Kendelse af 04-03-2020 - indlagt i TaxCons database den 03-04-2020

SKAT har anset klageren for fuldt skattepligtig til Danmark i indkomståret 2010, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klageren er eneejer af anpartskapitalen i [virksomhed1] ApS, som han tillige har været direktør for siden december 2001. [virksomhed1] ApS ejer 51 % af aktierne i [virksomhed2] A/S (tidligere [virksomhed3] ApS), for hvilken virksomhed klageren var direktør i perioden fra august 2001 til juni 2007, hvorefter han har været medlem af bestyrelsen i dette selskab. [virksomhed1] ApS ejer endvidere 52 % af anparterne i [virksomhed4] ApS, som klageren har været bestyrelsesformand for siden august 2008. [virksomhed4] ApS ejer samtlige anparter i [virksomhed5] ApS og [virksomhed6] ApS (tidligere [virksomhed7] ApS). Sidstnævnte selskab, som klageren var direktør for i perioden fra november 2007 til maj 2011, ejer hele anpartskapitalen i [virksomhed8] ApS, som klageren har været direktør for siden november 2007.

Af udskrift fra CPR-registret fremgår, at klageren pr. 1. februar 2006 meldte flytning fra Danmark til Storbritannien fra adressen [adresse1], [by1], til adressen c/o [person1], [adresse2], [by2].

Klageren solgte ved købsaftale af 20. februar 2006 ejerlejligheden [adresse1], [by1], med overtagelsesdato den 1. juni 2006.

SKAT anså i den forbindelse klagerens fulde skattepligt til Danmark i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, for ophørt den 1. februar 2006.

Klageren købte ved købsaftale af 5. juli 2006 ejendommen [adresse3], [by3], med overtagelsesdato den 7. juli 2006 for en kontant købesum på 5.970.000 kr.

Ejendommen, der er vurderet som et sommerhus, og som er opført i 2004 med ydermure i mursten og tagbeklædning af tagpap, har et bebygget areal på 132 m2, heraf udestue på 32 m2. Ejendommen opvarmes med el. Elforbruget udgjorde i perioden fra den 1. august 2006 til den 31. juli 2009 henholdsvis 14.065 kWh, 17.094 kWh og 17.094 kWh. Sommerhuset, der er forsynet med telefon, internet og kabel-tv, har direkte udsigt over [...] og ligger ca. 9 km fra [virksomhed2] A/S'daværende hovedsæde på [adresse4] i [by1]. Sommerhuset har ikke været anvendt til udlejning.

Ifølge det oplyste blev sommerhuset sat til salg hos en ejendomsmægler i december 2010.

Klageren solgte ved købsaftale af 1. november 2016 sommerhuset med overtagelsesdato 1. april 2017 for en kontant salgssum på 5.950.000 kr.

I England har klageren haft følgende adresser:

c/o [person1], [adresse2], [by2]. [person1] har i e-mail af 19. september 2011 bekræftet, at han og klageren delte adresse på [adresse2], [by2], og at dette kan have været fra 1. februar 2006 til 1. juni 2007.

[adresse5], [by2]. Ifølge lejekontrakt af 1. december 2008 lejede klageren for en periode af minimum 24 måneder ejendommen af [person2] for en månedlig husleje på 595 GBP.

[adresse6], [by4]. Ifølge lejekontrakt af 1. januar 2010 lejede klageren for en periode af minimum 24 måneder ejendommen af [person3] for en månedlig husleje på 500 GBP. Lejligheden ligger i en lille by i nærheden af [by5]. Udlejeren er indehaver af et firma, der er specialiseret i telefon- og mailhåndtering og "residential adress" for udenlandske virksomheder.

De engelske skattemyndigheder har på attestation om bopæls- og skatteforhold den 26. marts 2010 bekræftet, at klageren fra den 1. februar 2006 har været indkomstskattepligtig til United Kingdom efter reglerne for bosiddende personer.

I England var klageren i skatteårene 2005/06, 2006/07, 2007/08 og 2008/09 registreret som "not ordinarily resident and not domiciled in the UK", og han beskattedes efter reglerne om "Remittance basis", hvilket betyder, at udenlandsk indkomst kun beskattes i det omfang, det overføres til England. Klageren har til de engelske skattemyndigheder bl.a. angivet at være "domiciled outside the UK and it is relevant".

Klageren har i forbindelse med behandlingen i Landsskatteretten af den tidligere sag vedrørende indkomstårene 2007, 2008 og 2009 opgjort sine arbejdsdage i Danmark til 6 dage i 2007, 14 dage i 2008 og 11 dage i 2009.

Klageren havde i perioden fra den 1. juni 2007 til den 16. juli 2010 rådighed over to biler i Danmark. Det drejer sig dels om en Range Rover Sport (i perioden fra den 31. maj 2007 til den 3. april 2008), der senere blev afløst af en Mercedes Benz GL 320 (i perioden fra den 3. april 2008 til den 3. marts 2010), dels om en Audi Q7 (i perioden fra den 7. juni 2007 til den 16. juli 2010). Der blev afregnet fuld registreringsafgift af bilerne, der alle var indregistreret til privat personkørsel. Bilerne af mærket Mercedes Benz og Audi kørte i leasingperioden henholdsvis 35.000 km og 52.000 km. Bilerne af mærket Range Rover og Mercedes Benz var samlet indregistreret i 25 måneder og afmeldt i 8 måneder, mens bilen af mærket Audi var indregistreret i 30 måneder og afmeldt i 7 måneder.

Klageren blev den 5. juli 2007 far til tvillingedrengene [person4] og [person5]. Moderen til drengene er [person6], der ifølge bopælsattest af 18. oktober 2012 var tilmeldt dansk folkeregister på adressen [adresse7], [by6], i perioden fra den 15. april 2006 til den 1. maj 2010. Ifølge en tidligere udskrift fra CPR-registret, dateret den 6. august 2010, var [person6]s bopælsadresse i perioden fra den 1. maj 2007 til den 19. september 2007 angivet som [adresse3], [by3].

I Danmark har klageren for indkomståret 2006 i perioden fra den 1. januar til den 1. februar 2006 indgivet selvangivelse som fuldt skattepligtig.

For indkomstårene 2007, 2008, 2009 og 2010 har klageren indgivet selvangivelse som begrænset skattepligtig.

Ved afgørelse af 31. marts 2011 fandt SKAT, at klagerens fulde skattepligt til Danmark genindtrådte den 5. juli 2006, og at klageren derfor var fuldt skattepligtig til Danmark i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, jf. § 7, stk. 1, i indkomstårene 2007, 2008 og 2009.

Landsskatteretten fandt ved kendelse af 2. maj 2012, at klagerens fulde skattepligt til Danmark ikke var genindtrådt den 5. juli 2006, og at klageren derfor ikke var fuldt skattepligtig til Danmark i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, jf. § 7, stk. 1, i indkomstårene 2007, 2008 og 2009. Af Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse fremgår bl.a. følgende:

”Ad skattepligt

Det fremgår af kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, at personer, der har bopæl her i landet, er fuldt skattepligtige til Danmark.

For en person, der erhverver bopæl her i landet uden samtidig at tage ophold her, indtræder skattepligt i henhold til lovens § 1, nr. 1, først, når der tages ophold her i landet, jf. kildeskattelovens § 7, stk. 1, 1. pkt. Som sådant ophold anses ikke kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie eller lignende, jf. § 7, stk. 1, 2. pkt.

Ifølge praksis anses et uafbrudt ophold her i landet af en varighed på mere end 3 måneder, eller samlede ophold på i alt mere end 180 dage inden for et tidsrum af 12 måneder, ikke for "kortvarigt ophold på grund af ferie eller lignende".

Det lægges til grund, at klagerens fulde skattepligt til Danmark i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, ophørte den 1. februar 2006 i forbindelse med salget af helårsboligen [adresse1], [by1], og fraflytningen til England.

Klageren købte ved købsaftale af 5. juli 2006 og med overtagelsesdato den 7. juli 2006 ejendommen [adresse3], [by3], der er vurderet som et sommerhus og ikke som en helårsbolig.

Klageren har i forbindelse med sagens behandling i Landsskatteretten oplyst, at han i indkomstårene 2007, 2008 og 2009 har haft henholdsvis 6, 14 og 11 arbejdsdage i Danmark, at han ikke har anvendt sommerhuset som helårsbolig, og at han ikke har udøvet erhverv fra sommerhuset eller overnattet i sommerhuset i forbindelse med udførelse af lønnet arbejdet for [virksomhed2] A/S. Ifølge erklæringer har klageren ved erhvervsophold i [by7] overnattet på hotel i [by7] eller hos selskabets advokat i [by7]-området og ved enkeltstående arbejdsophold i [by8]-området hos sine forældre.

På baggrund af sagens oplysninger, herunder det oplyste om dels antallet af arbejdsdage i Danmark og dels klagerens overnatninger i forbindelse med erhvervsophold i Danmark, finder Landsskatteretten herefter, at sommerhuset ikke har været anvendt som helårsbolig af klageren, og at klagerens ophold i sommerhuset ikke har haft karakter af løbende, regelmæssig varetagelse af et indtægtsgivende erhverv, men af kortvarige ophold på grund af ferie eller lignende.

Retten finder derfor, at klagerens fulde skattepligt til Danmark ikke er genindtrådt den 5. juli 2006, og at klageren derfor ikke er fuldt skattepligtig til Danmark i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, jf. § 7, stk. 1, i indkomstårene 2007, 2008 og 2009.

SKATs afgørelse ændres derfor på dette punkt.”

Østre Landsret ændrede ved dom af 18. august 2014 Landsskatterettens kendelse af 2. maj 2012, således at klagerens fulde skattepligt til Danmark genindtrådte den 5. juli 2006, jf. kildeskattelovens § 7, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1, og således at klageren i indkomstårene 2007, 2008 og 2009 var fuldt skattepligtig til Danmark. Af Østre Landsrets begrundelse og resultat fremgår følgende:

”Der er mellem parterne enighed om, at [person7]s skattepligt til Danmark ophørte den 1. februar 2006. Spørgsmålet for landsretten er derfor, om [person7]s skattepligt til Danmark må anses for genindtrådt den 5. juli 2006 eller senere.

Efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, har personer med bopæl her i landet pligt til at svare indkomstskat til staten. Sådan pligt indtræder efter lovens § 7, stk. 1, dog først for en person, der erhverver bopæl her i landet uden samtidig at tage ophold her, når personen tager ophold. Som sådant ophold anses ikke kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie eller lignende.

[person7] erhvervede sommerhuset beliggende [adresse3], [by3], for en købesum af 5.970.000 kr. ved skøde af 5. juli 2006 med overtagelse to dage senere. Landsretten lægger efter bevisførelsen til grund, at sommerhuset ikke på noget tidspunkt har været anvendt til udlejning, og at det heller ikke har været lukket ned om vinteren. På denne baggrund og efter det oplyste om sommerhusets opførelsesår, stand og størrelse finder landsretten, at det har været egnet som helårsbolig for [person7].

Det afgørende for spørgsmålet om genindtræden af [person7]s skattepligt til Danmark er herefter, om sommerhuset faktisk har været anvendt af ham i forbindelse med varetagelsen af indtægtsgivende arbejde her i landet. Det forhold, at sommerhuset ikke lovligt har kunnet anvendes til helårsbeboelse, kan således ikke i sig selv tillægges betydning.

Det må efter bevisførelsen lægges til grund, at [person7] i 2007, 2008 og 2009 varetog en række direktions- og bestyrelsesposter i [virksomhed2]-selskaberne, herunder i [virksomhed2] A/S (tidligere [virksomhed3] ApS), [virksomhed4] ApS, [virksomhed6] ApS (tidligere [virksomhed7] ApS) og [virksomhed8] ApS, der alle har hjemsted i Danmark, og hvori [person7] – gennem sit holdingselskab [virksomhed1] ApS – besidder majoriteten af aktierne og/eller anparterne.

Om sit arbejde for [virksomhed2]-selskaberne i 2007, 2008 og 2009 har [person7] ifølge sin egen forklaring, der understøttes af vidnet [person8] forklaring, ikke deltaget i den daglige ledelse af [virksomhed2]-selskaberne, men alene fremkommet med kreative forslag til bl.a. nye produkter og markedsføringsmæssige tiltag. [person7] har endvidere forklaret, at han ikke på noget tidspunkt har anvendt sommerhuset under udførelsen af erhvervsmæssigt arbejde i Danmark, som han har opgjort til 6 dage i 2007, 14 dage i 2008 og 11 dage i 2009. Under disse ophold har [person7] efter det oplyste enten boet på hotel, hos sin advokat eller hos sine forældre i [by3], mens han om brugen af sit sommerhus i [by3], har forklaret, at det alene har været benyttet til ferieafholdelse i julen, påsken og lidt om sommeren.

[person7] er ikke fremkommet med nærmere oplysninger eller dokumentation for det tidsmæssige omfang af sine ophold i henholdsvis Storbritannien, USA og Spanien, i hvilke lande han efter det oplyste har haft boliger til rådighed, selvom det kan lægges til grund, at skattemyndighederne allerede på et tidligt tidspunkt har efterspurgt oplysninger bl.a. herom. [person7] har under sagens behandling for landsretten endvidere ikke imødekommet Skatteministeriets opfordring til at fremkomme med nærmere oplysninger eller dokumentation for sine udenlandske bankkonti samt hævninger fra disse. Det bemærkes herved, at det af de fremlagte kontoudtog for [person7]s danske bankkonti vedrørende 2007-2009 fremgår, at der i perioder kun er meget få eller slet ingen betalinger fra disse konti. [person7] har heller ikke – ud over en brugerspecifikation udstedt af [virksomhed9], som viser et ikke ubetydeligt mobilforbrug her i landet i maj-juni 2008 – fremlagt nærmere dokumentation for sit mobilforbrug her i landet og i udlandet.

Hertil kommer, at landsretten efter bevisførelsen må lægge til grund, at [person7] i lange perioder har haft to biler indregistreret her i landet, som har været benyttet i betydeligt omfang, herunder i erhvervsmæssigt øjemed, at der fra hans danske bankkonti i nogle perioder er foretaget en lang række betalinger i Danmark, som tidsmæssigt ikke er sammenfaldende med de dage og perioder, hvor [person7] efter sin egen forklaring har opholdt sig her i landet i erhvervsmæssigt eller privat øjemed, at [person7] ingen erhvervsmæssig eller familiemæssig tilknytning har til Storbritannien, idet samtlige hans lønindtægter hidrører fra hans arbejde for [virksomhed2]-selskaberne, samt at der i sommerhuset på [adresse3], [by3], har været et betydeligt elforbrug. Det er oplyst, at [person7] i juli 2007 blev far til tvillingedrenge, og at drengenes moder – [person7]s nuværende samleverske – i perioden maj-september 2007 havde sin bopælsadresse registreret på [adresse3], [by3].

Under disse omstændigheder må det efter en samlet vurdering lægges til grund, at [person7] har opholdt sig her i landet i væsentligt større omfang end forklaret af ham, og at han allerede fra erhvervelsen af sommerhuset, der er beliggende få kilometer fra [virksomhed2] A/S‘ hovedsæde, har benyttet dette til varetagelsen af arbejde her i landet i et ikke ubetydeligt omfang.

Herefter må [person7]s fulde skattepligt til Danmark anses for genindtrådt den 5. juli 2006, jf. kildeskattelovens § 7, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1, og artikel 4, stk. 2, litra a, jf. stk. 1, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Storbritannien. Det kan ikke føre til et andet resultat, at skattemyndighederne ikke har truffet afgørelse om [person7]s hele eller delvise skattepligt til Danmark i 2006.

Landsretten tager derfor Skatteministeriets påstand 1 til følge.”

Højesteret stadfæstede ved dom af 15. december 2015 Østre Landsrets dom af 18. august 2014 vedrørende skattepligtsspørgsmålet. Af Højesterets begrundelse og resultat fremgår bl.a. følgende:

Sagen angår, om [person7]s fulde skattepligt til Danmark er genindtrådt den 5. juli 2006 eller på et senere tidspunkt inden udgangen af indkomståret 2009.

(...)

Fuld skattepligt

Efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, er der fuld skattepligt i Danmark for personer, der har bopæl her i landet. Efter lovens § 7, stk. 1, indtræder skattepligten for en person, der erhverver bopæl her i landet, dog først, når vedkommende tager ophold her i landet. Som sådant ophold anses ikke kortvarigt ophold på grund af ferie eller lignende.

[person7] erhvervede den 5. juli 2006 med overtagelse to dage senere et sommerhus i [by3], som lå ca. 9 km fra [virksomhed2] A/S’ daværende hovedsæde i [by1]. Sommerhuset, der var forsynet med telefon, internet og kabel-tv, har efter oplysningerne om opførelsesår, stand og størrelse været egnet som helårsbolig.

Efter indholdet af brevet fra [virksomhed2] af 18. juli 2007 til [person7] (”split salary”-aftalen) ville [person7]s arbejdstid for 2008 blive tilrettelagt som i 2007, således at ca. 20 % af hans samlede arbejdstid ville være henlagt til ”arbejde i Danmark”, og [virksomhed2] ville indeholde kildeskat og arbejdsmarkedsbidrag af den del af hans løn, som relaterede sig til ”arbejde udført i Danmark”. [person7] har forklaret for Højesteret, at aftalen om fordelingen af arbejdstiden var udarbejdet før hans udrejse fra Danmark den 1. februar 2006.

At hans arbejde i Danmark rent faktisk har haft et omfang af denne størrelsesorden, understøttes af, at han i lange perioder efter den 1. juni 2007 rådede over to biler, der var indregistreret i Danmark, og som i gennemsnit kørte i alt næsten 3.000 km om måneden. Det understøttes også af de fremlagte oplysninger om hans forbrug af mobiltelefoni og data i Danmark og i udlandet.

Der har været et betydeligt el-forbrug i sommerhuset, og det har formodningen imod sig, at [person7] har opholdt sig andre steder end i sommerhuset – som lå tæt ved [virksomhed2]s hovedsæde – netop de dage, hvor han udførte arbejde i Danmark, og at han således udelukkende har anvendt sommerhuset til ferieophold.

Under disse omstændigheder tiltræder Højesteret efter en samlet vurdering, at [person7] har opholdt sig i Danmark i væsentligt større omfang end forklaret af ham, og at han allerede fra erhvervelsen af sommerhuset har benyttet det til varetagelse af arbejde her i landet i et ikke ubetydeligt omfang. Højesteret finder, at arbejdet har haft karakter af løbende, regelmæssig varetagelse af et indtægtsgivende erhverv. Højesteret finder herefter, at [person7] fra den 5. juli 2006 på ny blev fuldt skattepligtig i Danmark, jf. kildeskattelovens § 7, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1.

(...)

Thi kendes for ret:

[person7] skal anerkende, at hans fulde skattepligt til Danmark genindtrådte den 5. juli 2006, og at hans skattepligtige indkomst i Danmark i indkomstårene 2007, 2008 og 2009 forhøjes med henholdsvis 1.606.944 kr., 5.358.566 kr. og 2.536.916 kr.”

SKAT har ved afgørelse af 18. juni 2014 ændret klagerens skatteansættelse for indkomståret 2010, herunder ændret klagerens skattepligtsstatus fra begrænset skattepligt til fuld skattepligt.

SKAT har efterfølgende ved afgørelse af 3. december 2014, jf. årsopgørelse nr. 4 for indkomståret 2010, ændret den talmæssige opgørelse af klagerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2010. SKAT har herved i afgørelsen bemærket, at klagerens skatteansættelse for indkomståret 2010 er påklaget til Skatteankestyrelsen for så vidt angår fastlæggelse af klagerens skattepligt til Danmark.

s afgørelse

”SKAT har gennemgået grundlaget for din skat for 2010.

Resultatet er, at vi har ændret din skattepligtsstatus til fuldt skattepligtig og ændret din skattepligtige indkomst med i alt 2.819.304 kr.

Vi er klar over, at der er en igangværende sag ved Østre Landsret vedrørende dine skatteansættelser for 2007-2009. For at ansættelsesfristen for skatteansættelsen for 2010 ikke skal blive overskredet (skatteforvaltningslovens § 26), skal SKAT dog inden 1. maj 2014 udsende et forslag til ændring af skatteansættelsen og inden 1. august 2014 skal vi sende en afgørelse.

Selvom vi har gennemgået grundlaget for din skat, udelukker det ikke, at vi på et senere tidspunkt vil se på samme periode igen.

SKATs forslag til ændringer

Selvangivet lønindkomst

Ansat lønindkomst som fuldt skattepligtig

833.483 kr.

4.167.415 kr.

3.333.932 kr.

Selvangivet renteindtægter

0 kr.

Ansat renteindtægter som fuldt skattepligtig

64.104 kr.

64.104 kr.

Tidligere godkendt fradrag for renteudgifter til pengeinstitut

131.702 kr.

Renteudgifter til pengeinstitut som fuldt skattepligtig

410.434 kr.

-278.732 kr.

Bidrag til børn if. bidragsaftale

Ikke fradragsberettiget andel

303.216 kr.

-3.216 kr.

-300.000 kr.

Sagsfremstilling og begrundelse

1. Ændring af skattepligtsstatus

1.1. De faktiske forhold

SKAT har tidligere sendt dig en afgørelse for indkomstårene 2007-2009 om, at vi mener, at du er fuldt skattepligtig til Danmark fra og med indkomståret 2007. Du har påklaget denne afgørelse til

Landsskatteretten og fået medhold. På den baggrund har SKAT tilbageført dine skatteansættelser for de pågældende indkomstår, hvilket er i overensstemmelse med de retningslinjer, som er beskrevet i Den juridiske vejledning afsnit A.A.12.2.

SKAT har dog ikke accepteret Landsskatterettens afgørelse og har derfor bedt Kammeradvokaten vurdere, om sagen vil få et andet udfald ved domstolene. På baggrund af denne vurdering, som er sendt til Skatteministeriets Departement, har Departementet anmodet Kammeradvokaten om på Departementets vegne, at anke afgørelsen til domstolene, hvor sagen nu ligger.

For at kunne overholde ansættelsesfristen for de indkomstår, som ikke er omfattet af sagen ved domstolene, skal vi ændre skatteansættelsen inden fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.

Med hensyn til sagens faktiske omstændigheder henviser vi til pkt. 3 i vedlagte sagsfremstilling vedrørende indkomstårene 2007-2009.

(...)

1.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Vi anser dig for at have opgivet din danske skattepligtigt den 1. februar 2006, hvor du sælger din bopæl i Danmark og flytter til England. Vi har dog anset dig for fuldt skattepligtig til Danmark igen fra S. juli 2006, hvor du erhverver sommerhuset [adresse3], [by3]. Fastlæggelse af din skattepligt sker i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, jf. § 7, stk. 1.

Vi har vurderet, at du ifølge dobbeltbeskatningsaftalen med England artikel 4 har de største økonomiske og personlige relationer (centrum for livsinteresser) til Danmark.

Vi har sammenlignet din situation med forholdene i TfS 1985,169 og TfS 1991,261, hvor man har anset en skatteyder for skattepligtig til Danmark, når han opholder sig i et sommerhus og samtidig udfører arbejde i Danmark. Vi har ligeledes henset til SKM2007.353.SR, hvor en skatteyder bliver skattepligtig til Danmark fra den første dag, han udfører arbejde i Danmark. Vi kan desuden henvise til SKM2009.539.SR, hvor en skatteyder, med rådighed over en bopæl, ville blive skattepligtig til Danmark, når han kortvarigt opholder sig her i landet og disse ophold primært havde erhvervsmæssig karakter, jf. kildeskattelovens § 7, stk. 1.

Vi har vurderet, at din situation ikke kan sammenlignes med SKM2008.646.SR, hvor en spørger ikke ville være skattepligtig til Danmark, selvom han i korte perioder mellem 2 undervisningsforløb opholdt sig i sit sommerhus. I sagen blev der af SKAT bl.a. lagt vægt på, at al ophold i sommerhuset havde karakter af ferie og ikke var i forbindelse med udøvelse af erhvervsaktiviteter her i landet. Når vi mener, at din situation ikke kan sammenlignes med situationen i det bindende svar, begrunder vi det med, at dit sommerhus ligger tæt på virksomhedens adresse, og at du opholder dig i sommerhuset i forbindelse med dit lønnede arbejde for [virksomhed2] A/S. I den pågældende sag var den erhvervsmæssige aktivitet i Danmark begrænset til de pågældende kurser. Samtidig havde det selskab, som skatteyderen ejede, efter dennes fraflytning til udlandet ledelsens sæde i udlandet. Heroverfor står, at de selskaber du er involveret i, alle (på nær selskabet i Spanien) er hjemmehørende i Danmark.

Efter en samlet bedømmelse af de forhold, som er nærmere beskrevet i den vedlagte sagsfremstilling, har vi derfor anset dig for fuldt skattepligtig til Danmark fra det tidspunkt, hvor du erhverver sommerhuset.

Din repræsentant har henvist til, at et sommerhus ikke kan tjene som bolig. Som begrundelse herfor er henvist til Ligningsvejledningen og afgørelsen i TfS 1990.164. Vi har ovenfor og i forslaget henvist til 2 afgørelser, hvor der blev statueret bolig i sommerhus. Vi skal også gøre opmærksom på, at der i det afsnit i Ligningsvejledningen, din repræsentant henviser til, netop anføres "som udgangspunkt" og "forudsat sommerhuset alene anvendes til ferie elle lignende". I TfS 1990.164 blev afgørelsen bl.a. begrundet med, at opholdene i sommerhuset havde "været af feriemæssig karakter". Som nævnt ovenfor har vi lagt til grund, at sommerhuset er benyttet i forbindelse med dit arbejde i Danmark og dermed ikke kun anvendt i forbindelse med ferie og lignende.

Vi har derfor ændret din skattepligtsstatus fra ''begrænset skattepligtig" til "fuldt skattepligtig".

I øvrigt henviser vi til vores kommentarer i vedlagte sagsfremstilling for indkomstårene 2007-2009.

Med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt det er i strid med skatteforvaltningslovens § 14, stk. 1, nr. 2, at SKAT træffer afgørelse i sagen skal vi bemærke, at SKAT mener, at vi har konsekvensrettet de skatteansættelser, som Landsskatteretten har taget stilling til. Vi har derfor overholdt skatteforvaltningslovens § 14, stk. 1, nr. 2. Af samme grund mener vi heller ikke, at gennemførelse af skatteansættelsen for 2010 er i strid med retsplejelovens § 478, da der er tale om en ny sag.

Med hensyn til inddragelse af SKATs øverste ledelse mener vi ikke, at du som skatteyder kan forlange, at en sag forelægges for SKATs øverste ledelse, inden vi træffer afgørelse i sagen. Din indsigelse har dog været forelagt for SKATs juridiske kontor, hvor man er af den opfattelse, at SKAT har implementeret Landsskatterettens afgørelse for de indkomstår, som Landsskatteretten har taget stilling til, derfor er der ikke en konflikt over til skatteforvaltningslovens § 14, stk. 1, nr. 2.

Omkring Retssagsvejledningen har vi nu ændret formuleringen, så den stemmer med de faktiske forhold nemlig, at det er SKAT, der anmoder Kammeradvokaten om en vurdering af, om sagen vil ende med et andet resultat, hvis domstolene behandler den. På baggrund af denne vurdering er det herefter Departementet, som beder Kammeradvokaten om, at indbringe sagen for domstolene. Proceduren fremgår af Retssagsvejledningens afsnit 7.

Vedr. [person6]s folkeregisterregistrering på adressen [adresse3] anfører din repræsentant et forhold, som vi mener, er faktuelt forkert:.

[person6] blev på et tidspunkt registreret på adressen i øvrigt for et meget kort tidsrum mellem 1. maj 2007 til 19. september 2007, og dette har der verseret en sag omkring, da ingen borger har foretaget denne registrering men den er foretaget af SKAT selv.

Vi må afvise, at denne registrering er foretaget af SKAT. SKAT har ingen adgang til, at foretage registreringer af adresseflytninger i folkeregisteret. Registreringen er sket af Folkeregistret i [by8] Kommune. [person6] har været registreret med en adresse i [by8] Kommune på det tidspunkt, hvor hun føder de tvillingedrenge, som du er far til. Drengene står registreret med [by8] Kommune som fødselsregistreringskommune.

Folkeregisterregistreringen er medtaget for at underbygge, at sommerhuset kan anvendes som helårsbolig, da det er et faktum, at Folkeregistret i [by8] i 2007 har registreret, at [person6] har folkeregister på adressen. De har således ikke afvist en adresseregistrering på adressen. Dette faktum ændres ikke af, at [by6] Kommunes Folkeregister efterfølgende har ændret adresseregistreringen.

Din repræsentant har også gjort gældende, at det vil være ulovligt, hvis sommerhuset benyttes som helårsbolig. Hertil skal vi anføre, at SKAT ikke påstår, at sommerhuset har været benyttet hele året. SKAT påstår, at sommerhuset har været benyttet som bolig, når du har været i Danmark for at arbejde - en sådan benyttelse vil ikke være ulovlig.

Fristreglen i skatteforvaltningslovens § 26 er ikke overskredet, fordi forslag ændring af skatteansættelsen for indkomståret 2010 er udsendt inden 1. maj 2014 og den endelige ansættelse ved denne afgørelse foretages inden 1. august 2014. Der er således ingen konflikt med fristreglerne i skatteforvaltninglovens § 26. Dette underbygges af, at den samme problemstilling forelå i den sag, som har været påklaget til Landsskatteretten uden at Landsskatteretten på dette grundlag, anså afgørelsen for ugyldig. I den pågældende sag var ansættelsesfristen i forvaltningslovens § 26 også udløbet for indkomståret 2006, inden SKAT traf afgørelse for indkomstårene 2007-2009.

2. Fastsættelse af indkomst til beskatning efter fuld skattepligt

2.1. De faktiske forhold

Da vi har ændret din skattepligtsstatus fra "begrænset skattepligtig" til "fuldt skattepligtig" får det

konsekvenser for omfanget af de indkomster, som du skal beskattes af i Danmark og de fradrag, som du kan fratrække i dansk indtægt.

(...)

2.3. SKATs bemærkninger og begrundelse

Vi har omregnet din lønindtægt til helårsindkomst i henhold til dine tidligere oplysninger om, at den indtægt, som beskattes i Danmark udgør 20 % af dine samlede årsindtægter.

Vi har beskattet de renteindtægter, som er oplyst af [finans1] og godkendt fradrag for alle de renteudgifter, som er oplyst af [finans1].

Vi har godkendt fradrag for børnebidrag i henhold til den indgåede bidragsaftale idet vi har forudsat, at du har betalt alle de bidrag, som er forfaldet.

De beløbsmæssige korrektioner foretages i overensstemmelse med det udsendte forslag.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt følgende påstand:

Formalia

SKATs afgørelse af 18. juni 2014 er ugyldigt foretaget, idet SKAT ikke har kompetence til på ny at træffe afgørelse i en sag, der er bedømt af Landsskatteretten, jf. skatteforvaltningslovens § 14, stk. 1, nr. 2.

SKATs afgørelse af 18. juni 2014

SKAT har ved afgørelse af 18. juni 2014 ændret klagerens skattepligtstatus fra begrænset skattepligtig til fuldt skattepligtig ved en sommerhuserhvervelse i Danmark pr. 5. juli 2006, dog først med talmæssig effekt pr. 1. januar 2007. Dette forhold er allerede påkendt af Landsskatteretten, men Skatteministeren har indbragt sagen for domstolene.

SKAT har i afgørelsen afvist, at afgørelsen er truffet i modstrid med skatteforvaltningslovens § 14, stk. 1, nr. 2, idet SKAT mener, at hensynet til fristreglerne i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, medfører, at der kan træffes afgørelse for indkomståret 2010, også selv om Landsskatteretten allerede har underkendt, at klageren er genindtrådt i fuld skattepligt.

Til støtte for påstanden har repræsentanten anført følgende anbringender:

Ad formalia

At Landsskatteretten allerede én gang ved kendelse har taget stilling til spørgsmålet om [person7]s genindtræden i fuld skattepligt den 5. juli 2006.
At SKAT ikke har saglig kompetence til at træffe afgørelse om samme grundtema, dvs. hvorvidt [person7] er genindtrådt i fuld skattepligt den 5. juli 2006, jf. Skatteforvaltningslovens § 14, stk. 1, nr. 2.
At SKAT ingen mulighed har for at tilsidesætte Skatteforvaltningslovens § 14, stk. 1, nr. 2 - heller ikke under hensyn til fristreglerne i skatteforvaltningslovens § 26.
At SKAT er underordnet myndighed, og er forpligtet til at følge og respektere Landsskatterettens kendelser fuldt ud så længe disse har retskraft.
At SKAT ikke har udarbejdet særskilt sagsfremstilling for indkomståret 2010 men i det hele har kopieret sagsfremstillingen fra den tidligere sag vedrørende indkomstårene 2007, 2008 og 2009 uden nogen form for korrektion.
At SKAT i sagsfremstillingen har medtaget forkerte oplysninger vedrørende [person6]s bopæl - til trods for, at SKAT er fuldt bevidst om, at oplysningen er faktuel forkert og er blevet korrigeret af Folkeregisteret. Ikke desto mindre skriver SKAT side 8 af 11:
"Folkeregistreringen er medtaget for at underbygge, at sommerhuset kan anvendes som helårsbolig, da det er et faktum, at Folkeregistret i [by8] i 2007 har registreret, at [person6] har folkeregister på adressen. De har således ikke afvist en adresseregistrering på adressen. Dette faktum ændres ikke af, at [by6] Kommunes Folkeregister efterfølgende har ændret adresseregistreringen".
Dette er langt fra lovligt, jf. reglerne om persondata og det er således at man har en registerbeskyttelse, herunder i særdeleshed en ret til at oplysninger bruges korrekt og da særligt, når registermyndigheden har ændret og indrømmet, at de først registrerede oplysninger ikke var korrekte. SKAT har en forpligtelse til at handle objektivt og korrekt efter officialprincippet. SKAT er på kant med lovgivningen på dette punkt.

(...)

Ad formalia

SKAT har ved afgørelse af 18. juni 2014 truffet afgørelse om, at [person7]s fulde skattepligt til Danmark er genindtrådt ved erhvervelse af sommerhus beliggende [adresse3], [by3] den 5. juli 2006.

SKAT har tidligere truffet identisk afgørelse for indkomstårene 2007, 2008 og 2009, og denne afgørelse er efterfølgende underkendt af Landsskatteretten.

Landsskatteretten har således i kendelse af 2. maj 2012 fastslået, at [person7]ikke er genindtrådt i fuld og ubegrænset skattepligt til Danmark den 5. juli 2006:

"Retten finder derfor, at klagerens fulde skattepligt til Danmark ikke er genindtrådt den 5. juli 2006,og at klageren derfor ikke er fuldt skattepligtig til Danmark i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, jf. § 7. stk. 1 i indkomstårene 2007, 2008 og 2009."

(...)

SKAT har - via Kammeradvokaten - indbragt Landsskatterettens kendelse af 2. maj 2012 for domstolene og har nu under henvisning til fristreglerne i skatteforvaltningslovens § 26 truffet den her påklagede afgørelse. SKAT mener, at fristreglerne berettiger en tilsidesættelse af SKATs kompetenceafgrænsning, jf. skatteforvaltningslovens § 14, stk. 1, nr. 2.

"2) Told- og skatteforvaltningen kan ikke træffe afgørelse i en sag, i det omfang Skatterådet, Landsskatteretten, et skatteankenævn, et vurderingsankenævn eller et motorankenævn har taget stilling til sagen, jf. dog § 27, stk. 3, og § 32, stk. 3.”

SKAT er en underordnet myndighed og kan ikke tilsidesætte Landsskatterettens kendelse - uanset om denne er indbragt for domstolene af Kammeradvokaten, eller om SKAT frygter, at fristen for at træffe en afgørelse - jf. skatteforvaltningslovens § 26 - udløber, imens sagen verserer ved domstolene.

Dette følger også af Den Juridiske vejledning - der er en tjenstlig instruks til SKATs medarbejdere - afsnit A.A.1.11.2 Kompetenceafgrænsning:

"SKAT kan ikke træffe afgørelse i en sag, i det omfang Skatterådet, Landsskatteretten, Skatteankestyrelsen, et skatteankenævn, et vurderingsankenævn eller et motorankenævn har taget stilling til sagen. Se SFL § 14, stk. 1, nr. 2.”

Det er SKATs opfattelse, at der er tale om en ny sag, og at de herefter ikke handler i modstrid med skatteforvaltningslovens § 14, stk. 1, nr. 2, og retsplejelovens § 478.

Dette stemmer imidlertid ikke overens med SKATs egen formulering af deres begrundelse for den trufne afgørelse - afgørelsen s. 7.

”1.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Vi anser dig for at have opgivet din danske skattepligtigt den 1. februar 2006, hvor du sælger din bopæl i Danmark og flytter til England. Vi har dog anset dig for fuldt skattepligtig til Danmark igen fra 5. juli 2006, hvor du erhverver sommerhuset [adresse3], [by3]. Fastlæggelse af din skattepligt sker i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, jf. § 7, stk. 1. ”

Der er således ingen forskel mellem den begrundelse, som SKAT har lagt til grund ved afgørelsen af 18. juni 2014 og det ved Landsskatterettens kendelse af 2. maj 2012 bedømte spørgsmål.

SKAT har ingen kompetence til på ny at træffe afgørelse om det samme juridiske og materielle spørgsmål, som allerede én gang er bedømt af højerestående retsinstans.

Det af SKAT anførte synspunkt - at afgørelse træffes af hensyn til ligningsfrister - kan ikke begrunde en fravigelse af skatteforvaltningslovens § 14, stk. 1, nr. 2.

SKATs afgørelse af 18. juni 2014 er ugyldig grundet manglende kompetence, idet højere stående retsinstans har truffet afgørelse om samme problemstilling.

Sagsbehandlingen - magtfordrejning

SKAT har ved indledningen af denne sag vedrørende indkomståret 2010 vist flere eksempler på magtfordrejning i forfølgelsen af [person7].

Det er slemt nok, at Skatteministeriets Departement - ved Kammeradvokatens virke - har indbragt Landsskatterettens kendelse af 2. maj 2012 for domstolene. En ret som Skatteministeriets Departement lovmæssigt har, men som det er helt ude af proportioner at anvende i sagen for [person7].

Herudover skal det bemærkes, at SKAT i sin afgørelse af 18. juni 2014 har genbrugt sagsfremstillingen fra den tidligere sag vedrørende indkomstårene 2007, 2008 og 2009 uden at foretage nogen form for tilretning af denne vedrørende indkomståret 2010.

SKAT har endvidere i sin begrundelse af afgørelsen af 18. juni 2014 medtaget oplysninger, der er faktuelt forkerte.

SKAT anfører, at [person6] - som er mor til [person7]s to tvillingedrenge - har været registreret med folkeregisteradresse i sommerhuset beliggende [adresse3], [by3] i en kort periode i 2007.

Denne registrering var faktuel forkert, og registreringen i folkeregisteret er efterfølgende slettet. Denne korrektion sker som følge af, at folkeregisteret har konstateret, at [person6] aldrig har anmodet om at blive registreret på adressen eller har haft bopæl i sommerhuset.

Dette til trods, fastholder SKAT, at [person6] har været registreret på adressen, og at dette underbygger, at sommerhuset kan anvendes som helårsbolig.

SKAT tager et falsum - en myndigheds fejl - og præsenterer det som et faktum, hvilke er et klart tilfælde af magtfordrejning.

[virksomhed10] skal til dokumentation for, at [person6] ikke er registreret på adressen, vedlægge kopi af udskrift fra folkeregisteret (...).SKAT har også anerkendt dette i sag for [person6] - da hun af SKAT på samme tid er anerkendt at have bopæl hos sine forældre i omhandlede tidsrum - og hvor SKAT vurderede, at der kunne blive tale om beskatning af værdi af frit logi hos forældre som en gavedisposition. SKAT kan ikke have lov til at mene, hvad man synes, alt efter det resultat man ønsker i en skattesag.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Told- og skatteforvaltningen kan ikke træffe afgørelse i en sag, i det omfang Skatterådet, Landsskatteretten, skatteankeforvaltningen eller et skatteankenævn har taget stilling til sagen. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 14, stk. 1, nr. 2.

Landsskatteretten fandt ved kendelse af 2. maj 2012, at klagerens fulde skattepligt til Danmark ikke var genindtrådt den 5. juli 2006, og at klageren derfor ikke var fuldt skattepligtig til Danmark i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, jf. § 7, stk. 1, i indkomstårene 2007, 2008 og 2009.

Ved afgørelse af 18. juni 2014 fandt SKAT, at klagerens fulde skattepligt til Danmark var genindtrådt den 5. juli 2006, og at klageren derfor var fuldt skattepligtig til Danmark i indkomståret 2010 i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, jf. § 7, stk. 1.

Landsskatterettens kendelse af 2. maj 2012 vedrørte klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2007, 2008 og 2009, mens SKATs afgørelse af 18. juni 2014 vedrører klagerens skatteansættelse for indkomståret 2010.

Der er således tale om et andet indkomstår og dermed en ny sag.

SKATs afgørelse af 18. juni 2014 er derfor ikke truffet i strid med skatteforvaltningslovens § 14, stk. 1, nr. 2, og er dermed ikke ugyldig.

Det af klageren i øvrigt anførte, herunder at der er tale om magtfordrejning, kan heller ikke føre til afgørelsens ugyldighed.

Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse.