Kendelse af 20-03-2019 - indlagt i TaxCons database den 14-04-2019

Faktiske oplysninger

Sagen drejer sig om, hvorvidt SKATs forhøjelser af virksomhedens A-skat og AM-bidrag i afgiftsperioden 2011 til og med 2. kvartal 2012 skal hjemvises til fornyet behandling.

SKAT har tidligere modtaget virksomhedens års- og momsregnskab, som for indkomståret 2011 viser en omsætning på 498.871 kr. inkl. moms og et resultat på 385.027 kr. For 1. halvår 2012 viser regnskabet omsætning inkl. moms på 159.617 kr. og et samlet resultat på 83.313 kr.

SKAT har ikke modtaget kontoudskrifter fra virksomhedens bankkonti, hvorfor disse er blevet rekvireret hos banken.

SKAT har fra banken modtaget kontoudskrifter for afgiftsperioderne 2011 og 2012.

SKAT har ved gennemgangen af kontoudskrifterne konstateret, at der er indgået flere beløb, end hvad der er selvangivet eller momsangivet.

SKAT har på baggrund heraf opgjort yderligere overskud af virksomheden til 3.599.953 kr. for afgiftsperioden 2011 og 1.746.013 kr. for 1. halvår af 2012.

Virksomheden har ikke været registreret som indeholdelsespligtig i perioden januar 2011 til juni 2012.

SKAT har anset, at virksomhedens yderligere overskud er anvendt til betaling af sorte lønninger, og SKAT har den 12. februar 2014 fremsendt forslag om at ændre virksomhedens A-skat med 2.705.059 kr. og AM-bidrag med 427.677 kr. for perioden januar 2011 til juni 2012.

Virksomhedens repræsentant har oplyst, at der alene har været udbetalinger til honorarmodtagere. Til dokumentation herfor har repræsentanten fremlagt honoraraftaler samt en opgørelse over virksomhedens udbetalinger til honorarmodtagere. Opgørelsen er lavet på baggrund af virksomhedens kontoudskrifter.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet virksomhedens A-skat med 1.821.576 kr. for afgiftsperioden 2011 og med 883.482 kr. for første halvår af afgiftsperioden 2012. SKAT har endvidere forhøjet virksomhedens AM-bidrag med 287.996 kr. for afgiftsperioden 2011 og med 139.681 kr. for første halvår af afgiftsperioden 2012.

Som begrundelse for afgørelsen har SKAT anført følgende:

”(...)

Virksomheden har ikke været registreret som indeholdelsespligtig for A-skat og AM-bidrag.

Opgjort salgsmoms for perioden 1. januar 2011 til 30. juni 2012 udgør i alt 1.345.613 kr., svarende til en omsætning i perioden på 5.382.454 kr. ekskl. moms, jf. bilag 2.

Da virksomhedens indehaver ikke har kunnet udføre dette arbejde alene i de 18 måneder og der ikke foreligger oplysninger om, eller dokumentation for, at virksomheden har anvendt underleverandører er det SKATs opfattelse at virksomheden har beskæftiget sort arbejdskraft til at udføre det udfakturerede arbejde.

SKAT er i henhold til opkrævningslovens § 5, stk. 2 berettiget til, at foretage en skønsmæssig ansættelse af virksomhedens tilsvar af indeholdte skatter, når tilsvaret ikke kan opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber.

Virksomhedens lønudgift for perioden 1. januar 2011 til 30. juni 2012 er opgjort som virksomhedens momsmæssige overskud.

Ikke angivet A-skat og AM-bidrag er, jf. bilag 4 opgjort til henholdsvis 2.705.059 kr. og 427.677 kr., i alt 3.132.736 kr.

Virksomheden har således efter SKATs opfattelse haft ansatte, uden at være registreret som indeholdelsespligtig i henhold til § 16 i bekendtgørelse om kildeskat.

Virksomheden er pligtig til at indeholde A-skat og AM-bidrag i de ansattes løn efter kildeskattelovens § 46, stk. 1 og arbejdsmarkedsbidragslovens § 7.

Virksomheden er pligtig til at opgøre bidragsgrundlaget og beregne arbejdsmarkedsbidrag af ved enhver udbetaling af arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst, jf. kildeskattelovens § 49 B, stk. 1.

Efter kildeskattelovens § 69 og arbejdsmarkedsbidragslovens § 7 hæfter virksomheden for A-skat og AM-bidrag af de ansattes løn.

A-skat er beregnet med 55 % af grundlaget i henhold til kildeskattelovens § 48, stk. 7, da SKAT ikke har kendskab til hvem der har været ansat i virksomheden, hvorfor der ikke foreligger skattekort, bikort eller frikort for de ansatte.

Arbejdsmarkedsbidrag udgør 8 % af grundlaget, jf. arbejdsmarkedslovens § 1.

Din advokat har gjort indsigelse mod ligelydende forslagsskrivelse af 30. januar 2013 vedrørende A-skat og AM-bidrag, da der var indgået kontrakter med de enkelte ansatte og hvor det var aftalt, at disse selv skulle selvangive honorarindkomsten.

SKAT indkaldte herefter de indgåede kontrakter.

Der blev fra advokaten den 8. august 2013 modtaget honoraraftaler.

Da det ikke fremgik tydeligt af disse, hvem de forskellige honorarmodtagere var og det ikke fremgik, hvor meget betaling hver enkelt modtog i honorar, forespurgte SKAT ved skrivelse til advokat den 3. september 2013 om disse med frist en måned.

Advokat har flere bedt gange om udsættelse for besvarelse, da advokaten mangler oplysninger fra dig.

Seneste udsættelse er givet til medio november 2013. Da der stadig ikke blev modtaget materiale, skrev jeg den 20. januar 2014 til advokat om materialet med frist indenfor 14 dage,

Da der stadig ikke er modtaget materiale udsendes nærværende forslag.

SKAT må fastholde, at der er tale om lønnet personale, hvor der skulle have været indeholdt A-skat og AM-bidrag jf. Kildeskattelovens § 43.

(...)”

Virksomhedens opfattelse

Virksomhedens repræsentant har nedlagt påstand om, at sagen hjemvises til fornyet behandling.

Til støtte for påstanden har repræsentanten anført følgende:

”(...)

I afgørelsen fremgår det, at min klient hverken har selvangivet A-skat eller AM-bidrag. Det er min klient uforstående, at det har været hans pligt at selvangive for alle medarbejdere. Som det kan ses i vedhæftede bilag A, har min klient udbetalt honorarer til personer, der ikke har været i tjenesteforhold til min klient, men har været brugt som "freelancere", og på denne måde ikke har været omfattet af Kildeskattelovens § 43. Det vedhæftede bilag er udformet på baggrund af kontooversigter (2011) fra [finans1] A/S.

Det lægges derfor til grund, at min klient har fulgt reglerne, idet det var min klients holdning, at personerne selv skulle angive beløbene til SKAT, eftersom min klient ikke betragtede dem som medarbejdere, men udelukkende som freelancere. Herudover taler og forstår min klient ikke dansk, og har derfor haft svært ved at forstå korrespondancen med SKAT.

Beløbene der er angivet under pkt. "Hævet fra konto til lønudbetaling" dækker ligeledes over honorarudbetalinger, men min klient har her ikke angivet navne ved udbetalingerne, jf. bilag A.

Det er herefter min klients opfattelse, at den skønsmæssige opkrævning fra SKAT står i misforhold, idet opkrævningen ikke tager hensyn til de udbetalinger, min klient har haft til freelancere.

SKAT må på denne baggrund udarbejde en ny skønsmæssig opkrævning, hvori der i opkrævningen bliver taget hensyn til min klients udgift til honorarer.

Til sidst er det min klients holdning, at lønudgifterne på kr. 3.599.953,00 (2011) og kr. 1.746.013,00

(2012) i alt kr. 5.345.966,00 (Bilag 4) ikke er retvisende. SKAT har ved deres skøn udelukkende taget udgangspunkt i min klients overskud. Det må understreges, at min klient ikke tilnærmelsesvis har haft disse lønudgifter. Dette må, i sagens natur, derfor også vurderes på ny.

På baggrund af ovenstående ser jeg frem til, at min klients skattesag bliver revurderet.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Kravene til udarbejdelse af regnskab fremgår af bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006) og årsregnskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 323 af 11. april 2011).

Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan afgiften fastsættes skønsmæssigt. Det fremgår af opkrævningslovens § 5, stk. 2.

Efter kildeskattelovens § 46, stk. 1, 1. pkt., skal den, for hvis regning udbetaling af A-indkomst foretages, indeholde foreløbig skat i det udbetalte beløb.

Har den indeholdelsespligtige hverken modtaget skattekort, bikort eller frikort, skal der indeholdes 55 pct. af den udbetalte eller godskrevne A-indkomst, jf. kildeskattelovens § 48, stk. 7.

I henhold til kildeskattelovens § 43 henregnes til A-indkomst enhver form for vederlag i penge samt i forbindelse hermed ydet kost og logi for personligt arbejde i tjenesteforhold, herunder løn, feriegodtgørelse, honorar, tantieme, provision, drikkepenge og lignende ydelser.

Den som undlader at opfylde sin pligt til at indeholde skat, eller som indeholder denne med for lavt beløb, er over for det offentlige umiddelbart ansvarlig for betaling af manglende beløb, medmindre han godtgør, at der ikke er udvist forsømmelighed fra hans side ved iagttagelse af bestemmelserne i kildeskatteloven. Det fremgår af kildeskattelovens § 69, stk. 1.

Personer der er skattepligtige her til landet, svarer skat i form af arbejdsmarkedsbidrag til staten, og bidraget udgør 8 pct. af grundlaget. Det følger af arbejdsmarkedsbidragslovens § 1.

Bestemmelserne i kildeskatteloven og opkrævningsloven om indeholdelse, opkrævning, hæftelse m.v. finder anvendelse ved indeholdelse og opkrævning af arbejdsmarkedsbidrag efter arbejdsmarkedsbidragsloven. Dette følger af arbejdsmarkedsbidragslovens § 7.

SKAT har gennemgået virksomhedens bankkontoudskrifter og konstateret, at der er indgået beløb som hverken er selvangivet eller momsangivet. SKAT har opgjort de indgåede beløb til 3.599.953 kr. i perioden 2011 og til 1.746.013 kr. i første halvår 2012. SKAT har anset, at beløbene er anvendt til lønninger, som virksomheden er indeholdelsespligtig af.

Der er enighed mellem klageren og SKAT om, at virksomheden har haft betalt arbejdskraft. Der er herefter alene uenighed om, hvorvidt virksomheden har været indeholdelsespligtig af udbetalingerne.

Virksomheden har gjort gældende, at der ikke er sket lønudbetalinger til personer i et tjenesteforhold, men at der alene er sket honorarudbetalinger til personer, der har været brugt som freelancere, og som derfor ikke er omfattet af kildeskattelovens § 43. Virksomheden har fremlagt honoraraftaler til dokumentation herfor.

Landsskatteretten finder det ikke dokumenteret, at virksomheden har haft udgifter til honorarmodtagere. Der er herved lagt vægt på, at flere af de fremlagte honoraraftaler mangler enten navn på honorarmodtageren eller CPR-nr. Der er endvidere henset til, at de fleste honoraraftaler ikke er dateret, og det fremgår ikke, på hvilket tidspunkt arbejdsforholdene i henhold til aftalerne er påbegyndt. Det fremgår således ikke, om honoraraftalerne vedrører de omhandlede afgiftsperioder. Dertil kommer, at det ikke fremgår af aftalerne, hvad den ugentlige arbejdstid udgør, ligesom det ikke fremgår, hvad timelønnen har været. Der er i øvrigt, ifølge virksomhedens kontoudskrifter, sket udbetalinger til væsentligt flere personer, end der er fremlagt honoraraftaler for.

Det er ubestridt, at virksomheden har haft betalt arbejdskraft, og udgifterne hertil må herefter anses som indeholdelsespligtige lønudbetalinger. SKAT har ved indkomstopgørelsen indrømmet fradrag for udgifter til lønninger svarende til de indgåede beløb på virksomhedens bankkonti, idet SKAT i afgørelsen ikke har foretaget en forhøjelse af virksomhedens resultat.

Virksomheden har oplyst, at udbetalinger til arbejdskraft udgjorde 2.381.079 kr. for perioden 2011. Det er endvidere oplyst, at udbetalinger i nogle tilfælde er sket kontant. Virksomheden har ikke oplyst, hvor store udbetalingerne har været i første halvår 2012.

SKAT har fastsat udgifter til lønninger til 3.599.953 kr. i afgiftsperioden 2011 og 1.746.013 kr. i første halvår 2012.

Virksomheden har ikke fremlagt dokumentation for de reelle lønudgifter. Henset til, at der i henhold til kontoudskrifterne har været overførsler til personer og kontanthævninger i samme størrelsesorden som SKATs skønnede lønudgifter, finder Landsskatteretten ikke grundlag for at tilsidesætte SKATs skøn.

Ud fra sagens oplysninger har der ikke foreligget en sådan uklarhed om virksomhedens indeholdelsespligt, at denne kan fritages for hæftelsesansvar for den manglende indeholdelse af arbejdsmarkedsbidrag og A-skat. Da der ikke er indeholdt A-skat eller arbejdsmarkedsbidrag, og da klageren ikke har godtgjort, at der ikke er udvist forsømmelighed, er han ansvarlig over for det offentlige for den manglende betaling af A- skat og arbejdsmarkedsbidrag, jf. kildeskattelovens § 69, stk. 1, og arbejdsmarkedsbidragslovens § 7. Virksomheden hæfter derfor for arbejdsmarkedsbidrag og A-skat, idet der henvises til SKM2017.117.ØLR.

Landsskatteretten stadfæster herefter SKATs afgørelse.