Kendelse af 28-06-2019 - indlagt i TaxCons database den 06-08-2019

Sagens emne

SKAT har anset klageren for at have etableret et fast driftssted i Danmark og dermed begrænset skattepligtig til Danmark i henhold til kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 4, i indkomstårene 2010, 2011 og 2012.

Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse, idet klageren ikke anses at have haft fast driftssted her i landet og dermed ikke er begrænset skattepligtig til Danmark i henhold til kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 4, i indkomstårene 2010, 2011 og 2012.

Faktiske oplysninger

Klageren er en personligt drevet polsk virksomhed, der er registreret i Polen. Virksomheden blev momsregistreret i Danmark den 1. oktober 2005, med CVR-nummer [...1], som en udenlandsk virksomhed med herboende repræsentant i [virksomhed1] ApS ved direktør [person1] (fremover kaldt [person1]). Klagerens virksomhed er i Danmark registreret på adressen [adresse1], [by1]. Ejendommen på adressen er ejet af [person1], og hans selskab er ligeledes registreret på adressen.

[person1] og hans ægtefælle har bistået klageren med dennes virksomhedsudøvelse i Danmark. Det har bl.a. omfattet udarbejdelse af danske fakturaer, udførelse af det danske momsregnskab, RUT registreringer samt kontakt til danske myndigheder. Det er oplyst, at der ikke har været udarbejdet en skriftlig samarbejdsaftale, og at [person1] ikke har modtaget nogen betaling for arbejdet.

Klageren har udført håndværksmæssige opgaver i Polen og her i landet for både private kunder og erhvervskunder. Ved udførelse af arbejde i Danmark er mandskabet kommet kørende fra Polen.

Klageren har haft en privat relation til ejeren af [virksomhed2] koncernen, som klageren har udført arbejde for. Ejeren af koncernen har på et møde i SKAT forklaret, at han har ringet til klagerens datter i Polen, når der skulle udføres noget arbejde, som har bestået af mange forskellige håndværkeropgaver, der er blevet faktureret som timearbejde. [virksomhed2] koncernen har gratis stillet et værelse til rådighed for klageren og hans ansatte, og ved arbejde udført for andre danske kunder har kunden betalt for hotelværelser eller andet opholdssted. Aftalerne om arbejde er indgået mundtligt, hvorfor der ikke har eksisteret skriftlige kontrakter m.v. Der er fremlagt en mail internt fra [virksomhed2] koncernen med opgaver til klageren, der hovedsageligt har omhandlet maler- og reparationsarbejde af vægge, gulve og porte.

Betalingerne fra klagerens danske kunder et blevet overført til en konto tilhørende [person1]s selskab. Det er oplyst, at klageren kun har kunnet hæve på kontoen i fællesskab med [person1].

[person1] har overfor SKAT forklaret, at han har skabt kontakt til klagerens kunder i Danmark, men at der efterfølgende kun har været faste kunder. Derudover har [person1] anvist arbejdet i Danmark.

Der er fremlagt 20 fakturaer på polsk, hvor der er faktureret fra ”[person2], [by2]” i Polen til ”[virksomhed3] [person2]” på den danske adresse [adresse1], [by1].

Fakturaerne har kun omhandlet varer, og der er ikke anført arbejdstimer. Samlet er der faktureret for 23.090,36 PLN i 2010, 13.356,07 PLN i 2011 og 24.715,40 PLN i 2012. Hovedsageligt har fakturaerne omhandlet vinduer og døre for 57.608,70 PLN, svarende til omkring 100.000 kr. fordelt ud over de 3 indkomstår.

Ifølge et telefonnotat har [person1] ikke kendt noget til fakturaerne, og klageren har oplyst, at varerne ikke er medtaget til Danmark.

Der er også fremlagt en faktura på dansk, hvor kontaktoplysningerne har indeholdt telefonnumre, mailadresse og bankoplysninger, som har tilhørt [person1] og eller hans selskab. Fakturaer er udstedt af klageren til [person1]s selskab.

Ifølge RUT-registret har klageren haft kunder i Danmark, der ikke direkte har haft en relation til [person1] eller [virksomhed2] koncernen:

For alle registreringer i RUT er det anført, at arbejdets art har været ”anden rengøring af bygninger og rengøring af erhvervslokaler”.

SKATs afgørelse

Det er SKATs opfattelse, at klageren har etableret et fast driftssted i Danmark efter agentreglen i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen artikel 5, stk. 6 og 7. SKAT har derfor anset klageren for begrænset skattepligtig her til landet efter kildeskatteloven § 2, stk. 1, nr. 4. I afgørelsen er følgende anført:

”Der foreligger ikke tilstrækkelige oplysninger til, at SKAT kan vurdere hvorvidt du er fuld skattepligtig til Danmark som følge af bopæl og ophold her i landet. Det er dog SKATs umiddelbare formodning, at du har centrum for livsinteresser i Polen.

SKAT anser imidlertid din virksomhed for begrænset skattepligtig til Danmark som følge af fast driftssted her i landet, jævnfør kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 4. Skat vurderer, at der kan statueres fast driftssted som følge af agentreglen i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen artikel 5, stk. 6, som følge af en afhængig repræsentant her i landet.

Ved vurderingen af, at virksomheden drives fra et fast driftssted i Danmark efter agentreglen er der lagt vægt på følgende forhold:

1.5. SKATs endelige afgørelse

Bemærkninger til indsigelser afgivet ved brev af 9. april 2014 og ved møde den 24. april 2014.

Din rådgiver har som begrundelse for afvisning af fast driftssted henvist til 2 afgørelser.

SKAT finder ikke at disse afgørelser er relevante for nærværende sag, idet de er afgjort med udgangspunkt i basisreglen efter overenskomsten artikel 5, stk. 1

SKM2014.39.SR

Er afgjort ud fra betingelserne i basisreglen efter overenskomsten artikel 5, stk. 1, idet spørger råder over kontorlokaler, igennem hvilke virksomheden udøves.

SKM2014.207.SR

Sagen vedrører et polsk partnerskab (investeringsfond) med et holdingselskab som komplementar. Det er afgjort, at investeringsfonden ikke udøver erhverv fra et kontor eller lignende fast driftssted i Danmark og at komplementaren ikke udgør en agent som defineret i OECDs modeloverenskomst, artikel 5, stk. 5.

Der er tale om en afgørelse ud fra betingelserne i basisreglen efter overenskomsten artikel 5, stk. 1. Vedrørende afgørelsen på agentreglen er der her tale om helt specielle omstændigheder, idet ”agenten” er komplementar i investeringsfonden.

Ifølge virksomhedens registreringsbevis kan virksomheden kontaktes på følgende telefonnumre

[...2], tilhører ifølge oplysningen [virksomhed1] ApS

[...3], tilhører ifølge oplysningen [virksomhed1] ApS og [person2].

Ved at søge på Google efter håndværker med søgefelt ”hjem og have” eller ”entreprenør” med postnummer ”[...]” fremkommer blandt andet firmaet:

[virksomhed3] v/[person2]

[by1]

Det oplyste telefonnummer ifølge siden er [...3] (tilhører ifølge oplysningen [virksomhed1] og [person2]).

[person2] har på mødet oplyst sit telefonnummer til +48 [...4].

[person8] har ved telefonsamtale den 31. januar 2014 oplyst, at han i starten formidlede kontakten til kunderne og at han anviste arbejde i Danmark. Nu er der kun faste kunder. Endvidere forklarede [person8], at han sikrede sig, at den danske moms blev betalt før resten blev frigivet til overførsel til [person2].

[person2] har ifølge RUT en del kunder som ikke har relation til [virksomhed2] koncernen.

[person4], [adresse6], [by5]

[virksomhed1] ApS

[person6], [adresse10], [by8]

[person3], [ø1]

[virksomhed6] ApS, [by3]

[person5], [by7]

[person10] [by5]

[person11], [by1]

I disse tilfælde må [person8] have kontakten til kunderne.

[finans1], [by4] har oplyst, at udenlandske virksomheder der fremviser valid dansk CVR nummer uden problemer kan oprette konto i banken.

Før 1. januar 2009 var byggeydelser ikke omfattet af begrebet omvendt betalingspligt. Ved salg af byggeydelser skulle den udenlandske virksomhed (sælger) registreres i Danmark for at kunne angive og afregne moms vedrørende salget.

SKAT anser fortsat, din virksomhed for begrænset skattepligtig til Danmark som følge af fast driftssted her i landet, jævnfør kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 4. SKAT vurderer, at der er tale om fast driftssted som følge af agentreglen i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen artikel 5, stk. 6 som følge af en afhængig agent her i landet.

Ved vurderingen er der lagt vægt på følgende forhold:

Virksomheden drives jævnfør ovenstående efter SKAT’s vurdering gennem en afhængig agent og er begrænset skattepligtig til Danmark efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 4. Dette følger tillige af artikel 5, stk. 6 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen.

2. Skattepligtig indkomst

2.1. De faktiske forhold

Der er ikke selvangivet indkomst i Danmark.

Din omsætning i Danmark er opgjort på grundlag af angivet salgsmoms i Danmark. Omkostninger ved virksomhed i Danmark er opgjort på grundlag af regnskab fra Polen.

Der er ikke ydet fradrag for varer medtaget fra Polen til Danmark, idet det ikke ses at disse er videre faktureret i Danmark.

[...]

2.5 SKATs endelige afgørelse

Der er den 2. maj 2014 modtaget dokumentation for afholdte faktiske lønudgifter inklusiv socialsikring fra virksomhedens rådgiver (...).

Der er enighed mellem SKAT og rådgiveren, at det kun er virksomhedens andel af udgifterne til social sikring der ikke er medtaget i SKATs oprindelige opgørelse.

De samlede lønudgifter inklusiv samtlige sociale ydelser udgør:

De nye tal er indarbejdet i den endelige opgørelse på side 8.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klageren ikke har haft et fast driftssted her i landet, og at han derfor ikke er begrænset skattepligtig til Danmark. Til støtte herfor har repræsentanten fremført følgende:

”[person8] har ikke fuldmagt til at indgå bindende aftaler på virksomhedens vegne.

Al bestilling af opgaver sker telefonisk ved kontakt til virksomhedens faste driftssted i Polen, hvor [person2]s datter eller kone besvarer henvendelserne.

[person8] har ikke kontakt til virksomhedens kunder og bliver ikke kontaktet hverken telefonisk eller via internettet angående ordremodtagelse.

Virksomhedens primære og faste kunde i Danmark er virksomheder i [virksomhed7]-koncernen. Herudover har virksomheden haft kunder gennem anbefalinger fra de private relationer med ejerne i [virksomhed7]-koncernen og [virksomhed1] ApS. Bindende aftaler er indgået med virksomhedens driftssted i Polen.

Eventuelle oplysninger omkring virksomheden, der kan søges på internettet, er ikke oprettet på internettet af virksomheden og er derfor ikke udtryk for kontaktoplysninger. Virksomhedens officielle telefonnummer er polsk, og det er dette telefonnummer, der anvendes ved kontakt til virksomheden.

Virksomhedens registreringer til henholdsvis CVR registeret og momsregisteret er sket med assistance fra [person8], og dennes oplysninger er selvfølgelig angivet ved eventuelt behov for kontakt.

Det er uden betydning for vurderingen efter agentreglen, at virksomheden anvender en dansk bankkonto til ind- og udbetalinger i Danmark, herunder hvem der måtte have oprettet kontoen.

Fuldmagten til at afslutte kontrakter skal dække kontrakter vedrørende handlinger, der udgør foretagendets egentlige forretningsvirksomhed. Eventuelle fuldmagtsforhold til virksomhedens danske bankkonto er således irrelevante og kan ikke sidestilles med fuldmagt til indgåelse af bindende salgsaftaler i relation til virksomhedens forretningsaktivitet, hverken officielt eller ved stiltiende accept.

[person8] assisterer udelukkende virksomheden i forbindelse med administrative forhold, herunder fakturering, momsafregning og RUT registreringer i Danmark og således ikke i aktiviteter, der udgør virksomhedens primære forretningsaktivitet.

Virksomhedens faktureringer til adressen [adresse1], [by1] omfatter udelukkende fakturering til selskabet [virksomhed1] ApS og sker til dækning af håndværksmæssigt arbejde udført for ejendomsselskabet og ligger således indenfor virksomhedens primære forretningsaktiviteter. En anden fortolkning af disse faktureringer vil være fejlagtig.

Varer indført til Danmark fra Polen, herunder vinduer, døre og planter omfatter enten materialer anvendt ved arbejdets udførelse, hvorfor disse varer er viderefaktureret, eller varer faktureret direkte fra ekstern leverandør til slutkunden.”

Landsskatterettens afgørelse

I henhold til kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 4, har personer, der udøver erhverv med fast driftssted her i Danmark, pligt til at betale indkomstskat her i landet. Begrebet fast driftssted skal i dansk ret fortolkes i overensstemmelse med det tilsvarende begreb i OECD’s modeloverenskomst artikel 5.

Artikel 5, stk. 1-3 og 5-8, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten af den 6. december 2001 mellem Danmark og Polen svarer til de tilsvarende bestemmelser i OECD’s modeloverenskomst artikel 5, stk. 1-7.

Det er kun relevant at bedømme det sekundære kriterium i dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 5, stk. 6-7, hvoraf følgende fremgår:

”Stk. 6. Hvis en person, som ikke er en sådan uafhængig repræsentant som omhandlet i stk. 7, handler på et foretagendes vegne, og denne person i en kontraherende stat har og sædvanligvis udøver en fuldmagt til at indgå aftaler i foretagendets navn, skal dette foretagende uanset bestemmelserne i stykke 1 og 2 anses for at have et fast driftssted i denne stat med hensyn til enhver virksomhed, som denne person påtager sig for foretagendet, medmindre denne persons virksomhed er begrænset til sådan virksomhed, som er nævnt i stykke 5, og som, hvis den var udøvet gennem et fast forretningssted, ikke ville gøre dette faste forretningssted til et fast driftssted i henhold til bestemmelserne i dette stykke.

Stk. 7. Et foretagende skal ikke anses for at have et fast driftssted i en kontraherende stat, blot fordi det driver erhvervsvirksomhed i denne stat gennem en mægler, kommissionær eller enhver anden uafhængig repræsentant, forudsat at sådanne personer handler inden for rammerne af deres sædvanlige erhvervsvirksomhed. ”

Efter artiklen har klageren etableret et fast driftssted, hvis følgende fire kumulative betingelser er opfyldt:

I henhold til kommentar 37 til artikel 5 i OECD’s modeloverenskomst har en person været en uafhængig repræsentant, hvis han både juridisk og økonomisk har været uafhængig af klageren samt har handlet inden for sin sædvanlige erhvervsvirksomheds rammer. Undtagelsen er derfor toleddet.

Som sagen er oplyst, må det antages, at det ikke har ligget inden for [person1]s sædvanlige erhvervsvirksomhed at formidle og indgå kontrakter på vegne af udenlandske foretagender. Derudover må det tillægges betydning, at [person1] ikke har modtaget betaling fra klageren, samt at [person1]s selskabs hovedaktivitet har bestået i udlejning af ejendomme. Af ovennævnte grunde anses [person1] ikke for en uafhængig repræsentant, der er undtaget efter dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 5, stk. 7.

Derefter skal der tages stilling til, om [person1] har haft en fuldmagt til at indgå bindende aftaler i klagerens navn. I henhold til kommentar 32, 32.1 og 33 til den tilsvarende artikel i OECD’s modeloverenskomst anses kun de personer for omfattet, som under hensyn til omfanget af deres bemyndigelse eller karakteren af deres virksomhed i særlig grad har forpligtet foretagendet i landet. Det er ikke en betingelse, at personen rent bogstaveligt har indgået kontrakter i foretagendets navn. Også tilfælde, hvor en person har forhandlet alle en kontrakts detaljer og dele på en måde, der er bindende for foretagendet, anses for omfattet. I dette tilfælde har personen udøvet fuldmagten ”i denne stat”, selv om kontrakten er underskrevet af en anden person i et andet land, eller hvis personen ikke formelt har fået en fuldmagt.

Det afgørende er derfor, om [person1] har forhandlet og formidlet kontakten til kunder i Danmark til et sådant punkt, at der anses for at være indgået en bindende aftale for klageren.

Klagerens repræsentant har anført, at [person1] ikke har haft kontakt til klagerens kunder. Af en skrivelse af den 9. april 2014 fremgår det ligeledes, at [person1] ingen kundekontakt har haft. Disse oplysninger er ikke i overensstemmelse med oplysningerne om, at [person1] bl.a. har assisteret klageren med faktureringer af de danske kunder.

Det lægges ud fra det oplyste til grund, at [person1] har skabt kontakten til klagerens kunder i Danmark, men at han ikke har haft en skriftlig fuldmagt til at indgå aftaler i klagerens navn. Det er især tillagt betydning, at [person1] har tilkendegivet overfor SKAT, at han har skabt kontakten til kunder i Danmark, herunder anvist arbejdet her i landet. Derudover fremgår det af RUT-registret, at klageren faktisk har haft kunder, der ikke er forbundet med hverken [virksomhed2] koncernen eller [person1].

Der er flere faktiske omstændigheder der tyder på, at [person1] har haft et større ansvar for klagerens danske kunder. Der er bl.a. lagt vægt på, at klageren har anvendt en dansk bankkonto tilhørende [person1]s selskab, som klageren kun har kunnet tilgå sammen med [person1]. Derudover har klageren anvendt [person1]s kontaktoplysninger på en af de få fakturaer på dansk.

Derudover har fakturaerne af især vinduer og døre fra klageren i Polen til klageren på [person1]s adresse tydet på, at klageren har anset aktiviteten i Danmark som afsondret fra den polske.

På trods af, at [person1] må anses for at have haft en udvidet forpligtelse i forhold til klagerens danske kunder, skal det samtidig også være påvist, at han faktisk har forhandlet aftaler, der har været bindende for klageren. I det bindende svar refereret i SKM 2014.512 SR blev det tillagt betydning, at der blev anvendt standardaftaler med standardvilkår og faste prislister, hvorfor den efterfølgende godkendelse havde en rutinemæssig karakter.

I den foreliggende sag ses der ikke at have været et fast aftalegrundlag, som [person1] kunne have forhandlet på baggrund af. Det anses ikke for tilstrækkeligt, at [person1] har skabt kontakt til kunder.

Herefter og ud fra en samlet vurdering anses [person1] ikke for at have forhandlet kontrakternes detaljer og dele på en måde, der har været bindende for klageren.

Betingelsen er derfor ikke opfyldt, hvorfor klageren ikke har etableret et fast driftssted her i landet. Klageren er derfor ikke begrænset skattepligtig til Danmark i henhold til kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 4, i indkomstårene 2010, 2011 og 2012

Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse, og der gives medhold i klagen.