Kendelse af 22-12-2017 - indlagt i TaxCons database den 20-01-2018

Indkomståret 2010

SKAT har forhøjet klagerens aktieindkomst med 242.900 kr. vedrørende avance ved salg af andelslejlighed.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Indkomståret 2011

SKAT har forhøjet klagerens personlige indkomst med 160.815 kr., idet han anses for at have modtaget dette beløb som en skattepligtig gave.

Landsskatteretten nedsætter klagerens personlige indkomst med 160.815 kr., og forhøjer hans aktieindkomst med 10.815 kr.

Indkomståret 2010

Faktiske oplysninger

Klageren var ifølge Det Centrale Personregister registreret som udrejst til USA fra den 1. august 2006 til den 11. september 2008.

Fra den 11. september 2008 til den 1. februar 2010 var klageren registreret med adresse på [adresse1], [by1], hvor klagerens kæreste havde bopæl.

Den 25. juli 2009 blev klageren gift med sin kæreste.

I perioden fra den 1. februar 2010 til den 1. oktober 2010 var klageren registreret med bopæl på [adresse2].

Den 10. maj 2010 købte klageren et andelsbevis i andelsboligforeningen AB [Andelboligforening1] med boligret til [adresse2], [by2], for 37.100 kr.

Klageren blev pr. 1. oktober 2010 igen registreret med adresse på [adresse1].

Klageren drev enkeltmandsvirksomheden ”[virksomhed1] v/[person1]” i perioden september 2008 til april 2015, hvor virksomheden ophørte. Virksomheden var registreret med adresse på [adresse1].

Klageren og hans ægtefælle havde frem til den 23. juni 2010 en fælleskonto i [finans1]. Den 15. april 2010 oprettede klagerens ægtefælle en konto i [finans2] med klageren som medkontohaver.

I perioden fra den 1. februar 2010 til den 1. oktober 2010, hvor klageren var tilmeldt folkeregisteradresse på [adresse2], betalte han og ægtefællen månedligt et beløb på 3.500 kr. med teksten ”HOMEBANKING Husleje”. Af kontoudtog for ægtefællernes fælles konto i [finans2], fremgår, at betalingerne på 3.500 kr. fra juni 2010 indgik på kontoen med teksten ”HOME BANKING Husleje [person1]” henholdsvis ”HOMEBANKING Husleje [person2]”.

I perioden fra juni 2010 til oktober 2010 betalte klageren tillige månedligt en husleje på 3.864,34 kr. til AB [Andelboligforening1] for [adresse2].

I perioden januar 2010 til maj 2010 overførte klageren månedligt 1.500 kr. med teksten ”Budget [person1]” til klagerens og ægtefællens fælleskonto i [finans1]. Fra juni 2010 til oktober 2010 overførte klageren månedligt 2.000 kr. til budget til fælleskontoen i [finans2]. Klagerens ægtefælle overførte i samme periode til samme konti månedligt 1.000 kr. med teksten ”Mad [måned] [person2]” eller ”[måned] [person2]”.

Klageren oplyste den 9. december 2010 efter anmodning fra administratoren for AB [Andelboligforening1] sin nye adresse til brug for beboeroversigten. Klageren stod herefter i en beboeroversigt for AB [Andelboligforening1], dateret den 2. november 2012, med opkrævningsadressen [adresse1]

Klageren har under sagens behandling i SKAT fremsendt et kvitteringsbrev for oprettelse af bredbåndsabonnement hos [virksomhed2] på [adresse2]., den 11. februar 2010 samt en opkrævning fra [virksomhed2] for bredbånd i august 2010.

Klageren har tillige indsendt en anmeldelseskvittering fra [politiet] vedrørende indbrud i [adresse2]. Det fremgår af anmeldelseskvitteringen, at tyveriet er meldt forøvet i tidsrummet 14. april 2010 til 5. maj 2010. [politiet] modtog anmeldelsen den 5. maj 2010.

Klageren har overfor Skatteankestyrelsen forklaret, at der ved indbruddet i [adresse2]., primært blev stjålet post fra lejligheden. Klageren har derfor ikke meldt tyveriet til sit forsikringsselskab eller indsendt en endelig opgørelse af stjålent løsøre til [politiet].

Klageren solgte med overtagelse den 1. november 2010 sin andel i AB [Andelboligforening1] til [person3]. Købesummen er i salgsaftalen opgjort som følger:

Det fremgår af allonge til salgsaftalen, at købesummen skulle berigtiges ved, at [person3] den 30. september 2010 deponerede 110.000 kr. til klageren og hans ægtefælles fælleskonto i [finans2]. Resten af købesummen skulle berigtiges ved transport i tre udstedte og forfaldne fakturaer fra virksomheden ”[virksomhed3]” på i alt 100.000 kr. samt ved betaling af 70.000 kr. senest den 31. december 2010.

Den 7. oktober 2010 blev der indsat 110.022,64 kr. på ægtefællernes fælleskonto i [finans2] ”[virksomhed3]/[virksomhed4] v/[person4]”

Klageren har overfor Skatteankestyrelsen forklaret, at [person4] håndterede købet af andelen på vegne af [person3].

Klageren har endvidere forklaret, at han og [person4] efterfølgende indgik en mundtlig aftale om en nedsættelse af købesummen på 20.000 kr.

Af en e-mail af 8. december 2010 fra klageren til [person4] fremgår:

”Jeg acceptere hermed at en betaling på 150.000 kr., sammen med det allerede betalte beløb på 110.022,64 kr. vil afslutte købsaftalen vedrørende [adresse2].

Du bedes overføre de 150.000 kr. til (...)”

Skatteankestyrelsen har anmodet om yderligere dokumentation for aftalen. Klageren har forklaret, at der ikke findes anden dokumentation for aftalen end hans e-mail af 8. december 2010.

Den 8. december 2010 blev der indsat 150.000 kr. på klagerens konto i [finans1] med teksten ”For andel”, overført af ”[virksomhed3]/[virksomhed4] v/[person4]”.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens aktieindkomst med avance ved salg af andelslejligheden [adresse2]. SKAT har opgjort avancen til 242.900 kr.

SKAT har begrundet afgørelsen som følger:

”Avance eller tab ved salg af fast ejendom er skattepligtig med hjemmel i ejendomsavancebeskatningslovens § 1. Jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 8 stk. 1 og 3 er fortjenesten skattefri, såfremt boligen har tjent som centrum for livsinteresse for ejeren.

Du har i perioden 1. februar 2010 - 1. oktober 2010 haft folkeregisteradresse [adresse2]. Det er SKATs opfattelse, at dit samliv med din hustru ikke har været ophørt i tidsrummet 1. februar 2010 - 1. oktober 2010, og at du alene har været tilmeldt med folkeregisteradresse på [adresse2] for at undgå beskatning af fortjeneste ved salg af andelsbeviset.

Du har i hele perioden fortsat betalt husleje hver måned kr. 3.500,- fra din konto til [adresse1]. Beløbet trækkes fra din konto i hele perioden.

Du og din hustru har fælles bankkonto i [finans1], hvor I hver måned indbetaler et fast beløb. Kontoen bruges til løbende, at betale husholdningsomkostninger. I forsætter med, at indbetale beløb til denne konto, selvom jeres ægteskab var "på pause", jf. din skrivelse af 25. april 2014.

Din virksomhed har adresse på [adresse1] i hele perioden. Af de fakturaer du har fremsendt til SKAT i forbindelse med ligningsmæssig gennemgang af din skattepligtige indkomst for 2010 fremgår det, at fakturaadresse for din virksomhed er [adresse1].

Som dokumentation for du har boet på [adresse2] har du fremsendt en kontrakt om oprettelse af bredbånd hos [virksomhed2], og en politirapport for et indbrud i perioden 14. april – 5.maj 2010. Det udledes således af rapporten, at du ikke har haft din daglige gang i [adresse2]. Af kontoudskifterne fremgår det tillige ikke, at du i den pågældende periode har været bortrejst.

I forbindelse med bobehandling af din moders bo har kontaktadresser for SKAT og [by2] Byret været [adresse1], i samme periode, hvor du har været tilmeldt folkeregisteradresse [adresse2].

Det er således SKATs opfattelse, at din og din hustrus samliv ikke har været sat "på pause" som anført af dig. I har i hele perioden haft fælles konto og fælles husholdning, samt du har betalt husleje for [adresse1].

Der har således ikke været en reel ophævelse af samlivet, og du har ikke haft bolig på [adresse2]. Du har alene, efter SKATs opfattelse, været tilmeldt med folkeregisteradresse [adresse2] for at kunne sælge andelsbeviset uden beskatning.

I SKM.2005.404.HR blev en skatteyder anset for skattepligtig af fortjeneste ved salg af lejlighed da han ikke havde dokumenteret, at han havde haft bolig på adressen. "A angav, at han i midten af november 1997 som følge af samlivsproblemer flyttede fra sin ægtefælle til en ejerlejlighed, somhan havde stået som ejer af i en årrække, men som kort forinden var blevet ledig. Flytningen blev meddelt folkeregistret. I midten af december 1997, hvor han ikke havde en anden bolig til rådighed, indgik han kommissionsaftale med en ejendomsmægler om, at lejligheden skulle sælges inden årets udgang. Den blev solgt i løbet af januar 1998, og med virkning fra den 1. februar 1998 blev A atter tilmeldt folkeregistret på den adresse, hvor hans ægtefælle boede. I den periode, hvor A angav at have boet i lejligheden, havde der været et moderat elforbrug, et meget lavt forbrug af varme og intet forbrug af varmt vand. Han tegnede ikke indboforsikring og fik ikke oprettet telefon på adressen. Højesteret fandt, at A ikke havde bevist, at han reelt havde boet i lejligheden. Som følge heraf var fortjenesten ved salget af lejligheden skattepligtig, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1. 11. Der er tidligere truffet afgørelse i Vestre Landsret VL2004.B-0425-03."

SKAT er af den opfattelse, at du ikke opfylder betingelserne, jf. ligningsvejledningen 2010 afsnit E.J.1.5 2011 om skattefrihed ved salg af din andelsbolig, da du ikke har beboet lejligheden [adresse2]. For at kunne sælge en andelsbolig skattefrit er det et krav, at boligen har tjent som centrum for ens livsinteresse.

Der skal derfor ske beskatning efter reglerne i ejendomsavancebeskatningslovens § 1. SKAT lægger vægt på, at du aldrig har været tilmeldt adressen i folkeregistreret, og dermed ikke opfylder betingelserne i ejendomsavancebeskatningslovens § 8 stk. 1og 4.

SKAT er derfor af den opfattelse, at der skal ske beskatning af fortjenesten ved salg af andelslejlighederne, jf. ejendomsavancebeskatningsloven § 1, da betingelserne for skattefrihed ikke er opfyldt.

1.3. Retsregler og praksis

Ejendomsavancebeskatningslovens § l

Ejendomsavancebeskatningslovens § 8 stk. 1 og 4

Aktieavancebeskatningslovens § 15 Personskattelovens §4a SKM.2005.404.HR

1.4. SKATs foreløbige afgørelse

Med hjemmel i aktieavancebeskatningslovens § 15,jf. personskattelovens § 4a og ejendoms­ avancebeskatningslovens §§ log 8 stk. 4 forhøjes din aktieindkomst med avance ved salg af andelslejlighed [adresse3].

Du har den 23. maj 2014 fremsendt følgende indsigelse "Som tidligere beskrevet og dokumenteret, har jeg boet på [adresse2] og mener derfor ikke at en avance ved salg bør være skattepligtig.

Ydermere er den salgspris som beskrevet på kr. 280.000 ikke den reelle pris, da jeg tidligere beskrevet og dokumenteret gav nedslag i prisen, hvor for jeg kun modtog kr. 260.022,64 ".

Det er SKATs opfattelse, at dit samliv med din hustru ikke har været ophævet i perioden 1. februar - 1. oktober 2010 og du fortsat har haft bolig sammen med din hustru i perioden. Du har i hele perioden fortsat haft fælles økonomi med din hustru, og betalt til de faste og løbende omkostninger for en fælles husholdning.

SKAT er af den opfattelse, at du alene har været tilmeldt med folkeregisteradresse på Ungarnsgade 14, st.th i en periode, for at du skulle kunne sælge andelsbeviset skattefrit, og at den reelt aldrig har tjent som centrum for din livsinteresse.

Den aftalte pris er kr. 280.000 jævnfør den aftale du har fremsendt til SKAT. SKAT kan ikke finde dokumentation for en handelspris kr. 260.022.64 i det fremsendte materiale.

Med hjemmel i aktieavancebeskatningslovens § 15, jf. personskattelovens § 4a og ejendoms­ avancebeskatningslovens §§ log 8 stk. 4 forhøjes din aktieindkomst med avance ved salg af andelslejlighed [adresse3] med kr. 242.900.”

SKAT har i høringssvar til Skatteankestyrelsen bemærket følgende:

”SKAT fastholder, at lejligheden [adresse2] [by2] ikke har været centrum for klagers livsinteresse i en periode. Klager har ikke dokumenteret, at han reelt har haft bolig i [adresse2] [by2], og samlivet med klagers hustru reelt har været ophævet.

SKAT har ved sagens behandling indkaldt bankkontoudtog fra klagers bankkonti i [finans1] og [finans2], da klager ikke var i besiddelse af disse. Det fremgår af disse, at klager og klagers hustru i hele perioden har haft fælles bankkonto, samt de har begge indbetalt til fælles budget og klager har indbetalt husleje for [adresse1] [by1].

Det er derfor SKATs opfattelse, at klager og klagers ægtefælle i hele perioden har haft fælles husholdning.

At klager har tilmeldt internet på [adresse2] [by2] dokumenterer ikke, at lejligheden har tjent som reelt centrum for klagers livsinteresse i en periode, hvorved klager kan sælge andelsbeviset med boligret til [adresse2] uden, at blive beskattet af fortjenesten.

Af anmeldelsen til Politiet – bilag 18 – fremgår det, at indbruddet er sket i perioden 14. april - 5. maj 2010. Det er en periode på 3 uger. Anmeldelsen sker den 5.maj. Det fremgår af bankkontoudtog fra [finans2] og [finans1], at klager i den pågældende periode ikke har været bortrejst til udlandet. I den pågældende periode er der en række transaktioner på klagers bankkonto som alle kan henføres til [by2]/[by1].

Det fremgår af anmeldelsen, at der er sket tyveri fra lejligheden, men ikke hvilke genstande, der er stjålet. Der er tillige ikke dokumentation for anmeldelse til forsikringsselskabet.

At tidspunktet for tyveriet ikke kan fastsættes nærmere end i en periode på 3 uger dokumenterer efter SKATs opfattelse, at klager ikke har haft sin faste gang i [adresse2]. [by2]. I samme periode har klager opholdt sig i [by2].

Klager har i 2010 drevet virksomhed under navnet [virksomhed1]. Klager har i 2012 været udtaget til ligningsmæssig gennemgang for indkomståret 2010. Af en række fakturaer fremgår det, at adressen for klagers virksomhed er [adresse1] [by1] i den periode, hvor klager har været tilmeldt med folkeregisteradresse på [adresse2]. [by2]. Dette underbygger SKATs påstand om, at klager ikke har haft centrum for livsinteresse på [adresse2]. [by2], men har beholdt den reelle bolig på [by1] med sin kone i hele perioden.

Af bilag 23 fremgår det, at opkrævningsadresse er [adresse1]. [by1].”

SKAT har den 15. februar 2017 givet følgende bemærkninger til repræsentantens supplerende indlæg af den 19. december 2017:

”Klager fastholder, at han i en periode har ophævet samlivet med sin hustru [person5] og han reelt har haft ophold og centrum for sin livsinteresser på Ungarnsgade 14, st.th.

SKAT fastholder, at klager ikke reelt har haft bolig på [adresse2] og at samlivet med [person5] ikke har været ophævet som påstået af klager. Det er SKATs påstand, at klager og [person5] i hele perioden har opretholdt fælles bolig på [adresse1] og fællesøkonomi.

I skrivelse af 19. december oplyser klagers advokat, at klager og [person5] i hele perioden har haft fælles økonomi, og at klager har betalt de fælles omkostninger for [adresse1] Det underbygges SKATs påstand om, at samlivet ikke har været ophævet, og at fraflytning af folkeregisteradressen ikke har været reelt og samlivet reelt ikke har været ophævet i perioden.

At klager og [person5] har opretholdt fælles bolig og økonomi underbygges af bilag 23 i SKATs skrivelse af 15. juli 2014, hvoraf det fremgår at opkrævningsadressen for fællesudgifter for AB [Andelboligforening1] var [adresse1]

Som tidligere dokumenteret blev klagers virksomhed i perioden også drevet fra [adresse1].

SKAT skal henvise til tidligere fremsendte dokumenter den 15. juli 2014 som dokumentation for at samlivet ikke har været ophævet, og at klager er skattepligtig af fortjeneste ved salg af andelslejligheden.

SKAT skal endvidere henvise til SKM.2008.657.BR, hvor sagsøger blev anset som skattepligtig af en ejendomsavance til trods for hun havde haft folkeregisteradresse på ejendommen. Samlevet blev ikke anset for ophævet, og at sagsøger havde haft faktisk adresse på den pågældende ejendom.

I øvrigt skal SKAT henvise til tidligere fremsendt dokumentation og bilag.”

SKAT har i udtalelse af 4. maj 2017 anført følgende:

Angående skattepligtig eller skattefri avance ved salg af andelsbevis – indkomståret 2010 -..

Der er tale om afståelse af et andelsbevis med boligret til [adresse2], [by2].

Gevinst og Tab ved afståelse af andelsbeviser er omfattet af ABL § 1 stk. 2.

Afståelse af et andelsbevis i en ejendom, betragtes som afståelse af en del af en ejendom og dermed omfattet af EBL § 1, men er skattefri efter EBL § 8 stk. 4, når der er tale om afståelse af en andel i en fast ejendom med flere beboelseslejligheder, såfremt andelen er forbundet med en brugsret til en af ejendommens beboelseslejligheder, samt at denne lejlighed har været tjent til bolig for andelshaveren eller dennes husstand.

Det vil sige at betingelserne i EBL § 8 stk. 4 ikke afviger fra betingelserne i EBL § 8 stk. 1 for en ejers skattefrihed af ejendomsavancen.

Faktum er:

[adresse1], [by1]

[adresse2], [by2]

[adresse1], [by1]

Spørgsmålet er herefter om andelslejligheden reelt har tjent til bolig for klageren, når der henses til at den daværende kæreste og nuværende ægtefælle har været tilmeldt og haft bopæl på adressen [adresse1] i hele den angivne periode.

SKAT er enig i Skatteankestyrelsens indstilling om, at andelsboligen [adresse2] ikke reelt har tjent til bolig for klageren.

Sagens faktum er i overvejende grad svarende til SKM 2008.657.BR hvor byretten ikke fandt det sandsynliggjort at ejendommen reelt har tjent til bolig for klageren trods anmeldelse til folkeregistret.

Opgørelse af fortjenesten på andelsbeviset – indkomståret 2010 -.

A/B [Andelboligforening1] - cvr. [...1] – stiftes pr. 1/1 2010 i forbindelse med foreningens køb af ejendommen. Klageren køber andelen i forbindelse med stiftelsen af foreningen.

Klagerens købesum for andelsbeviset og lejligheden 199-0032 udgør 37.100,- kr. Andelsbeviset udstedt 10/5 2010.

Udateret overdragelsesaftale og med overtagelsesdato 1/11 2010 indeholder en samlet afståelsessum på 280.000,- kr.

Gevinsten udgør således 242.900,- kr. som er skattepligtig som aktieindkomst.

SKAT er således enig i Skatteankestyrelsens indstilling.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har principalt nedlagt påstand om, at skatteansættelsen for indkomståret 2010 nedsættes med 242.900 kr.

Subsidiært er der nedlagt påstand om, at ejendomsavancen skal nedsættes til 222.922,64 kr., idet salgssummen for [adresse2], rettelig udgør 260.022,64 kr.

Klagerens repræsentant har anført følgende begrundelse:

”Nærværende sag drejer sig helt overordnet om, hvorvidt [person1] er skattepligtig af avancen i forbindelse med afhændelse af andelsbeviset i andelslejligheden [adresse2], [by2]. Afgørende for denne problemstilling er, hvorvidt [person1] har beboet lejligheden i ejerperioden.

Vi gør helt overordnet gældende, at det er dokumenteret, at [person1] har haft bolig i ejendommen i perioden, hvor han var indehaver af andelsboligbeviset. Heroverfor gør SKAT gældende, at [person1] ikke har haft bolig på adressen [adresse2], [by2].

...

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det helt overordnet gældende, at [person1] har beboet ejendommen [adresse2] i den periode, hvor han var ejer af andelsboligbeviset. På denne baggrund er avancen ved afhændelse af andelsboligbeviset skattefri i henhold til ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 4.

Det gøres videre gældende, at det ved den fremlagte dokumentation for oprettelse af bredbånd på adressen samt kvittering for indbrud på denne fra Politiet på tilstrækkelig vis er dokumenteret, at [person1] har beboet adressen.

I det omfang Skatteankestyrelsen - mod forventning - finder, at avancen ved afhændelse af andelsbeviset er skattepligtig gøres det gældende, at avancen skal nedsættes, idet salgsprisen for andelen ikke udgjorde kr. 280.000, men derimod kr. 260.022,64.”

Klagerens repræsentant har i supplerende indlæg af 19. december 2017 fremsat yderligere begrundelse:

”[person1] er gift med [person5] og har været dette siden den 25. juli 2009.

[person5] har siden den 19. marts 2008 beboet ejendommen [adresse1] [person1] flyttede ind på adressen den 11. september 2008 efter et ophold i USA.

[person1] var bosiddende på adressen frem til februar 2010, hvor han grundet uenigheder med [person5] flyttede til adressen [adresse2]. [person1]s flytteanmeldelse til folkeregistret, hvoraf det fremgår, at han pr. 1. februar 2010 flyttede fra [adresse1] til [adresse2], [by2], fremlægges som bilag 2.

Den 10. maj 2010 købte [person1] andelsbeviset for lejligheden [adresse2]., hvor han var bosiddende på tidspunktet for købet. Andelsbeviset blev købt for kr. 37.100.

[person1] var bosiddende på adressen [adresse2], frem til oktober måned 2010, hvor han flyttede retur til [person5] på adressen [adresse1] [person5] og [person1] var blevet enige om at genoptage samlivet og give ægteskabet en chance for overlevelse.

SKAT har ved sin afgørelse af den 3. juni 2014 lagt til grund, at [person1] ikke har dokumenteret at være fraflyttet adressen [adresse1], og taget bolig på ejendommen [adresse2]. Det bestrides, at dette er korrekt.

I beboeroversigten fra andelsboligsforeningen fremgår [person1] som bosiddende på ejendommen [adresse2], frem til den 1. november 2010. Det fremgår endvidere, at han efterfølgende har oplyst en opkrævningsadresse, der hedder [adresse1]. Beboeroversigten fremlægges som bilag 3.

At adressen er meddelt administrator for andelsforeningen, advokat [person6], fremgår af e-mailkorrespondance af den 9. december 2010, der fremlægges som bilag 4.

[person5] og [person1] havde i 2010 sådanne uoverensstemmelser, at de blev enige om, at det var mest hensigtsmæssigt, at [person1] fraflyttede deres fælles bopæl [adresse1], i et forsøg på at redde ægteskabet, der alternativt ville kunne ende med en skilsmisse. Ingen af parterne var på dette tidspunkt klar til at opgive ægteskabet fuldstændigt, hvilket er baggrunden for, at [person1] også efter fraflytningen betalte husleje m.v. i relation til ejendommen. Et økonomisk opgør mellem parterne på dette tidspunkt virkede ikke hensigtsmæssigt i relation til forsøget på at redde ægteskabet, og derfor fortsatte betalinger og udgiftsfordeling som hidtil, uanset at [person1] fraflyttede adressen.

[person1] har over for SKAT fremlagt dokumentation for oprettelse af bredbånd og TV på [adresse2], i perioden fra 1. februar 2010 til 1. oktober 2010. Herudover fremgår det, at der har været opbevaret møbler og private ting i ejendommen, da et indbrud her er anmeldt til politiet, hvilket tillige er dokumenteret over for SKAT.

[person5] og [person1] løste deres konflikter hen over sommeren og efteråret 2010, hvorefter [person1] afhændede andelsboligbeviset i [adresse2]. Andelen vedrørende [adresse2]., blev afhændet for en aftalt købesum på kr. 280.000. Imidlertid blev købsaftalen efterfølgende rettet, således at købesummen samlet kom til at udgøre kr. 260.022,64. Dette fremgår af en e-mail fra [person1] til køber af andelen, [person4], af den 8. december 2010. Det fremgår af e-mailen, der fremlægges som bilag 5, at [person1] accepterer at afslutte købsaftalen ved en yderligere betaling på kr. 150.000 sammen med et allerede betalt beløb på kr. 110.022,64. Dette medfører, at den samlede afståelsessum for andelen udgør kr. 260.022,64.”

Klageren og hans repræsentant oplyste følgende på mødet med Skatteankestyrelsens sagsbehandler:

”Grundet ægteskabsproblemerne kontaktede klageren [person7] for at høre, om han havde nogle ejendomme, som klageren kunne leje sig ind i. Der blev herefter indgået en mundtlig aftale om leje af [adresse2]. Klageren kan ikke huske, om aftalen blev indgået med AB [Andelsboligforening1] eller med [person7] personligt. Klageren boede til leje på [adresse2], frem til maj 2010, hvor han erhvervede andelsboligbeviset.

[person4] var i familie med køber af andelsbeviset. Om han var far eller onkel kan han ikke huske. [person4] stod imidlertid for købet på vegne af køber [person3]. Det viste sig imidlertid svært at få udbetalt den resterende del af købesummen fra køber. Det blev derfor oprindeligt aftalt i allongen til købeaftalen, at klageren skulle have transport i de nævnte fakturaer fra [person4]s selskab. Det vakte imidlertid fortsat problemer at få resten af betalingen fra køberen, hvorfor klageren over telefonen aftalte med [person4], at betalingsforpligtelsen ville være anset for opfyldt, såfremt der blev overført 150.000 kr. kontant til klageren. Aftalen om nedslag blev indgået mundtligt over telefonen og det eneste skriftlige vedrørende aftalen er e-mailen fra klageren til [person4] af 8. december 2010.

Det der primært blev stjålet fra [adresse2] var post stilet til klageren. Derfor blev indbruddet ikke meldt til forsikringsselskabet og der blev heller ikke indsendt en endelig opgørelse til [politiet]. Tyveriet af klagerens post førte efterfølgende til bedrageri i form af misbrug af betalingskort.”

Klagerens repræsentant har i brev af 18. maj 2017 blandt andet anført følgende:

”Det skal for nuværende særligt fremhæves, at det faktum, at der efter indgåelse af en aftale om salg af en andelsbolig gives et nedslag i prisen men henblik på at undgå, at salget hæves af enten køber eller sælger grundet misligholdelse, skal medføre en tilsvarende nedsættelse af avanceopgørelsen, jf. eksempelvis TfS 2001.896 H og UfR 1966.493 Ø.

Det foreliggende forslag til afgørelse er således fejlbehæftet i forhold til avanceopgørelsen og skal tilsidesættes.”

På retsmøde for Landsskatteretten den 20. december 2017 frafaldt klagerens repræsentant hans primære påstand vedrørende skattefrihed af avancen for [adresse2]. Repræsentanten nedlagde herefter påstand om, at avancen rettelig udgør 222.922 kr.

På retsmødet anførte repræsentanten, at nedslaget i overdragelsessummen udgjorde et forholdsmæssigt afslag, idet der forelå mangler ved andelslejligheden. Der var således ikke taget højde for, at der var en utæthed i brusekabinen i køkkenet samt at der var fejl i nogle elinstallationer. Grundet manglerne blev parterne enige om at [person4] alene skulle overføre yderligere 150.000 kr. svarende til et samlet nedslag på 19.978 kr. Repræsentanten henviste til klagerens mail til [person4] vedrørende accept af et lavere beløb end anført i overdragelsesaftalen, og at dette er den dokumenterede dialog. Resten af drøftelserne mellem klageren og [person4] var foregået telefonisk. Det følger af den skatteretlige litteratur såvel som retspraksis, at nedslag i købesummen på grund af mangler medfører nedsættelse af avancen. Repræsentanten henviste til TfS 1997, 540 Ø, TfS 1985, 14 LSR og LSRM 1975.156. Aftalen er indgået mellem uafhængige parter og klageren ønskede ikke at forære [person4] en krone. Desuden kan forholdet ikke anses for en gældseftergivelse, som indstillet af Skatteankestyrelsen, idet gælden først var forfalden i udløbet af året.

Landsskatterettens afgørelse

Det fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 2, at fortjeneste ved afståelse af andelsbeviser medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter reglerne i loven.

Det fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 15, stk. 1, at gevinst og tab ved afståelse af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer, der er forbundet med brugsret til en beboelseslejlighed i en ejendom med flere beboelseslejligheder, er skattefri, når beboelseskravet m.m., jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 4, er opfyldt.

Det fremgår af ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 4, at fortjeneste eller tab ved afståelse af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer, der er forbundet med brugsret til en beboelseslejlighed i en ejendom med flere beboelseslejligheder, ikke medregnes ved opgørelsen af skattepligtig indkomst efter aktieavancebeskatningsloven, hvis lejligheden har tjent til bolig for ejeren af værdipapiret eller dennes husstand i en del af eller hele den periode, hvori denne har ejet værdipapiret, og hvor betingelserne for at kunne afstå værdipapiret skattefrit efter dette stykke har været opfyldt.

Der stilles de samme krav til beboelsen som ved afståelser omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1.

Ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1, stiller ikke krav til beboelsens længde, men ejendommen skal have tjent til reel, permanent beboelse. Det fremgår bl.a. af Højesterets dom i SKM2007.74.HR.

Det påhviler klageren at godtgøre, at andelslejligheden beliggende [adresse2], [by2], har tjent til bolig for ham eller hans husstand i en del af eller hele den periode, hvori han har ejet lejligheden.

Det forhold, at klageren i en periode har haft folkeregisteradresse på [adresse2], kan ikke i sig selv bevirke, at ejendommen kan anses for at have tjent til reel, permanent beboelse for ham.

Landsskatteretten anser det ikke for godtgjort, at [adresse2], i perioden 10. maj 2010 til 1. oktober 2010 har tjent til reel, permanent beboelse for klageren.

Landsskatteretten lægger bl.a. vægt på, at klageren havde bopæl sammen med sin kæreste og senere ægtefælle på [adresse1] fra den 11. september 2008 til den 1. februar 2010, at klageren pr. 1. oktober 2010 flyttede tilbage til Steenstrups Allé 9, og at det ikke kan anses for godtgjort, at klageren i den mellemliggende periode ikke fortsat havde bopæl på denne adresse, da han i perioden fortsat betalte husleje for [adresse1], ligesom han fortsat månedligt indbetalte til ægteparrets fælles budgetkonto, og at det desuden ikke er hverken godtgjort eller dokumenteret, at klageren i noget videre omfang har opholdt sig på Ungarnsgade 14, st., th.

Klagerens avance ved salg af andelsbeviset er derfor ikke omfattet af skattefritagelsen i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 4.

For så vidt angår avanceopgørelsen bemærkes, at det fremgår af købsaftalen, at klageren solgte andelen for 280.000 kr. Klagerens efterfølgende accept af, at overdragelsen kunne ske for et mindre beløb, må anses for en gældseftergivelse, der ikke har betydning for avanceopgørelsen. Det er ikke dokumenteret, at differencen mellem den aftalte købesum og det faktisk overførte beløb skyldtes et forholdsmæssigt afslag grundet fejl og mangler.

Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse vedrørende indkomståret 2010.

Indkomståret 2011

Faktiske oplysninger

Klageren indgik i 2011 en forhåndsaftale med [person8] om køb af andelsboligen beliggende [adresse4], [by3], med overtagelse den 14. marts 2011. Det var aftalt, at klageren fik overdraget det originale andelsbevis som sikkerhed, indtil overdragelsesaftalen blev udarbejdet af ejendommens administrator.

Købesummen var aftalt til 150.000 kr., og købesummen skulle deponeres på [person8]s konto, til handlen var blevet godkendt af bestyrelsen i andelsboligforeningen. Klageren deponerede købesummen den 14. marts 2013.

Købesummen blev efter det oplyste overført før godkendelsen af overdragelsen i AB [Andelsboligforening2], idet [person8] og hans samarbejdspartner, [person7], akut behøvede rede penge til brug i en anden andelsboligforening.

Mens [person8] fortsat stod noteret som andelshaver i andelsboligforeningen AB [Andelsboligforening2] med brugsret til [adresse4], videresolgte klageren andelsboligen til tredjemand for 170.000 kr. Avancen ved salget blev afregnet til klageren af foreningens administrator.

Den 26. maj 2011 indgik der 160.815,96 kr. på klagerens bankkonto i [finans2] fra Andelsboligforeningen AB [Andelsboligforening2]. Beløbet udgjorde salgssummen ved klagerens afståelse af [adresse4] på 170.000 kr. fratrukket honorar for vurderingsrapport, andel af ejerskifteomkostninger, tilbageholdelse af betaling af evt. ekstra varmeregning samt boligafgift i perioden 1. april til 15. april 2011, i alt 9.184,04 kr.

[person7] var under forløbet, på vegne af [person8], i kontakt med administratoren for AB [Andelsboligforening2] omkring overdragelsen.

Af en mailkorrespondance mellem [person7] og administratoren, fremgår blandt andet, at:

”Da [[person8]] og jeg [[person7]] skulle skaffe penge til vores lejligheder i Birkegade for nogle uger siden, solgte [person7] lejligheden billigt til [person1], som har betalt for den, og har fået udleveret andelsbeviset. Vi aftale at vente med berigtigelsen til jeg kom hjem, og [person1] gav [person7] besked om, at hvis der kom en anden køber, var det OK med ham at sælge den videre”

samt at

”[[person1]] har andelsbeviset, som han intet har imod at videreoverdrage, når han er sikker på, at han modtager indtægten fra salget af lejligheden, så han ikke står uden andelsbevis og uden penge”.

SKAT har ved en afgørelse dateret den 16. juni 2015 forhøjet [person8]s indkomst for 2011 med en avance på 40.000 kr. som følge af salget af andelsbeviset til klageren. Avancen er beregnet med udgangspunkt i en afståelsessum på 150.000 kr.

Klageren har ikke boet i andelslejligheden.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens personlige indkomst med 160.815 kr.

”Den 26. maj 2011 indsættes der kr. 160.815,96 på din bankkonto i [finans2]. Beløbet indsættes af AB [Andelsboligforening2]. Beløbet vedrører provenu i forbindelse med salg af [adresse4].

Du har i brev til SKAT den 25. april 2014 oplyst, at du i 2011 har lånt kr. 150.000 til [person8], som blev sikret gennem en forhåndsaftale vedr. køb af [adresse4]. Du fik efter mundtlig aftale transport i købesummen. I skrivelse af 25. april 2014 beder du om, at din skattepligtige fortjeneste forhøjes med kr. 10.815, som er din fortjeneste ved salg af andelsbeviset.

Af bankkontoudtog fremgår det, at der den 27. maj 2011 hæves kr. 150.000 på din bankkonto med teksten betaling for andel.

Du har ikke fremsendt kopi af andelsbevis for andel i AB [Andelsboligforening2] eller på anden måde dokumenteret, at du har købt en andel i andelsboligforeningen. Tillige har du ikke dokumenteret, at du har lånt kr. 150.000 kr. til [person8] i 2011. Af kontoudtogene kan SKAT ikke se en overførelse til [person8].

SKAT har den 12. juli 2013 indkaldt privatforbrugsopgørelse og kapitalforklaring for dig for 2010 og 2011. I materialeindkaldelse beder vi dig også redegøre for formuebevægelser for begge indkomstårene. Det fremgår ikke af din kapitalforklaring, at du har lånt kr. 150.000 til [person8] i den kapitalforklaring din revisor fremsender den 4. september 2013.

2.2. SKAT begrundelse for forslag til ændring

SKAT anser det ikke for dokumenteret, at du har ejet et andelsbevis i AB [Andelsboligforening2]. Du har ikke fremsendt kopi af andelsbevis i andelsforeningen med brugsret til [adresse4], og har således ikke dokumenteret, at du har købt en andel i AB [Andelsboligforening2].

SKAT ligger vægt på, at du har modtaget beløbet kr. 160.815,96 fra AB [Andelsboligforening2] den 26. maj 2011, og at du den 27. maj 2011 overfører kr. 150.000 til anden konto med teksten betaling for andel. Såfremt du havde erhvervet andel via udligning for lån til [person8], skulle du ikke have fremsendt betaling for køb af andel.

Du har endvidere ikke dokumenteret, at have overført kr. 150.000 som lån til [person8] via din bankkonto eller på anden måde. Lånet og en overførelse til [person8] fremgår ikke af dine bankkontoudtog.

SKAT er af den opfattelse, at du har modtaget en gave uden modydelse, da du ikke har dokumenteret, du har ydet et lån til [person8] på kr. 150.000 eller at du har erhvervet et andelsbevis i AB [Andelsboligforening2]. Din personlige indkomst skal således forhøjes med kr. 160.815 som er den kontante indsætning på din bankkonto i [finans2] den 26. maj 2011. SKAT har også lagt vægt på, at du den 27. maj 2011 har overført et beløb på kr. 150.000 med teksten betaling for andel.

...

2.4 SKATs foreløbige afgørelse

Med hjemmel i statsskattelovens § 4 stk. 1 litra c. forhøjes din personlige indkomst med kr. 160.815 for indsætning på din bankkonto i [finans2] den 26. maj 2011. SKAT anser beløbet for en gave, da du ikke har dokumenteret, at have ydet et lån til [person8] som påstået af dig.

2.5 Skatteyders indsigelse

Du har den 23. maj 2014 fremsendt følgende indsigelse "Dokumentation for overførelse til sælgers konto er vedlagt"

2.6. SKATs endelige afgørelse

SKAT fastholder, at din personlige indkomst skal forhøjes med kr. 160.815 for beløb indsat på din konto fra AB [Andelsboligforening2]. Du har ikke dokumenteret, du har modtaget et lån fra [person8] på kr. 150.000 eller du har erhvervet et andelsbevis i AB [Andelsboligforening2].

Med hjemmel i statsskattelovens § 4 stk. 1 litra c. forhøjes din personlige indkomst med kr. 160.815 for indsætning på din bankkonto i [finans2] den 26. maj 2011.”

SKAT har den 15. februar 2017 givet følgende bemærkninger til repræsentantens supplerende indlæg af den 19. december 2017:

”Salg af andel AB [Andelsboligforening2]

For salg af andelslejlighed skal den skattepligtige indkomst ændres til 10.815 kr. som er klagers fortjeneste ved salg af andel i AB [Andelsboligforening2]. Der henvises til klagers skrivelse til SKAT af 25. april 2014, hvor klager anmoder om at den skattepligtige indkomst forhøjes med beløbet.”

SKAT har i udtalelse af 4. maj 2017 anført følgende:

”Opgørelse af fortjenesten på andelsbeviset – indkomståret 2011 -.

A/B [Andelsboligforening2] - cvr [...2] – stiftes 10/5 2010

Klageren har anskaffet andelsbeviset ved en udateret forhåndsaftale vedrørende køb af andelsbolig og med overtagelsesdato 14/3 2011 for en samlet sum på 150.000,- kr.

Andelsboligen afhændes med virkning fra 15/4 2011 for en samlet sum (reduceret med omkostninger) på 160.815,96 kr.

Gevinsten udgør således 10.815,69 kr. som er skattepligtig som aktieindkomst.

SKAT er således enig i Skatteankestyrelsens indstilling, således at den personlige indkomst nedsættes med 160.815,- kr. medens aktieindkomsten ansættes til 10.816,- kr.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klagerens skattepligtige indkomst nedsættes med 150.000 kr.

Repræsentanten har anført følgende begrundelse:

”Til støtte for den nedlagte påstand for indkomståret 2011 gøres det helt overordnet gældende, at [person1] ikke er skattepligtig af den fulde afståelsessum ved køb og salg af andelsboligen [adresse4], [by3], idet anskaffelsessummen på kr. 150.000 skal fragå ved opgørelsen af den skattepligtige gevinst.

Ved forhåndsaftale om køb af andelsbolig af den 14. marts 2011 indgik [person1] en aftale med [person8] om køb af andelsboligen beliggende [adresse4], [by3]. Den underskrevne forhåndsaftale fremlægges som bilag 6.

Købesummen for andelsboligen udgjorde kr. 150.000, der blev deponeret på sælgers konto, indtil handlen med andelsboligen kunne godkendes af bestyrelsen. [person1] overførte den 14. marts 2011 kr. 150.000 til en af [person8] angivet konto. Overførslen dokumenteres ved betalingsoplysningerne fra [person1]s bank, der fremlægges som bilag 7.

Til orientering fremlægges en afgørelse vedrørende [person8]s skatteansættelse for indkomstårene 2011 og 2012, hvoraf det fremgår, at SKAT har accepteret, at [person8] afhændede andelen til [person1] og herved opnåede en fortjeneste, der i henhold til ejendomsavancebeskatningsloven kunne opgøres til kr. 40.000. SKATs afgørelse fremlægges som bilag 8.

Andelsboligen [adresse4], blev videresolgt den 25. maj 2011 for et beløb på kr. 160.815,96. Der opstod hos ejendomsadministratoren, advokat [person6], tvivl om, hvorvidt salgsprovenuet ved afhændelse af andelen skulle udbetales til den tidligere ejer, [person8], eller [person1].

Mailkorrespondance mellem advokat [person6]s medarbejder, [person9], og repræsentant for andelsboligforeningen, [person7], hvor der redegøres nærmere for spørgsmålet om retten til salgsprovenuet ved afhændelse af [adresse4], fremlægges som bilag 9.

[person1] var i besiddelse af det originale andelsbevis for andelsboligen [adresse4]. Efter modtagelse af betaling for andelen indsendte han andelsbeviset til advokat [person6]s kontor, hvilket fremgår af mailkorrespondance mellem [person1] og [person9]. Mailkorrespondancen fremlægges som bilag 10.

Ejendomsadministrator, advokat [person6], udarbejdede en opgørelse over provenuet ved afhændelse af andelsbeviset [adresse4]. Det fremgår af opgørelsen, at overskuddet ved afhændelsen kr. 160.815,96 er overført til [person1] i forbindelse med forhåndsaftale om overdragelse af anparten for kr. 150.000. Afregningen fra advokat [person6] fremlægges som bilag 11.

Afregningen for andelen indgik på [person1]s konto den 26. maj 2011. Kontoudtog fra [person1]s konto fremlægges som bilag 12.”

Landsskatterettens afgørelse

Uanset at forholdene vedrørende dispositionerne er atypiske, er det Landsskatterettens opfattelse, at [person8] overdrog andelsboligen [adresse4], til klageren, og at klageren efterfølgende solgte ejendommen til tredjemand. Landsskatteretten har blandt andet lagt vægt på, at klageren overførte købesummen til [person8], at klageren efterfølgende modtog salgssummen ved salg til tredjemand, at det fremgår af mailkorrespondancen med andelsboligforeningens administrator, at klageren var i besiddelse af andelsbeviset samt at det er lagt til grund som faktum i SKATs afgørelse for [person8], at klageren erhvervede andelsboligen fra ham.

Det fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 15, jf. § 1, stk. 2, at fortjeneste ved afståelse af andelsbeviser medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter reglerne i loven, såfremt andelslejligheden ikke har tjent til beboelse for ejeren.

Klageren erhvervede andelsbeviset af [person8] og videresolgte herefter andelsbeviset. Klageren har den 14. marts 2013 betalt [person8] 150.000 kr. for andelsbeviset, og klageren har efterfølgende afhændet andelsbeviset til tredjemand for 160.815,96 kr. Klageren har dermed opnået en avance på 10.815,96 kr.

Avancen beskattes som aktieindkomst, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 a.

Landsskatteretten nedsætter derfor klagerens personlige indkomst med 160.815 kr., og forhøjer klagerens aktieindkomst med 10.816 kr.