller redegjort for, hvor beløbene stammer fra. Det er endvidere ikke dokumenteret, at indsætningerne benævnt ”udlæg” modsvares af en tilsvarende hævning. De indsatte beløb anses derfor for skattepligtig indkomst for klageren.

SKATs afgørelse stadfæstes.