Kendelse af 14-01-2015 - indlagt i TaxCons database den 27-03-2015

Faktiske oplysninger

Selskabet har den 11. juni 2014 anmodet Landsskatteretten om genoptagelse af Landsskatterettens afgørelse af 25. februar 2010, j. nr. 06-0184452.

Landsskatterettens afgørelse vedrører selskabets salg af lejligheden [adresse1][by1], og en garage den 1. februar 2002 for i alt 1.489.000 kr., svarende til den offentlige vurdering pr. 1. januar 2001. Lejligheden og garagen blev købt af selskabets hovedanpartshaver. Ejerlejligheden har et areal på 116 m2.

[adresse2] der blev solgt den 20. november 2001 for 2.049.962 kr., har et areal på 91 m2. [adresse3], har et areal på 90 m2 og blev solgt for 2.525.000 kr. den 25. april 2005. Det var ved Landsskatterettens behandling af sagen oplyst, at [adresse3], var blevet solgt den 25. april 2002.

SKAT havde desuden fremlagt 4 oversigter over frie handler af ejerlejligheder i perioden 1. november 2001 til 30. april 2002 i [by1] Kommune:

”

• Alle registrerede frie handler af ejerlejligheder, (561 salg, gennemsnitlig handelspris 18.135 kr. pr. m2).
• Alle registrerede frie handler af ejerlejligheder med et areal på 90 m2 til 130 m2 (120 salg, gennemsnitlig handelspris 17.599 kr. pr. m2).
• Alle registrerede frie handler af ejerlejligheder i området mellem [adresse4], [adresse5], [adresse6] og [adresse7] (18 salg, gennemsnitlig handelspris 19.871 kr. pr. m2).
• Alle registrerede frie handler af ejerlejligheder med et areal på 90 m2 til 130 m2 i området mellem [adresse4], [adresse5], [adresse6] og [adresse7] (3 salg, gennemsnitlig handelspris 21.878 kr. pr. m2).”

Landsskatteretten fastslog ved afgørelse af 25. februar 2010, at ejendomsværdien pr. 1. januar 2001 ikke kunne anses som udtryk for ejendommens handelsværdi på overdragelsestidspunktet. Herefter tiltrådte retten den ansatte overdragelsessum på 2.200.000 kr. Landsskatteretten lagde bl.a. vægt på ejendommens gode beliggenhed, salgsstatistikken for ejerlejligheder på [by1] omkring overdragelsestidspunktet samt salgspriserne for de 2 ejerlejligheder beliggende i samme opgang som den lejlighed, som selskabet købte.

Selskabets hovedanpartshaver har efterfølgende ført en erstatningssag mod den advokat, der førte sagen for ham ved Landsskatteretten. Af dommen i erstatningssagen ved Retten i [by2] fremgår følgende:

”Efter den skatteretspraksis, som parternes advokater under deres procedure har henvist til, og de argumenter, der er fremført i stævning og svarskrift under byretssagen, finder retten det sandsynligt, at [person1] og hans selskab kunne have fået i hvert fald delvis medhold i deres påstand. Retten finder på den ene side, at der har foreligget et betydeligt statistisk materiale, der har givet grundlag for at antage, at den offentlige vurdering ikke var udtryk for lejlighedens handelspris. Hertil kommer, at [person1] relativt kort tid før sit køb af lejligheden havde ladet sit selskab udføre betydelige istandsættelsesarbejder. På den anden side har skattevæsnets skøn over lejlighedes handelspris udtrykkeligt bygget på de priser, der var opnået for andre lejligheder i den samme ejendom. Retten finder, at det her bør tages i betragtning, at disse lejligheder var højere og dermed mere attraktivt beliggende i ejendommen, og at det nu må lægges til grund, at lejligheden [adresse3], [by1], er blevet solgt i 2005 og ikke som af SKAT antaget i 2002.”

Klagerens opfattelse

Anmodningen om genoptagelse begrundes med, at der er fremkommet en ny oplysning i sagen, som kunne have medført et væsentligt andet udfald af afgørelsen, hvis den havde foreligget tidligere.

Det fremgår af SKATs afgørelse, at SKAT ved bedømmelsen tillagde det vægt, at ejendommen ligger i et meget attraktivt kvarter i [by1] Kommune, samt at der var handlet to lejligheder på 2. sal i samme ejendom som den lejlighed, som selskabet købte af hovedanpartshaveren, henholdsvis den 20. november 2001 til 2.049.962 kr. og den 25. april 2002 til 2.525.000 kr. Landsskatteretten lagde ved afgørelse af 25. februar 2010 vægt på ”salgspriserne for de to ejerlejligheder beliggende i samme opgang som klagerens.”

Der er efterfølgende fremlagt endeligt skøde for [adresse3], som i SKATs og Landsskatterettens afgørelser er anført solgt den 25. april 2002. Det fremgår af skødet, at ejerlejligheden blev solgt den 25. april 2005.

Derudover har repræsentanten henvist til præmisserne i dommen fra Retten i [by2], hvor det anføres, at retten finder det sandsynligt, at hovedanpartshaveren og hans selskab kunne have fået delvist medhold i deres påstand. SKATs skøn over lejlighedens handelspris bygger udtrykkeligt på de priser, der har været opnået for andre lejligheder i den samme ejendom. Disse lejligheder var højere placeret i ejendommen og derfor mere attraktivt beliggende i ejendommen. Derudover skal det lægges til grund, at lejligheden [adresse3], ikke blev solgt i 2002 men i 2005.

Disse forhold bør ifølge repræsentanten medføre, at Landsskatteretten genoptager rettens afgørelse af 25. februar 2010, jf. skatteforvaltningslovens § 35 g. Det forhold, at SKAT og Landsskatteretten har truffet afgørelse på et faktuelt forkert grundlag, som alene skyldes SKATs forhold, bør således medføre, at betingelsen i skatteforvaltningslovens § 35 g om genoptagelse er opfyldt.

Landsskatterettens afgørelse

Bestemmelserne om genoptagelse af en sag, som Landsskatteretten har afgjort, fremgår af skatteforvaltningslovens § 35 g, stk. 1-3. Bestemmelserne har følgende ordlyd:

”Den myndighed, der har truffet afgørelse i en klagesag, kan efter anmodning fra en part genoptage en sag, der er påkendt eller afvist af myndigheden, når der forelægges myndigheden oplysninger, som ikke tidligere har været fremme under sagen, og det skønnes, at de nye oplysninger kunne have medført et væsentligt ændret udfald af afgørelsen, hvis de havde foreligget tidligere.

Stk.. 2. De nye oplysninger skal forelægges myndigheden inden for en af følgende frister:

1) Fristerne efter efter § 26, stk. 2, § 27, § 31, stk. 2, § 32, § 32 a, stk. 1, eller § 33 for fremsættelse af en anmodning om genoptagelse.
2) Fristen efter efter § 48, stk. 3, for indbringelse af sagen for en domstol i 1. instans, eller inden dennes behandling af sagen er afsluttet.

Stk.. 3. Den myndighed, der har truffet afgørelse i en klagesag, kan imødekomme en anmodning om genoptagelse, selv om betingelserne i stk. 1 ikke er opfyldt, hvis myndigheden skønner, at ganske særlige omstændigheder taler derfor.”

Landsskatteretten har besluttet, at anmodningen om genoptagelse ikke kan imødekommes.

Ved afgørelsen har Landsskatteretten lagt vægt på, at det fremgår af rettens præmisser i afgørelsen af 25. februar 2010, at der blev inddraget flere momenter ved Landsskatterettens samlede vurdering. Henset til ejendommens gode beliggenhed, salgsstatistikken for ejerlejligheder samt salget den 20. november 2001 af [adresse2] for 2.049.962 kr., er det fortsat Landsskatterettens opfattelse, at den oprindelige afståelsessum på 1.489.000 kr. er fastsat for lavt, uanset at [adresse3], nu er oplyst solgt den 25. april 2005. Den af SKAT ansatte overdragelsessum på 2.200.000 kr. kan herefter fortsat tiltrædes.

Det er således Landsskatterettens opfattelse, at oplysningen om, at der oprindeligt var angivet et forkert salgsår vedrørende lejligheden [adresse3], ikke kan medføre et væsentligt ændret udfald af afgørelsen, jf. skatteforvaltningslovens § 35 g, stk. 1.

Afgørelsen er truffet i medfør af skatteforvaltningslovens § 13, stk. 3.