Kendelse af 04-05-2016 - indlagt i TaxCons database den 06-08-2016

Klagepunkt

SKATs afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatteretten

Indkomståret 2012:

Forhøjelse af skattepligtig indkomst

32.865 kr.

0 kr.

31.985 kr.

Faktiske oplysninger

Klageren driver virksomheden [virksomhed1] v/[person1] CVR.nr. [...1] under branchekoden 452010 Autoreparationsværksteder mv.

Virksomheden er en enkeltmandsvirksomhed uden ansatte, der beskæftiger sig med klargøring af biler for forskellige forhandlere.

Klageren har ikke et fast værksted, men får lov til at arbejde på forskellige værksteder.

Personaleudgifter

Klageren har i virksomhedens regnskab for indkomståret 2012 fratrukket 9.677 kr. som personaleudgifter.

Ifølge kontospecifikationerne er der tale om indkøb af morgenmad. Der er fremlagt kvitteringer for nogle af indkøbene.

Klageren har forklaret, at han medbringer morgenmad til ejerne og medarbejderne hos de værksteder han arbejder på, for at få lov til at være der.

Beklædning

Klageren har under posten ”småinventar” i regnskabet for indkomståret 2012 fratrukket følgende udgifter til tøj og sko:

Dato

Tekst

Beløb u/moms

Specifikation jf. bilag

11. februar 2012

Arb. Tøj

240 kr.

Købt hos [...]

T-shirts (håndskrift på kvittering).

12. juli 2012

[...]. Arb. Sko

80 kr.

Købt hos [...].

Dankortkvittering.

Arbejdssko (håndskrift på kvittering).

4. august 2012

Arb. Tøj

80 kr.

To polo t-shirts.

9. august 2012

Arb. Sko

160 kr.

Købt hos [...].

Sko.

7. september 2012

Arb. Tøj

240 kr.

Købt hos [...]

To Esprit t-shirts.

29. september 2012

Arb. Sko

160 kr.

Købt hos [...].

Sko.

23. december 2012

Arb. Sko

880 kr.

Købt hos [...].

Bjørn Borg støvle, arbejdssko/sikkerhedssko.

I alt

1.840 kr.

Benzin

Klageren har i regnskabet for 2012 fratrukket udgifter på i alt 13.572 kr. eksl. moms til blyfri benzin.

Virksomheden var ejer af en dieseldrevet varebil.

Derudover var klageren ejer af en motorcykel og ægtefællen ejer af en personbil.

Repræsentanten har i brev af 5. marts 2014 oplyst følgende til SKAT:

”Vi er enige om, at [person1] kun har varebilen [reg.nr.1]. Men derudover har [person1] et sæt prøveplader [reg.nr.2].

D.v.s., at der bliver hentet og bragt biler, der så ordnes på et af de værksteder, som [person1] har en aftale med. Disse biler er det nogen gange nødvendigt at fylde benzin på.”

Som dokumentation for udgifterne har klageren fremlagt kvitteringer.

SKAT har ikke godkendt fradrag for udgifter til blyfri benzin på i alt 9.368 kr.

Arbejdsværelse

Klageren har i regnskabet for indkomståret 2012 fratrukket udgifter på i alt 14.400 kr. til husleje.

Klagerens repræsentant har i brev af 9. januar 2014 oplyst følgende til SKAT:

”Husleje, el og varme er i forbindelse med [person1]s privatbolig. Han har intet kontor, værksted, lager etc., og driver derfor sin virksomhed fra hjemmet. Men udfører selvfølgelig arbejdet ude hos sine kunder.”

I skrivelse af 5. marts 2014 har repræsentant yderligere oplyst følgende til SKAT:

”Som tidligere nævnt, har [person1] ikke noget værksted og ikke noget kontor eller lager ude i byen.

Han er derfor nødt til at opbevare papirer, computer etc. i hjemmet. Og al sit papir arbejde laver han også hjemmefra.

Ligeledes har han også sine materialer i hjemmet.

Han har prøvet at lade tingene blive i varevognen. Men grundet indbrud adskillige gange, nytter det ikke. Derfor er det nødvendig med kontor etc. i lejligheden. Og de kr. 14.000 dækker jo foruden husleje, også udgifter til el (computer etc.), rengøring etc.”

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med 32.865 kr.

Som begrundelse for afgørelse har SKAT anført følgende:

Sagsfremstilling og begrundelse

1. Personaleudgifter

1.1.De faktiske forhold

Virksomheden har fratrukket personaleudgifter med 9.676 kr. bestående af morgenbrød som tages med til virksomhedens kunder. Virksomheden har ingen ansatte.

1.2 Dine bemærkninger

I mener ikke at morgenbrød er repræsentation. Din revisor oplyser i brev af 5.3.2014, at du som omtalt ikke har noget værksted. Du får derfor lov til at arbejde hos diverse bilforhandlere. Det er altså ikke til ejeren af værkstederne for at få arbejde. Morgenbrødet er til de ansatte og ejeren af værkstedet, for at du kan få lov til at være der.

1.3. Retsregler og praksis

Reglerne står i ligningslovens § 8, stk. 4. Se også punkt 14.3 i cirkulære nr. 72 af 17. april 1996 om ligningslovens. Juridisk vejledning afsnit C.C.2.2.2.5.4.

1.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Vi har gennemgået din indsigelse, men har ikke fundet anledning til ændring af forslaget. Vi har lagt til grund, at der ikke kan være tale om personaleudgifter, da udgiften ikke er afholdt til medarbejder i virksomheden, men til medarbejder hos virksomhedens kunder, og derfor ikke har den fornødne tilknytning til virksomheden.

Fradrag for personaleudgifter kan ikke godkedes, da virksomheden ikke har ansatte. Udgiften til morgenbrød, som tages med ud til kunderne kan godkendes fratrukket som repræsentationsudgift, hvilket betyder, at der efter Ligningslovens § 8, stk. 4 kun kan fratrækkes 25% af de afholdte udgifter, svarende til 2.419 kr.

Forhøjelsen af indkomsten er på 7.257 kr. der er ingen moms på.

2. Beklædning

2.1. De faktiske forhold

Virksomheden har fratrukket udgifter til arbejdstøj og sko.

2.2. Dine bemærkninger

Din revisor oplyser, at du køber gummisko med jævne mellemrum, idet arbejdet gør, at de bliver slidt op, og ødelagt af vand og olie. Og netop derfor køber du billige sko i f.eks. [...], idet de jo ikke holder ret længe. Det samme gælder for T-shirts etc. Men I acceptere at der ikke er fradrag for de 1.100 kr. til Bjørn Borg sko.

2.3. Retsregler og praksis

Reglerne står i statsskattelovens § 6, stk. 1 a. og momsloven § 37. Virksomhedsskattelovens § 5.

2.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Vi har gennemgået din indsigelse, men har ikke fundet anledning til at ændre forslaget.

Det fremgår af praksis, at der er to betingelser, der skal være opfyldt, før man kan få fradrag for merudgifterne til sit arbejdstøj:

Der skal være tale om specielbeklædning, der ikke er egnet til privat brug.

Du skal på grund af den specielle arbejdsbeklædning have udgifter til tøj, der er større end almindelige udgifter på områder, hvor der bliver brugt almindeligt tøj i arbejdstiden.

Vi har lagt til grund, at der ikke er tale om en større ekstraudgift i forhold til almindelig påklædning.

Udgifter til tøj, briller og lignende er som udgangspunkt en privat udgift, som du ikke kan få fradrag for. Det gælder også, selvom du bruger det i forbindelse med, at du driver din virksomhed.

Du kan heller ikke få fradrag, selvom der er tale om specielt tøj som fx en kittel, uniform eller smoking. Det skyldes, at du samtidig har en besparelse i forbindelse med din almindelige påklædning.

Udgifterne har, som det hedder i loven, ikke været nødvendige for at erhverve, sikre og vedligeholde din indkomst.

Fratrukket Arbejdstøj/sko

11.02.12

T-shirts

299,95

12.06.12

[...], arb. Sko

99,95

04.08.12

tøj

100,00

09.08.12

sko

200,00

07.09.12

T-shirts

300,00

29.09.12

sko

200,00

23.12.12

Bjørn Borg støvler

1.100,00

I alt

2.299,90

- afrundet 2.300 kr. med moms.

Forhøjelsen er på moms 460 kr. og indkomsten 1.840 kr. Beløbene anses for hævet i virksomheden.

3. Autodrift m/moms

3.1. De faktiske forhold

Virksomheden har fratrukket udgifter til blyfri benzin. Ifølge revisor er virksomhedens bil, som indgår i virksomhedsordningen, en varebil. [reg.nr.1], som kører på diesel.

3.2. Dine bemærkninger

I er enige i, at du har en varebil [reg.nr.1]. Men derudover har du et sæt prøveplader [reg.nr.2]. D.v.s., at der bliver hentet og bragt biler, der så ordnes på et af de værksteder, som du har en aftale med. Disse biler er det nogen gange nødvendigt at fylde benzin på.

I vedlægger kopi af faktura vedr. [virksomhed2]. I acceptere korrektion af de 520 kr. og af de 524 kr. jf. SKATs brev af 13.2.2014.

3.3. Retsregler og praksis

Reglerne står i statsskattelovens § 6, stk. 1 a., Virksomhedsskatteloven § 5, momslovens § 37.

3.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Vi har gennemgået din indsigelse, og kan godkendes fradrag for faktura vedr. [virksomhed2] på 5.000 kr., moms 1.000 kr., samt for benzin for i alt 255 kr. Ved vurderingen af de fradragsberettiget udgifter til benzin, er kontospecifikationen gennemgået, og der er godkendt køb af benzin op til 100 kr., alt over 100 kr. er ikke godkendt, da vi ikke finder det sandsynligt at du fylder mere benzin på, når benzinregningen ikke ses videre faktureret til kunden.

Det skal bemærkes, at påfyldning af brændstof på kundernes biler skal bogføres som et varekøb, da det så ikke er virksomhedens autodrift.

Der er fratrukket både udgifter til diesel, og blyfri benzin. Da virksomhedens bil i virksomhedsskatteordningen er en varebil som kører på diesel, kan der ikke godkendes fradrag for benzin til personbilen eller motorcyklen på 10.921 kr. Heraf godkendes 255 kr. efterfølgende som påfyldning af biler der hentes og bringes, jævnfør ovenstående.

Herudover er der på kontoen fratrukket to posteringer hvor bilag mangler. Det ene er bogført på kontoen som ”benzin” med 520 kr. den 16.08.12

Og det andet er bogført som ”SKY. [virksomhed2]” med 5.000 kr. den 31.12.12. Dette bilag er efterfølgende indsendt, og godkendt.

Der er desuden bogført et bilag som ”benzin” med 524 kr. den 21.08.12, hvor der er tale om hævning af kontanter og køb af en kage.

I alt er der fratrukket 16.965 kr. incl. moms. Efterfølgende er der godkendt fradrag, for i alt 5.255 kr. forhøjelsen bleiver I alt 11.710 kr.

Momsen udgør 2.342 kr. og indkomstforhøjelsen 9.368 kr. Beløbene anses for hævet i virksomheden-

(…)

5. Husleje

5.1. De faktiske forhold

Virksomheden har fratrukket husleje, el og varme på 14.400 kr. Ifølge revisor drives virksomheden fra privatadressen. Men arbejdet udføres ude hos kunder.

5.2. Dine bemærkninger

Revisor oplyser som tidligere nævnt, at du ikke har noget værksted og ikke noget kontor eller lager ude i byen. Du er derfor nødt til at opbevare papirer, computer etc. i hjemmet. Og alt dit papir arbejde laver du også hjemmefra. Ligeledes har du også dine materialer i hjemmet. Du har prøvet at lade tingene blive i varevognen. Men grundet indbrud adskillige gange, nytter det ikke. Derfor er det nødvendigt med kontor etc. i lejligheden. Og de 14.400 kr. dækker jo foruden husleje, også udgifter til el (computer etc.) rengøring etc.

5.3. Retsregler og praksis

Reglerne står i statsskattelovens § 6, stk. 1 a.

Praksis:

Arbejdets omfang

Hvis en selvstændig erhvervsdrivende mv. skal kunne fratrække udgifter til arbejdsværelse i sit eget hjem, skal værelset som udgangspunkt bruges som hovedarbejdssted inden for normal arbejdstid,

I SKM2003.488.HR bemærkede Højesteret, at et kontor, der er indrettet i en privat bolig, normalt også kan bruges til private formål, og at fradrag for udgiften i almindelighed kræver, at kontoret i væsentligt omfang bliver brugt som den erhvervsdrivendes hovedarbejdssted inden for normal arbejdstid. Da den erhvervsdrivende stort set kun arbejder på sit kontor 1-3 timer om aftenen, fandt Højesteret ikke, at han opfyldte kravet om, at han skulle bruge kontoret i sin bolig i væsentligt omfang som hovedarbejdssted inden for normal arbejdstid.

Når man skal vurdere arbejdets omfang, dvs. hvor meget den erhvervsdrivende bruger arbejdsværelset på indtægtsgivende aktiviteter, lægges der vægt på, dels om den selvstændige har andre erhverv, dels hvor meget den pågældende tjener. Arbejdet i det omdiskuterede kontor i eget hjem kan på den måde omfatte de erhvervsdrivendes:

Hovederhverv

Hjemmearbejde

Ekstraarbejde

Bijob

Se UfR 1961, 107 H, som drejede sig om en gymnasielektor med to bijob, dels som selvstændig med litterær virksomhed, dels som ansat lærer ved [virksomhed3] officersskole. Disse bijob genererede hjemmearbejde, som blev udført i boligens arbejdsværelse. Indtjeningen fra hvert af bijobbene udgjorde henholdsvis 13 pct. og 19 pct. af den samlede indtægt, men langt størstedelen af indtjeningen stammede altså fra stillingen som gymnasielektor, der var hans hovederhverv. Klageren opfyldte derfor ikke kravet om, at han skulle bruge kontoret i sin bolig i væsentlig omfang som hovedarbejdssted inden for normal arbejdstid.

Øvrige elementer

Værelset har skiftet karakter i en sådan grad, at det ikke kan bruges til almindelig boligformål på grund af møblering, udstyr, og adgangsforhold mv.

Som udgangspunkt skal begge betingelserne, både om værelsets indretning og arbejdets omfang, være opfyldt, for at en erhvervsdrivende må trække udgifter til arbejdsværelse i hjemmet fra.

I enkelte tilfælde er der givet fradrag for udgifter til arbejdsværelse, selv om det ikke har skiftet karakter som følge af indretningen. Dette forudsætter dog, at værelset bliver brugt som hovedarbejdssted i væsentlig omfang inden for normal arbejdstid, og at andre elementer også taler for det. Se Landsskatterettens generelle bemærkninger i deres præmisser i TfS 1997, 890 ØLD, der dog nægtede fradrag. Se og præmisserne til SKM2005.525.LSR , der indrømmede fradrag for arbejdsværelse, men også henviste til arbejdets art.

5.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Vi har gennemgået din revisors bemærkninger, men har ikke fundet anledning til at ændre vores forslag. Den væsentligste årsag, er at omfanget af arbejdet i hjemmet, jf. praksis ikke er tilstrækkelig til at fradrag kan godkendes.

Fradrag for udgifter til arbejdsværelse i hjemmet anerkendes sjældent, fordi de anses for private, og dermed ikke fradragsberettigede udgifter, Se Statsskatteloven § 6. Den erhvervsdrivende har bevisbyrden for at udgifterne er erhvervsmæssige.

Betingelser:

Retspraksis er meget tilbageholdende med at give fradrag for udgifter til arbejdsværelse i hjemmet. Om en erhvervsdrivende kan trække udgifter til arbejdsværelse fra i forbindelse med indkomstopgørelsen, bliver afgjort efter en samlet konkret vurdering, hvor man lægger vægt på, hvordan arbejdsværelset er indrettet, samt hvor meget den selvstændige bruger værelset i sit erhverv.

Praksis lægger derfor blandt andet vægt på at:

Værelset har skiftet karakter i en sådan grad, at det ikke kan bruges til almindelige boligformål på grund af møblering, udstyr, adgangsforhold mv.

Værelset i væsentlig grad bliver brugt til at arbejde i inden for normal arbejdstid.

Arbejdets art.

Det er SKATs opfattelse, at virksomhedens arbejde hovedsageligt foregår ude hos kunderne, og derfor ikke opfylder kravet om at værelset i væsentlig grad bliver brugt til at arbejde i, inden for normal arbejdstid.

Indkomsten forhøjes med 14.400 kr. der er ingen moms på.

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at den skattepligtige indkomst nedsættes med 32.865 kr.

Som begrundelse for påstanden har klageren anført følgende:

1. Personaleudgifter:

[person1] ([person1]) påpeger, at der ikke er tale om repræsentation. Han køber morgenbrød etc. for at kunne arbejde på andres værksteder. Ikke for at skaffe kunder, som vel er hovedformålet med repræsentation. [person1] mener derfor stadig, at der burde være fuld fradragsret. [person1] betragter derfor ikke denne udgift som repræsentation.

2. Beklædning:

Vi taler om billigt tøj og sko, som [person1] bruger i sit arbejde med at klargøre biler. Det er et arbejde, hvor han tit må køre hjem våd og beskidt (olie etc.). Det er altså ikke tøj [person1] kan bruge privat. Derfor køber [person1] det allerbilligste han kan få, også fordi tøjet har en kort levetid. Det kan ikke være rigtig at han skal købe dyrt arbejdstøj med logo bare for at få fradrag.

Vi vedlægger kopi af kvittering for køb af Bjørn Borg sikkerhedssko. Sikkerhedssko skal man jo have i dag.

3. Benzin etc.:

[person1] har gennemgået sine benzinbilag og påført sine bemærkninger (bilag vedlagt). [person1] påpeger igen, at der også afhentes biler på prøveskilte, og at der kan være tale om påfyldning af flere biler på den samme kvittering.

[person1] acceptere at de kr. 524 og kr. 530 ikke kan fradrages.

4. Punkt 4 accepterer [person1].
5. Med hensyn til husleje synes [person1] stadig det er urimeligt, at han ikke kan få i hvert til-

fælde et vist fradrag.

Han bruger plads i sin private bolig til kontor og lager. Det medfører slidtages og brug af strøm. [person1] vasker også sit beskidte arbejdstøj og klude til arbejdet. Dette medfører naturligvis også både et strøm, vand og sæbeforbrug.

[person1] kan, som tidligere omtalt, ikke lade papirer etc. blive i varebilen, idet risikoen for indbrud er for stor.”

Landsskatterettens afgørelse

Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettiget i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Det kræver dels, at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Bevisbyrden for, at der foreligger fradragsberettigede udgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, påhviler skatteyderen.

Personaleudgifter

Udgifter der afholdes over for personer, der er knyttet til virksomheden som medarbejdere mv. kan fratrækkes fuldt ud som personaleudgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Da virksomheden ikke har nogen ansatte, anses de afholdte udgifter til morgenmad ikke for personaleudgifter.

Landsskatteretten er derimod enig med SKAT i, at de afholdte udgifter må betragtes som repræsentationsudgifter, med fradragsret begrænset til 25 % af det afholdte beløb, efter ligningslovens § 8, stk. 4. Der er i vurderingen heraf lagt vægt på, at klageren har medbragt morgenmad til værkstederne, for at få lov til at arbejde der. Udgifterne må derfor anses for afholdt for at bevare forretningsforbindelser.

Der er ikke grundlag for at godkende yderligere fradrag end det af SKAT allerede godkendte.

Den påklagede afgørelse stadfæstes på dette punkt.

Beklædning

Udgifter til tøj, herunder arbejdstøj, er som udgangspunkt en ikke-fradragsberettiget privat udgift efter statsskattelovens § 6, stk. 2.

Efter en konkret vurdering godkendes fradrag for udgifter til sikkerhedssko på i alt 880 kr.

De i øvrigt indkøbte beklædningsdele anses for civilbeklædning egnet til privat brug og er derfor ikke fradragsberettiget. Det er Landsskatterettens opfattelse, at beklædningsudgifter i almindelighed er private og dermed den skattepligtige indkomst uvedkommende, også i det omfang, der er tale om decideret arbejdstøj, idet anvendelse af dette sparer slid på sædvanligt dagligdagstøj.

Den påklagede afgørelse ændres på dette punkt idet der godkendes fradrag på 880 kr.

Benzin

Landsskatteretten finder ud fra det oplyste, at der ikke er grundlag for at godkende yderligere fradrag for blyfri benzin, end det af SKAT allerede godkendte.

Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at virksomhedens bil er dieseldrevet, og at det derfor må anses som overvejende sandsynligt, at en væsentlig del af den blyfri benzin er anvendt til klagerens personbil og motorcykel.

Repræsentanten har oplyst, at der er anvendt blyfri benzin, når der hentes og bringes biler til reparation på værkstedet. Landsskatteretten finder det dog ikke dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at der er afholdt yderligere fradragsberettigede udgifter end allerede godkendt af SKAT.

Den påklagede afgørelse stadfæstes på dette punkt.

Arbejdsværelse

I henhold til retspraksis kan der kun i særlige tilfælde godkendes fradrag for udgifter til arbejdsværelse i hjemmet som en driftsudgift efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der foretages en samlet konkret vurdering, hvor der bl.a. lægges vægt på arbejdsværelsets indretning samt omfanget af den erhvervsmæssige benyttelse.

Et værelse, der gennem møblering, udstyr og adgangsforhold m.v. er indrettet til f.eks. værksted, laboratorium eller tegnestue, vil normalt blive anset for at have skiftet karakter og derfor ikke høre til boligens almindelige opholdsrum.

Et værelse har derimod ikke skiftet karakter og blevet uanvendeligt som opholdsrum, alene fordi det er møbleret med kontormøbler eller udstyret med omfattende bogreoler.

Landsskatteretten finder, at klageren ikke har dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at lokalet er så specielt indrettet, at privat benyttelse er udelukket. Lokalerne må desuden anses at være en del af den private bolig.

Et kontor indrettet i en privat bolig kan normalt også benyttes til private formål, og en fradragsret for udgifter til et sådant kontor må derfor i almindelighed forudsætte, at kontoret i væsentligt omfang anvendes som skatteyderens hovedarbejdssted inden for normal arbejdstid, jf. Højesterets dom refereret i SKM2003.488.HR.

Landsskatteretten finder at lokalet i klagerens private hjem ikke anvendes som klagerens hovedarbejdssted inden for normal arbejdstid. Der er herved lagt vægt på, at klagerens repræsentant har forklaret, at klageren udfører arbejdet ude på værkstederne, men administrerer virksomheden fra den private bolig.

Der kan ikke godkendes fradrag for udgifter til arbejdsværelse.

Den påklagede afgørelse stadfæstes på dette punkt.