Kendelse af 10-11-2015 - indlagt i TaxCons database den 06-12-2015

SKAT har forhøjet klagerens indkomst med 130.830 kr. som følge af maskeret udlodning.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] A/S er en grossistvirksomhed indenfor dyreartikler og rideudstyr.

[virksomhed1] A/S ejes af selskabet [virksomhed2] ApS. Klageren ejer 49 % af selskabet [virksomhed3] ApS og de resterende 51 % ejes af klagerens bror. Klageren og klagerens bror er endvidere medlem af bestyrelsen i begge ovennævnte selskaber. Klagerens bror er administrerende direktør i [virksomhed1] A/S. Årsrapporten for 2012 for [virksomhed1] A/S er den 30. maj 2013 godkendt af direktionen og bestyrelsen.

[virksomhed1] A/S har afholdt udgifter til haveanlæg i 2012 på ejendommen [adresse1], [by1] med i alt 267.000 kr. Ejendommen ejes af klagerens bror.

Det er oplyst, at klagerens bror har tilbagebetalt beløbet til selskabet ligesom han er blevet beskattet af beløbet samt at han har fået en bøde. Det er endvidere oplyst, at klagerens bror ikke har påklaget disse afgørelser videre.

Vedrørende klagerens brors tilbagebetaling af beløbet til selskabet er der fremlagt udskrift fra mellemregningskontoen. Tilbagebetalingen er foretaget 2. april 2014.

SKAT har den 24. januar 2014 sendt forslag til afgørelse til klageren vedrørende ændring af indkomstansættelsen for indkomståret 2012.

SKAT har den 2. april 2014 truffet afgørelse vedrørende indkomstansættelsen for indkomståret 2012.

Klageren har den 1. maj 2014 anmodet om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2012.

SKAT traf den 30. juli 2014 afgørelse om, at der ikke var grundlag for genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2012.

Klageren påklagede den 26. juni 2014 SKATs afgørelse af 2. april 2014 til Skatteankestyrelsen.

Klageren har i brev af 12. august 2014 forklaret, at baggrunden for anmodningen om genoptagelse hos SKAT var, at forudsætningen for indkomstændring ud fra SKATs afgørelse synes opfyldt.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens personlige indkomst med 130.830 kr. for indkomståret 2012.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført:

”[virksomhed1] A/S ejes via [virksomhed2] ApS af dig (49 %) og din bror [person1] (51 %).

Af de modtagne vedtægter af 1. februar 2012 fremgår det ikke, at der er aftalt skævdeling af udbytte.

[virksomhed1] A/S har i 2012 på konto 4035 Rep. og vedligehold. [adresse2] fratrukket samlet 267.000 kr. inkl. moms på køb ved [virksomhed4] på henholdsvis bilag 7732 (fakturanr. 6843 af 9. oktober 2012 på 200.000 inkl. moms) og bilag 8945 (fakturanr. 6948 af 4. december 2012 på 67.000 inkl. moms). På fakturaerne fremgår det, at der er tale om udført arbejde ifølge tilbud/aftale.

Selskabets økonomichef [person2] oplyser den 19. november 2013, at bilagene vedrører almindelige vedligeholdelse af selskabets udenomsareal, der i 2011 blev udført af [person3].

SKAT anmoder om de aftaler/tilbud, der henvises til i fakturaerne, og får den 6. december 2013 følgende svar fra selskabets økonomichef:

Jeg har vedhæftet tilbud vedr. bilag 8945. Der blev undervejs ændret i opgavens omfang, derfor svarer tilbud og faktura ikke overens. Bilag 7732 burde rettelig være betalt af [person1], da det er arbejde på privat bolig.

Det modtagne tilbud er dateret den 16. august 2012 og har følgende tekst:

Idet Jeg takket for Deres henvendelse, fremsender Jeg hermed følgende tilbud vedr. belægning og hæk.

Gennemgang af belægning og opretning af denne,

samt beskæring af hæk/hegn, som aftalt

Prisen for dette arbejdekr. 40.000,00

Prisen er ekskl. 25 % moms.

Da der er ikke på faktura 6948 af 4. december 2012 er henvisning til det indsendte tilbud af 16. august 2012, ligesom der ikke er overensstemmelse mellem beløb på tilbud og fakturaen har SKAT i mail af 11. december 2013 forespurgt selskabet om, hvilken adresse arbejdet på bilag 8945 er udført på, og hvad omfatter arbejdet.

SKAT får i mail af 12. december 2013 følgende svar fra selskabets økonomichef:

Arbejdet er udført hos [virksomhed1] [adresse2]. Der er tale om opretning af flisebelægning og kantsten ved nedkørsler til læsseramper samt på p-plads. Og beskæring af beplantning i naboskel. Der blev undervejs tilføjet flere opgaver end oprindeligt medtaget i tilbuddet.

SKAT har af [virksomhed4] fået oplyst, at arbejdet på faktura 6843 af 9. oktober 2012 på 200.000 inkl. moms og fakturanr. 6948 af 4. december 2012 på 67.000 inkl. moms er for arbejde udført på [adresse1], [by1], og at de blev bedt om at sende fakturaen til [virksomhed1]. SKAT har modtaget overslag af 27. august 2012 og tilbud af 29. august 2012 og 12. september 2012 vedr. arbejdet udført på [adresse1], de er vedlagt som Bilag A.

SKAT har af [virksomhed4] fået oplyst, at arbejdet i henhold til tilbud af 12. august 2012 var vedr. selskabets adresse [adresse2], men at arbejdet ikke er udført, og dermed ikke er udfaktureret.

[person1] bor [adresse1], [by1].”

”Det er SKATs opfattelse, at udgiften fratrukket på bilag 7732, som oplyst af selskabet, er [person1]s private udgifter, der er selskabet uvedkommende. Det er endvidere SKATs opfattelse, at udgiften fratrukket på bilag 8945 er udført [adresse1], [by1], hvor hovedanpartshaver [person1] bor privat, og dermed også er selskabet uvedkommende.

Det samlede beløb på 267.000 kr. anses som maskeret udlodning til selskabets hovedanpartshavere, jf. ligningsloven § 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1.

I henhold til den juridiske vejledning afsnit C.B.3.1 Det skattemæssige udbyttebegreb ”beskattes

udbytte - deklareret såvel som maskeret - fra et selskab som udgangspunkt hos alle aktionærerne i forhold til deres udbytteret. Der henvises til SKM2010.452.BR , SKM2008.619.ØLR og SKM2006.164.LSR .

Undtagelsen er f.eks. tilfælde af maskeret udbytte, hvor en eller flere aktionærer efter en konkret vurdering må anses for at have anfægtet dispositionen.

Det fremgår endvidere, at hvis de udloddede værdier fordeles anderledes til aktionærerne end i forhold til deres udbytteret, anses værdierne som udgangspunkt for overdraget videre fra aktionærerne direkte til dem, der faktisk har modtaget værdierne.”

I indsigelsen henvises til SKM 2009.415 VLD. Det er SKATs opfattelse, at SKM 2009.415 VLD alene behandler, hvorvidt der er sket udlodning fra selskabet. I denne sag er der ingen tvivl om, at der er sket udlodning til anpartshaverne, idet den afholdte udgift ikke er selskabets driftsudgift, og den er afholdt i anpartshavernes interesse, uanset at det kun er afholdt i den ene anpartshavers interesse.

I indsigelsen henvises der endvidere til Landskatterettens afgørelse nr. 09-02351 af 5. marts 2010 af den sag fremgår det, at en hovedanpartshaver ikke blev beskattet af maskeret udnytte i henhold til sin ejerandel. Det er SKATs opfattelse, at Landskatterettens afgørelse nr. 09-02351 ikke er sammenlignelig med denne sag, da det tyske selskab i Landskatterettens afgørelse nr. 09-0235, har lagt civilretligt krav om tilbagebetaling af beløbet, og de tyske myndigheder har lagt straffesag an mod to anpartshavere, der tillige var direktører, men ikke mod klager i sagen. I denne sag har SKAT ingen dokumentation på, at du har anfægtet dispositionen.

Af SKM2010.452.BR fremgår følgende:

Ifølge vedtægterne og de ved Erhvervs- og Selskabsstyrelsen registrerede oplysninger har S i 2001 ejet 50 % af selskabets anparter. Det forhold, at selskabet blev tegnet af en direktør, findes ikke at kunne tillægges nogen betydning. Med andre ord vil den udeholdte indtægt kunne beskattes hos hovedanpartshaveren, jf. ligningslovens § 16 A . Da S alene har ejet 50 % af anparterne i 2001, findes der ikke grundlag for at beskatte ham med mere end denne andel.

I SKM2006.164.LSR blev en mundtlig aftale om skævdeling af udbytte ikke tillagt vægt, idet der fremgår følgende:

Da det hverken af vedtægterne eller af anparthaveroverenskomsten fremgår, at udbyttet ikke skal fordeles mellem anpartshaverne i henhold til disses ejerandel af selskabets anpartskapital, lægges det ved afgørelsen til grund, at klageren som følge af sit ejerskab af 56,8 % af anpartskapitalen er berettiget til 56,8 % af udbytte, der udloddes fra selskabet.

Som sagen foreligger oplyst, er det ikke godtgjort, at klageren forud for fastsættelsen af udbyttet på selskabets generalforsamling har givet afkald på en del af udbyttet på en sådan måde, at han ikke har ret til udbytte i overensstemmelse med sin forholdsmæssige andel af anpartskapitalen.

Af SKM2008.619.ØLR fremgår følgende:

En anpartshaver skulle beskattes i forhold til sin ejerandel (50 %) af de indtægter, som den andenanpartshaver uberettiget havde udeholdt fra selskabet, som maskeret udlodning efter ligningslovens § 16 A.

A og B ejede hver med 50 % anparterne i [virksomhed5] ApS. Primo 2000 udførte selskabet arbejde for to kunder i forbindelse med udbedring af stormskader for i alt kr. 76.548,00. Beløbet indgik ikke i selskabet men blev hævet af B. Ultimo 2000 udstedte selskabet kreditnotaer til de to kunder i forbindelse med årsregnskabets afslutning. A opdagede først forholdet med de udeholdte indtægter, da skattemyndighederne rejste sagen.

Landsretten bemærkede, at det omhandlede beløb tilkom [virksomhed5] ApS og blev modtaget uden om selskabet. Landsretten tiltrådte, at dette havde karakter af udlodning af udbytte af skattepligtig indkomst efter ligningslovens § 16 A, stk. 1.

A og B havde lige ejerandele i selskabet, og ved udlodningen af beløbet i 2000 erhvervede de derfor som udgangspunkt hver især ret til halvdelen heraf. Landsretten fandt ikke grundlag for at fravige dette udgangspunkt. Herved lagde landsretten navnlig vægt på, at As forklaring ikke var understøttet af nogen form for dokumentation, og at hverken han eller selskabet efterfølgende rejste noget krav mod B.

Landsretten stadfæstede derfor byrettens frifindelse af Skatteministeriet

Det er med henvisning til SKM2010.452.BR , SKM2008.619.ØLR og SKM2006.164.LSR SKATs opfattelse, at det er uden betydning at udlodningen fra [virksomhed1] A/S alene er tilgået din bror [person1] og ikke dig, da udgangspunktet er at udbytte beskattes ved anpartshaverne i forhold til deres udbytteret, medmindre du har anfægtet dispositionen. Men SKAT har ingen dokumentation på, at du har anfægtet dispositionen.

Du beskattes af 130.830 kr. svarende til 49 % af 267.000 kr. som maskeret udlodning, jf. ligningsloven § 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1 samt personskatteloven § 4a, stk. 1, nr. 1. Værdien anses som videreoverdraget til din bror [person1] som gave. Du har ikke fradrag for gaven.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at SKATs forhøjelse vedrørende maskeret udlodning på 130.830 kr. nedsættes til 0 kr.

Der er til støtte herfor anført:

”Efter ligningslovens § 16 A stk. 1 medregnes alt, hvad der udloddes til aktionærerne i et indkomstår ved opgørelsen af aktionærernes indkomst.

Efter praksis er det dog en forudsætning for beskatning af maskeret udlodning, at der er tilgået aktionæren en økonomisk fordel. I dette tilfælde ligger det helt klart, at der ikke er tilgået [person4] en økonomisk fordel.

SKAT har som tidligere nævnt i afgørelsen anført, at udbytte beskattes ved anpartshaverne i forhold til deres udbytteret, medmindre dispositionen er anfægtet. Dispositionen er anfægtet af [person4], hvilket har medført, at [person1] har tilbagebetalt det fulde beløb til [virksomhed1] A/S. Til dokumentation herfor vedlægges udskrift af [person1]s mellemregningskonto.

Da [person4] således ikke har modtaget en økonomisk fordel, og da dispositionen er anfægtet, er der ikke belæg for at beskatte beløbet.

Som begrundelse kan i øvrigt henvises til SKM2009.415VLD, hvor der ikke blev gennemført en forholdsmæssig fordeling mellem alle aktionærer.

Endelig kan vi henvise til Landsskatterettens afgørelse nr. 09-02351 af 5. marts 2010, som klart støtter vores ovennævnte synspunkter. Her fremgår det klart, at der ikke er grundlag for at beskatte klageren af maskeret udlodning af andel af udeholdt omsætning, da det klart ikke er kommet klageren til gode.”

Klagerens repræsentant har indsendt bemærkninger til forslag til afgørelse. Der er i denne forbindelse anført:

”Vi bekræfter modtagelsen af Skatteankestyrelsens sagsfremstilling.

Samtidig bemærker vi, at vi ikke er enige i Skatteankestyrelses forslag til afgørelse.

Begrundelsen for styrelsens forslag til afgørelse sker med henvisning til afgørelsen refereret i SKM2008.211.HR.

Brugen af denne afgørelse må siges at være en fejlfortolkning, idet der i afgørelsen e rtale om:

Maskeret udlodning til eneaktionær (og deraf bestemmendeindflydelse)

Værdiansættelse i forbindelse medanpartsoverdragelse Økonomisk fordel passeret gennem dennes økonomi

Dispositionen er ikkeanfægtet

I vores sag er der følgende helt afgørende forskelle, nemlig [person4] er ikke hovedaktionær, da hun kun ejer 49 % af anparterne

Dispositionen er anfægtet

Der er ikke tale om modtagelse af økonomisk fordel for broderen, idet der er sket tilbagebetalingtilselskabet

Vi må derved som tidligere bl.a.henvise til Landskatterettens afgørelse 09-02351.”

Landsskatterettens afgørelse

Udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Til udbytte medregnes alt, hvad selskabet udlodder til sine aktionærer eller andelshavere, uanset i hvilken form udlodningen finder sted. Dette fremgår af ligningslovens § 16 A, stk. 2, 1. pkt.

Det følger af praksis, at udbytte – deklareret såvel som maskeret – fra et selskab som udgangspunkt beskattes hos alle aktionærerne i forhold til deres udbytteret. Undtagelsen er eksempelvis tilfælde af maskeret udbytte, hvor en eller flere aktionærer efter en konkret vurdering må anses for at have anfægtet dispositionen.

Såfremt de udloddede værdier fordeles anderledes til aktionærerne end i forhold til deres udbytteret, anses værdierne som udgangspunkt for overdraget videre fra aktionærerne direkte til dem, der faktisk har modtaget værdierne.

Det er Landsskatterettens opfattelse, at den formuefordel, som er opnået af klagerens bror, må anses for at have passeret klagerens økonomi jf. hertil Højesterets afgørelse i SKM2008.211.HR. Der er således grundlag for beskatning af klageren jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Det er herefter uden betydning, at udlodningen alene tilgår klagerens bror.

Klagerens indsigelse mod SKATs forslag til afgørelse anses alene som en indsigelse mod SKATs opfattelse af de skatteretlige forhold.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.