Kendelse af 21-09-2018 - indlagt i TaxCons database den 13-10-2018

Klagepunkt

SKATs afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

Forhøjelse af klagerens indkomst for indkomståret 2012

666.906 kr.

0 kr.

666.906 kr.

Faktiske oplysninger

Klageren var i indkomståret 2012 studerende ved [...].

SKAT har konstateret indsætninger for 666.906 kr. på klagerens bankkonto i 2012.

Klageren har overfor SKAT oplyst, at hendes bror havde indsat penge på hendes konto, svarende til ovenstående beløb, og hævet dem igen, og at hendes bror havde en svensk registreret virksomhed i [Sverige].

Ifølge SKAT har klageren på et møde med SKAT desuden oplyst, at pengene, der blev indsat på klagerens konto, var klagerens brors private midler. De penge, der blev hævet, var dels til klagerens bror, dels til at betale brorens gæld til deres mor. De resterende 64.466 kr., som ikke blev hævet, var indbetalt af broren, og var tilbagebetaling for penge, som broren havde lånt af klageren.

SKAT modtog i marts 2014 en erklæring fra klagerens bror. Af erklæringen fremgår det, at klagerens bror var svensk statsborger, og at broren havde anvendt klagerens konto til at overføre sine egne private midler, og at den del af pengene skulle bruges til at dække hans private gæld til klageren og dennes forældre.

SKAT traf afgørelse om forhøjelse af klagerens skattepligtige indkomst den 22. april 2014. Klageren har oplyst, at SKAT har udarbejdet en liste over indsætninger og hævninger på klagerens konto, som relaterer sig til klagerens bror. Ifølge klageren var denne liste vedlagt som bilag til SKATs afgørelse.

Af listen fremgår det, at der i indkomståret 2012 blev indsat 666.906 kr. på klagerens konto, og at der i forbindelse med indsætningerne blev hævet 602.440 kr. i samme indkomstår.

SKAT har i forbindelse med deres bemærkninger til klagen over SKATs afgørelse fremlagt kontoudtog for klagerens bankkonto. Heraf ses det, at der i umiddelbar forbindelse med indsætningerne fra klagerens bror hæves et tilsvarende eller næsten tilsvarende beløb kontant. Det fremgår af overførselsteksten til indsætningerne, at pengene er overført fra klagerens bror, attn: [virksomhed1] i Tyrkiet. SKATs markeringer viser, at SKAT ikke har medtaget alle kontanthævninger foretaget på klagerens konto.

Repræsentanten har sammen med sine bemærkninger til SKATs høringssvar fremlagt samme kontoudtog fra klagerens bankkonto. Repræsentanten har her medtaget en række yderligere kontanthævninger på klagerens konto, som værende hævninger foretaget af eller på vegne af klagerens bror. Repræsentantens opgørelse beløber sig til 620.140 kr.

Skatteankestyrelsens opgørelse af hævningerne markeret i kontoudtogene fremsendt af repræsentanten er opgjort til 621.140 kr.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens indkomst med 666.906 kr. i indkomståret 2012.

SKAT har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende:

”...

1.4 SKATs bemærkninger og begrundelse

SKAT mener, at du i mangel af redegørelse og dokumentation for, hvorfor din konto er benyttet til de omhandlede transaktioner, hvem de kontante hævninger er udbetalt til, og i hvilken anledning og til hvilke erhvervsmæssige formål pengene er udbetalt, har modtaget en skattepligtig gave fra din bror med 666.906 kr. i 2012 og 165.000 kr. i 2013 (indtil 17. april 2013).

Gaverne er ikke afgiftspligtige efter boafgiftsloven, da du ikke er omfattet af personkredsen i boafgiftslovens § 22.

Gaverne er skattepligtig indkomst for dig efter statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c og beskattes som personlig indkomst efter personskattelovens § 3, stk. 1.

SKAT ændrer din indkomstansættelse for indkomståret 2012 med 666.906 kr.

For indkomståret 2013 skal du selv medregne de skattepligtige gaver, når du selvangiver.

1.5 SKATs endelige afgørelse

Uanset at du ved mødet den 10. februar 2014 blandt andet har oplyst, at indbetalingerne fra din bror, alene er benyttet til betaling af din brors private gæld til dig og din mor, og uanset at din bror i udtalelse/notat af 26. marts 2014 (modtaget i posten den 3. april 2014) har oplyst, at han har benyttet din private konto til betaling af hans private gæld dels til dig og dels til dine forældre, finder SKAT det ikke for dokumenteret eller sandsynliggjort, at indbetalingerne rent faktisk er benyttet til indfrielse af privat gæld, til dig og din mor.

SKAT har gennemgået dine skatteansættelser tilbage til 2008 og har beregnet dine privatforbrug således:

2008: 10.072 kr.

2009: 2.334 kr.

2010:-23.377 kr. (negativt)

2011: 43.184 kr.

2012: 57.685 kr.

SKAT mener ikke, at størrelsen af de beregnede privatforbrug kan sandsynliggøre, at du har lånt penge til din bror.

SKAT har endvidere, ved gennemgang af skatteansættelserne/privatforbrugene for din mor for indkomstårene 2008 til 2012, ikke fundet det sandsynligt, at der skulle være foretaget væsentlige udlån til din bror.

SKAT er endvidere fortsat uforstående over for, at din konto er benyttet, når din bror selv har en konto i Danmark og når din mor også selv har en bankkonto.

SKAT fastholder derfor, at du er skattepligtig af de modtagne indbetalinger, idet det ikke anses for dokumenteret eller sandsynliggjort at pengene er benyttet til afdrag på privat gæld.

Ved afgørelsen er blandt andet henset til, at dine og din mors beregnede privatforbrug for indkomstårene 2008 til 2012 ikke levner plads til større udlån, og at pengene rent faktisk er indbetalt på din konto, uanset at din mor selv har en privat bankkonto.

SKAT mener ikke, at din brors udtalelse/notat, dateret 26. marts 2014, kan lægges til grund, som dokumentation for eller sandsynliggørelse af, at indbetalingerne er benyttet til betaling af privat gæld.

SKAT mener derfor fortsat, at du har modtaget en skattepligtig gave fra din bror med 666.906 kr. i 2012 og 165.000 kr. i 2013 (indtil 17. april 2013).

Gaverne er ikke afgiftspligtige efter boafgiftsloven, da du ikke er omfattet af personkredsen i boafgiftslovens § 22.

Gaverne er skattepligtig indkomst for dig efter statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c og beskattes som personlig indkomst efter personskattelovens § 3, stk. 1.

SKAT fastholder ændringen af din indkomst for indkomståret 2012 med 666.906 kr.

For indkomståret 2013 skal du selv medregne de skattepligtige gaver, når du selvangiver.

...”

SKAT under klagesagen fremkommet med følgende bemærkninger:

” ...

Det er klageren der har har bevisbyrden for at pengene ikke tilhørte hende, jf. Højesterets domme U.2010.415/2 og SKM2011.208 HR.

... ”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at klagerens skattepligtige indkomst skal nedsættes med 666.906 kr. for indkomståret 2012.

Klageren har anført følgende:

”...

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende, at [person1] ikke har modtaget skattepligtige gaver fra sin bror, (bror), i 2012.

Broderen, (...), der er svensk statsborger, har i en periode anvendt søsteren [person1]s konto i [finans1]. Fra søsterens side har der således været tale om udlån af kontoen til broderen. Hun har dermed ikke været den reelle ejer af de penge, der er sat ind på kontoen, da hun blot har "udlånt" kontoen til tredjemand.

Det fremgår klart af retspraksis, at der ikke skal ske beskatning af den skatteyder, der modtager midler på vedkommendes bankbog, hvis vedkommende kan løfte bevisbyrden for, at vedkommende reelt ikke er ejer af de penge, der er sat ind på kontoen, idet vedkommende blot har "udlånt" kontoen til tredjemand, jf. til illustration heraf SKM 2013.537 Ø og SKM 2014.254 Ø.

Det gøres gældende, at der netop foreligger en sådan situation i nærværende sag, hvor [person1] alene har udlånt sin konto til broderen, og dermed ikke har været reel ejer af de på kontoen indsatte beløb fra broderen.

... ”

Klageren har yderligere anført følgende:

”...

[person1]s forældre og bedsteforældre er alle født og opvokset i Tyrkiet, ligesom en stor del af hendes venner og bekendte har familier, der oprindeligt stammer fra Tyrkiet. Den tyrkiske kultur er derfor også en vigtig del af familien [person1]s hverdag.

Den tyrkiske kultur adskiller sig på flere punkter fra den danske. Der eksisterer ofte et meget tæt sammenhold indenfor de tyrkiske familier, som hviler på en lang tradition med faste regler og en relativt klar orden. Inden for den tyrkiske tradition er det endvidere helt sædvanligt, at pengeudlån sker via familiemedlemmer eller venner og ikke via banken, som vi er vant til i Danmark. Pengeudlån mellem familiemedlemmer og nære bekendtskaber er således en del af den tyrkiske kultur. Derudover er der inden for den tyrkiske kultur tradition for, at forældre udbetaler mindre, kontante pengegaver til deres børn i forbindelse med fejring af helligdage m.v.

Værdier som ærlighed, tillid, generøsitet, anstændighed, respekt og gæstfrihed er ofte meget vigtige inden for den tyrkiske kultur. Dette betyder blandt andet, at det i den tyrkiske kultur anses for uhøfligt at spørge nærmere ind til, hvad familiemedlemmer og andre skal bruge de penge, der udlånes, til. Disse særlige karakteristika indebærer, at der normalt aldrig vil blive udarbejdet lånedokumenter eller gældsbreve, ligesom der ikke indgås nærmere aftale om, hvorledes et lån skal tilbagebetales, eller at der skal ydes en rente i forbindelse med lånet. Ligeledes vil der normalt aldrig blive ført et nærmere regnskab over, hvor mange penge der er udlånt til forskellige personer, eller hvor stor en andel der er blevet tilbagebetalt.

2. Indsættelser og hævninger på [person1]s bankkonto

I SKATs afgørelse af den 22. april 2014 er der som bilag A vedlagt en oversigt over ind- og udbetalinger på [person1]s bankkonto for indkomståret 2012.

Af denne oversigt fremgår det, at (bror) har overført i alt kr. 666.906 til [person1]s konto, og at der tilsvarende er hævet i alt kr. 602.440 i samme indkomstår.

De foretagne indbetalinger er sendt fra (bror) bankkonto i [finans2] i Tyrkiet.

(bror) har betalt skat af pengene i Tyrkiet, og pengene vedrører (bror) private husholdning.

Umiddelbart forinden de første indsættelser på [person1]s konto blev foretaget i 2012 spurgte (bror) [person1], om han måtte låne hendes konto for en tid, idet (bror) egen bankkonto var "passiveret" som følge af længere tids inaktivitet på kontoen. Han fortalte dengang [person1], at han skulle bruge kontoen for at kunne tilbagebetale beløb til forskellige personer bosiddende i Danmark, som han tidligere havde lånt penge fra.

I forbindelse med udlån af kontoen rådførte [person1] og (bror) sig med [finans1]. Banken anførte dengang, at det nemmeste blot ville være, hvis (bror) lånte [person1]s konto i banken, og at en sådan fremgangsmåde ikke burde medføre nogen problemer for parterne, idet der jo reelt set blot var tale om, at [person1] udlånte sin konto til (bror).

Der blev ikke udfærdiget nogen skriftlig aftale vedrørende udlån af [person1]s bankkonto, ligesom hverken [person1] eller (bror) på noget tidspunkt overvejede at udfærdige et skriftligt grundlag for aftalen. Der blev endvidere ikke indgået nogen nærmere aftale om, hvor mange gange, eller i hvor lang en periode, (bror) havde behov for at låne [person1]s konto.

Udlån af [person1]s konto skete ved, at (bror) løbende foretog indsættelser på [person1]s konto, hvilket oftest skete, uden at (bror) underrettede [person1] nærmere herom forinden. Derefter kontaktede han efterfølgende [person1], og fik hende til at overføre pengene til en anden konto, eller fik hende til at hæve beløbene og opbevare dem, til han igen kom til Danmark og kunne få dem udbetalt. Andre gange overførte (bror) selv pengene direkte fra [person1]s konto, ligesom han selv flere gange bad om at låne [person1]s hævekort under sine besøg i Danmark, og således selv foretog hævningerne.

Der skal i den sammenhæng henvises til det særlige sammenhold, som ofte eksisterer inden for familier med tyrkisk baggrund, hvor det ofte vil blive anset for helt normalt, at man har tillid til at udlåne sin konto til familiemedlemmer, og at man ikke stiller nærmere spørgsmål til baggrunden herfor.

De foretagne indbetalinger har hele tiden hidrørt fra (bror) egne penge, og der har alene været tale om, at (bror) lånte [person1]s bankkonto. [person1] har således ikke på noget tidspunkt haft egentlig rådighed over pengene, ligesom hun ikke har modtaget nogen betaling for udlån af sin konto.

3. Nærmere om differencen mellem indsættelser og hævninger på [person1]s bankkonto

Ved en nærmere gennemgang af [person1]s kontoudskrifter fra [finans1] for 2012 fremgår det, at der i alt er foretaget hævninger og overførsler i 2012 med kr. 621.140. Som bilag 2 fremlægges kopi af kontoudskrifter fra [person1]s konto i [finans1], reg.nr. [...], konto nr. [...28], for perioden fra 10. januar 2012-31. december 2012

Beløbet på kr. 621.140 fremkommer ved at tage udgangspunkt i foretagne overførsler og hævninger, som udgør kr. 500,00 eller derover, og som ikke kan henføres til hævninger foretaget i butikker og lignende. De nævnte hævninger er markeret med gult i udskrifterne.

På tilsvarende vis er indsatte beløb med teksten "[person1]" eller "(bror) [person1]" markeret med grønt i udskrifterne. En sammentælling heraf viser, at (bror) har indsat i alt kr. 666.906 på [person1]s konto i 2012.

Den samlede difference mellem de foretagne ind- og udbetalinger udgør således alene rettelig kr. 45.766, og ikke kr. 64.466, som anført af SKAT. Differencen udgør tilbagebetaling af beløb, som [person1] tidligere har lånt til sin broder.

---o---

[person1] har løbende udlånt penge til sin broder, (...).

Pengene stammer fra midler, som [person1] løbende har sparet op via sine lommepenge, pengegaver fra fødselsdage, jul og eid samt fra udbetaling af en børneopsparing på kr. 22.259 i marts 2011. Kopi af skrivelse fra [finans3] af den 28. maj 2015 med tilhørende udbetalingsbilag fremlægges som bilag 3. Som det fremgår, fik [person1] den 28. marts 2011 udbetalt kr. 22.258,88 fra en frigivet børneopsparing, oprindeligt oprettet af faderen, (...).

[person1] har ikke ført noget nærmere regnskab over de udlån, der har været til broderen. (Bror) har ved erklæring af den 26. marts 2014, forklaret, at en del af de penge, som er indsat på [person1]s konto i 2012, udgør tilbagebetaling af lån, som [person1] tidligere har lånt ham. Som bilag 4 fremlægges erklæring fra (bror) af den 26. marts 2014.

Det er i den forbindelse væsentligt at være opmærksom på, at det er helt sædvanligt, at man inden for tyrkiske familier hjælper hinanden i økonomisk henseende, såfremt et familiemedlem måtte have brug herfor. Det er ligeledes væsentligt at være opmærksom på, at man inden for den tyrkiske kultur ikke har særlig fokus på indgåelse af låneaftaler, afdragsordninger m.v. i forbindelse med udlån, idet man lægger stor vægt på gensidig respekt, høflighed og ordholdenhed, hvorfor man ikke har samme behov for oprettelse af skriftlige aftaler, således som man ellers ofte gør i Danmark.

4. Nærmere om de af SKAT beregnede privatforbrug

SKAT har i afgørelsen af den 22. april 2014, side 3-4, blandt andet henvist til, at SKAT har beregnet [person1]s privatforbrug for indkomstårene 2008-2012, og at størrelsen af de beregnede privatforbrug ifølge SKAT ikke kan sandsynliggøre, at [person1] skulle have lånt penge til sin broder. Ifølge SKAT forekommer det således usandsynligt, at [person1] skulle have lånt penge til sin bror, (...).

I den forbindelse skal det for det første bemærkes, at [person1] først fyldte 16 år den 5. november 2008, og derfor kun har været mellem 15 år og 20 år i indkomstårene 2008-2012, hvor SKAT har beregnet [person1]s privatforbrug. Videre skal det i den sammenhæng bemærkes, at [person1] i alle indkomstårene fra 2008-2012 har været studerende, og at hun helt frem til 2011 har været hjemmeboende. Størrelsen af [person1]s privatforbrug skal derfor ses i lyset heraf. Det må anses for normalt, at unge i alderen 15-20 år alene har et ganske lavt eller endog negativt privatforbrug, idet forældrene oftest vil afholde den unges privatforbrug.

Herudover skal der henvises til, at [person1] i marts 2011 fik udbetalt sin børneopsparing på kr. 22.259. Derudover havde hun tillige sparet penge op fra gaver givet ved festlige lejligheder.

Det skal bemærkes, at SKAT ikke har vedlagt en opgørelse over beregningen af [person1]s privatforbrug i det fremsendte aktindsigtsmateriale, hvorfor det er overordentligt svært for [person1] at forholde sig til det af SKAT anførte herom. Vi skal derfor venligst anmode SKAT om at fremsende de foretagne beregninger af [person1]s privatforbrug i indkomstårene 2008-2012.

ANBRINGENDER:

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det helt overordnet gældende, at der ikke er grundlag for at gennemføre en forhøjelse af [person1]s skattepligtige indkomst, idet [person1] ikke har modtaget skattepligtige gaver fra sin broder, (...), på i alt kr. 666.906 i 2012.

[person1] har i en periode udlånt sin konto i [finans1] til (bror), og hun har derfor ikke erhvervet endelig ret til de penge, som er blevet sat ind på kontoen.

Det skal indledningsvis bemærkes, at der er enighed om, at der er overført i alt kr. 666.906 til [person1]s bankkonto, reg.nr. [...], konto nr. [...28], i [finans1] i indkomståret 2012. Derudover skal det for god ordens skyld bemærkes, at der er enighed om, at [person1] i relation til sin broder, (bror), ikke er omfattet af personkredsen i boafgiftslovens § 22, hvorfor gaver mellem parterne ikke vil være afgiftsfrie gaver efter boafgiftslovens bestemmelser.

...

Af retspraksis fremgår det, at der ikke skal ske beskatning af den skatteyder, der modtager midler på vedkommendes bankbog, hvis vedkommende kan løfte bevisbyrden for, at vedkommende reelt ikke er ejer af de penge, der er sat ind på kontoen, idet vedkommende blot har "udlånt" kontoen til tredjemand.

Der skal i den forbindelse henvises til Østre Landsrets dom af den 19. juni 2013 (SKM2013.537.ØLR), Østre Landsrets dom af den 18. december 2013 (SKM2014.254.ØLR), Landsskatterettens kendelse af den 6. marts 2014, j.nr. 13-0105760 samt Landsskatterettens kendelse af den 23. maj 2014, j.nr. 12-0264153.

I Østre Landsrets dom af den 19. juni 2013, offentliggjort i SKM2013.537.ØLR, havde en virksomhed, A, udsendt fakturaer til en vognmandsforretning, V, for i alt cirka kr. 2,2 mio. med tillæg af moms. Pengene var blevet indsat på en skatteyder, S', bankkonto.

Sagen drejede sig om, hvorvidt skatteyderen, S, havde drevet vognmandsvirksomheden med ansatte, og som følge heraf skulle beskattes af indtægterne herfra samt betale A-skatter, bidrag og moms. Det var SKATs opfattelse, at S havde drevet uregistreret virksomhed ved fakturering under navnet A.

Skatteyderens og dennes hustrus adresse samt skatteyderens konto nr. var anført på fakturaerne fra A, men uden at det dog var skatteyderens telefonnummer eller e-mail adresse, der var anført på fakturaerne. Derudover fremgik det, at der var foretaget indbetalinger med blandt andet teksten "V Vogne" til skatteyderens konto. Af kontoudskrifter fremgik det videre, at der var indbetalt et større beløb fra V til skatteyderen end det fakturerede. Under sagens behandling for byretten forklarede skatteyderen, at skatteyderens søn, D, ikke selv kunne oprette en konto, hvorfor han havde oprettet kontoen til sønnen. Skatteyderen vidste ikke, hvad kontoen skulle bruges til, men skatteyderen og hans hustru havde hver fået et hævekort til kontoen, som de straks havde videregivet til D. Skatteyderens repræsentant gjorde blandt andet gældende, at skatteyderen ikke var den reelle ejer af kontoen, idet kontoen havde været udlånt til skatteyderens søn, D, der havde videreudlånt kontoen til en af sønnens bekendte, N, der skulle bruge bankkontoen i sin virksomhed. Videre gjorde skatteyderens repræsentant gældende, at N havde fået udleveret alle hævekortene til kontoen, og at skatteyderen ikke havde oppebåret indtægterne for bankkontoen. Byretten fandt det bevist, at skatteyderen ikke havde drevet vognmandsvirksomheden. I relation til brugen af kontoen anførte byretten blandt andet følgende:

"S har forklaret, at han oprettede ovennævnte konto i [finans3] til sin søn D's brug, da D af uoplyste årsager ikke selv kunne oprette en konto. D fik udleveret tre hævekort til kontoen. D havde adresse hos sagsøgeren og W, og D's post, herunder breve fra [finans3], blev også efterW's forklaring lagt separat til D. (...)

Under disse omstændigheder sammenholdt med karakteren og omfanget af de foretagne hævninger på kontoen i perioden fra 22. januar 2007 til den 15. oktober 2007, finder retten, at S har løftet bevisbyrden for, at det ikke var ham, som benyttede kontoen eller i øvrigt var ansvarlig for dispositioner på kontoen i perioden. Det kan herefter ikke lægges til grund. at de midler der blev indsat på kontoen tilhørte S, eller at han i øvrigt var rette indkomsthaver heraf. " (vores fremhævning)

I lighed hermed fandt landsretten det bevist, at skatteyderen ikke drev vognmandsforretningen, V, samt at skatteyderen derfor ikke var den reelle ejer af indsætningerne på sin konto. Af landsrettens præmisser fremgår blandt andet følgende:

"Under disse omstændigheder og henset til, at der - bortset fra kontoen i [finans3] - ikke er fremkommet oplysninger, der støtter en antagelse om, at S, der er uddannet maskinarbejder og i 2007 modtog efterløn/fleksydelse, samtidig drev personlig virksomhed, tiltræder landsretten, at han har løftet den ham påhvilende bevisbyrde. "

Videre kan der henvises til Østre Landsrets dom af den 18. december 2013, offentliggjort i SKM2014.254 ØLR.

Sagen drejede sig om, hvorvidt en skatteyder havde haft indtægter i blandt andet indkomståret 2005, som ikke var medtaget i hans skatteregnskab for det pågældende indkomstår. Skatteyderen var studerende og drev bogføringsvirksomhed fra sin private adresse. SKAT havde foretaget en gennemgang af skatteyderens regnskabsmateriale og havde konstateret, at summen af indsætninger oversteg den omsætning, som skatteyderen havde opgjort i sit regnskab. Alle indsætningerne stammede fra A. Det var blandt andet oplyst, at skatteyderen arbejdede for A, at A havde lånt skatteyderens bankkonto, at skatteyderen efterfølgende fik kvitteringer for de indsættelser, der var sket på skatteyderens konto og derefter afleverede pengene retur til A.

Landsretten fastslog, at skatteyderen ikke skulle beskattes af beløbet på i alt kr. 505.007 for 2005, idet retten efter bevisførelsen fandt det bevist, at pengene var blevet overført til skatteyderen af A over ti gange i 2005, at skatteyderen hver gang kort tid efter havde hævet fra sin konto, og at skatteyderen havde afleveret pengene til A i kontanter. Af landsrettens begrundelse fremgår blandt andet følgende:

"Efter bevisførelsen for landsretten findes S at have godtgjort, at han ikke erhvervede ret i statsskattelovens § 4 's forstand til de beløb på i alt 505. 007 kr., som A over 10 gange overførte til hans erhvervskonto i [finans1] i perioden 9. februar til 26. maj 2005, og som han hver gang kort tid efter hævede fra sin konto og efter sin og A 's forklaring afleverede til denne i kontanter. Landsretten har navnlig lagt vægt på, at der er overført et efter omstændighederne stort, samlet beløb over en relativ kort periode i en af en studerende nystartet virksomhed, at beløbene af A blev overført fra K til Sø erhvervskonto, og at A er idømt 2 års fængsel for moms- og skattesvig for meget betydelige beløb begået i samme periode som reel daglig leder af K. "

Videre udtalte landsretten, at der alene var modtaget kr. 495.000 retur fra skatteyderens konto, og at der ikke var grundlag for at undlade at anse differencen på kr. 10.007 for skattepligtigt overskud inklusiv moms for skatteyderen.

Samme resultat kom Landsskatteretten frem til i deres kendelse af den 6. marts 2014, j.nr. 13-0105760. Sagen omhandlede blandt andet, hvorvidt skatteyderen skulle indtægtsforhøjes af en række kontante udbetalinger, der var foretaget fra selskabets konto, hvori skatteyderen havde været direktør.

Af sagens oplysninger fremgik det, at skatteyderen i de omstridte indkomstår havde en skattepligtig indkomst på kr. 0. Skatteyderen havde overfor SKAT oplyst, at han i perioden havde levet af ægtefællens løn, lån fra forældrene og ved at bruge af sin opsparing. SKAT mente, at skatteyderen skulle beskattes af de kontante udbetalinger, der var foretaget fra selskabets konto, idet skatteyderen ifølge SKAT ikke havde dokumenteret anvendelsen af de kontante udbetalinger, og at hævninger var anvendt til afdrag på et lån til et andet selskab. Af Landsskatterettens bemærkninger fremgår følgende:

"Klageren har haft rådighed over den omhandlede konto i den periode, hvori de omhandlede kontanthævninger i indkomstårene 2010 og 2011 på henholdsvis 58.500 kr. og 190.500 kr. er foretaget, ligesom han ubestridt har hævet de omhandlede beløb.

Der er fremlagt kvitteringer fra en person for modtagelse af kontanthævninger til [virksomhed2] af 24. november 2010, 25. november 2010, 29. november 2010, 14. januar 2011, 11. februar 2011, 25. marts 2011, 4. maj 2011, 19. maj 2011, 6. juli 2011, 13. september 2011, 15. september 2011 og 22. september 2011 på henholdsvis 20.000 kr., 20.000 kr., 18.500 kr., 3.000 kr., 3.500 kr., 25.000 kr., 33.000 kr., 34.000 kr., 6.900 kr., 20.000 kr., 25.000 kr. og 40.000 kr.

Overdragelsen af visse af disse beløb til den person, der har kvitteret herfor, er ved skriftligt erklæring af 9. september 2013 bevidnet af person, som arbejdede sammen med klageren.

Klageren må bl.a. på det grundlag anses for at have sandsynliggjort, at han ikke har modtaget de omhandlede kontanthævninger fra (virksomhed1) A/S som udbetaling af løn i indkomstårene 2010 og 2011, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a, hvorfor hans skattepligtige indkomst hidrørende herfra nedsættes til 0. "

Endelig skal der henvises til Landsskatterettens kendelse af den 23. maj 2014, j.nr. 12-0264153, hvor skatteyderen fik medhold i, at en række indbetalinger på skatteyderens konto ikke reelt var tilgået skatteyderen.

I den pågældende sag havde skatteyderens daværende kæreste, A, overført et beløb fra Luxembourg til skatteyderens konto i Danmark. A var direktør i et selskab, B. På foranledning af skatteyderen havde A i et brev bekræftet, at det overførte beløb stammede fra B, og at beløbet var stillet til rådighed og overført til skatteyderen med det formål at dække omkostninger, som selskabet eller selskabets direktør måtte få brug for at betale. I brevet bekræftede A videre, at det deponerede beløb var fuldstændig indfriet, idet regninger var blevet betalt og modregnet i deponeringen.

Ved en gennemgang af skatteyderens konto fremgik det, at der efterfølgende var sket indbetalinger på skatteyderens konto. I 2006 havde der således været yderligere seks indbetalinger, og i årene fra 2007-2010 havde der samlet været 18 indbetalinger til skatteyderens konto. Videre var der fremlagt en række kassekvitteringer, hvoraf det fremgik, at skatteyderen havde hævet kontante beløb på i alt kr. 274.000 til A. En del af disse beløb udgjorde ifølge skatteyderen pengegaver samt tilbagebetaling af udlæg fra skatteyderens moder.

SKAT havde anset skatteyderen for at være skattepligtig af beløbene, der var blevet indsat på skatteyderens konto i perioden fra 2006-2010, jf. statsskattelovens § 4.

Landsskatteretten fandt ikke, at skatteyderen var skattepligtig af de overførte beløb til hendes konto og anførte blandt andet følgende:

"Det er herefter Landsskatterettens opfattelse, at klageren har sandsynliggjort, at hun ikke har modtaget de omhandlede indsætninger og derfor ikke skal beskattes af beløbene som personlig indkomst efter statsskattelovens § 4.

For så vidt angår beløbene indsat den (...) anser Landsskatteretten det for sandsynliggjort, at beløbene vedrører pengegaver samt tilbagebetaling af udlæg fra klagerens mor. Der skal henvises til erklæring fra klagerens mor samt beløbenes størrelse.

For så vidt angår beløbene modtaget fra (person5) er det rettens opfattelse, at klageren har sandsynliggjort, at størstedelen af indsætningerne er indsat på klagerens konto på vegne af (person]). Desuden anses det for sandsynliggjort, at klageren desuden har haft udlæg på vegne af (person5). "

Ovenstående domme og kendelser illustrerer, at en skatteyder ikke skal indtægtsbeskattes af beløb, der er indgået på dennes konto, eller et selskab, hvori skatteyderen er eller har været direktør, såfremt skatteyderen er i stand til at sandsynliggøre, at denne ikke er den reelle indkomstmodtager af beløbene.

--0--

I relation til den konkrete sag gøres det gældende, at [person1] ikke i statsskattelovens § 4's forstand har erhvervet endelig ret til et beløb på i alt kr. 666.906, som (...) har overført til hendes konto i 2012, og som kort tid efter er hævet fra [person1]s konto.

Broderen, (bror), der er svensk statsborger, har i en periode anvendt [person1]s konto i [finans1]. Fra [person1]s side har der således været tale om udlån af kontoen til broderen. Hun har dermed ikke været den reelle ejer af de penge, der er sat ind på kontoen, da hun blot har "udlånt" kontoen til tredjemand.

For det første gøres det gældende, at indbetalingerne fra (bror) på i alt kr. 666.906 ikke udgør en skattepligtig indkomst for [person1], idet der alene er tale om udlån af [person1]s konto og derfor ikke beløb, som hun er den reelle ejer af.

På kontoudtogene er det blandt andet markeret, at beløbene rettelig tilhører broderen, (bror), idet der i 13 af de i alt 16 indsætninger er anført "[person1]" ud for kontooverførslen.

På de resterende tre indsætninger er der anført "Betal. XX", hvilket indikerer, at beløbene skulle betales videre til andre personer, og at [person1] således ikke var den reelle modtager af beløbene. (bror) har haft adgang til [person1]s netbank og har således selv foretaget flere af overførslerne fra [person1]s konto.

For det andet gøres det gældende, at beløbene ganske kort tid efter indsættelserne er udbetalt fra [person1]s konto. Hævningerne er sket ved, at (bror) har bedt [person1] om at hæve beløbene og bagefter give dem til (bror), og ved at (bror) har bedt om [person1]s hævekort og selv foretaget hævningerne i banken og diverse hæveautomater.

For det tredje er der ikke tvivl om, at der tilsvarende er hævet kr. 620.140 fra [person1] bankkonto i [finans1] i 2012, jf. bilag 2. Derudover skal det bemærkes, at det fremgår direkte af kontoudskrifterne, at pengene er hævet i umiddelbar tilknytning til de foretagne indsættelser på [person1]s bankkonto, ligesom (bror) har erkendt, jf. bilag 4, at pengene rettelig tilhører ham, og at [person1] reelt set intet har at gøre med de foretagne indsættelser.

Dette understøttes endvidere af, at banken netop opfordrede [person1] og (bror) til, at (bror) blot kunne anvende [person1]s bankkonto frem for at aktivere sin egen bankkonto i banken, og at en sådan konstellation ikke ville have umiddelbare konsekvenser for dem.

Det kan således konstateres, at samtlige af de i praksis opstillede krav, for ikke at anse [person1] som den reelle indkomstmodtager af de beløb, som i 2012 er indsat på hendes bankkonto i [finans1], må anses for værende opfyldte i nærværende sag.

På trods af, at [person1] overfor SKAT har forklaret, at broderen har benyttet hendes private konto til betaling af privat gæld, har SKAT ikke fundet det dokumenteret eller sandsynliggjort, at indbetalingerne rent faktisk er benyttet til indfrielse af (bror) private gæld.

Det er heroverfor vores opfattelse, at det netop er sandsynliggjort, at indsættelserne fra (bror) tillige er hævet og betalt til (bror), hvorfor [person1] ikke har modtaget nogen skattepligtig indkomst.

--0--

Det gøres videre gældende, at differencen mellem de foretagne indsætninger og hævninger på i alt kr. 46.766 udgør tilbagebetaling af lån fra (bror) til [person1].

Det gøres i den forbindelse gældende, at [person1] ikke skal beskattes af disse beløb, jf. statsskattelovens § 5, stk. 1, litra c, der direkte fastslår, at "Til indkomst henregnes ikke: de indtægter, der hidrører fra kapitalforbrug eller optagelse af lån. ".

Det fremgår således af statsskattelovens § 5, litra c, at der til indkomst ikke skal henregnes indtægter, der hidrører fra optagelse af lån. Det følger endvidere, at en skatteyder ikke har pligt til at selvangive de indtægter, der hidrører fra kapitalforbrug eller optagelse af lån.

Det gøres gældende, at der ikke er grundlag for at beskatte [person1] af differencen mellem de foretagne indsætninger og hævninger på i alt kr. 46.766 på [person1]s bankkonto i [finans1], idet der rettelig er tale om tilbagebetaling af lån, som [person1] tidligere har ydet (bror). Det er således forkert, når SKAT lægger til grund, at der er tale om skattepligtige gaver.

For det første skal det bemærkes, at [person1] har været hjemmeboende helt frem til 2012, og derfor reelt set ikke har haft nogen nævneværdige udgifter. Derudover fik hun i marts 2011 udbetalt sin børneopsparing på kr. 22.259, jf. bilag 3, og har endvidere løbende sparet op af midler modtaget som pengegaver fra forældrene i forbindelse med helligdage m.v. [person1] har således haft mulighed for at spare penge op, og det er disse beløb, som har været anvendt som udlån til (bror).

For det andet fremgår det af den underskrevne erklæring fra (bror), at en del af pengene skulle dække hans private gæld til [person1], jf. bilag 4.

For det tredje skal der henvises til, at det ikke er et krav, at der udstedes et egentligt lånedokument. Som tidligere beskrevet ovenfor, er det i den tyrkiske kultur helt sædvanligt, at der foretages udlån mellem familiemedlemmer. Det er således sædvane, at lånene ydes, uden at der stilles nærmere spørgsmål om, hvornår låntager forventer at kunne tilbagebetale lånet. Derfor aftales det normalt heller ikke, at låntager skal tilbagebetale beløbet på et bestemt tidspunkt, ligesom der normalt ikke træffes nærmere aftale om rentebetalinger m.v.

Der forhold, at der ikke udstedes hverken gældsbreve, lånedokumenter eller andre dokumenter til sikkerhed for gældsforholdets beståen, er således en fast forankret del af den tyrkiske kultur og på ingen måde usædvanlig. Det anses derimod for uhøfligt og uforskammet at spørge nærmere ind til, hvad lån mellem familiemedlemmer og nære bekendtskaber skal anvendes til, ligesom det ville være uforskammet at stille nærmere krav til tilbagebetalingen. På den baggrund er det meget sjældent, at der indgås nogen nærmere aftale omkring låneforhold mellem parterne.

I nærværende sag ses der heller ikke at være udarbejdet lånedokumenter mellem [person1] og hendes broder, (bror). Ved vurderingen af, om bevisbyrden er løftet for de foretagne udlån og lån, skal der henses til, hvad der er sædvane i forbindelse med at yde lån mellem de involverede parter i sagen.

På baggrund af ovennævnte fastholdes det, at der ved den foretagne bevisvurdering skal henses til de kulturelle forskelle, og at det må anses for sandsynliggjort, at differencen mellem de foretagne indsættelser og hævninger på i alt kr. 46.766 i 2012 på [person1]s konto udgør tilbagebetaling af tidligere ydede lån.

Der kan i den forbindelse henvises til Højesterets dom af den 22. april 1999, refereret i TfS 1999,404. Sagen vedrørte spørgsmålet om dokumentation for gældsposter i form af lån, som skatteyderen havde optaget hos sin far. Der var således tale om lån ydet mellem interesseforbundne parter. Højesteret nåede frem til, at der ikke var grundlag for at fravige skatteyders forklaring som følge af, at der var fremlagt kontoudtog med de pågældende posteringer. Højesteret gav - i modsætning til Landsretten - herefter skatteyderen medhold.

Der kan endvidere henvises til byrettens dom af den 4. januar 2011, refereret i TfS 2011, 284. De nærmere omstændigheder i sagen var, at SKAT havde anset en række bankoverførsler fra udlandet for skattepligtig indkomst for en skatteyder, der havde påstået, at der var tale om et låneforhold. SKAT havde anført, at der var tale om et fiktivt lån, og at det fremlagte lånedokument var fremskaffet til lejligheden, efter at politiet havde sigtet skatteyderen for skatteunddragelse.

Lånevilkårene var usædvanlige, idet lånet på 900.000 havde en løbetid på 75 år med en rente på 4 % p.a. Byretten fandt imidlertid, at der var tale om et låneforhold. Retten lagde vægt på, at der forelå et lånedokument, og at skatteyderen regelmæssigt havde overført beløb til långiveren. Uanset de usædvanlige vilkår, som lånet var ydet på, fandt retten det dokumenteret, at der var indgået en reel retlig forpligtende låneaftale. Henset hertil fandt byretten ikke, at de overførte beløb skulle medregnes til skatteyders skattepligtige indkomst.

I den pågældende sag tillagde byretten det således betydning, at der forelå et lånedokument, som skatteyderen havde overholdt.

Der kan videre henvises til Østre Landsrets dom af den 17. november 1997, refereret i TfS 1998, 46. I sagen førte en samlet vurdering af de i sagen foreliggende forhold til, at beløb der var blevet overdraget vederlagsfrit blev anset for lån frem for skattepligtig indkomst.

Sagen vedrørte en skatteyder, der havde modtaget et beløb på kr. 388.339 i forbindelse med et huskøb. Skatteyderen købte i februar 1993 en ejendom for kr. 621.000, hvoraf kr. 403.070 blev betalt kontant. Skatteyderen havde fra navngivne, ikke-beslægtede personer modtaget en række kontante beløb, som blev angivet til at være lån. Der var ingen skriftlige lånedokumenter og ingen aftale om forrentning m.v.

Skattemyndighederne fandt, at der var tale om et gavebeløb, som var skattepligtigt efter statsskattelovens § 4, litra c, og forhøjede skatteyderens indkomst med kr. 388.339. Landsretten fandt på grundlag af vidneforklaringerne, at der var tale om lån og tog skatteyderens påstand til følge, således at beløbet på kr. 388.339 ikke var en skattepligtig gave omfattet af statsskattelovens § 4, litra c.

Landsretten anførte følgende i præmisserne:

"Efter de angivne forklaringer må det lægges til grund, at de kontante forstrækninger til købet af ejendommen [adresse1] blev ydet som lån med en endelig ubetinget forpligtelse til tilbagebetaling. Dette bestyrkes af de nu foreliggende oplysninger om delvis indfrielse af lånene sammenholdt med den mulighed for finansiering, der blev opnået ved afhændelsen af ejendommen [adresse2]. Det findes derfor godtgjort, at de beløb sagsøgeren modtog i forbindelse med sit huskøb ikke kan anses som omfattet af statsskattelovens § 4, litra c. "

Det fremgår af sagen, at Landsskatteretten oprindeligt havde bemærket, at der ikke i forbindelse med det omhandlede beløbs udbetaling til klageren var oprettet en skriftlig låneaftale. Landsskatteretten havde endvidere tillagt det betydning, at der ikke var aftalt en forrentning af beløbet, og at der ikke var fastsat en dato for afvikling af det påståede lån.

På trods af disse forhold anså Landsretten det for dokumenteret, at der forelå et reelt låneforhold.

Landsretten tillagde det således ikke afgørende betydning, at beløbet ikke blev forrentet, og at der ikke var aftalt en eksakt dato for tilbagebetaling.

Dertil kan der henvises til den ikke-offentliggjorte landsskatteretskendelse af 9. marts 2006, jf. j.nr. 2-3-1926-1645. Kendelsen vedlægges som bilag 5. Sagen vedrørte en skatteyder, der havde optaget private lån fra fem personer i Tyrkiet for i alt kr. 230.000 til opstart af sin virksomhed i Danmark. Skatteankenævnet havde tilsidesat lånene og forhøjet skatteyderens indkomst, idet de ikke fandt det dokumenteret eller sandsynliggjort, at der var sket pengeoverførsel til skatteyderen, og idet de fremlagte gældsbreve ikke var selvstændigt daterede eller oprettet samme dato som låneoptagelsen. Skatteyderen havde således et negativt privatforbrug, hvis der sås bort fra lånene. Skatteyderen henledte særligt Landsskatterettens opmærksom på det forhold, at det i Tyrkiet var helt normalt, at der ikke blev oprettet lånedokumenter eller andre dokumenter til sikkerhed for indgåelsen af låneaftalerne. Landsskatteretten udtalte, at de efter en konkret vurdering af tilstedeværelsen af private lån for i alt kr. 230.000 godkendte disse og nedsatte forhøjelsen af skatteyderens indkomst. En samlet vurdering af de i sagen foreliggende forhold førte således til, at Landsskatteretten anså det for sandsynliggjort, at skatteyderen havde optaget private lån i Tyrkiet.

På baggrund af retsanvendelsen i de ovennævnte domme kan det konkluderes, at det ikke skal tillægges afgørende betydning, om der foreligger en skriftlig låneaftale eller ej, ligesom det forhold, at der ikke er aftalt en eksakt afviklingsdato, eller at fordringen ikke forrentes, ikke tillægges af gørende betydning.

I nærværende sag må der henses særligt til [person1]s kulturelle baggrund, ligesom der må henses til, hvilke sædvaner der gør sig gældende inden for den tyrkiske kultur. På baggrund af ovenstående gøres det sammenfattende gældende, at [person1] har løftet bevisbyrden for, at der er tale om reelle låneforhold, og at beløbet på kr. 46.766 i 2012 udgør tilbagebetaling af lån, som [person1] tidligere har ydet (bror).

Det gøres i den forbindelse særligt gældende, at der skal foretages en konkret helhedsbedømmelse af samtlige i sagen foreliggende momenter, herunder særligt de kulturelle forskelle med henblik på at vurdere, hvorvidt [person1] i behørigt omfang har sandsynliggjort, at låneforholdet blev etableret.

---o—

På baggrund af ovenstående gøres det sammenfattende gældende, at [person1]s skatteansættelse for indkomståret 2012 skal nedsættes med kr. 666.906.

Det gøres således gældende, at [person1] i tilstrækkelig grad har dokumenteret, at indbetalingerne fra (bror) på i alt kr. 666.906 ikke udgør en skattepligtig indkomst for [person1], idet der alene er tale om udlån af [person1]s konto og derfor ikke beløb, som hun er den reelle ejer af.

...”

Derudover har klageren på mødet med Skatteankestyrelsens sagsbehandler anført, at hendes bror havde lånt hendes konto til at føre penge igennem og forklaret, at hun ingen rådighed havde over pengene. Pengene blev enten hævet af broderen selv eller af klageren, men at hun, som forklaret før, ikke havde rådighed over de hævede penge.

Klageren oplyste derudover, at hun i 2012 var 18 år gammel, hvorfor hun ikke tænkte over, at der kunne være konsekvenser ved at lade broderen føre pengene gennem hendes konto. Ydermere kunne klageren oplyse, at hun og hendes broder havde snakket med banken, som havde informeret dem, mundtligt, om, at det ikke ville være et problem at føre pengene gennem hendes konto, og at hun ikke ville kunne komme i problemer over det. Grunden til dette arrangement var, at broderens konto i Danmark var blevet ”frosset” på grund af inaktivitet.

Klageren anførte, at pengene var overført fra Tyrkiet, og mente at broderen havde ophold sig der i 2012, dog uden at være helt sikker. Klageren kunne yderligere oplyse, at broderen løbende havde været i Danmark, da hele hans nære familie var bosat her.
Klageren kunne oplyse, at hendes moder ikke selv var i stand til at håndtere sin egen konto, hvorfor det enten var klageren, klagerens far eller klagerens broder, der administrerede kontoen for hende. Derfor var tilbagebetalingen af broderens lån til deres mor overført til klagerens konto.
Det var, efter klagerens opfattelse, ikke et videre bevist valg, at broderen havde valgt at anvende netop hendes konto til at overføre pengene igennem.

Under retsmødet fremkom klagerens bror med en ny forklaring om, at pengene indsat på klagerens bankkonto ikke kun skulle bruges til at tilbagebetale private lån som tidligere anført, men også at pengene også blev brugt til brorens lånevirksomhed med udlån af penge til privatpersoner i Danmark og Sverige.

Derudover blev det af klagerens bror oplyst, at differencen mellem indsætningerne og hævningerne på klagerens bankkonti var tilbagebetaling for udlæg for udgifter som klageren havde afholdt på vegne af broren i forbindelse med hans lånevirksomhed.

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Gaver skal i udgangspunktet anses som skattepligtig indkomst ifølge statsskatteloven § 4, stk. 1, litra c. Hvis gaven falder ind under kapitel 5 i boafgiftsloven, henregnes den ikke til den skattepligtige indkomst i henhold til statsskatteloven § 5, stk. 1, litra b.

En person kan i visse tilfælde afgiftsfrit give gaver til bestemte medlemmer af sin familie, hvis gavens samlede værdi inden for et kalenderår ikke overstiger et grundbeløb på 58.700 kr. (2010-niveau), jf. boafgiftslovens § 22.

Gaver mellem søskende er dog ikke omfattet af bestemmelsen i boafgiftslovens § 22.s

Landsskatteretten finder, at klageren er skattepligt af indsætningerne på 666.906 kr.

På grund af den nære familiære relation mellem klageren og broren, og da der desuden ikke ses indikation på, at klageren har drevet selvstændig virksomhed, anses beløbet for at være en gave.

Der er lagt vægt på, at der er konstateret indsætninger på klagerens konto, som ikke hidrører fra klagerens private midler, og da klageren ikke er omfattet af boafgiftslovens § 22, er gaven skattepligtig indkomst.

Klageren har til støtte for sin påstand gjort gældende, at hendes konto har været udlånt til hendes bror, og at hun derfor ikke har haft den faktiske råden over pengene. Da klageren har haft mulighed for at tilgå pengene, anses klageren for at haft midlerne til sin disposition, desuagtet hvad pengene efterfølgende har været anvendt til.

Landsskatteretten har lagt vægt på, at der ikke er fremlagt en fuldmagt fra klageren til hendes bror omkring anvendelse af kontoen, og at det ikke er muligt at følge pengestrømmen fra klagerens økonomi til hendes brors. Der foreligger således alene dokumentation for indsætning af beløbene, mens de kontantbeløb, der er hævet, ikke kan henføres til broderen, ligesom det ikke på anden vis er dokumenteret eller sandsynliggjort, hvad beløbene er anvendt til. Retten finder derfor, at klageren skattemæssigt skal anses for at være rette modtager af indsætningerne.

Klageren har anført, at en del af pengene udgør tilbagebetaling af et lån, ydet af klageren til hendes bror. Det er Landsskatterettens opfattelse, at det er ikke dokumenteret, eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at disse penge stammer fra midler, der ikke skal beskattes, eller som allerede er blevet beskattet.

Der er lagt vægt på, at der ikke er udarbejdet et lånedokument, og at klageren ikke har specificeret, hvor mange penge hendes bror har lånt. Det er desuden ikke muligt at følge pengestrømmen fra klageren til broren og tilbage igen.

På baggrund af ovenstående stadfæster Landsskatteretten SKATs afgørelse.