Kendelse af 08-05-2017 - indlagt i TaxCons database den 31-05-2017

SKAT har ikke godkendt fradrag for udgifter til sponsorater med 63.939 kr. for indkomståret 2010 og 89.855 kr. for indkomståret 2012.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

Selskabet udvikler programmer og systemer indenfor IT-branchen. Selskabets produkter er i de omhandlede indkomstår afsat på det amerikanske marked.

I indkomståret 2010 har selskabet afholdt udgifter til sponsorat af [virksomhed1]. Selskabet har betalt 60.000 kr. for selve sponsoratet og 3.939 kr. for fremstilling af skilt og flag med firmalogo.

I indkomståret 2012 har selskabet afholdt udgifter til sponsorat af [virksomhed1] på 25.000 kr. og [virksomhed2] på 64.855 kr.

Selskabet har modtaget reklameydelse fra [virksomhed1] i form af skiltning i klubben. Ifølge selskabet har golfklubben været anvendt i forbindelse med networking, idet en række sparringspartnere har haft sin gang i klubben.

Flere af selskabets amerikanske ansatte spillede endvidere på holdet i [virksomhed2] klub, og der blev bl.a. bragt stemningsbilleder vedrørende holdets kampe på Facebook.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet selskabets skattepligtige indkomst med 63.939 kr. for indkomståret 2010 og 89.855 kr. for indkomståret 2012.

De omhandlede sponsorudgifter er ikke anset som en reklameudgift efter ligningslovens § 8, stk. 1, eller en fradragsberettiget driftsomkostning efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

SKAT har begrundet forhøjelserne med følgende:

”(...)

Som udgangspunkt er udgifter til sponsorbidrag, hvor modydelsen er retten til at reklamere for firmanavnet e.l, fradragsberettigede som en reklameudgift efter ligningslovens § 8, stk. 1.

En forudsætning for fradragsretten er at der er en reklameværdi i sponsorstøtten. I den forbindelse må der ses på selskabets produkter og kundegrundlag sammenholdt med hvor og hvordan reklamen (sponseringen) har fundet sted.

I den konkrete sag afsætter selskabet udelukkende sine produkter i USA og afsætningen sker til ganske få kunder der. Reklameringen foregår ved skiltning i en lokal golfklub på Sydsjælland og en Volleyball Klub på [by1].”

På baggrund heraf finder SKAT, at der ikke er sammenhæng mellem, hvor der reklameres og hvor selskabets kunder befinder sig. Vedrørende støtten til volleyballklubben i 2012 udtaler SKAT endvidere, at det er:

”(...) opfattelsen, at der til trods for at der bringes diverse billeder og tekstbeskeder på Facebook, der kan følges fra USA, stadig ikke er en rimelig i forholdet mellem hvor og hvordan selskabet eksponeres og hvor selskabets kunder befinder sig.

Det forhold, at der på holdet er personer ansat i selskabet ses ikke at ændre på at dette forhold.”

SKAT nægter derfor fradrag for udgifterne med henvisning til ligningslovens § 8 og statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, idet støtten anses som en ikke fradragsberettiget gave.

Endvidere finder SKAT, at:

”(...)

Da udgifterne ikke anses for primært at være afholdt af reklamemæssige grunde, fastholdes det, at afholdelsen af udgiften anses for at være maskeret udlodning til [person1] efter ligningslovens § 16A.”

SKAT har alene statueret maskeret udlodning for denne ene anpartshaver, da det:

”(...) i forbindelse med sagsbehandlingen klart blev fremlagt, at det var beslutninger som han havde truffet.”

Selskabets opfattelse

Selskabets repræsentant har fremsat påstand om, at selskabet er berettiget til fradrag for de omhandlede sponsorudgifter som driftsomkostninger, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Selskabet repræsentant har begrundet påstanden med følgende:

”(...)

2010, sponsorudgifter kr. 63.939

(...)

Det er korrekt, at selskabet er fokuseret på det amerikanske marked, som i øvrigt er betydeligt større end det danske marked, så det kan forretningsmæssigt være en meget god beslutning. Det er imidlertid ikke således, at der ikke er nogen aktivitet i Danmark. Det er for enhver virksomhed væsentligt at være til stede, der hvor virksomheden er. I dette tilfælde er virksomheden i Danmark, registreret i Danmark, ledelsen er fuldt skattepligtig til Danmark og medarbejderne i selskabet er ligeledes fuldt skattepligtige til Danmark. Der er i den forbindelse behov for en vis synlighed og eksistens for at være en arbejdsplads, for at tiltrække medarbejdere og for ledelsen er det også nødvendigt at have netværk for at blive inspireret og derigennem skabe mulighed for udvikling. Profilering eller sponsorater er således ikke alene for at genere salg, men også forudsætningen for at have og drive en virksomhed med bare nogen identitet. Gennem arbejdet og profileringen i Danmark og erfaringen fra USA, er der også opstået mulighed for at sælge i Danmark. Det har bare ikke været 1. prioritet. Der er nu også gennemført salg i Danmark og skabt gode kontakter til store danske virksomheder. Navne som [virksomhed3], [virksomhed4] og [virksomhed5] kan nævnes som kunder eller virksomheder, der arbejdes på. Om det er reklameskilte i [virksomhed1], om det er netværket for disse aktiviteter, der har skabt kontakten til disse kunder eller kundeemner, kan ikke måles entydigt. Det er dog et faktum at det aldrig har været et mål, ikke at sælge i Danmark, men det har været Danmark, som har skabt muligheden for at sælge i USA. En mulighed, som er opstået af mange initiativer, netværk, reklame, medarbejdere, sponsorering m.m.

Skatteyder er derfor at den opfattelse, at udgiften alene er afholdt for at sikre, erhverve og vedligeholde indkomsten, og derfor er fuldt fradragsberettiget for selskabet.

(...)

2012, Sponsorudgifter kr. 89.855

(...)

Med samme argumentation som ovenfor, er udgifterne afholdt for at gavne selskabet. [virksomhed2] har også en værdi i forhold til personalepleje og personalerekruttering. Også denne udgift anses for at være afholdt i selskabets interesse og dette tillige med reference til den amerikanske kunde.

Om det faktum, at SKAT har anset udgifterne for at være maskerede udlodninger, har selskabets repræsentant udtalt:

”(...)

Alene af den grund at selskabet er af den opfattelse, at udgiften er afholdt for at sikre, erhverve og vedligeholde indkomsten, kan der ikke være tale om maskeret udlodning. Der er heller ikke nogen ultimativ hovedaktionær, da selskabet ejes af 4 selskaber, som ejes af 4 personer. Der kan ikke udpeges en ultimativ hovedaktionær, og de fire aktionærer har aldrig tænkt at selskabsomkostninger skulle beskattes hos en aktionær, når der i kredsen er enighed om at udgiften er afholdt for at tjene selskabet på kort eller lang sigt, i forhold til rekruttering af medarbejdere, i ledelsessparring og i forhold til salgsfremmende arbejde.”

Landsskatterettens afgørelse

Ligningslovens § 8, stk. 1, giver mulighed for fradrag for udgifter til reklame og lignende med det formål at opnå salg af varer og tjenesteydelser. Fradrag gives, hvad enten salget af varer m.v. søges opnået i det indkomstår, hvori udgiften afholdes, eller senere. Fradrag efter ligningslovens § 8, stk. 1 forudsætter, at udgifterne er anvendt til at erhverve, sikre eller vedligeholde indkomsten, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Det karakteristiske for reklameudgifter er, at de normalt afholdes over for en ubestemt kreds af kunder eller potentielle kunder. Reklameudgifter tager endvidere sigte på at opretholde en virksomheds almindelige omdømme eller fremme dens interesser ved at gøre den kendt og fordelagtigt bemærket. Sponsorbidrag anses for reklameudgifter, når selskabet opnår en hertil svarende ret til reklame for dets navn eller firmamærke.

Ifølge ligningslovens § 16A skal den skattepligtige medregne udbytte ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Til udbytte henregnes alt, hvad der af selskabet udloddes til aktuelle anpartshavere.

Baseret på den fremlagte dokumentation var selskabets kunder og potentielle kunder i de pågældende indkomstår hjemmehørende i USA, mens reklamen fandt stedt i henholdsvis [by2] og på [by1]. På baggrund heraf anses reklamen for at være leveret så fjernt fra selskabets kunder, at den ikke har haft nogen nævneværdig værdi for selskabet. Der har dermed ikke været en sådan forbindelse mellem sponsorstøtten og selskabets virksomhed, at udgiften kan ses for en fradragsberettiget reklameudgift, jf. ligningslovens § 8, stk. 1.

Udgifterne anses i stedet for at være afholdt i anpartshaverens interesse, hvorfor de skal betragtes som maskeret udbytte, jf. ligningslovens § 16A.

På baggrund af ovenstående stadfæstes SKATs afgørelse.