Kendelse af 05-08-2016 - indlagt i TaxCons database den 03-09-2016

Faktiske oplysninger

Klageren er hovedaktionær i selskabet A/S [virksomhed1], CVR-nr. [...1]. Klageren har bestemmende indflydelse i selskabet.

Fri bil

Selskabet A/S [virksomhed1] ejer en Hyundai Santa Fe Van reg.nr. [reg.nr.1]. Bilen blev erhvervet af selskabet den 20. april 2006. Bilen er registreret til blandet benyttet kørsel, dvs. både privat og erhverv.

Der er ikke udarbejdet kørselsregnskab for bilen.

Selskabet A/S [virksomhed1] ejer en udlejningsejendom med adresse på [adresse1], [by1]. Klagerens revisor oplyser, at bilen benyttes i forbindelse med denne ejendom af de personer, som hjælper klageren. Det oplyses, at bilen er parkeret på denne adresse. Der er ingen ansatte i selskabet.

Klageren bor privat på adressen [adresse2] og [adresse3]. Selskabets udlejningsejendom ligger derfor lige ved siden af klagerens bopæl.

Klageren ejer privat en Ford Mondeo.

Klagerens revisor har i mail af 20. marts 2014 oplyst, at bilen tidligere har været udlejet til [person1]. Det var i den forbindelse, at bilen blev registreret til blandet benyttelse, da [person1] ikke privat ejede en bil. Da aftalen om udlejning af bilen til [person1] ophørte, forblev bilen registreret til blandet benyttet kørsel.

Det er af klagerens revisor oplyst, at bilen udelukkende anvendes erhvervsmæssigt. Revisoren oplyser, at ingen tænkte på at få omregistreret bilen, da aftalen med [person1] ophørte. Der er betalt en årlig privatbenyttelsesafgift på bilen, der udgør 2.500 kr. om året.

Forrentning af mellemregningskonto med selskabet A/S [virksomhed1]

Klageren har et tilgodehavende i selskabet A/S [virksomhed1] opgjort til 190.137 kr. den 30. april 2012 og 26.130 kr. den 30. april 2011. Klageren har ikke selvangivet en rente af dette mellemværende. A/S [virksomhed1] har ikke udbetalt renten for 2012 til klageren.

A/S [virksomhed1] har et udlån til [virksomhed2] ApS på 440.000 kr. og har modtaget 24.200 kr. i rente for et år, hvilket svarer til en forrentning på 5 %.

Udgifter til anlægsgartner

A/S [virksomhed1] har afholdt udgifter til anlægsgartner [virksomhed3] A/S vedrørende et gravsted [...]. Der er tale om et beløb på 12.500 kr. inklusiv moms.

Revisoren oplyser, at der er tale om en konteringsfejl og ønsker, at beløbet tilbageføres via mellemregningskontoen.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens indkomst med i alt 65.542 kr.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført:

”Fri bil:

Ved gennemgangen af selskabets regnskabsmateriale har vi konstateret, at selskabet ejer og afholder udgifter til en varebil en Hyundai Santa Fe Van reg nr. [reg.nr.1]. Bilen er registreret til blandet benyttet kørsel, det vil sige til privat og erhverv.

Din revisor oplyser, at bilen bl.a. anvendes af de personer der hjælper dig i forbindelse med selskabets udlejningsejendom [adresse1] i [by1]. Der er ingen ansatte i selskabet. Han oplyser, at bilen står parkeret ved udlejningsejendommen. Udlejningsejendommen ligger ved siden af din private bolig og have som er [adresse3] og [adresse2]. Han oplyser, at der ikke findes registreringer eller lignende som kan dokumentere, at du ikke har bilen til rådighed for privat anvendelse. Det oplyses, at du har en privat bil som du selv afholder udgifterne til, en Ford Mondeo.

I mail hertil den 20/3-2014 oplyser revisor, at bilen tidligere har været udlejet til [person1]. På dette tidspunkt blev bilen registreret til blandet kørsel da [person1] ikke havde andre biler. Ved ophør af lejeforholdet forblev bilen registreret til blandet kørsel. Revisor oplyser, at bilen kun anvendes erhvervsmæssigt. Han oplyser, at der i 2011/12 er kørt mange km i bilen i forbindelse med udskiftning af lejer.

Det er SKATs opfattelse, at du skal beskattes af fri bil til rådighed. Du skal være opmærksom på, at det er rådigheden over bilen der beskattes og ikke hvorvidt der rent faktisk er kørt privat i bilen. Da bilen er registreret til blandet kørsel skal det dokumenteres/sandsynliggøres at bilen ikke har været anvendt til privat kørsel, hvis beskatningen skal undgås. Selv om du har en privat bil til rådighed(din Ford Mondeo) og selv om revisor oplyser, at bilen udelukkende har været anvendt erhvervsmæssigt, har du stadig haft bilen til rådighed for eventuel privat kørsel.

Beskatningen sker med henvisning til Ligningslovens § 16 stk. 1. Den skattepligtige værdi opgøres efter Ligningslovens § 16 stk. 4.

Bilen ([reg.nr.1]) er registreret første gang den 1/12-2004. Selskabet har købt bilen den 20/4-2006. Da bilen er købt af selskabet før den er 3 år gammel sker beskatningen med udgangspunkt i nyvognsprisen. Da selskabet ikke har købt bilen fra ny har selskabet ikke nogen nyvognspris. Vi har derfor været på hjemmesiden "[...dk]" hvor vi har fundet nyprisen på en tilsvarende bil. Jeg har tidligere fremsendt en kopi fra hjemmesiden hvor du kan se nyprisen. Prisen er oplyst til 218.892 kr. i 2005. Jeg kan ikke finde nyprisen i 2004, men hvis det kan dokumenteres, at prisen afviger fra ovenstående, kan vi anvende denne pris i stedet i beregningen.

Da bilen i 2012 er over tre år gammel er beregningsgrundlaget 75 % af 218.892 kr. eller 164.169 kr.

Beskatningen udgør herefter 25 % af beløbet eller 41.042 kr.

I følge Ligningslovens § 16 stk. 4 tillægges ejer afgiften(her vægtafgiften). For perioden fra 1/4- 2011 til den 31/3-2012 udgør vægtafgiften 3.760 kr. Fra den 1/4-2012 til den 31/3-2013 udgør vægtafgiften 3.940 kr. Vi har anvendt 3.850 kr. i beregningen.

Revisor er i mail af 7/4-2014 fremkommet med bemærkninger til vores forslag om beskatning af fri bil.

Revisor oplyser, at bilen er købt med henblik på udlejning til [person1]. Bilen er blandet registreret da [person1] ikke havde andre biler. ·

Revisor oplyser, at [person1] stadig er registreret som bruger af bilen. Dette er ikke i overensstemmelse med de registreringer der er i motorregistret.

Ifølge revisor blev bilen leveret tilbage til selskabet da forholdet ophørte, og der var ingen der spekulerede på hvordan bilen var registreret.

Det er SKATs opfattelse, at enten du eller din revisor burde have været bekendt med, at bilen var registreret til privat anvendelse, alene af den grund, at der årligt et' betalt privatbenyttelsesafgift på bilen. Afgiften udgør godt 2.500 kr. om året.

Din revisor er enig i, at du har haft bilen til rådighed, men han hævder, at bilen kun har været brugt til erhvervsmæssige formål da du selv har en bil på hvide plader.

Da det ikke kan dokumenteres, at bilen ikke har været brugt til privat kørsel af dig eller andre, skal du beskattes af bil til rådighed. Du skal være opmærksom på, at det er rådigheden(muligheden for at køre privat i bilen) der beskattes og ikke den eventuelle private kørsel.

Vedrørende forrentning af mellemregningskontoen med selskabet [virksomhed1]:

Du har et tilgodehavende i dit selskab A/S [virksomhed1]. I selskabets regnskab er dit tilgodehavende opgjort til 190.137 kr. den 30/4-2012 og 26.130 kr. den 30/4-2011. Der er ikke beregnet og selvangivet en rente af dette mellemværende.

Det er SKATs opfattelse, at der skal beregnes en rente af dit mellemværende med dit selskab. Efter Ligningslovens § 2 skal transaktioner mellem dig og dit selskab ske på markedsvilkår. Dette gælder også forrentning af mellemregningskontoen. Renteindtægten er skattepligtig hos dig i.h.t Statsskattelovens § 4.

Som udgangspunkt sker forrentningen til markedsrenten. Markedsrenten vil være et skøn. Vi har ved gennemgangen af A/S [virksomhed1] konstateret, at selskabet har et udlån til [...]. Vi kan se, at A/S [virksomhed1] har et tilgodehavende på ca. 440.000 kr. Beløbet er stort set ens over hele regnskabsperioden. A/S [virksomhed1] har modtaget 24.200 kr. i rente for et år svarende til en forrentning på ca. 5 %.

Din revisor [person2] er enig i, at forrentningen til dig passende kan sættes til en tilsvarende rente. A/S [virksomhed1] vil herefter få samme rente på indlån og udlån vedrørende interesseforbundne parter.

Din revisor har den 20/3-2014 sendt en opgørelse hertil hvor han har beregnet renten månedsvis på mellemregningskontoen med dig. Han har anvendt en rente på 5 % og beregnet renten til 8.150 kr.

Vi har ingen bemærkninger til revisors beregning.

I dit selskab er der fradrag for de tilsvarende renteudgifter efter Statsskattelovens § 6 stk. l litra e.

Da selskabet ikke har betalt renten til dig for 2012 er der reelt tale om et tilskud fra dig til dit selskab. Dette tilskud er skattepligtig for dit selskab efter Statsskattelovens § 4. Der sker således ingen ændringer i selskabet som følge af renteberegningen for 2012.

Da transaktionen er omfattet af Ligningslovens § 2 er der mulighed for betalingskorrektion efter Ligningslovens § 2 stk. 5. Hvis selskabet betaler renten for 2012 til dig kan selskabet undgå beskatningen af tilskuddet.

Revisor har ikke haft bemærkninger til dette punkt.

Vedrørende selskabets udgifter afholdt til anlægsgartner:

Ved gennemgangen af bilagene i [virksomhed1] kan vi se, at selskabet har afholdt udgifter til anlægsgartner [virksomhed3] a/s. Bilag 404. Det fremgår af bilaget at der er tale om vedligehold vedrørende gravsted [by2] kirke. Vi anser udgifterne for private udgifter for dig og udgifter som er selskabet uvedkommende. Beløbet udgør 10.000 kr. plus moms i alt 12.500 kr. Vi anser beløbet som udbytte til dig fra selskabet.

Det fremgår af Ligningslovens § l6A stk. l, at udbytte medregnes til din indkomst. Af stk. 2 nr. l fremgår at udbytte omfatter alt hvad der udloddes til dig fra dit selskab.

Af personskattelovens § 4A stk. nr. 1 fremgår det, at udbytte medregnes som aktieindkomst.

Revisor er i mail af 7/4-2014fremkommet med bemærkninger til vores forslag om beskatning af udbytte.

Revisor oplyser, at det er en konteringsfejl, at der i selskabet er fratrukket udgifter til gravsted. Han ønsker, at beløbet tilbageføres via mellemregningskontoen.

Det er SKATs opfattelse, at det der ønskes af revisor er en betalingskorrektion, hvilket vil sige, at du betaler beløbet over mellemregningskontoen til selskabet og du derved undgår beskatningen som udbytte.

Reglen om betalingskorrektion fremgår af Ligningslovens § 2 stk. 5. Forudsætningen for at få betalingskorrektion er, at forholdet er omfattet af Ligningslovens § 2 stk. 1. Forholdet er som nævnt ovenfor omfattet af Ligningslovens § 16A stk. 1. Der er derfor ikke mulighed for betalingskorrektion hvorfor SKAT fastholder, at der skal ske udbyttebeskatning.

Som vejledning til dig vil vi oplyse dig om, at der er mulighed for at søge om omgørelse af dispositionen efter bestemmelsen i Skatteforvaltningslovens § 29.”

SKAT er den 31. juli 2014 fremkommet med yderligere bemærkninger:

”Forrentning af mellemregning:

I forbindelse med klagen er der bl.a klaget over forrentningen af mellemregningskontoen med hovedaktionær [person3]. Den tidligere revisor har indsendt en opgørelse over den beregnede rente, her er anvendt en rente på 5 %. I klagen mener den nye revisor, at renten er for høj, og har vedlagt en afgørelse fra Lsr fra 14. januar 2011, her anvendes der en lavere forrentning af mellemregningen. Denne afgørelse har ikke tidligere været fremlagt for SKAT.

SKAT bemærker til landsskattens afgørelse, at der er tale om et individuelt skøn men at det også fremgår af afgørelsen, at det er selskabets optagelse af tilsvarende lån der skal danne grundlag for fikseringen.

Vi har således fastsat renten ud fra en drøftelse med den tidligere revisor, som var enig i, at en forrentning på 5 % var passende. Revisor har selv indsendt en opgørelse over beregningen af renten på mellemregningen. Opgørelsen er vedlagt som "Renteberegning mellemregningskonto". Da selskabet A/S [virksomhed1] selv har udlån til et interesseforbundet selskab ([virksomhed2] ApS) var revisor enig i, at den samme forrentning skulle anvendes i forhold til hovedaktionær, hvilket vil sige 5 %.

Vedrørende udgifter til anlægsgartner:

Selskabet har betalt for hovedaktionærs vedligeholdelse af gravsted. Det er anført i klagen, at der er tale om en konteringsfejl/bogføringsfejl. SKAT bemærker hertil, at beløbet ikke alene er bogført forkert, men at selskabet rent faktisk både har betalt og fratrukket beløbet i skatteregnskabet. I klagen har revisor anmodet om at fa lov til at anvende Skatteforvaltningslovens § 29 om omgørelse.

Det bemærkes herfra, at ønskes der er en omgørelse skal der indsendes en anmodning til SKAT. Bilag vedrørende udgiften er vedlagt som "Bilag anlægsgartner”.

Vedrørende fri bil til hovedaktionær:

Revisor oplyser, at bilen er anskaffet med henblik på udlejning til hovedaktionærs ven [person1]. SKAT kan konstatere, at udlejningsforholdet er ophørt lang tid før indkomståret 2012. Herefter har revisor anført, at bilen har været til rådighed for de personer som assisterer selskabet i forbindelse med udlejningen. SKAT kan konstatere, at der ikke er ansatte i A/S [virksomhed1].

Den nye revisor fastholder, at bilen ikke har været anvendt til privat kørsel, han fremhæver, at det forhold, at bilen har været registreret på gule plader taler for erhvervsmæssig anvendelse. Han henviser i klagen til Landsskatterettens kendelse fra 25. juni 2012 hvor en hovedaktionær ikke blev beskattet af fri bil, da bilen ikke var observeret på hovedaktionærens adresse.

SKAT bemærker, at da bilen her er registreret til blandet benyttelse er det op til hovedaktionær [person3], at dokumentere, at bilen ikke har været til rådighed for privat anvendelse. Selskabets adresse er beliggende lige ved siden af hovedaktionærs privatbolig hvorfor hovedaktionær ikke har været afskåret fra brug af bilen uanset hvor den har været parkeret.

Den nye revisor har i klagen anført, at bilen med det samme blev om registreret til udelukkende erhvervsmæssig kørsel da man fandt ud af den var registreret til blandet benyttelse. Dette skulle vidne om, at hun ikke har haft behov for at anvende selskabets bil til privat kørsel.

SKAT har i forbindelse med klagen undersøgt forholdet, og kan konstatere at bilen den 13/5-2014 er om registreret. Bilen er dog ikke om registreret til ren erhvervsmæssig kørsel. Fakta er, at bilen den 13/5-2014 er om registreret til en personbil på hvide plader (reg nr. [reg.nr.2]).

Det er således stadig SKATs opfattelse, at hovedaktionær ikke har dokumenteret, at bilen ikke har været til rådighed for privat benyttelse og at den ikke har været anvendt til privat kørsel.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at de af SKAT gennemførte forhøjelser nedsættes til 0 kr.

Det er til støtte for påstanden anført følgende:

”Vedrørende fri bil

Det skal helt overordnet understreges, at [person3] ikke har anvendt selskabet A/S [virksomhed1]s bil til privat kørsel. [person3] er ejer af en Ford Mondeo, som hun anvender til alt privat kørsel, ligesom hun afholder alle udgifter hertil privat. [person3] har således ikke et behov for at anvende selskabets bil til privat kørsel.

Endvidere skal det anføres, at selskabets bil er købt med henblik på udlejning til [person1]. Bilen blev umiddelbart efter anskaffelsen i 2006 udlejet til [person1] og i forbindelse hermed blev bilen registreret til blandet kørsel, hvilket [person1] gjorde. På det tidspunkt hvor [person3] og A/S [virksomhed1] bliver opmærksomme på, at bilen fortsat er registreret til blandet kørsel, og udlejningsaftalen med [person1] er ophørt, bliver bilen omregistreret til udelukkende at anvendes til erhvervsmæssig kørsel. Det forhold, at [person3] fra den ene dag til den anden omregistrerer bilen, vidner om, at hun ikke har haft behov for at anvende selskabets bil til privat kørsel.

Skatteankestyrelsen bør ligeledes lægge vægt på, at bilen har været en gulplade bil, hvorfor den ikke har været attraktiv at anvende til privat kørsel. Idet bilen har været på gule plader taler dette for den erhvervsmæssige anvendelse.

Landsskatteretten har i en sag fra 2012 taget stilling til, hvorvidt der skal ske beskatning i tilfælde af, at der ikke foreligger et kørselsregnskab. Landsskatteretten har ved kendelse af den 25. juni 2012, J.nr. 11-03766 nedsat beskatning af fri bil til kr. 0 for det omhandlende selskabets

hovedaktionær og direktør, idet selskabets bil ikke var observeret på den private adresse i de omhandlende år. Landsskatteretten nedsatte forhøjelserne til trods for, at der ikke var fremlagt et kørselsregnskab. Der blev ved afgørelsen blandt andet lagt vægt på, at bilen ikke var observeret ved den private adresse samt oplysninger om klagerens private biler. I nærværende sag har der ikke på noget tidspunkt været observationer eller andet, der medfører en formodning om, at [person3] har anvendt selskabets bil til privat kørsel. Med henvisning til ovennævnte kendelse fra Landsskatteretten mener vi ikke, at SKAT har sandsynliggjort, at selskabets bil har været til rådighed for privat kørsel.

SKAT anfører i afgørelsen, at i den periode, hvor bilen har været registreret til blandet kørsel, skal det dokumenteres/sandsynliggøres, at bilen ikke har været anvendt til privatkørsel, hvis beskatningen skal undgås, jf. SKATs afgørelse side 2. Vi mener, at følgende omstændigheder sandsynliggør, at bilen ikke har været anvendt til privat kørsel:

Selskabets bil er anskaffet med det formål, at bilen skulle udlejes. Efterfølgende har bilen haft til formål at være til rådighed for de personer, som assisterer selskabet i forbindelse med udlejningsejendommen.

Bilen har i perioder været udlejet til [person1], hvorfor [person3] ikke har kunne indrette sin hverdag efter at have selskabets bil til rådighed for privat kørsel.

[person3] er ejer af en Ford Mondeo, som hun har anvendt til privat kørsel, hvilket afkræfter, at hun har haft et behov for at have ydereligere en bil til rådighed til privat kørsel.

Bilen er registreret til udelukkende erhvervsmæssig kørsel straks efter, at [person3] bliver bekendt med, at bilen fortsat er registreret til blandet kørsel, selvom bilen ikke længere er udlejet.

Bilen blev registreret til blandet kørsel alene på den baggrund, at bilen skal lejes ud til [person1].

Bilen har aldrig været anvendt til privat kørsel eller observeret ved anvendelse til privat kørsel.

På baggrund af ovenstående er vi således ikke enige i, at [person3] skal beskattes af fri bil. Vi anmoder derfor Skatteankestyrelsen om, at [person3]s skattepligtige indkomst for 2012 nedsættes i overensstemmelse hermed.

Vedrørende forrentning af mellemregningskontoen

[person3] har et tilgodehavende i selskabet A/S [virksomhed1], hvilket i regnskabet er opgjort til kr. 190.137 per 30/4 2012. SKAT tager udgangspunkt i selskabets udlån til [virksomhed2] ApS ved fastsættelse forrentningen af lånet og fastsætter på den baggrund renten til 5 %. Herefter anfører SKAT, at [person3] skal beskattes af en renteindtægt på kr. 8.150, selvom selskabet ikke har betalt renteindtægten til [person3].

Vi mener ikke, at en rente på 5 % er rimelig i forhold til, at der er tale om et lån mellem selskabet og en privat person. I henhold til Landsskatterettens kendelse 10-01595 af den 14. januar 2011, som er vedlagt nærværende klage som bilag 2, fastsættes renten på et lån mellem selskabet og selskabets anpartshaver til diskontoen + 2 %. Danmarks Nationalbanks diskonto var i april 2012 på 0,75 %. På baggrund af Landsskatterettens kendelse mener vi ikke, at det er rimeligt, at fastsætte renten til 5 %, idet diskontoen alene udgør 0,75 % i 2012. Endvidere skal der henses til, at [person3] er anpartshaver i A/S [virksomhed1], hvorfor forholdene er stort set de samme, som i den omtalte kendelse fra Landsskatteretten.

Vedrørende udgifter til anlægsgartner

I forbindelse med bogføring af A/S [virksomhed1]s bilagsmateriale er der sket en konteringsfejl, idet en udgift til anlægsgartner [virksomhed3] AIS på kr. 12.500 inkl. moms fejlagtig er bogført i selskabets drift. Som det tidligere er anført over for skattemyndigheden, ønsker man, at beløbet tilbageføres over mellemregningen.

SKAT anfører i afgørelsen, at der ikke kan ske en betalingskorrektion i henhold til Ligningsloven § 2, stk.5, idet betalingen anses at være omfattet af Ligningsloven § l 6A, stk. 1. SKAT mener på den baggrund af der skal ske udbyttebeskatning af kr. 12.500.

På baggrund af at Ligningsloven § 2, stk. 5 ikke kan finde anvendelse i nærværende sag, skal vi venligst anmode om, at bestemmelsen i Skatteforvaltningsloven § 29 om omgørelse af dispositionen i stedet kan finde anvendelse. Betingelserne i Skatteforvaltningsloven § 29 er opfyldt i nærværende sag, idet dispositionen ikke har haft til formål at være skattebesparende.”

Klagerens repræsentant er den 19. april 2016 kommet med følgende bemærkninger til SKATs udtalelse:

”Vi fastholder, at vi overordnet er uenige i SKATs udtalelse af 31. juli 2014, og i det følgende vil der blive redegjort nærmere for, hvorfor den ikke kan tilsluttes.

Vedr. fri bil

Indledningsvis bemærkes det, at SKAT i sin udtalelse ikke forholder sig til punktet omhandlende beskatning af fri bil. Dette kan umiddelbart fortolkes som, at SKAT må være enige i, at SKAT ikke har løftet bevisbyrden herfor. For god ordens skyld, skal det påpeges, at det vedrørende spørgsmålet om beskatning af fri bil altid er SKAT, der har bevisbyrden – ikke skatteyderen. Af de i klageskrivelsen fremlagte forhold, kan der ikke herske tvivl om, at

1. SKAT har ikke løftet sin bevisbyrde og

2. Vor klient kan til fulde forklare og dokumentere såvel erhvervelseshensigten for omhandlende bil, herunder at vor klient tillige i forvejen havde anden bil, hvorfor det er åbenlyst, at vor klient ikke skal beskattes af fri bil, når der samtidig henses til faktiske forhold som allerede beskrevet.

Vedr. forrentning af mellemregning

SKAT bemærker i sin udtalelse, at tidligere revisor var enig i en forrentning på 5 %, og SKAT er således af den opfattelse, at skattegrundlaget for vor klient således alene af den årsag ikke kan ændres.

SKAT må dog forholde sig til gældende retspraksis, og der kan i nærværende sag trækkes paralleller til Landsskatterettens kendelse 10-01595 af den 14. januar 2011, som fremlagt som bilag 2 i vor indsendte påklageskrivelse. Denne kendelse forholder SKAT sig ikke nærmere til, idet det i SKATs udtalelse blot fremgår, at ”Denne afgørelse har ikke tidligere være fremlagt for SKAT”. I henhold til SKATs udtalelse bemærker SKAT dog, ”... at der er tale om et individuelt skøn”.

Som påpeget i klageskrivelserne mener vi, at 5 % ikke kan anses for rimelig, ud fra den betragtning, at Danmarks Nationalbank diskonto i april 2012 var på 0,75 %. Vi mener ikke at SKAT kan støtte ret på en udtalelse fra tidligere revisor. SKAT skal forholde sig til gældende ret og –retspraksis. I sagen har vi henvist til Landsskatterettens kendelse 10-01595 af den 14. januar 2011, som vi mener er udtryk for gældende retspraksis.”

Landsskatterettens afgørelse

Fri bil

Stiller et selskab en bil til rådighed for privat anvendelse for en hovedaktionær, skal denne beskattes af værdien heraf, uanset om han er ansat i selskabet. Det fremgår af ligningslovens § 16, stk. 1, og § 16A, stk. 5. Værdien ansættes efter bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 4, jf. ligningslovens § 16A, stk. 5, 2. pkt.

Hvis hovedaktionærens og selskabets adresse ikke var sammenfaldende i perioden, og bilen ikke har været parkeret ved klagerens bopæl, påhviler det som udgangspunkt SKAT at løfte bevisbyrden for, at selskabet har stillet bilen til rådighed for klagerens private brug. Der henvises herved til Højesterets dom af 30. juni 2014, SKM2014.504. Højesteret fandt i dommene SKM2005.138 og SKM2008.534, at SKAT havde løftet bevisbyrden.

Der er ikke i det påklagede indkomstår udarbejdet et kørselsregnskab, der kan dokumentere eller sandsynliggøre, at bilen ikke har været stillet til rådighed for eller ikke er blevet anvendt til privat kørsel, ligesom der ikke foreligger en frasigelseserklæring

Efter en samlet vurdering, finder Landsskatteretten ikke, at klageren har godtgjort, at bilen ikke var stillet til rådighed for privat benyttelse. Landsskatteretten har blandt andet lagt vægt på, at bopælen og selskabets adresse må anses for at være sammenfaldende og at der er betalt privat benyttelsesafgift.

Landsskatteretten stadfæster herefter SKATs afgørelse for så vidt angår dette punkt.

Forrentning af mellemregningskonto

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst er renteindtægter skattepligtige. Dette fremgår af statsskattelovens § 4.

Selskabet A/S [virksomhed1] skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst anvende priser og vilkår for økonomiske transaktioner i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionen var afsluttet mellem uafhængige parter. Dette fremgår af ligningslovens § 2, stk. 1.

Klageren er hovedaktionær i selskabet. Klagerens ikke udbetalte tilgodehavender ved postering på mellemregningskontoen, som var uforrentet, må anses som et rentefrit lån til selskabet. Ud fra de foreliggende omstændigheder er der ikke en forretningsmæssig begrundelse for den manglende forrentning af tilgodehavenderne. Der er derfor adgang til en skattemæssig korrektion af låneforholdet i medfør af ligningslovens § 2, stk. 1. Under hensyn til det oplyste er der ikke grundlag for at tilsidesætte SKATs ansatte forrentning.

Landskatteretten stadfæster således den påklagede afgørelse for så vidt angår dette punkt.

Det bemærkes, at der ikke kan tages stilling til påstanden vedrørende omgørelse efter skatteforvaltningslovens § 29, da SKAT ikke har truffet afgørelse vedrørende dette spørgsmål. Anmodning om omgørelse skal således rettes mod SKAT.