Kendelse af 09-04-2021 - indlagt i TaxCons database den 28-04-2021

Generelle oplysninger

Klageren flyttede fra Danmark til Schweiz den 29. september 2005. Den 15. december 2011 flyttede klageren tilbage til Danmark.

Klageren har ikke selvangivet en dansk indkomst for indkomstårene 2006 – 2010.

Underskudsfremførsel

Faktiske oplysninger

I forbindelse med klagerens fraflytning fra Danmark i indkomståret 2005 blev klagerens ophør af skattepligtig til Danmark ved en fejl ikke registreret i SKATs system. SKAT udarbejdede og fremsendte derfor årsopgørelser vedrørende indkomstårene 2006 – 2011 til klageren.

Årsopgørelserne for indkomstårene 2006 – 2010 blev fremsendt til klagerens c/o adresse, som var hos hans forældre.

Årsopgørelsen for 2011 blev sendt til klagerens danske adresse.

Årsopgørelserne udviser en negativ indkomst som følge af renteudgifter i forbindelse med gæld til danske banker.

Årsopgørelserne for indkomstårene 2006 – 2011 udviser følgende negative skattepligtige indkomster:

Disse underskud er på årsopgørelsen for indkomståret 2012 blevet fremført til modregning i den skattepligtige indkomst for indkomståret 2012.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens indkomstansættelse med 38.361 kr. for indkomståret 2012, idet der ikke er godkendt underskud til fremførsel vedrørende indkomstårene 2006-2011.

SKAT har anført følgende:

”Det er på det foreliggende grundlag SKATs opfattelse, at [person1] som følge af ophøret af den fulde skattepligt ikke har fradragsret for renteudgifterne i de danske skattepligtige indkomster for indkomstårene 2006 – 2011.

Det skal i forbindelse hermed bemærkes, at [person1] som følge af ophøret at den fulde skattepligt ikke er omfattet af bestemmelserne i Kildeskattelovens § 1, hvorfor denne ikke har skulle selvangive nogen form for skattepligtig indkomster til SKAT.

På samme måde har [person1] ikke har fradragsret for eventuelle udgifter, herunder diverse renteudgifter.

Fradragsretten for renteudgifterne fremgår efter SKATs opfattelse ligeledes heller ikke af bestemmelserne i Kildeskattelovens § 2.

SKAT har således fejlagtigt givet [person1] en række fradrag for renteudgifter, i alt kr. 38.361, som denne ikke har været berettiget til.

Spørgsmålet er herefter, hvorvidt SKAT i medfør af bestemmelserne i Skatteforvaltningsloven har mulighed for, at foretage en regulering af skatteansættelsen for indkomståret 2012, således at de tidligere indkomstårs fejlagtige underskud ikke modregnes i den skattepligtige indkomst for indkomståret 2012.

Udgangspunktet er ifølge Skatteforvaltningslovens § 26, stk. 4, at SKAT udelukkende kan foretage en ændring af en skatteyders fremførselsberettiget underskud, hvis tidspunktet for ændringen ligger inden for den i samme lovs paragraf 26 anførte frist på 4 år efter den 1. maj i kalenderåret efter det indkomstår ændringen vedrører.

Det vil sige, at SKAT på nuværende tidspunkt som udgangspunkt ikke har mulighed for, at foretage en ændring af skatteansættelserne for indkomstårene 2006 – 2009.

Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 giver dog SKAT en mulighed for, at foretage eventuelle ændringer af skatteansættelserne vedrørende indkomstår, hvor den i Skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 anførte frist er udløbet.

Sådanne ændringer kan udelukkende foretages, hvis det kan antages, at den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Det skal i forbindelse hermed bemærkes, at det er SKATs umiddelbare opfattelse, at [person1] ved sin manglende reaktion på SKATs forkerte årsopgørelser har handlet groft uagtsomt, idet [person1] vidste eller burde have vidst, at årsopgørelserne var forkerte.

SKAT har i forbindelse hermed lagt til grund, at [person1] har modtaget årsopgørelserne for indkomstårene 2006 – 2010, idet disse er fremsendt til dennes c/o-postadresse i Danmark, som er forældrenes adresse.

Denne opfattelse underbygges af Landsskatterettens kendelse af den 11. december 1997, hvori Landsskatteretten kommer frem til, at ”En fejl ved skattemyndighedernes indberetning af ændringer vedrørende en skatteyders indkomstforhold havde medført, at den ændrede årsopgørelse udviste en betydelig negativ indkomst, hvorved underskud var fremført til fradrag hos ægtefællen og i efterfølgende indkomstår. Skattemyndighedernes senere tilbageregulering ansås for en ændring af skatteansættelserne omfattet af forældelsesreglerne i skattestyrelsesloven. Skatteyderen ansås imidlertid for at have udvist grov uagtsomhed ved ikke at have reageret på de forkerte årsopgørelser, og forældelsesfristen var derfor suspenderet indtil det tidspunkt, hvor skattemyndighederne opdagede fejlen.”

Det er på det foreliggende grundlag SKATs opfattelse, at den i ovennævnte kendelse anførte situation kan sidestilles med nærværende situation, hvorfor SKAT har mulighed for at genoptage skatteansættelserne for de tidligere indkomstår.

På dette grundlag kan SKAT således ikke anerkende, at de nuværende underskud til fremførsel vedrørende indkomstårene 2006 – 2011 kan modregnes i den skattepligtige indkomst for indkomståret 2012.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om nedsættelse af klagerens indkomstansættelse med 38.361 for indkomståret 2012, idet klageren har ret til at fremføre underskud.

Klagerens repræsentant har anført:

”Til støtte for påstanden vedrørende underskudsfremførsel bemærkes indledningsvis, at der er tale om et underskud, der i det væsentligste stammer fra 2005, som var det år, klageren fraflyttede Danmark. Da skatteansættelsen er foretaget i 2005, udløb fristen for forhøjelse i 2009. Skat kan derfor ikke nu i 2014 foretage en forhøjelse af et underskud, som blev pålignet i 2005. Det bestrides, at der foreligger omstændigheder, der gør, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse er til stede. Det bestrides således, at klageren skulle have udvist forsætlighed eller grov uagtsomhed i relation til det pågældende underskud. Klageren har således afmeldt sin skattepligt i Danmark i forbindelse med sin fraflytning i 2005, og det fremgår også af afgørelsen, at det er Skat, der har undladt at registrere fraflytningen. Hvad der er årsag til, at Skat har undladt at registrere klageren som fraflyttet, er ikke oplyst. Ydermere er det Skat, der har fremsendt årsopgørelsen, hvor underskuddet fremgik, og der er således ikke tale om, at klageren har indgivet selvangivelse herom. Underskuddet beror endvidere på en automatisk indberetning fra klagerens pengeinstitut, og således ikke på en aktiv handling fra klagerens side. Yderligere forholder det sig således, at årsopgørelsen ikke er fremsendt til klageren selv, men derimod til hans forældres adresse.

Endelig er der tale om et yderst beskedent beløb. Klageren kan ikke huske, om han i sin tid modtog årsopgørelsen, men under alle omstændigheder har han ikke hæftet sig ved denne, navnlig henset til, at det ikke havde en skattemæssig betydning på daværende tidspunkt. At klageren har haft en renteudgift af den størrelse (38.000 danske kroner), er endvidere uomtvisteligt, så der er ikke tale om en forkert udgiftspost. Det bestrides, at den af Skat foretagne fejl på nogen måde kan tilskrives, at klageren har udvist som grov uagtsomhed eller forsætlighed.”

Efter udsendelse af Skatteankestyrelsens sagsfremstilling har repræsentanten anført følgende:

”Såfremt Skatteankestyrelsens forslag følges, vil den almindelige fristregel i Skatteforvaltningslovens § 26 reelt være sat helt ud af kraft, idet det herefter synes vanskeligt at pege på tilfælde, hvor en forkert skatteansættelse ikke vil kunne genoptages ekstraordinært som følge af dokumenteret mindst grov uagtsomhed fra skatteyderens side. Faktum i nærværende sag kan opsummeres således:

• Klageren har på korrekt vis og i overensstemmelse med reglerne afmeldt sin skattepligt til Danmark ved fraflytningen i 2005.

• SKAT – og ikke klageren – begår herefter en fejl, idet SKAT undlader at registrere fraflytningen og derved ophør af den fulde skattepligt i sit interne system (...)

• Der indberettes automatisk en mindre renteudgift i 2006 og 2007 af klagerens bank (renteudgiften er helt korrekt).

• SKAT udsender som følge af den interne fejl en årsopgørelse for 2006 og 2007 og derved en formel skatteansættelse, der er dannet på grundlag af de automatisk indberettede renteoplysninger.

• Årsopgørelserne udløser hverken overskydende skat eller restskat.

• Årsopgørelserne fremsendes ikke til klageren, der på daværende tidspunkt bor i Schweiz, men derimod til klagerens forældres adresse.

• Klageren erindrer ikke at have modtaget disse årsopgørelser. Det er helt uoplyst, hvorfor SKAT i sit interne system undlader at registrere klagerens ophør af fuld skattepligt ved fraflytningen. Det må dog antageligvis bero på en fejl, idet SKAT var gjort bekendt med, at klageren var fraflyttet Danmark. Det er endvidere uoplyst, hvorfor årsopgørelserne fremsendes til klagerens forældres adresse, ligesom det er uoplyst, hvorfor SKAT ikke inden for den ordinære frist har berigtiget fejlen. Henset hertil samt henset til de ovennævnte forhold må det afvises, at de forkerte ansættelser kan tilskrives, at der er udvist grov uagtsomhed fra klagerens side, ligesom det må afvises, at SKAT konkret har løftet bevisbyrden herfor.”

Retsmøde i Landsskatteretten

På retsmødet fastholdt repræsentanten den tidligere nedlagte påstand og de fremførte anbringender. Såvel repræsentanten som klageren understregede, at klageren ikke har handlet groft uagtsomt.

Skattestyrelsen fastholdt indstillingen om stadfæstelse. Skattestyrelsen oplyste på forespørgsel, at der ikke er foretaget en ekstraordinær genoptagelse af indkomstårene 2006 – 2011. Rentefradragene i indkomstårene er således ikke ændret.

Landsskatterettens afgørelse

I henhold til skatteforvaltningslovens § 26 skal SKAT afsende varsel om ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb.

For så vidt angår fremførsel af underskud fastslår skatteforvaltningslovens § 26, stk. 4, at en ansættelse ikke kan foretages eller ændres efter stk. 1, i det omfang ansættelsen beror på en ændret bedømmelse af et fremførselsberettiget underskud eller tab, der er selvangivet i et indkomstår, der ligger uden for fristerne efter denne bestemmelse.

Uanset fristerne i skatteforvaltningslovens § 26 kan en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat foretages eller ændres efter anmodning fra den skattepligtige eller efter SKATs bestemmelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1.

I henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, kan den skattepligtiges skatteansættelse ekstraordinært genoptages, når den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Derudover fastslår skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, at en ansættelse kun kan foretages i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, såfremt den varsles af SKAT senest 6 måneder efter, at SKAT er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26.

Indkomstårene 2010-2011 er omfattet af den ordinære genoptagelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, og stk. 4.

Den ordinære genoptagelsesfrist er overskredet for så vidt angår indkomstårene 2006-2009 ved SKATs afgørelse af 27. maj 2014, jf. skatteforvaltningslovens § 26.

Det må lægges til grund, at SKAT ikke har foretaget en ændring af klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2006-2011, hvor der foreligger ansættelser i form af årsopgørelser, hvor der er godkendt fradrag for renter. SKAT har efter det oplyste alene foretaget en ændring af klageren skatteansættelse for indkomståret 2012, hvor det fremførte underskud vedrørende rentefradragene er udnyttet. Landsskatteretten finder, at SKAT ikke i henhold til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 4, har været berettiget til at ændre klagerens skatteansættelse for indkomståret 2012 uden at iagttage fristreglerne og foretage en bedømmelse og ændringer af ansættelserne for de indkomstår, hvor rentefradragene indgår i de foretagne skatteansættelser. Med den begrundelse nedsætter Landsskatteretten den af SKAT foretagne forhøjelse på 38.361 kr. for indkomståret 2012 til 0 kr.

Indgangsværdi af aktier

Faktiske oplysninger

Klagerens revisor har i anmodning om bindende svar den 25. januar 2013 beskrevet de faktiske forhold vedrørende klagerens forhold til [virksomhed1] således:

”[person1] har været bosat i Schweiz. [person1] er den 15/12-11 flyttet til Danmark og blevet fuld skattepligtig til Danmark.

I henhold til Aktieavancebeskatningslovens § 37 skal de aktier som ejes inden tilflytningstidspunktet værdiansættes til handelsværdi.

[person1] ejer 2,8 mio. kr. aktier i [virksomhed1] hvilket svarer til ca. 9 % af aktiekapitalen.

Ifølge oplysninger fra [virksomhed1] har der været foretaget ca. 125 aktiehandler i 2011. Kursen på handler har været mellem 4,00 og 5,45 USD pr. stk.

Der henvises til tidligere fremsendt handler (20 handler). Den gennemsnitlige kurs har været 4,22 USD.

Efterfølgende er der gennemført flere store handler:

21/12-12 10.000 aktier til kurs $18. Samlet handel $180.000

15/-1-13 9.000 aktier til kurs $16,6. Samlet handel $150.000

18/1-13 12.000 aktier til kurs $16,6. Samlet handel $200.000”

Efterfølgende har klagerens revisor anmodet om bindende svar vedrørende værdiansættelsen af aktiebeholdningen i [virksomhed1] flere gange. SKAT har afvist at afgive et bindende svar om kursen på aktierne som følge af et manglende grundlag for en fastsættelse af en kurs på aktierne i selskabet.

Det fremgår af SKATs sagsfremstilling, at klagerens revisor i forbindelse med behandlingen af disse anmodninger om bindende svar har fremsendt kopi af [virksomhed1]s årsregnskab for regnskabsåret 2011.

Det første fremsendte årsregnskab vedrørte udelukkende regnskabsperioden 1. januar – 31. januar, mens det andet fremsendte årsregnskab vedrører hele 2011.

Sammenligningstallene er i begge udgaver indkomståret 2008, ligesom begge regnskaber er underskrevet af [virksomhed1]s President, [person2], som stiftede selskabet.

Det fremgår ikke af regnskaberne, hvorvidt der medvirkede en revisor i forbindelse med udarbejdelsen af regnskaberne.

Der fremgår følgende regnskabstal (anført i USD) af årsregnskaberne:

Klagerens revisor har desuden fremsendt en række aktionæroversigter over aktionærerne i [virksomhed1] i forbindelse med anmodningerne om bindende svar.

Ifølge ”Register of shareholders” af 15. oktober 2012 vedrørende klageren udgør den samlede aktiebeholdning 30.000.000. Af oversigten fremgår følgende:

”Register of shareholders for [virksomhed1] corp.

October 15, 2012.

Shareholder:

[person1]

[adresse1], [by1]

Number of acquired shares Date Total numbers of shares

430.000 October 16, 2005430.000

270.000 December 4, 2008700.000

2.100.000 August 12, 20112.800.000

October 15, 20122.800.000

[virksomhed1]

Incorporation Number: [...]

[adresse2],

[...], [by2]

u.s

Total Authorized Issue: 30.000.000 Shares.

[person2], President

[virksomhed1] corp”

SKAT anført, at man ved en sammentælling af de anførte enkeltbeholdninger har konstateret, at der er tale om en samlet beholdning på 32.716.000.

Aktiebeholdningen på en aktionæroversigt, som er udarbejdet den 25. april 2013, udgør 30.000.000.

Ifølge SKATs sagsfremstilling har klagerens revisor anført følgende i e-mail af 7. november 2012 i forbindelse med en anmodning om bindende svar:

”Der er ikke dokumentation for købet af aktierne i [virksomhed1], da der er erhvervet mens [person1] har boet i Schweiz. Aktierne er erhvervet i forbindelse med aflønning for arbejdet som [person1] har udført. Det synes ikke relevant at dokumenterer købsprisen, da det er markedsprisen for aktier ved tilflytningen til Danmark der skal bruges ved opgørelse af aktierne skattemæssige købesum. Der er vedhæftet udskrift af aktiebogen, hvoraf de enkelte erhvervelser fremgår.”

Ifølge SKATs sagsfremstilling har klagerens revisor desuden i brev af 7. juni 2013 i forbindelse med en anmodning om bindende svar oplyst følgende vedrørende fremlæggelse af dokumentation for købet af aktierne:

”Det er fortsat ikke muligt at fremlægge dokumentation for købet af aktierne. Der henvises til tidligere fremsendt dokumentation for anskaffelsestidspunkt og nominelt kapital.”

Ved mødet i Skatteankestyrelsen oplyste klageren vedrørende anskaffelse af aktier i [virksomhed1], at han havde startet et reklame- og mediebureau i 2004 i Danmark. I den forbindelse skulle han opbygge afdelinger i forskellige steder i Europa. Han er iværksætter/igangsætter. Han blev kontaktet af [virksomhed1] med henblik på at finde investorer til selskabet. Der var en stor interesse vedrørende selskabets søgeportal. Selskabets produkt består i en søgefunktion, der indhenter data som i [virksomhed2] og [virksomhed3]. Der er tale om en mere specifik søgning, der alene omfatter forretningsdata. Den virksomhedsdata, som [virksomhed1] har, er mere end fordoblet siden 2011. Klageren modtog aktierne i [virksomhed1] i forbindelse med, at han fandt investorer til selskabet. Det var oprindeligt aftalt, at han skulle modtage provision. Efterfølgende blev det ændret til, at han modtog aktier. Klageren oplyste, at han hentede ca. 40 millioner kr. til selskabet.

Ifølge oplysninger fra [...gov] (hjemmeside for selskabsregisteret i [by2] USA) blev [virksomhed1] stiftet den 23. juni 2005. Selskabet har adresse i [by2] og er angivet at have en selskabskapital på USD 30.000. Som ”Secretary” og ”Director” er anført [person3], og som ”President” og ”Treasurer” (regnskabsansvarlig) er anført [person2].

Ifølge selskabets hjemmeside har [virksomhed1] europæisk hovedsæde i [adresse3], [by3], Danmark.

Selskabet er ifølge foreliggende oplysninger ikke børsnoteret, hverken i Danmark eller USA. SKAT har anført, at det fremgår af diverse oplysninger på internettet, at selskabet gentagne gange har forsøgt at blive børsnoteret, men at dette er blevet forhindret blandt af det svenske finanstilsyn, som har rundsendt en advarsel i EU omkring selskabet.

Selskabet har ikke offentliggjort nogen form for regnskaber. SKAT har bemærket, at selskabet, som er registeret i [by2], ifølge de foreliggende oplysninger ikke har pligt til at udarbejde og offentliggøre regnskaber, ligesom selskabet ikke betaler skat.

Af Landsskatterettens afgørelse af 27. oktober 2015 vedrørende en aktionær i [virksomhed1] fremgår følgende om aktier i [virksomhed1]:

”Anpartskapitalen i [virksomhed4] ApS blev udvidet den 5. januar 2007 til 126.000 kr. Udvidelsen af anpartskapitalen skete ved emission, hvor der blev indskudt nominelt 177.000 aktier i [virksomhed1] Corp. Indskuddet blev foretaget af klageren.

Af [virksomhed5]s vurderingsberetning af 15. december 2006 fremgår:

”...

I forbindelse med overtagelsen af 177.000 aktier i [virksomhed1] Corp. mod udstedelsen af anparter i selskabet har vi vurderet de overdragne 177.000 aktier med udgangspunkt i seneste salg af aktier i [virksomhed1] Corp. til tredje mand gennemført i 2. halvår 2006.

Aktier, som indskydes, er vurderet til en forsigtig markedsværdi på basis af de senest uafhængige handler af aktier i [virksomhed1] Corp. omregnet til DKK i henhold til Nationalbankens middelkurs pr. 14. december 2006.

[virksomhed1] Corp. USD 885.000

Indskudte aktier udgør USD 885.000 svarende til DDK 5.000.000. Det er vor vurdering, at værdiansættelsen er forsvarlig.

Vederlaget for overtagelsen berigtiges således:

Ved vurderingen blev der lagt vægt på 2 personers køb af aktier i [virksomhed1] Corp. til 5 USD pr. aktie.

...”

Landsskatteretten anførte i sin afgørelse:

”Anskaffelsessummen for aktierne i [virksomhed1] Corp. fastsættes på det foreliggende grundlag til 0 kr. Afståelsessummen fastsættes ud fra de foreliggende oplysninger til 5.000.000 kr., svarende til den værdi, som parterne selv har anvendt ved indskuddet i selskabet. Der er ikke grundlag for at nedsætte aktiernes kursværdi. Der er henset til, at det fremgår af [virksomhed5]s vurderingsberetning, at aktierne er vurderet med udgangspunkt i de seneste salg af aktier i [virksomhed1] Corp. til tredjemand gennemført i 2. halvår 2006, samt at markedsværdien blev fastsat på basis af de seneste uafhængige handler af aktierne. Herefter kan aktieavancen opgøres til 5.000.000 kr., jf. aktieavancebeskatningslovens § 26, stk. 2.”

Byretten stadfæstede Landsskatterettens afgørelse ved dom af 25. oktober 2018, offentliggjort som SKM2019.12.BR.

SKATs afgørelse

SKAT har fastsat værdien af aktier i [virksomhed1] til 0 kr. på tidspunktet for klagerens tilflytning til Danmark. SKAT har desuden ikke anset klageren for at være ejer af aktier i [virksomhed1].

SKAT har anført følgende:

”Som anført af revisor [person4] skal der i forbindelse med påbegyndelsen af den fulde skattepligt til Danmark foretages en værdiansættelse af en persons aktiebeholdning på dette tidspunkt.

Baggrunden for denne værdiansættelse er, at den ansatte værdi betragtes som en persons anskaffelsessum i forbindelse med en eventuel avanceopgørelse i forbindelse med en hel eller delvis afståelse af aktiebeholdningen.

Indgangsværdien har således stor betydning for opgørelsen af en eventuel avance eller tab i forbindelse med en senere afståelse af aktiebeholdningen.

En eventuel avance ville skulle beskattes på afståelsestidspunktet, mens et eventuelt tab kan modregnes i anden avance vedrørende aktier som ikke er optaget til handel på et reguleret marked, ligesom skatteværdien af et ikke-uudnyttede tab kan modregnes i slutskatten for afståelsesåret og senere indkomstår.

Værdiansættelsen af aktiebeholdningen kan således have stor betydning for en aktionærs efterfølgende skattebetaling, idet en forkert værdiansættelse ville kunne give mindre skattebetaling som følge af en eventuel avance vil blive mindre eller et eventuelt tab vil blive større.

På dette grundlag har SKAT foretaget en vurdering af den foretagne værdiansættelse af aktiebeholdningen i [virksomhed1].

Det er SKATs opfattelse, at udgangspunktet for en værdiansættelse af kursværdien i et selskab er selskabets årsregnskab med eventuelle reguleringer som følge af det enkelte selskabs særlige kendetegn/forhold.

En sådan værdiansættelse – hvor udgangspunktet er selskabets årsregnskaber – vil efter SKATs opfattelse dog kræve, at årsregnskaberne ville kunne anses for valide.

Der skal i forbindelse hermed efter SKATs opfattelse henses til, hvorvidt årsregnskaberne opfylder de almene gældende årsregnskabsregler, samt hvorvidt årsregnskaberne er påtegnet af en revisor.

For så vidt overholdelsen af de almene gældende selskabsregler skal det bemærkes, at [virksomhed1]s årsregnskab for årsregnskabsåret 2011 blandt andet ikke indeholder en beskrivelse af regnskabspraksis, samt at sammenligningstallene vedrører regnskabsåret 2008.

Endvidere er årsregnskabet udarbejdet i flere udgaver, ligesom årsregnskabet ikke er påtegnet af en revisor, hvorfor værdiansættelserne af selskabets aktiver og passiver ikke er vurderet af en revisor.

Der er ved værdiansættelsen af selskabets aktiver endvidere heller ikke taget hensyn til, at aktiverne er anskaffet i regnskabsåret 2008 eller tidligere, idet der ikke er foretaget en afskrivning på disse aktiver eller lavet en note om, hvorfor det er selskabets opfattelse at aktiverne fortsat har samme værdi.

På dette grundlag er det SKATs opfattelse, at selskabets årsregnskab for regnskabsåret 2011 ikke kan benyttes som grundlag for en værdiansættelse af aktiernes kursværdi den 15. december 2011.

Det er endvidere SKATs opfattelse, at den gældende praksis omkring værdiansættelsen af et selskabs indre værdi og goodwill ikke kan benyttes i forbindelse med opgørelsen af kursværdien den 15. december 2011, idet årsregnskabet for regnskabsåret 2011 – jævnfør ovenstående – ikke kan anses for et kvalificeret grundlag for en korrekt opgørelse.

For så vidt revisor ... henvisninger til, at der efterfølgende er foretaget en række aktiehandler, hvor kursen svarer til den af revisor benyttede kurs i forbindelse med opgørelsen af værdien den 15. december 2011 skal det bemærkes, at alle disse handler er foretaget mere end et år efter værdiansættelsestidspunket, hvorfor disse – efter SKATs opfattelse – ikke kan lægges til grund ved værdi ansættelsen.

Det skal endvidere bemærkes, at den fremsendte aktionæroversigter efter SKATs opfattelse ikke kan anses for fyldestgørende dokumentation for anskaffelsen af aktierne, idet opgørelserne er fejlbehæftede.

Afslutningsvis skal det bemærkes, at der ikke er fremlagt dokumentation for den reelle anskaffelse af aktierne i [virksomhed1], hvorfor værdiansættelsen alene af den grund ikke kan anerkendes.

Værdien af aktierne i [virksomhed1] ansættes herefter til kr. 0.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har oprindeligt nedlagt påstand om, at der skal fastsættes en indgangsværdi på klagerens aktier i [virksomhed1] på 4,40 USD pr. stk. (USD 10.800.000), subsidiært 3,80 USD pr. stk. (USD 9.120.000). Mere subsidiært er der nedlagt påstand om, at der fastsættes en indgangsværdi på et andet beløb efter Landsskatterettens skøn.

Efter udsendelse af Skatteankestyrelsens sagsfremstilling har repræsentanten nedlagt en ny principal påstand om, at værdiansættelsen af aktierne skal baseres på uafhængige handler af tilsvarende aktier på tilflytningstidspunktet, og at dette værdiansættelsesprincip mindst vil medføre, at indgangsværdien af klagerens aktier skal fastsættes til 60.648.000 kr.

Subsidiært har repræsentanten nedlagt påstand om, at aktiernes værdiansættelse skal baseres på skønsmandens udtalelse, jf. nedenfor, svaret på spørgsmål 3. Aktierne skal derfor værdiansættes til USD 0,46 pr. stk. aktie x 2.800.000 aktier svarende til USD 1.288.000 for alle klagerens aktier. Omregnet til danske kroner pr. 15.december 2011 bliver den subsidiære påstand herved 5,70 x 1.288.000 = 7.341.600 kr.

Klagerens repræsentant har oprindeligt bl.a. anført følgende:

”Fraflytningen fra Danmark skete i september 2005, hvor klageren sammen med sin daværende ægtefælle og deres 2 børn flyttede til Schweiz. Parret havde solgt deres ejendom i Danmark og erhvervet en ny bolig i [by4], Schweiz. Klageren var på daværende tidspunkt tilknyttet mediebureauet [virksomhed6] A/S, der havde partnere i både Danmark, Sverige og Tyskland. Mediebureauet havde ligeledes etableret et kontor i [by4], idet selskabet havde en strategi om, at man ville etablere sig i flere lande, primært med det formål at udvide forretningsområdet vedrørende produktion af reklamer til tv. Det var som led i denne strategi, at klageren flyttede til [by4], Schweiz, idet han med base i Schweiz fik til opgave at arbejde for, at selskabet blev etableret i andre lande, herunder navnlig med henblik på at forestå produktion af tv-reklamer for mediebureauets kunder.

Ved sin fraflytning fra Danmark afmeldte klageren sig i folkeregistret og blev samtidig registreret som skattepligtig i Schweiz, hvor han blev underlagt den særlige beskatningsform, der eksisterer i Schweiz; benævnt "Pauschalbesteurung" eller "Lump-sum taxation". Der er tale om en beskatningsform, som afviger fra den, man kender i de fleste andre vestlige lande. Ordningen går ud på, at man som tilflytter har mulighed for at forhandle skatten med den enkelte karton. På baggrund af en sådan forhandling kan man opnå en ordning, hvor skatten udgør et fast årligt beløb. Den forhandlede skat er i vidt omfang uafhængig af indkomst- og formueforhold, men tager i stedet udgangspunkt i den skattepligtiges leveomkostninger. Klagerens beskatning i Schweiz var således fast, uanset de faktiske indtægter.

Ca. 6 måneder efter klagerens tilflytning til Schweiz opstod der diverse uenigheder i partnerkredsen bag mediebureauet [virksomhed6]. Dette resulterede i, at selskabet opgav den oprindelige strategi om at bruge ressourcer og kapital på at etablere sig i flere lande. Klageren indgik derfor en ny aftale, hvorefter han ikke længere skulle modtage fast honorar fra [virksomhed6], og hvorefter han fik en mere ekstern funktion, herunder aftale om, at han skulle bistå med at fremskaffe investorer og kapital til finansiering af selskabets aktiviteter. For dette arbejde ville han modtage en provisionsafhængig aflønning.

Klageren overvejede på daværende tidspunkt at flytte tilbage til Danmark, men da familien havde etableret sig i en ny bolig i Schweiz, og børnene var påbegyndt ny skole, blev klageren og hans ægtefælle enige om indtil videre at blive boende Schweiz.

Forud for fraflytningen til Schweiz var klageren kommet i kontakt med [person2], som var stifter og hovedaktionær i [virksomhed1]. Selskabet havde akut behov for kapital til det løbende udviklingsarbejde af den internet baserede søgeportal, der var selskabets væsentligste aktiv. Klageren indgik en aftale med [virksomhed1] ([person2]) om, at han skulle bistå med fremskaffelse af investorer, der ville skyde risikovillig kapital ind i selskabet. Han skulle forestå formidling med potentielle investorer, herunder bistå i forbindelse med møder primært i

Schweiz, Italien, Tyskland med mere. Ifølge aftalen skulle han modtage 200.000 stk. aktier fast pr. år og derudover en kontant provision på 10 % af investeringerne. Han optjente ca. kr. 200.000 kontant, men efterfølgende blev aftalen ændret på anmodning fra [virksomhed1]/Rasmus Refer således, at han kun modtog aktierne. Omfanget af aktier blev aftalt fra gang til gang og under hensyn til, at aktierne havde karakter af en "lotteriseddel". Han modtog konkret 500.000 stk. aktier for at formidle en sponsoraftale med cykelholdet "[x1]" i 2007 og yderligere 500.000 stk. aktier for at skaffe kapital til [virksomhed1]s køb af erhvervsportalen "[x2]", der blev overtaget i 2008. I de år, hvor klageren var bosiddende i Schweiz, skaffede han endvidere flere større investorer, der indskød kapital i [virksomhed1]. Vederlaget for at fremskaffe denne kapital har primært været de i sagen omhandlede aktier i [virksomhed1]. Klageren har i alt fået tildelt aktierne i 3 omgange, jf. således bilag 1. Tildelingerne er sket som en opsamling af det løbende optjente vederlag.

I 2009 opstod der problemer i klagerens ægteskab, og det endte med, at klageren blev skilt fra sin hustru, som herefter flyttede tilbage til Danmark med børnene. Klageren forblev i Schweiz indtil 2011, hvor han valgte at flytte tilbage til Danmark for at kunne være tættere på sine børn. På tidspunktet for hans tilbageflytning til Danmark havde han som anført fået tildelt 2,8 millioner stk. aktier i [virksomhed1] som vederlag for at have bistået selskabet med at skaffe investorer/kapital til selskabets fortsatte drift med udvikling af selskabets søgeportal.

[virksomhed1]

[virksomhed1] er et selskab, som er registreret i [by2]. Som bilag 2 fremlægges selskabets registreringsbevis, og som bilag 3 fremlægges selskabets vedtægter (Articles of incorporation). De selskabsretlige regler i [by2] er langt mere liberale end i Danmark. Således er der ikke pligt til at aflægge årsregnskab, ligesom tegning af nye aktier kan ske uden, at det er nødvendigt at foretage registrering. I henhold til vedtægterne kan selskabet udstede op til 30 millioner stk. aktier. Selvom selskabet er underlagt selskabsretlige regler, der er mindre restriktive end de danske regler, er der dog tale om en selskabsform, hvis ejerandele omfattes af aktieavancebeskatningslovens regler.

Selskabet har ikke givet overskud, og det har gennem alle årene været holdt i live ved tilførsel af kapital fra investorer, der har tiltro til, at selskabets søgeportal på et tidspunkt kan blive rigtig mange penge værd; navnlig hvis det lykkes at udvikle en teknologi, som gør det interessant for en af de store internetvirksomheder at overtage [virksomhed1]. [virksomhed1] har i det væsentligste selv udviklet teknologien bag søgeportalen. Ifølge det oplyste er der ca. 20 medarbejdere (i Østeuropa), som løbende arbejder på at udvikle teknologien bag søgeportalen. Selskabet har også på et tidspunkt tilkøbt en anden søgeportal for herved at styrke teknologien.

Selskabet havde tidligere den strategi, at man også ville have indtægter via annoncering, men de seneste par år har hele selskabets virksomhed været fokuseret på teknologien bag og udvikling af søgeportalen. Løbende tilførsel af kapital har derfor været en afgørende forudsætning for, at selskabet kunne overleve. Klageren har ikke været involveret i selskabets drift, og hans eneste tilknytning til selskabet har været, at han som en bibeskæftigelse, herunder via sit netværk m.v., har fremskaffet investorer til selskabet til sikring af selskabets overlevelse. Vederlaget har som nævnt været de i sagen omhandlede aktier, som kan vise sig enten at være værdiløse eller rigtig mange penge værd.

Den omstændighed, at selskabet på nuværende tidspunkt ikke har kunnet præstere et overskud - sammenholdt med den omstændighed, at det er usikkert, om teknologien er så god, at nogen vil købe selskabet - indebærer selvsagt, at det er yderst vanskeligt at værdiansætte aktierne. Der er utvivlsomt tale om en lotteriseddel, og de investorer, som har investeret i selskabet har været bevidste om, at der var tale om risikovillig kapital, der muligvis vil blive tabt, men som muligvis også kunne give en særdeles stor gevinst.

Som bilag 4 fremlægges selskabets aktiebog. Som det fremgår, er der ca. 600 aktionærer i selskabet, der har investeret fra meget små beløb (nom. 500,00 USD) og op til betydeligt større beløb. Flere investorer har investeret i selskabet ad flere omgange.

Som bilag 5 fremlægges 25 konkrete tegningsaftaler for perioden 2011 og frem til primo 2013. Som det fremgår, er der 11 køb af aktier i selskabet i 2011 for 4,5 USD pr. aktie. I 2012 er der 8 køb til 3,80 USD pr. aktie, mens der ultimo 2012 og primo 2013 har været et par store indskud, hvor der er tegnet til 16 - 19 USD pr. aktie.

Som bilag 6 fremlægges en afgørelse af 13. juli 2011, som Skat har truffet over for ... Baggrunden er, at ... i 2007 indskød 177.000 stk. [virksomhed1]-aktier i sit selskab, [virksomhed4] ApS. I den anledning har Skat forhøjet ... indkomst med 5 millioner danske kroner (USD 885.000,00). Forhøjelsen er sket med henvisning til en vurderingsberetning udarbejdet af [virksomhed5],

jf. bilag 6 (underbilag 1). I henhold til vurderingsberetningen er værdien af [virksomhed1]- aktierne fastsat til USD 5,00 pr. aktie. Vurderingen er sket på baggrund af 2 konstaterede indskud foretaget af uafhængige parter ultimo 2006. Skat har således i den pågældende sag lagt afgørende vægt på, at der var konstateret 2 handler, og på baggrund heraf har Skat værdiansat aktierne til USD 5,00 pr. aktie som grundlag for at gennemføre en beskatning af ... Det bemærkes, at det er samme sagsbehandler, som har behandlet nærværende sag og sagen vedrørende ... På trods heraf er der truffet 2 forskellige afgørelser, idet man i ... sag har forhøjet hans indkomst med henvisning til, at der er konstateret 2 handler, mens man i nærværende sag ikke kan anerkende, at 25 konstaterede handler har nogen betydning for værdiansættelsen. Der er ikke givet nogen forklaring på inkonsistensen.”

...

Som følge af at klageren i 2011 flyttede tilbage til Danmark, skal hans aktier i [virksomhed1] værdiansættes. Årsagen hertil er, at der i henhold til aktieavancebeskatningsloven gælder et territorialbeskatningsprincip, hvorefter beskatningen på aktier kun omfatter den værdistigning, der er, mens man som skatteyder er fuld skattepligtig til Danmark. Som konsekvens heraf skal der i forbindelse med fraflytning foretages en fraflytningsbeskatning, og i forbindelse med tilflytning skal der beregnes en indgangsværdi, jf. aktieavancebeskatningslovens§ 37.

Som anført er der tale om en aktie, som er vanskelig at værdiansætte, henset til at selskabet endnu ikke har kunnet præsteret et overskud. Der er således tale om en aktie, som har karakter af en lotteriseddel. De investeringer, der er foretaget i selskabet, er risikovillige investeringer, hvilket er kendeligt for investorerne.

Det gøres gældende, at det forhold, at der har kunnet konstateres en række nytegninger til kurs 4,50 USD pr. aktie ultimo 2011, og således på det tidspunkt, hvor klageren flyttede tilbage til Danmark, alt andet lige er en så væsentlig indikation for aktiens værdi, at klageren må have ret til at anvende disse nytegninger som grundlag for fastsættelse af indgangsværdien af klagerens aktier. Det gøres således gældende, at der er tale om uafhængige investorer, og at der er tale om ikke blot et enkelt indskud, men tværtimod en række nytegninger (25 dokumenterede). Det gøres endvidere gældende, at det forhold, at skattemyndighederne i 2007 i forbindelse med behandling af ... skattesag har værdiansat aktierne til 5,00 USD pr. aktie, ligeledes er et forhold, der bør føre til, at denne værdi skal anvendes af klageren. Som anført har den selvsamme medarbejder hos Skat netop henvist til, at der var konstateret 2 nytegninger til en kurs svarende til 5,00 USD pr. stk. – og dette forhold udgjorde ifølge Skat et fornødent grundlag for, at der kunne gennemføres

en beskatning over for aktionæren. Der er tale om en åbenlys inkonsistens, når den samme medarbejder i den ene sag (til fordel for Skat) vælger at tillægge 2 konstaterede handler afgørende vægt, mens han i en anden sag (hvor det er til ulempe for Skat) ser bort fra 25 konstaterede handler.

Det i nærværende sag udøvede skøn synes at være båret af hensynet til fiskale interesser - og ikke af saglige hensyn. Afgørelsen er i strid med princippet om, at skattesager skal afgøres efter ensartede principper, herunder hensynet til ligebehandling.”

I forbindelse med mødet i Skatteankestyrelsen blev der bl.a. fremlagt følgende oversigt og forklaring af klageren:

”Oversigt over anskaffelsen af aktierne

[person1] har i dag 2.800.000 aktier i [virksomhed1]. De er modtaget således:

1. Ifb. med opstart (430.000 stk.)

2. Ifb. med sponsoraftale med internationalt cykelhold, som bl.a. deltog i [...] i 2007 med [virksomhed1] som en af de største sponsorer (500.000 stk.)

3. Ifb. med opkøb af amerikansk søgeportal, [x2] i 2008 (500.000 stk.)

4. Ifb. med diverse indgåede investeringsaftaler gennem 5-6 år (1.370.000 stk.)

Da [person1] startede med at arbejde for [virksomhed1] i 2005 fik han tilbudt 200.000 aktier pr. år+ 10 % i provision. Han krævede dog at få aktier for resten af 2005 + yderligere 2 års arbejde med det samme. Det accepterede [virksomhed1] hvorfor han fik tildelt 430.000 aktier i oktober 2005. Hvis [person1] f.ex. skaffede usd 100.000 fra en investor, så var hans provision jf. aftalne usd 10.000 (10 %).

På et tidspunkt blev aftalen ændret, således at han ikke længere blev betalt kontant med alene med aktier. Denne ændring var årsag til at han krævede, at få samme antal aktier i provision, som en investor fik ved nytegning.

[person1] fandt mange investorer og mange penge til [virksomhed1] i de 5-6 år han arbejdede for selskabet. Det krævede også meget tid, mange rejser mm. Alle omkostninger i forbindelse hermed skulle han selv betale (hvilket også underbygger, at han selv troede på [virksomhed1]).”

Efter udsendelse af Skatteankestyrelsens sagsfremstilling har klagerens repræsentant bl.a. anført følgende vedrørende den ændrede påstand om, at indgangsværdien af klagerens aktier skal fastsættes til 60.648.000 kr.:

”Denne værdi fremkommer således: 2.800.000 stk. aktier a USD 3,80 pr. stk. svarende til USD 10.648.000. Omregnet til danske kroner med kursen pr. 15. december 2011 (1 USD = DKK 5,70 – se vedlagte kursoversigt fra Danmarks Statistik) giver dette en principal påstand, der beregnes

således: 5,70 x 10.640.000 = DKK 60.648.000.

(...)

Skattesagen startede ved, at klagerens revisor anmodede om et bindende svar på, hvorvidt indgangsværdien kunne fastsættes til USD 5,00 på baggrund af konkrete handler, da han var i tvivl om, hvordan værdien skulle fastsættes. Denne anmodning blev afvist af SKAT med henvisning til, at der ikke var fremlagt tilstrækkeligt materiale til, at SKAT kunne besvare spørgsmålet, jf. afgørelse af 23. februar 2012. Derfor sendte klagerens revisor yderligere materiale frem, der viste flere handler, og anmodede om et nyt bindende svar, hvor han spurgte, om SKAT kunne godkende en værdi på (i) USD 4,22 (gennemsnitskursen i 2011), (ii) USD 5,00 eller (iii) USD 16,60 (højeste handelskurs). Også den anmodning blev afvist, jf. afgørelse af 15. maj 2013, hvorefter SKAT selv tog skatteansættelsen op og traf afgørelse om, at værdien skulle sættes til kr. 0.

(...)

Som yderligere dokumentation for ejerskabet fremlægges som bilag 11 kopi af de originale aktiebreve, som klageren i sin tid modtog, og som har ligget i hans bankboks. Endvidere fremlægges som bilag 12 en erklæring afgivet af klageren og [virksomhed1] Corp/[person2], der udførligt redegør for aftaleforholdet mellem parterne, samt hvordan aktierne i henhold hertil er erhvervet. Der henvises endvidere til den som bilag 1 fremlagte udskrift af ejerbogen, hvor selskabet har

attesteret klagerens registrerede aktiebesiddelse, ligesom der henvises til selve ejerbogen, hvoraf det fremgår, at klageren ejede USD 2.800.000 aktier i selskabet.

Klagerens repræsentant har fremlagt 28 aktiebreve, der per aktiebrev omfatter 100.000 aktier. 25 af aktiebreve, i alt 2.500.000 aktier, er stemplet den 10. oktober 2005. Derudover er 2 af aktiebreve, i alt 200.000 aktier, er stemplet den 30. september 2005, og 1 aktiebrev er stemplet den 27. oktober 2008. Det fremgår af alle aktiebrevene, at der er udstedt 30.000.000 af en værdi på USD 0,001.

Derudover har repræsentanten anført følgende:

”Ad værdiansættelsen

(...)

Således bør følgende 6 forhold tillægges vægt:

(i) Skønsmanden har udtalt, jf. svaret på spørgsmål 3(a), at klagerens aktier ultimo 2011 havde en handelsværdi, der var større end kr. 0. Denne vurdering gælder, selvom skønsmanden stiller spørgsmål ved softwarens – teknologiens og implementeringens – reelle forretningsmæssige værdi og anvendelighed. Denne vurdering gælder endvidere, selvom der bortses fra det aflagte

2011-regnskab, jf. svaret på det supplerende spørgsmål, der blev stillet af Skattestyrelsen. Allerede som følge heraf bør det kunne afvises, at værdien udgjorde kr. 0. Den værdiansættelse, som SKAT har foretaget i den påklagede afgørelse, er derfor forkert og bør som følge af skønsmandens vurdering tilsidesættes.

(ii) Skønsmanden besvarer spørgsmål 3(b) med, at det ikke kan afvises, at handelsprisen ultimo 2011 var mellem USD 4,50 og USD 3,80 pr. stk. Det bør tillægges afgørende vægt, at skønsmanden på den ene side afviser SKAT’s værdiansættelse til kr. 0 og samtidig ikke kan afvise, at aktiernes handelspris på daværende tidspunkt var mindst USD 3,80 pr. stk. Udgangspunktet er, at

værdiansættelsen i skattemæssig henseende skal ske i henhold til markedskursen, og at markedskursen kan konstateres som den pris, der kan opnås ved salg mellem uafhængige parter.

(iii) Klageren har til støtte for sin påstand dokumenteret et betydeligt antal handler mellem uafhængige parter, hvor handelsprisen har været mindst USD 3,80 pr. aktie. Der er således fremlagt konkret dokumentation med handelsbilag for 35 handler (bilag 5) samt yderligere oversigt over ca. 120 handler (bilag 9) i perioden 2010 – 2012 til en pris mellem USD 3,5 og USD 5,0 pr.

aktie.

(iv) Der er utvivlsomt et betydeligt spekulativt element i aktierne, som bør indgå i værdiansættelsen.

(v) Landsskatteretten og byretten har i en anden skattesag og for en anden skatteyder (...), jf. den sag der er fremsendt med mit brev af 7. juni 2016) truffet afgørelse om, at de samme aktier skal værdiansættes til USD 5,0 pr. aktie, idet der ved denne værdiansættelse lægges afgørende vægt på de uafhængige handler. Det er inkonsistent, at de samme aktier i den ene sag værdiansættes til USD 5,0 pr. aktie med henvisning til de uafhængige handler med tredjemand, mens der i nærværende sag helt ses bort fra disse. Det gælder navnlig, når det ifølge skønserklæringen ikke kan afvises, at aktierne havde denne handelsværdi.

(vi) Skønsmanden har skønnet handelsværdien i 2011 til mellem USD 0,19 – USD 0,46 pr. aktie, hvorfor en værdiansættelse inden for dette interval i hvert fald bør lægges til grund, jf. den subsidiære påstand.

Endelig skal det fremhæves, at klageren i alle årene fra 2006 til 2011 i det væsentligste kun er blevet vederlagt af [virksomhed1] for sit arbejde med kapitalfremskaffelse i form af aktier i [virksomhed1]. Denne omstændighed underbygger således, at det i hele aftaleperioden har været klagerens overbevisning, at aktierne havde en værdi og potentielt måske en meget stor værdi. I modsat fald ville han ikke have accepteret at blive vederlagt i form af aktier.”

SKATs udtalelser til Skatteankestyrelsen

SKAT har udtalt følgende vedrørende klagen:

”Indledningsvis skal det bemærkes, at det af SKAT foretagne skøn over indgangsværdien af aktierne i [virksomhed1], efter SKATs opfattelse, er foretaget på et sagligt grundlag og på ingen måde er drevet af fiskale interesser.

I forbindelse hermed skal det bemærkes, at selvom advokat [person5] er i besiddelse af afgørelsen for indkomståret 2007 vedrørende ..., kan SKAT som følge af de i Skatteforvaltningslovens § 17 anførte regler om tavshedspligt ikke kommentere denne afgørelse nærmere.

Det skal dog bemærkes, som det fremgår af afgørelsen, at ændringen vedrører indkomståret 2007, samt at SKAT blot har lagt den selvangivne værdi til grund. SKAT har i forbindelse med udarbejdelsen af afgørelsen således ikke foretaget en egentligt vurdering af kursværdien af aktierne.

Det er desuden SKATs opfattelse, at værdien for indkomståret 2007 ikke umiddelbart kan sammenlignes med værdien ultimo indkomståret 2011, idet der ved opgørelsen af værdien for indkomståret 2007 af naturlige årsager ikke er taget hensyn til de i regnskabsårene 2008 – 2011 foretagne dispositioner og hændelser.

Advokat [person5]s bemærkninger herom og sammenligninger af aktiekurserne ultimo 2007 og ultimo 2011 er således, efter SKATs opfattelse, ikke relevante i forbindelse med værdiansættelsen for indkomståret 2011.

Det skal det endvidere bemærkes, at det er SKATs opfattelse, at advokat [person5] i sin klageskrivelse af den 30. juni 2014 anerkender SKATs ret til, at foretage en vurdering af indgangsværdien af aktierne i [virksomhed1].

Denne opfattelse bygger på advokat [person5]s bemærkninger i klageskrivelsen om, at der nedlægges påstand om at indgangsværdien fastsættes til USD 4,50 pr. stk. og subsidiært til USD 3,80 pr. stk., alternativt at indgangsværdien af aktierne fastsættes til et andet beløb efter Landsskatterettens skøn.

Som følge heraf skal der for så vidt SKATs adgang til at foretage en skønsmæssig ansættelse af indgangsværdien henvises til den i afgørelsen af den 27. maj 2014 anførte begrundelse.

For så vidt den i klageskrivelsen anførte beskrivelse af [person1]s arbejds- og skattemæssige relationer til Schweiz skal det bemærkes, at SKAT på intet tidspunkt har stillet spørgsmål til [person1]s relationer til Schweiz.

Beskrivelsen må således anses at være et udtryk for et ønske om at beskrive, hvorledes [person1] har erhvervet aktierne i [virksomhed1]. Beskrivelsen giver således ikke anledning til yderligere bemærkninger.

Det skal dog fremhæves, at der fortsat ikke er fremlagt dokumentation for erhvervelsen af aktierne i [virksomhed1], men udelukkende fremlagt en erklæring fra [virksomhed1] om, at [person1] er i besiddelse af 2,8 mio. af aktierne i selskabet.

For så vidt erklæringen skal der henvises til SKATs bemærkninger i afgørelsen af den 27. maj 2014, hvoraf det fremgår at de fremsendte aktionæroversigter – som følge af talmæssige fejl i disse – efter SKATs opfattelse ikke kan danne grundlag for en vurdering af, hvorvidt [person1] har erhvervet aktier i [virksomhed1].

SKAT skal på det foreliggende grundlag fastholde den nuværende ansættelse af indgangsværdien, idet klageskrivelsen – efter SKATs opfattelse – ikke indeholder nye oplysninger, som kan begrunde en ændring af SKATs hidtidige opfattelse.

Det er på det foreliggende grundlag fortsat SKATs opfattelse, at alene det forhold, at [virksomhed1]s regnskab for regnskabsåret 2011 ikke kan anses for validt, er en fyldestgørende begrundelse for, at årsregnskabet ikke kan danne grundlag for en værdiansættelse af indgangsværdien.

Advokat [person5]s bemærkninger i klageskrivelsen giver dog anledning til en række yderligere bemærkninger.

For det første skal bemærkes, at indgangsværdien ifølge praksis, herunder SKM2010.422.SR (Bindende svar vedrørende indgangsværdien på porteføljeaktier), som udgangspunkt skal opgøres på grundlag af markedsværdien af aktierne.

Det er derfor kun muligt at anvende den bogførte indre værdi af selskabet, når denne stemmer overens med markedsværdien. Den regnskabsmæssige egenkapital kan derfor ikke automatisk benyttes som et udtryk for handelsværdien.

Det skal endvidere bemærkes, at den regnskabsmæssige egenkapital, som følge af de regnskabsmæssige regler herom, normalt for så vidt danske selskaber vil være opgjort på grundlag af forskellen mellem handelsværdien af selskabets aktiver og passiver.

Problemstillngen i nærværende sag er netop - at [virksomhed1] er stiftet i [by2], hvor der ikke er regnskabspligt –, og at det ikke med sikkerhed kan antages, at selskabets aktiver og passiver i årsregnskabet for regnskabsåret 2011 er anført til handelsværdien/markedsværdien.

Det skal desuden bemærkes, at regnskabet umiddelbart ikke er udarbejdet af en autoriseret revisor, hvorfor der ikke er sikkerhed for at værdien af aktiverne er ansat til handelsværdierne.

Der skal således foretages en vurdering af, hvorvidt selskabets goodwill, driftsmidler, rettigheder, tilgodehavender og gæld er opgjort på grundlag af markedsværdien/handelsværdien.

For så vidt driftsmidlerne skal det bemærkes, at [virksomhed1] ifølge årsregnskabet for kalenderåret 2011 ikke har nogen form for driftsmidler, ligesom der ikke anført nogen form for goodwill, hvorfor der ved en opgørelse af aktiernes handelsværdi ikke skal tages hensyn til disse aktiver.

Der er i regnskabet for regnskabsåret 2011 anført researche- og udviklingsomkostninger (Completed Researche & Development) på i alt USD 7.819.236 (det samme som sammenligningstallene for regnskabsåret 2008).

Det vil sige, at der ikke er foretaget nogen form for ned- eller afskrivninger af disse udgifter.

På det foreliggende grundlag er det SKATs opfattelse, at denne aktivering uden nogen form for af- eller nedskrivninger ikke kan anses som et udtryk for markedsprisen/handelsværdien af disse udgifter.

Da der er tale om udviklingsomkostninger for et produkt, som ingen umiddelbart har ønsket at købe må værdien af dette produkt, efter SKATs opfattelse, anses for væsentligt mindre end det i regnskabet anførte beløb.

For så vidt værdien af tilgodehavenderne, bankindestående, kontanter og gæld kan på det foreliggende grundlag ansættes til kurs 100.

På dette grundlag må det antages, at indgangsværdien på [person1]s tilflytningstidspunkt den 25. december 2011 er væsentligt mindre end den forholdsmæssige andel af selskabets indre værdi.

Dette sammenholdt med, at årsregnskabet ikke kan anses for fyldestgørende, selskabets aktionærfortegnelser er fejlagtige, er det fortsat SKATs opfattelse at indgangsværdien udgør 0 kr.

I forbindelse med gennemgangen af en anden skatteyder er SKAT kommet i besiddelse af en række e-mails mellem [person1] og en række personer tilknyttet [virksomhed1] vedrørende selskabets finansielle situation og værdiansættelsen af aktierne.

Det skal for forståelsens skyld bemærkes, at SKAT har modtaget ovennævnte mails elektronisk, samt at undertegnedes navn i forbindelse med udskrivningen af disse mails elektronisk er blevet anført på udskrifterne.

Bemærkningerne i disse mails sandsynliggør efter SKATs opfattelse, at [person1] er bekendt med, og enig i, at [virksomhed1] i vidt omfang er værdiløs.

Den 18. oktober 2010 anfører [person1] følgende i en e-mail til [person2]:

”...

Og mener du virkelig, at prisen/kursen vil være oppe i USD 5 – 10?...”

Den 24. februar 2010 anfører [person2] i en e-mail til [person1] følgende:

”...

Jeg har jo nævnt utallige gange at pengekassen er fuuuuldstændig tom i masterseek.

...”

Den 24. februar 2010 anfører [person1] i en svarmail til [person2] følgende:

”...

At aktierne så risikierer at være kr. 0,- værd, ja det er så the name of the game.

...

Dengang var kassen jo også tom.

...”

[person1] er således, efter SKATs opfattelse bekendt med, at der ingen værdier er i selskabet.

Det skal bemærkes, at SKAT ikke tidligere har fremlagt ovennævnte mails, idet disse mails som følge af SKATs oprindelige begrundelse ikke var relevante for sagsbehandlingen.

På det foreliggende grundlag er det SKATs opfattelse, at de som bilag til klageskrivelsen fremsendte købsaftaler ikke kan lægges til grund for en vurdering af den reelle værdi af aktierne i selskabet, idet disse aktionærer – imodsætning til [person1] - ikke har været bekendt med selskabets reelle situation, da disse ikke har haft mulighed for at se selskabets regnskab.

Afslutningsvis skal det bemærkes, at de på side 1 i klageskrivelsen under overskriften ”Påstand” anførte beløb på USD 10.800.000 og USD 9.120.000 umiddelbart er forkert opgjort, idet en baglænsberegning ved de anførte aktiekurser giver en nominel værdi på 2.400.000, hvilket ikke svare til nominelle værdi på 2.800.000 som det i bilagene til klageskrivelsen oplyses.

Beløbene skal umiddelbart ved en kurs på henholdsvis USD 4,50 pr. aktie og USD 3,80 pr. aktie opgøres til USD 12.600.000 og USD 10.640.000.”

Efterfølgende har SKAT desuden udtalt følgende:

”...

Advokat [person5]s henvisning til Landsskatterettens afgørelse af den 27. oktober 2014, hvori der anføres følgende:

”Afståelsessummen fastsættes ud fra de foreliggende oplysninger til 5.000.000 kr., svarende til den værdi, som parterne selv har anvendt ved indskuddet i selskabet. Der er ikke grundlag for at nedsætte aktiernes kursværdi. Der er henset til, at det fremgår af [virksomhed5]s vurderingsberetning, at aktierne er vurderet med udgangspunkt i de seneste salg af aktier i [virksomhed1]. Til tredjemand gennemført i 2. halvår 2006, samt at markedsværdien blev fastsat på basis af de seneste uafhængige handler af aktierne. Herefter kan aktieavancen opgøres til 5.000.000 kr., jf. aktieavancebeskatningslovens § 26, skt. 2”

giver dog anledning til en række bemærkninger:

For det første skal det – som det allerede er beskrevet i den oprindelige udtalelse – bemærkes, at [virksomhed5]s vurderingsrapport vedrører handler gennemført i kalenderåret 2006, hvorfor vurderingsberetningen ikke kan benyttes som grundlag for en værdiansættelse i slutningen af kalenderåret 2011.

For det andet skal det – som det allerede er beskrevet i den oprindelse udtalelse – bemærkes, at Landsskatteretten i kendelsen af den 27. oktober 2014 udelukkende tager udgangspunkt i den værdiansættelse, som parterne selv har anvendt. Landsskatteretten tager således ikke stilling til rigtigheden af værdiansættelsen i vurderingsrapporten, men har dog taget hensyn til de tidligere salg.

For det tredje skal det bemærkes, at Landsskatteretten ikke har været i besiddelse af årsrapporten for regnskabsåret 2006 vedrørende [virksomhed1], hvorved hverken SKAT eller Landsskatteretten har haft mulighed for at foretage en konkret vurdering af selskabets indre værdi.

Det er således ikke korrekt, når advokat [person5] i sin skrivelse af den 7. juni 2016 anfører, at Landsskatteretten konkret og på baggrund af to konstaterede handler har fastslået, at aktierne i [virksomhed1]. i kalenderåret 2007 skal værdiansættes til USD 5,00 pr. stk.

Landsskatteretten fastslår udelukkende, at værdien skal fastsættes til den værdi parterne selv har benyttet, samt at der ikke er grundlag for en anden vurdering.

Det er således fortsat SKATs opfattelse, at kursværdien pr. 15. december 2011 skal fastsættes til 0 kr.”

Syn og skøn

Der er på klagerens anmodning afholdt syn og skøn. Der fremgår følgende af syns- og skønserklæring af 29. april 2019:

”...

Den 15. december 2011 tilflyttede [person1] (”rekvirenten” eller ”[person1]”) Danmark. Ved tilflytningen til Danmark havde [person1] en aktiepost på 2.800.000 stk. aktier (ca. 9,3 % af den registrerede selskabskapital) i selskabet [virksomhed1] (”[virksomhed1]” eller ”[virksomhed1] Corp.”). Aktierne havde han erhvervet som vederlag for bl.a. at have bistået [virksomhed1] med at fremskaffe investorer.

...

Det skal understreges, at arbejdet med skønserklæringen ikke må sidestilles med en revision i henhold til revisionsstandarderne, og der er således ikke foretaget en egentlig efterprøvning af rigtigheden af de modtagne oplysninger.

Jeg kan derfor ikke påtage mig ansvar for fejl og mangler i det fremsendte materiale samt de konsekvenser, dette kan have for mine vurderinger. Jeg forudsætter således, at de oplysninger, som jeg har modtaget fra parterne i forbindelse med mit arbejde, er korrekte, og at der ikke er udeladt væsentlige data eller informationer, som ville have påvirket min vurdering.

...

I nedenstående gengives spørgsmålene fra rekvirenten. Modparten har ikke indgivet spørgsmål i forbindelse med denne syns- og skønsforretning.

Spørgsmål 1:

Skønsmanden bedes oplyse, om der findes en almindelig anerkendt metode, der kan anvendes til at værdiansætte aktier i en IT-virksomhed, der ikke har dokumenteret nogen nævneværdig omsætning. Skønsmanden bedes redegøre for, hvordan sådanne aktier i øvrigt kan værdiansættes, herunder oplyse/uddybe hvilke faktorer der har betydning for værdiansættelsen af aktier i sådanne IT-virksomheder, såsom f.eks. idé, teknologi, forretningsmodel, risikovillighed i marked m.v.

Spørgsmål 2:

Skønsmanden bedes oplyse, om [virksomhed1] efter skønsmandens opfattelse havde et kommercielt potentiale ultimo 2011, idet besvarelsen bør ske på grundlag af den viden, de markedsforhold, den teknologi og de forventninger, som forelå på daværende tidspunkt.

Spørgsmål 3:

Under hensyntagen til besvarelsen på spørgsmål 1 og 2 bedes skønsmanden oplyse:

Baggrund

Før besvarelsen af sagens spørgsmål synes jeg, at det er relevant at beskrive min forståelse af baggrunden for sagen og [virksomhed1].

Det er min forståelse, at [virksomhed1] siden sin grundlæggelse af [person2] i 1999 har arbejdet på at udvikle en søgemaskine, rettet imod B2B (”business-to-business”)-segmentet, til at indsamle og validere informationer vedrørende virksomheder fra internettet. I 2002 bliver den første onlineversion af [...].com tilgængelig.

I 2005 bliver rekvirenten tilknyttet [virksomhed1] med det formål at skabe kontakt til potentielle investorer, store som små, til [virksomhed1] gennem sit netværk. Som vederlag for dette arbejde modtager rekvirenten i starten mindre kontante beløb, men senere bliver vederlaget givet i form af aktieposter i [virksomhed1] I 2008 køber [virksomhed1] en amerikansk søgemaskine, [x2], hvor hovedparten af investorerne til dette opkøb var skaffet af rekvirenten.

Informationsgrundlaget om [virksomhed1] Corp.s finansielle situation op til værdiansættelsesdatoen er begrænset. De eneste informationer, som belyser koncernens finansielle status, er således et ikke-revideret årsregnskabet fra 2011. Jeg har haft lejlighed til at stille rekvirenten yderligere spørgsmål for at kunne give et fyldestgørende svar på spørgsmålene i skønstemaet. Rekvirenten svarede på spørgsmålene efter bedste evne på et møde den 22. marts 2019. En række af de spørgsmål, rekvirenten ikke kunne svare fyldestgørende på, blev efterfølgende sendt som skriftlige spørgsmål til [virksomhed1]s grundlægger, [person2]. Svarene på disse spørgsmål er alle taget til efterretning. Jeg bemærker, at der ikke er fremlagt dokumentation, der støtter svarene på disse spørgsmål.

Det har været muligt at gennemgå en offentlig tilgængelig, og afvist, patentansøgning på dele af teknologien.

Besvarelse – spørgsmål 1

Skønsmanden bedes oplyse, om der findes en almindeliganerkendt metode, der kan anvendes til at værdiansætte aktier i en IT-virksomhed, der ikke har dokumenteret nogen nævneværdig omsætning. Skønsmanden bedes redegøre for, hvordan sådanne aktier i øvrigt kan værdiansættes, herunder oplyse/uddybe hvilke faktorer der har betydning for værdiansættelsen af aktier i sådanne IT-virksomheder, såsom f.eks. idé, teknologi, forretningsmodel, risikovillighed i marked m.v.

Præmisser

Jeg forstår spørgsmålet således, at spørgsmålsstiller 1) ønsker en redegørelse for, om der findes en anerkendt metode til værdiansættelse af it-virksomheder, der ikke har nogen nævneværdig omsætning og 2) ønsker en redegørelse for, hvordan aktier i sådanne selskaber i øvrigt kan værdiansættes, såfremt der ikke tages udgangspunkt i almindeligt anderkendte metoder.

Jeg kan i henhold til sagens bilag 5 konstatere, at [virksomhed1] i regnskabsåret 2011 havde en omsætning på ca. USD 1,9 mio. og et overskud på USD 860.000. På skønsmødet, som blev afholdt den 22. marts 2019, blev det dog aftalt med parterne, at dette spørgsmål alene skulle besvares teoretisk og ikke med udgangspunkt i de faktiske forhold i [virksomhed1].

Jeg vil i besvarelsen af dette spørgsmål forudsætte, at spørgsmålsstiller med værdiansættelse mener en opgørelse af ”markedsværdien” af aktierne i en given it-virksomhed. Begrebet ”markedsværdi” defineres her som: ”den pris, som virksomheden må forventes overdraget til i fri handel mellem en villig køber og en villig sælger med rimelig viden om alle relevante forhold vedrørende virksomheden og industrien”.

Jeg vil ligeledes lægge til grund, at der må være tale om værdiansættelse af aktierne i en virksomhed som going concern.

Besvarelse

Værdiansættelse af virksomheder baseres sædvanligvis på en eller flere af følgende metoder:

Indkomstmetoden beregner værdien af en virksomhed med udgangspunkt i den fremtidige indkomst, som virksomheden forventes at opnå. Der findes flere forskellige udgaver af indkomstmetoden. Den mest kendte er discounted cash flow-modellen (DCF-modellen), hvor man beregner nutidsværdien af de fremtidige frie cash flows (pengestrømme), som virksomheden forventes at generere.

Markedsmetoden er en metode, hvor man enten ser på tidligere handler med virksomhedens aktier eller udstedelse af nye aktier i virksomheden. Man kan også analysere den relative værdiansættelse af sammenlignelige børsnoterede virksomheder eller transaktioner med unoterede virksomheder. Man kan her se på markedsværdien af sammenlignelige virksomheder i forhold til deres omsætning, indtjening eller antallet af unikke brugere/kunder m.v., og man kan derved beregne forskellige nøgletal (multipler), som efterfølgende kan anvendes på den virksomhed, man gerne vil værdiansætte.

Substansmetoden benytter, at værdien af en virksomhed kan fastlægges med udgangspunkt i værdien af nettoaktiverne, det vil sige indre værdi eller egenkapitalen. Denne metode er som udgangspunkt ikke særligt velegnet til værdiansættelse af virksomheder på going concern-basis, da den ikke tager højde for den goodwill (dvs. værdien af den fremtidige indtjeningsevne), som en virksomhed selv har oparbejdet

Metoden kan dog være relevant at bruge i forbindelse med værdiansættelse af virksomheder, der ikke har oparbejdet goodwill, eller virksomheder hvor alle aktiver er optaget til markedsværdi i regnskabet. Sidstnævnte er eksempelvis ofte tilfældet for ejendomsselskaber.

En variant af substansmetoden er omkostningsmetoden, som kan være anvendelig i forbindelse med værdiansættelse af enkelte aktiver, der ikke i sig selv genererer en direkte indtjening; her vil man kunne basere værdiansættelsen på de omkostninger, der er medgået til at oparbejde aktivet eventuelt fratrukket en afskrivning som udtryk for teknologisk eller fysisk forringelse.

Selvom de fleste it-virksomheder har nogle særlige karakteristika, bl.a. i form af begrænsede marginalomkostninger og kort produktlivscyklus, så findes der efter min opfattelse ikke en særlig metode til værdiansættelse af netop denne type virksomhed. It-virksomheder værdiansættes med andre ord sædvanligvis med udgangspunkt i principperne fra indkomstmetoden eller markedsmetoden.

Indkomstmetoden

Efter indkomstmetoden kan man beregne værdien af virksomheden som nutidsværdien af de frie cash flows (dvs. indtægter fratrukket omkostninger, skat og investeringer), som virksomheden forventes at generere i fremtiden.

For virksomheder uden nævneværdig omsætning kan dette i praksis være meget vanskeligt og behæftet med særlig usikkerhed, da der ikke foreligger en historik, som kan danne grundlag for etableringen af et fremtidigt forecast.

Det er dog min erfaring, at det ikke usædvanligt at anvende indkomstmetoden i sådanne situationer, hvor man, for at reflektere den særlige usikkerhed, ofte arbejder med flere alternative forecasts (scenarier), ligesom der ofte anvendes et afkastkrav, der udtrykker den særlige risiko, der eksisterer for nystartede virksomheder; såkaldte ”greenfield-projekter”.

Anvendes indkomstmetoden, vil man implicit tage højde for forhold såsom idé, teknologi, forretningsmodel, risikovillighed i marked m.v., da disse forhold kommer til udtryk i det cash flow forecast, der lægges til grund for værdiansættelsen.

Markedsmetoden

Da præmissen for besvarelsen af dette spørgsmål er, at virksomheden, der værdiansættes, ikke har nogen nævneværdig omsætning (og dermed heller ikke indtjening), giver det ikke mening at basere markedsmetoden på omsætnings- eller indtjeningsmultipler for sammenlignelige virksomheder.

Selvom en virksomhed ikke har nogen nævneværdig omsætning, kan den godt have et stort antal brugere, der kan repræsentere en værdi, såfremt man forventer, at disse brugere med tiden kan konverteres til betalende kunder. Såfremt dette er tilfældet, vil man kunne opgøre værdien af virksomheden baseret på antallet af brugere, enten baseret på nøgletal for sammenlignelige transaktioner eller baseret på de forventede fremtidige cash flows, som brugerne vil kunne generere.

Hvis der har været tidligere handler med aktier i virksomheden, eller der er udstedt nye aktier, vil det derimod være relevant at se på den pris, som sådanne aktier er handlet eller udstedt til, idet det bør forudsættes, at disse handler er gennemført mellem uafhængige parter, og at transaktionerne tidsmæssigt ikke ligger langt fra værdiansættelsestidspunktet.

Anvendes tidligere handler med virksomhedens aktier som værdiansættelsesmetode, vil man implicit tage højde for forhold såsom idé, teknologi, forretningsmodel, risikovillighed i marked m.v., da disse forhold må antages at være reflekteret i den pris, som en uafhængig tredjemand har betalt for de samme aktier.

Substansmetoden

Substandsmetoden anvendes som nævnt sjældent til værdiansættelse af virksomheder på going concern-basis. I den aktuelle sag, hvor præmissen er en virksomhed uden omsætning og indtjening, hvor det eneste væsentlige aktiv er software og den tilknyttede knowhow, kan substansmetoden vise sig at være den mest relevante metode, idet man her tager udgangspunkt i virksomhedens indre værdi (dvs. den bogførte egenkapital) og dermed også den driftsøkonomiske værdi af de omkostninger, som er medgået til at udvikle virksomhedens aktiver fratrukket virksomhedens forpligtelser.

Såfremt virksomheden ikke har aktiveret alle sine udviklingsomkostninger, eller har afskrevet udviklingsomkostningerne hurtigere end den driftsøkonomiske forringelse af aktiverne, vil det efter denne metode være nødvendigt at foretage en analyse af de omkostninger, som man i dag vil skulle afholde for at oparbejde et aktiv (software) med samme karakteristika og økonomiske restlevetid.

Konklusion

Der findes overordnet set tre generiske metoder til at værdiansætte en virksomhed: indkomstmetoden, markedsmetoden og substansmetoden.

Der findes efter min opfattelse ikke nogen særlig metode til at værdiansætte en it-virksomhed uden nogen nævneværdig omsætning, og jeg mener som udgangspunkt, at alle de tre generiske metoder kan anvendes til formålet.

Indkomstmetoden vil dog være vanskelig at anvende og vil som følge af den store usikkerhed, der knytter sig til den fremtidige udvikling i virksomhedens frie cash flows, være meget subjektiv.

Markedsmetoden er næppe anvendelig baseret på sædvanlige multipler for omsætning og indtjening m.v., men metoden er fremdeles relevant, såfremt der er foretaget handler med virksomhedens aktier, eller hvis der er udstedt nye aktier inden for en rimelig tidshorisont fra værdiansættelsestidspunktet.

Substansmetoden er sjældent relevant ved værdiansættelse af virksomheder, men i netop dette tilfælde, hvor der er tale om en relativt ung virksomhed med et enkelt hovedaktiv, kan det give god mening at værdiansætte virksomheden med udgangspunkt i den bogførte egenkapital (indre værdi) eller de omkostninger, der er medgået til at etablere hovedaktivet fratrukket driftsøkonomiske afskrivninger og forpligtelser.

Besvarelse – spørgsmål 2

Skønsmanden bedes oplyse, om [virksomhed1] efter skønsmandens opfattelse havde et kommercielt potentiale ultimo 2011, idet besvarelsen bør ske på grundlag af den viden, de markedsforhold, den teknologi og de forventninger, som forelå på daværende tidspunkt.

Præmisser

Jeg vil i besvarelsen af dette spørgsmål forudsætte, at spørgsmålsstiller med vendingen ‘kommercielt potentiale’ mener, at [virksomhed1] skulle have en konkurrencemæssigfordel over for sine konkurrenter samt opnå et passende afkast på den investerede kapital. Denne konkurrencefordel vil primært kunne opnås ved at anvende en svært efterlignelig teknologi. Jeg vil tydeliggøre, at besvarelsen af dette spørgsmål bliver vanskeliggjort af, at det ikke har været muligt at skaffe væsentlig information om, hvilken teknologiplatform [virksomhed1] egentlig anvendte ultimo 2011 på trods af, at dette er blevet efterspurgt fra min side. Det er derfor svært at vurdere, om [virksomhed1] har levet op til et eventuelt potentiale.

Besvarelsen af dette spørgsmål vil blive baseret, dels på desktopresearch foretaget på egen hånd, og dels på svar på konkrete spørgsmål fra stifter af [virksomhed1], [person2], som aftalt på skønsmødet afholdt den 22. marts 2019.

Besvarelse

Markedsforhold

Overordnet set befinder [virksomhed1] sig på markedet for globale onlinesøgemaskiner (online search engines), hvor nogle af de største spillere er koncerner som eksempelvis [virksomhed2], [virksomhed7] og [virksomhed3]. Det gælder for dette marked i dag som tilbage i ultimo 2011, at det var et fragmenteret marked med få meget store spillere og med en lang række mindre spillere. Markedet kunne mest af alt karakteriseres som et differentieret duopolitisk marked. Potentialet for markedet for onlinesøgemaskiner var endnu relativt ukendt i 2011.

Min analyse viser, at målt på omsætning alene havde markedet en størrelse på ca. USD 41,3 mia. i 2011. De efterfølgende år udlevede markedet sit potentiale og er i 2018 vokset til i alt USD 147,7 mia. – altså en stigning på 358 % (se bilag 1). Analysen indikerer samtidig, at konkurrencen på markedet ikke handlede om at vinde markedsandele fra konkurrenterne, men snarere er en konkurrence på teknologi. Dette ses, eftersom virksomhedernes markedsandele forbliver relativt stabile over tid, mens indtjeningen vokser. Markedet ultimo 2011 befinder sig for foden af en periode med markant organisk vækst, hvorfor virksomhedens indtjening burde stige i takt med markedet, såfremt virksomheden havde et produkt, der på tilfredsstillende vis levede op til kundernes værdioplevelse for så vidt angår hastighed kontra relevans af søgeresultaterne. Det har ikke i samme udstrækning været muligt at kvantificere markedet for B2B-søgemaskiner, da dette marked er meget fragmenteret, men det må antages at følge nogenlunde samme trend, eftersom denne delmængde af virksomheder findes i kategorien ”other” (se bilag 1).

I et forsøg på at udvide markedet og dermed indtjeningsmulighederne skabte en række mindre spillere et nichemarked, hvor søgemaskinerne henvendte til B2B-segmentet. Heriblandt er [virksomhed1], der var en af de første virksomheder på dette marked. Jeg har forsøgt at kvalificere, hvor stor en spiller [virksomhed1] var på dette nichemarked ultimo 2011. Via hjemmesiden [...org] kan man se, at [virksomhed1] tilbage i 2010 lå nr. 1 på listen over mest anvendte / besøgte B2B-søgemaskiner, men at [virksomhed1] i juli 2012 var faldet tilbage til en 4. plads (se bilag 2).

Forretningsmodel

[virksomhed1] er baseret på en relativt simpel og ukompliceret forretningsmodel, hvor indtjeningen kommer via to betalingsstrømme 1) direkte betalinger fra virksomheder for at blive placeret øverst i søgeresultater, hvilket er samme forretningsmodel som eksempelvis anvendes af [virksomhed2], og 2) adgang til særligt indhold, man kun kan se, hvis man som virksomhed har oprettet en bruger (account) på [virksomhed1] mod betaling af et fast månedligt fee.

Virksomheden er ikke mere værd end den datakvalitet, som den anvendte teknologi og implementering leverer til brugerne. Jeg har til dette formål analyseret kvaliteten af den data, som [virksomhed1] ultimo 2011 leverede til deres brugere via [...org] (TheWayBackMachine). Her er evidens for, at der er alvorlige problemer med [virksomhed1]s datakvalitet, færdiggørelsesgrad og lignende. På [...].com er der i august 2012 en oversigt over alle danske virksomheder. Her listes en total på 606.638 virksomheder (se bilag 3). Til sammenligning var der ifølge Danmarks Statistik kun 301.483 virksomheder i Danmark (se bilag 4). Dykker man ned i et link, som f.eks. virksomheder i [by5], kan man se, at samme virksomhed er listet fire gange. Dette er en klar indikator på et massivt antal dubletter blandt de virksomheder, [virksomhed1] kender. Ligeledes er der et 2-tal efter navnet: [virksomhed8] A/s2 (se bilag 5). Det samme gør sig gældende i mange andre byer, hvor der også er et 2-tal efter navnet. Dette illustrer tydeligt, at [virksomhed1] ultimo 2011 anvendte en ufuldstændig teknologi og data af utilstrækkelig, dårlig kvalitet. Det vurderes derfor, at kvaliteten og relevansen af teknologi og data var for ringe til at levere et relevant søgeresultat for brugeren.

Teknologi

Måden, hvorpå en virksomhed i dette marked skaber sig en konkurrencemæssig fordel, er gennem en unik og svært efterlignelig teknologi, der giver adgang til en stor database med information, som kunder kan søge blandt. Den anvendte teknologi kan opdeles i back- og frontend-teknologi (det, som brugerne hhv. ikke kan og kan se).

Backend:

Min research viser dog indikationer på, at [virksomhed1] har gjort nogle velovervejede beslutninger rent teknologisk: I en af deres egne pressemeddelelser fra 2012 oplyser de, at de har fået installeret Fusion IO i deres hardwaremiljø. Teknologien blev introduceret i 2009 og kom senere i opdaterede udgaver. Fusion IO er svarende til, hvad vi kender som SSD- harddiske. En performancesammenligning mellem tidlige SSD-harddiske og Fusion IO viser, at Fusion IO er det rigtige entreprisevalg på daværende tidspunkt. Hvorvidt [virksomhed1] anvendte en unik og svært efterlignelig teknologi, hvilket er essentielt, hvis en virksomhed skal nyde godt af en konkurrencemæssig fordel, er der intet, der tyder på.

Frontend:

Det vil sige, at [virksomhed1]s teknologi ikke er vurderet til at ligge ud over det, der er nærliggende for en gennemsnitsfagmand på området. Det er således via interview og gennemgang af dokumentation vurderet af de amerikanske patentmyndigheder, at [virksomhed1]s browserintegration (browser plug-in) IKKE adskiller sig væsentligt fra den nærmest beslægtede teknik, der er kendt på patentansøgningens indleveringsdato. (kilde: se eventuelt https://[...dk] ).

Denne konkrete vurdering af en af [virksomhed1]s teknologikomponenter er sket på et langt bedre informationsgrundlag end basis for denne rapport, og min vurdering er herefter den samme; nemlig, at der intet unikt findes i [virksomhed1]s teknologi eller implementering.

Konklusion

Det synes klart, at [virksomhed1]s teknologi ultimo 2011 ikke var af en karakter, så den kunne levere en tilfredsstillende datakvalitet til burgerne. Teknologien virker ikke til at have været færdig og klar til markedet ultimo 2011. Investeringen i Fusion IO har givetvis gjort søgningen hurtig, men kvaliteten af data og dermed også søgningens relevans for brugerne kan der stilles spørgsmålstegn ved. Dermed konkluderes det, at [virksomhed1] reelt ikke havde et produkt, der levede op til væsentlige parametre for brugerne. Ydermere er den understøttende teknologi ikke unik og kan kopieres med de rette it-kundskaber.

Som en naturlig følge heraf er min vurdering derfor, at [virksomhed1] ultimo 2011 havde et ringe kommercielt potentiale til at kunne levere et afkast, der var rimelig set i forhold til de investeringer i udvikling, der var foretaget.

Denne konklusion bliver underbygget af én af Danmarks førende eksperter i søgemaskiner, [person6], der i artikel til [avis1] i 2012 udtaler: ” [virksomhed1] er en søgemaskine, der ikke eksisterer endnu. Eller lad mig udtrykke det på en anden måde. Den eksisterer på sin vis, men er hverken teknologisk eller indholdsmæssigt noget endnu. Det er temmelig oplagt, når man prøver den”. Eftersom [person2], på trods af min henvendelse, ikke har kunnet / villet dokumentere [virksomhed1]s funktionalitet ultimo 2011, er [person6] citat min bedste mulighed for at ”spole” tiden tilbage til 2011 og vurdere [virksomhed1]s funktionalitet på det ønskede tidspunkt. [person6] er én af Danmarks førende eksperter inden for udvikling af søgemaskiner. [person6] var i sin tid med til at udvikle teknologien bag det, der blev til søgemaskinen Jubii. I dag er [person6] associeret professor ved [...] og bestyrelsesformand i virksomheden [virksomhed9], der har ekspertise inden for rådgivning af brugervenlige søgeredskaber. [person6] har overfor mig i april 2019 bekræftet at citatet i [avis1] er korrekt gengivet og at det fortsat er hans vurdering af [virksomhed1] ultimo 2011.

Såfremt teknologien havde virket og under antagelse af, at markedet for B2B-søgemaskiner i årene fra ultimo 2011 og frem fulgte det mere kendte marked for B2C-søgemaskiner, ville [virksomhed1] givetvis have haft et potentiale, der kunne levere et tilfredsstillende afkast til ejerne. Det er min vurdering, at flere kritiske virksomhedsspecifikke teknologiske forudsætninger for dette ikke er opfyldt ultimo 2011.

Besvarelse – spørgsmål 3

Under hensyntagen til besvarelsen på spørgsmål 1 og 2 bedes skønsmanden oplyse:

Præmisser

Jeg vil i besvarelsen af dette spørgsmål forudsætte, at spørgsmålsstiller med handelsværdien mener ”markedsværdien”, jf. min besvarelse af spørgsmål 1, altså ”den pris, som virksomheden må forventes overdraget til i fri handel mellem en villig køber og en villig sælger med rimelig viden om alle relevante forhold vedrørende virksomheden og industrien”.

Jeg vil endvidere basere min besvarelse på [virksomhed1]s regnskab for 2011, og selvom dette regnskab er stærkt mangelfuldt, vil jeg lægge til grund, at de informationer, der fremgår af regnskabet, er korrekte og fuldstændige.

Endelig vil jeg lægge til grund, at de aktionærer, der har erhvervet aktier i perioden 27. februar 2011 til 3. april 2012, alle har været helt uafhængige i forhold til [person1] og [virksomhed1]s stiftere og ledelse.

Besvarelse

a) Er handelsværdien kr. 0?

Det fremgår af sagens bilag 5 (Annual Report 2011), at [virksomhed1] i regnskabsåret 2011 havde en omsætning i størrelsesordenen ca. USD 1,9 mio. og et overskud efter skat på ca. USD 861.000. Selskabet havde jf. årsregnskabet ultimo 2011 bogført udviklingsomkostninger på i alt ca. USD 7,9 mio. og havde en egenkapital på ca. USD 9,8 mio.

Jeg kan konstatere, at regnskabet ikke er forsynet med en revisionspåtegning, og at det i øvrigt efter danske og internationale regnskabsstandarder fremstår meget mangelfuldt. Som følge heraf er regnskabets informationsværdi stærkt begrænset, hvilket i sagens natur betyder, at konklusioner, der er baseret på dette regnskab, må tages med et forbehold.

Som det fremgår af min besvarelse af spørgsmål 2, stiller jeg spørgsmål ved softwarens – teknologien og implementeringens – reelle forretningsmæssige værdi og anvendelighed. På trods heraf må man, med den omsætning og indtjening, som virksomheden jf. regnskabet rapporterer i 2011 samt de omkostninger, der er afholdt til udvikling af virksomhedens software, forvente, at aktierne ultimo 2011 havde en handelsværdi, der er større end kr. 0.

b) Kan man afvise, at handelsprisen var USD 4,5 og USD 3,80

Det fremgår af sagens bilag 3, at der i perioden 27. februar 2011 til 3. april 2012 er udstedt 35.250 stk. nye aktier til i alt 21 investorer. Aktierne er solgt til enten USD 3,80 eller USD 4,50 (en enkelt investor har dog betalt USD 6,00 for 1.000 aktier), og således udgør den samlede kursværdi af disse aktier USD 148.925.

Ifølge bilag 4 (Articles of Incorporation) har [virksomhed1] udstedt 30 mio. stk. aktier med en pålydende værdi på USD 0,001. Antallet af solgte aktier i perioden 27. februar 2011 til 3. april 2012 udgør således blot 0,12 % af den samlede aktiekapital på 30 mio. aktier.

De 21 nye investorer har alle erhvervet relativt små aktieposter (i gennemsnit USD 7.092 pr. handel), hvilket efter min opfattelse er med til at give handlerne et noget spekulativt præg. Det betyder, at man skal være forsigtig med at værdiansætte en større aktiepost som [person1]s på 2,8 mio. stk. (svarende til 9,3 % af aktiekapitalen) med udgangspunkt i samme pris pr. aktie som den pris, der er betalt i de 21 handler. Idet jeg lægger til grund, at de 21 nye aktionærer, der har betalt henholdsvis USD 4,50 og USD 3,80 for aktierne, alle har været uafhængige af [person1] og [virksomhed1]s stiftere og ledelse, mener jeg dog ikke, at man ligefrem kan afvise, at [person1]s aktier havde en handelspris ultimo 2011 på henholdsvis USD 4,50 og USD 3,80.

c. Fastlæggelse af aktiernes handelspris ultimo 2011

Som det fremgår af ovenstående, mener jeg, at handelsværdien af [person1]s aktier ultimo 2011 er større end kr. 0.

Jeg mener heller ikke, at man kan afvise, at handelsværdien af [person1]s aktier er USD 4,50 eller USD 3,80. Dette er dog ikke ensbetydende med, at det svarer til min opfattelse af handelsværdien af aktierne. Der er ganske vist foretaget en række handler med aktier til USD 4,50 og USD 3,80, men som nævnt i min besvarelse ovenfor er der tale om en række meget små handler.

Jeg mener, at man kan karakterisere disse handler som spekulative, og jeg mener derfor ikke, man kan værdiansætte en aktiepost på 2,8 mio. stk. baseret på en række handler med knap 1.700 stk. aktier i gennemsnit.

Som det fremgår af min besvarelse af spørgsmål 1, mener jeg, at både indkomstmetoden og markedsmetoden såvel som substansmetoden kan anvendes i den aktuelle sag.

Indkomstmetoden vil dog kræve et datagrundlag og en indsigt, som det foreliggende materiale ikke tilbyder. Det er derfor ikke realistisk inden for rammerne af denne skønserklæring at foretage en værdiansættelse efter indkomstmetoden.

Anvendes markedsmetoden kan det konstateres, at andre amerikanske selskaber inden for ”Internet Software and Services” i december 2011 blev handlet til en gennemsnitlig multipel på 1,8x omsætningen og 13,0x indtjening før renter og afskrivninger (EBITDA) (Kilde: Cognient – Industry Valuation Multiples, December 2011, se bilag 5).

Som nævnt er [virksomhed1] regnskab ufuldstændigt, og således fremgår afskrivninger ikke af regnskabet, ligesom der ikke afsættes skat. Jeg mener derfor, at årets resultat må være at sammenligne med indtjeningen før renter og afskrivninger (EBITDA).

Med udgangspunkt i [virksomhed1] regnskab for 2011 og ovenstående multipler indikerer det, at værdien på gældfri basis er henholdsvis USD 3,5 mio. (baseret på en omsætning på ca. USD 1,9 mio.) og USD 11,2 mio. (baseret på et resultat før skat på ca. USD 861.000).

Som nævnt i min besvarelse af spørgsmål 1 kan man foretage en værdiansættelse på baggrund af antallet af brugere, såfremt der er en forventning om, at disse konverteres til betalende kunder i fremtiden. Som tidligere anført er [virksomhed10] overdraget i 2011 til en pris på DKK 22,3 mio. med et dagligt antal brugere på ca. 30.000, hvilket svarer til en pris pr. bruger på DKK 743. Ifølge [person2]s besvarelse af mit spørgsmål om antallet af brugere havde [virksomhed1] i 2011 50.000-100.000 brugere pr. dag. Anvender man data fra [virksomhed10] vil man således komme frem til, at [virksomhed1] i 2011 havde en værdi på DKK 37,2-74,3 mio., svarende til USD 5,6-11,3 mio.

Hvis man ser på substansmetoden, kan man tage udgangspunkt i, at selskabet har en bogført egenkapital på USD 9,8 mio., og at dette i al væsentlighed (USD 7,9 mio.) vedrører udviklingsomkostninger. Jeg bemærker, at det ser ud til, at man ikke afskriver software, hvilket i sagens natur betyder, at værdien af aktiverne og egenkapitalen kan være overvurderet.

Baseret på ovenstående relativt enkle (og usikre) metoder vil jeg anslå, at handelsværdien af alle aktierne i [virksomhed1] ligger i intervallet USD 4-10 mio.

Med 21,6 mio. udestående aktier (egne aktier udgør 8,4 mio. aktier) og en nettorentebærende gæld på USD 0 svarer dette til en værdi pr. aktie på mellem USD 0,19 og 0,46.

Jeg skal afslutningsvist endnu engang bemærke, at analysen er baseret på det foreliggende regnskab (sagens bilag 5), og at det forudsættes, at dette regnskab i al væsentlighed er korrekt og fuldstændigt. Såfremt dette ikke er tilfældet, kan min konklusion om aktiernes handelsværdi ændres betydeligt.

Konklusion

Selvom jeg stiller spørgsmål ved softwaren og selskabets kommercielle potentiale, mener jeg, at aktierne i [virksomhed1] med den omsætning og indtjening, som virksomheden jf. regnskabet opnår i 2011 samt de omkostninger, der er afholdt til udvikling af virksomhedens software, har en handelsværdi ultimo 2011, der er større end kr. 0.

Jeg mener som udgangspunkt ikke, at man kan værdiansætte en aktiepost på 2,8 mio. stk. aktier ud fra den faktiske pris i en række meget små handler. Omvendt kan jeg dog ikke ligefremafvise, at [person1]s aktier havde en handelspris ultimo 2011 på henholdsvis USD 4,50 og USD 3,80 svarende til den pris, der er betalt i 21 mindre handler i perioden 27. februar 2011 til 3. april 2012.

Hvis man ser på markedsmetoden og anvender multipler for selskaber inden for ”Internet Software and Services” og kombinerer dette med værdiansættelsen af [virksomhed10] med 30.000 daglige brugere og en værdiansættelse efter substansmetoden baseret på et udgangspunkt i, at selskabet har en bogført egenkapital på USD 9,8 mio., der i al væsentlighed (USD 7,9 mio.) vedrører udviklingsomkostninger, kommer jeg frem til en anslået handelsværdi ultimo 2011 for alle aktier i [virksomhed1] på mellem USD 4-10 mio., hvilket svarer til en handelsværdi pr. aktie på mellem USD 0,19 og 0,46 (baseret på ca. 21,6 mio. stk. udestående aktier).

Jeg understeger, at der er tale om en vurdering, der i al væsentlighed er foretaget på baggrund af [virksomhed1] regnskab for 2011, og jeg har som grundlag for min vurdering forudsat, at dette regnskab i al væsentlighed er korrekt og fuldstændigt.”

Klagerens bemærkninger til skønserklæring

”...

Den afgivne skønserklæring giver anledning til følgende bemærkninger.

For det første gør jeg gældende, at det på grundlag af skønsmandens besvarelse af spørgsmål 3(a) utvivlsomt kan lægges til grund, at den værdiansættelse, som SKAT har foretaget i denne sag, er forkert. Klagerens aktier ultimo 2011 havde således ifølge skønsmanden en handelsværdi, der var større end kr. 0.

For det andet fastholder jeg, at klagerens aktier skal værdiansættes til USD 4,5 pr. stk., subsidiært USD 3,8 pr. stk.

Jeg henviser til, at skønsmanden, jf. svaret på spørgsmål 3(b), ikke kan afvise, at handelsprisen ultimo 2011 var mellem USD 4,5 og USD 3,8 pr. stk. Havde skønsmanden afvist, at aktierne kunne sættes til denne værdi, havde der været grundlag for at tilsidesætte klagerens værdiansættelse, men det er som anført ikke tilfældet. Tvivlen bør komme klageren til gode, derved at det tillægges afgørende vægt, at skønsmanden ikke kan afvise, at aktierne ultimo 2011 havde den værdi, som klageren gør gældende.

Den omstændighed, at værdiansættelsen ifølge skønsmanden er forbundet med betydelig usikkerhed, gør, at der navnlig er tre forhold, der bør tillægges betydning.

Det ene forhold, der bør tillægges vægt, er, at der har været et betydeligt antal handler, hvor selskabets aktier er handlet til mellem USD 3,5 og USD 5,0 pr. styk. Jeg bemærker, at skønsmanden alene har fået forevist 35 konkrete handler (dem der var fremlagt som bilag 5). Der er dog foretaget minimum 600 handler af selskabets aktier, jf. den fremlagte aktiebog. Ud af disse er ca. 120 handler foretaget i perioden 2010- 2012 til en pris mellem USD 3,5 og USD 5,0 pr. styk, jf. bilag 9 og 10, der vedhæftes som nye bilag. Det er vigtigt, at Skatteankestyrelsen og Landsskatteretten er opmærksomme på, at der har været flere handler, hvor prisen har ligget i ovennævnte interval, end dem der var forelagt skønsmanden.

Det andet forhold, der bør tillægges vægt, er, at der er et betydeligt spekulativt element i aktierne, som bør indgå i værdiansættelsen. Skønsmanden henviser i sin besvarelse til, at de 21 salg af mindre aktieposter ikke nødvendigvis er udtryk for, hvad værdien af en større aktiepost er værd, da de små handler har haft et vist spekulativt præg. Dette er klageren for så vidt ikke uenig i, men sædvanligvis bør det spekulative element dog indgå i den skatteretlige værdiansættelse af et aktiv. Det er ikke usædvanligt, at aktier handles til en værdi, der overstiger den forholdsmæssige værdi af hele selskabet - opgjort efter sædvanlige værdiansættelsesmetoder - fordi efterspørgslen er spekulativt begrundet. Efter klagerens opfattelse vil det være usædvanligt at se bort fra disse handler og herunder se bort fra det spekulative præg, der knytter sig til handlen med aktier. Det bemærkes endvidere, at der i nærværende sag ikke er tale om en stor aktiepost med bestemmende indflydelse, men en aktiepost på kun 9,3 %.

Det tredje forhold, der bør tillægges afgørende vægt, er, at Landsskatteretten og byretten i en anden skattesag og for en anden skatteyder (...) har truffet afgørelse om, at de samme aktier skal værdiansættes til USD 5,0 pr. aktie baseret på handler til tredjemand. Det vil være inkonsistent, hvis aktierne i den ene sag værdiansættes til USD 5,0 pr. aktie med henvisning til, at der har kunnet konstateres handler til tredjemand til denne pris, mens der i nærværende sag helt ses bort fra mange handler, der har været til tredjemand, navnlig når skønsmanden samtidig har tilkendegivet, at det ikke afvises, at aktierne på det pågældende tidspunkt havde den værdi, som de er handlet til.

På grundlag af ovennævnte fastholdes det, at klagerens aktier skal værdiansættes i overensstemmelse med klagerens principale påstand. Subsidiært gør jeg gældende, at aktierne, henset til den usikkerhed der er forbundet med værdiansættelsen og det spekulative præg, der knytter sig til aktiernes faktiske omsætning, skal fastsættes til en højere pris end den pris, som fremkommer, når man værdiansætter hele selskabet efter en teoretisk værdiansættelsesmetode.”

Supplerende syns- og skønserklæring

Der foreligger en supplerende syns- og skønserklæring af 4. juni 2019. Der fremgår følgende heraf:

”...

Skattestyrelsen ønsker at stille følgende supplerende spørgsmål:

Skønsmanden bedes se bort fra regnskabet for 2011 og derefter foretage en værdiansættelse af aktierne i [virksomhed1] ultimo 2011.

...

Jeg har i min besvarelse af spørgsmål 3 i Skønsrapport af 29. april 2019 omtalt tre forskellige værdiansættelsesmetoder.

Jeg konstaterede, at jeg ikke fandt grundlag for at foretage besvarelse efter indkomstmetoden, hvorfor min besvarelse af spørgsmål 3 herefter hviler på markedsmetoden og substansmetoden.

Såfremt man ikke kan lægge regnskabet 2011 (eller tidligere årsregnskaber) til grund bortfalder substansmetoden, samt den version af markedsmetoden, der anvender EBITDA multipel. Det er således alene muligt at foretage en værdiansættelse baseret med en pris per bruger (multipel) hvor jeg tidligere har fremhævet [virksomhed10] som et relevant eksempel.

Jeg har tidligere konkluderet: ”Anvender man data fra [virksomhed10] vil man således komme frem til, at [virksomhed1] i 2011 havde en værdi på DKK 37,2-74,3 mio., svarende til USD 5,6-11,3 mio. ”.

Denne metode var i rapporten anvendt som en blandt flere og jeg finder der knytter sig væsentlig øget usikkerhed til værdiansættelsen, hvis den skal stå helt alene, da den for det første baserer sig på udokumenterede bruger/trafik tal oplyst af ... og desuden alene én observation i markedet.”

Retsmøde i Landsskatteretten

Klagerens repræsentant fastholdt den nedlagte påstand om, at aktiernes værdi sættes til en kurs på 3,8 USD pr. aktie. Subsidiært, at kursen skal fastsættes til 0,46 USD, henset til konklusionen i syns- og skønserklæringen. Derudover fastholdt repræsentanten de tidligere fremsatte anbringender. Repræsentanten redegjorde for, hvorfor klageren rejste til Schweitz i 2005. Klageren arbejdede oprindeligt i reklamebranchen. Han var partner i et reklamebureau, der ønskede at udvide til yderligere lande. Derfor blev klageren sendt til Schweitz med henblik på at åbne et kontor. Klagerens primære indtægtskilde var således fra reklamebureauet.

I Schweitz indgik klageren en aftale om en skatteordning, hvor der betales et fast beløb i skat, uafhængigt af hvor meget man tjener. Skat vedrørende aktierne vil således være omfattet heraf.

Inden tilflytningen til Schweitz havde klageren mødt [person2], der havde et selskab med en Business to Business søgeportal. Klageren havde tidligere arbejdet på at finde investorer til bl.a. start up selskaber. Det blev derfor aftalt med [person2], at klageren skulle modtage en provision i form af aktier, hvis han fandt investorer til [virksomhed1]. Klageren brugte både tid og afholdt rejseudgifter m.v. i den forbindelse. Klageren var overbevist om, at selskabet havde værdi og kunne få en endnu større værdi.

Der er ikke aflagt et revideret regnskab for [virksomhed1], da selskabet er registreret i [by2], USA, hvor der ikke er en pligt til løbende at indlevere et regnskab.

Repræsentanten gjorde gældende, at udgangspunktet ikke er regnskabet, men handelsprisen - og om der har været faktiske handler – ved værdiansættelsen. Regnskabet er ikke relevant.

Det fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 37 og kildeskattelovens § 9. at det er handelsværdien på tilflytningstidspunktet, der skal anvendes.

Værdiansættelsescirkulæret fastslår, at det er udgangspunktet, hvis der er tale om børsnoterede aktier, at børsværdien anvendes. Ved unoterede aktier anvendes handelsværdien som udgangspunkt. Det er kun, hvis der ikke foreligger faktiske handler, at hjælpereglerne i cirkulæret anvendes. Det er undtagelsen, at man anvender regnskabet ved en værdiansættelse.

Der er fremlagt dokumentation for handler, hvor investorer har indskudt beløb. Derudover er der fremlagt en e-mail med navne på personer, og hvor meget de har tegnet. Der foreligger 119 konkrete handler, hvor der er handlet inden for en kurs på 3,8 – 4,5 USD. Handlerne er udtryk for markedsprisen.

Der er tale om aktier i et it-selskab, hvor der ikke var en stor omsætning, men der var mange, der så et stort potentiale. Der var tale om et nichemarked med nogle særlige søgemaskiner, og der var tale om en risikovillig investering. Det er dog ikke usædvanligt for en it-virksomhed. Det koster at udvikle og programmere.

Repræsentanten henviste desuden til, at der har været afholdt syn og skøn i sagen vedrørende indgangsværdien af aktierne.

Det er dokumenteret ved det afholdte syn og skøn, at der var et indhold i selskabet. Repræsentanten henviste til besvarelsen af spørgsmål 2 og 3.

Repræsentanten understregede, at det fremgår af syns- og skønserklæringen, at [virksomhed1] lå nr. 1 på listen af mest anvendte søgemaskiner i 2010. I 2012 faldt [virksomhed1] ned til nr. 4. Der var således et potentiale.

Det fremgår af syns- og skønserklæringen, at kvaliteten af teknologien ikke var særlig god. Der er dog indikationer på, at der var foretaget nogle seriøse overvejelser vedrørende teknologien. Det var det rigtige teknologivalg på tidspunktet. Værdiansættelsen kan derfor ikke være 0 kr.

Værdien pr. aktie fastsættes til mellem 0,19 – 0,46 USD i syns- og skønserklæringen.

Vedrørende klagerens ejerskab af aktierne påpegede repræsentanten, at [person2] har redegjort for erhvervelsen som følge af aftalen med klageren. Der er tale om en mundtlig aftale. Derudover er der fremlagt aktiebreve og udskrifter fra selskabet samt kopi af aktiebog.

Skattestyrelsen fastholdt indstillingen om stadfæstelse. Skattestyrelsen anførte herved, at der ikke ses at være fremlagt dokumentation for klagerens anskaffelse af de omhandlede aktier, og at klageren ikke har løftet bevisbyrden for ejerskabet af de omhandlede aktier.

Landsskatterettens afgørelse

Det følger af aktieavancebeskatningslovens § 37, at aktier, som ikke i forvejen er omfattet af dansk beskatning, anses for anskaffet på det faktiske anskaffelsestidspunkt til handelsværdien på tilflytningstidspunktet, jf. kildeskattelovens § 9.

Landsskatteretten finder, at det på det foreliggende grundlag må anses for tilstrækkeligt godtgjort, at klageren ejede de omhandlede aktier i [virksomhed1] ved tilflytningen til Danmark i december 2011. Retten har herved henset til de fremlagt aktiebreve vedrørende klagerens 2.800.000 aktier samt klagerens forklaring om erhvervelse af aktier, som Landsskatteretten nærer betænkelighed ved ikke at lægge til grund. De af SKAT fremførte forhold findes ikke i tilstrækkelig grad at kunne ændre denne vurdering.

Det bemærkes videre, at Landsskatterettens afgørelse af 27. oktober 2015 samt byrettens dom af 25. oktober 2018 vedrørende indskud af aktier i [virksomhed1] i januar 2007 for en anden klager ikke ses at have afgørende betydning for værdiansættelsen af klagerens aktier i december 2011. Der skal således i nærværende sag foretages en vurdering af, hvad handelsværdien af de omhandlede aktier har været på tidspunktet for klagerens tilflytning til Danmark.

Der har i sagen været udmeldt syn og skøn. Ved syns- og skønserklæringen af 29. april 2019 har syns- og skønsmanden foretaget en værdiansættelse på baggrund af det fremlagte regnskab for 2011, idet det er forudsat, at regnskabet er korrekt. Derudover er der foretaget en værdiansættelse på baggrund af oplysninger om antallet af brugere af søgemaskinen i 2010 og 2012. Syns- og skønsmanden har skønnet aktiernes værdi til mellem 0,19 – 0,46 USD pr. aktie. Landsskatteretten finder, at syns- og skønsmanden skøn med de bagvedliggende betragtninger m.v. kan lægges til grund som retningsgivende til brug for værdiansættelsen af aktierne.

Landsskatteretten finder herefter, at værdien af aktierne i [virksomhed1] på tidspunktet for klagerens tilflytning til Danmark i 2011 skal fastsættes til 0,325 USD pr. aktie, hvilket svarer til den gennemsnitlige værdi af det skønnede interval mellem 0,19 – 0,46 USD pr. aktie. På baggrund af syns- og skønsrapporten finder Landsskatteretten således, at det må lægges til grund, at en værdi på 0,325 USD pr. aktie må anses for retvisende. Da klageren anses for ejer af 2.800.000 aktier i [virksomhed1] på tidspunktet for klagerens tilflytning til Danmark i 2011, kan aktiernes samlede værdi opgøres til 910.000 USD, svarende til 5.187.000 kr. (5,7 x 910.000).