Kendelse af 14-09-2017 - indlagt i TaxCons database den 13-10-2017

Faktiske oplysninger

Klageren var i indkomståret 2008 registreret som ejer af virksomheden [virksomhed1] med CVR-nr. [...1]. Virksomheden beskæftigede sig indenfor branchekoden indspilning af lydoptagelser og udgivelse af musik og var registreret på adressen [adresse1], [by1] Virksomheden blev registreret som ophørt den 31. december 2010. Der var indberettet 17.693 kr. i samlet salgsmoms for virksomheden i året 2008.

Klageren var i perioden 13. juli 2006 til 1. januar 2007 registreret på adressen [adresse2] [by1]. Fra den 1. januar 2007 blev klageren registreret som udrejst af Danmark til Canada og blev herefter registreret på adressen 60 [adresse3], Canada.

Det er oplyst af SKAT, at klageren jf. CPR-registret i perioden 7. oktober 2009 til 24. juni 2014 havde registreret en c/o-adresse på [adresse2] [by1].

Den 12. marts 2009 fremsendte SKAT et servicebrev til klageren på c/o-adressen: [person1], [adresse2] [by1], hvori SKAT opfordrede klageren til at indsende sin selvangivelse.

Da klageren ikke indsendte en selvangivelse for indkomståret 2008, fremsendte SKAT et forslag til skatteansættelse af 7. oktober 2009 til c/o-adressen: [person1], [adresse2] [by1], hvori SKAT bl.a. foreslog at fastsætte overskud af virksomhed til 140.000 kr. Overskuddet var opgjort på grundlag af indberettede oplysninger, klagerens virksomheds momsangivelser, tidligere års selvangivelser, beregnet privatforbrug og kendskab til klagerens virksomhed.

I den forbindelse blev klageren bedt om at indsende sin selvangivelse inden den 30. oktober 2009, da skatteansættelsen ellers ville ske i overensstemmelse med forslaget.

Da klageren ikke reagerede på forslaget, blev der udsendt en årsopgørelse for 2008, som var tilgængelig i skattemappen den 6. november 2009, hvoraf fremgik et skønsmæssigt fastsat overskud af virksomhed på 140.000 kr. Der blev desuden udsendt en e-mail til klageren den 9. november 2009 vedrørende information om årsopgørelse i skattemappen.

Det fremgår af SKATs oplysninger, at klageren senest den 15. januar 2014 har anmodet om ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen i indkomståret 2008, da klageren ikke mente, at det fastsatte overskud af virksomhed var korrekt.

Den 23. januar 2014 fremsendte SKAT et forslag til afgørelse af klagerens genoptagelsesanmodning. I forslaget afslog SKAT ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen og klageren blev indrømmet en frist for bemærkninger til den 17. februar 2014.

Klageren fremkom med bemærkninger til forslaget ved brev af 30. januar 2014. I brevet fastholdt klagerens repræsentant, at klageren var uenig i afslaget, da det var hans opfattelse, at han var omfattet af styresignalet SKM2013.715. SKAT.

Den 31. marts 2014 sendte SKAT en afgørelse i overensstemmelse med forslaget af 23. januar 2014.

SKATs afgørelse

SKAT har ikke imødekommet klagerens anmodning om ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen i indkomståret 2008, da betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, ikke anses for opfyldt.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”(...)

Du har pr. 15. januar 2014 efter vores afgørelse af den 20. december 2013 bedt om at få ændret

grundlaget for din skat for 2008 på grundlag af styresignalet SKM2013.715. SKAT.

SKAT har gennemgået din ansøgning, og vi mener stadig, at grundlaget for din skat ikke kan ændres.

Betingelserne for, at du kan få ændret din skatteansættelse, står i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2 og undtagelsesbestemmelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-8.

I tilfælde af at man som skatteyder er omfattet af et styresignals mulighed for genoptagelse, finder skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 nr. 7 anvendelse.

Ud fra punkt 4, sidste afsnit i styresignalet, kan du ikke anvende det til at få genoptaget din skatteansættelse for 2008. Der er direkte anført, at ”Dette styresignal gælder ikke for eventuelle anmodninger om genoptagelse vedrørende skattepligtsforhold ved fraflytning.”

I forbindelse med tidligere afgørelse for indkomstårene 2009-2011 har du skattemæssigt fået godkendt registrering som begrænset skattepligtig for disse indkomstår uden personfradrag, idet du har indsendt dokumentation på, at du er emigreret i 2007, og har afmeldt din danske virksomhed pr. 31. december 2010.

Din situation må, efter din tidligere forklaring, betegnes som en fraflyttersituation, hvor SKAT i forbindelse med den oprindelige skatteansættelse efter skøn på grund af manglende indsendelse af selvangivelse anser dig for at være almindelig (fuldt) skattepligtig for indkomståret 2008, da du ubestridt har været registreret med virksomhed her i landet frem til 2010, og du ikke har givet oplysninger til SKAT på daværende tidspunkt om din udrejse, lige som du dengang og fortsat har bevaret en dansk folkeregisteradresse, og ikke blot ladet dig registrere med en kontaktadresse efter udrejse.

Indkomståret 2008 er, som du er blevet oplyst om i tidligere afgørelse for indkomståret, ikke omfattet af muligheden for genoptagelse hverken ordinært eller ekstraordinært, og der ses heller ikke at være mulighed for genoptagelse ud fra styresignalet, du nu ønsker anvendt som grundlag. Der foretages ikke genoptagelse af året, da der efter vores opfattelse mangler hjemmel til dette.

Din rådgiver, funktionsleder (...) og undertegnede holdt den 18. februar 2014 telefonmøde omkring din mulighed for genoptagelse.

Under mødet anførte din rådgiver, at du må være omfattet af styresignalet, da det er hans opfattelse SKAT statuerer dig skattepligtig. Ligeledes anførte din rådgiver, at det er urimeligt at fastholde den tidligere foretagne taksation, og at det ville være lettest at afslutte denne sag i mindelighed.

Vi anførte at der ikke er tale om statuering af skattepligt, men blot fastholdelse af den eksisterende, altså ikke en tilflytter- eller opholdssituation. Ligeledes anførte vi, at det ikke ses at være urimeligt at fastholde den eksisterende taksation som også anført i tidligere afgørelse, og vi anførte, at der ikke ses at være mulighed for at imødekomme din og din rådgivers ønske om få sagen genoptaget hverken som ”almindelig” ordinær genoptagelse eller som genoptagelse ud fra styresignal.

Konklusionen blev, at der må træffes afgørelse ud fra tidligere forslag.

Det blev aftalt, at din rådgiver via sikker post skulle have tilsendt afgørelsen til videreformidling til dig, men at ”forbindelsen” skulle afprøves inden.

Det er ikke lykkedes for os at komme igennem med en krypteret mail til din rådgiver, hvorfor denne afgørelse sendes som almindelig post til både dig og din rådgiver, og teksten lægges ind elektronisk i Skattemappen via din TastSelv.

(...)”

I forbindelse med klagesagens behandling er SKAT kommet med følgende bemærkninger:

”(...)

Der er ikke nye oplysninger i sagen, som ikke står i afgørelserne eller sagsfremstilling.

Dog ønsker SKAT at bemærke, at det er vores opfattelse, man som skatteyder ikke kan holde sig bevidst i uvidenhed om fremsendte breve fra myndigheden, det er skatteyders eget valg, at han har bevaret en C/O adresse i Danmark, og ikke ses at have haft en struktureret videreformidling af forsendelser sendt dertil.

Det er SKAT opfattelse fortsat, at kundskabstidspunktet ikke kan ses at være som nu af klager fremført. Og at 6-månedersfristen derfor uden tvivl er overskredet og ikke kan begrunde ekstraordinær genoptagelse. Yderligere er det SKATs opfattelse, at kundskabstidspunktet som det absolut seneste må anses for at være da skatteyder/rådgiver henvender sig til inddrivelsen omkring den opståede restance på blandt andet årsopgørelsen for 2008, altså pr. 16. december 2010 og 17. december 2010 ud fra KMD Ind note.

Ligeledes er det fortsat SKAT opfattelse, at den foretagne skønsmæssige ansættelse er holdbar, og ikke af en karakter, hvor der er tale om hverken myndighedsfejl eller urimelighed i fastholdelsen. Den foretagne skønsmæssige ansættelse ses ikke at være lavet for høj for at fremtvinge en selvangivelse.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at skatteansættelsen i indkomståret 2008 skal genoptages på baggrund af bestemmelsen om ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8 og § 27, stk. 2.

Klagerens repræsentant har anført følgende:

”(...)

Der klages over, at SKAT har truffet afgørelse om, at (klageren) ikke kan få genoptaget sin skatteansættelse for 2008 efter skatteforvaltningslovens § 27. Dette begrundes med overskridelse af 6 måneders fristen i stk. 2, samt at der ikke ses at foreligge særlige forhold, der kan begrunde genoptagelse.

Sagen vedrører således helt grundlæggende alene et spørgsmål om formalia, sammenholdt med SKATs afgørelse.

SKATS afgørelse vedlægges som bilag.

2. Påstand

Der nedlægges påstand om, at SKAT tilpligtes at genoptage ansættelsen for 2008.

(Klageren) fraflyttede Danmark i 2006, hvor han bosatte sig i Canada, nærmere bestemt [by2]. (Klageren) er canadisk gift, siden oktober 2006, og er fortsat bosiddende i Canada, hvor han arbejder som kameramand.

Som bilag 2 vedlægges kopi af (klagerens) redegørelse for de faktuelle forhold.

SKAT ses ikke at have anfægtet, at (klagerens) beskrivelse af de faktuelle forhold skulle være korrekte, hvorfor der ikke fremlægges yderligere bilag herom. Dette kan dog naturligvis fremlægges, såfremt dette måtte blive relevant.

Problemstillingen er, at (klageren) efter fraflytningen til Canada stadig i 2008 havde enkelte aktiviteter i sin danske virksomhed [virksomhed1], CVR-nr. [...1].

Der har ikke været indleveret selvangivelser i perioden, hvorfor (klageren) er blevet takseret af SKAT, også for så vidt angår 2008, i henhold til forslag til afgørelse af den 7. oktober 2009, jf. sagens bilag 3.

Der er efterfølgende lavet et regnskab fra denne virksomhed for 2008, regnskabet er lavet primo 2013, og vedlægges som sagens bilag 4. Regnskabet viser et overskud på kr. 50.938 ud fra en omsætning på kr. 70.772.

Efter 2008 har der ingen aktiviteter været i virksomheden, eller i øvrigt udført nogen erhvervsmæssig aktivitet, idet (klageren) alene har været i Danmark på ferie.

Det er lykkedes (klagerens) revisor at få genoptaget ansættelsen tilbage til 2009, men ikke 2008, da SKAT har gjort gældende, at dette indkomstår falder udenfor den ordinære ligningsfrist, og at 6 måneders fristen er sprunget, jf. bilag 1.

For så vidt angår det tidsmæssige forløb kan henvises til SKATs forslag til afgørelse, sagens bilag 5, hvoraf det på side 3 fremgår, at anmodningen om genoptagelse er modtaget af SKAT den 25. september 2012.

Det fremgår af sagens bilag 1, anden sidste afsnit, at SKAT anerkender, at (klageren) er emigreret i 2007, og at den danske virksomhed er afmeldt pr. 31. december 2010.

For så vidt angår de skønsmæssige forhøjelser fremgår de af bilag 5, hvoraf det kan konstateres, at forhøjelsen i 2011 har været på kr. 280.000, 2010 kr. 200.000, 2009 kr.165.000.

Af sagens bilag 6, årsopgørelsen for 2008, fremgår det, at den skønsmæssige forhøjelse for 2008 er på kr. 140.000. Endelig fremgår det af sagens bilag 7, at der er foreslået en skønsmæssig forhøjelse for 2012 på kr. 290.000.

Der er i 2008 løbende sket momsangivelser, således at der er angivet et samlet momstilsvar på

kr. 17.693.

Disse tal skal sammenholdes med de tidligere resultater i virksomheden. Der vedlægges i den forbindelse kopi af årsopgørelser for 2005, 2006 og 2007, som sagens bilag 8-10, der viser et overskud på hhv. kr. 4.384, 24.498 og kr. 68.069.

For så vidt angår de faktuelle forhold i øvrigt fremgår det af sagens bilag 11, at (klageren) først har modtaget SKATs afgørelse vedrørende 2008 i september 2012, og at (klagerens) revisor meget kort tid herefter, rettede henvendelse til SKAT, og under alle omstændigheder indenfor 6 måneders fristen.

Klagen begrundes med, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27 stk. 1 nr. 8 er opfyldte.

Dette begrundes med, at

Det fremstår uklart, hvorfor SKAT skønner et resultat på kr. 140.000, når det sammenholdes med de tre forudgående års resultater. Det synes klart, at SKAT bevidst har søgt at fremprovokere en selvangivelse ved bevidst at udøve et skøn, der ikke er grundlag for.

SKATs skøn skal sammenholdes med, at gennemsnittet af de tre seneste regnskabsår viser et overskud på kr. 32.317. Hvorfor skulle overskuddet pludselig blive kr. 140.000 i 2008, og endnu mere i de efterfølgende år?

Dette er i strid med SKATs hjemmel til udøvelse af skøn, der skal være så virkelighedsnært som muligt, og ikke må anvendes til at gennemtvinge selvangivelse. Der kan i den forbindelse henvises til den juridiske vejledning afsnit A.B. 5.1, hvoraf fremgår at

"den skønsmæssige ansættelse skal foretages ud fra en realistisk vurdering af den skattepligtiges faktiske indkomstforhold. Det indebærer bl.a., at selvangivelsen ikkemå fremtvinges ved en urealistisk høj ansættelse."

Det fremgår videre, at

"grundlaget for skønnet er typisk tidligere års selvangivelser, forskudsregistreringer, indberettede oplysninger, momsangivelser m.v. "

At skønnet er forkert, og er udøvet i strid med SKATs hjemmel og praksis fremgår i øvrigt direkte af det udarbejdede regnskab, der viser et resultat på kr. 50.938. Realiteten af dette resultat ses ikke anfægtet af SKAT.

Dette forhold taler meget kraftig for genoptagelse, jf. i øvrigt SKATs juridiske vejledning afsnit A.A.8.2.3., hvor det direkte anføres, at myndighedsfejl er et af de forhold, der kan begrunde ekstraordinær genoptagelse.

Der er således ikke den store tvivl om, at en genoptagelse vil medføre en ændring af beskatningen, eftersom den skete taksation, jf. momsangivelsen og det efterfølgende udarbejdede regnskab, hviler på et forkert grundlag og medfører et urigtigt resultat.

Det fremgår endvidere af den juridiske vejledning afsnit A.A. 8.2, at det ikke er en betingelse for genoptagelse, at der er sket en ansvarspådragende fejl, men alene, at der er sket en fejl, der har medført en materiel urigtig ansættelse.

Dette er præcis, det der er tilfældet i denne sag. Dette fremgår også af samme afsnit af den Juridiske vejledning, hvoraf det fremgår vedrørende myndighedsfejl i relation til skønsmæssige ansættelser, at

"Spørgsmålet er i hvilket omfang det kan anses for en myndighedsfejl efter SFL § 27, stk. 1, nr. 8, hvis SKAT som følge af manglende oplysninger og dokumentation har foretaget en skønsmæssig ansættelse, der efterfølgende dokumenteres som for højt ansat.

Udgangspunktet er, at et sådant forløb ikke i sig selv bevirker, at den skønsmæssige ansættelse kan kvalificeres som en myndighedsfejl.

Hvis det derimod viser sig, at den skønsmæssige ansættelse åbenbart er for højt ansat i forhold til de tilgængelige oplysninger på det tidspunkt, hvor den skønsmæssige afgørelse er truffet, vil der kunne være tale om en ansvarspådragende myndighedsfejl, der kan medføre ekstraordinær genoptagelse.

Jo større forskellen er mellem den skønsmæssige ansættelse og den efterfølgende dokumenterede ansættelse, jo mindre krav vil der kunne stilles for at kvalificere den skønsmæssige afgørelse som en myndighedsfejl. "

I denne sag havde SKAT både momstilsvaret og de tidligere års resultater at skønne ud fra, og til trods herfor udøves et skøn, der i væsentligt omfang afviger fra de oplysninger, SKAT var i besiddelse af, uden at der foreligger oplysninger, der kan begrunde dette.

Det er korrekt, at resultatet af virksomheden i de foregående år har været stigende, hvilket isoleret taler for, at der kan begrundes en stigning, også i relation til det udøvede skøn, men resultatet skal naturligvis afspejles i momsangivelserne, der tillige kunne sammenholdes med de tidligere års angivelser, som SKAT var i besiddelse af.

Herefter vil det ret klart fremgå, at der ikke har været grundlag for denne skønsmæssige voldsomme stigning i virksomhedens resultat.

Den eneste begrundelse for ikke at tillade 2008 genoptaget skyldes således formalia, og accepteres dette synspunkt vil det altså medføre, at en beskatning, der indiskutabelt er forkert bliver endelig, uanset der for så vidt ikke ses at være uenighed omkring de faktuelle forhold.

Dette er et forhold, der i væsentlig omfang taler for genoptagelse.

For så vidt angår 6 måneders fristen gøres det gældende, at denne er overholdt, for det første fordi (klageren) reagerer prompte, da han får afgørelsen i september 2012.

Derudover gøres det gældende, at der under alle omstændigheder grundet sagens helt usædvanlige og særegne karakter, er grundlag for at bortse fra 6 måneders fristen, idet resultatet, såfremt afgørelsen står ved magt er, at der opretholdes en beskatning, som indiskutabelt materielt set er forkert.

(...)”

I forbindelse med, at der har været udsendt sagsfremstilling i sagen er klagerens repræsentant kommet med følgende bemærkninger:

”(...)

I relation til Skatteankestyrelsens indstilling af 18. april 2017, skal vi på vegne af Klager komme med følgende bemærkninger:

Skatteankestyrelsen anfører på side 9, at

”Skatteankestyrelsen finder, at SKATs tilsidesættelse af de faktuelle oplysninger om virksomhedens indberettede momstal samt det forhold, at klageren er registreret som udrejst af Danmark den 1. januar 2007 i forbindelse med skønsudøvelsen, må anses for en særlig omstændighed, der kan begrunde en ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8”

I den sammenhæng kan det således slås fast, at Skatteankestyrelsen er enig med Klager i, at der er sket forhold, der i hvert fald begrunder en ekstraordinær genoptagelse.

Skatteankestyrelsen finder imidlertid, jf. næste afsnit side 9, at:

”Skatteankestyrelsen finder imidlertid ikke, at klagerens anmodning om genoptagelse opfylder kravene i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt. om, at anmodningen skal fremsættes inden for 6 måneder fra kundskabstidspunktet om det pågældende forhold”

Klager har allerede i klagen fremhævet, at Klager mener der er tale om særlige forhold, hvorefter der kan dispenseres fra 6 månedersfristen. Dette forholder Skatteankestyrelsen sig slet ikke til. Skatteankestyrelsen fastslår blot, at 6 månedersfristen er sprunget, hvorfor der ikke er grundlag for at genoptage sagen.

Skatteankestyrelsen forholder sig ligeledes ikke til, hvorvidt den omstændighed, at SKAT tilsidesætter de faktuelle forhold om virksomhedens momsansættelse, skal anses som en fejl.

Det gør imidlertid en væsentlig forskel, om der blot er tale om forhold, der kan begrunde en genoptagelse efter SFL § 27, stk. 1, nr. 8, eller om der er tale om deciderede fejl fra SKATs side, hvorefter der kan ske genoptagelse efter SFL § 27, stk. 1, nr. 8, men hvor der kan dispenseres fra 6 månedersfristen.

I den sammenhæng er det Vores opfattelse, at der er tale om meget klare fejl fra SKATs side, særligt fordi SKAT ikke agerer konsekvent i deres afgørelse.

SKAT er klar over, at virksomheden har angivet moms, men til trods for dette forhøjer de virksomhedens indkomst skønsmæssigt til et beløb der overstiger det grundlag momsansættelsen giver anledning til.

Dette er efter Vores opfattelse en meget klar fejl fra SKATs side, idet SKAT ikke kan lave en skønsmæssig forhøjelse af blot den skattepligtige indkomst, uden også at forholde sig til momsansættelsen, idet dette ikke bliver virkelighedsnært, men derimod kunstigt/fiktivt, hvilket ikke er muligt i den skønsbeføjelse SKAT er tillagt.

Det er således Vores opfattelse, at der er tale om en klar fejl fra SKATs side, der må medføre dispensation fra 6 månedersfristen, så det fejlagtige skøn over Klagers skattepligtige indkomst kan blive berigtiget, så der ikke sker beskatning af en skønsmæssig forhøjelse, der ikke er virkelighedsnært.

Alt andet vil medføre en afgørelse uden for den hjemmel og kompetence SKAT har til at foretage skønsmæssige ansættelser.

Og det er netop i situationer som denne, hvor det klart kan konstateres at der er lavet fejl, at dispensationsmuligheden foreligger og skal anvendes til at rette op på.

Og det er et klart bevis for fejl, at SKAT foretager en skønsmæssig ansættelse af den skattepligtige indkomst, der er i strid med den momsangivelse virksomheden allerede har foretaget, uden samtidig at berigtige momsansættelsen skønsmæssigt. Mere klare fejl er svært at finde.

Vi synes således at mangle Skatteankestyrelsens stillingtagen til spørgsmålet om, hvorvidt der er begået en fejl fra SKATs side, da de overtræder deres kompetence til at lave et virkelighedsnært skøn, og blot ser bort fra de momsangivelser der allerede ligger.

Og i hvert fald Skatteankestyrelsens begrundelse for, hvorfor dette ikke skulle være en fejl, der kan begrunde fravigelse af 6 månedersfristen i SFL § 27, stk. 2.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse og begrundelse

En skattepligtig, der ønsker at få ændret sin ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat, skal senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Sagen vedrører skatteansættelsen for indkomståret 2008. I medfør af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, skal en anmodning om genoptagelse på den skattepligtiges initiativ være sendt til SKAT senest den 1. maj 2012.

Klagerens seneste anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen blev sendt den 15. januar 2014 og ligger således udenfor den ordinære ansættelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 26. Klagerens genoptagelsesanmodning skal herefter vurderes efter reglerne om ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 27.

En ansættelse kan dog kun foretages efter de i § 27, stk. 1, nr. 1-8, nævnte tilfælde, hvis genoptagelsesanmodningen fremsættes af den skattepligtige senest 6 måneder efter, at den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2. Der kan dog ske behandling af en anmodning om genoptagelse, der er modtaget efter udløbet af fristen i bestemmelsens 1. pkt., hvis særlige omstændigheder taler derfor jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 4. pkt.

Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-7 indeholder en række objektive grunde til ekstraordinær genoptagelse. Klageren opfylder ikke betingelserne for genoptagelse efter disse bestemmelser.

I henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8 kan der ske ekstraordinær genoptagelse efter anmodning fra den skattepligtige, hvis der foreligger særlige omstændigheder. Sådanne særlige omstændigheder fastslås ud fra en helt konkret vurdering. Bestemmelsen finder anvendelse, hvor der er begået fejl af SKAT, både hvor disse fejl kan anses for ansvarspådragende, men også tilfælde, hvor fejlen ikke kan anses for ansvarspådragende.

Landsskatteretten finder, at SKATs tilsidesættelse af de faktuelle oplysninger om virksomhedens indberettede momstal samt det forhold, at klageren er registreret som udrejst af Danmark den 1. januar 2007 i forbindelse med skønsudøvelsen, må anses for en særlig omstændighed, der kan begrunde en ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Landsskatteretten finder imidlertid ikke, at klagerens anmodning om genoptagelse opfylder kravene i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt. om, at anmodningen skal fremsættes inden for 6 måneder fra kundskabstidspunktet om det pågældende forhold. Klagerens årsopgørelse for indkomståret 2008, hvoraf et skønsmæssigt fastsat overskud af virksomhed på 140.000 kr. fremgik, var tilgængelig i klagerens skattemappe den 6. november 2009. Det bemærkes i den forbindelse, at klageren ikke har kunnet redegøre for, hvorfor han først kom til kundskab om SKATs afgørelse i 2012, uanset at oplysningerne om ansættelsen allerede var tilgængelige i klagerens skattemappe den 6. november 2009. Klageren modtog desuden en orienterende e-mail omkring årsopgørelsen i skattemappen den 9. november 2009.

Det er afslutningsvist Landsskatterettens opfattelse, at der ikke i sagen foreligger særlige omstændigheder, som kan begrunde en dispensation af fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt. jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 4. pkt. Dispensationsmuligheden vedrørende 6-månedersfristen relaterer sig alene til klagerens forhold omkring hans manglende reaktion indenfor fristen – ikke SKATs eventuelle fejl ved ansættelsen.

Der er i den forbindelse henset til, at klageren ikke har fremlagt oplysninger der godtgør, at klageren har været ude af stand til at indsende en genoptagelsesanmodning indenfor 6 måneder fra årsopgørelsen blev tilgængelig i skattemappen. Det bemærkes hertil, at bedømmelsen af særlige omstændigheder i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8 ikke nødvendigvis kan sidestilles med bedømmelsen af særlige omstændigheder i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, sidste pkt., da bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt. herved bliver uden retlig relevans.

På baggrund af ovenstående stadfæstes SKATs afgørelse.