Kendelse af 14-03-2016 - indlagt i TaxCons database den 15-05-2016

Sagens emne

Sagen vedrører klage over et bindende svar om sømandsfradrag i henhold til søfolksskattelovens § 3, stk. 1.

Klageren har spurgt:

”Er spørgeren, som sømand om bord på skibet ”[x1]”, berettiget til sømandsfradrag i henhold til søfolksskattelovens § 3, stk. 1?”

SKAT har svaret ”nej” til det stillede spørgsmål.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klageren har oplyst følgende i sin anmodning om bindende svar:

”Spørgeren er fuldtidsansat som sømand om bord på skibet ”[x1]”.

[virksomhed1] ([virksomhed1]) ejer skibet ”[x1]”, og spørgeren er ansat af [virksomhed1].

Skibet ”[x1]” er [...] havundersøgelsesskib og [virksomhed1] primære skib. [...]

”[x1]” er 78 meter langt og er forsynet med udstyr til trawlfiskeri på agterdækket.

Om bord på ”[x1]” er der fem tør- og vådlaboratorier. Derudover er der udrustning til trawlfiskeri, vandprøvetagning og bundprøvetagning.

Forskere om bord på ”[x1]” har også ofte eget udstyr med om bord til foretagelse af diverse havundersøgelser.

”[x1]” har endvidere 38 kamre til den videnskabelige besætning og skibets mandskab.

”[x1]” sejler rundt på forskellige farvande med eksempelvis forskere, geologer og m.fl., der skal foretage undersøgelser på havet. Det kan være undersøgelser af dyreliv eller havbund m.v.

”[x1]” har faciliteterne til at foretage fiskeri til brug for forskning, men ”[x1]” driver ikke kommercielt fiskeri.

”[x1]” befordrer forskerne fra land og ud på forskellige farvande, f.eks. Kattegat, Skagerrak eller Atlanterhavet, med henblik på, at forskerne kan foretage diverse havundersøgelser ude på havet, men ”[x1]” befordrer ikke forskerne fra A til B.

”[x1]” ligger ikke stille. ”[x1]” lægger sommetider til land med henblik på at hente proviant m.v., men ellers er ”[x1]” hele tiden ude at sejle.

”[x1]” drives af [virksomhed1] som en kommerciel forretning. ”[x1]” udlejes til danske såvel som udenlandske myndigheder, f.eks. udlejes ”[x1]” ofte til Sveriges Fiskeriverket. Derudover udlejes ”[x1]” til forskellige danske og udenlandske universiteter, til EU-projekter m.v.

[virksomhed1] modtager betaling for udleje af ”[x1]”.

Spørgeren ønsker, som fuldtidsbeskæftiget sømand om bord på ”[x1]”, at gøre brug af sømandsfradraget i Lov om beskatning af søfolk (Søfolksskatteloven) § 3, stk. 1.”

Klageren har i forbindelse med høring præciseret, at forskere som ”[x1]” befordrer, altid har deres eget udstyr med. Det er ikke udstyr, som befinder sig på eller er stillet til rådighed af ”[x1]”.

SKATs afgørelse

SKAT har svaret ”nej” til klagerens spørgsmål om, hvorvidt han er berettiget til sømandsfradrag i henhold til søfolksskattelovens § 3, stk. 1.

§ 3, stk. 1, i lov 2005-05-27 nr. 386 søfolksskatteloven har følgende ordlyd:

”Personer, som uden for begrænset fart erhverver lønindkomst ved arbejde om bord på danske eller udenlandske skibe, kan ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrage et beløb på 56.900 kr. Har skibet en bruttotonnage på 500 t eller derover, udgør fradraget efter 1. pkt. 105.000 kr., medmindre skibet anvendes til regelmæssig passagersejlads mellem havne i EU-medlemsstater.”

Det fremgår af § 2, stk. 1, i samme lov, at et dansk skib er et skib, som er

registreret med hjemsted her i landet

- med en bruttotonnage på 20 t eller derover, og

- som udelukkende anvendes

- til erhvervsmæssig befordring af passagerer eller gods,

- som bugser- eller bjergningsfartøj eller

registreret med hjemsted på Færøerne, i Grønland eller i udlandet

- med en bruttotonnage på 20 t eller derover, og

- som uden besætning overtages til befragtning af et dansk rederi (bareboat-charter).

Det fremgår af sagens oplysninger, at skibet [x1] er et havundersøgelsesskib. [x1] er ifølge [...] [virksomhed1]s primære forskningsskib. Skibet blev bygget i 1980-1981 på [virksomhed2] i [by1] specielt til havundersøgelser.

Om bord har skibet tør- og vådlaboratorier, der er udrustninger til trawlfiskeri, vandprøvetagning og bundprøvetagning.

TfS 1997.142 omhandler en styrmand, der var forhyret på Fiskeministeriets redningsskib ”[x2]”, og han havde foretaget et fradrag på 24.910 kr. i henhold til loven om særligt fradrag for sømænd. Landsretten fandt, ligesom tidligere Landsskatteretten og skattemyndigheden, at loven om det særlige fradrag for sømænd kun omfatter bjergningsfartøjer, såfremt disse udelukkende er anvendt til dette formål. [x2] udførte tillige fiskerikontrol, og styrmanden var herefter ikke berettiget til fradraget.

Told•Skat udarbejdede til brug for sagen den 26. april 1995 en redegørelse over den administrative praksis, der er fulgt efter den dagældende sømandsskattelov fra 1. januar 1959 til 31. december 1988, for så vidt angår skibe, der er anvendt til fiskerikontrol, og skibe, der er anvendt til isbrydning.

Det fremgår blandt andet af redegørelsen, at:

”Ved praktisering af dispensationsbestemmelsen har sømandsskattenævnet og Skattedepartementet om den erhvervsmæssige anvendelse – så vidt det har kunnet konstateres fra notater og referater fra nævnets møder – i alle tilfælde lagt til grund om formålet for skibets anvendelse i relation til rederiet har været at tilvejebringe et driftsoverskud.

Skattedepartementet har bl.a. ikke fundet hjemmel i loven til, at Fiskeriministeriets fiskeriinspektionsskib ”[x3]”, ... og havundersøgelsesskib ”[x1]” kunne inddrages under sømandsskatteordningen...”

Landsretten fandt ved dom af 16. april 2008 (SKM 2008.430.VLR), at en flydekran ikke var et dansk skib efter søfolksskattelovens § 5, idet fartøjet ikke opfyldte kravet i samme lovs § 2, nr. 1, om udelukkende at være anvendt som bugser- og bjergningsfartøj eller til erhvervsmæssig transport af godset. Landsretten lagde blandt andet til grund, at fartøjet kun i mindre omfang anvendtes som bjergningsfartøj. Landsretten fandt videre, at bestemmelsen skulle undergives en snæver fortolkning under henvisning til ordlyden efter søfolksskattelovens § 2, nr. 1 (”udelukkende”), og lovforarbejderne.

Højesteret har i SKM 2009.99.HR, af de grunde der er anført af Landsretten, stadfæstet dommen.

Det fremgår desuden af TfS 1997.142, at det daværende Skattedirektorat afslog ved afgørelse af 23. juni 1989 en af Fiskeriministeriet indgiven anmodning om, at de ansatte i en række af ministeriets skibe, deriblandt ”Nordsøen”, fik tilladelse til fradrag efter § 3 i lov om særlige fradrag til sømænd m.v., jf. lovens § 5.

Det fremgår af denne afgørelse, at det pågældende skib anvendes både til fiskerikontrol og til bjærgning, hvorfor de ansatte kun vil kunne opnå fradrag, hvis betingelserne for at opnå tilladelse efter lovens § 5, stk. 3, er til stede. Sagsøgte har henvist til, at erhvervsmæssig virksomhed efter fast skatteretlig praksis er virksomhed, der tilsigter et økonomisk driftsoverskud. Offentlig fiskerikontrol har ikke denne karakter. Efter Statsskattedirektoratets opfattelse er fiskerikontrol ikke en sådan erhvervsmæssig anvendelse, at betingelserne i henhold til denne bestemmelse er opfyldt, hvorfor der ikke blev givet den ønskede tilladelse.

Der er i den nærværende sag ikke tale om et passagerskib, men et skib som gennem indretning og udstyr har karakter af et havundersøgelses-/forskningsskib. Efter SKATs vurdering, er der ikke tale om udelukkende en ”transportopgave/trafikopgave”, men om at der sejles forskere rundt til steder, hvor der skal foretages løbende undersøgelser, og hvor der om bord arbejdes løbende. Udelukkende skal fortolkes snævert, jf. SKM 2009.99.HR.

Der er efter SKATs vurdering ikke tale om et skib, der udelukkende anvendes til befordring af passagerer eller gods.

Om befordringen anses for erhvervsmæssig, eller om klageren er ansat på sædvanlige forhyringsvilkår, er uden betydning.

Det er således SKATs opfattelse, at havundersøgelses-/forskningsskibet [x1] ikke opfylder betingelserne i § 2, stk. 1, nr. 1 i søfolksskatteloven, da skibet ikke udelukkende anvendes til erhvervsmæssig befordring af passagerer eller gods, hvorfor klageren allerede af den årsag ikke er berettiget til sømandsfradrag efter lovens § 3, stk. 1.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at det stillede spørgsmål skal besvares med ”ja”.

Til støtte for påstanden har repræsentanten principalt gjort gældende, at skibet [x1] transporterer gods.

Det er subsidiært gjort gældende, at [x1] befordrer passagerer.

[x1] er lovmæssigt et lastskib, der transporterer fragt. Skibet befordrer endvidere også passagerer. Forskerne betaler for at være med ombord på skibet og kan ikke sidestilles med skibets besætning.

[x1] er et havforskningsskib, som er indregistreret som lastskib. Skibet har et lastrum, hvor der transporteres forskningsudstyr, samt et fryselastrum. Skibet er et lastskib og er udrustet som sådant. Skibet bestiller ikke andet end at transportere gods.

[x1] kan efter maritim lov sidestilles med et handelsskib, og besætningen er underlagt samme regler og har de samme opgaver som på et fragtskib.

Da de ansatte på [x1] arbejder som alle andre sømænd og på samme betingelser, er reglerne også tiltænkt dem ligesom ansatte på almindelige fragtskibe. [x1]s besætning bør blive behandlet ligesom alle andre.

Bemærkningerne til § 2 i forarbejderne til Søfolksskatteloven fra 1957 indeholder en negativ afgrænsning, hvorefter de skibe, der ikke er omfattet af definitionen på et dansk skib, er skibe der anvendes til lystsejlads, fiskeri, sandpumpning, stenfiskeri, opmudring samt militære formål. Hvis man ser på, hvad der lovgivningsmæssigt er tænkt på, er [x1] derfor omfattet af bestemmelsen om sømandsfradrag. Såfremt [x1] ikke er omfattet af definitionen på et dansk skib, er der et hul i loven til skade for denne type skibe, da der ikke er taget højde for disse i loven.

Repræsentanten har endvidere fremsat følgende bemærkninger:

” Indsigelser og anbringender til brug i klagesag over bindende svar

Det lægges til grund som ubestridt, at der er tale om erhvervsmæssig benyttelse, jf. SKATs afgørelse.

SKAT henviser i sin afgørelse til forarbejderne vedrørende søfolksskatteloven (SFSL) og konkluderer hermed at bestemmelsens anvendelsesområde skal fortolkes indskrænkende. Denne fortolkning har SKAT udledt af SKM 2009.99HR om [flydekran], som vedrører anvendelsesområdet for søfolksskattelovens (SFSL) § 5.

Der skal hertil gøres et par bemærkninger.

Fortolkning af lovgrundlaget

SFSL § 5 adskiller sig væsentligt fra reglen i SFSL § 3, ved at reglen i SFSL § 5 har samme anvendelsesområde som tonnageskatteloven (TSL).

Reglen i SFSL § 5 og tonnageskatteloven udgør begge statsstøtte og er således forpligtet til at iagttage de EU-retlige statsstøtte regler.

Fradragsreglen i SFSL § 3 indeholder derimod ikke nogen betingelse om, at der kun gives fradrag til sømænd som arbejder om bord på skibe, der anvendes til formål omfattes af TSL anvendelsesområde.

SKAT synes således ikke at tage højde for, at anvendelsesområdet for SFSL § 5 er snævrere end anvendelsesområde SFSL § 3. Det kan således fremhæves, at Landsrettens fortolkning af begrebet transport af passagerer og gods i SFSL § 5 og TSL § 6 i SKM 2005.376VLR, der vedrørte et selskab der udførte tur- og chartersejlads.

På baggrund af det ovenstående synes det således forkert at foretage en direkte sammenligning af nærværende sag og situationen i SKM2009.99HR vedrørende [flydekran].

I SKM2009.99HR fremgår det klart, at det har spillet en væsentlig rolle for fortolkningen af bestemmelsen i SFSL § 5 (og dermed § 2), at § 5 er omfattet af de EU-statsstøtteretlige regler.

Der kan således ikke foretages en direkte sammenhæng med tilfældet i SKM 2009.99HR, og den situation som nærværende sag vedrører.

Erhvervsmæssig transport af passagerer eller gods

Det væsentlige for afgørelsen i nærværende sag må være, at skibet anvendes til at transportere passagerer eller gods, hvilket tillige støttes op af 1957-forarbejderne til det oprindelige lovforslag om sømandsskats § 2.

Det fremgår af forarbejderne, at der med kravet om udelukkende anvendelse til erhvervsmæssig befordring af personer eller gods, sigtes til at andre aktiviteter, som ikke kan karakteriseres som erhvervsmæssige transportaktiviteter ikke er omfattet af loven. Fokus i forarbejderne var således på karakteren af aktiviteten.

Det fremhæves således i forarbejderne:

”I kravet om, at skibet udelukkende skal anvendes til erhvervsmæssig befordring af personer eller gods, ligger, at f.eks. skibe, der helt eller delvist anvendes til lystsejlads, fiskeri, sandpumpning, stenfiskeri, opmudring eller militære formål, falder uden for ordningen.”

Det kan fremhæves, at de undtagne aktiviteter ikke dækker et egentligt transportbehov, og for visse af aktiviteterne var undtaget da de stod i konkurrence til eks. landbaserede entreprenørvirksomheder.

I nærværende sag er der tale om et skib, som ikke udøver nogle af de i forarbejderne nævnte aktiviteter. Formålet, og den aktivitet som skibet udfører, er at befordre forskere til en eller flere bestemmelsessteder på havet, og medbringe den last som forskningen indebærer til udførelse af opgaven.

Forskerne betaler således for at blive transporteret fra havn til forskningsdestinationen. At der er tale om forskere og ikke ”almindelige” passagerer, bør ikke ændre på sømændenes adgang til at kunne foretage fradrag efter SFSL § 3, på samme måde som dette ikke ændrer på karakteren af at den udførte aktivitet er transport af passagerer og gods.

Den i sagen omfattede transport må derfor anses for værende erhvervsmæssig transport af passagerer og gods. Den pågældende situation kan sidestilles med transport af montører til havanlæg o. lign, hvilket i praksis sidestilles med transport af passagerer, jf. SKM 2007.774.SR.

SKATs fortolkning af bestemmelsen medfører, at der sker en forskelsbehandling af den transport, der udføres på havet samtidig med udførelsen af forskningsopgaven, og den transport der sker fra havn til et fast forskningssted med levering af gods og passagerer. Der bør ikke være forskel på disse to situationer.

Til opbakning af det ovenstående vedlægger vi, som bilag 1-2, en beskrivelse af [x4], der fungerede som et polarforskningsskib ejet af [virksomhed3]. Det fremgår af beskrivelserne i bilag 1 at [x4] udførte aktiviteter identiske med dem, som [x1] i dag udfører.

[person1], som tidligere har sejlet på [x4] som Sømand, har oplyst, at der dengang blev givet fradrag til sømændene, og at dette fradrag ikke beroede på en dispensation efter de tidligere regler om sømandsfradrag, dette fremgår tillige af mødereferat af 15. juni 2015.

[x4] blev således anset for at være et dansk skib, som udførte transport af passagerer og gods efter den daværende bestemmelse herom i lov om sømandsskat § 2. Det har ikke været muligt at fremskaffe dokumentation herfor, men [person1]s udsagn må betegnes som troværdigt, og SKAT må ligeledes have viden om, hvorledes de pågældende sømænd i sin tid blev beskattet.

SKATs kvalificering af [x1] som et forskningsskib, der udfører forskningsopgaver, er således ikke korrekt. Der er tale om et skib der udfører transportaktiviteter.

Det forhold at [virksomhed1] ejer [x1], mens [x4] var ejet og drevet af [virksomhed3], bør ikke have indflydelse på sømændenes ret til at oppebære fradrag efter SFSL § 3.

Rederidriften i [x1]

Det fremgår af bilag 3, at skibet anvendes af flere forskellige parter, til forskellige opgaver, hvor [x1]s opgave er at transportere forskere og dertilhørende gods.

Skibet udlejes således til det svenske Landbruksuniversitet (SLU) 63-70 dage om året. SLU betaler for brugen efter en dagsrate, som afregnes to gange årligt.

Derudover anvendes [x1] til at udføre danske forpligtelser indenfor fiskeriforskning, ca. 100 dage om året, på vegne af fødevareministeriet. [virksomhed1] modtager betaling herfor.

Slutteligt udlejes skibet til brug for danske universiteter, til gennemførsel af forskellige forskningstogter. Disse forskningstogter betales af det universitet, som chartrer skibet.

Det er klagers opfattelse af et almindeligt (privatejet) rederi, som udlejer sit skib til brug for tilsvarende opgaver, ville være omfattet af SFSL § 2 og 3.

Der er derfor tale om en urimelig forskelsbehandling af [x1], som en selvejende statslig institution, da de af [x1] udførte aktiviteter er transport af forskere og gods til forskellige destinationer og aktiviteter på havet og dermed rederivirksomhed.

Det forhold at det er [virksomhed1], der ejer [x1], kan ikke ændre herpå. Finansieringen af de forskellige opgaver har således ingen betydning for vurderingen af, om [x1] udøver rederivirksomhed og dermed anvendes til at transportere passagerer eller gods.

Der vedlægges som bilag 4-5 skibsliste 1969 og [x1]s farttilladelse.”

Repræsentantens bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling

Repræsentanten er fremkommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling:

”Hovedtvisten i nærværende sag er, hvorvidt [x1] er et dansk skib efter definitionen i søfolksskattelovens § 2, og hvorvidt [x1] er anvendt udelukkende til erhvervsmæssig transport af passagerer eller gods.

Skatteankestyrelsen fremhæver, at bestemmelsen i søfolksskattelovens § 2 skal fortolkes snævert, jf. SKM 2009.99.HR.

Det er efter min vurdering ikke muligt at drage denne konklusion af dommen, som hovedsageligt vedrører spørgsmålet om fortolkning af tonnageskattelovens anvendelsesområde, som har et andet anvendelsesområde end søfolksskattelovens § 2.

Af landsrettens begrundelse fremgår det, at begrebet ”udelukkende” skal fortolkes snævert på grund af den statsstøtteretlige regulering. Det er i den forbindelse væsentligt at bemærke, at denne gengivelse af forarbejderne alene vedrører anvendelsesområdet for tonnageskatteloven og DIS-ordningen, da søfolksskattelovens § 2 ikke er en del af den danske statsstøtteregulering og dermed ikke underlagt den samme restriktive fortolkning, som søfolksskattelovens § 5 og tonnageskatteloven.

Det er således ikke korrekt, når landsretten fortolker forarbejderne til at indeholde et krav om en indskrænkende fortolkning af søfolksskattelovens § 2, da disse bemærkninger til lovforslaget vedrører tonnageskatteloven og DIS-ordningen.

Det er derfor væsentligt, som fremhævet i tidligere indlæg i sagen, at Landsskatteretten forholder sig kritisk hertil og ikke foretager en unødig streng fortolkning af bestemmelsen, da bestemmelsen ikke har samme anvendelsesområde som tonnageskatteloven og DIS-ordningen.

Derudover synes henvisningen til afgørelsen TfS 1997.142.ØL ikke at have en konkret relevans i nærværende tilfælde.

Afgørelsen TfS 1997.142.ØL vedrørte et skib, som udførte bjergningsaktiviteter og fiskerikontrol.

[x1] udfører ingen af disse aktiviteter, hvorfor der efter min vurdering ikke er grundlag for at foretage en sammenligning af de to tilfælde.

Det fremhæves i sagsfremstillingen yderligere, at SKAT tidligere (i en redegøreles fra 1995) har taget stilling til, at ”havundersøgelsesskibet [x1]” ikke kunne inddrages under sømandsskatteordningen.

Det er min vurdering, at denne redegørelse ikke kan lægges til grund ved en vurdering af de konkrete aktiviteter, som [x1] udfører i dag.

For det første er det uklart, hvad denne redegørelse, som alene er gengivet som uddrag af den samlede redegørelse, egentlig tager stilling til, da det ikke fremgår af uddraget, i hvilken sammenhæng [x1] er nævnt.

Det afgørende må derfor være, om en konkret vurdering af de aktiviteter, som [x1] udfører nu, fører til, at [x1] kan anses for udelukkende at transportere passagerer og gods i søfolksskattelovens § 2 forstand.

Ved denne vurdering skal der ikke lægges vægt på skibets indretning, men derimod alene skibets aktiviteter.

Det fremgår direkte af søfolksskattelovens § 2, hvor kravene til skibets fysiske forhold fremgår af bestemmelsen og består i, at skibet skal have en bruttotonnage på 20 t eller mere.

Det fremgår således udtrykkeligt af bestemmelsen, at vurderingen alene går på aktiviteten.

Indretningen af skibet er således sagen uvedkommende, men kan indikere, om de aktiviteter, som udføres, er transportaktiviteter eller ej.

I denne relation er det værd at bemærke, at [x1] er registreret som et handelsskib, og at [x1] opsamler forskere på land for herefter at transportere disse til de forskellige forskningsområder.

[x1] har intet forskningsudstyr selv, og forskerne medbringer således selv alt deres udstyr, som [x1] således opbevarer og transporterer.

Det forhold at forskerne selv medbringer deres udstyr, indikerer, at den aktivitet, som [x1] udfører, ikke har nogen forbindelse til forskningsaktiviteten.

I sagen vedr. [flydekran], SKM 2009.99.HR, udførte [flydekran] selv en del løftearbejde (entreprenørarbejde), hvorfor der var tale om en såkaldt blandet aktivitet. Hertil udtalte retten, at hovedaktiviteten var at løfte genstande.

Der er ikke tale om blandet aktivitet i nærværende sag, da [x1] og sømændene ombord ikke udfører nogen anden aktivitet end at transportere forskerne og deres udstyr rundt på havet.

Hvis SKAT mener, at der er tale om en blandet aktivitet, vil klager gerne have præciseret, hvad det er for en anden aktivitet, som skibet og søfolkene ombord kan anses for at udføre.

Efter min vurdering er formålet med sejladsen at transportere forskerne (samt deres udstyr) fra et sted til et andet, hvilket må anses for at være transport omfattet af søfolksskattelovens § 2.

[x1] har således ikke udstyr eller faglig ekspertise til selvstændigt at udføre forskningsarbejde.

[x1] har alene søfolk ansat ombord, og ingen af forskerne er ansat af [x1].

Efter SKATs nuværende vurdering vil en transport af forskere fra et sted til et andet, uden at der udføres arbejde ombord, være transport af passagerer eller gods og dermed omfattet af bestemmelsen.

Den eneste forskel fra denne ”traditionelle” transportaktivitet er, at der i nærværende tilfælde rent faktisk udføres forskningsarbejde løbende ombord på skibet.

Spørgsmålet er derfor, om denne forskel indebærer, at der ikke længere er tale om transport.

I denne forbindelse må det afgørende være, hvilken aktivitet som [x1] og søfolkene (samt andre ansatte) udfører ombord på skibet.

Det kan konkluderes, at [x1] og søfolkene m.v. ombord ikke udfører andet end den traditionelle transportydelse, og således ikke bistår med forskningsarbejdet eller lignende.

Det er derfor uberettiget og uhensigtsmæssigt, at der sker en forskelsbehandling af de tilfælde, hvor forskere og udstyr afhentes og transporteres til et andet sted for at udføre forskningen på denne destination, og så de tilfælde hvor forskere afhentes og løbende under transporten til en destination udfører sine forskningsaktiviteter.

Det afgørende må være, at aktiviteter udført af [x1] og søfolkene ombord er transport, og at det derfor er sagen uvedkommende, hvornår passagererne ombord udfører deres aktivitet/arbejde.

Det er derfor min vurdering, at Landsskatteretten bør ændre SKATs svar til et Ja.”

SKATs udtalelse af 13. december 2015

SKAT er enig i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse.

Det er således SKATs opfattelse, at skibet [x1] ikke er omfattet af søfolksskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1. I den forbindelse skal der henvises til SKM 2009.99.HR, hvor Højesteret fandt, at bestemmelsen i Søfolksskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1, skal fortolkes snævert.

Skibet [x1] anvendes til forskning og havundersøgelser og er i øvrigt indrettet til det. Skibet anvendes således ikke kun til transport. [x1] anvendes derfor ikke udelukkende til befordring af passagerer eller gods, hvorfor skibet ikke er omfattet af søfolksskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1.

Klageren er derfor ikke berettiget til sømandsfradrag efter søfolksskattelovens § 3, stk. 1.

Repræsentantens bemærkninger til SKATs udtalelse

Repræsentanten har fremsat følgende bemærkninger til SKATs udtalelse:

”På mine klienters vegne skal jeg alene tilføje til vores tidligere fremsendte bemærkninger, at Søfartsstyrelsen har udtalt til [x1], at de skal registrere forskere ombord som passagerer og ikke mandskab.

Søfartsstyrelsens opfattelse er således, at der er tale om passagerer og ikke mandskab, hvilket støtter mine klienters påstand om, at der er tale om transport af passagerer og gods.”

Landsskatterettens afgørelse

I henhold til søfolksskattelovens § 3, kan personer, som uden for begrænset fart erhverver lønindkomst på danske eller udenlandske skibe, ved opgørelse af den skattepligtige indkomst fradrage et beløb på 56.900 kr.

Søfolksskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1, definerer et dansk skib som et skib, som er registreret med hjemsted her i landet med en bruttotonnage på 20 t eller derover, og som udelukkende anvendes til erhvervsmæssig befordring af passagerer eller gods eller som bugser- eller bjergningsfartøj.

Klageren er ansat som sømand på skibet [x1], som er ejet af [virksomhed1].

[x1] sejler rundt på forskellige farvande med eksempelvis forskere, geologer m.fl., der løbende forsker og foretager undersøgelser på havet.

Der er fem tør- og vådlaboratorier om bord på skibet, og skibet er udrustet til trawlfiskeri, vandprøvetagning og bundprøvetagning. Forskerne medbringer endvidere eget udstyr.

Landsskatteretten lægger ved sin afgørelse til grund, at det efter loven er afgørende, om skibet [x1] udelukkende anvendes til erhvervsmæssig befordring af passagerer eller gods.

Det lægges videre til grund, at søfolksskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1 skal fortolkes snævert, jf. SKM 2009.99.HR.

Efter det oplyste i sagen, er [x1] et skib som anvendes og er indrettet til forskning og havundersøgelser. Skibet anvendes således ikke kun til transport. [x1] anses derfor ikke for udelukkende at anvendes til befordring af passagerer eller gods, hvorfor skibet ikke omfattes af søfolksskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1.

Landsskatteretten finder endvidere, at opregningen af omfattede skibe i søfolksskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1 er udtømmende, og at det således kan sluttes modsætningsvist, at forsknings- og havundersøgelsesskibe ikke er omfattet.

SKATs afgørelse stadfæstes.