Kendelse af 25-01-2019 - indlagt i TaxCons database den 15-03-2019

Faktiske oplysninger

Klageren erhvervede ejendommen, [adresse1], [by1], den 1. januar 1992. Ejendommen er en landbrugsejendom på 6,9776 ha. Heraf er ca. 5 ha eng tilkøbt i 2009. Ejendommen drives med ammekøer og udlejning af minilæsser.

Besætningen har udviklet sig således siden 2007:

Besætningen bestod pr. 31.12.2007 af 2 kreaturer over 2 år og 3 kalve.

Besætningen bestod pr. 31.12.2008 af 1 tyr 1-2 år, 6 kreaturer over 2 år, 1 kvie 1-2 år og 4 kalve. Besætningen bestod pr. 31.12.2009 af 4 kreaturer over 2 år

Besætningen bestod pr. 31.12.2010 af 4 kreaturer over 2 år, 2 tyre 1-2 år og 5 kalve.

Besætningen bestod pr. 31.12.2011 af 4 kreaturer over 2 år, 3 kvier 1-2 år, 1 tyr over 2 år og 4 kalve.

Besætningen bestod pr. 31.12.2012 af 6 kreaturer over 2 år, 1 tyr over 2 år og 1 kalv.

Besætningen bestod pr. 31.12.2013 af 6 kødkvæg over 2 år, 1 tyr over 2 år, 2 kødkvæg 1-2 år og

1 kødkvæg under 1 år.

Besætningen bestod pr. 31.12.2014 af 5 kødkvæg over 2 år, 1 kødkvæg 1-2 år, 1 kødkvæg under 1

år og 1 kødkvæg tyr over 2 år.

Besætningen bestod pr. 31.12.2015 af 6 kødkvæg over 2 år, 3 kødkvæg under 1 år og 1 kødkvæg tyr over 2 år.

Besætningen bestod pr. 31.12.2016 af 5 kødkvæg over 2 år, 2 kødkvæg 1-2 år og 2 kødkvæg under 1 år.

Klageren har oplyst, at han hele tiden har haft limousinekvæg – men indtil 2009 har der været tale om krydsninger. Han har nu omlagt således, at han alene har renracede, samtidig med at han med tilkøb af jord har kunnet udvide besætningen med ca. 2 dyr.

Aktiviteten med minilæsser er påbegyndt i 2007. Den anvendes dels på ejendommen og udlejes dels med klageren som fører. Driftsøkonomisk afskrives læsseren med 10 % p.a.

Den første minilæsser er udskiftet i 2011, hvor der ved salget af den gamle læsser opnås en driftsøkonomisk fortjeneste på 105.200 kr., som således påvirker resultatet for dette indkomstår i positiv retning. Ifølge anlægskartoteket er minilæsser i 2012 anskaffet for en værdi af 335.900 kr. Den nye minilæsser afskrives over 15 år, dvs. med 6,67 % driftsøkonomisk.

Af syn- og skønsrapporten fremgår det, at minilæsseren udgør en stor del af aktivmassen. Det anføres videre, at maskinen er vigtig af hensyn til transport af foder til kvæget – men at det er en meget stor investering, der ikke kan forsvares driftsøkonomisk, medmindre der er et væsentligt økonomisk bidrag fra udlejning. Udlejningen har i årene fra 2010-2012 udgjort mellem 2.400 kr. og 15.000 kr. Fra 2014 er denne aktivitet intensiveret til 23.598 kr. for at stige til 36.204 kr. i 2015 og 37.120 kr. i 2016.

Den samlede omsætning (excl landbrugsstøtte) for 2017 er faldet til ca. 25.000, fordi klageren har været syg, og derfor ikke har realiseret indtægt fra udlejning af minilæsser. Denne aktivitet er ifølge klageren genoptaget i 2018.

Yderligere har resultatet for 2017 været påvirket af, at et salg af to køer glippede, da de døde i forbindelse med et slagsmål dyrene imellem.

Klageren har i 2012 investeret i solcelleanlæg. Klageren har oplyst, at anlægget dækker hans elforbrug, hvorfor der i perioden herefter ikke er udgifter til el.

Klageren har i 2016/2017 etableret en ny stald for 140.000 kr. samt anskaffet et par mindre maskiner og indkøbt en ny foldtyr. Dette har påvirket momstallene, således at der i 2017 har været negativ moms.

Gennem årene har ejendommen givet følgende driftsøkonomiske resultater efter afskrivninger (ekskl. solceller i 2012-2016) og for de angivne år er der medregnet henholdsvis følgende lejeindtægter mini-læsser, landbrugsstøtte og landbrugsomsætning i øvrigt:

Virksomhedens skattemæssige resultat har i de omhandlende indkomstår været følgende:

Under sagens behandling ved SKAT er der indsendt følgende budgetter for årene 2014 til 2016:

Det faktiske resultat efter driftsmæssige afskrivninger i indkomstårene 2014 til 2016 set i forhold til det fremlagte budget er som følger:

Som det fremgår afviger afskrivningerne væsentligt fra de budgetterede. Klagerens repræsentant har bemærket, at de i budgettet anførte afskrivninger ikke er korrekte – og at resultatet afspejler de procentsatser som også fremgår af syn- og skønsrapporten.

Med hensyn til de variable omkostninger har revisor forklaret, at disse er faldet markant i medfør af tilkøb af jord i 2010. Efter en indkøringsfase med tilførsel af kalk og mineraler til jorden, kan klageren nu dyrke alt grovfoder, hvilket har medført et niveauskifte i de variable omkostninger.

I 2013 har klageren skrottet en bil, som tidligere er blevet anvendt i virksomheden. I den forbindelse er der regnskabsmæssigt ændret princip, således at der herefter kun fratrækkes 1.000 km som erhvervsmæssig kørsel, hvor der tidligere har været foretaget driftsøkonomiske afskrivninger på det blandet benyttede driftsmiddel. Dette giver ligeledes et fald i de variable udgifter.

Klageren har i forbindelse med SKATs behandling af sagen oplyst, at der ikke tidligere har været lavet budgetter for virksomheden.

Syn og skøn

Der har under sagens behandling været afholdt syn og skøn. Der er afgivet syns- og skønserklæring den 24. januar 2017.

Af syns- og skønserklæringen fremgår blandt andet følgende:

”Spørgsmål 1:

Skønsmanden bedes give en beskrivelse af ejendommen beliggende [adresse1], [...], [by1] og den driftsform, under hvilken ejendommen blev drevet i årene 2010-2012. Beskrivelsen skal indeholde en udførlig og specificeret beskrivelse af ejendommen og tilhørende bygninger og arealer, den anvendte arbejds- og kapitalindsats, ejendommens resultat fra 2001 og frem til i dag samt de produktionsmæssige muligheder.

Svar på spørgsmål 1:

Der er tale om et deltids-/fritidslandbrug, hvor hovedaktiviteten er produktion af limousine-kvæg (ammekøer). Ejeren har oplyst, at arbejdsindsatsen i gennemsnit over et år udgør 1-2 timer pr. dag. Driftsformen ammekøer er typisk ekstensiv, og der kan derfor ikke – alt andet lige - forventes noget stort afkast til aflønning af arbejdskraftindsatsen. Ved syns- og skønsmødet var vurderingen, at arbejdet er tilrettelagt relativt rationelt, at der avendes tilstrækkeligt tid til at overvåge og kontrollere driften, og at kapital bundet i maskiner, bygninger m.m. er moderat, og der er generelt ikke investeret i nogen unødvendig stor kapacitet.

Ejendommen er beliggende i et område, hvor vedvarende græs og afgræsning er en oplagt driftsform. EU-støtten er dermed relativt stor, og det kan ikke forventes, at omsætning og indtjening fra den egentlige landbrugsdrift ligger på niveau med en gennemsnitlig bedrift i Danmark.

Ejendommen blev købt i 1992, og i 2009 blev der tilkøbt 5 ha. Ejendommen er i dag på 7 ha., og derudover forpagtes et mindre areal. Bygningerne består af maskinhus/halmlade samt nyopført stald til kvæget. Den nyopførte stald er delvist selvbygget til en pris på ca. 150.000 kr.

Arealet drives primært som vedvarende græs, hvilket også begrænser behovet for maskinkapacitet.

Maskinslisten fremgår af tabel 1.

Tabel 1. Maskinliste mm. – oplyst af ejeren december 2016

Minilæsseren dels bruges på ejendommen, dels udlejes. Der er således en indtjening ved udlejning af minilæsser samt traktor med vogn. Det kan diskuteres, hvorledes denne aktivitet skal indgå i en økonomisk vurdering af en landbrugsdrift med hovedvægt på ammekøer.

På ejendommen er der investeret i et solcelleanlæg. Det vurderes, at dette ikke skal indgå i beskrivelsen og vurderingen af bedriften.

Det vurderes, at bygningskomplekset i store træk er passende til den pågældende husdyrproduktion. Der er ligeledes et tilhørende værksted, og det er opfattelsen, at der undgås en række eksterne vedligeholdelses- og reparationsomkostninger ved selv at udføre disse opgaver

I årene 2010-2011 steg værdien af besætningen betydeligt, hvilket var en naturlig konsekvens af arealudvidelsen, jf. figur 1.

Figur 1. Værdi af besætning, 2009-2015

Frem til 2009 bestod besætningen af blandede racer, men fra 2010 er der alene satset på kvæg af limousine-racen.

Landbrugets resultat før afskrivninger har udviklet sig positivt i perioden, jf. figur 2.

Figur 2. Landbrugsejendommens resultat før afskrivninger, 2009-2015

Det forbedrede resultat skyldes både stigende omsætning og relativt konstante omkostninger.

De produktionsmæssige muligheder fremadrettet består især i et fortsat lavt omkostningsniveau, sikring af optimal produktion af nye kalve hvert år, undgå alvorlige sygdomme, fuld indkøring til optimalt produktionsomfang samt fastholdelse og/eller udvikling af aftagere af produkterne. På grund af miljøbestemmelserne er der grænser for, hvor meget produktionen kan udvides, så der kan næppe udnyttes væsentligt flere stordriftsfordele.

Spørgsmål 2:

Blev [person1] ejendom i 2010-2012, efter de daværende forhold, ud fra en teknisk landbrugsfaglig bedømmelse drevet forsvarligt under en, for en ejendom som den pågældende, sædvanlig driftsform?

Svar på spørgsmål 2:

En vurdering af, om en landbrugsejendom ud fra en teknisk landbrugsfaglig bedømmelse drives forsvarligt, foretages ud fra en individuel vurdering af bl.a. følgende forhold:

På syns- og skønsmødet kunne det konstateres, at der overordnet set var tale om en veldreven ejendom. Udviklingen var styret, og der var et tilpas overblik over bedriften. Landbrugsfaglig viden blev udnyttet, og dyrevelfærd og produktkvalitet så ud til at være i top. De mere målbare parametre som produktivitet, priser, sygdom m.m. viser også, at der er tale om en relativt veldreven bedrift.

Ud fra en samlet vurdering af disse forhold kan det således konkluderes, at landbrugsejendommen ud fra en teknisk landbrugsfaglig bedømmelse drives forsvarligt.

Spørgsmål 3:

Var driften i 2010-2012 præget af specielle forhold, f.eks. omstændigheder vedrørende omlægning af driften, indkøringsproblemer eller andet, således at 2010-2012 ikke kan karakteriseres som typiske driftsår?

Svar på spørgsmål 3:

Landbrugsproduktion er generelt underlagt en betydelig ustabilitet som følge af de naturgivne betingelser og de ofte meget svingende købs- og salgspriser m.m. Dette er en del af landbrugets særlige forhold, som man som landmand er nødt til på forhånd at tage højde for. Der skal derfor være tale om relativt afvigende forhold, for at man kan betegne det som ”specielle forhold”.

Udviklingen i salgspriserne er en vigtig faktor for indtjeningen på denne pågældende ejendom. Salgspriserne på hhv. ”stude” og ”tyrekalve” vurderes at være relevante retningsgivende priser for ejendommen, og det viser sig, at de gennemsnitlige danske salgspriser i 2010-2012 for disse to produktkategorier har udviklet sig positivt, og at der ikke har været tale om ”usædvanligt lave priser” set i forhold til årene før eller efter, jf. figur 3.

Figur 3. Udviklingen i landmandspriser på tyrekalve og stude, 2007-2016

Anm: Tidsintervallet 2010-2012 er markeret

Kilde: Landbrug & Fødevarer, månedspriser

En stor del af arealet er lavtliggende og tæt på vandløb, hvilket betyder, at risikoen for tørke og tørkeskader er relativt lille. Der kan således heller ikke identificeres specielle forhold mht. plantevækst (græsvækst) i den pågældende periode.

Der har været enkelte eksempler på sygdom i besætningen, men det vurderes, at der ikke er tale om et specielt forhold.

[person1] understregede selv under syns- og skønsmødet, at der ikke havde været specielle eller alvorlige indkøringsproblemer

Konklusionen er derfor, at driften i årene 2010-1012 ikke har været påvirket af specielle forhold, og at årene som sådan kan karakteriseres som typiske.

Spørgsmål 4:

Drives [person1]s ejendom i dag forsvarligt ud fra en teknisk landbrugsfaglig bedømmelse under en, for en ejendom som den pågældende, sædvanlig driftsform?

Svar på spørgsmål 4:

Svaret på dette spørgsmål skal ses i forlængelse af svaret på spørgsmål 2, idet det vurderes, at der i relation til dette spørgsmål ikke er væsentlige forskelle i ejendomsdriften i 2010-12 og i dag. Der er efter 2010-12 etableret en ny stald, således at driften er blevet optimeret, og det er sket på et relativt lavt omkostningsniveau, som ikke væsentligt vil belaste de fremtidige driftsmæssige afskrivninger.

Konklusionen er derfor, at ejendommen i dag drives forsvarligt ud fra en teknisk landbrugsfaglig bedømmelse under en, for en ejendom som den pågældende, sædvanlig driftsform.

Spørgsmål 5:

Anses den af [person1] valgte driftsøkonomiske afskrivningsprofil, hvor minilæsser afskrives med 6,67 % på (15 år), øvrige landbrugsmaskiner med 10 % p.a. og bygninger med 2 % for at ligge inden for det interval, som er normal praksis for landbrugets inventar og driftsbygninger?

Svar på spørgsmål 5:

De driftsmæssige afskrivninger opgøres som den værdiforringelse, som bygninger og driftsmidler undergår som følge af slid og ælde. De driftsmæssige afskrivninger afhænger således af skøn over aktivernes stand, alder, levetid, vedligeholdelse, anvendelse m.m.

Når det gælder værdiforringelse som følge af ælde, skal der også tages hensyn til en evt. teknologisk forældelse. Nye landbrugsmaskiner og -inventar kan indeholde teknologi, som gør, at ældre investeringer hurtigere bliver relativt udkonkurreret og dermed værdiløse. Omvendt er der også bygninger (lagerrum, garager m.m.), som ikke indeholder væsentlig teknologi, og som derfor ikke opnår samme hurtige teknologiske forældelse.

Selv om der i de fleste tilfælde er behov for individuelle skøn og vurderinger, er der også nogle mere generelle vejledninger, principper og standarder. Dansk Landbrugsrådgivning (det nuværende SEGES) nævner i deres bog ”God regnskabspraksis i DLBR” en række anbefalinger. DLBR anbefaler således lineære afskrivninger, fordi denne afskrivningsmetode typisk afspejler aktivets værdiforringelse. Den lineære afskrivning beregnes som afskrivningsgrundlaget divideret med den forventede restlevetid (antal år). Derudover præsenteres anbefalinger vedrørende afskrivningsperiode for forskellige landbrugsaktiver, jf. tabel 2.

Tabel 2. Afskrivningsperiode for materielle anlægsaktiver.

Kilde: God regnskabspraksis i DLBR. 2010 – samt egne beregninger

http:// forlag.seges.dk/NR/rdonlyres/D9A85E38-A148-487E-8C4C-0BC286A72AF7/0/God_regnskabspraksis_2udg_2010.pdf

En anden publikation sætter også retningslinjer for driftsmæssige afskrivninger på landbrugsaktiver, jf. tabel 3.

Tabel 3. Driftsøkonomiske afskrivninger på landbrugsaktiver

Kilde: Torben Udsen, Driftsøkonomiske afskrivninger, Landboforeningens Landskontor for Driftsøkonomi, Landbrugets Rådgivningscenter, [by2] 2001.

I publikationen understreges det, at gamle bygninger, der ikke skal genanskaffes, og som er uden nytteværdi, ikke skal afskrives, men tages helt ud af afskrivningsgrundlaget. Det påpeges også, at det afgørende er, hvor lang den økonomiske levetid er - ikke hvor mange år det pågældende aktiv kan holde. Levetiderne skal således fastsættes i forhold til, hvor lang tid bygningerne antages at være egnet til at tjene landbrugsdriften (den økonomiske levetid) og ikke i forhold til, hvor lang en periode bygningerne rent fysisk kan holde. Den teknologiske udvikling samt ændringer i opstaldningsforhold m.v. spiller altså ind, når levetiderne vurderes.

Desuden understreges det, at landmandens målsætninger med bedriften og bygningerne er en vigtig del af overvejelserne, når afskrivningsforløbet på nye og ældre bygninger fastlægges.

[person1]s valgte driftsøkonomiske afskrivningsprofil er følgende:

ÅrPct. p.a.

Minilæsser 156,67

Øvrige landbrugsmaskiner 1010

Bygninger 502

I forhold til de før-nævnte anbefalede afskrivningsår og –procenter ligger de valgte profiler inden for rammerne, når det gælder maskinerne, mens den valgte afskrivningstid for bygninger (50 år) er længere end den anbefalede afskrivningstid (20-30 for stalde og 30-40 for lade). Det vurderes dog, at den løbende vedligeholdelse i dette tilfælde er relativt god, og at det kan være med til at forlænge den økonomiske levetid. Dertil kommer, at det teknologiske indhold – og dermed en teknologiske forældelse – i dette tilfælde er begrænset.

Spørgsmål 6:

Skønnes de af [person1] foretagne driftsøkonomiske afskrivninger at være tilstrækkelige i denne konkrete sag? I den forbindelse bemærkes, at minilæsser anskaffes i 2007 og afskrevet med 10 % p.a. blev solgt i 2011 med en driftsøkonomisk fortjeneste på kr. 105.200 jf. anlægskartotek. Skat [by3] har anført, at der ikke på sigt synes at være udsigt til, at virksomheden vil give et rimeligt overskud.

Svar på spørgsmål 6:

Svaret på dette spørgsmål følger svaret på spørgsmål 5, hvor det blev konkluderet, at de valgte afskrivningsprofiler ligger inden for rammerne, når det gælder maskiner, mens den valgte afskrivningstid for bygninger (50 år) er længere end den normalt anbefalede afskrivningstid. Det vurderes dog i dette konkrete tilfælde, at vedligeholdelsesindsatsen er relativt stor, og at risikoen for teknologisk forældelse er relativt lille, og det kan tale for en relativt lang afskrivningsperiode.

Minilæsseren er et særskilt forhold, dels fordi den udgør en stor del af aktivmassen, dels fordi den anvendes både i og uden for bedriften. Værdiforringelse, som direkte eller indirekte skyldes anvendelse uden for driften, bør ikke belaste økonomien i kvægbruget eller i landbrugsbedriften i det hele taget, såfremt der skal gives et præcist billede af driftsøkonomien på den pågældende kvægbedrift.

Spørgsmål 7:

Vil en sædvanlig driftsform, ud fra de daværende forhold, for en ejendom som [person1] kunne give overskud på den primære drift efter driftsøkonomiske afskrivninger, men før renter og indehaveraflønning?

Svar på spørgsmål 7:

En sædvanlig driftsform for en ejendom som [person1]s vil kunne give både overskud og underskud afhængig af en række forskellige individuelle fremadrettede forhold:

I dette konkrete tilfælde vurderes det, at der generelt ikke er investeret for meget i forhold til produktionsniveauet, og at næsten alle arbejdsopgaver afholdes internt. Omkostningsniveauet er derfor relativt lavt. Driftsledelse, adgang til afsætningskanal og dyrkningssikkerhed vurderes også at være relativt god. Det fremtidige investeringsbehov på kort og mellemlang sigt vurderes at være begrænset.

Konklusionen er derfor, at en sædvanlig driftsform, ud fra de daværende forhold, for en ejendom som [person1]s vil kunne give både overskud på den primære drift efter driftsøkonomiske afskrivninger, men før renter og indehaveraflønning, men at det forudsætter en række driftsøkonomiske antagelser. Det vurderes, at disse antagelser er realistiske.

Spørgsmål 8:

Var der i 2010-2012 udsigt til, at [person1] – eventuelt efter en årrække – kunne opnå overskud på virksomhedens primære drift efter driftsøkonomiske afskrivninger ved uændret driftsform?

I bekræftende fald ønskes tidshorisonten oplyst.

Svar på spørgsmål 8:

Det vurderes, at bedriften i 2010-2012 i visse henseender var i en overgangs- og opbygningsfase, hvorved bedriften på lidt længere sigt kan optimeres yderligere, om end de direkte indkøringstab vurderes at have været begrænsede. I den efterfølgende periode er der ligeledes bygget en ny staldbygning, hvorved også bedriften er blevet optimeret. Bedriften i 2010-2012 var derfor inde i en udvikling, og at situationen i 2010-12 skal ses i lyset af de forventninger og planer – i det omfang de er realistiske – der var for den fremtidige udvikling.

Et vigtigt forhold er, at minilæsseren ikke belaster økonomien i bedriften mere end nødvendigt. På den ene side er en minilæsser (eller en tilsvarende maskine) vigtig af hensyn til transport af foder til kvæget. På den anden side er det en meget stor investering, som ikke kan forsvares driftsøkonomisk, medmindre der er et væsentligt økonomisk bidrag fra udlejning. Såfremt dette ikke er muligt, og såfremt maskinen udelukkende skal anvendes internt, bør simplere og billigere løsninger undersøges. Under denne forudsætning, og under forudsætning af et fortsat (som i de seneste år) lavt omkostningsniveau, vurderes det, at der i 2010-2012 var udsigt til, at der kunne opnås overskud på virksomhedens primære drift efter driftsøkonomiske afskrivninger ved uændret driftsform. Det vurderes, at det – med udgangspunkt i 2010-12-situationen – kunne ske inden for en 3-4 årig periode.”

SKAT afgørelse

SKAT har ikke godkendt fradrag for underskud ved landbrugsvirksomhed med ammekvæg og udleje af minilæsser i indkomstårene 2010, 2011 og 2012. SKAT har opgjort underskuddet til henholdsvis 90.587 kr. (2010), 79.608 kr. (2011) og 21.343 kr. (2012). Kapitalafkastordningen kan som følge heraf ikke anvendes.

Til støtte herfor har SKAT anført:

”

Din revisors klage har således ikke givet anledning til ændring i den ansatte indkomst. SKAT er enig i, at det er resultatet efter driftsøkonomiske afskrivninger der skal lægges vægt på, når der skal vurderes om virksomheden er en erhvervsmæssig virksomhed. Resultatet efter driftsøkonomiske afskrivninger skal på sigt give overskud. Det er ikke SKAT´s opfattelse, at din virksomhed på sigt giver overskud efter driftsøkonomiske afskrivninger når der de seneste 20 år har været 15 år med underskud på kr. 657.614 og kun 5 år med overskud på kr. 87.639.

2. Vedr. virksomhedsskatteordningen:

...

Idet du ikke driver en erhvervsmæssig virksomhed i 2010 og 2011 kan der ikke ske beskatning efter virksomhedsskatteordningen, jf. virksomhedsskattelovens § 1 stk. 1.

Der kan således ikke beregnes kapitalafkast i 2010 og 2011.

I 2012 investerer du i solceller som anses for en erhvervsmæssig virksomhed. Der kan derfor ske beskatning efter virksomhedsskatteordningen. Der kan beregnes kapitalafkast i kapitalafkastordningen på 1 % af kr. 70.833 eller kr. 708.”

I forbindelse med det afholdte syn- og skøn har SKAT videre udtalt følgende:

Klagerens opfattelse

Der er nedlagt påstand om, at klagerens skatteansættelse skal nedsættes til det selvangivne i de omhandlede indkomstår, samt at kapitalafkastordningen opretholdes som selvangivet og kapitalafkast godkendes.

Klagerens repræsentant har til støtte for påstanden anført:

”Sagens centrale problemstilling er, hvorvidt klagers landbrugsvirksomhed skal anses for erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig henseende, med heraf følgende fradragsret for underskud.

Der henvises til afgørelsen af 2. maj 2014 fra SKAT [by3], som er vedlagt, idet følgende bemærkes:

...

Til støtte for den nedlagte påstand, gøres det gældende, at klagers landbrugsvirksomhed skal anses for erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig henseende, med heraf følgende fradragsret for underskud og virksomhedsskatteordningens bestående.”

Repræsentanten bemærker endvidere til driftsbudgettet for 2014 til 2016, at ”indtjening minilæsser” omfatter såvel udlejning af minilæsser som traktor m/vogn.

I forbindelse med indsendelse af skønserklæringen har repræsentanten bemærket, at synsmandsrapporten støtter klagerens sag.

Til SKATs bemærkninger til syns- og skønsrapporten er følgende anført:

”

Der er i realiteten tale om 2 bygninger (haller) hvor eneste installation er lys og et kraftstik. Oven på betongulvet er monteret flytbare bokse (inventar) til kreaturerne. Når [person2] henviser til afskrivninger over 20-30 år er der tale om højteknologiske stalde, som ikke kan sammenlignes med bygningsmassen i denne sag.

skattemæssige resultat over de seneste 20 år. På det punkt mener jeg praksis ligger helt fast: Det er kun de driftsøkonomiske resultater som skal lægges til grund.

For det andet er der naturligvis ikke udeholdt omkostninger. De negative momstilsvar i 2016/17skyldes en nybygning til 140.000 jv. Bilag til selvangivelsen for 2016. Desuden anskaffedes der et solcelleanlæg i 2013, som dækker hele bedriftens elforbrug. For det tredje er der taget normale driftsøkonomiske afskrivninger i alle år – også 2014-2016 jv. sagens bilag 4 og 5. Måske henviser [person2] til de manglende driftsøkonomiske afskrivninger på blandede driftsmidler (biler) fra og med 2013. Tidligere ejede familien 2 biler, men den ene blev skrottet primo 2013. Der blev derfor ændret princip, så man fra 2013 kun fratrækker 1.000 km. som erhvervsmæssig kørsel.”

På mødet med styrelsens sagsbehandler forklarede repræsentanten omkring indtjeningen i 2011 fra salg af minilæsser. Minilæsseren blev byttet til en anden minilæsser, som også udlejes. Denne ombytning resulterede i en driftsøkonomisk fortjeneste på 113.000 kr., hvilket der er et udtryk for, at der havde været afskrevet for meget på minilæsseren i de foregående år.

På mødet med styrelsens sagsbehandler præciserede repræsentanten, at ved tilkøb af ca. 5 ha eng der indgår i driften fra 2010 gik ejendommen fra at være knap 2 ha til dens nuværende størrelse på 6,9776 ha. Klageren har herefter opbygget besætningen, således antallet af kvæg passer til ejendommens størrelse. Dette vil ikke have været muligt uden tilkøb af jord, da klageren i så fald ikke havde mulighed for at dyrke den fornødne mængde grovfoder. Der er dermed tale om en omlægning/udvidelse af driften i de omhandlende indkomstår. Der resulterer i overskud efter driftsmæssige afskrivninger, men før driftsherreløn og renter allerede i 2013.

Til møde med styrelsens sagsbehandler kommenterede repræsentanten syns- og skønserklæringen. Af mødereferatet fremgår blandt andet følgende:

”Repræsentanten bemærker indledningsvist til skønserklæringen, at denne udtaler, at landbruget er drevet teknisk-landbrugsfagligt forsvarligt, at skønsmanden godkender de anvendte afskrivningssatser for driftsmæssige afskrivninger, samt at der er udsigt til overskud efter driftsmæssige afskrivninger, men før renter og driftsherreløn både på kort og langt sigt. Dette understøttes af resultaterne for 2013 2014 og 2015, hvor der er henholdsvis 5.316 kr., 10.443 kr. og 4.737 kr. i overskud på landbrugsdriften, efter driftsøkonomiske afskrivninger, men før renter og driftsherreløn, vel at mærke de driftsøkonomiske afskrivninger som skønsmanden har anset for passende.”

I forbindelse med klagebehandlingen ved skatteankestyrelsen er klageren blevet anmodet om supplerende oplysninger vedrørende afvigelserne mellem realiserede tal og budget for 2014-2016, samt udvikling for 2017 og fremadrettet.

Følgende er fremsendt til belysning heraf:

”Det er korrekt, at der er sket et markant fald i de variable omkostninger. Som tidligere oplyst skyldes det tilkøb af 5 ha nabojord i 2010. Efter 2-3 års intensiv dyrkning med tilførsel af kalk og mineraler, som der var alvorlig mandel på, dyrker [person1] selv alt grovfoder med egen maskinpark, hvilket forklarer niveauskiftet i de variable omkostninger.

De variable omkostninger i 2017 udgør kr. 15.142, hvilket bekræfter det nye niveau for de variable omkostninger. I 1. halvår 2018 udgør de variable omkostninger kr. 8.363.

Det er også korrekt, at omsætningen faldt i 2017 til kr. 24.640, hvilket skyldes flere forhold:

I forbindelse med udskiftning af foldtyren opstår, der usædvanligt slagsmål som medfører 2 køers død. Begge køer var gjort klar til salg som glippede.

Desuden havde [person1] alvorlige rygsmerter pga diskusprolaps og har var i 2017 forhindret i at køre traktor og minilæsser for naboer med deraf følgende manglende indtægt herfra.

Derudover var der i 2017 ekstra udgifter pr. kr. 13.000 til indkøb af førnævnte foldtyr,

Alt i alt medførte dette et resultat i 2017 på kr. -28.506 efter driftsøkonomiske afskrivninger.

Situationen er helt ændret i 2018. Den indberettede omsætning i 1. halvår 2018 udgør kr. 25.412 og omsætningen i 2. halvår bliver over kr. 30.000.

Det driftsøkonomiske resultat for 2018, bliver således helt sikkert positivt.”

Landsskatterettens afgørelse

Selvstændige erhvervsdrivende kan ved opgørelsen af den personlige indkomst foretage fradrag for udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a (loven kan findes på www.retsinfo.dk). I virksomheder, der ikke er erhvervsmæssige, kan der kun foretages fradrag for de udgifter, der har været forbundet med indkomsterhvervelsen, jf. nettoindkomstprincippet. Underskud af en ikke erhvervsmæssig virksomhed kan ikke fradrages i anden indkomst.

I dom af 15. april 1994, offentliggjort i TfS 1994, 364, har Højesteret fastslået, at i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, kan underskud ved drift af en landbrugsejendom, efter den mangeårige, særlige ligningspraksis for deltidslandbrug, fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst på betingelse af, at driften af ejendommen bedømt ud fra en teknisk-landbrugsfaglig målestok kan betegnes som sædvanlig og forsvarlig samt tilsigter at opnå et rimeligt driftsresultat. I så fald må ejendommen i skattemæssig henseende anses for drevet erhvervsmæssigt, medmindre det må lægges til grund, at driften selv efter en længere årrække ikke har udsigt til at kunne give et regnskabsmæssigt resultat på 0 kr. eller derover efter driftsmæssige afskrivninger men før renter.

For landbrug er der ikke krav om, at virksomhedens resultat skal kunne dække driftsherreløn og forrentning af den investerede kapital.

Der lægges vægt på de konkret opnåede driftsresultater, medmindre disse var præget af ekstraordinære begivenheder, eller af at virksomheden var i en start-/indkøringsfase. Der henvises til Landsskatterettens kendelse af 8. december 2005, offentliggjort i SKM2005.519.LSR. Om virksomheden havde udsigt til senere at give overskud skal bedømmes ud fra driftsformen i de påklagede indkomstår. Det følger af Retten i [by4] dom af 18. november 2009, offentliggjort i SKM2009.747.BR.

Ud fra en konkret vurdering anses klagerens landbrugsvirksomhed for erhvervsmæssigt drevet i de påklagede indkomstår 2010-2012.

Der er lagt vægt på, at vurderingen af klagerens landbrug skal foretages med udgangspunkt i driften for de påklagede indkomstår og således fra 2010, hvor der sker en omlægning i forbindelse med tilkøb af jord, ændret besætning og udlejning af minilæsser i et ikke uvæsentligt omfang. Det er således disse forudsætninger, som klagerens virksomhed er baseret på i de påklagede år.

For så vidt angår minilæsseren findes denne at være en integreret del af klagerens landbrugsvirksomhed, idet den ifølge syns- og skønsrapporten er nødvendig til brug for landbrugsdriften. Syns- og skønsrapporten anfører videre, at den pga. sin høje anskaffelsessum vil skulle udlejes for at matche driften.

I overensstemmelse med skønserklæringen lægges det til grund, at landbruget efter sin størrelse og indretning kunne drives landbrugsfagligt forsvarligt, og at klageren har de nødvendige faglige forudsætninger for en forsvarlig drift.

En del af det opnåede driftsøkonomiske overskud i indkomståret 2011 stammer fra salg af driftsmidler, som må karakteriseres som ekstraordinære indtægter.

Overordnet set ses der at være en positiv udvikling i virksomhedens resultat fra 2010 og frem. Der ses efter indkøring af limousinekvæg og udvidelse af jordareal at være udsigt til et positivt resultat, hvilket også stemmer overens med det realiserede resultat i 2014-2016. I 2017 har der været en midlertidig nedgang i resultatet pga. sygdom, hvilket dog ikke ændrer på, at virksomheden i overensstemmelse med skønserklæringens konklusion i de påklagede indkomstår havde udsigt til, at ville kunne give et resultat på 0 kr. eller derover.

Da landbruget blev drevet erhvervsmæssigt, godkendes der fradrag for underskud af klagerens virksomhed i de påklagede år, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Den påklagede afgørelse ændres derfor og der gives medhold i klagen på dette punkt.

Da virksomheden anses for erhvervsmæssig kan kapitalafkastsordningen i virksomhedsskatteloven anvendes, jævnfør virksomhedsskattelovens § 22 a.