Kendelse af 22-05-2018 - indlagt i TaxCons database den 09-06-2018

Der klages over, at SKAT ikke har godkendt fradrag for fordring på [virksomhed1] Ltd., Jordan. Bestridt, at [virksomhed1] Ltd., Jordan er et datterselskab af [virksomhed2] A/S.

SKAT har forhøjet indkomsten med 11.595.935 kr. vedrørende ikke

godkendt fradrag for tab på fordring på [virksomhed1], Ltd.

Landsskatteretten stadfæster SKAT Store Selskabers afgørelse.

Faktiske oplysninger

[virksomhed2] A/S´s hovedaktivitet er produktion og salg af sphagnum-produkter. [virksomhed2] A/S har regnskabsår fra 1. oktober - 30. september. Indkomståret 2010 løber fra 1. oktober 2009 - 30. september 2010. [virksomhed2] A/S er administrationsselskab for en dansk sambeskatning, der omfatter [virksomhed3]. har fravalgt international sambeskatning med sine udenlandske datterselskaber.

Produktionen af Sphagnum foregår på 2 fabrikker i Danmark samt i datterselskaber beliggende i Irland, Letland og Spanien. Selskabet eksporterer til mere end 100 lande gennem datterselskaber eller agenter. Det fremgår af specifikationer til årsrapporten for 2009/2010 (indkomståret 2010) for [virksomhed2] A/S, at selskabet bl.a. er moderselskab for det 100 % ejede udenlandske selskab [virksomhed1], Jordan. Kapitalen i datterselskabet er 50 t.JOD. [virksomhed1] Ltd., Jordan er stiftet og erhvervet af [virksomhed2] A/S i 1999. Det fremgår af årsrapporten for [virksomhed2] A/S for året 1999/2000.

Endvidere fremgår det f.eks. af ledelsesberetningen i årsrapporten for [virksomhed2] A/S for 2005/2006:

"Moderselskabets andel af resultat i tilknyttede virksomheder for regnskabsåret 2005/2006 udviser et resultat efter skat på tkr. -2.264 mod 10.159 året før. Selskabet har i regnskabsåret valgt ekstraordinært at nedskrive værdien af selskabets interesser hos det jordanske datterselskab [virksomhed1] Ltd. med tkr. 10.048..."

Under anvendt regnskabspraksis i f.eks. årsrapporten for [virksomhed2] A/S for 2005/206 fremgår, at koncernregnskabet omfatter virksomheder, hvori [virksomhed2] A/S ejer mere end 50 % af aktiekapitalen.

Af bilag 2 fremgår oversigt over egenkapital og indregnet resultat af kapitalandelen i [virksomhed1] for perioden 1998/99 - 2009/10 (tal i danske kroner)

Af bilag 3-1 og 3-2 fremgår resultatopgørelse til årsrapport 2005/2006 samt note, som viser, at resultatet af [virksomhed1] i 2005/2006 på -10.048 t. kr. indgår i "Andel af resultat i tilknyttet virksomhed" med 100 %.

[virksomhed2] A/S´s tilgodehavender i [virksomhed1] Ltd., Jordan er i [virksomhed2] A/S´s årsrapporter opført som "tilgodehavender hos tilknyttede virksomheder".

Af de skattemæssige specifikationer for indkomståret 2010 for [virksomhed2] A/S fremgår, at den skattepligtige indkomst er opgjort til -11.203.969 kr. Det fremgår, at [virksomhed2] A/S ved konverteringen af det regnskabsmæssige resultat til skattepligtig indkomst har fratrukket nedskrivning af varetilgodehavende hos [virksomhed1] Ltd., Jordan på 11.595.935 kr.

Endvidere fremgår, at [virksomhed2] A/S ved opgørelsen af sin skattepligtige indkomst som en ikke fradragsberettiget udgift har tilbageført 341.600 kr. vedrørende lukning af [virksomhed1], Jordan.

Som begrundelse for nedskrivningen på 11.595.935 kr. har [virksomhed2] A/S anført:

"Skattemæssig nedskrivning af varetilgodehavende hos [virksomhed1], Jordan til handelsværdi som følge af tilvalg af lagerprincip for koncernfordringer fra indkomståret 2010 (regnskabsmæssig nedskrivning indregnet i resultat af dattervirksomheder i tidligere år.)"

Under sagens behandling i SKAT fremlagde [virksomhed2] A/S en specifikation af sine tilgodehavender i [virksomhed1] Ltd., Jordan. Det fremgår af de fremlagte specifikationer, at nedskrivningen omfatter tilgodehavende på 1.494.305,15 USD for fakturaer udstedt for salg i perioden 17. januar 2001 - 2. marts 2007 på i alt 1.496.305,15 USD, som er omregnet til 8.814.284 kr. samt tilgodehavende på 2.781.651,21 kr. for ikke betalte fakturaer udstedt i perioden 17. september 1999 - 16. november 2000 på i alt 2.781.651,21 kr., i alt 11.959.935 kr. I beløbet på 1.496.305,15 USD er der indeholdt ikke betalte fakturaer udstedt i 2006 og 2007 på i alt 54.405 USD svarende til 320.483 kr.

Beløbet på i alt 11.959.935 kr. indeholder ikke renter.

[virksomhed2] A/S har på Skatteankestyrelsens opfordring fremlagt eksempler på fakturaer og uddrag af fakturaer udstedt af [virksomhed2] A/S til [virksomhed1] Ltd. for perioden 30. september 1999 - 22. juni 2001. For så vidt angår de fakturaer, som er fremlagt i sin helhed er betalingsdatoen lig med fakturadatoen. "Salesperson" er angivet som [person1]. Den aftalte valuta er danske kroner. De fremlagte fakturaer har fakturanumrene 85164, 90489, 113443 og 209876. Ingen af de fremlagte fakturaer er indeholdt i opgørelsen over ikke betalte fakturaer.

Om baggrunden for [virksomhed2] A/S´s tilgodehavender hos [virksomhed1] Ltd., Jordan er det i klagen til Skatteankestyrelsen oplyst, at [virksomhed2] A/S i 1994 fik kontakt med [person1], som i boede i Danmark. [person1] ønskede at købe sphagnum til salg i Jordan. I 1996 ansatte [virksomhed2] A/S [person1] som salgskonsulent i Mellemøsten.

Af en ikke underskrevet ansættelseskontrakt udarbejdet af [virksomhed2] A/S den 12. februar 1996 fremgår, at [person1], [adresse1], [by1] med virkning fra 1. marts 1996 ansættes i [virksomhed2] A/S som eksportkonsulent med udstationering i [by2], Jordan, og at [person1] under alle omstændigheder - uanset nuværende arbejdsforhold - ville flytte med familien til Jordan eller en anden arabisk stat. Der er aftalt en fast gage pr. måned på 25.000 kr. med tillæg af provision på 3 % af optagne, leverede og betalte ordrers værdi netto ab fabrik. Dette indebærer, at der ikke betales provision af den del af ordrens værdi, der er fragtomkostninger, fortoldningsomkostninger, finansieringsomkostninger og lign. Det er aftalt, at [person1] efter eget ønske tager bopæl i [by2], Jordan, som er hans arbejdssted. [virksomhed2] A/S betaler rejse- og opholdsudgifter efter regning, idet der dog er lagt et loft pr. måned på 25.000 kr.

Med henblik på import af sphagnum til Jordan indgik [virksomhed2] A/S en aftale med [person2] i Jordan. Der er under sagens behandling i Skatteankestyrelsen fremlagt eksempler på fakturaer udstedt af [virksomhed2] A/S til [virksomhed4] Corp., Att: [person2] i perioden 9. januar 1997 - 17. december 1998. "Salesperson" er angivet som enten [person3] eller [person4]. Vedrørende betalingsbetingelserne fremgår f.eks. af Invoivce 69468 af 3. august 1998, at betalingsbetingelsen "According to agreement. The Invoice is due for payment on the 3. August 1998:"

[virksomhed2] A/S´s repræsentant har oplyst, at hovedparten af salget skete mod kredit mod fremdaterede checks, og at der var hyppige forlængelser af forfaldstider.

I 1999 besluttede [virksomhed2] A/S at etablere en selvstændig juridisk enhed i Jordan, [virksomhed1] Ltd. [person1] blev ansat som direktør i [virksomhed1] Ltd.

På møde med Skatteankestyrelsens sagsbehandler er det oplyst, men ikke nærmere beskrevet, at ved etableringen af [virksomhed1] Ltd. i 1999 havde [virksomhed2] A/S et tilgodehavende hos [person2], som blev lagt ind i det nystiftede selskab.

Det er oplyst, at i årene 1999 - 2005 steg [virksomhed1] Ltd.´s salg til detailkunder og dermed [virksomhed2] A/S´s salg til [virksomhed1] Ltd.

På Skatteankestyrelsens opfordring har [virksomhed2] A/S fremlagt årsregnskaber for [virksomhed1] Ltd. Der er fremlagt regnskaber for perioden fra selskabets stiftelse til 30. september 2005. Regnskabsperioden er fra 1. oktober - 30. september. Det første regnskab omfatter dog omfatter perioden 27. september 1999 - 30. september 2000. Regnskabet er aflagt i danske kroner. De fremlagte regnskaber viser bl.a. følgende regnskabstal:

Der er ikke fremsendt nyere regnskaber for [virksomhed1] Ltd.

Af årsrapporten for [virksomhed1] Ltd. for 1999/2000 fremgår, at varekøbet udgjorde 4.910.117 kr.

Ifølge det senest fremlagte regnskab for [virksomhed1] Ltd. havde selskabet aktiver i form af:

I december 2005 besluttede [virksomhed2] A/S, at selskabet ikke ville fortsætte vareleverancer til [virksomhed1] Ltd. på de hidtidige vilkår. Herefter skulle alt fremtidigt salg til det jordanske selskab ske mod forudbetaling eller anden sikret betaling.

[virksomhed2] A/S har ikke, selv om Skatteankestyrelsen har opfordret selskabet, fremlagt fakturaer udstedt til [virksomhed1] Ltd. efter december 2005.

I 2008 ophørte aktiviteten i [virksomhed1] Ltd., og der blev påbegyndt en realisation af selskabets aktiver.

Under sagens behandling i SKAT bad SKAT Store Selskaber [virksomhed2] A/S om at fremsende en opgørelse over betalinger fra [virksomhed1] Ltd. til [virksomhed2] A/S (SKATs bilag 4). Specifikationen viser betalinger i USD i årene 2000 - 2008 1.150.655,92 USD, svarende til ca. 6,7 mio. kr. og én betaling på 556.107 kr. Der en mange betalinger på afrundede beløb i USD f.eks. 25.000 USD.

Efter modtagelse af Skatteankestyrelsens indstilling har selskabet fremlagt et referat af 21. maj 2007 af et møde i [virksomhed2] A/S mellem [person1] og [person5]. På mødet deltog endvidere [person6] fra [virksomhed2] A/S. Mødereferatet er underskrevet af [person5] på vegne af [virksomhed2] A/S og af [person1] på vegne af [virksomhed1] Ltd.

Det fremgår af mødereferatet, at emnet for mødet er afvikling af [virksomhed2] A/S´s tilgodehavende hos for [virksomhed5], Jordan reg. nr. [...], som ifølge [virksomhed2] A/S´s bogholderi pr. 21. maj 2007 er opgjort til 2.119.909,93 USD, heraf er 81.000,00 USD i henhold til bekræftet remburs med forfald 10. september 2007. 27.000 USD er følge fakturering til remburs med forfald 10. september 2008 og 13.528,75 USD er ikke betalt del af fakturering ved remburs med forfald 13. november 2006.

Det fremgår endvidere bl.a., at der er enighed mellem [virksomhed2] A/S og [virksomhed6] om, at mellemværendet kan justeres i forhold til manglende udstedelse af kreditnotaer fra [virksomhed2] A/S til [virksomhed1] som følge af kompensation ved levering af spagnum til kunder i Jordan.

Følgende af mødereferatet:

"[virksomhed2] A/S ser to muligheder:

Endvidere fremgår det af mødereferatet, at det er bl.a. er aftalt, at [virksomhed2] A/S inden 1. september 2007 får sikkerhed for sit tilgodehavende i form af tinglyst 1. prioritetspant i alle [virksomhed1] Ltd.´s aktiver, herunder hele grunden i [Jordan], men at ved en eventuel tvangsrealisation af grunden tilfalder 50 % af provenuet [person1] privat, at [virksomhed1] Ltd. betaler et fast månedligt afdrag på 17.000 USD, og at samhandlen fortsætter på vilkår, hvor en del af fakturabeløbet er mod remburs på 180 dage, medens den resterende del af leverancen betales forud.

[virksomhed2] A/S fik aftalen bekræftet ved Retten i [by4] den 30. maj 2007. Aftalen er stemplet af "Ministry of Foreign Affairs" og den 6. juni 2007 af den jordanske ambassade i [by5].

Der er fremlagt et ikke dateret brev fra Advocate [person7] til [virksomhed2] A/S, hvori denne på vegne i egenskab af legal advisor for [virksomhed5] anfægter legaliteten i aftalen indgået på mødet den 21. maj 2007, ligesom han anfægter [virksomhed2] A/S´s krav på selskabet. Endvidere anfægter han [virksomhed2] A/S´s ret til at tvangsrealisere [virksomhed1] Ltd.´s aktiver.

SKAT Store selskabers afgørelse

SKAT har ikke anset fordringen på [virksomhed1] Lt, eller en del af fordringen - for at være omfattet af undtagelsesbestemmelse i kursgevinstlovens § 4, stk. 3, om varetilgodehavender. SKAT har derfor forhøjet selskabets indkomst med 11.595.935 kr.

SKAT er ikke enig med [virksomhed2] A/S i, at selskabet ikke reelt på noget tidspunkt har rådet over mere end 50 % af selskabskapitalen eller stemmerne i [virksomhed1] Ltd. SKAT er derfor ikke enig med selskabet i, der ikke er tale om en koncernfordring.

[virksomhed2] A/S har i hele ejerperioden indregnet kapitalandelen som om, at [virksomhed1] Ltd., Jordan er 100 % ejet. Det er oplyst, at selskabet havde en aftale med [person1] herom.

SKAT har lagt til grund, at [person1]s ejerandel alene er begrundet i, at [virksomhed2] A/S ifølge jordansk lovgivning ikke må være majoritetsejer, og at selskabet derfor havde en aftale med [person1] om, at [virksomhed2] A/S skulle have den bestemmende indflydelse i [virksomhed1], Ltd., Jordan.

Det er SKATs opfattelse, at [virksomhed2] A/S ved fordringens erhvervelse direkte rådede over mere end 50 % af stemmerne i [virksomhed1] Ltd., Jordan, idet [virksomhed2] A/S havde en aftale med [person1] herom. Det ændrer ikke på SKATs opfattelse, at [virksomhed2] A/S efter det oplyste efterfølgende har haft store vanskeligheder med at udøve sin ejerbeføjelse.

SKAT har derfor anset [virksomhed2] A/S og [virksomhed1] Ltd., Jordan som koncernforbundet. Det betyder, at tabet på fordringen som udgangspunkt skal behandles efter reglerne i kursgevinstlovens § 4, stk. 1, jf. § 4, stk. 2, nr. 2. Da SKAT har lagt til grund, at [virksomhed2] A/S ved fordringens erhvervelse direkte rådede over mere end 50 % af stemmerne i [virksomhed2] A/S, er tabet som udgangspunkt ikke fradragsberettiget, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 1.

Efter det oplyste om betalingsbetingelserne skulle [virksomhed2] A/S modtage betaling for leverancerne til [virksomhed1] i takt med, at det jordanske selskab modtog betaling fra deres kunder.

[virksomhed1] Ltd., Jordan har typisk afdraget gælden til [virksomhed2] A/S i form af betalinger på 25.000 USD. Selskabernes samhandel fortsatte efter december 2005, hvor besluttede ikke at ville fortsætte uden indfrielse af det jordanske selskabs gæld til [virksomhed2] A/S. Samhandlen fortsatte mod forudbetaling, hvor de modtagne betalinger blev anvendt til nedskrivning af ældre fakturaer.

SKAT har på baggrund af de modtagne oplysninger fundet, at varetilgodehavendet har skiftet karakter til et udlån. SKAT har i sær lagt vægt på, at [virksomhed2] A/S har finansieret en væsentlig del af driften i [virksomhed1] Ltd., Jordan ved først at modtage betaling i takt med at det jordanske selskab modtog betaling fra sine kunder. Der er tale om en omfattende kreditgivning. Tilgodehavendet er opstået over en årrække, hvilket samlet set er vurderet til at ligge uden for, hvad der må anses at være forretningsmæssigt sædvanligt, jf. bl.a. TfS 1998,531 LSR Dette gælder også for den del af tilgodehavendet, som er opstået efter opstartsfasen for [virksomhed1] Ltd., Jordan.

Selskabets opfattelse

Selskabet har nedlagt påstand om, at der godkendes fradrag for tab i 2010 på 11.595.935 kr.

[virksomhed2] A/S og [virksomhed1]. Jordan er ikke koncernforbundne i relation til kursgevinstlovens § 4, og tabet er derfor fradragsberettiget i medfør af kursgevinstlovens § 3.

Det gøres subsidiært gældende, at det omhandlede tilgodehavende er et varetilgodehavende og dermed omfattet af undtagelsesbestemmelsen i kursgevinstlovens § 4, stk. 3, således at tabet er fradragsberettiget, selv om det måtte blive lagt til grund, at der er tale om en fordring mellem koncernforbundne parter.

Baggrunden for etableringen af [virksomhed1] Ltd., Jordan var, at salget til Mellemøsten i årene 1994 - 1999 voksede ganske betydeligt.

Som følge af dårligt udformede salgsfakturaer, dårlig kontrol med checks og hyppig forlængelse af betalingsfrister var indsigten i aktiviteten besværliggjort. Bl.a. med henblik på at forbedre dette blev der i 1999 med virkning fra og med 1. oktober 1999 besluttet at etablere en selvstændig juridisk enhed i Jordan.

Selskabet blev etableret som et joint venture, [virksomhed2] Jordan Brach Ltd., med en indskudskapital på 100.000 JOD tegnet med 50 % til og med 50 % til [person1]. [person1]s ejerandel var begrundet i, at [virksomhed2] A/S ifølge jordansk lovgivning ikke måtte være majoritetsejer. [person1] blev ansat som direktør i selskabet, da man havde stor tillid til [person1], der var et meget velanskrevet navn i Jordan.

Bortset fra ændringen af det juridiske set up, var der ingen ændringer i forhold til tidligere. Afsætningen af varerne i Jordan fortsatte efter samme princip som før etableringen af selskabet, men nu registreret i et selvstændigt bogholderi. I stedet for varetilgodehavender hos de jordanske detailkunder havde [virksomhed2] A/S herefter varetilgodehavender hos [virksomhed1] Ltd., der samtidigt havde varetilgodehavender hos detailkunderne. Mellemværendet fortsatte med at være uforrentet svarende til den betaling, som [virksomhed2] A/S anvender i relation til alle varemellemværender.

I perioden 1999 - 2005 skete der en fortsat stor stigning i koncernens salg i Jordan, hvilket i stort omfang kan tilskrives [person1]. Betalingssituationen fra detailkunder var dog fortsat usædvanlig set med danske briller. Der blev dog ikke i perioden realiseret tab på mellemværender, idet [person1] formåede at opnå diverse sikkerheder samt betalinger i naturalier i situationer, hvor tab var truende. Selskabet blev således i periodenejer af gartnerier og planter ned bl.a. produktion og salg af oliven- og bananudvindingsplanter samt import og salg af træer og planter til det jordanske kongehus.

[virksomhed2] A/S aflagde i perioden flere årlige besøg i Jordan med henblik på at sikre sig boniteten af debitorerne, herunder de modtagne sikkerheder - svarende til den opfølgning, [virksomhed2] A/S anvender over for øvrige store kunder.

I 2005 blev der, som følge af det stigende varemellemværende samt usikkerhed omkring værdien af de modtagne sikkerheder fra kunder i Jordan, foretaget en særlig grundig gennemgang af boniteten af selskabets tilgodehavender hos de jordanske kunder.

På den baggrund blev det i december måned 2005 besluttet, at [virksomhed2] A/S ikke ville fortsætte vareleverancer til [virksomhed1] Ltd. på de hidtidige vilkår. Heri indgik også, at en række aktiver i selskabet skulle realiseres og provenuet anvendes til indfrielse af [virksomhed2] A/S´s tilgodehavender. Herefter skulle alt fremtidigt salg til det jordanske selskab ske mod forudbetaling eller anden sikret betaling.

Efter dette tidspunkt har samhandlen været baseret på betalinger fra det jordanske selskab til [virksomhed2] A/S forud for nye leverancer. Betalingerne har dog ikke modsvaret de aktuelle ordrer, men har været runde beløb på eksempelvis 25.000 USD, og har oversteget de udstedte fakturaer, således at tilgodehavendet er nedbragt i perioden. Salget på det jordanske marked via [virksomhed1] Ltd. fortsatte frem til 2008, hvor aktiviteten ophørte. Herefter har det været forsøgt at realisere de resterende aktiver i det jordanske selskab med henblik på nedlukning af selskabet.

Ved indkomstopgørelsen for 2010 valgte [virksomhed2] A/S at anvende lagerprincippet vedrørende tilgodehavendet hos [virksomhed1] Ltd., således at dette blev nedskrevet med 11.595.476 kr. til handelsværdien 0 kr.

[virksomhed2] A/S ejer alene 50 % af kapitalen i [virksomhed1] Ltd., Jordan, og er dermed ikke omfattet af kursgevinstlovens § 4, stk. 2, nr. 1.

Forholdet er endvidere ikke omfattet af kursgevinstlovens § 4, stk. 2. nr. 2, idet [virksomhed2] A/S ikke råder over mere end 50 % af stemmerne.

[person1]s medejerskab til selskabet var etableret med henblik på opfyldelse af lokale jordanske krav om, at der skulle være en lokal aktionær med en ejerandel på mindst 50 %. Fra [virksomhed2] A/S´s side bestrides det ikke, at [virksomhed2] A/S havde intentioner om, at samejet om det jordanske selskab var baseret på en forståelse om, at [virksomhed2] A/S skulle have den bestemmende indflydelse i det jordanske selskab.

Imidlertid viste det sig i forløbet, at dette ikke var tilfældet, og at [virksomhed2] A/S dermed faktuelt ikke rådede over mere end 50 % af stemmerne og dermed ikke havde den bestemmende indflydelse.

Som eksempel herpå kan nævnes, at det på trods af ihærdige forsøg på at lukke selskabet i Jordan ikke har været muligt for [virksomhed2] A/S at lukke selskabet, idet [person1] reelt ikke har villet medvirke hertil.

Virkeligheden har således vist, at [virksomhed2] A/S' indflydelse kun var gældende, i det omfang [person1] var enig i de beslutninger, der skulle træffes. [virksomhed2] A/S havde således ikke den i kursgevinstloven forudsatte faktiske bestemmende indflydelse i det jordanske selskab.

At [virksomhed2] A/S regnskabsmæssigt - som følge af en fejlagtig opfattelse af de faktiske forhold - har behandlet selskabet som koncernforbundet, kan ikke ændre dette. I den forbindelse skal nævnes, at den regnskabsmæssige behandling af det jordanske selskab kun har haft uvæsentlig betydning for [virksomhed2] A/S' årsregnskab. Det er væsentligst et spørgsmål, om der regnskabsmæssigt er tale om" Tilgodehavende fra salg eller" Tilgodehavender hos tilknyttede virksomheder".

Forløbet har dermed vist, at [virksomhed2] A/S har været i en vildfarelse, når man har troet, at man har rådet over flertallet af stemmerne i selskabet. Da der ikke faktisk har været tale om bestemmende indflydelse, er kursgevinstlovens definition af koncernforbindelse ikke opfyldt.

Idet der henvises til Skatteankestyrelsen indstilling bemærkes, at [virksomhed2] A/S ejer præcist 50 % af kapitalen i [virksomhed1] Ltd. De øvrige 50 % ejes af [person1]. Dette skyldes, at [virksomhed2] A/S i henhold til jordansk lovgivning alene kan eje 50 %.

Det er korrekt, at det i [virksomhed2] A/S´s årsrapporter er lagt til grund, at der forelå bestemmende indflydelse i det jordanske selskab. Den regnskabsmæssige betydning af at anse selskaberne for koncernforbundne er meget beskeden. [virksomhed2] A/S har reelt ikke haft bestemmende indflydelse i det jordanske selskab.

[virksomhed2] A/S - som det ses af årsrapporterne - har været i den vildfarelse, at selskabet havde bestemmende indflydelse over det jordanske selskab.

[virksomhed2] A/S har dog på intet tidspunkt hverken formelt eller reelt rådet over et flertal af stemmerne i selskabet. Dette illustreres bl.a. af, at det trods et udtalt ønske herom ikke er lykkedes for [virksomhed2] A/S at likvidere og nedlukke det jordanske selskab. Endvidere har [virksomhed2] A/S på intet tidspunkt været i stand til, at gennemtvinge nogen form for majoritetsbeslutning i det jordanske selskab, jf. det fremlagte brev fra [person1]´s advokat, som anfægter, at [virksomhed2] A/S har nogen ret til at blande sig i det jordanske selskabs sager.

Der kan ikke statueres koncernforbindelse i henhold til kursgevinstlovens § 4, stk. 2, blot fordi selskabet i en periode har troet, at selskabet havde bestemmende indflydelse, når det reelt viser sig, at selskabet reelt aldrig har haft og aldrig har udøvet nogen bestemmende indflydelse.

Hvis det statueres, at der foreligger koncernforbindelse, er spørgsmålet, om der er tale om en varefordring eller en egentlig finansiering gennem udlån.

En varefordring kan skifte karakter til en almindelig fordring, hvis der ydes usædvanlige kreditter indenfor det pågældende forretningsområde. Skatteankestyrelsen finder i lighed med SKAT, at dette er tilfældet og bemærker yderligere, at [virksomhed2] A/S ikke har søgt varefordringerne inddrevet.

Det sidste er ikke korrekt. Vi har både forklaret og anskueliggjort, at fordringerne på det jordanske selskab er forsøgt inddrevet.

I årene forud for etablering af det jordanske selskab solgte [virksomhed2] A/S varer i Jordan. I den forbindelse tilpassede [virksomhed2] A/S sig de lokale forhold og accepterede, at betaling for varer kom uregelmæssigt og med betydelige forsinkelser. Efter etablering af det jordanske selskab accepterede [virksomhed2] A/S i en længere periode at få betaling for leverancer til det jordanske selskab i takt med, at dette selskab opnåede betaling fra de direkte jordanske kunder. Dermed har [virksomhed2] A/S fortsat den varekreditgivning, der også blev anvendt forud for etablering af det jordanske selskab.

Landsskatterettens afgørelse

Af kursgevinstlovens § 4, stk. 1, fremgår, at tab på fordringer på koncernforbundne selskaber ikke kan fradrages.

Af kursgevinstlovens § 4, stk. 2, nr. 1, fremgår, at ved koncernforbundne selskaber forstås selskaber og foreninger m.v., hvor samme aktionærkreds ved fordringens erhvervelse eller på noget senere tidspunkt direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen i hvert selskab.

Af kursgevinstlovens § 4, stk. 2, nr. 2, fremgår, at ved koncernforbundne selskaber forstås selskaber og foreninger m.v., hvor samme aktionærkreds ved fordringens erhvervelse eller på noget senere tidspunkt direkte eller indirekte råder over mere end 50 % af stemmerne i hvert selskab.

Af kursgevinstlovens § 4, stk. 3, fremgår, at stk. 1, ikke finder anvendelse, såfremt fordringen er erhvervet som skattepligtigt vederlag for leverede varer og andre aktiver samt tjenesteydelser, og kreditor ikke har været sambeskattet med debitor, eller fordringen er stiftet efter ophør af sambeskatning. Dette gælder dog kun, hvis det godtgøres, at den tilsvarende gevinst på gælden er skattepligtig for debitor eller er omfattet af reglerne om nedsættelse af uudnyttede, fradragsberettigede underskud eller tab.

Af kursgevinstlovens § 25, stk. 3, fremgår, at skattepligtige omfattet af § 2 skal anvende lagerprincippet ved opgørelsen af gevinst og tab på fordringer. 1. pkt. omfatter ikke gevinst og tab på fordringer omfattet af § 4 og fordringer, der er erhvervet som skattepligtigt vederlag for varer og andre aktiver samt tjenesteydelser.

Af kursgevinstlovens § 25, stk. 4, fremgår, at skattepligtige omfattet af § 2 kan vælge at anvende lagerprincippet ved opgørelsen af gevinst og tab på fordringer, der ikke er omfattet af stk. 3, 1. pkt.

Landsskatteretten lægger til grund, at [virksomhed1] Ltd. er identisk med det selskab, som er omtalt i mødereferatet fra 21. maj 2007 og i det ikke daterede brev fra [person7].

Det tilgodehavende, som [virksomhed2] A/S ønsker fradrag for, relaterer sig til fakturaer udstedt til [virksomhed1] Ltd. i perioden 17. januar 2001 - 2. marts 2007.

Det er ubestridt, at [virksomhed2] A/S i sine officielle årsrapporter - såvel før som efter 2007 - har behandlet [virksomhed1] Ltd. som et helejet datterselskab. [virksomhed2] A/S har derfor på tidspunktet for udarbejdelsen af årsrapporterne vurderet, at selskabet havde kontrol over det jordanske selskab. Ifølge [virksomhed2] A/S´s forklaringer besluttede [virksomhed2] A/S i december 2005, at en række aktiver i det jordanske selskab skulle realiseres, og at det jordanske selskab skulle likvideres. Det fremgår af mulighed B, som er beskrevet i mødereferatet af 21. maj 2007. Bl.a. derfor finder Landsskatteretten, at det påhviler [virksomhed2] A/S at godtgøre, at selskabet ikke ved fordringens erhvervelse på noget senere tidspunkt direkte eller indirekte har ejet eller rådet over mere end 50 % af stemmerne i det jordanske selskab.

På baggrund af en samlet vurdering af sagens oplysninger er Landsskatteretten enig med SKAT i, at [virksomhed2] A/S og [virksomhed1] Ltd. ved fordringens erhvervelse var koncernforbundne.

Der er ikke fradragsret for tab på udlån til et koncernforbundet selskab, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 1. Det følger af kursgevinstlovens § 4, stk. 3, 1. pkt., at der er fradragsret for tab på fordringer på koncernforunde selskaber, hvis fordringen er opstået som led i en samhandel mellem ikke sambeskattede datterselskaber.

Det fremgår af de fremlagte fakturaer, at betalingsdatoen er lig med fakturadatoen. Der er derfor givet betydeligt længere kredit, end der er aftalt. Landsskatteretten enig med SKAT i, at kredittidens løbetid ligger ud over det sædvanlige for varekreditter mellem uafhængige parter inden for det pågældende forretningsområde, ligesom Landsskatteretten er enig med SKAT i, at [virksomhed2] A/S´s tilgodehavende i datterselskabet for leverede ikke betalte varer i årene 1999 - 2007 senest i 2005 ændrede karakter til et udlån, der er begrundet i aktionærinteressen. Det er derfor uden betydning, at [person7] på vegne af debitor efterfølgende har sat spørgsmålstegn ved såvel størrelsen af [virksomhed2] A/S´s tilgodehavende i [virksomhed1] Ltd. som indholdet i aftalen af 21. maj 2007. Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse.