Kendelse af 14-12-2016 - indlagt i TaxCons database den 01-04-2017

Klagepunkt

SKATs afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

Principalt

SKATs afgørelse er ugyldig

Nej

Ja

Nej

Subsidiært

Forhøjelse af overskud af virksomhed for indkomståret 2011

543.056 kr.

0 kr.

543.056 kr.

Faktiske oplysninger

Klageren er pakistansk statsborger og kom i december 2010 til Danmark på Green Card-ordningen efter at have boet og studeret i Sverige siden januar 2010. Klageren har fået midlertidig opholdstilladelse i Danmark.

Klageren drev i indkomståret 2011 indkomståret/indkomstårene xxx virksomheden [virksomhed1] v/[person1], cvr-nr. [...1] registreret med branchekode 620100 computerprogrammering. Virksomheden har kun været aktiv i perioden fra den 1. januar 2011 til den 25. maj 2011.

Klageren var ikke bekendt med, at han ikke måtte drive selvstændig virksomhed under Green Card-ordningen, og da han blev klar over, at han ikke havde tilladelse hertil, lukkede han virksomheden.

Klageren har oplyst, at der ikke har været aktivitet og dermed ikke nogen omsætning i virksomheden, og klageren har derfor ikke udarbejdet regnskab for virksomheden.

Klageren har den 17. august 2011 indsendt en erklæring til SKAT på, at han ingen aktivitet har haft i virksomheden, og klageren har selvangivet virksomhedens overskud til 0 kr.

Klageren var ved indrejse til Danmark registreret som gift, men ægtefællen bor ikke i Danmark.

Klageren har i sin tid i Danmark boet på forskellige adresser. I indkomståret 2011 boede klageren sammen med henholdsvis 2, 3 og 4 andre på 3 forskellige adresser i [by1].

Klageren har opgjort sit rådighedsbeløb for indkomståret 2011 til ca. 145.000 kr. årligt, svarende til løn og kontanter medtaget fra Sverige.

SKAT har opgjort klagerens privatforbrug for indkomståret 2011, der er anset anvendt til husleje, mad, tøj og lignende ud fra følgende hævninger på klagerens konti:

Electron-køb og udbetaling via electronkort (5.174 kr. + 1.568 kr.)

6.742 kr.

Dankort-køb

2.687 kr.

Visa-køb

1.706 kr.

I alt

11.135 kr.

Udbetalt fra bankkonto

164.000 kr.

Hævet beløb, som efterfølgende er anvendt til at tilbagebetale [virksomhed2] ApS

150.000 kr.

I alt tilbage

(164.000 kr. – 150.000 kr.)

14.000 kr.

Hævning via pengeautomat

84.200 kr.

I alt hævet

109.335 kr.

Ifølge Danmarks Statistik er det opgjorte gennemsnitlige privatforbrug for indkomståret 2011 på 140.442 kr. for en husstand på mindst 3 voksne.

Det fremgår af udskrift fra Danmarks Statistik, at huslejen for indkomståret 2011 udgjorde 11.646 kr. samt 32.379 kr. til vandforsyning, vandafledningsafgift, elektricitet, opvarmning og renovation, i alt 44.025 kr. pr. år.

Klageren har oplyst, at huslejen for hele husstanden anses for at have været højere end de gennemsnitlige leveomkostninger fra Danmarks Statistik.

Klageren har over for SKAT fremlagt et budget, som viser, at klageren har haft flere udgifter end indtægter i indkomståret 2011. Klageren har haft indtægter på i alt 27.758 kr., mens udgifterne er opgjort til i alt 33.831 kr.

SKAT har i forbindelse med en gennemgang af klagerens kontoudtog konstateret indsætninger på klagerens bankkonti, henholdsvis [finans1] [...36] og [finans2] [...38], som efter SKATs opfattelse ikke har kunnet afstemmes med klagerens bilagsmateriale.

De konkrete indsætninger udgjorde i alt 678.820 kr. inkl. moms og er fremkommet ud fra følgende beregning:

Indsætninger på klagerens konti fra navngivne personer

301.886 kr.

Indsætning fra [virksomhed2] ApS

156.250 kr.

Kontante indsætninger

220.684 kr.

Indsætninger i alt inkl. moms

678.820 kr.

Moms i alt

678.820 kr. * 20 %

135.764 kr.

Indsætninger i alt ekskl. moms

543.056 kr.

SKAT har anset indsætningerne for omsætning i klagerens virksomhed, både mens cvr-nr. [...1] var aktivt, samt efter at klageren afmeldte sit cvr-nr. den 25. maj 2011.

SKAT har derfor fratrukket salgsmoms og beregnet overskud af virksomhed til 543.056 kr.

SKAT har anmodet klageren om oplysninger vedrørende de pågældende indsætninger. SKAT har herunder ønsket en forklaring på, hvad klageren har levet af.

Indsætninger fra navngivne personer

SKAT har konstateret, at der har været pengestrømme mellem klageren og en række navngivne personer. Således er der registreret indsætninger på klagerens konti, men ligeledes overførsler fra klageren til de navngivne personer.

SKAT har på baggrund af indsendte bankkontiudskrifter opgjort overførsler mellem klageren og de navngivne personer til følgende:

Navn

Indsat på klagerens kontonr. [...30]

Indsat på klagerens kontonr. [...36]

Indbetalinger i alt på klagerens konti

Overført i alt fra klagerens konti

Forskel mellem indbetalinger til klageren og overførsler til personerne

[person2]

113.171 kr.

113.171 kr.

57.300 kr.

55.871 kr.

[person3]

22.490 kr.

19.000 kr.

41.490 kr.

32.900 kr.

8.590 kr.

[person4]

5.560 kr.

5.650 kr.

1.250 kr.

4.400 kr.

[person5]

33.400 kr.

33.400 kr.

25.700 kr.

7.700 kr.

[person6]

10.000 kr.

10.000 kr.

10.000 kr.

[person7]

2.500 kr.

2.500 kr.

500 kr.

2.000 kr.

[person8]

700 kr.

700 kr.

[person9]

32.000 kr.

32.000 kr.

20.400 kr.

11.600 kr.

[person10]

20.000 kr.

20.000 kr.

20.000 kr.

[person11]

3.650 kr.

1.825 kr.

5.475 kr.

5.475 kr.

[person12]

40.000 kr.

40.000 kr.

40.000 kr.

[person13]

18.700 kr.

-18.700 kr.

[person14]

3.500 kr.

-3.500 kr.

[person15]

2.100 kr.

-2.100 kr.

[person16]

6.600 kr.

-6.600 kr.

I alt

301.886 kr.

146.536 kr.

Klageren har således fået indsat beløb i indkomståret 2011 på i alt 301.886 kr.

Klageren har over for SKAT oplyst, at indsætningerne stammer fra familie og venner og var lån og overførsler til klageren som finansiel hjælp, dels som følge af at klageren var i en økonomisk svær situation, dels som følge af broderens dødsfald den 2. oktober 2011.

Klageren har forklaret til SKAT, at der i hans kultur er tradition for at hjælpe i forbindelse med dødsfald i familien.

Klageren har den 30. september 2013 overfor SKAT fremlagt lånedokumenter, der ikke er underskrevne. Lånedokumenterne er heller ikke daterede, og de er udfærdiget i forbindelse med klagerens skattesag.

Klageren har på møde med SKAT den 14. november 2013 fremlagt lånedokumenter dateret november 2013 og har overfor SKAT forklaret, at lånedokumenterne er udfærdiget efter, at SKATs forslag til afgørelse dateret den 17. oktober 2013 er udsendt til klageren. Det fremgår af lånedokumenterne, at klagerens familie og venner bekræfter, at klageren har lånt penge eller har lånt penge til de pågældende. Lånedokumenterne er underskrevet i perioden 31. oktober-3. november 2013 af både klageren og de pågældende personer. Lånedokumenterne indeholder ikke oplysninger om tilbagebetalingsvilkår, renter m.v. samt andre lånevilkår.

På mødet med SKAT den 16. januar 2014 forklarede klageren, at hans bankkonto blev brugt af nogle af vennerne, når deres egne betalingskort ikke duede. Vennerne indbetalte til klagerens bankkonto, hvorefter klageren købte det, de skulle bruge.

Klageren har desuden forklaret, at nogle af overførslerne skyldes, at klageren stod for betaling af fællesudgifter i den fælles lejlighed, og at vennerne herefter betalte klageren.

[virksomhed2] ApS

Klageren har overfor SKAT forklaret, at virksomheden [virksomhed1] v/[person1]s eneste opgave var for [virksomhed2] ApS. Da klageren lukkede sin virksomhed som følge af, at han ikke måtte drive virksomhed under Green Card-ordningen, blev opgaven for [virksomhed2] ApS, som ikke var blevet igangsat, annulleret.

Klageren har over for SKAT oplyst, at han ikke kunne indsende kontrakten indgået mellem klageren og [virksomhed2] ApS, idet den er blevet ødelagt som følge af en vandskade i den kælder, hvor kontrakten blev opbevaret.

Klageren har til SKAT forklaret, at han havde modtaget et pengebeløb som forskud på opgaven. Dette blev udbetalt over to omgange, henholdsvis med 125.000 kr. den 11. februar 2011 og med 31.250 kr. den 16. februar 2011, i alt 156.250 kr.

Klageren hævede de modtagne beløb over tre omgange, henholdsvis den 23/2, 25/2 og 8/3 med 50.000 pr. gang, i alt 150.000 kr.

Som følge af at opgaven for [virksomhed2] ApS blev annulleret, returnerede klageren det forudbetalte beløb til [virksomhed2] ApS samt et ekstra beløb på 7.300 kr., som kompensation for klagerens annullering af opgaven.

Klageren har over for SKAT forklaret, at da klageren skulle betale beløbet tilbage til [virksomhed2] ApS, indsatte han pengene igen over flere omgange, fordi banken ikke ville acceptere, at klageren satte alle pengene ind på en gang, særligt da det ikke var en erhvervskonto.

Samme dag som pengene blev indsat på klagerens konto, overførte klageren samme beløb til [virksomhed2] ApS.

SKAT har modtaget mailkorrespondance mellem [virksomhed2] ApS og [person17] fra [virksomhed3], hvor [virksomhed2] ApS bekræfter, at klageren har tilbagebetalt det forudbetalte beløb til [virksomhed2] ApS.

I forbindelse med tilbagebetaling af [virksomhed2] ApS, har klageren indsat kontanter på sin bankkonto med i alt 179.000 kr.:

Den 1. juni

35.000 kr.

Den 15. juni

34.300 kr.

Den 17. juni

34.700 kr.

Den 23. juni

15.000 kr.

Den 30. juni

30.000 kr.

Den 8. juli

30.000 kr.

Kontanter indsat i alt

179.000 kr.

På møde mellem klageren og SKAT den 16. januar 2014 afleverede klageren en opstilling over indbetalinger fra og overførsler til [virksomhed2] ApS.

Den samlede opgørelse over ind- og udbetalinger til [virksomhed2] ApS kan opgøres til følgende:

Dato

Ind-/udbetalinger

Beløb

Opgørelse

Den 11/2

Ind fra [virksomhed2]

+125.000 kr.

Den 16/2

Ind fra [virksomhed2] (moms)

+31.250 kr.

156.250 kr.

Den 23/2

Hæves

-50.000 kr.

Den 25/2

Hæves

-50.000 kr.

Den 8/3

Hæves

-50.000 kr.

Den 1/6

Indsættes kontant

+35.000 kr.

Den 1/6

Ud til [virksomhed2]

-35.000 kr.

-35.000 kr.

121.250 kr.

Den 15/6

Indsættes kontant

+34.300 kr.

Den 15/6

Ud til [virksomhed2]

-34.300 kr.

-34.300

86.950 kr.

Den 17/6

Indsættes kontant

+34.700 kr.

Den 17/6

Ud til [virksomhed2]

-19.250 kr.

Den 21/6

Retur fra [virksomhed2]

+19.250 kr.

Den 23/6

Indsættes kontant

+15.000 kr.

Den 23/6

Ud til [virksomhed2]

-34.250 kr.

-34.250 kr.

52.700 kr.

Den 30/6

Indsættes kontant

+30.000 kr.

Den 30/6

Ud til [virksomhed2]

-30.000 kr.

-30.000 kr.

22.700 kr.

Den 8/7

Indsættes kontant

+30.000 kr.

Den 8/7

Ud til [virksomhed2]

-30.000 kr.

-30.000 kr.

7.300 kr.

Øvrige indsætninger

Ud over indsætninger fra navngivne personer, har SKAT opgjort yderligere indbetalinger på klagerens bankkonti til følgende beløb:

På konto nr. [...30] er der kontante indbetalinger, inklusiv de oplyste kontante indbetalinger fra [virksomhed2] ApS på i alt

213.634 kr.

På konto nr. [...36] er der kontante indbetalinger på i alt

7.050 kr.

Samlet er der kontante indbetalinger på i alt

220.684 kr.

Klageren har til SKAT indsendt kontoudtog fra [finans3], hvoraf det fremgår, at klageren den 17. oktober 2010 havde 110.000 SEK stående på en konto i Sverige.

Klageren har overfor SKAT forklaret, at en del af de kontante indsætninger stammer fra de penge, han havde med ved sin indrejse til Danmark fra Sverige, og som han løbende har indsat på sine bankkonti.

Klageren har ligeledes oplyst, at han udover de lånte beløb fra familie og venner levede af de penge, han havde med fra Sverige, da han kom til Danmark i december 2010. Klageren har dog ikke fremlagt dokumentation for, at pengene løbende er blevet overført eller indsat på klagerens bankkonti i Danmark.

I forbindelse med klagesagens behandling har klageren fremlagt tre lønsedler for perioden 21. november 2012-20. december 2012, 21. november 2013-20. december 2013 og 21. april 2014-20. maj 2014 som dokumentation for, at klageren har haft lønnet arbejde og dermed ikke har udført selvstændig virksomhed.

Klageren har desuden indsendt en erklæring fra [virksomhed2] ApS, udfærdiget efterfølgende og i forbindelse med klagerens skattesag dateret den 5. juni 2014, hvori [virksomhed2] ApS bekræfter, at kontrakten mellem [virksomhed2] ApS og [virksomhed1] v/[person1], cvr-nr. [...1] er blevet annulleret, at klageren i forbindelse hermed har tilbagebetalt det forudbetalte beløb på 156.250 kr. samt har betalt et yderligere beløb på 7.300 kr. som kompensation for annulleringen.

Klageren har ligeledes indsendt dødscertifikat vedrørende sin bror og et oversat dokument heraf, hvor det fremgår, at broderen døde den 2. oktober 2011. Dødscertifikatet er udstedt den 9. juni 2014, og det oversatte dødscertifikat er underskrevet af en advokat.

Endvidere har klageren indsendt yderligere kontoudtog fra henholdsvis [finans1] [...36] og [finans2] [...38] for indkomståret 2011 som dokumentation på, hvorfra beløb stammer, samt til hvem beløb er overført.

Klageren har herudover indsendt kontospecifikation fra [finans2] vedrørende overførsler på 19.250 kr. til og fra klagerens konto og [virksomhed2] ApS. Klagerens repræsentant har forklaret, at [finans1] tilbageførte beløbet til klagerens konto, idet kontoen i [finans1] var ukendt.

Herudover er der indsendt en kontospecifikation fra [finans1]. Klagerens repræsentant har forklaret, at det af specifikationen fremgår, at et beløb på 8.300 kr. ikke er overført til [person9] og dermed ikke skal indgå i mellemværendet mellem klageren og [person9], som først hævdet af klagerens repræsentant.

Klageren har desuden indsendt en mail fra [finans1] den 14. januar 2016 sendt til klagerens repræsentant, hvoraf det fremgår, at overførslen på 20.000 kr. er sket den 3. oktober 2011 til konto [...31] i [finans2], [by2] afd. Klagerens repræsentant har hertil forklaret, at kontoen, hvortil beløbet på 20.000 kr. er overført, tilhører [person2]. De 20.000 kr. har klageren ved en fejl registreret i mellemværendet mellem klageren og [person10], men skal i stedet indgå i opgørelsen af tilgodehavender mellem klageren og [person2].

Klagerens repræsentant har som følge af ændringerne fremlagt en ny og korrigeret opgørelse over [person2] og klagerens mellemværende, som erstatter den tidligere håndskrevne opgørelse.

Klageren har samtidig oplyst, at den svenske konto blev lukket, da klageren rejste til Danmark, og at indeståendet blev medtaget til Danmark. Der foreligger derfor ikke kontoudtog for perioden 17. oktober 2010 til 31. december 2011.

Udlændingestyrelsen har den 21. januar 2016 meddelt klageren, at han har fået afslag på permanent opholdstilladelse i Danmark, som følge af at han har gæld til det offentlige.

Klagerens repræsentant har anført, at der ikke er tale om gæld til det offentlige, idet der er tale om krav fra SKAT på skat med 277.233 kr. og moms med 135.764 kr. for indkomståret 2011. Klageren er fået henstand med betaling af det fulde beløb, så længe klagesagen verserer hos Landsskatteretten.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens indkomst for indkomståret 2011 med i alt 543.056 kr.

Af beløbet er 301.886 kr. indsat af klagerens familie og venner, 156.250 kr. stammer fra [virksomhed2] ApS og 220.684 kr. er kontante indsætninger.

SKAT har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende:

Indsætninger på bankkonti foretaget af navngivne personer

Du har indsendt lånedokumenter fra personer, der efter det oplyste skulle have lånt dig penge.

Da vi indkalder yderligere materiale den 25. juni 2013, indsender du den 22. juli 2013 lånedokumenter udfærdiget med en standardtekst. Disse lånedokumenter er ikke dateret. Vi anser, at disse lånedokumenter er udfærdiget til brug for skattesagen, og er udfærdiget, efter at de relevante indsætninger på dine bankkonti er foretaget.

Vi sender dig et forslag dateret den 17. oktober 2013, hvor vi ikke anser disse lånedokumenter for at være tilstrækkelig dokumentation for, at de lånte beløb stammer fra allerede beskattede midler eller midler, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

I forbindelse med din indsigelse til vores forslag dateret den 17. oktober 2013 afleverer du på mødet den 14. november 2013 yderligere lånedokumenter, der er dateret november 2013. Disse lånedokumenter er også udfærdiget efter skattesagens opståen, og er udfærdiget efter at de relevante indsætninger på dine bankkonti er foretaget.

Det påhviler dig at sandsynliggøre, at de lånte beløb stammer fra allerede beskattede midler eller midler, som er indkomstopgørelsens uvedkommende, SKM2010.384.HR. En del af de personer, der har skrevet/underskrevet de afleverede lånedokumenter, har ikke haft tilstrækkelige midler til udlån af de pågældende beløb.

Der er ikke fremlagt dokumentation for, at beløbene er hævet hos de personer, der har skrevet de lånedokumenter, der er afleveret ved mødet den 14. november 2013. Der er således ikke modtaget dokumentation eller andre lignende objektive kendsgerninger, der gør det muligt at følge de underliggende pengestrømme, jf. SKM2011.208.HR.

Det fremgår af både din forklaring på mødet den 14. november 2013 samt mødet den 16. januar 2014 og gennemgangen af dine kontoudskrifter, at der foregår en del pengeoverførsler mellem dig og dine venner.

På mødet den 16. januar 2014 har du forklaret, at din bankkonto er blevet brugt af andre personer, når deres betalingskort ikke duede. De andre personer indbetalte til din bankkonto, hvorefter du købte det, som de skulle bruge.

Som vi forklarede på mødet, kan vi ikke se ud fra hævningerne og betalingerne på din bankkonto, hvem der har brugt pengene.

Du forklarede ligeledes på mødet den 16. januar 2014, at du stod for betaling af fælles udgifter så som husleje, mad osv., mens du boede med tre andre i en 4-værelseslejlighed.

Det fremgår af hævningerne på din bankkonto [...30], at der er hævet følgende beløb, som anses at være køb af mad og andre småfornødenheder:

Electron-køb og udbetaling via electronkort (5.174 kr. + 1.568 kr.)

6.742 kr.

Dankort-køb

2.687 kr.

Visa-køb

1.706 kr.

I alt

11.135 kr.

Der er jf. pkt. 2.1 udbetalt fra din bankkonto

164.000 kr.

I dette beløb er der hævet 50.000 kr. den 23. februar 2011, 50.000 kr. den 25. februar og 50.000 kr. den 8. marts.

Ifølge dine oplysninger på mødet den 16. januar 2014 er de 150.000 kr. anvendt til at tilbagebetale [virksomhed2] ApS fra den 1. juni 2011

150.000 kr.

Det vil sige, at der således skulle være tilbage (164.000 – 150.000)

14.000 kr.

Der er derudover også hævet via pengeautomat

84.200 kr.

I alt hævet

109.335 kr.

Beløbet anses at være anvendt til husleje, mad, tøj og lignende.

Ifølge data fra Forbrugsundersøgelse for 2011 er de gennemsnitlige leveomkostningerne for en husstand bestående af mindst 3 voksne (se også vedlagte udskrift fra Danmarks Statistik) 140.442 kr.

Som det kan ses på vedlagte udskrift fra Danmarks Statistik udgør huslejen kun 11.646 kr. + 32.379 kr. til vandforsyning, vandafledningsafgift, elektricitet, opvarmning og renovation – i alt 44.025 kr. pr. år.

I 2011 boede du og dine venner i en 4-værelseslejlighed i [by1], hvor huslejen anses at være betydelig højere end de gennemsnitlige leveomkostninger fra Forbrugerundersøgelsen for 2011.

Vi anser det for usandsynligt, at indbetalingerne fra navngivne personer skulle have været anvendt til at betale husleje, indkøb af mad ol. i det bofællesskab, som du har boet i.

Da du som den eneste har haft adgang til at disponere over kontoen både i den egenskab af kortholder, men også den, der har været i besiddelse af kontoens hævekort, anses det, at de hævninger, der er foretaget på kontoen, er foretaget af dig. Det formodes derfor, at indsætningerne på bankkontoen tilhører dig, jf. SKM2013.613.ØLR.

Uanset pengeoverførslerne mellem dig og dine venner anser vi ikke, at du har redegjort på en tilstrækkelig måde for ved hjælp af objektive kendsgerninger, der sandsynliggør, at der er tale om allerede beskattede midler eller midler, der er indkomstopgørelsen uvedkommende, jf. SKM2011.208.HR.

Du har oplyst, at du har haft penge med fra Sverige, da du rejste ind i Danmark. Disse penge sætter du kontant i på dine konti. Du har ikke godtgjort, at disse kontante beløb er fra allerede beskattede midler eller midler, der er indkomstopgørelsen uvedkommende, jf. SKM2008.905.HR.

Da du ikke har løftet bevisbyrden for, at de indsatte beløb 301.886 kr. fra dine venner ikke skal indgå i opgørelse af din skattepligtige indkomst, jf. U.2009.163.H, anser vi, at du er skattepligtigt de indsatte beløb, jf. statsskatteloven § 4.

[virksomhed2] ApS

Du har gjort indsigelse mod vores forslag om beskatning af 156.250 kr. som løn fra [virksomhed2] ApS, jf. indbetalinger modtaget den 11. og 16. februar 2011 på din konto [...30] i [finans2].

Du har ifølge det oplyste på møde den 14. november 2013 og 16. januar 2014:

1. indgået en kontrakt med [virksomhed2] ApS om, at du/din virksomhed ([virksomhed1]) skulle lave et projekt, hvor du fik pengene udbetalt på forskud. Kontrakten eksisterer ikke, da den er blevet ødelagt i forbindelse med en vandskade i den kælder, hvor du opbevarede den
2. betalt forskuddet fra [virksomhed2] ApS tilbage ad flere gange, fordi du lukkede din virksomhed, da du havde opdaget, at du ikke måtte drive selvstændig virksomhed, når du var i GreenCard ordningen.
3. tilbagebetalt forskuddet til [virksomhed2] ApS, jf. de afleverede udskrifter e- mailkorrespondance
4. har på mødet den 16. januar 2014 afleveret en opgørelse over kontante indbetalinger og overførsler til [virksomhed2] ApS. Vi gennemgik opgørelsen på mødet
5. oplyst på mødet den 16. januar 2014, at du har hævet 50.000 kr. den 23. februar 2011, den 25. februar 2011 og den 8. marts 2011, i alt 150.000 kr.. Disse hævninger fremgår ikke af din opgørelse.
6. oplyst, at de i alt 150.000, som du havde hævet, har du anvendt til at tilbagebetale [virksomhed2]. At du ikke satte alle pengene ind på en gang, skyldtes, at banken ikke ville gå med til, at du indsatte så mange penge på en gang, specielt fordi din konto ikke er en erhvervskonto
7. oplyst, at du har betalt 7.300 kr. mere i kompensation til [virksomhed2] ApS, end du har modtaget

I forbindelse med at du har tilbagebetalt [virksomhed2] ApS, har du jf. dine oplysninger indsat kontanter således:

1. juni

35.000 kr.

15. juni

34.300 kr.

17. juni

34.700 kr.

23. juni

15.000 kr.

30. juni

30.000 kr.

8. juli

30.000 kr.

Kontanter indsat i alt

179.000 kr.

Når de indsatte kontanter sammenholdes med, at du ifølge dine oplysninger har anvendt de tre gange hævede 50.000 kr. (150.000 kr. i alt) eller det samlede beløb 156.250 kr., som du har modtaget fra [virksomhed2] ApS, viser det sig, at der er indsat flere kontanter, end der er hævet, selvom der tages højde for ovennævnte kompensation.

Endvidere har du henvist til udskrifter af e-mailkorrespondance fra den 4. november – 13. november 2013 mellem diverse personer som en sandsynliggørelse for, at din virksomhed [virksomhed1] har tilbagebetalt forskud til [virksomhed2] ApS.

Vi anser ikke, at du har dokumenteret eller sandsynliggjort, at du har returneret flere penge til [virksomhed2] ApS, end du har modtaget, idet:

1. du har indsat flere kontanter end de tre gange 50.000 kr., som du hævet i tidsrummet 23. februar – 8. marts 2011
2. du ikke har dokumenteret, hvorfra de kontante indbetalinger 179.000 kr. stammer
3. kontante indbetalinger og overførsler til konto nr. [...84] og e- mailkorrespondance ikke dokumenterer eller sandsynliggør, at du har tilbagebetalt forskuddet, som du tidligere har modtaget
4. du hverken har dokumenteret kontrakten med [virksomhed2] ApS eller fakturaen til [virksomhed2] ApS.

Det anses, at du har erhvervet ret til indsættelserne fra [virksomhed2] ApS som rette indkomstmodtager, jf. SKM2013.613.ØLR, således at du er skattepligtig af beløbet 156.250 kr., jf. statsskatteloven § 4.

Vi har vurderet forholdet omkring de kontante indbetalinger 179.000 kr. under næste punkt ”Øvrige indbetalinger”.

Øvrige indbetalinger

Ud over ovennævnte indbetalinger fra navngivne personer er der følgende indbetalinger:

Konto nr. [...30]:
Kontante indbetalinger, herunder også de oplyste kontante indbetalinger fra [virksomhed2] ApS i alt på konto [...30]

213.634 kr.

Konto nr. [...36]:
Kontante indbetalinger i alt

7.050kr.

I alt kontant indsat

220.684 kr.

Du har oplyst på mødet den 16. januar 2014, at du har hævet 50.000 kr. ad tre omgange i alt 150.000 kr. De 150.000 kr. har du, da du ville tilbagebetale forskuddet fra [virksomhed2] ApS, indsat kontant ad flere omgange.

Samme dag, som du har indsat kontanter, har du overført samme indsatte beløb til [virksomhed2] ApS. Som vi har redegjort for under punktet ”[virksomhed2] ApS”, har du indsat 179.000 kr., som er overført til [virksomhed2] ApS.

Der er altså indsat flere penge end du efter det oplyste har hævet og indsat igen.

Vi anser ikke, at du har redegjort på en tilstrækkeligt måde ved hjælp af objektive kendsgerninger, der sandsynliggør, at det er allerede beskattede midler eller midler, der indkomstopgørelsen uvedkommende, jf. SKM2008.905.HR.

Da du ikke har løftet bevisbyrden for, at de kontante indsatte beløb 220.684 kr. ikke skal indgå i opgørelsen af din skattepligtige indkomst, jf. U2009.163.H, anser vi, at du er skattepligtig af de indsatte beløb, jf. statsskatteloven § 4.

(...)

Det har vist sig, at der har været aktivitet i din virksomhed trods din erklæring på det modsatte, jf. indbetaling fra [virksomhed2] ApS, dine oplysninger om den forliste kontrakt mellem dig og [virksomhed2] ApS og fakturaen til [virksomhed4].

Derfor anser vi de penge, som er indsat på dine konti, både dem som du angiveligt skulle have lånt af venner, indbetalingen fra [virksomhed2] ApS, og de penge, som du angiveligt skulle have haft med fra Sverige, for at være omsætning i din virksomhed.

De ovennævnte indbetalinger er foretaget både, mens dit cvr-nr. [...1] er aktivt, og efter du har afmeldt dit cvr-nr. Det betyder, at du, udover at have haft aktivitet i din virksomhed trods din erklæring på det modsatte, anses at have drevet uregistreret virksomhed fra den 25. maj 2011, hvor du afmelder dit cvr-nr.

Indsat i alt på konto [...30] og konto [...36]

Beløb indsat af dine venner

301.886 kr.

[virksomhed2] ApS

156.250 kr.

Kontante indbetalinger i alt

220.684 kr.

Indsat i alt inkl. moms

678.820 kr.

Beløbet anses for at være overskud af virksomhed inkl. moms.

Den ansatte omsætning er foretaget på baggrund af indbetalinger på bankkonti. Disse indbetalinger fra virksomheden er virksomhedens salg inkl. moms. Derfor skal momsen af omsætningen beregnes med 20 pct., jf. SKM2002.81.TSS.

Indbetalinger på bankkonti, jf. ovenstående

687.820 kr.

Salgsmoms

(687.820 kr. x 20 %)

135.764 kr.

Overskud ekskl. moms

543.056 kr.

Beløbet er skattepligtigt jf. statsskatteloven § 4

Du skal betale salgsmoms, jf. momsloven §§ 3, 4 og 27

135.764 kr.

Forhold, som vi har bemærkninger til

Det fremgår af både din forklaring på mødet den 14. november 2013, mødet den 16. januar 2014 og gennemgangen af dine kontoudskrifter, at der foregår en del pengeoverførsler mellem dig og dine venner. Du har oplyst, at der er kutyme i din omgangskreds, at man hjælper hinanden med penge, hvis man har økonomiske vanskeligheder, eller hvis man oplever f.eks. dødsfald i familien.

På mødet den 14. november 2013 oplyste du, at du har haft dødsfald i din familie, der er bosiddende i Pakistan. Derfor har dine venner overført penge til dig. Da du ikke havde brug for dem, returnerede du dem via din bankkonto til deres. Nogle af dine venner overførte dog herefter penge til dig igen, hvorefter du igen har returneret dem.

Ofte har du overført færre penge til de pågældende personer, der har overført penge til dig. Desuden har du overført penge til personer, der ikke har overført penge til dig.

Det forekommer mest naturligt, når man fortæller, at man ikke har brug for penge og returnerer dem, at de personer, der har overført pengene, accepterer dette og ikke overfører penge igen.

Derfor anser vi ikke, at din forklaring på denne cirkulation af penge mellem dig og dine venner for at være sandsynlig.”

I forbindelse med klagesagens behandling er SKAT kommet med følgende bemærkninger:

”(...)

Skatteyder fik to opgaver i hans virksomhed [virksomhed1]. En opgave for henholdsvis [virksomhed4] – se SKATs afgørelse side 8 og side 15 – og for [virksomhed2] – se SKATs afgørelse side 6-7 samt 13-14.

(...)

Til mødet den 14. november 2013 afleverede skatteyder en e-mailkorrespondance, der foregår mellem [person17] fra [virksomhed3] og [person18], [virksomhed2] (se bilag 8).

I e-mailkorrespondancen kan [person18] fra [virksomhed2] ikke huske firmanavn og CVR-nr. på skatteyders virksomhed.

Til mødet den 16. januar 2014 blev skatteyder spurgt, om SKAT kunne få en kopi af kontrakten mellem skatteyder og [virksomhed2]. På dette spørgsmål svarede skatteyder, at det kunne SKAT ikke, idet den var blevet ødelagt på grund af en vandskade i den kælder, hvor skatteyder opbevarede kontrakten.

Da erklæringen fra [virksomhed2], der er medsendt skatteyders klage til Skatteankestyrelsen (klagers bilag 3) er udarbejdet efter sagens afslutning, og da kontrakten/fakturaen fra [virksomhed2] stadig mangler, mener SKAT, at erklæringen fra [virksomhed2] ikke kan tillægges nogen betydning.

På møde med SKAT og skatteyder den 16. januar 2014 (referat fra mødet er bilag 9) fremlagde skatteyder en håndskrevet opgørelse over, hvorledes han skulle have tilbagebetalt det udbetalte forskud fra [virksomhed2] (se bilag 13).

Klagens bilag 4 og det bilag, som skatteyder fremlagde til mødet den 16. januar 2014 (se bilag 13), er ikke ens, idet der på det til mødet fremlagte bilag er 15.000 kr. med, indbetalt på bankkonto den 23. juni 2011.

Der er ingen forklaring på, hvorfor de 19.250 kr., som skatteyder overfører til [virksomhed2] den 17. juni 2011, returneres fra [virksomhed2] den 21. juni 2011.

Klagens bilag 7 – kontouddrag pr. 17. oktober 2010 fra konto i [finans3], hvor indestående er 110.078,66 SEK – og udsagnet i klagen om, at skatteyder havde et samlet nettobeløb op ca. 145.000 kr. bestående af kontanter fra Sverige og løn, mener SKAT ikke dokumentere, at skatteyder har anvendt indestående til privatforbrug i 2011, idet vi ikke har en udskrift fra perioden 17. oktober 2010 til 31. december 2011, hvor der kan ses, at skatteyder har brugt pengene.

Pengene kunne stadig stå på kontoen i Sverige.

Selvom indestående på bankkonti i Sverige og løn fra Danmark ca. 145.000 kr. er anvendt til privatforbrug, er det SKATs opfattelse, at det af advokaten opgjorte privatforbrug ikke har betydning for sagen, idet pengestrømmene på skatteyders bankkonti ikke er tilstrækkeligt bestyrket ved objektive kendsgerninger, da en del af de personer, der har skrevet/underskrevet de afleverede dokumenter, ikke har haft tilstrækkelige midler til udlån af de pågældende beløb.

Skatteyders advokat oplyser, at samtlige långivere har givet skriftligt samtykke til udlevering af deres skatte- og indkomstoplysninger m.v. til brug for skatteyders sag. SKAT finder det relevant, at de pågældende personer ud over skatte- og indkomstoplysninger også udleverer kontoudskrifter fra de konti, hvorfra de har overført pengene til skatteyder, for at pengestrømmen kan dokumenteres tilstrækkeligt.

Når der lånes penge af venner og familie, viser praksis på området, at der for den, der låner penge, er skærpet krav om dokumentation for lånedokumenter, kontoudskrifter eller andre lignede objektive kendsgerninger, herunder dokumentation, som gør det muligt at følge de underliggende pengestrømme.

Derfor mener SKAT, at det påhviler skatteyder at sandsynliggøre, at de lånte beløb er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Gennemgang af indsættelserne fra navngivne personer:

[person19]

Dato

Ind

Ud

2. oktober

1.000

2. oktober

19.000

I skatteyders opgørelse returnerer han 20.000 kr. til [person19] den 3. oktober. På bankkontoudskriften er posteringsteksten ”statment”. Dette dokumenterer ikke udsagnet i klagen om, at skatteyder har returneret pengene til [person19], idet ikke kan ses, hvem modtager af pengene er.

Ifølge tidligere afleveret lånedokument – samme som også er vedlagt klagen – har [person19] lånt skatteyder pengene som finansiel hjælp.

[person6]

Ingen kommentar til oplysningerne

[person12]

Ingen kommentar til oplysningerne

[person20]

Dato

Ind

Ud

6. juni

* 10.000

3. oktober

10.000

11. oktober

1.000

11. oktober

4.000

14. oktober

# 5.000

20. oktober

9.000

21. oktober

10.000

25. oktober

9.400

700

33.400

25.700

* Skatteyder har til møde mellem SKAT og skatteyder den 14. november 2013 afleveret et lånedokument, hvoraf det fremgår, at [person20] har lånt skatteyder penge (se bilag 8).

Der overføres penge til [person20], inden [person20] låner penge til skatteyder.

I klagen påpeges det, at skatteyder skulle have lånt penge til [person20].

# Beløbet er ikke med på skatteyders håndskrevne opgørelse. Beløbet fremgår på bankkontoudskriften.

I skatteyders opgørelse har han den 25. oktober hævet 5.000 kr. kontant, som han angiveligt skulle have givet [person20]. Denne pengestrøm anser SKAT ikke for tilstrækkeligt dokumenteret, idet det ikke ved objektive kendsgerninger fremgår, hvem der har modtaget pengene.

[person9]

Dato

Ind

Ud

11. september

2.000

5. oktober

10.000

20. oktober

20.000

24. oktober

10.000

20.000

25. oktober

400

32.000

30.400

Konto [...97] er [person9]s konto.

Ifølge klagen har skatteyder lånt penge til [person9], men til mødet mellem SKAT og skatteyder den 14. november 2013 har skatteyder afleveret et lånedokument, hvoraf det fremgår, at [person9] har lånt skatteyder penge.

Ifølge skatteyders opgørelse skulle der den 25. oktober være overført 8.300 til [person9]s konto. På kontoudskriften for konto [...63] står der som posteringstekst ”eBanking Tranfer”. Det kan ikke ses, hvem der er modtager af pengene.

[person14]

SKAT anser ikke, at pengestrømmen er tilstrækkeligt dokumenteret ved objektive kendsgerninger.

[person21]

Ingen kommentar til oplysningerne.

[person7]

Ingen kommentar til oplysningerne.

[person2]

Dato

Ind

Ud

7. februar

# 3

7. februar

# 3

7. februar

200

23. februar

100

28. februar

1.530

15. marts

1.500

28. marts

# 10

11. april

* 3.000

9. maj

2.500

18. maj

10.000

26. maj

5.000

30. maj

1.300

6. juni

10.000

6. juni

1.000

14. juni

6.000

20. juni

600

28. juni

3.000

30. juni

2.286

6.000

1. juli

6.000

5. juli

3.800

22. juli

500

8. september

4.000

30. september

641

3. oktober

1.450

20.000

3. oktober

12.000

4. oktober

100

4. oktober

20.000

4. oktober

12.000

4. oktober

20.000

10. oktober

3.000

10. oktober

50

25. oktober

1.000

1. november

7.000

113.171

57.300

# Beløbene er ikke med i skatteyders opgørelse

* I skatteyders opgørelse har han flere gange hævet kontanter, som han angiveligt skulle have givet [person2]. Denne pengestrøm anser SKAT ikke for tilstrækkeligt dokumenteret, idet det ikke ved objektive kendsgerninger fremgår, hvem der har modtaget pengene.

De hævede kontanter kan skatteyder også selv have brugt til at købe for.

[person3]

Dato

Ind

Ud

30. maj

1.500

7. juni

1.000

18. juli

338

1. august

6.102

5. september

2.600

8. september

600

3. oktober

1.450

3. oktober

9.000

5. oktober

9.000

6. oktober

20.000

11. oktober

900

17. oktober

2.900

20. oktober

9.000

24. oktober

* 9.000

1. november

* 10.000

2. november

* 8.216

5. november

* 4.300

41.490

54.416

* Disse beløb er på konto [...36]. De øvrige er beløb er fra konto [...30].

[person4]

Dato

Ind

Ud

30. juni

2.000

1. august

1.300

11. august

1.250

14. september

2.350

5.650

1.250

I forbindelse med mødet den 14. november 2013 afleverede skatteyder et lånedokument, hvoraf det fremgår, at skatteyder skylder 5.650 til [person4].

Derfor finder SKAT det for usandsynligt, at skatteyder har købt flybilletter til [person4], når de af [person4] indbetalte beløb ifølge lånedokumentet (bilag 8) skulle være et lån.

Desuden fremgår det ikke af kontoudskriften, til hvem varerne/ydelserne har været købt til.

[person13]

SKAT har ikke ladet skatteyders betaling til [person13] beskatte. Betalingen til [person13] er medtaget i SKATs opgørelse af, til hvem skyder har overført penge. Se SKATs afgørelse side 6.

Indsættelserne omkring den 2. oktober, hvor skatteyders bror dør i Pakistan

Skatteyder har både overfor SKAT og i hans klage oplyst, at det er tradition i hans kultur, at man hjælper hinanden økonomisk, når der sker dødsfald i familien.

I Højesterets dom SKM2009.37.HR, hvor de afgivne forklaringer og erklæringer om lån ikke var bestyrket ved objektive kendsgerninger i form af kontoudskrifter eller andet, udtalte Højesteret, at det er de almindelige skatteretlige dokumentationskrav, der gælder uanset trosbekendtgørelse og kultur.

Derfor anser SKAT, at det ikke kan tillægges nogen betydning, at det er en tradition i Pakistan, at man ved dødsfald hjælper hinanden økonomisk. Det er de almindelige skatteretlige dokumentationskrav, der er afgørende for, hvorvidt de omtalte indsættelser på skatteyders bankkonti er skattepligtige eller ej.

(...)”

SKAT er kommet med følgende bemærkninger til klagerens repræsentants yderligere bemærkninger samt principale påstand om ugyldighed:

Begrundelse for at SKAT er uenig i, at SKATs afgørelse af 25. marts 2014 er ugyldig

SKAT er uenig i, at SKATs afgørelse er ugyldig.

Vi har overholdt det forvaltningsretlige officialprincip, da [person1] er bekendt med samtlige oplysninger i sagen, jf. sendte forslag, hvori der fremgår de oplysninger, der er lagt til grund for den varslede ansættelsesændring.

Afgørelsen af den 25. marts 2014 blev foretaget i overensstemmelse med tidligere forslag på foranledning af [person1], da han ikke kunne fremlægge nye oplysninger.

I det følgende vil vi begrunde, hvorfor vi mener, at SKATs afgørelse ikke er ugyldig.

(...)

SKAT har i afgørelse af 25. marts 2014 side 11 bl.a. skrevet følgende:

I forbindelse med din indsigelse til vores forslag dateret den 17. oktober 2013 afleverer du på mødet den 14. november 2013 yderligere lånedokumenter, der er dateret november 2013. Disse lånedokumenter er også udfærdiget efter skattesagens opståen, og er udfærdiget efter at de relevante indsætninger på dine bankkonti er foretaget.

Det påhviler dig at sandsynliggøre, at de lånte beløb stammer fra allerede beskattede midler eller midler, som er indkomstopgørelsen uvedkommende, SKM.2010.384.HR. En del af de personer, der har skrevet/underskrevet de afleverede lånedokumenter, har ikke haft tilstrækkelige midler til udlån af de pågældende beløb.

Der er ikke fremlagt dokumentation for, at beløbene er hævet hos de personer, der har skrevet de lånedokumenter, der er afleveret ved mødet den 14. november 2013. Der er således ikke modtaget dokumentation eller andre lignende objektive kendsgerninger, der gør det muligt at følge de underliggende pengestrømme, jf. SKM.2011.208.HR.”

Samme oplysninger indgår i forslag af 11. februar 2014.

SKAT må derfor afvise, at:

oplysningerne ikke er indgået i oplysningen af sagen,
[person1] ikke er blevet partafhørt om oplysningerne,
SKAT belejligt har besluttet at lægge afgørende vægt på oplysningerne efter afgørelsen.

SKAT har i udtalelse af 22. juli 2014 side 2 kommenteret på advokatens oplysning om, at samtlige långivere har givet skriftligt samtykke til udlevering af deres skatte- og indkomstoplysninger m.v. til brug for [person1]s sag med følgende:

SKAT finder det relevant, at de pågældende personer ud over skatte- og indkomstoplysningerne også udleverer kontoudskrifter fra de konti, hvorfra de har overført pengene til skatteyder, for at pengestrømmen kan dokumenteres tilstrækkeligt. ”

SKAT har ikke stillet krav om, at [person1] skulle fremskaffe oplysninger hos långivere m.v.

SKAT har således og som omtalt i afgørelse af 25. marts 2014 forholdt sig til praksis på området jf. bl.a. SKM2010.384.HR og SKM2011.208.HR, og herefter beskattet [person1] af de indsatte beløb fra venner på i alt 301.886 kr., jf. U.2009.163H.

SKATs øvrige bemærkninger til advokatens brev af den 15. januar 2016

Generelt vedrørende bevisbyrden

Advokaten anfører i sin udtalelse fra den 15. januar 2016 side 7, at ”SKAT henviser gentagne gange til SKM2009.37H i forbindelse med bevisbyrden. ”

I SKATs afgørelse fra den 25. marts 2014 er der ikke henvist til SKM2009.37H. Derfor er det ikke korrekt, når advokaten skriver, at SKAT henviser gentagne gange til omtalte dom.

SKAT henviser til omtalte dom i SKATs udtalelse fra den 22. juli 2014 til Skatteankestyrelsen i forbindelse med indsættelserne omkring den 2. oktober, hvor [person1]s bror dør i Pakistan. I dommen udtaler Højesteret, at det er de almindelige skatteretlige dokumentationskrav, der gælder uanset trosbekendelse og kultur

[virksomhed2]

Ifølge [person1]s oplysninger i forbindelse med møde den 14. november 2013 og 16. januar 2014 har [person1] indgået en kontrakt med [virksomhed2] ApS om, at [person1]s virksomhed skulle lave et projekt, hvor han fik pengene udbetalt på forskud.

En sådan kontrakt eksisterer ikke ifølge [person1]s oplysninger, idet den er blevet ødelagt i forbindelse med en vandskade i den kælder, hvor [person1] opbevarede den.

(...)

Som det fremgår af SKATs udtalelse fra den 22. juli 2014 har SKAT redegjort for, at erklæringen ikke kan tillægges betydning jf. følgende (udtalelse side 2):

Da erklæringen fra [virksomhed2], der er medsendt skatteyders klage til Skatteankestyrelsen er udarbejdet efter sagens afslutning, og da kontrakten/fakturaen fra [virksomhed2] stadig mangler, mener SKAT, at erklæringen fra [virksomhed2] ikke kan tillægges nogen betydning. ”

SKAT har derfor præciseret, hvorfor vi ikke kan tillægge erklæringen nogen betydning.

Vi er derfor uenige med advokaten i, at overførslerne mellem [virksomhed2] og er [person1] ifølge kontoudtog og erklæringen objektivt dokumenterer rigtigheden af oplysningerne.

Ifølge bogføringsloven § 10, stk. 1 har den skattepligtige ansvaret for at opbevare regnskabsmaterialet på betryggende vis i 5 år fra udgangen af det regnskabsår, materialet vedrører. Opbevaringen skal ske på en måde, som i hele opbevaringsperioden muliggør en selvstændig og entydig fremfinding af det pågældende regnskabsmateriale. Den skattepligtige bærer dermed risikoen for, hvis hele eller dele af bogførings- og regnskabsmaterialet bortkommer.

Det følger af SKATs Juridisk Vejledning 2015-2 afsnit A.B.5.3.5, at bortkomst af regnskabsmateriale kan danne grundlag for en forhøjelse. I SKM2014.521.ØLR, hvor SKAT har udøvet skøn ved bortkomst af bogførings- og regnskabsmateriale, udtaler Landsskatteretten, at ”skattemyndighederne har været berettiget til at tilsidesætte regnskaberne og foretage en skønsmæssig ansættelse af A’s indkomst for disse år på baggrund af de fremlagte kontoudskrifter..

Den afgivne forklaring og erklæringer fra kunder og selskabets tidligere revisor om, at de indsatte beløb hidrører fra allerede beskattede midler, er ikke bestyrket ved objektive kendsgerninger, der kan dokumentere, at der er sket betalinger af de fremlagte fakturaer og fakturakopier.”

KONKLUSION

SKAT er derfor under uændret af den opfattelse, at det er [person1], der har bevisbyrden for rigtigheden af oplysninger fra [virksomhed2].

Da [person1] ikke har løftet bevisbyrden, er han derfor skattepligtig af 156.250 kr. jf. afgørelse.

Den svenske konto

I forbindelse med [person1]s konto i [finans3] skriver advokaten, at [person1] alene skal dokumentere, at han havde midler til rådighed, som kunne begrunde hans privatforbrug.

Som SKAT har skrevet i udtalelse af 22. juli 2014, er SKAT af den opfattelse, at det af advokaten opgjorte privatforbrug inkl. indestående fra bankkonti i Sverige ikke har betydning for sagen, idet pengestrømmene på [person1]s bankkonti ikke er tilstrækkeligt bestyrket ved objektive kendsgerninger.

SKAT har derfor beskattet [person1] af indsætninger på hans bankkonti jf. afgørelse fra den 25. marts 2014.

Det er dog fortsat SKATs opfattelse, at såfremt indestående på bankkonti skulle tillægges en betydning for opgørelse af privat forbrug i 2011 for såvel [person1] som andre skatteydere, må det forudsætte, at der fremlægges en kontoudsigt pr. 01.01.2011 og ikke pr. 17. oktober 2010.

Endvidere bemærkes det, at selvom [person1] reelt havde hævet penge på kontoen i Sverige i 2010 og efterfølgende havde foretaget kontante indbetalinger på danske konti i 2011 med penge hidrørende fra kontoen i Sverige, ville det påhvile [person1] at godtgøre, at disse kontante beløb er fra allerede beskattede midler eller midler, der er indkomstopgørelsen uvedkommende jf. SKM2008.905.HR som skrevet i afgørelse af 25. marts 2014.

Indsætninger fra navngivne personer og kontant indbetalinger i øvrigt

Vi har ikke yderligere bemærkninger til dette punkt. Der henvises i øvrigt til SKATs udtalelse fra den 22. juli 2014.

(...)”

Efter udsendt sagsfremstilling er SKAT kommet med følgende udtalelse:

Ugyldighed

(...)

Det skal dog tilføjes, at det er SKATs opfattelse, at vi ikke har mulighed for at partshøre klager om långivernes skatte- og indkomstforhold, idet oplysningerne er omfattet af skattemyndighedernes tavshedspligt, jf. skatteforvaltningslovens § 17.

SKAT mener i øvrigt ikke at have hjemmel i skattekontrollovens bestemmelser til at anmode en tredjemand, der ikke er omfattet af §§ 6, 8 C, 8 D, 8 E og 8 G, om at indsende private bankkontoudtog til brug i klagers skattesag.

Ansættelsen

(...)

Klager har ikke selvangivet et resultat for virksomhedens aktiviteter, og der er ikke udarbejdet et regnskab.

Klager har i 2011 selvangivet en lønindkomst på 30.129 kr.

På den baggrund er det SKATs opfattelse, at det påhviler klager, at dokumentere eller sandsynliggøre, at de indsatte beløb på hans bankkonti stammer fra midler, han allerede er beskattet af, f.eks. opsparing, eller fra midler, der ikke skal beskattes, f.eks. lån.

Klager har ikke løftet denne bevisbyrde.

Vi har lagt vægt på:

(...)

Uanset at klager ikke er berettiget til at drive selvstændig virksomhed under green card-ordningen, så har han oprettet en virksomhed, registreret den hos Erhvervsstyrelsen med et cvr-nummer og har indgået aftaler om levering af it-ydelser med i hvert fald [virksomhed2] ApS og [virksomhed4] fra hvilke han også har modtaget betalinger.

Der er således dokumentation for, at der har været foretaget erhvervsmæssige transaktioner i en driftsperiode og klager burde derfor efter bogføringslovens bestemmelser have ført et regnskab og registreret transaktionerne. Det er ikke fremlagt.

I SKM2010.384.BR, finder byretten, at klagerens forklaringer ikke i tilstrækkelig grad var bestyrket ved lånedokumenter, kontoudskrifter eller andre lignende objektive kendsgerninger. Også i denne sag var der i vid udstrækning tale om efterfølgende erklæringer, der var udarbejdet til brug for skattesagen.”

SKAT har yderligere bemærket følgende:

”(...)

Det fremgår af repræsentantens indlæg af 5. september 2016, at SKAT skulle lægge afgørende vægt på oplysninger om tredjemands forhold, som SKAT selv er i besiddelse af og som vi på grund af skattemyndighedernes tavshedspligt i skatteforvaltningslovens § 17 ikke kan udlevere til klager.

SKAT lægger ikke afgørende vægt på de oplysninger. SKAT lægger derimod afgørende vægt på, at klager ikke har dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at de indsættelser han har haft på sine bankkonti stammer fra ikke skattepligtige midler.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klageren har principalt nedlagt påstand om, at SKATs afgørelse er ugyldig. Subsidiært har klageren nedlagt påstand om, at overskud af virksomhed for indkomståret 2011 nedsættes til 0 kr. Mere subsidiært har klageren nedlagt påstand om hjemvisning.

Klageren har anført følgende vedrørende den principale påstand:

”(...)

Til støtte for den nedlagte principale påstand gøres følgende gældende:

I henhold til det forvaltningsretlige officialprincip er SKAT forpligtet til at oplyse enhver sag tilstrækkeligt og behørigt inden afgørelse træffes. Herudover er SKAT efter parthøringsreglerne forpligtet til at gøre parten – klager – bekendt med hvilke konkrete oplysninger SKAT anser for afgørende for sagen. Dette har SKAT forsømt i nærværende sag. Jeg henviser til støtte for den principale påstand til følgende uddrag fra SKATs Juridiske Vejledning 2015-2, afsnit A.A.7.4.3 ”Sagens oplysning (Officialprincippet)”:

”Definition af officialprincippet

Officialprincippet er princippet om, at en offentlig myndighed har pligt til at indhente alle relevante oplysninger i en sag før der træffes afgørelse.

Officialprincippet kaldes også undersøgelsesprincippet.

Hjemmel

Officialprincippet er en retsgrundsætning.

Betydning

Officialprincippet betyder, at SKAT skal sikre, at en sag er tilstrækkeligt oplyst til, at der kan træffes en rigtig afgørelse. SKAT skal derfor sørge for, at alle relevante oplysninger fremskaffes og inddrages i sagen. Dette gælder både vedrørende de faktiske og de retslige forhold.

Det er en forudsætning for at varsle en ansættelsesændring, at sagen forinden er fuldt oplyst, og at myndigheden har løftet bevisbyrden for ændringen. Det skal tydeligt fremgå af varslingen, hvad der skal ændres, ligesom der skal være en klar og tilstrækkelig begrundelse for ændringen. Endelig skal virkningen af ændringen tydeligt fremgå. Se Skatteministeriets retssikkerhedsredegørelse fra 1991.

Det er en konkret vurdering, hvornår der foreligger et tilstrækkeligt grundlag til, at SKAT kan varsle en ansættelsesændring.

Oplysningerne kan eventuelt skaffes ved at bede skatteyder om at fremskaffe oplysningerne, hvis skatteyder har mulighed herfor. SKAT skal dog efterfølgende kontrollere om skatteyders oplysninger er korrekte.

Oplysningerne kan eventuelt også fremskaffes fra andre myndigheder eller tredjemand i henhold til bestemmelserne i SKL m.fl.

SKAT har ifølge officialprincippet også pligt til at sagerne behandles enkelt, hurtigt og mest økonomisk.

Officialprincippet indebærer, at SKAT og borgeren ikke anses for modstående parter, som det er tilfældet, hvis sagen indbringes for domstolen. For domstolene gælder forhandlingsprincippet, som medfører, at parterne hver især må fremlægge det materiale, som parterne vil påberåbe sig.

Hvis SKAT ikke har overholdt officialprincippet, kan det medføre, at afgørelsen er ugyldig, da officialprincippet er en garantiforskrift.”

Hvis SKAT, som anført på side 2 nederst i SKATs udtalelse af 22. juli 2015, var af den opfattelse at skatte- og indkomstforhold samt kontoudtog for de øvrige personer, som er involverede i nærværende sag var afgørende for tilstrækkelig og korrekt oplysning af nærværende sag, herunder pengestrømmene i sagen, burde SKAT have indkaldt og gennemgået dette materiale fra disse personer og partshørt klager om dette materiale inden afgørelse blev truffet i nærværende sag. Dette har SKAT ikke gjort, hvorfor afgørelsen er ugyldig.

Det bemærkes i den forbindelse at SKAT er i besiddelse af indkomst og lønoplysninger for samtlige de i sagen omhandlede personer, hvorfor SKAT udover forpligtelsen til at oplyse sagen tilstrækkeligt også er nærmere end klager til at indhente/checke disse oplysninger hos tredjemand. I betragtning af det allerede fremlagte kontomateriale samt klagers forklaringer m.v. er det uproportionalt at SKAT pålægger klager som borger at indhente private kontoudtog fra tredjemand – det har klager ingen mulighed for og dette skal ikke komme klager til skade, når klager i øvrigt at fremlagt alle egne kontoudtog og disse understøtter klagers forklaring, jf. gennemgangen i klagen.

Officialprincippet er en forvaltningsretlig garantiforskrift, hvis manglende overholdelse medfører ugyldighed. Der henvises til ovenstående uddrag af Den Juridiske Vejledning, som er bindende for SKAT. Klagers principale påstand skal derfor tages til følge.

(...)”

Klageren har anført følgende vedrørende den subsidiære påstand:

”Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende at det ved de som bilag 3-30 fremlagte bilag er dokumenteret at de beløb, som klager har modtaget på sin konto er ikke-skattepligtige lån ydet af venner, idet det er dokumenteret at klager har tilbagebetalt de beløb der er tilgået hans konto.

Således allerede som følge af de skete tilbagebetaling kan der ikke være tale om hverken overskud af virksomhed eller gave som anført af SKAT. Der er ikke formkrav efter dansk ret til indgåelse af låneaftaler eller i øvrigt forbud mod at der overføres lån mellem personer, som sket i nærværende sag. Det forhold at overførte beløb er betalt tilbage dokumenterer, at der er tale om lån, idet det gøres gældende at det har forudsætningen imod sig, at der er betales beløb tilbage – helt eller delvist – hvis der var tale om vederlag for udøvelse af selvstændig erhvervs virksomhed eller gaver.

Låneforholdene er efterfølgende bekræftet ved erklæringer underskrevet af de involverede parter.

SKAT har bevisbyrden for at der er tale om skattepligtige indtægter. Denne bevisbyrde er ikke løftet.

Det gøres gældende at den af SKAT i bilag 1, side 5 foretagne opgørelse af ind- og udbetalinger er ukorrekt og ikke tager højde for samtlige ind- og udbetalinger som fremgår af de som bilag 3-30 fremlagte kontoudtog. Det er de af klager foretagne håndskrevne oversigter der er gældende og som direkte kan afstemmes over til de relevante kontoudtog.

Således tager SKATs opgørelse for eksempel ikkehøjde for at klager har tilbagebetalt beløb kontant til [person2] efter hævninger fra sin konto som kan verificeres direkte fra klagers kontoudtog, jf. bilag 27.

For så vidt angår bilag 25-27 hvor klager forsat skylder småbeløb – henholdsvis kr. 3.675, kr. 2.000 samt kr. 3.456 – til sine venner gøres det gældende at det i kraft at der dokumenteret er sket delvis tilbagebetaling, jf. bilag 25-27 er tale om lån og hverken overskud af virksomhed eller gave beløb, som hævdet af SKAT.”

Klageren er i sin klage samtidig kommet med følgende bemærkninger til SKATs afgørelse:

”SKAT anfører på side 11 i den som bilag 1 fremlagte afgørelse at SKAT anser erklæringerne om lån fra långiverne for at være udfærdiget efter skattesagens opståen. Dette bestrider klager ikke. Erklæringerne dokumenterer imidlertid sammenholdt med de skete tilbagebetalinger at der var tale om lån og at alle parter – om i øvrigt ikke er interesseforbundne – har opfattet forholdet som sådan. Der er således ikke tilflydt klager beløb som kan komme til beskatning, idet beløbene er betalt tilbage.

SKAT anfører på side 11 i den som bilag 1 fremlagte afgørelse at SKAT der ikke er fremlagt tilstrækkelig dokumentation for at de af klager lånte beløb stammer fra beskattede midler. Dette under henvisning til SKM2010HR. Sagen er på ingen måde sammenlignelig med nærværende sag, idet der i den refererede sag var tale om beløb overført mellem forældre og børn dvs. interesseforbundne parter. Der var ikke dokumenteret låneforhold eller nogen former for tilbagebetalinger parterne imellem. Parterne i sagen påstod at de mellem parterne overførte midler var fælles midler i familien som kom fra en fælles ”familiekasse”. På den baggrund anså Højesteret samlet set familien for at skulle løfte bevisbyrden for at midlerne i ”familiekassen” var beskattede midler.

Endvidere var der i den refererede Højesteretssag udarbejdet privatforbrugsanalyse, hvilket SKAT ikke har gjort i nærværende sag. Det er ovenfor dokumenteret at klager havde et beløb i størrelsesordenen kr. 145.000 netto til rådighed til at leve for samt at han boede sammen med nogle venner hvilket begrænsede hans udgifter til husholdning m.v.

I nærværende sag er der endvidere tale om uafhængige parter, som låner beløb til klager som klager derefter betaler tilbage og omvendt. Klager har ingen mulighed for og der kan ikke stilles krav om at klager skal vide om de af en uafhængig tredjemand lånte beløb stammer fra beskattede midler.

Såfremt SKAT er af en anden opfattelse opfordres SKAT til at påvise hjemme hertil. Den refererede afgørelse fra SKAT udgør ikke hjemmel til at pålægge klager en pligt til at sandsynliggøre at hans venner har betalt skat af de beløb de har lånt til han og som han i øvrigt har betalt tilbage.

SKAT anfører endvidere på side 11, bilag 1, at der ikke er fremlagt dokumentation for at de af klager modtagne beløb er overført af de personer, som har skrevet lånedokumenterne. Dette bestrides idet det direkte af de fremlagte kontoudtog fremgår hvilke navngivne personer der er overført fra og til. Disse navne stemmer overens med de underskrevne låneerklæringer. Pengestrømmene er fuldt ud dokumenterede. SKAT bryder sig bare ikke om dem. Men det medfører ikke skattepligt for klager som har betalt de lånte beløb tilbage.

Det bestrides således at klager kan pålægges skattepligt af de lånte beløb. Det gentages at det har formodningen mod sig at der er tale om virksomhedsindkomst eller gaver når beløbene dokumenteret er betalt tilbage til långiverne.

Som følge af at der ikke er tale om virksomhedsindkomst kan der heller ikke pålægges klager at betale salgsmoms, som sket.

(...)”

I forbindelse med klagesagens behandling er klagerens repræsentant kommet med følgende bemærkninger:

”(...)

Til støtte for den subsidiære påstand har klager nedenstående bemærkninger til SKATs udtalelse af 26. oktober 2015:

Ad første og andet punkt, side 1-2:

Det fastholdes at den som bilag 3 fremlagte erklæring fra [virksomhed2] skal indgå som bevis i sagen. Der er tale om en erklæring om faktiske forhold i sagen afgivet af en fra klager uafhængig tredjepart. Overførslerne mellem parterne er endvidere objektivt dokumenteret ved det som bilag 5 fremlagte kontoudtog. Der er således ikke grundlag for at tilsidesætte parternes forklaring på dette punkt, jf. SKM 2009.37HR modsætningsvis.

Skatteankestyrelsen bedes bemærke at SKAT ikke gør gældende at overførslerne ikke er objektivt dokumenterede ved kontoudtog eller lignende, men blot ikke synes erklæringen kan tillægges betydning – dette uanset at denne understøttes af kontoudtoget.

På bilag 1, side 7 er medtaget kr. 15.000 som kontantindbetaling. Som SKAT selv fremhæver i bilag 1, side 7 har klager hævet de penge han fik fra [virksomhed2]. Da det fra [virksomhed2] modtagne beløb, skulle returneres, som følge af ophævelse af kontrakten, måtte klager sætte penge ind på kontoen igen for at gennemføre overførslerne. Klager har herefter overført det skyldige beløb i rater til [virksomhed2], jf. den som bilag 4 fremlagte opgørelse. Der er ikke grundlag for at kræve direkte afstemning med klagers kontante indsætninger til overførslerne til [virksomhed2]. Pengene stammer fra betalingen fra [virksomhed2] og er gen-indsat for at gennemføre tilbagebetalingen overførslerne. Også disse overførsler er således objektivt dokumenteret via kontoudtog, jf. bilag 5.

Opgørelsen af den faktisk skete afvikling af klagers gæld til [virksomhed2] stemmer overens på såvel bilag 1, side 7 som på klagers bilag 4. Af begge bilag fremgår at klager havde modtaget kr. 156.250 fra [virksomhed2] og at klager i alt har tilbagebetalt kr. 163.550 inklusive kompensation på kr. 7.300, hvilket stemmer med erklæringen fra [virksomhed2] fremlagt som bilag 3.

Som bilag 34 fremlægges kontospecifikation fra [finans2] vedrørende overførslerne af kr. 19.250 fra/til klagers konto/[virksomhed2]. Som det fremgår tilbageførte [finans1] beløbet til klagers konto, fordi kontoen i [finans1] var ”ukendt”. Der er altså tale om en fejloverførsel som ikke skal påvirke opgørelsen vedrørende [virksomhed2].

For så vidt angår SKATs kommentarer på side 2 i udtalelsen vedrørende de ved bilag 7 dokumenterede midler på klagers konto i [finans3] bemærkes, at klager alene skal dokumentere at han havde midler til rådighed, som kunne begrunde hans privatforbrug. Klager skal ikke dokumentere hvordan eller om hans midler er medgået til privatforbrug. Det afgørende er at klager har dokumenteret at han havde midler til rådighed. Dette skal SKAT anerkende.

Den svenske konto blev lukket da klager tog til Danmark og indestående medtaget til Danmark, derfor foreligger kontoudtog for den periode SKAT ønsker ikke. SKATs kommentar om at pengene jo stadig kunne stå i banken i Sverige er ukorrekt ud udtryk for gætværk. Det er klagen anførte fastholdes fuldt ud.

Det fastholdes at klager ved de fremlagte kontoudtog i overensstemmelse med Højesterets præmisser i SKM 2009.37HR objektivt har dokumenteret de pengestrømme der er foretaget til/fra klagers konto. Andet kan, jf. SKM 2009.37 HR ikke kræves af klager. Herunder kan klager på ingen måde pålægges at fremskaffe kontoudtog fra tredjemand, som anført af SKAT nederst side 2 i udtalelsen.

SKAT gør på side 2 i afgørelsen gældende at ”en del af de personer der har skrevet/underskrevet de afleverede dokumenter ikke har haft tilstrækkelige midler til udlån af pågældende beløb”. Dette er oplysninger som klager ikke har mulighed for og ikke kan kræves at have kendskab til vedrørende tredjemands forhold. Oplysningerne er udokumenterede fra SKATs side og er ikke indgået i oplysningen af sagen og SKAT har ikke partshørt klager om disse konkrete oplysninger forinden afgørelse er truffet. Det er endvidere oplysninger som SKAT nu – efter at klager har dokumenteret at han havde midler fra Sverige m.v. som berettiger til klagers privatforbrug – meget belejligt beslutter at lægge afgørende vægt på.

Disse forhold understøtter ligeledes klagers principale påstand, hvorefter SKAT har overtrådt såvel officialprincippet som partshøringsreglerne ved ikke at inddrage og dokumentere oplysningerne og partshøre klager om disse inden afgørelsen blev truffet. Afgørelsen er således også af denne grund ugyldig. SKAT er nærmest til at undersøge og dokumentere tredjemands indkomstforhold, kontoudtog m.v., hvis SKAT mener dette er afgørende for oplysningen af klagers sag og dette skal ske inden afgørelsen træffes. Klager har ingen mulighed for at pålægge tredjemand at udlevere bankkontoudskrifter, som ønsket af SKAT og det er uproportionalt at kræve dette. SKAT har derimod alle midler til at undersøge tredjemands forhold og inddrage disse såfremt dette findes nødvendigt. Men det skal ske inden afgørelsen træffes og klager skulle have været partshørt.

(...)

Klager har følgende kommentarer til SKATs gennemgang af de enkelte overførsler på side 3-6 i udtalelsen. Det bemærkes at klager har indhentet yderligere oplysninger fra [finans1] og [finans2] vedrørende egne konti. Disse fremlægges i det omfang de indeholder nye oplysninger i forhold til de allerede fremlagte kontoudskrifter m.v. På enkelte punkter korrigeres klagen, som følge af de nye bilag og oplysninger fra banken, hvilket fremgår af gennemgangen nedenfor:

Ad [person19]:

[person10] overførte beløbet som økonomisk hjælp i form af lån efter ulykken i Pakistan, som SKAT ligeledes anfører på side 3 i udtalelsen og jf. erklæring fra [person10] fremlagt med bilag 19. Det fastholdes at der er tale om et ikke skattepligtigt lån.

Det anerkendes at klager husker forkert med hensyn til overførslen af kr. 20.000 – benævnt ”statment” på kontoudskriftet fremlagt som bilag 19. Dette beløb vedrører ikke [person10] og klagen korrigeres således på dette punkt, hvorfor status er at klager skylder kr. 20.000 til [person10].

[finans1] har pr. mail af 14. januar 2016 til undertegnede oplyst, at overførslen på kr. 20.000 den 3. oktober 2011 er sket til konto [...31] i [finans2], [by2] afd.

(...)

Denne konto tilhører [person2] og opgørelsen vedrørende [person2] korrigeres som følge heraf ligeledes nedenfor.

Ad [person20]

Det anerkendes at kr. 5.000 overført fra klager til [person20], som fremgår af klagers kontoudtog, jf. bilag 22 fejlagtigt er glemt medtaget på den som bilag 22 fremlagte håndskrevne opgørelse, hvor denne herved korrigeres således:

Det bestrides ikke at den af SKAT som bilag 8 fremlagte erklæring er udfærdiget efter parterne har lånt hinanden penge. Der er tale om [person20]s bekræftelse af de faktiske omstændigheder.

Den 6. juni 2011 lånte klager [person20] kr. 10.000, som [person20] betalte tilbage den 3. oktober 2011. Overførslerne er objektivt dokumenteret ved kontoudtog bilag 22.

Den 11. oktober 2011 lånte klager [person20] kr. 1.000 + kr. 4.000 – i alt kr. 5.000, som [person20] betalte tilbage den 14. oktober 2011. Overførslerne er igen objektivt dokumenteret ved kontoudtog bilag 22.

[person20] har herefter den 20. oktober 2011 lånt klager i alt kr. 18.400, hvoraf klager har tilbagebetalt i alt 10.700 den 21 og 25. oktober 2011. Hertil kommer den kontante hævning på kr. 5.000 den 24. oktober 2011, som ligeledes er tilgået [person20] som afdrag. Status er således at klager skylder [person20] kr. 2.700.

Hvis klager ikke får medhold i at den kontante hævning på kr. 5.000 skal medtages som afdrag var status på parternes låneforhold pr. mødet med SKAT den 14. november 2013, jf. bilag 8, hvor erklæringen afgives fra [person20], at klager skyldte [person20] kr. 7.700. Pengestrømmen – herunder tilbagebetaling af lånene – mellem parterne er objektivt dokumenteret ved bilag 22 i form af overførsler mellem parternes bankkonti og udløser således ikke skattepligt for klager. Der er tale om lån allerede fordi gælden dokumenteret er under afvikling.

Skatteankestyrelsen bedes venligst bemærke at SKAT anerkender at den eneste ikke objektivt dokumenterede overførsel mellem disse parter udgør den kontante betaling på kr. 5.000, jf. SKATs udtalelse side 4.

Ad [person9]

[person9] erklærer ved den som bilag 23 fremlagte erklæring at han har lånt penge til klager. Som det fremgår af kontoudtoget, jf. bilag 23 har parterne lånt og tilbagebetalt hinanden penge løbende i perioden fra den 11. september til 25. oktober 2011. Det anderkendes at kr. 8.300 fejlagtigt er medtaget som en overførsel til [person9]. Som bilag 36 fremlægges kontospecifikation fra [finans1], hvoraf fremgår at beløbet ikke er overført til [person9]s konto, hvorfor beløbet udgår af opgørelsen af mellemværendet mellem [person9] og klager.

Slutsaldo er herefter at [person9] har lånt klager i alt kr. 32.000, jf. erklæringen fra denne fremlagt med bilag 23 og at klager således skylder [person9] kr. 1.600. Dette udløser ingen skattepligt for klager. Der er tale om lån allerede fordi gælden dokumenteret er under afvikling.

Ad [person14]

Der er intet odiøst i den foretagne transaktion. Det er udtryk for ren chikane at SKAT ikke lægger klagers forklaring til grund, jf. bilag 24. Den understøttes fuldt ud af den tidsmæssige sammenhæng og størrelsen af dels den kontante hævning og overførslen på kontoudtoget fremlagt som bilag 24. Transaktionerne går i nul og udløser således ingen skat for klager.

Ad [person21] og [person7]

SKAT har ingen bemærkninger til det i klagen anførte, hvilket må tages til udtryk for at SKAT anser klagers forklaringer vedrørende overførslerne for dokumenteret.

Ad [person2]

SKATs korrektioner vedrørende 2 x kr. 3 og 1 x kr. 10 samt fejlskrift vedrørende kr. 300 i stedet for kr. 3.000 anerkendes. Herudover skal medtages overførsel på kr. 20.000 fra klagers konto i [finans1] til [person2], jf. bilag 35. Klagers forklaring vedrørende kontante hævninger fastholdes i øvrigt i det hele.

(...)

Det er ved bilag 13-17 dokumenteret at klager og [person2] boede sammen og derfor nødvendigvis også må dele udgifter og have brug for at overføre penge til hinanden, jf. også erklæring fra [person2], jf. bilag 27. De objektivt dokumenterede faktiske omstændigheder vedrørende parternes boligforhold og de fremlagte kontoudtog m.v. bekræfter på fuldt ud tilstrækkelig vis klagers forklaring vedrørende kontante betalinger til/fra [person2]. Langt hovedparten af betalingerne fra klager til [person2] er foretaget som bankoverførsler. SKAT har intet belæg for udokumenteret at betvivle parternes samstemmende forklaring på dette punkt, eftersom der er tale om uafhængige parter i skatteretlig forstand. SKATs opfattelse af hvad klager også kunne have brugt sine penge til er irrelevant og kan ikke tillægges vægt til skade for klager.

Status er at [person2] skylder klager i alt kr. 15.329, jf. bilag 37, hvilket ikke udløser skattepligt for klager.

Såfremt klager ikke måtte få medhold i at der skal tages hensyn til klagers kontante betalinger til [person2] er status, at klager skylder [person2] kr. 35.871, jf. bilag 37. Dette vil heller ikke udløse skattepligt for klager, da samtlige overførsler er objektivt dokumenterede via bankkontoudtogene og da der er sket delvis betaling af mellemværende, hvorfor forholdet allerede af den årsag skal anerkendes som et lån, jf. også erklæringen fra [person2].

Ad [person3]

SKATs rettelse til bilag 28 vedrørende overførsler den 2. og 5. 11. på kr. 8.216 og kr. 4.300 fra klager til [person3] anerkendes, jf. bilag 28 – kontoudtoget fra [finans1], således at [person3] i stedet for kr. 410, jf., opgørelsen i bilag 28 skylder klager kr. 12.926. Dette udløser ikke skattepligt for klager.

Ad [person4]

Det fastholdes i overensstemmelse med erklæringen fra [person4], jf. bilag 29 at [person4] har overført i alt kr. kr. 5.630 til klager, jf. også kontoudtoget fremlagt som bilag 29 og at klager efter køb af flybilletter for [person4] for (valutaomregnet) i alt ca. DKK 2.350 skylder [person4] kr. 2.060. Købet af flybilletter og overførslen fra [person4] sker samme dag/den efterfølgende dag og kan afstemmes direkte med det fra [person4] modtagne beløb på DKK 2.350, jf. kontoudtoget fremlagt som bilag 29. SKAT har intet grundlag for at tilsidesætte denne forklaring, som objektivt konstaterbart understøttes af de fremlagte kontoudtog. Det er ikke sædvanligt at der på et kontoudtog fremgår hvem købte varer eller i dette tilfælde købte flybilletter m.v. er tiltænkt. Det kan simpelthen ikke kræves og anvendes som argument mod klagers forklaring. Særligt ikke når omstændighederne og de tal der fremgår af kontoudtoget i øvrigt støtter klagers og [person4]s forklaring.

Status

Klager gør gældende at:

Klager skylder følgende beløb:

[person19]:

kr. 20.000

[person20]:

kr. 2.700

[person9]:

kr. 1.600

[person4]

kr. 2.060

I alt

kr. 26.360

Og at klager har følgende tilgodehavender:

[person2]:

kr. 15.329

[person3]:

kr. 12.926

I alt

kr. 28.255

Totalt set havde klager i 2011 således et større samlet tilgodehavende end udestående, hvorfor SKATs afgørelse også allerede af denne grund er ukorrekt og åbenbart urimelig og således ikke kan danne grundlag for en forhøjelse på kr. 543.056 som overskud af virksomhed + salgsmoms på kr. 135.764 som sket ved den som bilag 1 fremlagte afgørelse.

Generelt

SKAT henviser gentagne gange til SKM2009.37H i forbindelse med bevisbyrden. Det er et afgørende moment i den sag at der netop ikke forelå kontoudskrifter eller andet, som objektivt set kunne bestyrke parternes forklaringer. Det er jf. de fremlagte kontoudtog m.v. langt fra tilfældet i nærværende sag. Tværtimod er langt hovedparten af de skete transaktioner i nærværende sag sket som reelle bankoverførsler mellem danske bankkonti. Det er ikke ulovligt at låne penge til/fra andre personer og der er ikke i dansk ret krav om skriftlige lånedokumenter. Det fremgår ikke af SKM2009.37H at der skal foreligge skriftlige lånedokumenter. Det Højesteret derimod anfører i præmissen er at de afgivne forklaringer og erklæringer i dén sag ikke var bestyrket ved objektive kendsgerninger, f.eks. kontoudtog eller lignende og derfor var der ikke ført bevis for lån. Højesterets præmis er ordret således:

De afgivne forklaringer og erklæringer om lån er ikke således bestyrket ved objektive kendsgerninger i form af kontoudskrifter eller andet, at de kan lægges til grund, at der er tilgået A lån i 1997 som hævdet.”

I nærværende sag medfører den objektive kendsgerning at pengestrømmene for langt hovedparten af overførslerne kan følges på klagers bankontoudskrifter til/fra navngivne personer og den objektive kendsgerning at beløbene betales tilbage mellem parterne via bankoverførsler at bevisbyrden for at der er tale om lån og ikke skattepligtig virksomhedsindkomst er løftet af klager. Det er kendetegnende for et lån at dette betales tilbage og tilbagebetaling er dokumenteret sket via bankoverførsel for langt størsteparten af de lånte beløb. Allerede derfor har SKAT ikke løftet bevisbyrden for at der er tale om skattepligtig virksomhedsindkomst.

(...)”

På mødet med Skatteankestyrelsen den 13. april 2016 forklarede klageren, at de 100.000 SEK, som stod på hans bankkonto i Sverige, var penge, han havde modtaget fra familie i Pakistan. Da han kom til Danmark i december 2010 fra Sverige, skulle han vise de danske myndigheder, at han havde penge, og bankudskriften fra Sverige havde været tilstrækkelig dokumentation.

Klageren forklarede desuden, at der blev overført penge mellem ham og navngivne personer efter behov, både via bankoverførsel og kontant, og at det var meget almindeligt, at der blev overført penge mellem ham og hans familie og venner. Klageren skulle ikke levere nogen former for IT-ydelser til gengæld. De penge han havde modtaget i forbindelse med sin brors dødsfald, havde han tilbagebetalt ca. én uge efter modtagelsen.

For så vidt angår [virksomhed2] ApS forklarede klageren, at han og [virksomhed2] ApS mundtligt havde drøftet, hvordan projektet skulle afvikles, og at klageren skulle have et forskud på betalingen.

Klageren oplyste desuden, at aftalen var indgået mundtligt og ikke skiftligt, hvortil klagerens repræsentant indskød, at der var indgået en skriftlig kontrakt, men at den var blevet ødelagt efter en vandskade.

Klagerens repræsentant tilføjede samtidig, at der intet familieforhold var mellem klageren og [virksomhed2] ApS. Erklæringen fra [virksomhed2] ApS samt bankudskrifterne dokumenterer, at de modtagne penge fra [virksomhed2] ApS er blevet tilbagebetalt, samt et yderligere beløb som kompensation.

Klagerens repræsentant bemærkede, at klageren ikke har drevet selvstændig virksomhed efter, at [virksomhed1] v/[person1] ophørte i maj 2012. De overførsler, som klageren modtog, er bevis herfor, idet der af udskrifter fra banken fremgår navne på de personer, der har overført penge til klageren. repræsentanten undrer sig derfor over, hvorfor indsættelserne på klagerens bankkonti betegnes virksomhedsindkomst.

Klagerens repræsentant anførte desuden følgende:

”(...)

Som anført på mødet bestrider klager at have leveret nogen former for IT-ydelser til [virksomhed2] og at have drevet nogen former for erhvervsmæssig virksomhed. Klager har haft en virksomhed registreret i en ganske kort periode med henblik på at drive virksomhed som IT-ingeniør som han er uddannet til. Klage har imidlertid aldrig drevet sådan virksomhed eller leveret ydelser i denne eller haft udgifter til drift af sådan virksomhed og denne er lukket ned, da klager blev opmærksom på at han ikke lovligt under green card ordningen måtte drive virksomhed. Til støtte herfor fremhævede jeg på klagers vegne på mødet, at der ingen former for driftsudgifter m.v. er på klagers kontoudtog, hvilket ville have været naturligt hvis der var leveret erhvervsmæssige ydelser mod vederlag, som hævdet af SKAT. Endvidere fremhævede jeg at beløbene for langt hovedparten er betalt tilbage via bankoverførsler til navngivne personer – herunder til [virksomhed2], som klager ikke er interesseforbundet med. Dette indikerer at der er tale om lån og understøtter klagers forklaring om den annullerede kontrakt. Vederlag for erhvervsmæssigt leverede ydelser betales ikke tilbage. Disse faktorer, som kan aflæses af kontoudtoget, dokumenterer at klager ikke har udført erhvervsmæssig aktivitet eller leveret erhvervsmæssige skatte- og momspligtige ydelser mod vederlag, som udokumenteret hævdet af SKAT.

Som anført på mødet – gælder der i dansk ret intet krav om skriftlighed som eneste form for bevisførelse. Hvis min klient på anden måde kan sandsynliggøre at der er tale om lån – og ikke om levering af erhvervsmæssige ydelser mod vederlag som hævdet af SKAT – f.eks. fordi beløbene er betalt tilbage via bankoverførsler m.v. og der foreligger sådanne særlige dokumenterede omstændigheder som anført ovenfor, så vipper bevisbyrden tilbage til SKAT. SKAT har ikke indhentet eller fremlagt nogen former for beviser for at klager har leveret erhvervsmæssige ydelser mod vederlag til hans familie og venner m.v. eller for deres indkomst- og formueforhold m.v. Dette sammenholdt med at beløbene, jf. de af klager fremlagte kontoudtog er betalt tilbage via bankoverførsler til samme navngivne personer, medfører at SKAT ikke har løftet bevisbyrden for at der er tale om skattepligtig indkomst for klager.

Jeg vil gerne have føjet til referat, at jeg på mødet stillede spørgsmålstegn ved Skatteankestyrelsens opfattelse af at pengestrømmene ikke er dokumenteret. ”Pengestrømme” og klagers forklaringer herom kan dokumenteres ved fremlæggelse af objektive kendsgerninger, f.eks. i form af dokumentation for bankoverførsler til/fra navngivne personer, hvilket er sket i nærværende tilfælde, jf. SKM2009.37H. Klager har forklaret hvorfor beløbene er overført og det er ved kontoudtogene dokumenteret at der er sket tilbagebetaling – ligeledes via bankoverførsel. Krav om ”dokumentation for pengestrømme” medfører ikke at klager herudover skal kunne fremlægge skriftlig dokumentation for ”hvorfor” han har lånt penge af netop den enkelte person m.v., hvad han har brugt pengene til osv. Pengestrømme er netop dokumenteret, idet der er tale om bankoverførsler fra og til navngivne personer.

Indhentelse af kontoudtog fra de øvrige involverede personer ville efter min opfattelse – som anført på mødet ikke tilføje sagen noget som helst nyt. Det fremgår af de i sagen fremlagte kontoudtog med navns nævnelse hvem beløbene er overført til og fra. Tilsvarende vil fremgå af de øvrige personers bankkontoudtog. Hverken mere eller mindre. Min klient har ved kontoudtoget fra Sverige m.v. dokumenteret at have tilstrækkelige midler til sit privatforbrug. Min klient har ikke adgang til oplysninger om de øvrige personers private indkomst. Det har SKAT derimod, men SKAT har undladt at indhente denne dokumentation, hvilket anerkendes af Skatteankestyrelsen i forslaget til afgørelse.

Det har ikke været muligt for min klient som privatperson at indhente kontoudtog tilbage fra 2011 fra de øvrige personer. Dette kunne SKAT som anført ovenfor derimod have gjort.

(...)”

Efter udsendt sagsfremstilling er klagerens repræsentant kommet med følgende bemærkninger til SKATs udtalelse af 17. maj 2016:

”Ad den principale påstand – supplerende vedrørende ugyldighed

SKATs afgørende argument for at forhøje klagers indkomst er at pengestrømmen- de på klagers bankkonti ikke er tilstrækkeligt dokumenterede, da en del af de per- soner som har overført penge til klageren efter SKATs opfattelse ikke har haft tilstrækkelige midler til at foretage de pågældende lån. Dette fremgår direkte af forslaget fra Skatteankestyrelsen øverst på side 30. Dette argument har SKAT ikke fremlagt materiale eller oplysninger som dokumentation for, jf. forslaget fra Skatteankestyrelsen side 30.

På baggrund af den modtagne aktindsigt fra Skatteankestyrelsen kan det lægges til grund at disse oplysninger om tredjemands forhold som SKAT lægger afgørende vægt på er udokumenterede fra SKATs side. De er hverken dokumenteret eller specificeret overfor klager eller overfor Skatteankestyrelsen.

Når SKAT oplyser at være i besiddelse af oplysninger vedrørende tredjemands forhold som tillægges afgørende vægt ved afgørelsen til ugunst for klager, så skal klager uden opfordring partshøres om disse konkrete oplysninger inden der træf- fes afgørelse. Det er ikke tilstrækkeligt til at opfylde partshøringsforpligtelsen at SKAT oplyser, at det er SKATs opfattelse at tredjemand ikke har tilstrækkelige midler til at udlåne midler til klager. SKATs skal forelægge samtlige de konkrete dokumenterede oplysninger, som SKAT er i besiddelse af og lægger vægt på ved afgørelsen for klager inden der træffes afgørelse, således at klager kan gøre sig bekendt med indholdet af disse oplysninger.

Dette er ikke sket.

SKAT kan ikke undgå partshøringsforpligtelsen ved at påberåbe sig tavshedspligt eller ved at opfordre klager til at fremlægge kontoudtog m.v. som sket. Klager skal se de oplysninger SKAT er i besiddelse af. Hvis SKAT ikke vil eller kan fremlægge de oplysninger, som SKAT lægger til grund som faktum i sagen – nemlig at de pågældende tredjemænd ikke havde tilstrækkelige midler til at låne klager pen- ge som sket – så må disse oplysninger udgå af sagen, som udokumenterede. De kan ikke tillægges vægt til skade for klager.

Hertil bemærkes endvidere at klager IKKE havde en repræsentant ved SKATs udsendelse af forslag den 17. oktober 2013, som anført i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, side 30. Undertegnede indtrådte først i sagen den 21. maj 2014 efter SKATs afgørelse af 25. marts 2014! Partshøring er i øvrigt ikke en ret som klager kan fortabe ved passivitet, som det antydningsvis anføres i Skatteankestyrelsens forslag side 30, 6. afsnit. Der skal ske partshøring om indholdet af alle væsentlige oplysninger som SKAT er i besiddelse af og det skal ske inden der udsendes forslag til afgørelse. Dette er ikke sket i nærværende sag. Som følge af den manglende partshøring ved vi ikke om der er belæg for at antage – som SKAT gør – at de pågældende personer ikke havde tilstrækkelige midler til at overføre penge til klager. Og vi ved heller ikke hvad det er for ”oplysninger” SKAT er i besiddelse af som gør at SKAT drager denne konklusion. Dette er en væsentlig sagsbehandlingsfejl fra SKATs side som medfører at afgørelsen ugyldig. Derfor skal klagers principale påstand tages til følge.

Ad klagers subsidiære påstand - supplerende bemærkninger

(...)

Dernæst bemærkes, at SKAT ikke har villet dokumentere de oplysninger om långivernes indkomstforhold m.v. som SKAT har oplyst at være i besiddelse af og har lagt afgørende vægt på. Disse oplysninger kan derfor ikke tillægges vægt til ugunst for klager – dette navnlig henset til at klager ikke er partshørt om indholdet af disse oplysninger. Det kan ikke pålægges klager at dokumentere oplysninger som SKAT allerede er i besiddelse af.

I henhold til SKM2009.37H modsætningsvis kan klager løfte bevisbyrden for at der er tale om låne- forhold hvis de afgivne forklaringer og erklæringer er bestyrket ved objektive kendsgerninger, f.eks. kontoudtog eller lignende. Det var ikke tilfældet i SKM2009.37H hvor der ingen kontoudtog eller tilbagebetalinger m.v. forelå. Det er derimod tilfældet i klager sag. Klager har løftet sin bevisbyrde for at der er tale om lån allerede fordi det af de fremlagte kontoudtog sammenholdt med de afgivne erklæringer fra tredjemand fremgår at beløbene er betalt tilbage.

(...)

I nærværende sag medfører den objektive kendsgerning at klager ikke havde et negativt privatfor- brug, at pengestrømmene for langt hovedparten af overførslerne kan følges på klagers bankkontoudskrifter til/fra navngivne personer og er bekræftet ved erklæringer fra disse personer og den objektive kendsgerning at beløbene betales tilbage mellem parterne via bankoverførsler at bevisbyrden for at der er tale om lån og ikke skattepligtig virksomhedsindkomst er løftet af klager. Det er kendetegnende for et lån at dette betales tilbage, hvilket ikke ville være sket, hvis der var tale om virksomhedsindkomst som hævdet af SKAT.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Ugyldighed

Officialprincippet er en uskreven retsgrundsætning, hvorefter det er myndigheden, der har ansvaret for, at en sag oplyses i tilstrækkeligt omfang, før der træffes afgørelse. Det påhviler myndigheden selv at fremskaffe alle relevante oplysninger om den foreliggende sag eller at foranledige, at parten medvirker ved sagens oplysning. Oplysningspligtens omfang eller udstrækning tager udgangspunkt i det materielle retsgrundlag og hensynene, der ligger til grund for reglerne om sagsoplysning.

Det er således en forudsætning for at varsle en ansættelsesændring, at sagen forinden er tilstrækkeligt oplyst, og at myndigheden har løftet bevisbyrden for ændringen.

Myndighedernes undersøgelsespligt må udstrækkes til, hvad der i det enkelte tilfælde er nødvendigt og tilstrækkeligt for at træffe en materielt rigtig afgørelse. Det er en konkret vurdering, hvornår der foreligger et tilstrækkeligt grundlag for en ansættelsesændring.

Efter retspraksis påhviler det den skattepligtige at godtgøre, at brug af lånte midler stammer fra allerede beskattede midler eller midler, som er indkomstopgørelsen uvedkommende. Det fremgår af SKM2010.384.BR. I U.2009.163.H fremgår det desuden, at det påhviler den skattepligtige at bevise, at indbetalinger til hans bankkonto ikke skal indgå ved opgørelsen af hans skattepligtige indkomst.

Kan en part ikke antages at være bekendt med, at myndigheden er i besiddelse af bestemte oplysninger om en sags faktiske grundlag eller eksterne faglige vurderinger, må der ikke træffes afgørelse, før myndigheden har gjort parten bekendt med oplysningerne eller vurderingerne og givet denne lejlighed til at fremkomme med en udtalelse hertil. Det gælder dog kun, hvis oplysningerne eller vurderingerne er til ugunst for den pågældende part og er af væsentlig betydning for sagens afgørelse. Myndigheden kan fastsætte en frist for afgivelsen af den nævnte udtalelse. Det fremgår af forvaltningslovens § 19, stk. 1.

Bestemmelsen i stk. 1, gælder i medfør af stk. 2, ikke, hvis det efter oplysningernes eller vurderingernes karakter og sagens beskaffenhed må anses for ubetænkeligt at træffe afgørelse i sagen på det foreliggende grundlag, udsættelse vil medføre overskridelse af en lovbestemt frist for sagens afgørelse, partens interesse i, at sagens afgørelse udsættes, findes at burde vige for væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser, der taler imod en sådan udsættelse, parten ikke har ret til aktindsigt efter reglerne i kapitel 4 med hensyn til de pågældende oplysninger, den påtænkte afgørelse vil berøre en videre, ubestemt kreds af personer, virksomheder m.v., eller hvis forelæggelsen af oplysningerne eller vurderingerne for parten i øvrigt vil være forbundet med væsentlige vanskeligheder, ellerder ved lov er fastsat særlige bestemmelser, der sikrer parten adgang til at gøre sig bekendt med grundlaget for den påtænkte afgørelse og til at afgive en udtalelse til sagen, inden afgørelsen træffes.

Såfremt der i forbindelse med sagsbehandlingen er begået fejl, vil dette i visse tilfælde kunne medføre, at en afgørelse må anses for ugyldig. Dette forudsætter dog, at sagsbehandlingsfejlen har været væsentlig, hvilket kræver, at den tilsidesatte regel har karakter af en væsentlig garanti for afgørelsens lovlighed, og at fejlen faktisk har påvirket afgørelsens indhold, som medfører, at afgørelsen materielt set er forkert.

SKAT anfører i deres afgørelse af 25. marts 2014, at klagerens opgjorte privatforbrug ikke har betydning for sagen, og at pengestrømmene på klagerens bankkonti ikke er tilstrækkeligt dokumenterede, da en del af de personer, som har overført penge til klageren ikke har haft tilstrækkelige midler til at foretage de pågældende lån.

SKAT har ikke fremlagt materiale eller oplysninger, som dokumentation herfor.

Som svar på klagerens repræsentants bemærkninger til SKATs udtalelse af 22. juli 2014, oplyses, at långiverne har givet skriftligt samtykke til udlevering af deres skatte- og indkomstoplysninger. I SKATs supplerende bemærkninger hertil gør SKAT opmærksom på, at det ud over disse oplysninger vil være relevant, at de pågældende långivere også udleverer kontoudskrifter fra de konti, hvorfra de har overført penge til klageren, som dokumentation for pengestrømmene klageren og långiverne imellem.

Henset til tidligere retspraksis, hvormed det påhviler klageren at godtgøre eller bevise, at lånene ikke skal indgå i beregningen af klagerens indkomst, og at SKAT anses for at have gjort sædvanlige og rimelige bestræbelser på at indhente yderligere materiale og foretaget de undersøgelser, der kan kræves, anses SKAT ikke for at have tilsidesat officialprincippet i forbindelse med klagerens ansættelse af overskud af virksomhed. Afgørelsen anses derfor ikke af denne grund for ugyldig.

SKAT anses desuden ikke for at have tilsidesat reglerne omkring partshøring.

Der er i den forbindelse lagt vægt på, at SKATs afgørelse er truffet på baggrund af konkrete indsætninger på klagerens bankkonti og ikke med baggrund i et for lavt eller negativt privatforbrug, hvilket er repræsentanten bekendt. SKATs afgørelse er således truffet som følge af klagerens manglende dokumentation for, hvad de konstaterede indsætninger vedrører, og oplysningerne om manglende låneevne fra tredjemand ses ikke at have haft en sådan betydning for sagens afgørelse, at der burde være foretaget særskilt parthøring forud for sagen afgørelse omkring disse forhold.

Det bemærkes i øvrigt, at SKAT i deres forslag af 17. oktober 2013 har gjort opmærksom på, at SKAT var i besiddelse af oplysninger, hvormed de kunne se, at de navngivne personer ikke havde tilstrækkelige midler til udlån af de pågældende beløb, hvilket klageren ikke har reageret på.

Afgørelsen anses således ikke for at være ugyldig.

Skatteansættelsen

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. SKAT kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomstårets udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug. Det følger af skattekontrollovens §§ 1, stk. 1, og 6 B, stk. 1.

Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3.

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattede, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til SKM 2008.905 H.

Det fremgår af klagerens konti i [finans1] og [finans2], at der er indsat pengebeløb i indkomståret 2011, svarende til samlet 543.056 kr. ekskl. moms.

2 retsmedlemmer, herunder retsformanden, finder, at klageren ikke har dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at disse beløb stammer fra midler, der allerede er beskattede, eller ikke skal beskattes hos klageren. Det er derfor berettiget, at SKAT har anset pengene for at være skattepligtig indkomst for klageren.

Der er lagt vægt på, at der ikke er fremlagt tilstrækkelig dokumentation for pengestrømmene, således at det er muligt at følge pengestrømmene mellem klageren og de navngivne personer og [virksomhed2] ApS samt at konstatere, hvem pengene stammer fra.

Der er desuden lagt vægt på, at det ikke er dokumenteret, at tilbagebetalingen til [virksomhed2] ApS vedrører de penge, som klageren modtog i februar fra [virksomhed2] ApS som forskud på opgaven.

Herudover er klagerens påstand om, at pengene stammer fra låneforhold, ikke dokumenteret ved underskrevne og daterede lånedokumenter, hvori der fremgår oplysninger om tilbagebetalingsvilkår, afdrag- og rentebetaling. De fremlagte erklæringer fra klagerens familie og venner omkring låneforholdene er ikke udarbejdet i forbindelse med lånets optagelse, men efterfølgende og til brug for behandlingen af klagerens skattesag.

Endvidere er der lagt vægt på, at det ikke er dokumenteret, at indsætningerne på klagerens bankkonti tidsmæssigt kan henføres til den periode, hvor klagerens bror døde, således at klageren modtog lån fra familie og venner som hjælp i forbindelse med dødsfaldet.

Da indkomsten er forhøjet som følge af konkret konstaterede indsætninger, som anses for at være yderligere skattepligtig indkomst for klageren, er det uden betydning, om klageren i øvrigt har et rimeligt privatforbrug.

2 retsmedlemmer finder, at klageren har dokumenteret, at beløbene på 150.000 kr. er tilbagebetalt til [virksomhed2] ApS, og at klageren derfor ikke skal beskattes heraf.

Da der er stemmelighed, træffes der afgørelse i overensstemmelse med retsformandens votering, og SKATs afgørelse stadfæstes derfor.

Det bemærkes, at Landsskatteretten ikke finder, at klagesagen skal hjemvises til fornyet behandling hos SKAT, idet SKATs afgørelse ikke bygger på et forkert retligt grundlag, er behæftet med væsentlige sagsbehandlingsmangler eller bygger på et klart utilstrækkeligt oplysningsgrundlag.