Kendelse af 15-10-2018 - indlagt i TaxCons database den 10-11-2018

Generelle faktiske oplysninger

Klageren er hovedanpartshaver i [virksomhed1] ApS, der ejer 100 procent af anparterne i [virksomhed2] ApS.

Klageren har siden 1. maj 2008 været ansat som direktør i [virksomhed2] ApS.

Maskeret udlodning

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] ApS erhvervede den 28. juni 2012 ejendommen [adresse1], [by1].

Klageren er blevet beskattet af værdien af fri bolig for ejendommen for indkomståret 2012.

[virksomhed1] ApS har i indkomståret 2012 anskaffet udgifter til småanskaffelser til boligen på ejendommen i form af diverse møbler for i alt 20.485 kr.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens aktieindkomst for indkomståret 2012 med 20.485 kr., som følge af, at SKAT har anset af klageren har modtaget en maskeret udlodning i forbindelse med [virksomhed1] ApS´ afholdelse af udgifter til indkøb af indbo.

Af SKATs afgørelse af 26. marts 2014 fremgår bl.a.:

”Det er SKATs opfattelse, at [virksomhed1] ApS indkøb i indkomståret 2012 af småanskaffelser, såsom puder, dyner, bord m.v. til boligen [adresse1], [by1], der anvendes som fri bolig for dig, er din private udgift, der er selskabet uvedkommende, da disse aktiver ikke anses som værende en del af den fri bolig, men indbo. Beløbet anses som maskeret udlodning til dig, jf. ligningsloven § 16A, stk. 1.

Beløbet beskattes som aktieindkomst, jf. Personskatteloven § 4a, stk. 1, nr. 1, hvorfor din aktieindkomst forhøjes med 20.485 kr. i 2012.”

Klagerens opfattelse

Repræsentanten har på vegne af klageren nedlagt påstand om, at klagerens aktieindkomst for indkomståret 2012 skal nedsættes med 20.485 kr.

Til støtte for den nedlagte påstand har repræsentanten anført følgende:

”Beskatningen af en fri bolig er en rådighedsbeskatning, dvs. beskatningen er uafhængig af den faktiske anvendelse. Det er i denne sammenhæng vigtigt at erindre, at selvom [person1] beskattes af værdien af fri bolig, er det ikke hans bolig.

Ud over, at boligen anvendes af [person1] anvendes den således og­ så af skovarbejdere og andre, der arbejder i skoven og i den forbindelse har behov for overnatning.

Vi er derfor ikke enige med SKAT i, at de anførte udgifter skal betragtes som udgifter til privat indbo. De afholdte udgifter er som det også fremgår af beløbenes størrelse "billigt" indbo, der anvendes af selskabet netop for at gøre det muligt for udefra kommende at overnatte i huset.

Der er således ikke grundlag for at beskatte [person1] af noget beløb vedrørende dette forhold.”

Repræsentanten har på retsmødet i Landsskatteretten oplyst, at var tale om indkøb af materiale til den omhandlede bolig, og ikke anskaffelse af privat indbo. Repræsentanten bemærkede, at boligen også blev anvendt til at huse skovarbejdere og medhjælpere i selskabet.

Landsskatterettens afgørelse

Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer medregnes som udgangspunkt til den skattepligtige indkomst som udbytte af aktier. Det fremgår af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1.

[virksomhed1] ApS har stillet ejendommen [adresse1], [by1], til rådighed for klageren. Uanset at klageren under retsmødet har forklaret, at boligen også blev benyttet af ansatte i [virksomhed1] ApS, finder Landsskatteretten, at klageren ikke har dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at de af selskabets afholdte udgifter til inventar til boligen vedrører selskabets drift. Inventaret har således været indkøbt til benyttelse i den af klageren og dennes ægtefælle beboede ejendom, og inventaret har efter det oplyste ikke været adskilt fra andet inventar i ejendommen. Det må således antages, at inventaret har været benyttet klageren. Udgifterne anses herefter for afholdt i klagerens interesse.

Klageren skal dermed beskattes af i alt 20.485 kr. som maskeret udbytte, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Værdi af fri jagtret

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] ApS erhvervede den 28. juni 2012 ejendommen [adresse2], [adresse1], [by1]. Ejendommens areal udgør 129,16 hektar.

Selskabet erhvervede den 3. marts 2013 ejendommen [adresse3], [adresse4], [by2], der er beliggende op til [adresse2]. Ejendommens areal udgør 50,63 hektar.

Det er oplyst, at klageren har jagttegn.

Der har været afholdt syn og skøn under Skatteankestyrelsens behandling af sagen vedrørende værdien af fri jagt.

Af syns- og skønserklæringen af 13. juni 2017 fremgår bl.a.:

”Spørgsmål 1:

Skønsmanden bedes efter besigtigelse af [adresse2] beliggende [adresse1], [by1] skønne skovens jagtlejeværdi i 2012?

Skønsmanden anmodes i sin besvarelse om detaljeret at beskrive skoven samt anføre de momenter og/eller forhold, som skønsmanden udøver sin vurdering på baggrund af.

Skønsmanden anmodes endvidere om at angive jagtlejeværdien for 2012 i kr. pr. hektar.

Svar på spørgsmål 1:

[adresse2] er en traditionel midtjysk skovejendom, hvor det er vedproduktionen der er fokuseret på. I 2012 bestod skoven primært af nåletræskulturer i alderen 30 – 70 år der ud over er der nogle ældre ædelgranskulturer i alderen 20 – 40 år til lidt klipning af pyntegrønt, og nogle få steder er der nogle mindre gamle bøge og ege beplantninger, ligesom der var nogle enkelte yngre kulturer med lærk. Af udyrkede arealer var der nogle få mindre marker/enge og kær. Ud over jagt- og fiskeretten på en del af [...] sø er der kun vand i forbindelse med 3 små tidligere karpedamme tæt på søen.

Boniteten er generelt dårlig, hvilket også afspejler sig i forholdet mellem alder og størrelse af træerne. Det giver også en meget ringe fødeværdi med de meget begrænsede vækster der visse steder danner underskov. Endvidere er underskoven nærmest død, primært på grund af manglende lys.

Når man skal vurdere et givent jagtareal, skal man være meget opmærksom på eventuelle ”farvede ” partsindlæg, og alene vurdere den jagtlige værdi af arealet. Så forherligede, usande ejendomsmæglerbeskrivelser, annonceringer der nærmest har udlejet naboens vildtrige terræner, hører til den meget useriøse del af markedet.

Som [adresse2] ser ud i 2012 vil jeg betragte den som et meget ringe jagtområde, med et sparsomt fødegrundlag, manglende dækning (og ro) og meget forblæst, det er derfor min vurdering at de klovbærende arter kun befinder sig sporadisk i skoven, og når det drejer sig om småvildt, anser jeg området for nærmest værdiløst, da der formodentlig kun er ganske få randzoner hvor der kan træffes en sneppe eller hare. og udsætning af vildt vil være formålsløst da der ikke er biotop til det. Der kan måske udøves lidt vandfuglejagt i forbindelse med [...] Sø, men alene søens størrelse kombineret med flere ejeres jagtret i og omkring søen, gør det meget vanskeligt, så kun de dage hvor vindretningen er i det rigtige hjørne og vindstyrken er passende kraftig, kan der med lidt held skydes nogle få vandfugle.

Med et stagnerende jagtlejeniveau generelt, og sammenlignet med jagtlejeniveauet på de gode østdanske terræner, hvor hektarprisen typisk ligger på 400 – 600 kr. pr. ha., vil jeg vurdere at jagtlejeværdien for [adresse2] vil være på ca. 150 – 200 kr. pr. ha. i 2012.

Spørgsmål 2:

Skønsmanden anmodes i forhold til besvarelsen af spørgsmål 1 angive, om det har betydning for værdiansættelsen af jagtlejeværdien, når følgende forudsætninger lægges til grund

Svar på spørgsmål 2:

De 10 ovenstående forudsætninger har selvfølgelig en indflydelse på jagtlejeniveauet, men har ikke ændret noget i vurderingen. Havde terrænet været vurderet i 2012 ville samtlige faktorer kunne ses/gennemskues af en person med er god viden om vildets vaner og behov. Selv ved en besigtigelse i 2017 fremgår de fleste faktorer tydeligt, der er ikke mange spor efter vildtets aktiviteter, og ser man på et skovkort fremgår det tydeligt hvilken bevoksningstyper og aldre der var i 2012, og hvad det betyder for vildtbestanden.

Spørgsmål IA:

Skønsmanden bedes i forhold til spørgsmål 1 oplyse, om det har betydning for værdiansættelsen i 2012 af jagtlejen i [adresse2], beliggende [adresse1], [by1] i 2012, hvis de i spørgsmål 2 indlagte forudsætninger ikke var til stede?

Skønsmanden bedes, i givet fald det har betydning, oplyse, hvad den markedsmæssige jagtleje i 2012 ville udgøre, hvis der således bliver set bort fra de i spørgsmål 2 indlagte forudsætninger?

Svar på spørgsmål IA:

Nej, det har ingen betydning for værdiansættelsen. Som det fremgår af svaret i spørgsmål 2, er samtlige forudsætninger gennemskuelige for en jagtsagkyndig, og prisfastsættelsen ville ikke have ændret sig.

Spørgsmål IB:

Skønsmanden bedes oplyse, hvad den markedsmæssige jagtleje for [adresse2], beliggende [adresse1], [by1], ville udgøre i 2012, hvis det lægges til grund, at der var tale om et for området gennemsnitligt jagtområde, normal vildtbestand og normale jordbundsforhold?

Svar på spørgsmål IB:

Et gennemsnitligt jagtområde, vil sige en passende variation i bevoksningerne, og deres alder således at der er det fornødne skjul og ro, samt en passende fødetilgang. Området nord og vest for [adresse2] er et typisk hjortevildtområde, hvor [adresse2] ligger i den sydøstlige ende, og udkanten af kerneområdet, og den vil aldrig udgøre et gennemsnitligt jagtområde, Men forudsætter vi det er en god vildtbiotop med en pæn fast bestand af kron- og råvildt vil jeg vurdere at jagtværdien vil være i en størrelsesorden på 300 – 500 kr. pr. ha., alene ud fra det at kronvildtet er et meget attraktivt jagtobjekt.”

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens aktieindkomst med 24.188 kr. for indkomståret 2012, da SKAT har anset klageren for skattepligtig af værdi af fri jagt til rådighed, jf. ligningslovens § 16 A, stk. jf. § 16, stk. 1 og 3.

Af SKATs afgørelse af 26. marts 2014 fremgår bl.a.:

”Det er SKATs opfattelse, at du som hovedanpartshaver skal beskattes af fri jagt, medmindre at han kan afkræfte formodningen om, at du har udnyttet jagtretten i [adresse2] fra købet den 15. august 2012.

Det er SKATs opfattelse, at du, der er jæger og har hus i skoven, har udnyttet jagtretten - enten udnyttet den selv eller ved at stille den til rådighed for andre, idet skoven ikke er udlejet, og idet du næsten samtidig (1. september 2012) med køb af [adresse2] lejer jagten i [adresse3], der ligger helt op af [adresse2]. Det er SKATs opfattelse, at jagten er til rådighed, uanset at der er foretaget skovning i skoven, da det er en almindelig procedure i en skov, at der foretages henholdsvis skovning og nyplantning.

Da du ikke er ansat i selskabet er udgangspunktet, at du skal beskattes af godet som udbytte efter ligningsloven § 6 A, hvorfor [virksomhed1] ApS skal have en tilsvarende indtægt med, jf. statsskatteloven § 4.

[virksomhed1] ApSs skatterådgiver har den 1. oktober 2010 oplyst, at du udfører arbejde i skoven for selskabet, og det er en fejl, at [virksomhed1] ApS ikke er registreret som arbejdsgiver.

Det er herudfra SKATs opfattelse, at den fri jagt kan anses som personalegode, der er skattepligtigt efter ligningsloven § 16, stk. 1. [virksomhed1] ApS skal så registreres som arbejdsgiver og fra 2012 og fremadrettet indberette jagtværdien (reduceret med evt. egenbetaling) som B-indkomst til eIndkomstregisteret. Der skal derimod ikke fikseres en lejeindtægt i selskabet.

Værdiansættelsen skal jf. ligningsloven § 16, stk. 3 ske til markedspris, og da der er tale om en rådighedsbeskatning er det ikke omfanget, eller f.eks. hvor mange gange man har udnyttet rådigheden, der er afgørende.

I LSR afgørelse af 3. nov. 2010 (07-03697) har en Syns- og Skønsmand (skovrider) givet følgende oplysninger til vurderingen af jagtens værdi:

Væsentlige forhold ved vurdering af jagtretten.

Ved den tidligere fremsendte besvarelse er der foretaget en samlet afvejning af en lang række forhold som altid påvirker niveauet for jagtleje.

Alle forhold på et skovareal har betydning for jagtudøvelsen - og dermed også på prisfastsættelsen.

Prisdannelsen er en ren markedsbaseret prisdannelse baseret på udbud og efterspørgsel og der er livlig omsætning i markedet, hvilket fremgår af annoncemængden i aviser, jagtblade og på Internettet. Der sker desuden en høj grad af mundtlig videreførelse af oplysninger om ledige jagtarealer i de forskellige situationer hvor jægere mødes.

Derfor er der generelt tale om et velorienteret og åbent marked med stor fokus på alle relevante forhold omkring de enkelte jagter. Se i øvrigt vedlagte artikel fra [tidsskrift], 2/10, side 82 - 85.

Væsentlige forhold for prisdannelsen:

1) Geografi / Landsdel. Store forskelle i forskellige landsdele.

2) Jagtbiotop. Skov værdiansættes højest af alle typer - især varieret gammel skov.

3) Jagtform. Konsortiejagt medfører højere leje end udleje til enkeltpersoner.

4) Varighed og indhold af aftale. Flerårig skriftlig aftale og mulighed for forlængelse medfører højere jagtleje.

5) Personlige og subjektive forhold mellem lejer og udlejer.

6) Jagthytte til rådighed.

7) Historik for udbytte og muligheder for afskydning, opdræt og anden påvirkning af bestand og afskydning.

8) Forekomst af større hjortearter og lignende spændende forhold (mange snepper, stort træk af ænder, gæs, duer osv.)

9) Nærhed til større by.

Disse overordnede forhold påvirker den overordnede prisdannelse mest og de indgår alle i de tidligere fastlagte prist for de to aktuelle skove.

Ved gennemgangen af skoven vurderes herefter de specifikke forhold som har betydning for jagtform og jagtudøvelse, bestandsstørrelse og sammensætning samt de personlige, etiske og æstetiske forhold omkring jagten.

Ved den konkrete afgørelse vil den normale markedspris være på 400 kr. pr. ha. i dette område. Der er henvist til:

Jagtrettens værdi ansættes til normal markedspris, da der ikke er væsentlige forhold som medfører at prisen skulle afvige herfra.

Væsentlige forhold for værdiansættelsen: Varieret skov med fornuftig arrondering beliggende i et område men mange andre skove og bestande af råvildt, dåvildt og kronvildt. Der forekommer ikke faste bestande af då- og kronvildt og der er ikke skudt andet end råvildt i ejerens tid. Tidligere afskydning (jagtjournal) er et væsentligt argument hvis jagtlejen skal afspejle forekomst af de store hjortearter. Der er taler om mager jordbund med deraf følgende lave bæreevne for vildtarterne, med mindre der fodres kraftigt. Det har ikke været tilfældet og bestandene må derfor anses for at være naturlige bestande.

Beliggenheden tæt på [x3] har betydning for prisfastsættelsen, idet naboskab til større velrenommerede ejendomme medfører højere priser end normalt.

Lejen er forudsat uden faciliteter for jagtlejerne som f.eks. foderhuse, jagthytte, stiger og hochsitze.

Med et areal på 66,8 ha. vurderes jagtrettens værdi således:

2004: 26761,41 kr. svarende til 400 kr. / ha.

2005: 27564,35 kr. svarende til 412,64 kr. / ha.

Taksten der er lagt til grund for vurderingen er fremkommet som et gennemsnit af data for tilsvarende skove for jagtåret 2009 som efterfølgende er diskonteret med 3 % til 2005. For at sikre fuld sammenlignelighed er der tale om skove med strejfende forekomst af kronvildt og enten dåvildt eller sikavildt. Der er endvidere korrigeret for afstand til større byer, idet nærhed til [by3] og [by4] påvirker prisen i opadgående retning.

Priser er indhentet fra [x4], [by5], Skovdyrkerforeningerne, Skov- og Naturstyrelsen samt via hjemmesiden [...dk].

Mulighederne for jagtudfoldelse på ejendommen er normale, idet andelen af veje og stier ikke afviger fra gennemsnittet af jyske skove af samme størrelse.

Skoven er i salgsmaterialerne beskrevet som attraktiv jagt, herunder kronvildt jagt. Der var ved anskaffelse af [adresse2] hochstande og foderanordninger for vildtet, jf. aftalens punkt 2.2., men [virksomhed1] ApS har op opsat nyt vildthegn (der enten beskytter nyplantninger og/eller øger sikkerheden for trafik og dyr på veje op til skovarealer og større græsningsområder), tårne og stiger, hvilket indikerer, at der er vildt i skoven. En stor del af skoven er bestående af ældre og mellemaldrende rødgraner, hvorfor skovbunden er død i nogle områder, hvor træerne står tæt. Men der er også områder, hvor der er meget liv i skovbunden, og hvor der har været det gennem flere år. Derudover er udgør ca. 14 % af ejendommen moser, enge marker og krat, hvor vildtet finder ideelle vilkår, og den for vildtet så vigtige ro, dækning og føde. SKAT stiller således spørgsmålstegne ved skatteyders påstand om, at der ikke er noget kronvildt i området.

Det er SKATs opfattelse at markedsværdien får de 129 hektar i [adresse2] kan værdiansættes med udgangspunkt i den aftale, der ligger på leje af [adresse3], der er lejet af 3. mand og ligger helt op af [adresse2]. Der kan dog ikke umiddelbart udregnes en hektar pris, der er anvendelig, da den jagtlejeaftale ud over 51,3 hektar også omfatter jagt og fiskeretten på 14 hektar af Hale sø samt en jagthytte. Derudover er jagtretten begrænset både med et maks. antal fælles jagter, og et maks. antal krovildt, som der må skydes i lejeperioden. Disse begrænsninger vil ikke foreligge for hovedanpartshavers rådighed over selskabets skov. Normalt har tilstedeværelsen af en jagthytte en opadgående indvirkning på værdien af fri jagt, det er dog SKATs opfattelse, at jagthytten ikke kan have megen værdi, henset til du ikke kan komme med nærmere oplysninger om jagthytten og dens placering, ligesom den umiddelbart ikke er beskrevet i den efterfølgende købsaftale på det samme areal. Tilstedeværelsen af søer har ligeledes normalt en positiv indvirkning på værdien af jagten, men det er umiddelbart SKATs opfattelse, at arealet ikke skal medregnes fuldt ud, med afsæt i din beskrivelse af tilgangen til søen.

Fra hjemmesiden: [...dk], er her et uddrag af annoncer fra Jylland, der er fundet relevante at sammenligne med:

(...)

Ovenstående annoncer har følgende hektarpris.

Oplysninger i annoncen omn:

I annoncerne fra internettet kan ses hvor længe, de har været til leje, en del af dem er kun kortere perioder – hvilket signalerer, at jagten må være lejet ud til udbudsprisen.

De udvalgte annoncer vedrører jagt i skove eller jagt på arealer, der ligger tæt op ad skove. Ingen af annoncerne er 100 % sammenlignelige, da der altid vil være forskelligheder.

Det skal bemærkes, at vi ikke beregner et gennemsnit af de udvalgte annoncer og sætter det lig med markedsværdien. På grund af forskelligheder og at det er et skøn, anvendes annoncerne til at finde niveauet på en skønnet markedsværdi.

Ud fra hjemmesiden, [...dk] kan ses en oversigt over jagtleje – prisudvikling, jf. vedlagte bilag B. Dansk Skovforening har offentliggjort den årlige statistik over skovbrugets økonomi. Den bygger på indberetninger fra 15 % af det private skovareal, men med overvejende vægt på store ejendomme. Statikken viser en stigende jagtleje, registeret for tre dele af landet, heraf er den ene fra [...] i Vestjylland. Statistikken viser en stigende jagtleje i Vestjylland fra at være lidt under 400 kr. i 2000 til at være lidt over 500 kr. i 2007.

Sammenlignet med vore oplysninger om jagtlejer fra internettet, ses der ikke at være indikationer på at jagtlejen fra 2008 og fremover skulle være faldet. Jagtlejen synes hermed ikke at være blevet påvirket af finanskrisen.

Ved værdiansættelse af fri jagt tager SKAT ikke hensyn til om værdien svarer til udleje til et konsortium eller til udleje til enkelt personer. Hovedaktionæren, som beskattes af fri jagt, vil jo frit kunne råde over jagtarealet, han vil kunne bestemme, om han vil have andre personer med på jagt og han vil kunne bestemme over vildtudbyttet. Markedsværdien jf. ligningsloven § 16, stk. 3, vil ud fra ovennævnte uddrag af annoncer, samt sær- lige oplysninger om området, adgangsmuligheder, umiddelbart ligge på omkring 500 kr. pr. hektar, hvilket er lidt højere end den hektarleje, der kan beregnes for leje af [adresse3] (der ligger lige op af [adresse2]) fra tredjemand, men hvor jagten også er begrænset på flere parametre.

Parametre som [person1] ikke vil være begrænset af, når han som hovedanpartshaver har fri jagt til rådighed. Det er SKATs opfattelse, at samme hektarpris kan bruges for [adresse3] fra 1. september 2013.

Værdien af den fri jagt, som du skal beskattes af jf. ligningsloven § 16, stk. 1 og 3, kan hermed opgøres til 24.188 kr. for indkomståret 2012 og 73.000 kr. for indkomståret 2013., jf. nedenstående opgørelse. Beløbet beskattes som personlig indkomst, jf. personskatteloven § 4, stk. 1, men ikke AM-bidragspligtig, jf. arbejdsmarkedsbidragsloven § 2, stk. 2 modsætningsvis.

Fra indkomståret 2013 og fremadrettet skal [virksomhed1] ApS indberette jagtværdien (evt. reduceret med egenbetaling) som B-indkomst til eIndkomstregisteret.

Klagerens opfattelse

Repræsentanten har på vegne af klageren nedlagt principal påstand om, at klagerens personlige indkomst for indkomståret 2012 skal nedsættes med 24.188 kr. Repræsentanten har nedlagt subsidiær påstand om, at den personlige indkomst nedsættes til et lavere beløb, fastsat efter Landsskatterettens skøn.

Til støtte for de nedlagte påstande har repræsentanten gjort følgende gældende:

”SKAT påstår i deres kendelse, at [person1] skal beskattes af værdien af fri jagt. Da Jagtretten er en del af vederlaget for det arbejde som [person1] udfører for selskabet [virksomhed1] ApS, beskattes den værdi som SKAT kommer frem til, som personlig indkomst uden AM-bidrag.

Vi er for så vidt enige i, at [person1] skal beskattes af et eller andet beløb, men det beløb som SKAT kommer frem til hviler efter vores opfattelse på et usagligt grundlag.

Hvis det antages, at [person1] skal beskattes af markedslejen må markedslejen for netop denne ejendom identificeres. Dette lader sig altså ikke gøre ved at udlede prisindikationer fra diverse annoncer på internettet.

At markedslejen er vanskelig at identificere fremgår vel egentlig bedst af den udtalelse som SKAT selv har indsat i afgørelsen på side 27. Udtalelsen hidrører fra en konkret sag, hvor en Syns- og Skønsmand (skovridder) udtaler sig om "væsentlige forhold ved vurdering af jagtretten". Eksempelvis starter Syns- og Skønsmanden med at opliste hele 9 punkter, der alle indgår i den overordnede prisdannelse. Herefter gennemgås skovens specifikke forhold. Igen indgår en række konkrete forhold i bedømmelsen af markedslejen.

På trods af SKAT's henvisninger til ejendomsmæglerens anprisninger gør jeg gældende, at den pågældende skov på nuværende tidspunkt ikke er i en forfatning, der tilsiger en jagtleje i den størrelse som SKAT påstår.

På grund af skovens alder, sammensætning og ikke mindst mængden af væltede træer m.v. er skoven ringe egnet til jagt. Markedslejen skal derfor efter min opfattelse sættes til et væsentligt lavere beløb end det beløb som SKAT kommer frem til.”

Landsskatterettens afgørelse

Ifølge statsskattelovens § 4 betragtes som skattepligtig indkomst den skattepligtiges samlede årsindtægter bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi. I ligningslovens § 16 er principperne for den skattemæssige værdiansættelse af personalegoder fastsat.

Det fremgår af ligningslovens § 16, stk. 1, at personalegoder beskattes med markedsværdien af godet, jf. ligningslovens § 16, stk. 3.

Klageren har som direktør i selskabet benyttet det af selskabets jagtområde, hvorfor han skal beskattes af værdien heraf som yderligere løn, jf. ligningslovens § 16, stk. 1 og stk. 3.

Henset til den foreliggende syns- og skønserklæring af 13. juni 2017 finder Landsskatteretten, at værdien af fri jagt for indkomståret 2012 kan fastsættes til 175 kr. pr. hektar pr. måned, svarende til 22.575 kr. pr. år. Da klageren har haft rådighed over jagten i 4, 5 måneder, skal klageren beskattes af 8.465 kr. jf. ligningslovens § 16, stk. 1 og stk. 3.

Landsskatteretten ændrer dermed SKATs afgørelse.