Kendelse af 11-09-2018 - indlagt i TaxCons database den 05-10-2018

Indkomståret 2010

SKAT har ikke godkendt fradrag for underskud af virksomhed samt fradrag for renteudgifter i den personlige indkomst, idet SKAT ikke har anset klageren for at drive erhvervsmæssig virksomhed. SKAT har ikke godkendt anvendelse af virksomhedsordningen.

Indkomståret 2011

SKAT har ikke godkendt fradrag for underskud af virksomhed samt fradrag for renteudgifter i den personlige indkomst, idet SKAT ikke har anset klageren for at drive erhvervsmæssig virksomhed. SKAT har ikke godkendt anvendelse af virksomhedsordningen.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelser.

Faktiske oplysninger

Klageren drev frem til 2014 virksomheden [virksomhed1] i personligt regi. Klageren drev herudover virksomheden [virksomhed2] i personligt regi, hvilken ifølge CVR blev lukket pr. 31. december 2015.

[virksomhed2] havde ifølge SKATs oplysninger i indkomståret 2012 haft udlejet udstillingsgenstande til [virksomhed1].

Klageren har i perioden 2005-2011 selvangivet følgende samlede resultat af virksomhederne før renter:

Omsætningen i [virksomhed1] var ifølge SKATs oplysninger i perioden 1994-2004 selvangivet som følger:

Det fremgår indsendte skatteregnskaber for 2010-2012, at klagerens virksomheder havde følgende resultater for perioden 2009-2012:

SKAT traf den 12. februar 2014 afgørelse vedrørende klagerens virksomheder for indkomståret 2012. SKAT godkendte ikke fradrag for underskud af virksomhed samt fradrag for renteudgifter i den personlige indkomst, idet SKAT ikke anså klageren for at drive erhvervsmæssig virksomhed. SKAT godkendte ikke anvendelse af virksomhedsordningen. Til brug for sagens behandling inddrog SKAT blandt andet oplysninger fra en tidligere skattesag for klageren fra den tidligere ligningsmyndighed i [by1] Kommune.Under afsnittet ”supplerende bemærkninger” i afgørelsen fremhævede SKAT, at SKAT agtede at genoptage skatteansættelserne for 2010 og 2011, idet SKAT heller ikke kunne godkende, at klageren drev erhvervsmæssig virksomhed i disse indkomstår.

Det fremgår af SKATs forslag til afgørelse af 17. februar 2014, at SKAT ikke har anført overskrifter med angivelse af indkomstår for de enkelte foreslåede ændringer. Klagerens selvangivne fradrag for underskud, m.v. fremgik af klagerens årsopgørelse nr. 1 for indkomstårene 2010-2011, der blev lagt i klagerens skattemappe henholdsvis den 1. juli 2011 og den 18. juni 2012. De af SKAT anførte selvangivne oplysninger i forslag til afgørelse af 17. februar 2014 er identiske med oplysningerne i klagerens årsopgørelser nr. 1 for indkomstårene 2010-2011.

Det fremgår af forslaget til afgørelse, at SKAT under de faktiske forhold har fremhævet omsætning og resultater for virksomhederne for indkomståret 2012. Afsnittet er enslydende med første afsnit af afsnittet ”2.1. De faktiske forhold” i afgørelsen for indkomståret 2012.

SKAT fastsatte i forslaget til afgørelse en svarfrist for indsigelser til den 12. marts 2014.

Klageren fremsatte bemærkninger til SKATs forslag den 8. marts 2014, hvor klageren bedte om at få tilsendt en kopi af materialet fra [by1] Kommune, som SKAT havde inddraget i sagens behandling. Klageren anførte tillige, at han ikke kunne fremsætte indsigelser førend han havde modtaget materialet fra [by1] Kommunes sag.

Den 11. marts 2014 fremsendte SKAT en kopi af materialet fra sagen fra [by1] Kommune. Af følgebrevet fremgik det, at materialet var fremsendt til udtalelse.

Endvidere var det under bemærkninger anført følgende:

”Bemærkninger / Remarks: Med henvisning til dit brev hertil sender jeg dig herved selsangivelsematerialet for 2001, hvoraf brevet fra [by1] Kommunes skatteforvaltning fremgår.”

Klageren bedte ikke om fristforlængelse med indsendelse af indsigelser efter modtagelsen af materialet.

Den 21. marts 2014 blev årsopgørelse nr. 2 for indkomstårene 2010-2011 lagt i klagerens skattemappe.

SKATs afgørelser

SKAT har ikke godkendt fradrag for underskud af virksomhed samt fradrag for renteudgifter i den personlige indkomst for indkomstårene 2010-2011, idet SKAT ikke har anset klageren for at drive erhvervsmæssig virksomhed. SKAT har ikke godkendt anvendelse af virksomhedsordningen.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende i forslag til afgørelse af 17. februar 2014:

”Forslaget til ændring af skatteansættelserne er konsekvensrettelser, som følger af, at SKAT har ændret skatteansættelsen for 2012 vedrørende ikke godkendt fradrag for underskud af virksomhed.

SKAT mener i lighed med det, der var gældende for 2012, ikke, at aktiviteten vedrørende drift af automobilmuseum har karakter af en virksomhed i skatteretlig forstand. Aktiviteten har kørt i en årrække med underskud uden, at det tilsyneladende har resulteret i tiltag, der på kort eller længere sigt vil sikre en overskudsgivende drift.

Der er således ikke tale om forbigående underskud ligesom aktiviteten ikke ses at have haft den fornødne intensitet, der må forventes at ligge til grund for en erhvervsmæssig virksomhed. Der er i den forbindelse henset til den meget begrænsede omsætning ligesom det er lagt til grund, at du har fuldtidsarbejde ved siden af museumsaktiviteten.

På den baggrund mener vi ikke, at din virksomhed er drevet med indtægtserhvervelse som det primære formål. Efter praksis, som redegjort ovenfor, kan der herefter ikke godkendes fradrag for underskud til modregning i øvrig indkomst eller til fremførsel til efterfølgende indkomstår.

Indtægter ved ikke erhvervsmæssig virksomhed er almindelig skattepligtig indkomst, jf. statsskattelovens § 4. Indkomst opgøres efter nettoprincippet, hvorfor der er fradrag for de omkostninger, der henføres til indtægtserhvervelsen.

Derimod kan der ikke godkendes fradrag for underskud, der opstår i det omfang omkostninger er større end indtægterne. Da indtægtserhvervelse ikke anses at være det primære formål med aktiviteterne, anses udgifter, som overstiger indtægterne, således ikke at være afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, jf. statsskattelovens § 6, litra a.

Det fremgår således af SKATs arkivmateriale, at der ifølge årsregnskaberne har været tale om en væsentlig nedgang i omsætningen igennem årene.

I perioden 1994 til 2004 var omsætningen i afrundede 1000-kr. selvangivet således:

For de seneste to år har omsætningen ifølge det indsendte materiale alene udgjort:

Det er konstateret, at skattemyndighederne ved den daværende skatteafdeling i [by1] Kommune i 2003 har behandlet spørgsmålet omkring, hvorvidt dine aktiviteter i forbindelse med "[virksomhed1]" har karakter af selvstændig virksomhed. Der i den forbindelse afholdt møde med dig og din revisor [person1].

Det fremgår af sagsfremstillingen udarbejdet af [by1] Kommune, at du omkring forventninger til fremtiden på daværende tidspunkt oplyste, at

På baggrund af opfyldelse af ovenstående forudsætninger samt uændret aktivitetsniveau godkendte skattemyndigheden ved [by1] Kommune, at der på dagældende tidspunkt kunne anses at være tale om en erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig forstand.

En gennemgang af det efterfølgende forløb har vist, at de opstillede forudsætninger på ingen måde har været i nærheden af at være opfyldt.

For 2004 er der ganske vist overskud. Dette overskud er dog alene opnået som følge af et fiktivt årsregnskab, som er udarbejdet af din revisor, [virksomhed3] I/S, hvor der i modsætning til foregående og efterfølgende år helt er set bort fra omkostninger til eksempelvis kontorhold, lokaleomkostninger og revisorhonorar, ligesom der er undladt sammenligningstal med foregående år.

I forhold til de præmisser, der var lagt til grund for forventning til udviklingen i omsætning sammenholdt med omsætningen i 200lmå det tillige konkluderes, at disse ikke har været i nærheden af at blive opfyldt. Omsætning udgjorde således ca. 64.000 kr., hvilket ganske vist var en stigning i forhold til 2003, men samtidig et fald i forhold til omsætningen i 2001, som udgjorde ca. 67.000 kr. og derfor altså langt fra en stigning på 80 %.

Det skal samtidig bemærkes, at der i alle efterfølgende indkomstår efter 2004 er selvangivet store underskud før renter vedrørende de samlede aktivitet. De selvangivne underskud er medregnet med:

Oveni de selvangivne underskud skal tillægges renteudgifter, som sammen med underskuddene er taget til modregning i dine øvrige personlige indkomster, da du har anvendt virksomhedsordningen. Der henvises til behandlingen af dette forhold nedenfor.

Som det fremgår af ovenstående har du ikke kunnet indfri de fremsatte forudsigelser, som har været fastsat af skattemyndighederne for en betinget godkendelse af at anse dine aktiviteter som erhvervsmæssig virksomhed. Derimod har du med din rådgivers medvirken fortsat selvangivelse af underskud i strid med den betingede godkendelse.

SKAT gør på den baggrund gældende, at du ikke har drevet selvstændig erhvervsmæssig virksomhed for indkomstårene 2010 og 2011. Der kan på den baggrund ikke godkendes fradrag for de selvangivne underskud.”

...

”Som det fremgår i afsnit 2, kan SKAT ikke anerkende at dine aktiviteter har karakter af selvstændig erhvervsvirksomhed. Du kan derfor ikke opgøre dine indtægter ved anvendelse af virksomhedsordningen. Du er derfor ikke berettiget til fradrag for renteudgifter i den personlige indkomst.

Renteudgifter uden for virksomhedsordningen fratrækkes i kapitalindkomsten, jf. personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 1.”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at SKATs afgørelse er ugyldig.

Klageren har som begrundelse for påstanden anført følgende:

”Primære påstand:

Ændringen af den skattepligtige indkomst for begge indkomstår er ugyldig på grund af grove salgsbehandlings- og formalia fejl.

Begrundelse:

SKAT fremsender den 17.2.2014 et forslag til ændring af min skattepligtige indkomst for indkomstårene 2010 og 2011 (bilag 3). Svarfrist er 12.3.2014.

Forslaget er på side 1 så rodet, at det ikke umiddelbart fremgår, hvilke af de to indkomstår de foreslåede reguleringer vedrører hver for sig. Det gør det uhyre vanskeligt at overskue og dermed kommentere forslaget over for SKAT.

På side 2 oplyses, at SKAT har gennemgået virksomhedens regnskabsmateriale for 2012!!!

Dermed har SKAT tilkendegivet, at der ikke er foretaget en reel sagsbehandling af regnskabsmaterialet for indkomstårene 2010 og 2011, og at afgørelsen hviler på formodninger, der vedrører et efterfølgende indkomstår.

På side 6 refereres til en sagsbehandling i [by1] Kommune. Den var jeg ikke i besiddelse af, og den er ikke medsendt forslaget til ændring af den skattepligtige indkomst.

Den 8.3.2014 skriver jeg derfor til SKAT, at jeg ikke kan kommentere forslaget, når jeg ikke kender indholdet af sagsfremstillingen.(bilag 4)

Som reaktion på min henvendelse sender SKAT i brev af 11.3.2014 noget materiale udarbejdet af [by1] Kommune. Brevet fra SKAT modtager jeg med posten den 18.3.2014. Der er i følgebrevet tydelig afkrydsning i feltet "Til udtalelse" og angivet at vedrøre skatteansættelsen for 2012 !! Brevet fra SKAT indeholder ikke en fornyet svarfrist for mig. (bilag 5).

Den 21.3.2014, altså 4 dage efter modtagelsen af SKATs brev, ligger de nye årsopgørelser i min skattemappe!

SKAT har derved sat mig i en situation, hvor jeg reelt ikke har haft mulighed for at hævde min ret til at blive hørt, for inden der træffes en afgørelse i sagen jf. Skatteforvaltningslovens § 20.

Det må være helt klart, at nå SKAT giver mig lejlighed til at se det materiale, der refereres til i sagsfremstillingen ved at sende det til mig med bemærkningen "til udtalelse", så er det fordi SKAT implicit har forlænget høringsfristen, idet brevet fra SKAT er afsendt 11.3.2014 - dagen før den oprindelige høringsfrists udløb!

Ved sin handlemåde har SKAT ikke givet mig min lovpligtige høringsret, og dermed må ansættelsen, der foretages uden fremsendelse af en afgørelse, anses for at være ugyldig.

Min subsidiære påstand:

SKATs ansættelse jf. Bilag 1 og 2 er ugyldig af de grunde, som er anført i min klage til Skatteankestyrelsen vedrørende indkomståret 2012. (bilag 6). Jeg skal derfor i det hele henvise til bilag 6, og jeg foreslår, at Landsskatterettens behandling af nærværende klage afventer Landsskatterettens afgørelse af min klage vedrørende indkomståret 2012 for så vidt angår min subsidiære påstand.”

Klageren har den 17. juli 2018 fremsat indsigelser til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse:

”I det følgende benyttes 2 forkortelser: SAS = Skatteankestyrelsen LSR = Lands skatte retten

Jeg kan ikke tilslutte mig SAS forslag af 21.06.2018 om at stadfæste ovennævnte kendelse, da Skats oprindelige kendelse er afsagt uden overholdelse af formalia mm.

I forslaget står: Hvis du har bemærkninger til SAS forslag til afgørelse eller til sagen i øvrigt, vil de indgå i SAS fortsatte behandling af din sag og dermed i det materiale, der bliver forelagt for LSR.

Det følgende er derfor også stillet til LSR.

Til Landsskatteretten:

Der står i SAS sags fremstilling at klagen afgøres af LSR og ikke er bundet SAS forslag til afgørelse. Endvidere står der LSR har ikke set på sagen og der ikke er truffet afgørelse.

Ud fra ovenstående må jeg derfor forlange at LSR, selvstændigt tager stilling til om Skats kendelser for 2010 og 2011 er gyldige, når høringsfrister og formalier ikke er overholdt.

Specielt vil jeg gerne have LSR syn på lovligheden i Skats manglede overholdelse af høringsreglerne se min klage af 11.07.2014, til SAS

Sammenfatning:

Det er jo netop retssamfundets domstole der skal sikre at staten (skat) ikke foretager overgreb på borgerne.

En sådan kendelse med så mange overtrædelser af love og formalia kan ikke være gyldig.

LOV SKAL HOLDES”

Landsskatterettens afgørelse

Udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a (loven kan findes på www.retsinfo.dk).

Udgiften skal være direkte knyttet til indkomsten, og den skal ligge inden for virksomhedens naturlige rammer. Private udgifter kan ikke fradrages. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 2.

I virksomheder, der ikke er erhvervsmæssige, kan der alene foretages fradrag for de udgifter, der har været forbundet med indkomsterhvervelsen (nettoindkomstprincippet). Underskud af ikke erhvervsmæssig virksomhed kan ikke fradrages i anden indkomst.

Bedømmelsen af, om en virksomhed kan anses for erhvervsmæssig, foretages ud fra en samlet konkret vurdering af virksomheden, hvori alle relevante forhold skal inddrages. Efter praksis indgår det med en betydelig vægt, om virksomheden kan anses for etableret og drevet med udsigt til at opnå en rimelig fortjeneste, det vil sige er indrettet med henblik på en systematisk indkomsterhvervelse. Dette fremgår af Højesterets dom af 4. november 1999, som er offentliggjort i TfS 1999, 863, og af Højesterets dom af 2. februar 2007, som er offentliggjort i SKM2007.107.HR.

I Højesterets dom af 2. februar 2007 havde der i de foreliggende år været en beskeden omsætning og negative driftsresultater, og da der heller ikke var udsigt til, at virksomheden fremover ville give en rimelig fortjeneste, tiltrådte Højesteret, at virksomheden ikke var erhvervsmæssigt drevet, hvorfor underskuddet ikke var fradragsberettiget.

Virksomheden skal derfor over en længere periode give overskud eller have udsigt til at give overskud på den primære drift, således at der er mulighed for forrentning af fremmedkapital og den investerede egenkapital samt en rimelig driftsherreløn.

Agter told- og skatteforvaltningen at træffe en afgørelse om ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat på et andet grundlag end det, der er selvangivet, skal den selvangivelsespligtige og eventuelt andre parter underrettes om den påtænkte afgørelse. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 20, stk. 1.

I forslaget til afgørelse af 17. februar 2014 fastsatte SKAT en frist til fremsættelse af indsigelser til den 12. marts 2014. Det kan ikke udledes af SKATs følgebrev af 11. marts 2014, at SKAT fastsatte en ny frist for fremsættelse af indsigelser, og klageren anmodede ikke om fristforlængelse efter modtagelsen af materialet. SKAT har ikke pligt til ex officio at fastsætte en fristforlængelse, selvom klageren har anmodet om at få tilsendt materiale forinden udløbet af fristen for at fremsætte indsigelser til forslag til afgørelse. Landsskatteretten finder derfor ikke, at SKAT har tilsidesat reglerne for partshøring.

SKAT har i forslaget til afgørelse ikke tydeliggjort, hvilke indkomstår de enkelte foreslåede ændringer skulle henføres til. Landsskatteretten anser imidlertid fejlen for at være konkret uvæsentlig. Der er henset til, at en korrekt anførelse af indkomstår i forslaget til afgørelse ikke ville have haft betydning for det materielle udfald af sagen. Endvidere bemærker Landsskatteretten, at klageren har kunnet sammenholde det anførte i forslaget med de oplysninger der fremgik af hans årsopgørelser nr. 1 for indkomstårene 2010-2011. Klageren var i øvrigt ikke afskåret fra at tage kontakt til SKAT med henblik på en afklaring af forholdet.

Uanset at SKAT under de faktiske oplysninger har anført aktiviteter og resultater for 2012, fremgår det af SKATs afgørelse, at SKAT konkret har begrundet afgørelserne for indkomstårene 2010-2011. Det forhold, at SKAT ved vurderingen har lagt vægt på de samme forhold som ved vurderingen for indkomståret 2012, bevirker ikke, at SKAT har truffet afgørelserne på et ukorrekt grundlag.

For så vidt angår klagerens subsidiære påstand vedrører denne formelle mangler ved SKATs behandling af klagerens skattesag for indkomståret 2012. Idet der for nærværende sag er tale om en ny sag med selvstændig sagsbehandling, og idet Landsskatteretten ved afgørelse af 1. september 2018, j.nr. 14-1630867, ikke har anset SKATs afgørelse for indkomståret 2012 for at være ugyldig, kan sagsbehandlingsfejlene ikke lede til, at de påklagede afgørelser skal anses for at være ugyldige.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelser. Landsskatteretten bemærker i den forbindelse, at Landsskatteretten ikke kan nedsætte de samlede påløbne renter, der relaterer sig til den pligtige skat i henhold til SKATs afgørelser.