Kendelse af 03-02-2022 - indlagt i TaxCons database den 01-04-2022

Journalnr. 14-3305322

Indkomståret 2011

SKAT har anset ejendommen beliggende [adresse1] 1A for værende købt og solgt som led i næring med køb og salg af fast ejendom, og SKAT har forhøjet resultat af virksomhed med den opgjorte fortjeneste på 738.363 kr.

Landsskatteretten hjemviser SKATs afgørelse til fornyet opgørelse af fortjenesten.

SKAT har skønsmæssigt forhøjet resultat af virksomhed med 20.236 kr. på baggrund af konkrete indsætninger på klagerens bankkonti.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

SKAT har opgjort den årlige objektive udlejningsværdi for [adresse2] til 41.600 kr. Differencen mellem udlejningsværdien og den bogførte husleje fra lejer [person1] er opgjort til 23.600 kr. SKAT har henført differencen til virksomhedsindkomst efter statsskattelovens § 4, stk. 1, litra b. SKAT har samtidigt henført den delvis vederlagsfrie udlejning til fradragsberettigede lønudgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, og nedsat den skattepligtige indkomst tilsvarende.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

SKAT har godkendt straksafskrivninger på småanskaffelser med 12.098 kr. samt godkendt afskrivninger på driftsmidler med 3.500 kr.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klageren var ifølge Det Centrale Virksomhedsregister (herefter benævnt ”CVR”) fra 1. januar 2000 til den 10. april 2011 registreret med enkeltmandsvirksomheden ”[person2]”, CVR-nr. [...1]. Virksomheden var i perioden registreret med branchekoden ”454200 Tømrer- og bygningssnedkerforretninger”.

Af en indhentet årsrapport for virksomheden for 2005 fremgår det, at klagerens virksomhed på tidspunktet var benævnt ”[virksomhed1] v. [person2]”, og at hovedaktiviteterne udgjorde tømrervirksomhed samt udlejning af beboelsesejendomme.

Det fremgår af CVR, at virksomheden den 11. april 2011 skiftede navn til ”[virksomhed2] v/[person2]”. Virksomheden skiftede i den forbindelse også branchekode til ”811000 Kombinerede serviceydelser”. Det fremgår af SKATs oplysninger, at virksomheden på samme tidspunkt blev registreret for moms.

Virksomheden ophørte den 30. november 2014.

Det fremgår af en række fremlagte fakturaer udstedt af virksomheden i 2011-2012, at virksomheden har haft omsætning fra udlejning af mandskab, levering af byggematerialer og udførelse af murer-, maler og tømrerarbejder på fast ejendom, herunder opmuring, gravearbejder, pudsning af facade, taglægning, fugning, efterisolering, gulvlægning, opsætning af radiatorer, opsætning af køkkener, opsætning af skorsten samt uspecificerede malerarbejder.

Virksomhedsaktiviteter i 2010

SKAT har under sagens behandling i førsteinstans indhentet kopi af dombogen fra Retten i [by1] indeholdende rettens dom af 12. marts 2012. Sagen, der var anlagt af klagerens virksomhed, [virksomhed2], vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt [person3], der var indehaver af [virksomhed3], rettelig skulle betale et beløb vedrørende mandskabsleje i maj 2011 til klagerens virksomhed og ikke klagerens tidligere ægtefælle, [person1].

Det fremgår af sagens omstændigheder, at der har været udstedt fakturaer fra [virksomhed3] til [person1] i perioden 2010-2011 for diverse ydelser, herunder en faktura på 8.625 kr. for arbejdsløn og maskintimer vedrørende ”opsætning af carport med videre” i 2010.

Det fremgår af [person1]s forklaring i sagen, at der igennem længere tid havde været et samarbejde mellem ham og [person3] vedrørende udførelse af forskellige arbejder. [person1] har tillige forklaret, at han i perioden arbejdede i klagerens virksomhed, [virksomhed2], hvor han ledte og fordelte arbejdet. Sidst har [person1] forklaret, at de til ham udstedte fakturaer fra [virksomhed3].dk blev videresendt til klagerens virksomhed, [virksomhed2], hvor de blev kørt over et momsnummer for en ophørt virksomhed, som han og klageren tidligere havde drevet i fællesskab, men hvis momsnummer aldrig var blevet afmeldt.

Klagerens revisor har til brug for SKATs behandling af sagen indsendt en række fakturaer udstedt af virksomheden ”[virksomhed4]” til klageren henholdsvis [person1]. Der er tillige fremsendt uddrag af korrespondancer mellem klagerens advokat, klageren og ”[virksomhed4]” vedrørende en retssag anlagt af klageren mod sidstnævnte i 2010.

Det fremgår af faktura 18312 fra ”[virksomhed4]”, der er udstedt to gange til henholdsvis klageren og [person1] den 16. februar 2010, at der er købt vinduer og døre i henhold til tilbud af 16. januar 2010 for i alt 30.864,00 kr. ex moms. Det fremgår af fakturaerne og det tilhørende tilbud, at materialet har været til leverance på ejendommen [adresse3], [by2].

Klageren og [person1] har ifølge Statens Salgs- og Vurderingsregister ikke været ejere af [adresse3], [by2], i 2010.

Det fremgår af faktura 18337 fra ”[virksomhed4]”, der er udstedt til klageren den 4. juni 2010, at klageren har købt arbejdskraft til ombygningsarbejder på ejendommen [adresse4], [by1], for i alt 52.200 kr. ex moms, svarende til 130,5 arbejdstimer, der er fordelt over 12 dage i perioden 5. maj 2010 til 18. maj 2010.

Klageren og [person1] har ifølge Statens Salgs- og Vurderingsregister ikke været ejere af ejendommen [adresse4] i 2010.

Det fremgår af den fremlagte korrespondance mellem klageren, klagerens advokat og ”[virksomhed4]”, at klageren i medio 2010 via sin advokat indledte et retsligt forløb mod ”[virksomhed4]” vedrørende betaling af faktura 18337. I den forbindelse indgik der tillige et opstået krav mod ”[virksomhed4]” for en opstået vandskade i forbindelse med virksomhedens udførelse af arbejdet på [adresse4]. Det fremgår af korrespondancen fra klagerens advokat, at advokaten dengang vurderede, at virksomhedens kendskab til vandskaden formentligt kunne bevises under en retssag, blandt andet ved at afhøre ejeren af huset.

Det fremgår af en fremlagt faktura udstedt af advokatfirmaet, at forløbet endte i anlæggelsen af en retssag, hvor der blev afholdt syn og skøn. Det samlede salær til advokaten udgjorde 29.607,33 kr. inkl. moms.

Der er tillige fremlagt en række fakturaer fra [virksomhed5] udstedt til klageren og [person1], hvoraf det fremgår, at der har været købt diverse byggematerialer til levering på ejendommen [adresse4] for i alt 19.441 kr. inkl. moms og til en ejendom beliggende [adresse5], [by3], for 15.143 kr. inkl. moms.

Klageren og [person1] har ifølge Statens Salgs- og Vurderingsregister ikke været ejere af [adresse5], [by3] i 2010.

Køb og salg af [adresse1] 1A

Klageren erhvervede i 2010 ejendommen beliggende [adresse1] 1A-B, [by4], for en samlet købssum på 358.000 kr. Overtagelsesdagen var aftalt til den 1. marts 2010.

[adresse1] 1A-B var på tidspunktet for erhvervelsen en sportsplads med et samlet areal på 14.443 m2 og et tilhørende klubhus, der havde været anvendt af [forening1]. Klagerens repræsentant har oplyst, at planen oprindeligt var at ombygge klubhuset til bolig for klageren selv.

Klageren udstykkede efterfølgende ejendommen i to nye særskilte ejendomme i 2010: [adresse1] 1A og [adresse1] 1B. Udstykningen blev gennemført i forbindelse med en aftale om salg af [adresse1] 1A til en [person4], hvor [person4] var aftalt som værende medbygger ved ombygningen af klubhuset.

Der er under sagens behandling i SKAT fremlagt en slutseddel af 26. oktober 2010 vedrørende salget af [adresse1] 1A til [person4] med følgende indhold:

”Undertegnede [person2], [adresse6], [by2] sælger til [person4], [adresse7], [by2], 98 m2 beboelse og 72 m2 garage beliggende på 1500m2 grund, på adressen [adresse1] 1a, [...], [by4]. Grunden stykkes fra Matrikel [...1], [...], [by4]. Grunden på 1500 m2 er inkl. vej og fællesareal. Sælger planter hæk, og køber anlægger selv have. Overtagelsen sker 1. februar 2011.

Kontant pris kr. 1.300.000

Køber er medbygger, og værdi af eget arbejde trækkes fra købesummen.”

Der er med klagen til Skatteankestyrelsen fremlagt et tillæg til den udarbejdede slutseddel. Tillægget består af to sider, hvor der er oplistet en række specifikationer såsom ”ydermur i røde maskinsten”, ”gulvvarme i alle rum” og ”Nyt VVS med vand og varme”.

Under sagens behandling i SKAT har klagerens revisor indsendt det betingede skøde for salget, der er underskrevet af klageren den 26. april 2011 og af [person4] den 5. maj 2011.

Det fremgår af skødets punkt 1, at ejendommen skulle overdrages med en totalrenoveret villa inklusiv nagelfast tilbehør.

Af skødets punkt 5 fremgår det, at:

”Sælger erklærer, at alle udgifter til byggemodning, herunder alle tilslutninger, alle udgifter til kloak og vej er betalt og includeret i den aftalte købesum.

Sælger påtager sig det fulde ansvar for grundens bæreevne og betaler alle eventuelle ekstra funderingsudgifter.

Sælger leverer og udfører samtlige leverancer og arbejder, som ikke positivt er nævnt som ekskl. i materialebeskrivelsen eller købsaftalen, herunder beton-, murer-, tømrer-, blikkenslager-, el-, VVS og malerarbejde, alt i overensstemmelse med tegning og materialebeskrivelse samt lovgivningens forskrifter. Endvidere leverer sælger byggestrøm, byggevand samt energi til udtørring.

Sælger påtager sig det fulde ansvar for de af ham valgte underentreprenører, og retsforholdet mellem disse og sælger er køber uvedkommende. For hårde hvidevarer samt gulvbelægninger gælder alene fabrikkens garanti for hvilken sælger ikke hæfter.

Sælger yder sædvanlig håndværkergaranti i henhold til AB 92. Senest overtagelsesdagen laves afleveringsforretning. Ved afleveringsforretningen laves en liste over fejl og eventuelle mangler, der underskrives af begge parter. Sælger er ansvarlig for fejl/mangler indtil overtagelsestidspunktet. Fristen for afhjælpning fastsættes under hensyntagen til manglernes art og omfang. Arbejdet anses afleveret til købet, når afleveringsforretningen har fundet sted, med mindre der ved denne er påvist væsentlige mangler. Er dette tilfældet afholdes ny afleveringsforretning når sælger anser manglerne for afhjulpet. Afhjælpning af fejl og mangler, der i øvrigt måtte vise sig ved ejendommen og som falder ind under håndværkergarantien, kan udskydes og foretages sammen med eventuelle fejl og mangler der konstateres ved 1 års eftersynet, med mindre manglen derved forværres eller er til ulempe for køber. Senest 30 dage arbejdsdage før garantiens udløb kan køber aflevere en liste over fejl og/eller mangler til sælger med oplysning om, hvornår ejendommen er til sælgers disposition for udbedring. Sælger har ingen erstatningspligt ved eventuelle ulemper i forbindelse med efterreparationer til opfyldelse af håndværkergarantien.

Hvor andet ikke er aftalt gælder AB 92 for nærværende byggeri, dog at § 6 udgår vedrørende bygherrens sikkerhedsstillelse svarende til 10 % af entreprisesummen. Endvidere udgår afsnit § 45 til 47, således at tvister afgøres af de almindelige domstole og således at sælgers ansvar jf. § 32 og følgende i sin helhed ophører 5 år efter aflevering, dog senest ved 5 års gennemgangen, hvorfor køber ikke efter 5 års gennemgangen kan fremsætte mangelsindsigelser af nogen art.

I øvrigt henvises vedrørende husets opførelse til den mellem parterne indgåede købsaftale af 19/4 2011 med tilhørende bilag.”

Af skødets punkt 6 fremgår det, at købesummen var aftalt til 1.300.000 kr., fordelt som følger:

”Kontant betales på overtagelsesdagen

Kr. 1.200.000

Køber har udført eget arbejde for

100.000

I alt

Kr. 1.300.000

Af skødets punkt 9 fremgår det, at handlen blandt andet var betinget af, at klageren opførte et hus i overensstemmelse med den indgåede entreprisekontrakt.

Ifølge oplysninger fra tingbogen er købsaftalen for handlen udarbejdet og dateret den 19. april 2011.

Skatteankestyrelsen har anmodet klagerens repræsentant om en kopi af købsaftalen af 19. april 2011 samt den nævnte entrepriseaftale. Materialet er ikke modtaget.

Repræsentanten har forklaret, at der ikke blev udarbejdet nogen købsaftale men kun slutsedlen af 26. oktober 2010. Repræsentanten har tillige forklaret, at der ikke blev udarbejdet en egentlig entreprisekontrakt, og at den kontrakt, der henvises til, må anses for at være de to sider, der var vedhæftet slutsedlen.

Under sagens behandling i SKAT har klagerens revisor fremlagt en opgørelse over de afholdte udgifter i forbindelse med erhvervelsen af [adresse1] 1A og ombygningen af det eksisterende klubhus. SKAT har på baggrund af virksomhedens bogføring konstateret, at der er bogført følgende udgifter ved opgørelsen af den skattepligtige fortjeneste:

Udgift

Kr.

Grund med div. tilslutninger

250.000,00

[by1] Kommune

1.625,00

[virksomhed5]

353.395,70

[virksomhed6]

32.017,50

[virksomhed7]

52.100,00

[virksomhed8]

5.237,50

[virksomhed9]

50.238,48

[person5]

37.989,51

[virksomhed10]

42.600,00

[virksomhed11]

4.291,60

[virksomhed12]

19.208,31

[virksomhed13]

11.000,00

[virksomhed14]

10.625,00

[person6]

3.800,00

[virksomhed15]

10.843,90

[virksomhed16]

1.637,25

[virksomhed17]

4.399,00

Hækplanter

2.665,00

[virksomhed18]

2.395,95

[...]

20.849,86

[virksomhed19]

1.117,50

Skorstensfejer

549,88

[finans1] forsikring

2.600,50

Advokat [person7]

14.412,50

[virksomhed20]

47.941,00

[virksomhed21]

3.946,88

[virksomhed3]

72.059,39

[virksomhed22]

60.527,58

[virksomhed23]

61.215,00

I alt

1.181.289,79

SKAT har tillige konstateret, at de bogførte udgifter er afholdt i perioden 2010-2011, men at de er bogført samlet for 2011.

SKAT har godkendt fradrag for følgende udgifter afholdt i 2011 i forbindelse med køb og salg af [adresse1] 1A:

Udgift

Kr. inkl. moms

Anskaffelsessum

225.414,00

[virksomhed5]

47.973,00

[virksomhed9]

33.623,00

[person5]

13.214,00

[virksomhed11]

1.739,00

[virksomhed12]

18.269,00

[virksomhed13]

11.000,00

[virksomhed14]

10.625,00

[person6]

3.800,00

[virksomhed15]

8.873,00

[virksomhed17]

4.399,00

Hækplanter

2.665,00

[virksomhed18]

2.296,00

[...]

20.214,00

Skorstensfejer

550,00

[finans1] forsikring

987,00

Advokat [person7]

14.412,00

[virksomhed20]

12.363,00

[virksomhed3]

32.584,00

[virksomhed22]

49.771,00

I alt

514.771,00

Ifølge SKATs oplysninger blev der i 2011 påbegyndt opførelsen af en boligejendom på [adresse1] 1B, der skulle anvendes til henholdsvis momsfri udlejning og til privatbeboelse for [person1]. Ejendommen skulle ifølge repræsentanten tillige anvendes privat af klageren, når hun fik solgt sin daværende boligejendom beliggende [adresse6], hvorpå der var bopælspligt.

Klageren blev ifølge Det Centrale Personregister tilmeldt adressen [adresse1] 1B pr. 1. oktober 2014.

Det fremgår af Statens Salgs- og Vurderingsregister, at klageren fortsat ejede [adresse6] i 2014, og at klageren ikke efterfølgende har afstået ejendommen.

Konkrete indsætninger på klagerens konto

Ved gennemgangen af virksomhedens regnskabsmateriale har SKAT konstateret, at der ikke er sket løbende bogføring af virksomhedens transaktioner vedrørende en række fakturaer udstedt til klagerens søn, [person8], og dennes samlever. SKAT har tillige konstateret, at en række af de bogførte transaktioner ikke afspejler den korrekte dato for indbetalingen, eller at der ikke er sket registrering med indbetalingens rette beløbsstørrelse. Sidst har SKAT konstateret en ikke-bogført difference mellem bilag og bogføringen på 125 kr.

Ved en gennemgang af klagerens kontoudtog har SKAT konstateret, at der er indgået to indsætninger fra klagerens søn på en af klagerens virksomhedskonti, som SKAT ikke har kunnet afstemme med virksomhedens bogførte omsætning:

Dato

Tekst på kontoudtog

Beløb

25-10-2011

”Overførsel [person8], til [...]”

5.000,00 kr.

13-12-2011

”Overførsel [person8]”

20.295,00 kr.

I alt

25.295,00 kr.

Indsætningerne ex. moms udgør i alt 20.236 kr.

Det fremgår af kontoudtog for klagerens søn, at der for overførslen til klageren den 13. december 2011 er angivet teksten ”Overførsel [...]”.

Ifølge klagerens kontoudtog blev der den 25. oktober 2011 overført 8.000 kr. fra kontoen med teksten ”Overførsel [person4]”.

SKAT har anset beløbene for at udgøre yderligere omsætning fra klagerens virksomhed, idet SKAT har anset [person4] for at være ansat i klagerens virksomhed i perioden, og SKAT har derfor henført indsætningerne til betalinger for [person4]s ydelser til klagerens søn og sønnens samlever.

Klageren har forklaret, at [person4] aldrig har været ansat i virksomheden. Klageren har herudover forklaret, at de to indsætninger vedrører tilbagebetaling for udlæg, som klageren har foretaget på vegne af klagerens søn i forbindelse med sønnens køb af en racercykel samt alufælge fra [person4].

Klagerens repræsentant har med klagen til Skatteankestyrelsen fremlagt følgende skriftlig erklæring fra [person4] vedrørende de to indsætninger:

”I efteråret 2011 sælger jeg 4 aluminiumsfælge med 4 sommer- og 4 vinterdæk til 5.000 kr. og en næsten ny Trek racercykel til [person8] for 20.295 kr...

[person8] overfører pengene til [person2]. Jeg får derfor pengene, for ovennævnte ting, af [person2] dels via bank overførsel og dels ved kontant betaling.

Handel mellem [person8] og jeg vedrører elles ikke [person2].”

Erklæringen, der er underskrevet af [person4], er dateret den 23. april 2014.

Det fremgår af virksomhedens bogføring og udgiftsbilag, at der i september-november 2011 har været udstedt fire fakturaer til klagerens søn og dennes samlever for i alt 247.530,50 kr. inkl. moms. vedrørende blandt andet efterisolering af loft, malerarbejde, diverse gravearbejder og gulvlægning.

Udlejning af [adresse2]

Det fremgår af virksomhedens skatteregnskab for 2011, at klageren i indkomstårene ejede udlejningsejendommen beliggende [adresse2], [by2], der indgik i klagerens udlejningsvirksomhed. Lejemålet udgjorde ifølge sagens oplysninger en 3-værelseslejlighed på 130 m2.

[adresse2] var i dele af 2011 udlejet til [person1], og klagerens søn, [person8]. Der er ikke fremlagt lejekontrakt for perioden, men det fremgår af virksomhedens bogføring, at der i perioden januar-august er bogført månedlige huslejebetalinger på 2.000 kr. Ifølge sagens oplysninger er huslejeindbetalingerne foretaget af klagerens søn.

[adresse2] blev fra den 1. oktober 2011 udlejet til en ny lejer. Lejen blev ifølge fremlagt lejekontrakt aftalt til 5.700 kr. pr. måned, inklusiv a conto-el på 500 kr.

Landsskatteretten har den 18. maj 2020 truffet afgørelse vedrørende [person1]s skattepligt af værdi af fri bolig for opholdet på [adresse2] for indkomstårene 2010-2011. Landsskatteretten fandt i denne afgørelse, at [person1] havde været ansat i klagerens virksomhed i indkomstårene 2010-2011, og at lejemålet var stillet til fri rådighed for ham af klageren i forbindelse med hans arbejde for virksomheden. Landsskatteretten henså blandt andet til [person1]s egne oplysninger om, at han havde udført ulønnet arbejde for klagerens virksomhed i perioden.

Afskrivninger på driftsmidler

Det fremgår af virksomhedens årsrapport for 2011, at der er foretaget følgende driftsmæssige afskrivninger i regnskabsåret:

Beløb

Afskrivning på andre anlæg, driftsmateriel og inventar

11.521 kr.

Mindre nyanskaffelser

12.098 kr.

23.619 kr.

Det fremgår af de skattemæssige specifikationer til årsrapporten, at der er foretaget følgende skattemæssige afskrivninger i indkomståret 2011:

Beløb

Driftsmidler og inventar

7.250 kr.

Mindre nyanskaffelser

72.348 kr.

79.598 kr.

De skattemæssige merafskrivninger er herefter opgjort til 55.979 kr., der fremkommer således:

Saldo, primo

0 kr.

Tilgang i årets løb

89.250 kr.

Overført til mindre nyanskaffelser

-60.250 kr.

Afskrivningsgrundlag

29.000 kr.

Afskrivninger, 25 %

-7.250 kr.

Saldo, ultimo

21.750 kr.

Skattemæssigt yderligere mindre nyanskaffelser

60.250 kr.

Skattemæssig afskrivning på driftsmateriel og inventar

7.250 kr.

Driftsmæssig afskrivning på driftsmateriel og inventar

-11.521 kr.

Opgjorte skattemæssige merafskrivninger

55.979 kr.

Af de fremlagte kontokort fra virksomhedens bogføring fremgår det, at der i indkomståret 2011 er anskaffet følgende driftsmidler og inventar:

Kontokort

Tekst

Beløb

”[...50] Mindre Nyanskaffelser”

”[virksomhed18], Hitachi sav og”

556,80 kr.

”[virksomhed18], tøjtryksrenser”

372,00 kr.

”[person9], trailer”

2.500,00 kr.

”[virksomhed6], sikkerhedssko”

1.555,60 kr.

“[virksomhed24] A/S, presenni”

2.114,00 kr.

“Jens [person10], traktor”

5.000,00 kr.

I alt

12.098,40 kr.

“[...22]Til-/afgang”

“[virksomhed25] A/S sku”

14.000,00 kr.

I alt

14.000,00 kr.

Der er med klagen til Skatteankestyrelsen fremlagt en udstedt faktura fra [virksomhed25] til klagerens virksomhed vedrørende køb af en ... trailer til 14.000 kr. ex moms i december 2011.

Der er tillige fremlagt et uddrag af anlægskartoteket for klagerens virksomhed vedrørende ikke-bogførte afskrivninger i 2011, hvoraf følgende fremgår:

”Aktiver

Ibrugtagningsmd.

Levetid

Anskaffelsessum

Afskrivning

Bogført værdi

Til-/afgang

Ultimo

Akk. ultimo

1 – [by5] mandskabsvogn

12.2011

60

14.000

14.000

233

233

13.767

2 – Værktøj

04.2011

60

75.250

75.250

11.288

11.288

63.962

Total

89.250

89.250

11.521

11.521

77.729”

Repræsentanten har i klagen til Skatteankestyrelsen oplyst, at klageren i 2011 indskød værktøj fra personligt regi til anvendelse i virksomheden. Repræsentanten har fremlagt følgende udarbejdede liste over de indskudte driftsmidler (værktøjets anskaffelsessum i alt er opgjort til 75.250 kr.):

”1 Boch afkorter sav med bord

4.000

1 Boch vendbar listesav med vogn

4.000

4 boremaskiner

1.500

1 Metalbo pladeklipper + klippetænger

2.000

2 kasser håndværktøj

5.000

5 lod stokke

500

1 nivellerings apparat

4.000

2 bore hammer

5.000

2 stiksave

2.000

1 tromle blander

750

1 tvangs blander

6.000

20 m stilles bukke og traller

10.000

5 sømpistoler + kompressor + luftslange

5.000

2 trillebøre + 6 skovle + 2 koste

500

2 beton vibratorer

10.000

1 kombineret sav, høvl og fræser + fræser jern

15.000”

Repræsentanten har forklaret, at der er tale om brugt værktøj, hvis værdi blev anslået på det tidspunkt, hvor værktøjet blev taget i anvendelse i virksomheden.

Det fremgår af regnskabet for klagerens virksomhed for indkomståret 2005, at der er anført et salg af driftsmidler på 10.000 kr. for det pågældende år.

Det fremgår tillige af regnskabet for 2005, at der ultimo er opgjort et tab svarende til virksomhedens samlede driftsmidler på i alt 174.634 kr., således at saldoen ultimo udgjorde 0 kr. Tabet er fratrukket ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet resultat af virksomhed med 738.363 kr., idet SKAT har anset ejendommen beliggende [adresse1] 1 A for værende købt og solgt som led i næring med køb og salg af fast ejendom.

SKAT har skønsmæssigt forhøjet resultat af virksomhed med 20.236 kr. på baggrund af konkrete indsætninger på klagerens bankkonti fra klagerens søn og dennes samlever.

SKAT har opgjort den objektive udlejningsværdi for [adresse2] til 41.600 kr. Differencen mellem udlejningsværdien og den bogførte husleje fra lejer [person1] er opgjort til 23.600 kr. SKAT har klassificeret den delvise vederlagsfrie udlejning som fradragsberettiget løn til [person1].

SKAT har godkendt straksafskrivninger på småanskaffelser med 12.098 kr. samt godkendt afskrivninger på driftsmidler med 3.500 kr.

SKAT har anført følgende begrundelse:

”[...]

4. Indbetalinger fra [person8] og [person11]

[...]

4.4 SKATs bemærkninger og begrundelse

[...]

Vedrørende de to indbetalinger som din søn [person8] og dennes samlever [person11], angiver at angå [...], er der ikke udstedt faktura der angiver at det skulle vedrøre en person af dette navn.

Du har anført at der skulle være tale om udlæg du har foretaget for [person8] for dennes køb af en racercykel og alufælge til bilen fra [...].

Du har ikke vedlagt indsigelsen nogen form for dokumentation herfor, herunder for at du har foretaget et udlæg og reelt overført beløbene til [person4].

Der er alene af denne grund ikke grundlag for at antage at der er tale om et udlæg.

Under hensyn til, at [person4] efter de nu foreliggende oplysninger, har deltaget i byggeriet af [adresse1] 1A som medbygger og der ikke foreligger dokumentation for en særskilt overførsel til denne, har vi skønnet at der er tale om betaling for dennes arbejdsydelser til din søn [person8] og dennes samlever [person11] og ikke som et udokumenteret udlæg.

[...]

Der mangler således registrering af en bruttoomsætning på 25.295 kr.

[...]

Der mangler således indtægtsføring af skattepligtig omsætning jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a med:

80 % af 25.295 kr.

20.236 kr.

[...]

5. Vederlagsfri udlejning af [adresse2] til [person1]

[...]

5.4 SKATs bemærkninger og begrundelse

Det kan indledningsvis bemærkes, at den måde som [virksomhed2] drives på medfører, at virksomheden formelt er en enkeltmandsvirksomhed, men kan have karakter af et interessentskab mellem dig og [person1].

Vi har taget udgangspunkt i registreringerne og [person1]s oplysninger om, at han ikke driver virksomhed, men alene hjælper dig med at lede og fordele arbejdet i [virksomhed2].

Når [person1] leder og fordeler arbejdet i [virksomhed2], er der tale om et ansættelsesforhold hos [virksomhed2].

Uanset der er tale om din fraskilte ægtefælle, vil han som følge af ansættelsesforholdet skulle betragtes som nærtstående/interesseforbundet i det efterfølgende, hvorfor det er irrelevant at tage stilling til, om lejlighedens lejer er [person1] eller [person8] (jeres fælles søn).

Under hensyn til, at lejligheden i krisetider med stort udbud af lejemål fra 1/11 2011 kan udlejes for 5.700 kr. til [person12], må dette beløb anses at være lejemålets minimale lejeværdi på det frie marked (udlejningsværdien).

Vi har taget til efterretning, at du har dokumenteret at [person1] selv har modtaget regninger for el fra NOE, hvorfor udlejningsværdien skal reduceres med de 500 kr. [person12] betaler som a’conto el.

Udlejningsværdien udgør herefter 5.200 kr. månedlig.

Såfremt ejeren af en fast ejendom overlader benyttelsen af denne til en slægtning eller anden nærtstående person enten vederlagsfrit eller for en lavere husleje end det lejedes værdi, beskattes ejeren af differencen op til udlejningsværdien, idet denne difference er en ikke fradragsberettiget gaveydelse til lejeren, jf. statsskattelovens § 4, litra b.

Det kan konstateres, at når udlejningsværdien i henhold til ovenstående kan ansættes til 5.200 kr. månedlig og der alene indtægtsføres 2.000 kr. månedlig, er der sket udleje til en lavere værdi, hvorfor du skal beskattes af differensen op til udlejningsværdien.

Under hensyn til:

at det fulde lejemål i [adresse2] på 120 m2 pr. 1/11 2011 udlejes til [person12] og,
at [person12] betaler husleje for oktober, november og december,
at såvel du som [person1] har oplyst at han fraflytter allerede 31/8 2011

kan det konkluderes:

at [person12] har overtaget lejemålet fra 1/10 2011, uanset folkeregisterregistrering og lejekontrakt, og
at [person1] må anses at være fraflyttet på dette tidspunkt, uanset der ikke er meldt flytning.

Der skal således alene ske beskatning for perioden frem til 31/8 2011.

Udlejningsværdi i alt 5.200 kr. x 8 mdr. 41.600 kr.

Bogført husleje 2.000 kr. x 9 mdr. 18.000 kr.

Skattepligtig difference mellem udlejningsværdi og betalt leje 23.600 kr.

Byggeriet på [adresse1] 1 A, blev tidligere anset for gennemført at dig privat, hvorfor [person1]s delvis frie bolig på daværende tidspunkt ikke kunne fradrages som løn jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Som følge af, at vi jf. efterfølgende, betragter byggeriet af [adresse1] 1A for at være udført at [virksomhed2], vil der i stedet være tale om en fradragsberettiget lønudgift, hvorfor indkomsten skal nedsættes med samme beløb.

6. Afskrivninger på driftsmidler

Der er enighed om, at virksomhedens anskaffelse af driftsmidler fra eksterne udgør 26.098,40 kr. som anført i bogføringen.

De driftsmidler der fremgår af den indsendte liste over driftsmidler der indgår i virksomheden ved opstart i 2011, må anses at være af så speciel karakter, at det må anses for meget usandsynligt, at der er tale om overførsel af private aktiver.

Henset til:

at der ikke foreligger dokumentation for anskaffelsestidspunkter og priser på de enkelte aktiver,
at du indtil 2005 drev momsregistreret virksomhed inden for byggebranchen, og
at de anførte driftsmidler typisk anskaffes af virksomheder inden for byggebranchen,

må de anførte driftsmidler oprindeligt anses at være anskaffet til brug i den daværende byggevirksomhed og således indgå i opgørelsen af virksomhedens opgørelse af den skattemæssige afskrivningssaldo på anskaffelsestidspunktet.

Som følge af, at du efter 2005 har drevet selvstændig udlejningsvirksomhed inden for ejendomsbranchen, er den skattemæssige afskrivningssaldo fremført fra år til år, og udgjorde primo 2011 i alt 0 kr.

Når driftsmidlerne jf. ovenfor anses at indgå i den skattemæssige saldo primo, kan den evt. værdi af aktiverne ikke endnu engang tillægges afskrivningsgrundlaget eller på anden måde afskrives.

Der godkendes derfor ikke afskrivninger på aktiver der angives at være overført fra privat.

De skattemæssige afskrivninger jf. afskrivningslovens § 5 og § 6 kan herefter ansættes således:

Saldo primo jf. årsregnskab for 2011 0 kr.

Årets tilgang:

konto [...50] 12.098 kr.

konto [...22]14.000 kr. 26.098 kr.

Heraf straksafskrivning jf. afskrivningslovens § 6 -12.098 kr.

Afskrivningsgrundlag 14.000 kr.

Afskrivning 25 % jf. afskrivningslovens § 5 -3.500 kr.

Saldo ultimo 10.500 kr.

Vi skal gøre opmærksom på, at vi på grund af de manglende oplysninger om driftsmidlernes mærke, type og årgang ikke har taget stilling til dine værdiansættelser.
Umiddelbare opslag på internettet giver SKAT den formodning, at driftsmidlerne er optaget til nyværdi og ikke til den faktuelle værdi ved den officielle genoptagelse af byggeaktiviteten.

[...]

10. [adresse1] 1 A – Næring

[...]

10.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Under hensyn til:

At du i henhold til de nu foreliggende oplysninger har solgt ejendommen til [person4] i henhold til en entreprisekontrakt,
At salget var betinget af, at du opfører et hus i overensstemmelse med entreprisekontrakten,
At du yder sædvanlig håndværkergaranti,
At du påtager dig det fulde ansvar over for de af dig valgte underleverandører
At du jf. ovenfor har drevet uregistreret byggevirksomhed i 2010.

er det vores opfattelse, at køb og salg af ejendommen [adresse1] er af erhvervsmæssig karakter, og derfor afholdt som en del af din næringsvirksomhed.

Ejendomshandlen er således ikke omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens regler jf. denne lovs § 1, stk. 2.

Den selvangivne avance på 8.710 kr. skal således ikke reducere tidligere års tab til fremførsel jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 6

Resultatet ved salget skal i stedet opgøres i henhold til Statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a og § 6, stk. 1, litra a.

Indtægter vil således skulle beskattes i det år de erhverves, og idet handlen er betinget af, at du leverer et hus opført i overensstemmelse med entreprisekontrakten, betragtes dette som en suspensiv betingelse, der medfører at salget i skattemæssig forstand først anses for indgået på overtagelsestidspunktet, hvor du leverer huset.

Der mangler for 2011 således indtægtsføring af ejendommens salgssum, hvorfor resultat af virksomhed skal forhøjes med 1.200.000 kr.

Fradrag for anskaffelse og udgifter vil i henhold til Statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, skulle fradrages i de år, hvor udgiften er afholdt og opgøres neden for i punkt 13

[...]

13. [adresse1] 1 A – Driftsudgifter og periodisering

[...]

13.4 SKATs bemærkninger og begrundelse

Fradrag for anskaffelse og udgifter vil i henhold til Statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, skulle fradrages i de år, hvor udgiften er afholdt, hvorfor der ikke godkendes fradrag for udgifter afholdt i 2010.

Det er i henhold til nedenstående vores opfattelse, at udgifterne for 2011 der kan fradrages jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, eller som indgående moms jf. Momslovens § 37 jf. efterfølgende punkter kan opgøres således:

Udgift

Moms

I alt

Anskaffelsessum jf. nedenstående punkt 14

225.414

0

225.414

[by1] Kommune jf. nedenstående punkt 15

0

0

0

[virksomhed5] jf. nedenstående punkt 16

38.378

9.595

47.973

[virksomhed6] jf. nedenstående punkt 17

0

0

0

[virksomhed7] jf. nedenstående punkt

0

0

0

[virksomhed8] jf. nedenstående punkt 19

0

0

0

[virksomhed9] jf. nedenstående punkt 20

26.898

6.725

33.623

[person5] jf. nedenstående punkt 21

10.571

2.643

13.214

[virksomhed10] jf. nedenstående punkt 22

0

0

0

[virksomhed11] jf. nedenstående punkt 23

1.395

344

1.739

[virksomhed12] jf. nedenstående punkt 24

14.615

3.654

18.269

[virksomhed13] jf. nedenstående punkt 25

8.800

2.200

11.000

[virksomhed14] jf. nedenstående punkt 26

8.500

2.125

10.625

[person6] jf. nedenstående punkt 27

3.040

760

3.800

[virksomhed15] jf. nedenstående punkt 28

7.098

1.775

8.873

[virksomhed16] jf. nedenstående punkt 29

0

0

0

[virksomhed17] jf. nedenstående punkt 30

3.519

880

4.399

Hækplanter jf. nedenstående punkt 31

2.132

533

2.665

[virksomhed18] jf. nedenstående punkt 32

1.837

459

2.296

[...] jf. nedenstående punkt 33

16.171

4.043

20.214

[virksomhed19] jf. nedenstående punkt 34

0

0

0

Skorstensfejer jf. nedenstående punkt 35

440

110

550

[finans1] forsikring jf. nedenstående punkt 36

987

0

987

Advokat [person7] jf. nedenstående punkt 37

14.412

0

14.412

[virksomhed20] jf. nedenstående punkt 38

11.546

817

12.363

[virksomhed21] jf. nedenstående punkt 39

0

0

0

[virksomhed3] jf. nedenstående punkt 40

26.067

6.517

32.584

[virksomhed22] jf. nedenstående punkt 41

39.817

9.954

49.771

[virksomhed23] jf. nedenstående punkt 42

0

0

0

I alt

461.637

53.134

514.771

[...]”

I forbindelse med klagen til Skatteankestyrelsen har SKAT fremsat følgende udtalelse:

1. [adresse1] 1A – Næring

Klagers påstand er, at salget af ejendommen [adresse1] er omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven og ikke af næringsreglerne.

Klager indleder med en beskrivelse af baggrunden, som vi har følgende bemærkninger til:

Det angives, at ombygningen starter efter ansøgning om byggetilladelse (27/7/2010) og at der er faktura på at arbejdet udføres af lejede firmaer.

Det er korrekt at oprydningen på ejendommen jf. bilagsmateriale startes umiddelbart derefter, uanset at byggetilladelsen endnu ikke var modtaget (6/10/2010).

Det er derimod ikke korrekt når der angives at arbejdet udføres af lejede firmaer. Der mangler f.eks. regninger på montage at kloakrør som købes i [virksomhed5], samt støbe, male-, murer- og tømrearbejde (Identisk med opgaver der foretages af [virksomhed2]).

For så vidt angår klagers oplysning om, at [person4] henvendte sig efter arbejdets påbegyndelse, henvises til bemærkningerne i afgørelsen og nedenstående punkt 4.

Angående [adresse1] 1 B angiver klager at der er tale om et byggeri med formål selv at flytte heri.

Vi har p.t. ikke fyldestgørende oplysninger til at kunne udtale os om dette byggeri og formålet med dette, men

I henhold til byggetilladelse er der tale om et enfamilies hus på 120 m2 som [person2] angiver at skulle benytte privat.
Ejendommen bebos i dag af [person1], som har oplyst at der er tale om et tofamiliers hus der er bygget uden tilladelse, hvor [person2] vil flytte ind i den anden bolig når hendes nuværende bolig sælges.
Der er fortsat usikkerhed om, om [person1] sider til leje eller er ejer af en del af [adresse1] 1B, da der er optaget kreditforeningslån med pant i ejendommen i [person1]s navn.
Der er således usikkerhed på, om der er tale om byggeri af en egen bolig, udlejningsbolig eller ejendom til delvis videresalg, da ejendommen ikke er besigtiget.

Det skal supplerende bemærkes, at den konsekvente oplysning om, at der er tale om byggeri af egen beboelse uden dette reelt effektueres, må anses at være begrundet i forsikringskravene i Byggelovens § 25 A.

Klager har indsendt en definition af næring, som stort set er en afskrift af Den Juridisk Vejlednings afsnit C.H.2.3.1. og henviser i denne forbindelse til TfS 1996, 641.

Der er flere forskelle, der gør, at denne afgørelse ikke er egnet som begrundelse for at give klager medhold:

Ejendommen i TfS var ejet 9 år inden afhændelsen, hvor [person2] afhænder inden for få måneder.
Ejendommen i TfS, var belagt med klausuler der gjorde mulighederne for videresalg med fortjeneste hypotetisk, hvilket åbenlyst ikke var tilfældet [adresse1] 1 A.
Ejendommen i TfS fremstod således der ikke var mulighed for udstykning, hvor [person2] jf. klager køber en ejendom med tilladelse til udstykning (opførelse af et nyt enfamiliehus).

Under hensyn til de at [person2] og [person1] jf. nedenstående punkt 11, allerede i 2010 har beskæftiget sig med rådgivning om byggeri, indkøb og betaling af byggematerialer og håndværkere samt kørt retssager i eget navn omkring byggesjusk samt de grunde der i forvejen fremgår af afgørelsens afsnit 10 er det vores opfattelse at [person2] ved erhvervelsen af [adresse1] og den efterfølgende ombygning til beboelsesejendom har foretaget en betydelig investering i ejendommen, med henblik på at opnå en fortjeneste ved videresalget hvorved hun ved købet af ejendommen påbegyndte næring med opførelse og salg af fast ejendom. Der kan supplerende henvises til SKM.2012.432.BR som er stadfæstet af Landsretten i SKM.2013.555.ØLR.

2. Fradrag for udgifter

Vi kan oplyse, at vi på dette punkt er enig med klager i, at udgifter der er afholdt i 2010, ikke skal fratrækkes i 2010, som tidligere ansat.

Udgifter som er afholdt i 2010, skal i regnskabet for 2010 bogføres som igangværende arbejde, som kan fradrages ved indkomstopgørelsen, når ejendommen sælges i 2011.

Det skal imidlertid bemærkes, at et fradrag for igangværende arbejde primo 2011, vil være betinget af, at der for 2010 er udarbejdet et regnskab der opfylder betingelserne i bekendtgørelse nr. 594 af 12/06/2006 om krav til det skattemæssige årsregnskab m.v. for mindre virksomheder (Mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder).

Såfremt der til Skatteankestyrelsen indsendes et fyldestgørende regnskab for 2010, opfordres styrelsen til at indkalde specifikation af de igangværende arbejder ultimo, idet såvel [person2], som klager nu under punkt 11 påstår at væsentlige dele af de i indkomstopgørelsen fratrukne forbedringsudgifter reelt er afholdt som vennetjenester og dermed indkomstopgørelsen uvedkommende. Dette underbygges endvidere af revisors brev af 27. november 2013 med bemærkninger til forslag af 10. oktober 2013, hvori det revisors forslag at 1/3 af udgifter til [virksomhed5] uden leveringsoplysninger, skal anses for byggeriet uvedkommende.

Udgifter der er afholdt som vennetjenester kan ikke optages som igangværende arbejde på [adresse1] 1 A.

[...]

7. Indbetaling fra [person8] og [person11]

Klager har fremlagt en erklæring fra [person4] om at der er tale om henholdsvis fælge med dæk samt en racercykel.

Vi har følgende bemærkninger til det indsendte:

At der er tale om en efterfølgende udarbejdet erklæring, hvis dokumentationsværdi må anses for begrænset.
At der kan formodes, at være et væsentligt interessesammenfald, idet der er tale om en erklæring fra den nabo, som også havde købt ejendommen, af [person2] som medbygger samt at betalingen anses at kunne henføres til [person4]s levering af arbejdskraft.
At det selv ved handel mellem private, må anses for usandsynligt, at der handles uden skriftlige kvitteringer ved overdragelse af cykler af den påståede værdi.
At der udelukkende foreligger dokumentation for overførslen til [person4] den 25/10 hvor [person2] overfører 8.000 kr. og ikke kun de 5.000 kr. der angives at være for køb af dæk og fælge.
At der fortsat ikke er fremlagt dokumentation for, at de 20.295 kr. for cyklen reelt er overført til [person4], således det på denne måde kunne sandsynliggøres at [person2] alene var mellemmand i en privat handel.

Det er således vores opfattelse, at ansættelsen skal fastholdes på dette punkt.

8. Udlejning af [adresse2]

Forhøjelsen vedr. forskellen mellem udlejningsværdi og den modtagne husleje er ikke påklaget.

Der klages alene over at udlejningsværdien er anset for fradragsberettiget løn, idet det er klagers påstand, at byggeriet af [adresse1] 1A er udført af [person2] personligt og ikke af [virksomhed2].

Det er således alene nedsættelsen af indkomsten der er påklaget.

Det er jf. pkt. 1 og 2 fortsat vores opfattelse, at byggeriet er foretaget af [virksomhed2], og at ansættelsen derfor skal fastholdes på dette punkt.

Uanset om Skatteankestyrelsen evt. anerkender klagers påstand om at byggeriet ikke er foretaget af [virksomhed2], vil udgiften fortsat kunne ”fradrages” henholdsvis som

En forbedringsudgift efter Ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 2, for den del der kan henføres til byggeriet.
En driftsudgift efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, som tidligere ansat, for den del der kan henføres til det arbejde [person1] i øvrigt udfører med at lede og fordele arbejdet i [virksomhed2].

Vi har ikke tidligere modtaget tilstrækkeligt materiale, der kan danne grundlag for en fordeling mellem de to arbejdstyper, hvorfor Skatteankestyrelsen opfordres til at indtage denne fordeling i sagsbehandlingen, såfremt klagers påstand tages til efterretning.

Vi skal supplerende bemærke, at klagepunktet umiddelbart ser ud til at bero på en misforståelse fra klagers side. En misforståelse der desværre er begrundet i en mangelfuld begrundelse i afgørelsen.

I sagens oprindelige forslag, hvor ejendomshandlen antageligt var omfattet af Ejendomsavancebeskatningsloven, var der ikke ansat fradrag for løn, idet vi ikke var i besiddelse af et grundlag for at foretage fordelingen af lønnen, til [person1], mellem arbejde udført vedr. [adresse1] 1A og arbejde udført for [virksomhed2].

[person2] blev ikke orienteret herom, da evt. fradrag efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, er en mulighed, som borgeren som udgangspunkt selv skal opgøre og selvangive.

Da ejendomshandlen efterfølgende blev betragtet som næring og dermed som en del af [virksomhed2]s drift, kunne alt [person1]s arbejde under et anses for at kunne fradrages direkte i den skattepligtige indkomst, hvorfor vi ansatte fradraget for løn.

Det var dengang vores opfattelse, at [person2] ikke var pligtig til at fradrage lønudgiften, men havde ret til at fratrække lønnen helt eller delvis jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, afhængig af den endelige behandling af byggeriet.

9. Afskrivninger

Som underbygning af klagers påstand, er der indsendt specifikation af de aktiver, der indskydes fra personlig regi. Det angives derudover i klagen alene, at der er tale om værktøj, der ikke tidligere har været medtaget i udlejningsvirksomheden og dermed i den skattemæssige saldo primo.

Vi har i forbindelse med udtalelsen rekvireret regnskabet for 2004 og 2005, hvoraf det kan konstateres, at [person2] i disse år drev en enkeltmandsvirksomhed, der beskæftigede sig med såvel momspligtig byggevirksomhed som momsfri udlejning af boliger.

Denne virksomhed havde under et, en fælles driftsmiddelsaldo der fremføres i de efterfølgende år med 0 kr.

Det kan af regnskabet for 2005 imidlertid konstateres at man i strid med hovedreglen inden for afskrivninger, har anset byggevirksomheden for ophørt, således den fremførte saldo alene vedrører udlejningsvirksomheden.

Klagers påstand om at det på listen omfattede værktøj ikke er medtaget i saldo primo indstilles derfor taget til efterretning.

Der bør derfor tages stilling til værdiansættelsen

Vi skal gøre opmærksom på, at vi ikke i afgørelsen har taget stilling til værdiansættelsen af de aktiver der fremgår af indsendte liste, da vi på afgørelsestidspunktet fortsat manglede oplysninger om driftsmidlernes mærke, type og årgang/anskaffelsesår.

Henset til:

at klager fortsat ikke fremlægger dokumentation/oplysninger om anskaffelsestidspunkter for de enkelte aktiver,
at [person2] indtil medio 2005 drev virksomhed inden for såvel byggeri som udlejning.
at denne virksomheden blev medio 2005 afmeldt fra moms, men fortsatte driften som en ikke momspligtig virksomhed.
at de anførte driftsmidler typisk anskaffes af virksomheder inden for den del af byggebranchen, hvor virksomheden opererede indtil 2005.
at de anførte driftsmidler, må anses at være af så speciel karakter, at det må anses for højst usandsynligt, at der er tale om aktiver [person2] har anskaffet privat efter afmeldingen af momsregistreringen.

Er det fortsat vores opfattelse, at de anførte driftsmidler oprindeligt er anskaffet til brug i den momspligtige del af virksomheden og dermed i 2004 og tidligere, hvilket klager ikke tilkendegiver at være uenig i.

Af regnskabet for 2005 fremgår følgende af note 26 Driftsmidler:

Saldo pr. 01.01.2005

184.634

Årets salg

-10.000

174.634

Tab (Som fratrækkes ved opgørelse af virksomhedens skattepligtige resultat)

-174.634

Saldo pr. 31.12.2005

0

Under hensyn til

at driftsmidlerne i forbindelse med opgørelsen af tabet derfor må anses at være overført fra virksomheden til privat i henhold til afskrivningslovens § 4, stk. 1.
at gamle maskiner og inventar, som udgangspunkt ikke stiger i værdi,

kan værdien af de på listen anførte driftsmidler, derfor ikke overstige den bogførte salgspris på 10.000 kr.

Såfremt [person2] ved udtagningen har anvendt en for lav værdi, hvilket hendes egen værdiansættelse ved genindskud i virksomheden antyder, vil en anvendelse af værdien 10.000 kr. medførere, at [person2] totalt set får fradrag for de afskrivninger hun jf. afskrivningsloven er berettiget til.

Modsætningsvis vil en anvendelse af en højere værdi ved indskud, end aktivet er udtaget til, medfører at samme udgift afskrives to gange.

[...]

11. Byggevirksomhed før registreringen i 2011.

Klager anfører at såvel [person2] som [person1] benægter at have drevet byggevirksomhed før virksomheden registreres i 2011.

Klager angiver,

at [person13], vederlagsfrit modtog rådgivning fra [person1] og efterfølgende fik fortaget diverse leverancer til [adresse4], [by3] der blev foretaget i [person2] og [person1]s navne og udlagt af disse. Der var alene tale om en tjeneste, der muliggjorde billigere indkøb af materialer.
at [person14], vederlagsfrit modtog rådgivning fra [person1] og efterfølgende fik fortaget diverse leverancer til [adresse5], [by1] der blev foretaget i [person2] og [person1]s navne og udlagt af disse. Der var alene tale om en tjeneste, der muliggjorde billigere indkøb af materialer.
at [person15], [by6] tilsvarende foretog indkøb hos [virksomhed5] og [virksomhed26] efter aftale, hvor der alene var tale om en tjeneste der muliggjorde billigere indkøb for [person15].

Vi har umiddelbart flere bemærkninger hertil:

[person13]:

Ud over den påståede vederlagsfri rådgivning vil vennetjeneste have bestået i bestilling og betaling for diverse varer hos [virksomhed5] for ikke under 19.440,81 kr. i september/oktober 2010.

Uanset der nu påstås at være tale om private udlæg har [person2] dog valgt at udgiftsføre udgiften til [virksomhed5] ved opgørelse af sin skattepligtige indkomst.

Derudover undlader klager at kommentere det forhold, at [person2] allerede tidligere i 2010 havde bestilt timelønsarbejde hos [virksomhed4] for 65.250 kr. hvoraf hun betalte de 50.000 kr. eller årsagen til, at det er [person2] og [person1] der efterfølgende kører retssag omkring den manglende betaling og her påberåber sig større modkrav som følge af vandskader.

[person14]:

Ud over den påståede vederlagsfri rådgivning vil vennetjeneste have bestået i bestilling og betaling for diverse varer hos [virksomhed5] for ikke under 17.924,78 kr.

Uanset der nu påstås at være tale om private udlæg har [person2] dog valgt at udgiftsføre udgiften til [virksomhed5] ved opgørelse af sin skattepligtige indkomst.

Ud over rådgivningen, kan det i henhold til udskrift at dom af 12. marts 2012 mellem [virksomhed2] og [person3] ([virksomhed3]) konstateres at [person1] i henhold til eget vidneudsagn har oplyst at han havde hyret [person3] til noget arbejde hos [person14] (i samme perioden som købene hos [virksomhed5]).

[person1] oplyste i den forbindelse, at han har været ligeglad med, hvem [person3] havde sent fakturaen på 8.625 kr. til, idet den bare blev sendt videre til [virksomhed2].

[person15], [by6]:

Det angives at der er tale om indkøb for at [person15] kunne få billigere indkøb, men i betragtning af, at [person15] jf. det foreliggende materiale har hentet materialer to gange i [virksomhed5], [by1] for henholdsvis 218,75 kr. og 1.206,50 kr. må besparelsen anses at være minimal for en person fra [by6].

Det skal endvidere bemærkes, at den ene af afhentningerne har referencen ”[person15] – [by3]”, hvoraf det sammenholdt med de øvrige bilag, må konstateres at de materialer [person15] køber, reelt er til [adresse4], [by3].

Det er således ikke korrekt, når klager angiver at der er tale om aftale der giver [person15] billiger indkøb.

Yderligere skal det bemærkes, at det af udskrift at dom af 12. marts 2012 mellem [virksomhed2] og [person3], fremgår:

At [person1] udtaler, at virksomheden har kørt i 10 – 15 år med udlejning. (Indtil 2005 dog også med byggeaktiviteter).
At [person1] udtaler, at virksomheden blev momsregistreret for kunne have ansatte
At [person1] udtaler, at [person3] har lavet meget arbejde for dem ([virksomhed2]).
At [person1] udtaler, at han er ligeglad med, hvem regninger blev sendt til, da de blev videresendt til [virksomhed2]. (Der foreligger ikke forklaringer på, hvorfor regningerne sendes til [virksomhed2], når det nu påstås, at der er tale om et privat udlån/vennetjeneste fra [person2] og [person1]).
At [person3] udtaler, at han gik ud fra at, der skulle betales 200 kr. i timen (for leje af mandskab), som de plejede.

Det må alene herudfra, konstateres at virksomheden har været i drift væsentligt før momsregistreringen.

Det er således fortsat vores opfattelse, at byggevirksomheden allerede var i gang i 2010.”

Skattestyrelsen har den 20. januar 2021 fremsat følgende udtalelse til repræsentantens subsidiære påstand for så vidt angår fradrag for udgifter afholdt i 2010 på [adresse1] 1A:

”Når vi sammenholder den oprindelige sekundære påstand:

Det er derfor vores sekundære påstand, at såfremt salg af ejendommen [adresse1] er omfattet

af næringsreglerne, skal udgifter afholdt i 2010 vedrørende ejendommen fragå i opgørelse af

avancen i 2011, da det er kostprisen der skal fragå i avancen

Med den nye subsidiære påstand:

Det er derfor fortsat vores subsidiære påstand, at såfremt salg af ejendommen er omfattet af næringsreglerne, skal udgifter afholdt i 2010 vedrørende ejendommen fragå i opgørelse af fortjenesten i 2011.

Er det vores opfattelse, at trods de forskellige formuleringer, i realiteten ikke sket ændringer af meningen i den subsidiære påstand.

Den subsidiære påstand er med begge formuleringer at de i 2010 afholdte udgifter skal fratrækkes ved opgørelse af avance/fortjeneste efter næringsreglerne i 2011, og er således efter vores opfattelse ikke indholdsmæssigt ændret.

Det indstilles jf. nedenstående, at den subsidiære påstand imødekommes, men at skatteyder skal dokumentere, at samtlige i 2010 afholdte udgifter, der ønskes fradraget i avanceopgørelsener afholdt af skatteyder og at de vedrører den konkrete ejendom

Vi har i den tidligere fremsendte udtalelse i punkt 2, hvor vi anførte, at udgifter som er afholdt i 2010, skal i regnskabet for 2010 bogføres som igangværende arbejde, som kan fradrages ved indkomstopgørelsen, når ejendommen sælges i 2011.

Principielt er og var vi således enige i klagers subsidiære påstand om at udgifterne kan fradrages ved opgørelse af avancen ved salget, men har også tidligere anførte, at der var visse krav hertil.

Dette krav var, at der for 2010 blev udarbejdet et fyldestgørende regnskab, hvor udgifterne var optaget som igangværende arbejder, som dokumentation for udgiftens størrelse og, at udgiften ikke var fratrukket i driftsregnskabet for 2010.

I forbindelse med den sener udbygningen af Den Juridiske Vejlednings afsnit C.H.2.3.3.2 i forhold til afgørelsestidspunktet, er der i dag henvist til en byretsdom (SKM2008.703.BR) hvor ikke bogførte forbedringsudgifter kunne fradrages ved avanceopgørelsen, hvilket umiddelbart fejlagtig, kunne antages at give klager medhold i at alle udgifter fra 2010 kan fradrages ved avanceopgørelsen.

Byrettens dom (SKM2008.703.BR) fastslå imidlertid helt klart:

At det påhviler skatteyderen at dokumentere, at denne har afholdt forbedrings- og ombygningsudgifter.
At leverandørfakturaer uden leveringsadresse ikke var bevis for, at der er tale om køb til den omhandlede ejendom, når skatteyder ejer andre ejendomme.
At det ved manglende faktura, ikke er tilstrækkeligt med oplysning om, hvad et arbejde ville have kostet, idet dette ikke udgør bevis for at der rent faktisk er afholdt en udgift.

Der er under den oprindelige sagsbehandling ikke taget stilling til anvendelsen af udgifter der er afholdt i 2010, idet der generelt er nægtet fradrag for disse i 2011 jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, idet disse ikke er afholdt i årets løb.

Klager blev i den forbindelse jf. afgørelsens punk 46 orienteret om muligheden for at få genoptaget indkomståret 2010 ved indsendelse af fyldestgørende regnskab, der kunne dokumentere udgifternes fordeling mellem privat udgifter, påståede udlæg, driftsudgifter og bygge/ombygningsudgifter af de to ejendomme på [adresse1].

Klager har ikke anmodet om genoptagelse for 2010.

Det vil således ikke uden total gennemgang af de for 2010 foreliggende bilag, som befinder sig i Skatteankestyrelsen, være muligt at komme med en konkret indstilling til størrelsen af de ombygningsudgifter der evt. ville kunne fradrages i 2011 jf. klagers subsidiære påstand.

Vi skal dog fastholde, at det kun er del af de udgifter fra 2010, som tidligere er anført som ombygningsudgifter, der vil kunne fratrækkes i en avanceopgørelse jf. afgørelsens punkt 13 – 42, idet udgifterne bl.a. vedrører:

Udgifter som efterfølgende er forklaret, at være vennetjenester, og ikke erhvervsmæssig virksomhed, hvorfor disse ikke skulle indgå i en avanceopgørelse.
Udgifter uden angivelse af leveringsadresse, og dermed uden mulighed for fradrag jf. Byrettens dom (SKM2008.703.BR).
Udgifterne er faktureret til tredje mand, og dermed uden fradragsret for klager.
Udgifter er afholdt væsentligt senere end ejendomsoverdragelsen og dermed formentlig ikke udgør ombygningsudgifter.
Udgifter vedrører flere forskellige byggerier, var udgiftsført på denne avanceopgørelse.
Direkte privat indkøb.

Det indstilles derfor, at den subsidiære påstand imødekommes, men at det bør fastholdes, at skatteyder skal dokumentere, at samtlige i 2010 afholdte udgifter, der ønskes fradraget er afholdt af skatteyder og at de vedrører den konkrete ejendom”

Skattestyrelsen har den 16. juli 2021 fremsat følgende udtalelse til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse:

”Klageren har drevet virksomhed inden for tømrer- og byggebranchen.

Avance ved salg af [adresse1] 1A:

Den 28. januar 2010 erhvervede klager ejendommen beliggende [adresse1] 1A-B, [by4], for en samlet købssum på 358.000 kr. Ejendommen blev herefter udstykket i 2 selvstændige matrikler. [adresse1] 1A blev solgt i 2011 for 1.300.000 kr.

Udover de i sagen omhandlerede ejendomme på [adresse1] 1A-B ejer eller har ejet disse ejendomme:

[adresse8][...] [by7] (solgt 2008)

[adresse6] [...] [...] EJERLAV,

[...] [...] [by8], [by8] (solgt 2006)

[adresse9] 1A OG 1B [...] [...]. [by9] (solgt 2006)

[adresse2] [...] [by2], [by2]

[adresse10] [...] [by2], [by2] (solgt 2007)

[adresse11][...] [by2], [by2] (købt 2005 solgt 2006)

Klageren har vedrørende [adresse1] 1A selvangive en avance efter ejendomsavancebeskatningsloven på kr. 250.000.

Skattestyrelsen har fundet, at salgssummen er kr. 1.200.000 og godkendte udgifter i 2011 udgør excl moms kr. 461.637. Avance udgør herefter kr. 738.363. Udgifter i efterfølgende år er blevet periodiseret.

Næringsformodning

Klageren er som selvstændig håndværksmester omfattet af formodningsreglen om næring med køb og salg af ejendomme.

Det må lægges til grund, at klageren tidligere har haft køb, istandsættelse og salg af fast ejendom der enten er eller burde være angivet i næringsvirksomheden, jf. opgørelsen ovenfor.

Klageren er derfor omfattet af en formodningsregel om, at alle salg af fast ejendom er omfattet af klagerens næringsvirksomhed.

Professionel ageren – Selvstændigt kriterium for næring

Skattestyrelsen har også tillagt det betydning, at klageren i 2010 udstykkede ejendommen i to nye særskilte ejendomme: [adresse1] 1A og [adresse1] 1B.

Udstykningen blev gennemført i forbindelse med aftalen om salg af [adresse1] 1A til [person4], hvor [person4] var aftalt som værende medbygger ved ombygningen af klubhuset.

Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at klageren ved erhvervelsen af ejendommen og den efterfølgende udstykning har ageret som en professionel ejendomshandler, med den deraf følgende næringsbeskatning. Hvis der også henses til tidligere salg, understøtter det næringsbeskatningen.

Reelt set indgår køb og salg i klagerens byggevirksomhed

Af det betingede skøde fremgår, at salget af ejendommen er betinget af ombygning af det eksisterende klubhus til et almindeligt parcelhus.

Derudover fremgår det, at der mellem klageren og køberen blev indgået en entreprisekontrakt for istandsættelse af [adresse1] 1A

Det var aftalt, at AB92 skulle finde anvendelse ved ombygningen. Klageren stillede sædvanlig håndværkergaranti i henhold til AB92 samt påtog sig det fulde ansvar for valgte underentreprenører, grundens bæreevne og eventuelle ekstra funderingsudgifter.

Reelt set finder Skattestyrelsen, at købet og salget af ejendommen er så nært knyttet til klagerens virksomhed, at ejendommen må anses for at være købt, istandsat og solgt i virksomhedens regi.

Konklusion

Skattestyrelsen finder derfor, at der skal ske forhøjelse af resultat af virksomhed med den opgjorte fortjeneste på 738.363 kr.

Afslutningsvis bemærkes det, at Skattestyrelsen ikke finder, at udgifter afholdt i indkomståret 2010 skal henføres til fradrag i indkomståret 2011.

Skattestyrelsen har lagt vægt på, at den korrekte periodisering er hhv 2010 og 2011.

Konkrete indsætninger på klagers konto:

Ved en gennemgang af klagers virksomheds regnskabsmateriale er det konstateret, at der ikke er sket løbende bogføring af virksomhedens transaktioner vedrørende en række fakturaer udstedt til klagers søn og dennes samlever. Derudover er det konstateret, at en række af de bogførte transaktioner ikke afspejler den korrekte dato for indbetalingen på klagers konti, samt at der ikke er sket registrering med indbetalingernes rette beløbsstørrelse for en række transaktioner. Herudover er der konstateret en ikke-bogført difference mellem bilag og bogføringen.

Skattestyrelsen finder derfor at regnskabet kan tilsidesættes og indkomsten skal fastsættes efter et skøn.

I det påklagede indkomstår er der indsat to pengebeløb på klagers virksomhedskonto, svarende til 25.295 kr., der er overført af klagers søn, og som ikke kan afstemmes med virksomhedens bogførte omsætning.

Det er derfor klageren, der skal løfte bevisbyrden for, at de overførte beløb stammer fra allerede beskattede midler eller er skattefrie. Forklaringerne skal kunne underbygges af objektive kendsgerninger. Det fremgår af Østre Landsrets dom SKM2013.389.ØLR og Højesterets dom SKM 2008.905.HR.

Klageren har ikke løftet bevisbyrden for at de indsatte midler stammer fra allerede beskattede midler, hvorfor de skal beskattes heraf, jf. statsskattelovens § 4.

Klagers repræsentant har anført, at beløbene vedrører udlæg foretaget af klageren i forbindelse med klagers søns køb af en racercykel og alufælge af [person4].

Klageren har ikke fremlagt dokumentation for salget af genstandene, herunder dokumentation for pengestrømme mellem klageren og [person4].

Den fremlagte erklæring fra [person4] er udarbejdet efterfølgende til brug for klagers skattesag. Efter praksis kan der ikke lægges vægt på efterfølgende udarbejdet dokumentation, jf. SKM2009.37.HR.

Skattestyrelsen fastholder, at indsætningerne skal anses for at være yderligere skattepligtig omsætning fra klagers virksomhed.

Udlejning af [adresse2]:

Af Landsskatterettens afgørelse dateret den 18. maj 2020 fremgår, at [person1] var ansat i klagers virksomhed i 2010-2011, samt at han havde udført ulønnet arbejde for klagerens virksomhed i denne periode. [adresse2] er anset for værende stillet til fri rådighed for [person1] i forbindelse med udførelse af hans arbejde for klagerens virksomhed, og det fremgår, at [person1] har forklaret, at han hjalp klageren med arbejdet i hendes virksomhed, hvor han ledte og fordelte arbejdet.

På baggrund af det fremførte finder Skattestyrelsen, at den vederlagsfri udlejning skal henføres til lønudgifter i klagerens virksomhed, der vil være fradragsberettiget som driftsudgifter i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Afskrivninger på driftsmidler:

Klagerens repræsentant har oplyst, at hun indskød privat værktøj for 72.250 kr. i virksomheden i det påklagede indkomstår. Af virksomhedens skatteregnskab fremgår, at værktøjet indgik i virksomhedens afskrivningsgrundlag, og at værktøjet blev straksafskrevet. Skattestyrelsen bemærker dog, at der ikke er fremlagt dokumentation for klagerens erhvervelse af det pågældende værktøj, herunder anskaffelsessummer og anskaffelsestidspunkter. Derfor findes det ikke tilstrækkeligt dokumenteret, at det oplyste værktøj, til en værdi af 72.250 kr., blev indskudt i virksomheden fra klagers private driftsmidler i 2011.

Skattestyrelsen fastholder, at der alene skal godkendes afskrivninger på småanskaffelser med 12.098 kr. og afskrivninger på driftsmidler med 3.500 kr.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at salget af [adresse1] 1A ikke er omfattet af næringsreglerne, hvorfor avancen skal beskattes efter ejendomsavancebeskatningsloven. Klageren har nedlagt subsidiær påstand om, at også udgifter afholdt i 2010 skal fragå ved opgørelsen af fortjenesten i 2011, hvis klageren anses for næringsdrivende.

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at SKATs forhøjelse som følge af de konkrete indsætninger fra klagerens søn og dennes samlever nedsættes til 0 kr.

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at forskellen mellem udlejningsværdien og den modtagne husleje vedrørende ejendommen [adresse2] ikke skal anses som fradragsberettiget løn.

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at de foretagne afskrivninger, herunder straksafskrivninger skal godkendes.

Klagerens repræsentant har fremsat følgende anbringender til støtte for de nedlagte påstande:

[adresse1] 1 A - Næring - indtægter og udgifter - punkterne 10 og 13-42 i SKATs afgørelse

SKAT har i afgørelsen af 3 april 2014 anført, at det er deres opfattelse, at køb og salg af ejendommen [adresse1] er af erhvervsmæssig karakter og derfor afholdt som en del af [person2]s næringsvirksomhed. Det er således SKATs opfattelse, at ejendomshandlen ikke er omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens regler, og at resultatet ved salget i stedet skal opgøres i henhold til statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a og § 6, stk. 1, litra a.

SKAT har anført, at indtægter således skal beskattes i det år de erhverves, og idet handlen er betinget af, at der leveres et hus opført i overensstemmelse med entreprisekontakten, betragtes dette som en suspensiv betingelse, der medfører at salget i skattemæssig forstand er sket i 2011.

SKAT har derfor forhøjet virksomhedens resultat med 1.200.000 kr. svarende til ejendommens salgssum.

Det er vores skattemæssige vurdering, at ejendommen ikke næringsvirksomhed, og at salget derfor vil være omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens almindelige regler.

Afståelse af fast ejendom, der ikke er erhvervet som led i den skattepligtiges næringsvej, er omfattet af reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven. Dette gælder også de tilfælde, hvor den faste ejendom er erhvervet ved spekulation.

Næring. ej næring:

Fortjeneste eller tab ved afståelse af fast ejendom, der er erhvervet som led i den skattepligtiges næring, medregnes ved indkomstopgørelsen efter reglerne i statsskatteloven. Ved næring forstås den varige virksomhed, en skattepligtig udøver som sin hele eller delvise levevej. Enkeltstående dispositioner, der foretages for at opnå fortjeneste ved videresalg (spekulation), er derimod omfattet af reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven.

Definition af begrebet næringsvirksomhed

Begrebet næringsvirksomhed ved afståelse af fast ejendom defineres som udgangspunkt på samme måde som andre former for næringsvirksomhed, der er omfattet af statsskattelovens næringsregler.

Det fremgår ikke af statsskattelovens bestemmelser om næringsbeskatning, hvad der nærmere skal forstås ved næringsvirksomhed ved handel med fast ejendom. Afgrænsningen af begrebet sker i praksis på baggrund af en lang række domme og administrative afgørelser om spørgsmålet. Ud fra denne praksis kan begrebet defineres således:

Ved næring forstås den varige virksomhed, som en skattepligtig udøver som sin hele eller delvise levevej ved køb og salg af fast ejendom.

Næring med køb og salg af fast ejendom omfatter den professionelle og systematiske afståelse af aktiver, som er erhvervet eller opført med videresalg for øje. Næringsvirksomhed omfatter både erklæret og faktisk næring, hvor det i nærværende sag er faktisk næring, der skal tages stilling til. Med afsæt i omfattende praksis beror vurderingen af hvorvidt en person er næringsdrivende navnlig på personens arbejdsområde, ejendommenes type, den konkrete anvendelse af ejendommene, aktivitetsniveauet, den tidsmæssige udstrækning mellem køb og salg af de enkelte ejendomme, størrelsen og kontinuiteten af de opnåede fortjenester og tab m.v. Samtidig er det væsentligt at bemærke, at det er hensigten på erhvervelsestidspunktet, der er afgørende for, om der er tale om næringsejendomme.

[person2] driver ikke næringsvirksomhed med køb og salg af ejendomme. Ejendommen i denne sag er ikke købt eller opført som led i [person2]s næringsvirksomhed, men som det fremgår af ovenstående beskrivelse, er ejendommen anskaffet med henblik på beboelse af hende selv.

Endvidere er anskaffelsen af ejendommen, som det fremgår ovenfor, ikke sket med baggrund i, at ejendommen skulle indgå i næringsvirksomhed. Opførelsen er ikke sket med henblik på videresalg. Endvidere har [person2] ikke tidligere købt eller opført ejendomme, som er opført med videresalg for øje, og hendes salg af ejendomme er ikke tidligere blevet næringsbeskattet. Endelig har [person2] ikke nogen professionel tilknytning eller uddannelse med køb af og salg af ejendomme.

Hvis det er godtgjort, at skatteyderen driver næringsvirksomhed med fast ejendom, gælder der en formodningsregel om, at alle ejerens ejendomme er omfattet af næring. Der kan dog være en konkret begrundelse for, at den enkelte ejendom ikke er omfattet af næring, se eksempelvis TfS 1996, 641 HRD.

Selv om en ejer drivernæringsvirksomhed med fast ejendom, er der altså intet i vejen for, at ejeren erhverver eller har erhvervet en fast ejendom som et anlægsaktiv, der ikke skal indgå i næringsvirksomheden.

Formodningen om næring blev afkræftet i en konkret sag, hvor ejeren i forbindelse med andre køb og salg af fast ejendom var anset for næringsskattepligtig af Højesteret.

Muligheden for videresalg med fortjeneste blev anset for hypotetisk på erhvervelsestidspunktet. Der blev desuden lagt vægt på, at ejeren måtte have forventet, at udlejningen og driften af feriebyen kunne hvile i sig selv over en længere årrække. Højesteret fandt, at fortjenesten ved videresalget ikke skulle beskattes som næringsindkomst på trods af, at ejeren igennem en årrække havde haft omfattende næringsvirksomhed ved udstykning. Se TfS 1996, 641 HRD.

Ejendommen er ikke opført med henblik på et sådan videresalg, hvorfor, jf. Højesterets praksis, ejendommen ikke er omfattet af næringsvirksomhed.

Det er derfor vores primære påstand, at salg af ejendommen [adresse1] er omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven og ikke af næringsreglerne.

Fradrag for udgifter

SKAT har ved opgørelsen af avancen kun godkendt fradrag for udgifter som er afholdt i 2011, jf. punkterne 14-42 i SKATs afgørelse eller i alt 461.637 kr., med den begrundelse, at fradrag for anskaffelse og udgifter i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a skal fradrages i de år, hvor udgiften er afholdt, hvorfor der ikke godkendes fradrag for udgifter afholdt i 2010.

Det fremgår af SKATs juridiske vejledning afsnit C.C.2.3.2.1, at erhvervsdrivende, som ikke afslutter det enkelte arbejde i samme indkomstår, som det er påbegyndt, f.eks. bygningshåndværkere, advokater, revisorer, arkitekter, rådgivende ingeniører m.fl., skal først medregne fortjeneste/tab på et sådant flerårigt arbejde i det år, hvor arbejdet er afsluttet ifølge den indgåede aftale. Se UfR 1981, 968 HRD, som i sine præmisser henviser til netop denne skatteretlige praksis og samtidig til det almindelige princip om, at beskatning sker på det tidspunkt, hvor der er vundet endelig ret til vederlaget (retserhvervelsesprincippet). Det medfører, at udgifter, der er afholdt på det aktuelle arbejde, først må fratrækkes i det år, hvor arbejdet er færdigt, og at eventuelle modtagne acontobetalinger på arbejdet først skal indtægtsføres i færdiggørelsesåret.

Med færdiggørelsesåret forstås det år, hvor arbejdet ifølge aftalen er endeligt udført, selv om der resterer uvæsentlige dele af arbejdet, f.eks. afhjælpning af mindre mangler, eller der endnu ikke er udstedt ibrugtagningstilladelse. Reglen sikrer, at kun de udgifter som modsvares af en tilsvarende indtægt i indkomståret, trækkes fra i årets indkomst, fordi kun de udgifter som er brugt til indkomstårets skattepligtige indtjening (omsætningen), er fradragsberettiget som driftsomkostninger efter SL § 6, stk. 1, litra a.

Det er derfor vores sekundære påstand, at såfremt salg af ejendommen [adresse1] er omfattet af næringsreglerne, skal udgifter afholdt i 2010 vedrørende ejendommen fragå i opgørelsen af avancen i 2011, da det er kostprisen, der skal fragå i avancen.

[...]

Indbetaling fra [person8] og [person11] - punkt 4 i SKATs afgørelse

Denne forhøjelse kan ikke accepteres.

Der er udstedt fakturaer på i alt 198.024 kr. med tillæg af moms. Samme beløb er indtægtsført ifølge foreliggende bogføring og medtaget i regnskabet for 2011.

Det anføres, at det skønnes, at der er tale om betaling for [person4]s arbejdsydelser til [person8] og [person11].

[person2] oplyser, at [person4] aldrig har været ansat i virksomheden.

[person2] fastholder, at de to indbetalinger, som [person8] og [person11] angiver at angå [person4], vedrører udlæg foretaget af [person2] for sønnens køb af en racercykel samt nogle alufælge til bilen af [person4].

Der vedlægges dokumentation i form af indhentet skriftlig bekræftelse på forløbet fra [person4] (bilag 9).

[...]

Udlejning af [adresse2] - punkt 5 i SKATs afgørelse

[person2] accepterer forhøjelsen af forskellen mellem udlejningsværdien og den modtagne husleje vedrørende ejendommen [adresse2], [by2], med 23.600 kr.

Betragtningen af at samme forhøjelse anses for en fradragsberettiget løn, kan ikke accepteres, da byggeriet af [adresse1] 1 A er gennemført af [person2] personligt og ikke af [virksomhed2].

Afskrivninger - punkt 6 i SKATs afgørelse

Ved virksomhedens opstart i år 2011 er der udarbejdet en liste over værktøj, der indgår/indskydes fra personligt regi til anvendelse i virksomheden. Denne liste vedlægges (bilag 1).

Der er tale om værktøj, der ikke tidligere har været medtaget i udlejningsvirksomheden og dermed den skattemæssige saldo primo.

Værdiansættelsen er ikke anført til nyværdi, men til en anslået værdi på det tidspunkt, hvor værktøjet tages i anvendelse/indgår i virksomheden.

Afskrivningerne, herunder straksafskrivningerne, fastholdes derfor som selvangivet.”

På mødet med Skatteankestyrelsen har repræsentanten supplerende anført, at [adresse1] 1A blev handlet i privat regi og ikke i næring, hvorfor ikke findes et regnskab for 2010. SKAT kan ikke efterfølgende kræve, at der foreligger et skatteregnskab for virksomheden, når SKAT mange år efter anser virksomheden for værende næringsdrivende. De af SKAT anførte betingelser for fradrag for udgifter for 2010 kan derfor ikke gøres gældende.

Klagerens repræsentant har fremsat følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse:

Vedrørende [adresse1] 1A – Næring

SKAT har i deres afgørelse anset [person2] for næringsdrivende ved salg af ejendommen, da det er deres opfattelse, at køb og salg af ejendommen [adresse1] er af erhvervsmæssig karakter og derfor afholdt som en del af [person2]s næringsvirksomhed.

Skatteankestyrelsen anfører i deres forslag til afgørelse, at [person2] har drevet virksomhed inden for tømrer- og byggebranchen forud for samt på tidspunktet for erhvervelsen af [adresse1] 1A, og virksomheden på baggrund af sagens oplysninger anses for at have beskæftiget sig med en lang række opgaver inden for denne branche.

Skatteankestyrelsen finder derfor udelukkende på denne baggrund, at [person2], som følge af hendes virksomhedsførelse, er omfattet af en næringsformodning.

Vi er ikke enige heri. Det er Skattestyrelsen, der skal bevise, at ejeren er - eller begynder med at være - næringsdrivende på det tidspunkt, hvor ejeren har erhvervet ejendommen. Som også anført i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, forstås ved næring den varige virksomhed, en skattepligtig udøver som sin hele eller delvise levevej. Enkeltstående dispositioner, der foretages for at opnå fortjeneste ved videresalg (spekulation), er derimod omfattet af reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven, selv om de foretages med henblik på at opnå en fortjeneste ved videresalg.

Ud fra den foreliggende praksis beror vurderingen af, hvorvidt en person er næringsdrivende navnlig på personens arbejdsområde, ejendommenes type, den konkrete anvendelse af ejendommene, antallet og omfanget af handler, den tidsmæssige udstrækning mellem køb og salg af de enkelte ejendomme, kontinuiteten af de opnåede fortjenester og tab, samt om handlerne er foretaget systematisk, kontinuerligt og professionelt. Endvidere er det også hensigten på erhvervelsestidspunktet, der er afgørende for, at der er tale om næringsejendomme.

Som det fremgår af sagen:

driver [person2] ikke næringsvirksomhed med køb og salg af ejendomme
har [person2] ikke tidligere købt eller opført ejendomme med videresalg for øje
har [person2] ikke nogen professionel tilknytning eller uddannelse med køb og salg af ejendomme
har [person2] anskaffet den pågældende ejendom med henblik på beboelse af hende selv
har [person2] tidligere drevet virksomhed i 2005, hvor hovedaktiviteterne udgjorde tømrervirksomhed samt udlejning af beboelsesejendomme, men hun har ikke haft aktivitet med køb eller opførelse af ejendomme.

Derudover skal vi henvise til byretsdommen refereret i SKM2008.629.BR. Sagen drejede sig om, hvorvidt sagsøgeren, der havde selvangivet tab ved salg af et parcelhus, var næringsdrivende med køb og salg af fast ejendom.

Ejendommen var en ud af fire grunde, som oprindeligt blev erhvervet af sagsøgerens selskab som ubebyggede, og sagsøgeren havde efter køb af den ene grund færdiggjort huset. Sagsøgeren var uddannet murer, men havde alene beskæftiget sig med reparationsarbejder og havde ikke tidligere købt og solgt anden fast ejendom end et parcelhus, som han selv havde beboet. Sagsøgerens selskab havde ikke købt og solgt fast ejendom udover de fire grunde.

Retten fandt, at sagsøgeren på købstidspunktet ikke var eller kom i næring med køb og salg af fast ejendom. Skatteministeriet blev derfor frifundet.

Som det fremgår ovenfor, har [person2] forud for erhvervelsen af [adresse1] 1 alene købt og solgt sine private boliger. [person2] kan herefter ikke anses for at have foretaget køb og salg af fast ejendom i et så stort og kontinuerligt omfang, at hun kan anses for at være næringsdrivende med køb og salg af fast ejendom på tidspunktet for erhvervelsen af ejendommen. [person2] bliver heller ikke næringsdrivende ved erhvervelsen af [adresse1] 1, selv om hun tidligere har drevet tømrervirksomhed samt udlejning af beboelsesejendomme. Der skal også henses til, at der ikke har været en løbende omsætning, idet [person2] klageren alene har købt og solgt sine private boliger. [person2] har dermed ikke foretaget køb og salg af fast ejendom i et så stort og kontinuerligt omfang, at hun kan anses for at være næringsdrivende.

Det er derfor fortsat vores primære påstand, at salg af ejendommen [adresse1] 1A er omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven og ikke af næringsreglerne.

Vedrørende [adresse1] 1A – fradrag for udgifter

SKAT har ved opgørelsen af avance efter reglerne om næringsbeskatning kun godkendt fradrag for udgifter, som er afholdt i 2011, med den begrundelse, at fradrag for anskaffelse og udgifter i henhold til statsskatteloven § 6 skal fradrages i de år, hvor udgiften er afholdt, hvorfor de ved opgørelsen af avancen ikke har godkendt fradrag for udgifter afholdt i 2010.

Vi er ikke enige heri.

Efter statsskattelovens regler opgøres avance ved salg af fast ejendom som forskellen mellem afståelsessummen og anskaffelsessummen med udgangspunkt i de nominelle værdier.

Dokumenterede forbedrings- og ombygningsudgifter kan tillægges anskaffelsessummen.

Af Skattestyrelsens juridiske afsnit C.H.2.3.3.1 fremgår følgende:

”Den skattepligtige fortjeneste beregnes som forskellen mellem den nominelle anskaffelsessum og den nominelle afståelsessum. Der skal ikke ske kontantomregning efter ejendomsavancebeskatningsloven i næringstilfælde.

Anskaffelsessummen for en ejerlejlighed, der er udstykket efter erhvervelsen, skal opgøres efter den samlede anskaffelsessum for hele ejendommen, som fordeles på de enkelte lejligheder efter et konkret skøn over ejendommens forhold på anskaffelsestidspunktet. I langt de fleste tilfælde kan fordelingstal eller arealstørrelse bruges til fordelingen.

Den skattepligtige fortjeneste er nettofortjenesten. Ejeren kan derfor fratrække samtlige udgifter, der stammer fra den solgte ejendom, som

• advokatudgifter

• udstykningsomkostninger

• tinglysningsafgift

• udgift til landinspektør m.v.

• forbedringsudgifter.”

Som det fremgår ovenfor, skal den skattepligtiges fortjeneste/tab ved salg af ejendomme i næringstilfælde opgøres som en nettofortjeneste, hvor samtlige udgifter, der stammer fra den solgte ejendom, fratrækkes.

Det er derfor fortsat vores subsidiære påstand, at såfremt salg af ejendommen er omfattet af næringsreglerne, skal udgifter afholdt i 2010 vedrørende ejendommen fragå i opgørelse af fortjenesten i 2011.”

Repræsentanten har fremsat følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse af 20. januar 2021:

”Skattestyrelsen anfører deres i udtalelse, at vores subsidiære påstand imødekommes, men at [person2] skal dokumentere, at samtlige i 2010 afholdte udgifter, der ønskes fradraget i avanceopgørelsen, er afholdt af [person2], og at de vedrører den konkrete ejendom.

Vi stiller os uforstående overfor, at disse udgifter igen skal dokumenteres, når Skattestyrelsen tidligere har modtaget dette materiale og også har gennemgået dette. Endvidere har [person2]s revisor i forbindelse med skattesagens behandling indsendt opgørelse af ejendomsavance, jf. revisors brev af 27. november 2013 og det til brevet vedlagte bilag 4.

Som det fremgår af vores brev af 14. januar 2021 med bemærkninger til sagsfremstilling og forslag til afgørelse, skal den skattepligtiges fortjeneste/tab ved salg af ejendomme i næringstilfælde opgøres som en nettofortjeneste, hvor samtlige udgifter, der stammer fra den solgte ejendom, fratrækkes.

Det er klart, at der ikke kan/skal indsendes et regnskab for 2010, hvor udgifter afholdt i 2010 bogføres som igangværende arbejde, når der ikke har været drevet virksomhed i 2010, og når [person2] ikke anser sig som næringsdrivende med køb og salg af ejendomme. Det kan derfor ikke et stilles som et krav fra Skattestyrelsens side, at der indsendes et regnskab for 2010, for at de vil godkende fradrag for udgifter for 2010. Samtidig kan der heller ikke stilles krav herom fra Skattestyrelsens side, når alt materiale m.v. vedrørende udgifter afholdt i 2010 og 2011 tidligere er indsendt til Skattestyrelsen i forbindelse med sagens behandling.

Det er derfor fortsat vores subsidiære påstand, at såfremt salg af ejendommen er omfattet af næringsreglerne, skal udgifter afholdt i 2010 vedrørende ejendommen fragå i opgørelse af fortjenesten i 2011.”

Repræsentanten har fremsat følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse:

”Det skal indledningsvis bemærkes, at det er Skattestyrelsen, der skal bevise, at ejeren er – eller begynder med at være - næringsdrivende på det tidspunkt, hvor ejeren har erhvervet ejendommen.

Skattestyrelsen anfører, at [person2] ved erhvervelsen af ejendommen og den efterfølgende udstykning har ageret som en professionel ejendomshandler med den deraf efterfølgende næringsbeskatning. Det fremgår af Skattestyrelsens juridiske vejledning afsnit C.H.2.3.2.1, at betegnelsen "ejendomshandlere" skal forstås helt bogstaveligt. Dette er på ingen måde tilfældet i [person2]s situation. [person2] har ikke nogen professionel tilknytning eller uddannelse med køb og salg af ejendomme.

Derudover anfører Skattestyrelsen i deres udtalelse, at [person2] som selvstændig håndværksmester er omfattet af formodningsreglen om næring med køb og salg af ejendomme. Dette er ikke korrekt, da bygningshåndværkere, der kun udfører reparationsarbejder, og som ikke opfører eller sælger ejendomme for egen regning, ikke omfattes af en formodning om næring.

Skattestyrelsen anfører tilsvarende i deres udtalelse, at [person2] udover ejendommene på [adresse1] 1A-B har ejet nogle øvrige ejendomme og anfører, at det må lægges til grund, at [person2] tidligere har haft køb, istandsættelse og salg af fast ejendom, der enten er eller burde være angivet i næringsvirksomheden, jf. deres opgørelse af ejendomme.

Dette er en helt udokumenteret påstand og er heller ikke korrekt. De anførte ejendomme er alle erhvervet med henblik på udlejning. [person2] har oplyst følgende omkring de anførte ejendomme:

[adresse8], [by10] købt 2001. Solgt 2008. Udlejning.

[adresse6] A, [by11] købt 2001. Har selv boet på ejendommen. Nu udlejning.

[adresse12], [by8] købt 1/5 2001. Solgt 1/2 2006. Udlejning.

[adresse9], [by12] købt 1998. Solgt 2007. Udlejning.

[adresse2] 5A-B, [by2] købt 1/11 1990. Har selv boet i ejendommen. Nu udlejning

[adresse10], [by2] købt 1997. Solgt 1/5 2007. Udlejning.

[adresse11], [by2] købt 2005. Solgt 2006. Udlejning.

[adresse1] 1 A, [...] købt 2010. Solgt 2011.

[adresse1] 1 B, [...] købt 2010. Bor selv på ejendommen.

Alle de anførte ejendommene er købt med henblik på udlejning og har været udlejet i ejerperioden på nær de ejendomme, som [person2] selv har beboet. Der var ingen planer om at sælge dem. I 2005 ville deres daværende bank, [finans2] have indfriet et ejerpantebrev på 1.500.000 kr. Banken gav i den forbindelse en akkord på 500.000 kr., og der bliver lavet en afdragsordning, med banken, på resten. For at betale banken så [person2] ingen anden udvej end at sælge ejendommene, efterhånden som der var mulighed herfor. Derfor bliver nogle af ejendommene solgt i den periode.

I 2005 bliver der også lavet en akkord med Told og Skat for skyldige beløb. Told og Skat får et akkordbeløb på 500.000 kr.

De anførte ejendomme er derfor ikke erhvervet med henblik på salg, men alene med henblik på udlejning. [person2] har derfor heller ikke tidligere købt eller opført ejendomme, som er opført med videresalg for øje, og hendes salg af ejendomme er ikke tidligere blevet næringsbeskattet.

Vi skal derfor fortsat fastholde vores primære og subsidiære påstande.”

Retsmøde

På retsmødet for Landsskatteretten fastholdt klagerens repræsentant de fremsatte påstande og anbringender.

Skattestyrelsen kunne tiltræde Skatteankestyrelsens indstilling i sagen. I overensstemmelse med Skattestyrelsens tidligere fremlagte udtalelse gennemgik styrelsen de enkelte punkter af sagen og argumenterne for det indstillede udfald af sagen. Skattestyrelsen anførte supplerende, at periodiseringsreglen i statsskattelovens § 6, litra a, medfører, at der ikke er adgang til fradrag for udgifter afholdt i indkomståret 2010, når entreprisen og salget må anses for værende sket som led i klagerens erhvervsvirksomhed. Idet indkomståret 2010 oprindeligt blev henlagt, er der ikke grundlag for at tage stilling til udgifterne. Hvis der skal gives fradrag for udgifterne, skal indkomståret 2010 genoptages. Skattestyrelsen bestred ikke, at der i 2010 havde været afholdt udgifter relateret til [adresse1] 1A.

Landsskatterettens afgørelse

Køb og salg af [adresse1] 1A

Det følger af ejendomsavancebeskatningslovens § 1, stk. 2, at fortjeneste og tab ved afståelse af fast ejendom ikke er omfattet af reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven, hvis ejeren har erhvervet ejendommen som led i sin næringsvej.

Fortjeneste eller tab ved afståelse af fast ejendom erhvervet som led i næring beskattes således efter statsskattelovens § 4, litra a. Det fremgår af statsskattelovens § 5, litra a.

Ved næring forstås den varige virksomhed, en skattepligtig udøver som sin hele eller delvise levevej. Enkeltstående dispositioner selv af betydelig karakter omfattes alene af reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven, selv om de foretages med henblik på at opnå fortjeneste ved videresalg. Næringsbeskatning omfatter således fortjeneste og tab, som er realiseret på ejendomme, der hører til omsætningsformuen.

I vurderingen af, om en skatteyder er næringsdrivende med handel med fast ejendom, indgår bl.a. antallet og omfanget af handler, om handlerne er foretaget systematisk, kontinuerligt og professionelt, skatteyderens tilknytning til ejendomsmarkedet, formålet med ejendommens erhvervelse, anvendelse og salg samt ejendommens konkrete anvendelse og placering i skatteyderens økonomi.

Det er forholdene på tidspunktet for erhvervelsen, der er afgørende for, om en ejendom er omfattet af skatteyderens næringsvirksomhed.

Klageren har i perioden 2000-2005 og igen fra 2010 drevet erhvervsmæssig virksomhed inden for tømrer- og byggebranchen. Klageren erhvervede i 2010 grunden beliggende [adresse1] 1A-B for 358.000 kr., hvilken hun udstykkede til to nye ejendomme. Klageren indgik entrepriseaftale med køberen af [adresse1] 1A om opførelsen af et parcelhus på grunden til aflevering og salg allerede året efter til 1.300.000 kr. fratrukket værdien af købers eget arbejde på 100.000 kr. Entreprisen var underlagt reglerne i AB92, og klageren påtog sig det fulde ansvar for valgte underentreprenører, grundens bæreevne og eventuelle ekstra funderingsudgifter. Under disse omstændigheder finder Landsskatteretten, at [adresse1] 1A er købt og solgt som led i næringsvirksomhed.

Retten finder det ikke godtgjort, at [adresse1] 1A blev købt med henblik på anvendelse til klagerens private bolig. Retten bemærker i den forbindelse, at klageren alene har haft registreret bopæl på den anden udstykkede ejendom, [adresse1] 1B.

Klageren skal derfor beskattes af fortjenesten efter reglerne i statsskatteloven.

For så vidt angår avanceopgørelsen for [adresse1] 1A, har klageren haft igangværende arbejder for fremmed regning, der strakte sig over indkomstårene 2010-2011. I henhold til fast administrativ praksis beskattes sådanne igangværende arbejder først, når projektet er afsluttet, og der er erhvervet endelig ret til indkomsten. Klageren kan som følge heraf bringe de udgifter, der er afholdt i relation til [adresse1] 1A i 2010, til fradrag i indkomståret 2011. SKAT har i den påklagede afgørelse ikke taget stilling hertil, idet SKAT har afvist at give fradrag for udgifter afholdt i 2010 med henvisning til den almindelige periodiseringsregel i statsskattelovens § 6, litra a. På denne baggrund hjemviser Landsskatteretten avanceopgørelsen til fornyet behandling i Skattestyrelsen.

Konkrete indsætninger på klagerens konto

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. Skatteforvaltningen kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomståret udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug. Det følger af skattekontrolloven (dagældende) §§ 1, stk. 1, og 6 B, stk. 1.

Erhvervsdrivende skal ifølge skattekontrolloven (dagældende) § 3 indgive et skattemæssigt årsregnskab i overensstemmelse med de regler, skatteministeren har fastsat.

Kravene til regnskabet fremgår af mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder (bekendtgørelse nr. 594 af 12. juni 2006) og bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006).

Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab. Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan indkomsten fastsættes skønsmæssigt. Det fremgår af skattekontrolloven (dagældende) § 5, jf. § 3, stk. 4.

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det efter omstændighederne skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til SKM2008.905 H.

SKAT har ved en gennemgang af virksomhedens regnskabsmateriale konstateret, at der ikke er sket løbende bogføring af virksomhedens transaktioner vedrørende en række fakturaer udstedt til klagerens søn og dennes samlever. SKAT har tillige konstateret, at en række af de bogførte transaktioner ikke afspejler den korrekte dato for indbetalingen på klagerens konti, og at der for en række transaktioner ikke er sket registrering med indbetalingernes rette beløbsstørrelse. Sidst har SKAT konstateret en ikke-bogført difference mellem bilag og bogføringen. Retten finder derfor, at SKAT har været berettiget til at foretage en skønsmæssig forhøjelse af klagerens indkomst.

Det fremgår af klagerens kontoudtog, at der i det påklagede indkomstår er indsat to pengebeløb på klagerens virksomhedskonto svarende til 25.295,00 kr., der er overført af klagerens søn, og som ikke kan afstemmes med den bogførte omsætning.

Klagerens repræsentant har oplyst, at beløbene vedrører udlæg foretaget af klageren i forbindelse med sønnens køb af en racercykel og alufælge af [person4].

Henset til, at der tidligere har været udstedt fakturaer fra klagerens virksomhed til klagerens søn og dennes samlever, til at indbetalingerne er sket til klagerens virksomhedskonto samt til beløbenes størrelse, finder retten, at SKAT med rette har anset indsætningerne for at udgøre yderligere skattepligtig omsætning fra klagerens virksomhed.

Klageren har ikke dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at beløbene stammer fra et udlæg og således er undtaget fra beskatning. Retten har lagt vægt på, at der ikke er fremlagt dokumentation for salget af løsøret, herunder dokumentation for pengestrømmene mellem klageren og [person4], der på objektiv vis understøtter repræsentantens forklaring. Der er endvidere lagt vægt på, at den fremlagte erklæring fra [person4] er udarbejdet efterfølgende til brug for klagerens skattesag, samt at den i erklæringen afgivne forklaring ikke ses at stemme overens med repræsentantens forklaring om, at klageren afholdt et udlæg på vegne af sønnen.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse på dette punkt.

Udlejning af [adresse2]

Indtægter ved udlejning af fast ejendom er skattepligtige og skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det fremgår af statsskattelovens § 4, litra b.

Hvis ejeren af en fast ejendom overlader benyttelsen af ejendommen til en slægtning eller anden nærtstående person enten vederlagsfrit eller for en væsentlig lavere husleje end markedslejen, beskattes ejeren af den objektive udlejningsværdi. Der henvises til Højesterets dom af 29. oktober 2002, offentliggjort i SKM2002.547.HR.

I henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, kan udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, herunder ordinære afskrivninger, fradrages. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten.

Klagerens repræsentant har ikke anfægtet, at der skal ske beskatning af den af SKAT opgjorte objektive udlejningsværdi vedrørende den delvis vederlagsfrie udlejning til [person1]. Repræsentanten har alene anfægtet, at SKAT har anset den delvist vederlagsfrie udlejning som fradragsberettigede lønudgifter til [person1] og den afledte nedsættelse af forhøjelsen.

Landsskatteretten har i afgørelse af 18. maj 2020 fundet, at [person1] var ansat i klagerens virksomhed i 2010-2011. Retten henså blandt andet til [person1]s egen forklaring om, at han havde udført ulønnet arbejdet for klagerens virksomhed i perioden. Retten anså hertil [adresse2] for værende stillet til fri rådighed for [person1] i forbindelse med udførelsen af hans arbejde for klagerens virksomhed.

Det fremgår herudover af den fremlagte udskrift fra dombogen fra Retten i [by1], at [person1] har forklaret, at han hjalp klageren med arbejdet i hendes virksomhed, hvor han ledte og fordelte arbejdet.

Den vederlagsfri udlejning skal derfor rettelig henføres til lønudgifter i klagerens virksomhed, der vil være fradragsberettiget som driftsudgifter i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse på dette punkt.

Afskrivninger på driftsmidler

Efter afskrivningslovens § 1 kan skattemæssig afskrivning foretages på udgifter til anskaffelse af aktiver, der benyttes erhvervsmæssigt af den skattepligtige.

Ændrer en skattepligtig benyttelsen af driftsmidler eller skibe fra udelukkende erhvervsmæssig benyttelse til privat benyttelse eller omvendt, behandles dette som salg henholdsvis køb af de pågældende aktiver. Det fremgår af afskrivningslovens § 4, stk. 1.

Ifølge afskrivningslovens § 5, stk. 1, skal driftsmidler, som en skattepligtig udelukkende benytter erhvervsmæssigt, afskrives på en samlet saldo for den enkelte virksomhed.

I henhold til afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 2, kan den skattepligtige i stedet for at afskrive efter lovens § 5 vælge at fradrage (straksafskrive) hele anskaffelsessummen for driftsmidler med en anskaffelsessum på et grundbeløb på 12.300 kr. (2010-niveau) i den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori anskaffelsen finder sted. For indkomståret 2011 udgjorde beløbet 12.300 kr.

Klagerens repræsentant har oplyst, at klageren i det påklagede indkomstår indskød privat værktøj for 72.250 kr. i virksomheden. Det fremgår af virksomhedens skatteregnskab, at værktøjet indgik i virksomhedens afskrivningsgrundlag, og at værktøjet blev straksafskrevet.

Der er imidlertid ikke fremlagt dokumentation for klagerens erhvervelse af det pågældende værktøj, herunder anskaffelsessummer og anskaffelsestidspunkter, hvorfor Landsskatteretten ikke finder det tilstrækkeligt dokumenteret, at det oplyste værktøj til en værdi af 72.250 kr. blev indskudt i virksomheden fra klagerens private driftsmidler i 2011.

Idet retten kan tiltræde de af SKAT godkendte afskrivninger på småanskaffelser med 12.098 kr. og afskrivninger på driftsmidler med 3.500 kr., stadfæster retten SKATs afgørelse på dette punkt.