Kendelse af 07-06-2019 - indlagt i TaxCons database den 06-08-2019

Faktiske oplysninger

Sagen vedrører genoptagelse af SKATs afgørelse af 18. februar 2013 for indkomstårene 2010 og 2011. SKAT har genoptaget ansættelsen ved en afgørelse den 16. april 2014 og har nedsat indeholdelsespligtig A-skat og AM-bidrag med henholdsvis 76.507 kr. og 12.096 kr. for perioden 1. juni 2010 til 31. december 2010. For perioden 1. januar – 31. december 2011 har SKAT ved genoptagelsen ikke ændret ansættelsen.

Virksomheden er en restauration, som er drevet som enkeltmandsvirksomhed og registreret i branchen pizzeriaer, grillbarer, isbarer m.v. Restauranten har både mad til take-away og plads til 20-30 siddende gæster. Virksomheden blev stiftet den 1. juni 2010, hvor den også blev registreret for moms, A-skat og AM-bidrag.

SKAT har modtaget 2 anonyme anmeldelser imod restaurationens indehaver. Ifølge den ene anmeldelse har restauranten benyttet sort og illegal arbejdskraft, ligesom der bliver snydt med omsætningen, som ifølge anmeldelsen udgør ca. 20.000 kr. om dagen, mens der kun angives ca. 6.000 kr. om dagen. Ifølge den anden anmeldelse har indehaveren udnyttet folk fra asylcentre og pensionister til at snyde SKAT med sort arbejdskraft.

På baggrund af anmeldelserne har SKAT foretaget en række kontroller i restauranten i november 2011, december 2011, september 2012 og oktober 2012. Der er oplyst følgende antal personer i restauranten på tidspunktet for disse kontroller:

I forbindelse med kontrollen den 22. oktober 2012 blev kassen optalt af en medarbejder i virksomheden, og SKAT konstaterede på den baggrund en kassedifference på 396 kr.

Indehaveren har på et møde med SKAT oplyst, at virksomheden har 3 fuldtidsansatte, som arbejder omkring 148 timer om måneden, og derudover har virksomheden en del deltidsansatte, som arbejder omkring 60 timer om måneden eller mindre. Virksomhedens revisor har udarbejdet lønsedler og indberetning til eIndkomst, og lønnen er blevet overført til de ansattes bankkonto. Ansatte, som ikke havde nogen bankkonto har ifølge repræsentanten fået løn udbetalt kontant.

Restaurantens indtægtsregistrering sker på baggrund af daglige z-boner og tilhørende kasseafstemning, som efter det oplyste fra SKAT ikke indeholder oplysninger om morgen- og aftenbeholdning eller afholdte udgifter til varekøb m.v. SKAT har derfor tilsidesat virksomhedens regnskabsgrundlag.

Restauranten har angivet løn med 164.151 kr. i indkomståret 2010 og 700.160 kr. i indkomståret 2011, hvilket SKAT har anset for urealistisk lavt.

SKAT har foretaget følgende beregninger:

SKAT har på den baggrund fastsat virksomhedens manglende indeholdte A-skat og AM-bidrag således:

Virksomhedens repræsentant har efterfølgende gennemgået SKATs beløbsmæssige ændringer og har den 27. august 2013 anmodet om genoptagelse af ansættelsen for årene 2010 og 2011.

SKAT har genoptaget ansættelserne, hvilket har medført en nedsættelse af A-skat med 76.507 kr. og AM-bidrag med 12.096 kr. for indkomståret 2010, idet restauranten har været lukket i 1,5 måned pga. en brand. SKAT har ikke foretaget nedsættelser for indkomståret 2011.

Ved SKATs kontrolbesøg var løn ifølge virksomhedens indehaver fastsat til 110 kr. i timen til kokken, nogle fik 100 kr. og mindstelønnen var 95 kr. i timen. Løn udgjorde ifølge oplysninger fra virksomhedens revisor fra 56 kr. til 115 kr. i timen.

Der er fremlagt dokumentation for praktikforhold for enkelte ansatte, som via [organisation1], asylafdelingen, har været i virksomhedspraktik i indkomståret 2012. Det fremgår af kontrakten vedrørende denne praktik, at praktikanten ikke må modtage løn.

SKATs afgørelse

SKAT har genoptaget virksomhedens ansættelse af A-skat og AM-bidrag for indkomstårene 2010 og 2011, hvilket har medført en nedsættelse af manglende indeholdt A-skat med 76.507 kr. og AM-bidrag med 12.096 kr. for indkomståret 2010. SKAT har ikke nedsat ansættelsen for indkomståret 2011.

SKAT havde oprindeligt ved en afgørelse den 18. februar 2013 forhøjet virksomhedens indeholdelsespligtige A-skat og AM-bidrag med følgende:

Ændringerne var begrundet med, at SKATs gennemgang af virksomhedens bilags- og bogføringsmateriale medførte et urealistisk lavt beløb til lønudgifter i forhold til virksomhedens åbningstider og omsætning.

SKAT har tilsidesat virksomhedens regnskabsgrundlag, og har herefter foretaget en skønsmæssig forhøjelse af virksomhedens omsætning med de samme beløb, som efterfølgende er anset for udbetalt i yderligere løn til personalet.

Baggrunden for SKATs sagsbehandling var en række kontrolbesøg i restauranten samt 2 anonyme anmeldelser. Ved kontrolbesøgene konstaterede SKAT blandt andet, at der var flere personer ansat, end lønudbetalingerne levner plads til. Virksomhedens indehaver har blandt andet oplyst, at rengøring af restauranten bliver foretaget omkring kl. 23 eller 24. Kokken har ansvaret for al rengøring i køkkenet og tjenerne i restauranten.

SKATs observationer af restauranten har dog vist, at der i perioden fra den 14. oktober 2011 til den 18. december 2011 er konstateret 8 tilfælde, hvor der blev gjort rent om morgenen udenfor åbningstiden. SKAT har desuden i en række tilfælde i perioden fra den 30. september 2011 til den 21. december 2011 konstateret, at der i åbningstiden var mellem 3 og 7 ansatte på arbejde.

Indehaveren har oplyst, at timelønnen ligger mellem 95 kr. og 110 kr. SKATs gennemgang har dog vist, at en person har modtaget løn med 56 kr. i timen. Indehaveren har desuden oplyst til SKAT, at en af personerne i restauranten er en familieven, som tit kom på besøg og fik lidt mad, men ikke var ansat. SKAT har dog ved en uanmeldt kontrol den 12. september 2012 truffet personen i at arbejde.

SKAT har vurderet, at der gennemsnitligt i hele åbningstiden som minimum har været 3 ansatte ud over indehaveren. Dette er baseret på SKATs observationer og 4 uanmeldte kontroller, hvor SKAT har truffet ikke mindre end 4 ansatte på arbejde.

SKAT har derfor anset virksomhedens lønudgifter for at være urealistisk lave, hvilket har afstedkommet, at virksomheden har udeholdt omsætning, som er betalt til personale uden indeholdelse af A-skat og AM-bidrag.

På baggrund af, at virksomhedens repræsentant efterfølgende har dokumenteret, at virksomheden i perioden fra den 17. juli 2010 til den 31. august 2010 har været lukket grundet en stor brand, har SKAT genoptaget ansættelsen for årene 2010 og 2011, hvilket har medført en nedsættelse af den foretagne forhøjelse for indkomståret 2010, men ikke for 2011.

Som begrundelse for ansættelsen i forbindelse med genoptagelsen har SKAT blandt andet anført følgende:

”(...)

1. Kasseafstemning

SKAT har tilsidesat virksomhedens regnskab da den ikke findes egnet til at danne grundlag for en nøjagtig opgørelse af virksomhedens resultat henset til at regnskabsmaterialet ikke opfylder bogføringslovens bestemmelser.

Ifølge bogføringslovens bestemmelser skal bogføringen tilrettelægges og udføres i overensstemmelse med god bogføringsskik. I bogføringsskik indgår en række specifikke kriterier bl.a. krav om, at kontrolsporet skal være opfyldt, dvs. oplysninger, som dokumenterer registreringernes rigtighed og således sikrer, at det altid er muligt at verificere grundlaget for de enkelte registreringer.

SKAT har konstateret, at virksomhedens indtægtsregistrering sker på baggrund af daglige Z-bon og tilhørende kasseafstemning, som ikke indeholder oplysninger om morgen- og aftenbeholdning, penge, der er hævet fra-kassen, indsat i banken eller afholdte udgifter til varekøb m.v.

Der foreligger ingen dokumentation for, at virksomheden har ført et afstemt kasseregnskab, idet der ikke foreligger opgørelser over den daglige kontantbeholdnings sammensætning eller registrering af eventuelle daglige kontantbeholdningssammensætning eller registrering af eventuelle daglige kasseafstemninger, som kan sandsynliggøre, at der har fundet en fysisk optælling og dermed en afstemning, sted.

Det kan oplyses, at SKAT har foretaget kasseafstemning i forbindelse med kontrol i virksomhedenden den 22. oktober 2012, kl. 14:00. Afstemningen resulterede i en difference på 396 kr.

Med ovenstående begrundelser fastholder SKAT, at virksomhedens regnskab for perioden 1. juni 2010 til 31. december 2011 ikker findes egnet til at danne grundlag for en nøjagtig opgørelse af virksomhedens resultat henset til at krav om kontrolsporet ikke er opfyldt.

2. Lønudgifter for 2010 og 2011

Virksomhedens revisor oplyser, at virksomheden har haft praktikanter igennem [organisation1] og Jobcentret. [person1] har været i virksomheden efter aftale med kommunen, og [person2] har været i praktik, hvor han efterfølgende blev ansat i virksomheden. Der er fremlagt kopi af aftaler, for [person3] og [person4], indgået for en periode i 2012. SKAT kan ikke godkende disse aftaler, da de ikke vedrører [person1] og [person2].

SKAT har foretaget en række uanmeldt kontroller i virksomheden i perioden 24. november 2011 til 22. oktober 2012 og herudover foretaget en række observationer af arbejde i [virksomhed1]. Kontrollerne og observationerne er foretaget mellem kl. 06:55- 20:20 dvs. også på tidspunkter hvor der ikke er stor efterspørgsel fra kunder.

SKAT har opgjort virksomhedens lønudgifter efter et skøn, som er foretaget med udgangspunkt i virksomhedens åbningstider og antal medarbejder truffet i arbejde i virksomheden i forbindelse med kontrollerne. SKAT har ved uanmeldt kontrolbesøg på virksomhedens adresse antruffet mellem 4 og 8 ansatte i arbejde, udover indehaveren.

Det er SKATs vurdering, at der som minimum har været 3 ansatte udover indehaveren, på arbejde i hele åbningstiden i gennemsnit. Virksomhedens indehaver har også tilkendegivet, at der er 3-4 fuldtidsansatte i åbningstiden. Vurderingen er foretaget på baggrund af SKATs observationer og 4 uanmeldte kontroller i virksomheden, hvor SKAT har truffet ikke mindre end 4 ansatte på arbejde.

SKAT har observeret en person gøre rent i morgentimerne. Ifølge virksomhedens indehaver foregår rengøringen af virksomhedens lokaler kl. 23 eller 24. Kokken har ansvar for al rengøring i køkkenet og tjenere i restauranten. Da virksomheden ikke har fremlagt nogen kontrakt indgået med et rengøringsfirma er det SKATs vurdering, at virksomheden har eget rengøringspersonale, som virksomhedens indehaver har undladt at nævne over for SKAT, og dermed mangler at indberette løn på.

SKAT er af den overbevisning, at virksomhedens angivelser er urealistiske lave, da SKAT ved kontrolbesøg i virksomheden har truffet mellem 4 og 8 personer i arbejde.

Virksomhedens revisor oplyser, at virksomheden har været lukket i ca. 11/2 måned på grund af en stor brand. Der er fremlagt en udrykningsrapport fra brandvæsenet, hvoraf det fremgår, at alarmen blev modtaget den 17. juli 2010 kl. 20:06. Endvidere fremgår det af kontospecifikationen for varesalg, at virksomheden ikke har haft noget omsætning fra 17. juli 2010 til 31. august 2010.

SKAT har i sin afgørelse af 18. februar 2013 beregnet, at virksomhedens årsløn burde være 604.800 kr. for 3 fultidsansatte i 2010. Beregningen er foretaget med udgangspunkt i, at virksomheden var åben i 6 måneder i 2010. Eftersom vi har modtaget nye oplysninger, hvoraf det fremgår, at virksomheden kun har været åben i 4 og en halv måneder, nedsættes virksomhedens A-skat og AM-bidrag, som følgende:

Virksomhedens A-skat og AM-bidrag for 2010 nedsættes med henholdsvis 76.507 kr. og 12.096 kr.

(...)”

Følgende fremgår af SKATs kontrolrapport for virksomheden:

”(...)

SKAT [by1] har foretaget en række uanmeldte kontroller i virksomheden i perioden fra 24. november 2011 til 22. oktober 2012.

Den 24. november 2011 kl. 16:45, foretog SKAT uanmeldt kontrol i virksomheden. Ved kontrollen blev følgende 5 personer antruffet i arbejde:

SKAT foretog igen uanmeldt kontrol i virksomheden den 15. december 2011, kl. 16:20. Ved kontrollen blev følgende 5 personer antruffet:

SKAT foretog igen uanmeldt kontrolbesøg i virksomheden den 12. september 2012, kl. 19:00. Ved kontrollen blev følgende 8 personer antruffet i arbejde:

SKAT foretog igen uanmeldt kontrol i virksomheden den 22. oktober 2012, kl. 14:00. Ved kontrollen blev følgende 4 personer antruffet:

SKAT har endvidere foretaget en række observationer af arbejde i [virksomhed1], som er beskrevet nedenfor:

Fredag den 30. september 2011, mellem 20:10 og 20:20, blev der observeret 7 forskellige personer på arbejde i virksomheden. De var bag disken eller i køkkenet. Heraf var 6 iført arbejdstøj og en i almindeligt tøj.

Lørdag den 1. oktober 2011, kl. 15:10, blev der observeret 5 på arbejde. Alle i arbejdstøj.

Onsdag den 5. oktober 2011, kl. 17:10, blev der observeret 6 på arbejde, heraf 5 mænd og en kvinde. Kl. 18:00 var der 6 på arbejde. En kvinde og 5 mænd, som alle var iført arbejdstøj.

Torsdag den 6. oktober 2011, kl. 15:50, blev der observeret 3 mænd på arbejde. Alle var iført arbejdstøj.

Fredag den 7. oktober 2011, kl. 17:05, blev der observeret 4 mænd på arbejde. Kl. 18:20 var der 5 på arbejde. Alle iført arbejdstøj.

Mandag den 10. oktober 2011, kl. 16:45, blev der observeret 5 på arbejde. KL 19:20 var der også 5 på arbejde.

Fredag den 14. oktober 2011, kl. 06:55, blev der observeret en der gjorde rent.

Mandag den 17. oktober 2011, kl. 07:30, blev der observeret en der gjorde rent.

Tirsdag den 18. oktober 2011, kl. 07:00, blev der observeret en der gjorde rent.

Onsdag den 19. oktober 2011, kl. 07.05, blev der observeret en der gjorde rent.

Torsdag den 20. oktober 2011, kl. 07:15, blev der observeret en der gjorde rent.

Torsdag den 27. oktober 2011, kl. 16.25, blev der observeret 5 på arbejde. 4 mænd og en kvinde, alle i arbejdstøj.

Tirsdag den 1. november 2011, kl. 16.25, blev der observeret 5 på arbejde. 4 mænd og en kvinde, alle i arbejdstøj.

Lørdag den 5. november 2011, kl. 16:10, blev der observeret 5 på arbejde i køkkenet og restauranten plus 1 i baglokalet.

Lørdag den 5. november 2011, kl. 20:20, blev der observeret 5 på arbejde.

Onsdag den 7. december 2011, kl. 17:15, blev der observeret 6 på arbejde. Fredag den 9. december 2011, kl. 9:05, blev der observeret en der gjorde rent.

Lørdag 10. december 2011, kl. 15:05, blev der observeret 5 på arbejde. 4 mænd og 1 kvinde.

Tirsdag den 13. december 2011, kl. 7:10, blev der observeret en der gjorde rent.

Søndag den 18. december 2011, kl. 10:25, blev der observeret en der gjorde rent.

Onsdag den 21. december 2011, kl. 18:55, blev der observeret 7 på arbejde.

(...)”

Virksomhedens opfattelse

Virksomhedens repræsentant har principalt nedlagt påstand om, at SKATs forhøjelser nedsættes med følgende:

Repræsentanten har subsidiært nedlagt påstand om, at virksomhedens skatteansættelse nedsættes med 440.649 kr. for indkomståret 2010 og 509.440 kr. for indkomståret 2011, da der skal indrømmes fradrag for lønudgifter ved indkomstopgørelsen.

Restauranten er en personligt drevet virksomhed, hvor der både er mulighed for at bestille take-away, ligesom der er mulighed for at benytte sig af restauranten.

Der er ikke grundlag for at tilsidesætte virksomhedens regnskabsmateriale og ansætte A-skat og AM-bidrag skønsmæssigt. Regnskabsmaterialet opfylder bogføringslovens bestemmelser, herunder kravene til førelse af effektive, daglige kasseafstemninger.

Det af SKAT udøvede skøn for perioden 1. juni 2010 – 31. december 2011 er foretaget på grundlag af en række forkerte forudsætninger af afgørende betydning for sagen.

SKAT har ikke taget højde for virksomhedens anvendelse af praktikanter, deltidsansatte, indehaverens arbejdstider, medarbejdernes arbejdsopgaver m.v.

Der er ikke grundlag for at anse en del af virksomhedens omsætning for at være udeholdt af virksomhedens regnskab til brug for ”sorte” lønninger.

Virksomheden har under alle omstændigheder fradrag for de øvrige lønudgifter, som er en følge af SKATs forhøjelse af virksomhedens skatte- og afgiftsansættelse.

Repræsentanten har herudover indsendt supplerende bemærkninger således:

”(...)

[virksomhed1] (CVR-nr. [...1]) er en enkeltmandsvirksomhed, der blev stiftet den 1. juni 2010 af [person16] (herefter [person16]).

Selskabsrapport fra BiQ vedrørende [virksomhed1] fremlægges som bilag 4.

Samtidig med stiftelsen af [virksomhed1] blev selskabet registreret for moms, A­ skat og AM-bidrag.

[virksomhed1] er beliggende på adressen [adresse1], [by1]

[virksomhed1] er registreret med branchekoden "561020: pizzeria, grill, isbarer m.v.". [virksomhed1] er en tyrkisk restaurant, hvor der både er mulighed for at benytte restauranten samt at bestille og afhente takeaway. I selve restauranten er der plads til cirka 20-30 spisende gæster. Størstedelen af [virksomhed1]s salg udgør afhentning af takeaway.

Menukortet for [virksomhed1] for den i nærværende sag omhandlede periode fremlægges som bilag 5.

[person16] var i den omhandlede periode indehaver og daglig leder af [virksomhed1]. Hans arbejdsopgaver hos [virksomhed1] var vidt forskellige, idet han både fungerede som bl.a. tjener og kok, ligesom han hentede varer til [virksomhed1].

Hans daglige arbejdstid udgjorde omkring 12 timer pr. dag, og han modtog i opstartsperioden i 2010 og 2011 ingen løn for udførelsen af sit arbejde.

[person16] kom først til Danmark som voksen i 2000, hvorfor han har begrænsede danskkundskaber.

I indkomståret 2010 havde [virksomhed1] en omsætning på kr. 1.189.538,20 og udbetalte lønninger for kr. 164.151,38. Det bemærkes, at [virksomhed1] var lukket fra den 17. juni 2010 til den 31. august 2010 på grund af en brand.

Resultatopgørelse for perioden den 1. juni 2010 til den 31. december 2010 samt dertilhørende kontokort fremlægges som bilag 6 og 7.

I indkomståret 2011 steg omsætningen til kr. 3.556.545,60 og udbetalte lønninger til kr. 700.160,42. Vareforbruget udgjorde kr. 1.936.576,22. [virksomhed1] havde således haft en månedlig omsætning på i gennemsnit kr. 296.411,50 og havde et gennemsnitligt månedligt vareforbrug på kr. 161.381.

Resultatopgørelse for perioden den 1. januar 2011 til den 31. december 2011 og tilhørende kontokort fremlægges som bilag 8 og 9.

I indkomståret 2012 udgjorde omsætningen ca. kr. 3.913.000, og udbetalte lønninger udgjorde kr. 930.495. Der var således en stigning i både omsætning og lønninger fra år til år. [virksomhed1] havde således en gennemsnitlig omsætning på kr. 326.083,33 pr. måned i 2012.

Årsregnskab for regnskabsåret 2012 fremlægges som bilag 10.

Aflønningen af de ansatte i [virksomhed1] er nærmere udspecificeret i lønningslisterne for indkomstårene 2010, 2011 og 2012, der fremlægges som bilag 11.

Det bemærkes, at det af SKATs kontroldokumentation af den 4. oktober 2011, jf. bilag 3e, fremgår, at bilagene, der ligger til grund for de opgjorte omsætninger og omkostninger for indkomstårene 2010 og 2011, ikke har givet anledning til bemærkninger.

[virksomhed1] foretog dagligt kasseafstemning over dagens salg. Den daglige kasseafstemning og bogføring hos [virksomhed1] foregik ved, at der dagligt blev udskrevet en række kontroloplysninger/bonner fra-kasseapparaterne.

Den daglige kasseafstemning foregik sædvanligvis ved, at der fra dagens begyndelse var en fast kassebeholdning, der hver dag udgjorde kr. 1.000. Ved dagens afslutning foretog [person16]-kasseoptælling af [virksomhed1]s kasseapparat.

Kasseoptællingen foregik ved, at der blev udskrevet dankortnota og X-rapport, og at [person16] opgjorde kontantbeholdningen.

Oplysningerne fra dankortnotaen og den opgjorte kontantbeholdning blev noteret på en afstemningsseddel der blev betegnet Z-rapport. Til Z-rapporten blev vedlagt en elektronisk udskrevet kasseopgørelse, der blev betegnet Z-bon.

Som eksempel herpå fremlægges kasseafstemningen af den 28. juni 2011 som bilag 12.

Af denne kasseafstemning fremgår, at omsætningen denne dag var kr. 12.669, hvoraf kr. 10.322 var betalinger foretaget via dankort, og kontantbeholdning og checks var manuelt optalt til kr. 2.349. Den elektroniske kasseopgørelse havde optalt kontantbeholdning og checks til kr. 2.347. Denne dag var der en difference mellem den elektroniske kasseopgørelse og den fysiske optælling af kontantbeholdning og checks på kr. 2. Det bemærkes, at kontanthævninger indgik i kasseoptællingen.

Der fremlægges yderligere tre eksempler på kasseafstemninger som bilag 13a- 13c.

Det bemærkes, at SKAT har gennemgået [virksomhed1]s regnskabsmateriale for indkomstårene 2010 og 2011. Ved denne gennemgang af regnskabsmaterialet fandt SKAT ingen fejl eller uregelmæssigheder, hvorfor materialet blev tilbageleveret til [virksomhed1].

SKATs indkaldelse af regnskabsmateriale fra [virksomhed1] af den 4. april 2012 fremlægges som bilag 14 .

[virksomhed1] havde behov for personale til at drive restauranten. Til udførelsen heraf havde [virksomhed1] både behov for fuldtids- og deltidsansatte.

I 2010 var der udover [person16] en fuldtidsansat hos [virksomhed1]. I forbindelse med en stigning i omsætningen hos [virksomhed1] var der fra 2011 cirka to fuldtidsansatte om måneden foruden [person16]. Herudover benyttede [virksomhed1] sig af en række deltidsansatte, som hver havde meget varierende antal arbejdstimer pr. måned.

Under SKATs uanmeldte kontrolbesøg var det kun [person17], der oplyste til SKAT, at han var fuldtidsansat. Af lønningslisterne fremgår, at [person17] arbejdede 160 timer om måneden.

Oplysningerne fra SKATs uanmeldte kontrolbesøg og lønningslisterne, jf. bilag 3a - 3e, stemmer således overens.

Det bemærkes, at [person16] hver måned arbejdede langt mere end 160 timer hos [virksomhed1].

Det bemærkes, at [person16]s danskkundskaber er begrænsede, hvorfor han ved en fejl kan have givet SKAT forkerte oplysninger.

• • • • ••

[virksomhed1]s behov for antallet af ansatte ændrede sig løbende, i takt med at omsætningen steg. Det bemærkes, at omsætningen steg fra kr. 1.190.000 i indkomståret 2010 til kr. 3.558.000 i indkomståret 2011. Selvom [virksomhed1] kun var åben ca. fem og en halv måned dette år, var den beregnede månedlige omsætning steget.

Til illustration af forholdet mellem omsætning og lønninger har revisor [person18] fra [virksomhed2] udarbejdet et diagram over forholdet herimellem.

Diagram udarbejdet af revisor [person18] fra [virksomhed2] fremlægges som bilag 15.

• • • • ••

Restauranten havde primært brug for arbejdskraft i tidsrummet kl. 17.00-20.00, da restauranten havde flest gæster i dette tidsrum. [person16] benyttede sig derfor i høj grad af deltidsansat personale.

En række af disse deltidsansatte var personer, der modtog kontanthjælp, og praktikanter, idet disse personer havde mulighed for kun at arbejde få timer om dagen. En anden årsag til, at [person16] benyttede kontanthjælpsmodtagere og praktikanter, var, at det var svært at finde andet personale, der stillede sig tilfreds med 10 til 30 timers arbejde om måneden. At ansætte flere fuldtidsansatte ville være yderst omkostningsfuldt, idet der var meget stille i de øvrige perioder af restaurantens åbningstid.

Fælles for både de ansatte, der var ansat efter aftale med [by1]s Kommune, og praktikanterne var, at de ikke modtog løn fra [virksomhed1]. Enkelte af praktikanterne blev dog efterfølgende fastansat. Det betød, at de fra tidspunktet for fastansættelsen begyndte at modtage løn.

I det følgende oplistes de personer, som [virksomhed1] har gjort brug af som arbejdskraft.

En del af [virksomhed1]s medarbejdere var fastansat personale. Det fastansatte personale udgjorde både afløsere, fuldtidsansatte og deltidsansatte medarbejdere.

Det fastansatte personale hos [virksomhed1] i indkomstårene 2010 og 2011 var [person17], [person19], [person20], [person21], [person22], [person23], [person24], [person25], [person26], [person27], [person28], [person29], [person10], [person30], [person31], [person32], [person33], [person2] og [person34]. Det bemærkes, at disse personer var ansat i forskellige perioder. Det betyder, at ikke alle disse personer arbejdede hos [virksomhed1] i både 2010 og 2011.

I det følgende er beskrevet det fastansatte personale, som var ansat i indkomstårene 2010 og 2011, og som SKAT mødte på de uanmeldte kontrolbesøg hos [virksomhed1].

De personer, som SKAT udelukkende mødte ved de uanmeldte kontrolbesøg i indkomståret 2012, og som kun var ansat i indkomståret 2012, er ikke nærmere beskrevet. Disse personer er [person9], [person11], [person35], [person36], [person37] og [person15].

Foruden de personer, som SKAT har mødt på de uanmeldte kontrolbesøg, havde [virksomhed1] en række andre personer ansat, som ikke nærmere beskrives i det følgende.

5.1.1. Nærmere om [person26]

[person26] var ansat hos [virksomhed1] fra januar 2011 og varetog forskellige opgaver hos [virksomhed1]. [person16] har oplyst, at [person26] i en længere periode bl.a. var ansvarlig for rengøringen efter lukketid.

På tidspunktet hvor [person26] blev ansat hos [virksomhed1], var han 17 år, hvorfor han modtog en timeløn på kr. 55. [person26] fyldte 18 år i juni 2011, hvorefter hans timeløn steg til kr. 97.

Ansættelseskontrakter for [person26] fremlægges som bilag 16 og 17.

At [person26] overgik fra en timeløn på kr. 55 til en timeløn på kr. 97, i forbindelse med at han fyldte 18 år, fremgår bl.a. af lønsedlerne for [person26].

Lønsedler for [person26] udstedt af [virksomhed1] for 2011 fremlægges som bilag 18a-18m.

Ved SKATs uanmeldte kontrolbesøg henholdsvis den 24. november 2011 og den 12. september 2011 oplyste [person26] ifølge SKAT, at hans timeløn udgjorde kr. 95.

Ved SKATs uanmeldte kontrolbesøg den 15. december 2011 oplyste [person26] ifølge SKAT, at hans timeløn udgjorde kr. 90.

Ved SKATs uanmeldte kontrolbesøg den 24. november 2011 oplyste [person26] ifølge SKAT, at han havde været ansat i cirka et år hos [virksomhed1], og ved SKATs uanmeldte kontrolbesøg den 12. september 2012 oplyste han, at han havde været ansat som afløser hos [virksomhed1] i to år. Disse oplysninger stemmer overens med oplysningerne på lønningslisterne for indkomståret 2011, lønsedlerne samt hans ansættelseskontrakter, jf. bilag 11, 16 og 17.

Ved SKATs kontrolbesøg den 24. november 2011 oplyste [person26], at han fik udbetalt sin løn delvist kontant og delvist via bankkonto.

Ved SKATs uanmeldte kontrolbesøg den 12. september 2012 oplyste [person26], at hans løn blev udbetalt kontant.

5.1.2 Nærmere om [person23]

[person23] blev ansat hos [virksomhed1] i juni 2010 som kok til en timeløn på kr. 110. Han var ansat med varierende arbejdstid indtil marts 2012, hvorefter han blev fuldtidsansat.

Ansættelseskontrakt for [person23] for fuldtidsansættelsen fremlægges som bilag 19.

Et eksempel på hans varierende arbejdstid er følgende: Han arbejdede 137 timer i juni 2010, 160 timer i juli 2010, 90 timer i september, november og december 2010, 70 timer i marts 2011, 80 timer i juni 2011 og 78 timer i oktober 2011.

Lønsedler for [person23] udstedt af [virksomhed1] fremlægges som bilag 20a-201.

Ved SKATs uanmeldte kontrolbesøg henholdsvis den 24. november 2011 og den 15. december 2011 oplyste [person23], at han modtog en timeløn på kr. 110. Denne oplysning stemmer overens med de fremlagte oplysninger.

Ved SKATs uanmeldte kontrolbesøg den 24. november 2011 oplyste [person23] ifølge SKAT, at han arbejdede 90 timer om måneden. Ved det efterfølgende kontrolbesøg den 15. december 2011 oplyste han, at han arbejdede 80 timer om måneden.

Ved SKATs uanmeldte kontrolbesøg den 22. oktober 2012 oplyste [person23], at han var fuldtidsansat og butiksansvarlig, når [person16] ikke var til stede.

5.1.3 Nærmere om [person30]

[person30] var ansat hos [virksomhed1] fra den 24. november 2011. Hans månedlige arbejdstid udgjorde ca. 20 timer om måneden.

Lønseddel for december 2011 og ansættelseskontrakt for [person30] fremlægges som bilag 21 og 22.

Ved SKATs uanmeldte kontrolbesøg den 24. november 2011 oplyste [person30], at hans første arbejdsdag var den 24. november 2011. Denne oplysning stemmer overens med de fremlagte oplysninger.

Ved samme uanmeldte kontrolbesøg oplyste han, at hans timeløn udgjorde kr. 110.

[person17] blev ansat den 1. oktober 2011 hos [virksomhed1] til en arbejdstid på 37 timer pr. uge til en timeløn på kr. 105.

Ansættelseskontrakt for [person17] fremlægges som bilag 23.

Ved SKATs uanmeldte kontrolbesøg den 15. december 2011 oplyste han ifølge SKAT, at timelønnen udgjorde kr. 115. Han oplyste også, at lønnen blev delvist betalt via bankoverførsler og delvist kontant.

[person2] blev ansat som deltidsmedarbejder hos [virksomhed1] i november 2011, hvor han arbejdede 20 timer. Han blev dog pr. 1. januar 2012 fuldtidsansat hos [virksomhed1].

At [person2] blev fuldtidsansat pr. 1. januar 2012, fremgår af lønningslisterne for indkomståret 2012, jf. bilag 11.

Ansættelseskontrakt og lønseddel for [person2] for november 2011 fremlægges som bilag 24-25.

Foruden ovennævnte ansatte var en række yderligere personer ansat i [virksomhed1].

Ansættelseskontrakter, lønsedler samt andre dokumenter vedrørende ansættelserne for en række af de personer, der på et tidspunkt i perioden fra 2010-2011 var ansat hos [virksomhed1] fremlægges som bilag 26.

Ansættelseskontrakter, lønsedler samt andre dokumenter vedrørende ansættelserne for en række af de personer, der udelukkende var ansat i 2012 hos [virksomhed1], fremlægges som bilag 27.

5.2 Nærmere om ansættelse af personer på kontanthjælp efter aftale med [by1]s Kommune

Foruden ansættelse af fastansat personale benyttede [virksomhed1] kontanthjælpsmodtagere som arbejdskraft. Efter aftale med [by1]s Kommune udarbejdede [person16] ansættelseskontrakter med ansatte, der modtog enten fuld eller supplerende kontanthjælp, heriblandt [person38] og [person3].

Som dokumentation herpå fremlægges tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og arbejdsgivertilbud om ansættelse med løntilskud som bilag 28-30.

Foruden [person38] og [person3] havde [virksomhed1] også indgået en aftale om bl.a. [person1] og [person39].

I det følgende er beskrevet de kontanthjælpsmodtagere, som SKAT mødte på de uanmeldte kontrolbesøg hos [virksomhed1].

5.2.1 Nærmere om [person38]

[person38] modtog understøttelse fra [by1]s Kommune, men blev efter aftale mellem [by1]s Kommune og [virksomhed1] ansat hos [virksomhed1] i juli 2011.

[by1]s Kommune bekræftede den 21. december 2011 pr. e-mail, at [person38] efter aftale med [by1]s Kommune arbejdede hos [virksomhed1], og at han modtog delvis betaling fra [by1]s Kommune.

Som dokumentation herpå fremlægges e-mailkorrespondance mellem SKAT og [by1]s Kommune som bilag 31.

[person38] var ansat med varierende arbejdstid. Eksempelvis arbejdede han i juli 2011 60 timer, og i august 2011 arbejdede han 73 timer.

Lønsedler for juli 2011 til december 2011 og ansættelseskontrakt for [person38] fremlægges som bilag 32a-32f og 33.

Ved SKATs uanmeldte kontrolbesøg den 24. november 2011 oplyste [person38] ifølge SKAT, at han havde været ansat i fem måneder hos [virksomhed1]. Denne oplysning stemmer overens med ovennævnte oplysninger.

Ved SKATs uanmeldte kontrolbesøg den 22. oktober 2012 oplyste [person38], at han var blevet genansat hos [virksomhed1].

• • • • ••

Ved SKATs uanmeldte kontrolbesøg den 15. december 2011 oplyste [person38], at hans månedlige arbejdstid varierede mellem 30 til 80 timer. Denne oplysning stemmer overens med oplysningerne på lønningslisterne for indkomståret 2011, jf. bilag 11, samt oplysningerne fra [by1]s Kommune.

Ved SKATs uanmeldte kontrolbesøg den 24. november 2011 oplyste [person38], at han den pågældende dag arbejdede fra kl. 17.00 til kl. 20.00.

[person38] oplyste til SKAT ved kontrolbesøg den 24. november 2011 og den 15. december 2011, at han modtog kr. 109 i timen. Denne oplysning stemmer overens med det ovenfor fremlagte.

5.2.2 Nærmere om [person3]

[person3] modtog kontanthjælp, men skulle efter aftale med jobcenteret i [by1]s Kommune, jf. bilag 28, fra den 10. maj 2012 til den 31. maj 2012 lave ris, suppe og sovs samt forefaldende køkkenopgaver hos [virksomhed1].

[person3] modtog udelukkende kontanthjælp i denne periode, idet han alene udførte opgaver hos [virksomhed1] efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Han modtog derfor ikke løn fra [virksomhed1] i denne periode. Dette var både i overensstemmelse med aftalen mellem [virksomhed1] og jobcenteret, hvilket fremgår af aftalens side 2, jf. bilag 28, og i overensstemmelse med oplysningerne, der fremgår af lønningslisterne, jf. bilag 11. Af lønningslisterne fremgår ikke, at [person3] modtog løn i maj 2012.

Ifølge aftalen med jobcenteret var [person3]s ugentlige arbejdstid 25 timer.

Som bilag 34 fremlægges tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesinstans mellem jobcentret og [virksomhed1].

Fra den 1. juni 2012 blev [person3] fastansat hos [virksomhed1], hvorfor han fra dette tidspunkt modtog løn fra [virksomhed1]. [person3] var ansat til at arbejde 10 timer om ugen til en timeløn på kr. 100. Disse oplysninger fremgår også af lønningslisterne, jf. bilag 11.

Ansættelseskontrakt for [person3] fremlægges som bilag 35.

SKAT mødte ikke [person3] ved de uanmeldte kontrolbesøg.

5.2.3 Nærmere om [person1]

[person1] blev ansat den 1. september 2012 hos [virksomhed1] efter aftale mellem [by1]s Kommune og [virksomhed1]. Han var ansat til at arbejde otte timer om ugen til en timeløn på kr. 100. Hans arbejde bestod i madlavning, servering, rengøring og andet nødvendigt og forefaldende arbejde.

Ansættelseskontrakt for [person1] fremlægges som bilag 36.

Af lønningslisten, jf. bilag 11, fremgår, at han modtog løn fra den 1. september 2012, og at han denne måned modtog kr. 3.375 for 30 timers arbejde.

Ved SKATs uanmeldte kontrolbesøg den 12. september 2012 bekræftede [person1] dette og nævnte, at hans kommune var bekendt med denne ordning.

At der var indgået en aftale med kommunen, fremgår af frigørelsesattest for [person1] fra [by3] Kommune, der fremlægges som bilag 37.

5.2.4 Nærmere om [person39]

[person39] blev ansat hos [virksomhed1] i juli 2011 som afløser og havde en varierende arbejdstid.

Lønsedler for perioden juli 2011 til december 2011 og ansættelseskontrakter for [person39] fremlægges som bilag 38a-38f og 39a-39b.

Ved SKATs uanmeldte kontrolbesøg den 12. september 2012 oplyste [person39], at han havde været ansat i halvandet år. Dette stemmer også overens med de fremlagte oplysninger.

Ved samme uanmeldte kontrolbesøg oplyste [person39], at hans timeløn udgjorde kr. 105, hvilket også er den angivne timeløn i ansættelseskontrakterne og lønsedlerne.

[person39] oplyste ved samme uanmeldte kontrolbesøg, at han modtog supplerende kontanthjælp udover sin løn fra [virksomhed1]. Det bemærkes, at det af SKATs afgørelse af den 18. februar 2013 fremgår, at [person39] modtog kontanthjælp. Det er således ikke noteret, at [person39] modtog supplerende kontanthjælp. Det fremgår imidlertid af SKATs kontroldokumentation af den 4. oktober 2011, jf. bilag 3e, at [person39] oplyste, at det var supplerende kontanthjælp.

5.3 Nærmere om ansættelse af praktikanter fra henholdsvis [organisation1]' asylafdeling og jobcenteret

Derudover benyttede [virksomhed1] sig af praktikanter som arbejdskraft. [virksomhed1] benyttede både praktikanter, som [virksomhed1] havde fået efter aftale med [organisation1]' asylafdeling og med jobcenteret.

Et eksempel er en kontrakt indgået med [organisation1]' asylafdeling om benyttelse af [person4].

Standardkontrakterne for ekstern praktik og praktikbeskrivelse for [person4] fremlægges som bilag 40 og 41.

Af den første af kontrakterne for ekstern praktik for [person4], jf. bilag 40, fremgår, at han skulle i praktik i [virksomhed1] fra den 28. april 2012 til den 5. august 2012 i tidsrummet kl. 17.00 til kl. 21.00 primært mandag til fredag.

Af den anden af kontrakterne for ekstern praktik for [person4], jf. bilag 41, fremgår, at han var i praktik fra den 13. august 2012 til den 11. november 2012, og at det skulle være mandag, onsdag og fredag i tidsrummet mellem kl. 17.00 og kl. 22.00 samt i weekenden efter aftale.

Af begge kontrakter fra [organisation1]' asylafdeling fremgår betingelserne for praktikken. Der fremgår bl.a. følgende af kontrakterne vedrørende aflønning:

"Praktikopholdet må ikke udgøre eller virke som egentlig beskæftigelse. Praktikanten må ikke modtage løn eller andre ydelser i forbindelse med opholdet."

Af betingelserne fremgår også, at formålet med opholdet er følgende:

"Formålet med praktikopholdet skal være at foretage en afklaring af asylansøgerens kvalifikationer eller en arbejdsprøvning, og praktikopholdet skal for asylansøgeren have et betydeligt læringselement"

Idet [person4] blev ansat som praktikant, modtog han ikke løn for sit arbejde hos [virksomhed1].

[person16] har oplyst, at [virksomhed1] også benyttede sig af praktikanter fra jobcentrene, hvilket bl.a. også var tilfældet i indkomstårene 2010 og 2011.

5.4 Nærmere om ansatte på prøvetid

Ved ansættelsen af nye medarbejdere blev alle nye potentielle medarbejdere indkaldt til jobsamtale af [person16]. Derefter havde alle potentielle medarbejdere to prøvevagter på to forskellige dage af nogle timers varighed. Disse prøvevagter blev brugt af [person16] til at vurdere, om han ville tilbyde dem en fastansættelse.

Efter aftale modtog de potentielle medarbejdere ikke løn på deres prøvevagter.

5.4.1 Nærmere om [person40]

Som eksempel på en medarbejder, der havde prøvevagter, men som ikke blev tilbudt et job efterfølgende, var [person40]. Hun modtog derfor aldrig løn fra [virksomhed1].

Ved SKATs kontrolbesøg den 15. december 2011 oplyste [person40], at det var hendes anden arbejdsdag. Dette stemmer også overens med proceduren hos [virksomhed1], hvor alle potentielle fuldtidsansatte havde to prøvevagter, inden de blev fastansat.

6 Nærmere om udførelsen af arbejdsopgaverne samt de enkelte ansattes arbejdsopgaver

De ansatte hos [virksomhed1] mødte på forskellige tidspunkter i løbet af dagen. Dette skyldtes, at de ansatte havde forskellige arbejdsopgaver. Enkelte af de ansatte mødte, når [virksomhed1] åbnede, men de fleste af de ansatte mødte om eftermiddagen.

[virksomhed1] havde bl.a. medarbejdere, der udelukkende mødte ind for at tilberede ris. Dette tog kun imellem en til to timer om dagen.

Årsagen til, at de fleste ansatte først mødte om eftermiddagen, var, at [virksomhed1] havde flest gæster i tidsrummet mellem kl. 16.00 og kl. 20.00, hvorfor behovet for tjenere og kokke naturligvis var størst i dette tidsrum.

Eksempelvis oplyste [person38] ved SKATs uanmeldte kontrolbesøg den 24. november 2011, at han den pågældende dag var på arbejde fra kl. 17.00 til kl. 20.00.

• • • • ••

Den bestilte mad blev lavet, når den enkelte gæst havde foretaget sin bestilling. Forberedelserne, inden gæsterne foretog deres bestillinger, var minimale. Det var således kun tilberedning af ris og tilberedning af grøntsager, der blev forberedt, inden gæsterne bestilte mad.

Kokkenes arbejde bestod primært i at tilberede maden, når gæsterne bestilte den. Der var derfor ikke behov for, at kokkene mødte tidligere på dagen.

Tjenernes arbejde bestod primært i at tage imod bestillinger og servere mad for [virksomhed1]s gæster.

Som led i de ansattes arbejde skulle de foretage en overfladisk oprydning og rengøring af restauranten. Eksempelvis rengjorde tjenerne selve restauranten. Rengøring blev typisk foretaget i åbningstiden fra kl. 23.00 til 24.00 hver aften.

Foruden den overfladiske rengøring og oprydning blev der også foretaget rengøring efter restaurantens lukketid. Dette blev foretaget af en af de ansatte og skulle blot være foretaget, inden restauranten åbnede igen den efterfølgende dag.

[virksomhed1] havde således ikke nærmere fastsat retningslinjer for, hvornår rengøringen skulle foretages. Derfor blev rengøringen nogle gange først foretaget den efterfølgende morgen af de ansatte.

Denne rengøring blev foretaget af forskellige ansatte. Eksempelvis blev rengøringen foretaget af [person41] i 2012 og af [person26] og [person34] i 2011.

7 Nærmere om de ansattes løn samt udbetaling af heraf

[virksomhed1]s fastansatte medarbejdere modtog forskellig timeløn. Eksempler herpå er beskrevet ovenfor under beskrivelse af de enkelte ansatte.

I forbindelse med lønudbetalingerne modtog de ansatte deres lønsedler, jf. bilag 18a-18m, 20a-201, 21, 25, 26 og 27.

Aflønning af restaurantens personale foregik både kontant og via bankoverførsler Det blev aftalt med den enkelte, hvorvidt medarbejderen ønskede udbetaling kontant eller ved bankoverførsler.

Revisor [person42] fra [virksomhed3] ApS forestod udarbejdelsen af lønsedler og indberetning til elndkomst.

8 Nærmere om SKATs uanmeldte kontrolbesøg samt observationer

SKAT foretog fire uanmeldte kontrolbesøg hos [virksomhed1] henholdsvis den 24. november 2011, den 15. december 2011, den 12. september 2012 og den 22. oktober 2012.

SKATs uanmeldte kontrolbesøg blev foretaget i restaurantens travleste tidsrum, nemlig mellem kl. 16.00 og kl. 20.00, hvorfor der også var flere ansatte på arbejde under disse kontrolbesøg end de gennemsnitlige tre ansatte. Kun et af disse kontrolbesøg blev foretaget uden for denne periode, hvorfor SKAT også ved dette kontrolbesøg mødte færre ansatte end på de øvrige tidspunkter.

Derudover foretog SKAT en række uanmeldte observationer af [virksomhed1], der enten blev foretaget i det travle tidsrum eller kl. 7.00 om morgenen.

Af SKATs afgørelse af den 18. februar 2013, jf. bilag 2, fremgår, at SKAT foretog 11 observationer i perioden fra den 30. september 2011 til den 20. oktober 2011. Det fremgår dog af SKATs kontroldokumentation af den 4. oktober 2011, jf. bilag 3e, at der fra den 30. september 2011 til den 21. december 2011 var 21 observationer af [virksomhed1].

SKAT foretog således i alt fire uanmeldte kontrolbesøg samt 21 observationer i de samme tidsrum.

Det bemærkes, at SKAT ikke har noteret antallet af gæster, herunder om restaurantens 20-30 pladser til spisende gæster var benyttet.

I forbindelse med de uanmeldte kontrolbesøg udspurgte SKAT de personer, der var til stede hos [virksomhed1] ved kontrolbesøget. Disse personer blev udspurgt om deres ansættelsesforhold hos [virksomhed1]. SKAT spurgte i alt 16 personer hos [virksomhed1] i løbet af de fire kontrolbesøg. De relevante oplysninger herfra er nærmere beskrevet ovenfor.

De fleste af de ansatte, som SKAT traf under deres uanmeldte kontrolbesøg, var deltidsansatte eller praktikanter.

Eksempelvis mødte SKAT ved sit kontrolbesøg den 12. september 2012 kl. 19.00 otte personer. To af disse, [person39] og [person11], arbejdede kun 10 til 20 timer om måneden.

• • • • ••

Ved SKATs uanmeldte kontrolbesøg den 12. september 2012 mødte SKAT også [person12], som er en familieven af [person16]. [person12] oplyste, at han kom forbi [virksomhed1] engang imellem. Det er af [person16] oplyst, at det er almindeligt efter tyrkiske normer og kultur, at man besøger sin families eller venners forretninger og hjælper til, såfremt der er behov for det, hvad enten det er ekspedition af kunder eller madlavning. [person12] kom dog oftest forbi [virksomhed1] for at spise og hilse på sin tætte familieven, [person16].

[person12] og [person16] rejste sammen til Danmark og har derfor kendt hinanden længe. [person12] er ustabil og har i længere perioder ikke haft social kontakt med andre mennesker. [person16] har derfor forsøgt at hjælpe [person12] ved at lade [person12] komme og opholde sig hos [virksomhed1].

8.3 Nærmere om sammenholdelse af [virksomhed1]s lønningslister og SKATs oplysninger fra de uanmeldte kontrolbesøg

Sammenholdes SKATs oplysninger fra de uanmeldte kontrolbesøg med [virksomhed1]s lønningslister, stemmer de overens.

Eksempelvis oplyste [person26] ved kontrolbesøget den 24. november 2011, at han havde været ansat i cirka et år hos [virksomhed1]. Denne oplysning stemmer overens med lønningslisterne, hvoraf det fremgår, at han modtog løn siden den 1. januar 2011.

Det bemærkes, at SKAT ved de uanmeldte kontrolbesøg kun mødte personale, der også fremgår af lønningslisterne. Det er kun [person40], der ikke fremgår af lønningslisterne. Det skyldes, at hun under kontrolbesøget havde en af sine to ulønnede prøvevagter, hvorefter hun ikke blev tilbudt fastansættelse. [person40] modtog derfor ingen løn fra [virksomhed1].

For så vidt angår [person4] fremgår det af den eksterne praktikkontrakt, jf. bilag 40, at han var i praktik fra den 28. april 2012 til den 5. august 2012. Det stemmer overens med, at SKAT ikke mødte ham ved kontrolbesøg, der blev foretaget uden for denne periode. Denne sammenhæng mellem lønningslister og det mødte personale har SKAT ikke bemærket ved kontrolbesøgene og udarbejdelse af afgørelsen.

Under SKATs uanmeldte kontrolbesøg blev ansættelseskontrakter, aftaler og vagtplaner ikke inddraget.

9 Nærmere om anmeldelsen af [virksomhed1]

En tidligere ansat hos [virksomhed1] anmeldte [person16] til SKAT med en påstand om, at [person16] ikke indeholdte A-skat og AM-bidrag for sine ansatte.

Anmeldelse til SKAT af den 30. september 2011 fremlægges som bilag 42.

Denne tidligere ansatte havde kort forinden anmeldelsen af [virksomhed1] spurgt [person16], om han kunne blive medejer af [virksomhed1]. Dette afviste [person16]. Som hævn herfor blev [person16] udsat for chikane af forskellige art fra den tidligere ansatte. Som led i denne chikane foretog den tidligere ansatte en anmeldelse af [virksomhed1] til SKAT.

Som dokumentation for, at [person16] blev chikaneret af en tidligere ansat, fremlægges brev af den 25. oktober 2012 fra [virksomhed4] til SKAT som bilag 43.

10 Nærmere om SKATs afgørelser af den 18. februar 2013 og den 16. april 2014 vedrørende lønudgifter

SKATs forhøjelse af momstilsvaret, A-skat og AM-bidrag i indkomstårene 2010 og 2011 bygger på et skøn over [virksomhed1]s lønudgifter, idet SKAT finder de angivne lønudgifter urealistisk lave. Skønnet er foretaget ud fra restaurantens åbningstider, SKATs uanmeldte kontrolbesøg og observationer over arbejdskraften og restaurantens størrelse.

SKATs opgørelse for indkomståret 2010 er, som følger:

(...)

I SKATs afgørelse af den 18. februar 2013 har SKAT lagt til grund, at [virksomhed1] havde tre fuldtidsansatte i de sidste seks måneder af 2010, uden hensyn til at restauranten var lukket i halvanden måned på grund af en brand. SKAT ændrede dog dette ved sin afgørelse af den 16. april 2014, hvorved skønnet blev korrigeret.

For indkomståret 2011 har SKAT foretaget et lignende skøn, således at lønudgifterne for [virksomhed1] udgjorde kr. 1.209.600 beregnet ud fra tre fuldtidsansatte over 12 måneder.

• • • • ••

SKATs skøn er foretaget på baggrund af en række forudsætninger. Efter SKATs vurdering er restaurantens lønudgifter for lave henset til restaurantens åbningstider, størrelse og truffet personale under kontrolbesøgene.

Forudsætningerne bag SKATs skøn for indkomstårene 2010 og 2011 er ens, idet skønnet beregnes ud fra, at der i begge indkomstår var tre fuldtidsansatte i hele åbningstiden. Dette udgjorde 12 timer pr. dag, 28 dage om måneden pr. person.

I dette skøn forudsættes det for det første, at restauranten havde behov for samme mængde arbejdskraft i hele åbningstiden. SKAT forudsætter således, at [virksomhed1] havde behov for samme antal ansatte kl. 12.00 om formiddagen som imellem kl. 16.00 og kl. 20.00, hvor [virksomhed1] havde flest gæster.

For det andet forudsættes det i SKATs skøn, at restauranten fra åbningsdagen den 1. juni 2010 havde samme antal gæster som i hele indkomståret 2011, og at [virksomhed1] dermed havde behov for samme arbejdskraft i begge år. Af lønningslisterne, jf. bilag 11, fremgår det, at behovet for arbejdskraft steg måned for måned. I juni 2010 aflønnedes for i alt 147 timer, hvorimod der i december 2011 aflønnedes for 685 timer og i oktober 2012 for 814 timer. Endvidere bemærkes, at SKAT foretog sit første uanmeldte kontrolbesøg den 24. november 2011. SKAT har derfor ingen kontroldokumentation for hele indkomståret 2010 og for størstedelen af indkomståret 2011. Derimod har SKAT foretaget størstedelen af sine kontroller i indkomståret 2012, hvilket er et indkomstår, for hvilket SKAT ikke har foretaget en forhøjelse af momstilsvar, A-skat og AM-bidrag.

Ved SKATs skøn forudsættes det for det tredje, at alle ansatte modtog fuld betaling fra [virksomhed1] for udført arbejde i restauranten. Der tages således ikke højde indgåede aftaler med diverse jobcentre og kommuner.

Det bemærkes, at SKAT ikke anerkender brugen af praktikanteri restauranten trods dokumentation herfor i form af fremlagte kontrakter. SKAT anerkender ligeledes ikke, at [virksomhed1] gjorde brug af deltidsansatte, der var på kontanthjælp. Da SKAT ikke anerkender praktikantaftalerne og kontanthjælpsaftalerne, er disse aftaler ikke inddraget i SKATs skøn.

Det bemærkes også, at det af SKATs skøn fremgår, at alle ansatte fik en timeløn på kr. 100 uanset deres kvalifikationer og tidspunktet for arbejdet. Af lønningssedlerne, jf. bilag 11, og kontrolbesøgene fremgår, at de enkelte medarbejdere aflønnedes forskelligt, samt at de modtog løntillæg ved arbejde i weekenden og om aftenen.

Som et led i SKATs skøn påpeges det, at lønningerne er urealistisk lave henset til restaurantens størrelse. SKAT har dog ikke nærmere uddybet, om restauranten reelt blev benyttet af gæster under SKATs uanmeldte kontrolbesøg og observationer.

ANBRINGENDER

1 De materielle spørgsmål

1.1 A-skat og AM-bidrag

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende, at SKAT ikke har grundlag for at foretage det af SKAT udøvede skøn for årene 2010 og 2011, idet skønnet beror på et forkert grundlag. SKAT har bl.a. ikke taget højde for, at [virksomhed1] benyttede sig af praktikanter efter aftale med [by1]s Kommune, jobcentre og [organisation1]' asylafdeling, ligesom SKAT har lagt vægt på oplysninger fra uanmeldte besøg, der fandt sted i 2012.

Såfremt Skatteankestyrelsen måtte finde, at skønnet ikke beror på et forkert grundlag, gøres det gældende, at der ikke er grundlag for, at [virksomhed1] skal indbetale det af SKAT skønnede beløb, idet SKAT hverken har løftet bevisbyrden for, at [virksomhed1] er indeholdelsespligtig, eller for at [virksomhed1] hæfter for indeholdelsen af A-skat og AM-bidrag.

Såfremt Skatteankestyrelsen måtte finde, at [virksomhed1] både er indeholdelsespligtig og hæfter for A-skat og AM-bidrag for den af SKAT påståede forhøjelse, gøres det gældende, at der skal ydes et fradrag for disse lønudgifter, jf. statsskattelovens§ 6, stk. 1, litra a, idet udgifter til løn er en driftsomkostning.

Som konsekvens af forhøjelsen af [virksomhed1]s indbetaling af A-skat og AM­bidrag har SKAT foretaget en skønsmæssig forhøjelse af [virksomhed1]s momstilsvar med 25 pct. af det beløb, SKAT påstår, at [virksomhed1] har indberettet for lidt i lønninger til de ansatte.

Måtte Skatteankestyrelsen finde, at der ikke er grundlag for at forhøje [virksomhed1]s A-skat og AM-bidrag, vil der samtidig ikke være grundlag for at forhøje [virksomhed1]s momstilsvar, idet det er foretaget som en direkte konsekvens.

Finder Skatteankestyrelsen derimod, at der er grundlag for at forhøje [virksomhed1]s A-skat og AM-bidrag, gøres det gældende, at SKAT ikke har løftet bevisbyrden for forhøjelse af momstilsvaret, og at SKATs skøn beror på et forkert grundlag.

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende, at SKATs afgørelser er ugyldige, idet afgørelserne ikke opfylder skatteforvaltningsloven og forvaltningslovens bestemmelser om, at en afgørelse skal være ledsaget af en begrundelse, hvilket er en væsentlig retlig mangel.

Den manglende begrundelse består i, at SKAT intet sted har nævnt eller begrundet kravet om hæftelse for A-skat og AM-bidrag, ligesom SKAT ikke på tilstrækkeligvis har begrundet forhøjelsen af [virksomhed1]s momstilsvar.

Jeg vil nedenfor uddybe mine ovennævnte anbringender.

1 Det materielle spørgsmål - A-skat og AM-bidrag

I SKATs afgørelser af den 18. februar 2013 og den 16. april 2014 fremgår det alene, at [virksomhed1]s indbetalinger af A-skat og AM-bidrag er forhøjet som følge af en tilsidesættelse af [virksomhed1]s regnskabsgrundlag og en skønsmæssig forhøjelse af virksomhedens A-skat og AM-bidrag.

Det fremgår således hverken af SKATs afgørelse af den 18. februar 2013 eller den 16. april 2014, at forhøjelsen af [virksomhed1]s indberetning af A-skat og AM­ bidrag består af to spørgsmål, hvilket er henholdsvis spørgsmålet om indeholdelsespligt af A-skat og AM-bidrag og spørgsmålet om hæftelse heraf efter kildeskattelovens § 46, stk. 1, jf. § 43, stk. 1 og 2, og dagældende AM-bidragslovs§ 11,

stk. 10, jf. § 11, stk. 1, 5 og 6.

For at SKAT kan træffe afgørelse om, at en virksomhed skal betale A-skat og AM­ bidrag, skal SKAT for det første løfte bevisbyrden for, at virksomheden er indeholdelsespligtig af A-skat og AM-bidrag. Løfter SKAT bevisbyrden herfor, skal SKAT for det andet løfte bevisbyrden for, at virksomheden hæfter for indeholdelsen af A­ skat og AM-bidrag.

SKAT skal således både løfte bevisbyrden for, at virksomheden er indeholdelsespligtig, og at virksomheden hæfter for indeholdelsen af A-skat og AM-bidrag.

Som nævnt har SKAT i nærværende sag alene taget stilling til om, hvorvidt der er indberettet korrekt eller ej. Dette har SKAT gjort ved at foretage en skønsmæssig ansættelse.

SKAT har således ikke taget stilling til, om [virksomhed1] også er indeholdelsespligtig og hæfter for den af SKAT påståede manglende indberetning af A-skat og AM-bidrag.

Idet SKAT intet sted har nævnt spørgsmålet om hæftelse eller indeholdelsespligt, har SKAT ikke engang forsøgt at løfte bevisbyrden for en forhøjelse af [virksomhed1]s indbetaling af A-skat og AM-bidrag. Der er derfor ikke grundlag for at foretage den af SKAT foretagne forhøjelse af A-skat og AM-bidrag.

I det følgende behandles først spørgsmålet om, hvorvidt [virksomhed1] har indberettet korrekt A-skat og AM-bidrag for 2010 og 2011.

Dernæst behandles spørgsmålet om, hvorvidt [virksomhed1] er indeholdelsespligtig og hæfter for den manglende indeholdelse af A-skat og AM-bidrag.

Herefter behandles spørgsmålet om, hvorvidt SKAT burde have ydet et fradrag for driftsomkostninger for lønudgifter.

Som følge af SKATs forhøjelse af A-skat og AM-bidrag har SKAT forhøjet [virksomhed1]s omsætning, idet SKAT mener, at den ifølge SKAT manglende lønindberetning er finansieret af omsætning, der er udeholdt af virksomhedens regnskab. Dette spørgsmål vil blive behandlet efter spørgsmålene om A-skat og AM-bidrag.

Endelig behandles spørgsmålet om ugyldig som følge af en manglende begrundelse.

2 Skønsmæssige ansættelse af A-skat og AM-bidrag

2.1 Retsgrundlaget

SKAT kan foretage en skønsmæssig ansættelse efter opkrævningslovens § 5, stk. 2, hvis SKAT kan påvise, at virksomhedens regnskabsgrundlag kan tilsidesættes. Dette er således en grundlæggende betingelse for, at SKAT overhovedet kan foretage en skønsmæssig ansættelse.

Omvendt betyder det, at SKAT ikke har grundlag for at foretage en skønsmæssig ansættelse, såfremt virksomhedens regnskabsgrundlag ikke kan tilsidesættes.

Påviser SKAT, at virksomhedens regnskab er tilsidesætteligt, kan SKAT foretage en skønsmæssig ansættelse.

SKAT kan dog ikke foretage et frit skøn, hvilket betyder, at det selvangivne stadig kan være korrekt, selvom regnskabet ikke er tilstrækkeligt. Det betyder også, at skatteyder kan anfægte SKATs skøn, såfremt det beror på et forkert grundlag eller er åbenbart urimeligt.

Der findes en lang række afgørelser, der konkret tager stilling til, om det af SKAT udøvede skøn kan opretholdes.

Overordnet fremgår det af praksis, at domstolene tilsidesætter det af SKAT udøvede skøn, såfremt skønnet stiller skatteyder åbenbart urimeligt, eller såfremt skønnet er udøvet på baggrund af urigtige og fejlagtige forudsætninger. Af praksis fremgår endvidere, at foretager SKAT en skønsmæssig ansættelse, er der krav om, at SKAT i hvert enkelt tilfælde selvstændigt skal begrunde, at den skøns­ mæssige ansættelse kan sandsynliggøres som værende mere retvisende end det selvangivne.

I det følgende vil en række relevante afgørelser blive gennemgået til belysning af den nærmere efterprøvelse af det af SKAT udøvede skøn.

(...)

2.2 Den konkrete sag

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende, at SKAT ikke har grundlag for at foretage det af SKAT udøvede skøn for årene 2010 og 2011, idet skønnet beror på et forkert grundlag. SKAT har bl.a. ikke taget højde for, at [virksomhed1] benyttede sig af praktikanter efter aftale med [by1]s Kommune, jobcentre og [organisation1]' asylafdeling, ligesom SKAT har lagt vægt på oplysninger fra uanmeldte besøg, der fandt sted i 2012.

2.2.1 Tilsidesættelse af skønnet

For at SKAT kan foretage en skønsmæssig ansættelse, skal SKAT løfte bevisbyrden for, at regnskabet er tilsidesætteligt.

I SKATs afgørelser fremgår, at regnskabet tilsidesættes, idet [virksomhed1] ikke har foretaget effektive kasseafstemninger og idet SKAT finder, at lønudgifterne er urealistisk lave for årene 2010 og 2011 henset til virksomhedens åbningstider, restaurantens størrelse og antal antrufne personale i arbejde i forbindelse med kontrolbesøg i virksomheden.

At lønudgifterne er urealistisk lave, har SKAT begrundet i følgende i afgørelsen af den 18. februar 2018:

"De faktiske forhold og SKATs observationer harmonerer ikke med indehaverens forklaringer. Dette giver anledning til tvivl om hvorvidt lønnen som virksomhedens har indberettet er beregnet på korrekt grundlag."

For det første er [person16]s danskkundskaber begrænsede, hvorfor der kan være opstået misforståelser mellem ham og SKAT.

For det andet beror SKATs antagelse om lønudgifterne på, at [person16]s forklaring ikke stemmer med de faktiske oplysninger. SKAT har således ikke forholdt sig til, om de faktiske oplysninger og observationer stemmer overens med de oplysninger, der er indberettet til SKAT, eller om de faktiske oplysninger stemmer overens med realiteterne.

Som begrundelse herfor anfører SKAT følgende for at tilsidesætte regnskabet:

"SKAT har observeret en person gøre rent i morgentimerne Ifølge virksomhedens indehaver foregår rengøringen af virksomhedens lokaler kl. 23 eller 24. Kokken har ansvar for al rengøring i køkkenet og tjenere i restauranten. Da virksomheden ikke har fremlagt nogen kontrakt indgået med et rengøringsfirma er det SKAT vurdering at virksomheden har eget rengøringspersonale, som virksomhedens indehaver har undladt at nævne overfor SKAT, og dermed mangler at indberette løn på."

Det er korrekt, at [virksomhed1] havde en person til at gøre rent efter lukketid. Som anført ovenfor var dette i størstedelen af 2011 [person26], og aftalen mellem ham og [virksomhed1] var, at han skulle sørge for rengøring, inden restauranten åbnede igen næste dag.

Udover rengøring efter lukketid var det også aftalen med det øvrige personale, at disse gjorde delvist rent inden lukketid, hvilket var mellem kl. 23.00 og midnat.

At [person26] gjorde rent og var ansat hos [virksomhed1], fremgår både af hans ansættelseskontrakter og lønningslisterne, jf. bilag 16, 17 og 11.

De faktiske oplysninger stemmer således overens med det, der er indberettet af [virksomhed1].

Som begrundelse anfører SKAT også, at [person12] blev truffet under de uanmeldte besøg.

For det første er det oplyst, at [person12] var en familieven og ofte befandt sig hos [virksomhed1], og at han derfor til tider hjalp til. Dette er også nærmere beskrevet i sagsfremstillingens punkt 8.2.

For det andet har SKAT alene truffet [person12] under et kontrolbesøg, hvilket var den 12. september 2012. SKAT har altså aldrig truffet [person12] i årene 2010 og 2011.

Oplysningerne under dette kontrolbesøg er således ikke relevant for sagen.

Ingen af disse to eksempler påviser således, at lønudgifterne hos [virksomhed1] er urealistisk lave i årene 2010 og 2011.

SKAT har således alene begrundet afgørelserne med, at forklaringerne har givet "anledning til tvivl om hvorvidt lønnen som virksomheden har indberettet er beregnet på et korrekt grundlag".

Idet SKAT kun har tvivl om, hvorvidt der er indberettet korrekt, burde SKAT i stedet havde pålagt [virksomhed1] at føre logbog.

(...)

• • • • ••

Foruden SKATs vurdering af at lønningerne er urealistisk lave, tilsidesætter SKAT også regnskabet, på baggrund af at kasseafstemningerne ikke er ført effektivt.

Som anført ovenfor under retsgrundlaget betyder en tilsidesættelse af regnskabet ikke, at SKAT kan foretage et frit skøn, hvorfor den indberettede løn stadig kan være korrekt, selvom regnskabet ikke er tilstrækkeligt.

I den forbindelse er det væsentligt at holde sig for øje, at regnskabet egentlig kun tilsidesættes pga. ikke-effektive kasseafstemninger, hvilket ikke nødvendigvis betyder, at lønindberetningen ikke er korrekt.

SKAT skal således kun foretage en skønsmæssig forhøjelse, hvis SKAT kan erstatte det indberettede beløb med et skøn, der er mere retvisende.

Det gøres gældende, at SKATs skøn ikke er mere retvisende end det af [virksomhed1] indberettede beløb.

At SKATs skøn ikke er mere retvisende, understøttes også af, at SKATs skøn beror på et fejlagtigt grundlag.

I det følgende er spørgsmålet om fejl i grundlaget for SKATs skøn nærmere behandlet.

2.2.2 Skønsudøvelsen

Det gøres gældende, at SKATs skøn er tilsidesætteligt, idet skønnet beror på et urigtigt grundlag.

SKAT har foretaget skønnet med udgangspunkt i tre forhold. Det første forhold er [virksomhed1]s åbningstider, og det andet forhold er antallet af ansatte truffet i forbindelse med SKATs kontrol af virksomheden. Det tredje forhold er, at SKAT i beregningen tager udgangspunkt i en timeløn på kr. 100.

2.2.2.1 Antallet af ansatte

For så vidt angår antallet af ansatte anfører SKAT følgende i afgørelsen af den 18. februar 2013:

"SKAT har ved uanmeldt kontrol besøg på virksomhedens adresse antruffet mellem 4 og 8 ansatte i arbejde, ud over indehaveren.

Det er SKATs vurdering, at der som minimum har været 3 ansatte udover indehaveren, på arbejde i hele åbningstiden i gennemsnit. Virksomhedens indehaver har også tilkendegivet, at der altid er 3-4 fuldtids ansatte i åbningstiden. Vurderingen er foretaget på baggrund af SKATs observationer og 4 uanmeldte kontroller i virksomheden, hvor SKAT har truffet ikke mindre end 4 ansatte på arbejde."

At der er fire personer på arbejde i hele åbningstiden hver dag, bygger SKAT på SKATs observationer og fire uanmeldte kontrolbesøg hos [virksomhed1].

Det gøres gældende, at SKAT har foretaget en række fejl ved skønnet over antallet af ansatte.

SKATs fire uanmeldte kontrolbesøg blev foretaget i henholdsvis 2011 og 2012. Dog har SKAT alene foretaget forhøjelse i årene 2010 og 2011 og har ikke foretaget en forhøjelse i 2012.

SKAT foretog i 2011 uanmeldte kontrolbesøg den 22. november 2011 kl. 16.45 og den 15. december 2011 kl. 16.20. Ved begge kontrolbesøg mødte SKAT fem personer.

I 2012 foretog SKAT uanmeldt kontrolbesøg den 12. september 2012 kl. 19.00, og den 22. oktober 2012 kl. 14.00. Ved disse kontrolbesøg traf SKAT imellem otte og fire personer.

Det er en åbenlys fejl, at det af SKAT skønnede antal ansatte er skønnet på baggrund af forhold, der gør sig gældende i 2012. SKAT har således baseret skønnet på oplysninger for et år, der ikke er en del af sagen.

At SKAT ikke kan basere skønnet på oplysninger for 2012 skyldes bl.a., at [virksomhed1]s omsætning og lønninger, der fremgår af regnskaberne, jf. bilag 6-10, og lønningslisterne, jf. bilag 11, steg hvert år fra 2010 til 2012.

At der i 2012 var en højere omsætning, betyder, at [virksomhed1] havde flere kunder og dermed flere ansatte til at ekspedere kunderne. Dette forklarer således, hvorfor SKAT traf flere ansatte hos [virksomhed1] i 2012 end i 2011. At SKAT traf flere ansatte hos [virksomhed1], stemmer også overens med oplysningerne på lønningslisterne, hvor der er en stigning i lønninger fra 2011 til 2012. Det fremgår således af lønningslisterne, at [virksomhed1] i 2012 havde lønudgifter for i alt kr. 934.088,71 og i 2011 for kr. 703.216,27.

Oplysninger fra SKATs uanmeldte kontrolbesøg i 2012 kan således ikke lægges til grund, hvilket betyder, at SKAT ved skønsudøvelsen bl.a. ikke kan lægge til grund, at SKAT traf otte personer, når SKAT i 2011 traf betydeligt færre personer hos [virksomhed1], ligesom SKAT ikke kan lægge til grund, at SKAT traf [person12] hos [virksomhed1].

I den forbindelse er det væsentligt at bemærke, at SKAT ikke har foretaget hverken observationer eller uanmeldte kontrolbesøg i 2010, hvilket synes besynderligt, eftersom SKAT netop har truffet afgørelse vedrørende [virksomhed1] for dette år.

At SKAT har lagt afgørende vægt på oplysninger vedrørende år, der ikke er en del af sagen, er en åbenlys fejl, særligt henset til at forholdene for årene 2010 og 2011 ikke er sammenlignelige med forholdene i 2012. SKATs skøn beror derfor på et fejlagtigt grundlag.

• • • • ••

Ved SKATs skøn er det endvidere en fejl, at SKAT har skønnet, at der altid var fire personer på arbejde hos [virksomhed1] i hele åbningstiden, idet dette er skønnet på baggrund af observationer og kontrolbesøg foretaget i det travleste tidsrum, hvilket var fra kl. ca. 16.00-20.00. Der blev således hverken foretaget observationer eller kontrolbesøg på ydertidspunkterne af [virksomhed1]s åbningstider.

De uanmeldte kontrolbesøg i 2011 fandt sted henholdsvis kl. 16.45 og kl. 16.20. Observationerne blev foretaget på to forskellige tidspunkter. Det første tidspunkt var ved 7.00-tiden om morgenen, hvor SKAT observerede en person, der gjorde rent. Det andet tidspunkt var fra kl. 15.10 til 20.20, hvor de fleste observationer var i tidsrummet fra kl. 16.00-20.00.

For så vidt angår observationerne om morgenen er det korrekt, at SKAT kan have mødt en person, der gjorde rent. Som nævnt ovenfor var dette i størstedelen af 2011 [person26], jf. bilag 16, 17 og 18a-18m.

For så vidt angår SKATs øvrige observationer og kontrolbesøg blev alle disse besøg som nævnt foretaget i det tidsrum, hvor [virksomhed1] havde flest kunder, hvorfor der også var flere personer på arbejde i dette tidsrum end uden for dette tidsrum.

SKAT har således alene foretaget observationer og kontrolbesøg i det travleste tidsrum og baserer således skønnet på en præmis om, at der var behov for samme bemanding i hele åbningstiden, uden SKAT overhovedet har foretaget en undersøgelse af bemandingen uden for det travleste tidsrum.

På baggrund af ovenstående kan det konstateres, at SKAT har foretaget skønnet over antallet af ansatte personer hos [virksomhed1] på et fejlagtigt grundlag.

2.2.2.2 Aflønning af ansatte

Ved skønsudøvelsen har SKAT antaget, at alle personer, der arbejdede hos [virksomhed1], modtog en timeløn på kr. 100. SKAT har således både antaget, at alle ansatte var fuldt ud aflønnet af [virksomhed1], ligesom SKAT har antaget, at alle ansatte var fyldt 18 år og derfor modtog en timeløn som en person på over 18 år.

At SKAT antager, at alle ansatte modtog fuld løn, er en åbenlys fejl, der betyder, at SKATs skøn er udøvet på et fejlagtigt grundlag.

Som anført under sagsfremstillingens punkt 5.1.6 og 5.3 havde [virksomhed1] ansatte, der efter aftale med enten et jobcenter, [by1]s Kommune eller [organisation1]' asylafdeling ikke modtog løn, eller som modtog en reduceret løn. I den forbindelse kan henvises til bilag 40 og 41.

Af disse bilag fremgår, at [person38], [person3], [person1] og [person39] var personer på kontanthjælp, der efter aftale med [by1]s Kommune fik ansættelse hos [virksomhed1]. Det fremgår også af bilagene, at [virksomhed1] havde indgået en aftale med [organisation1]' asylafdeling om benyttelse af [person4]. Det bemærkes, at dette kun er eksempler.

For så vidt angår [person38] var han en de personer, som SKAT mødte ved de uanmeldte kontrolbesøg i 2011 og 2012. [person1] og [person39] mødte SKAT også ved de uanmeldte kontrolbesøg i 2012.

En del af de personer, som SKAT har observeret og mødt ved de uanmeldte kontrolbesøg, er således personer, der ikke har modtaget en timeløn på kr. 100.

At det er en fejl, at SKAT har antaget, at timelønnen er på kr. 100, understøttes endvidere af, at en del af de ansatte under SKATs kontrolbesøg oplyste, at deres timeløn var under kr. 100, ligesom det af de fremlagte lønsedler og af ansættelseskontrakterne fremgår, at timelønnen var under kr. 100.

Der er således en række oplysninger i sagen, der viser, at det er en fejl, at SKAT har skønnet, at den gennemsnitlige timeløn udgjorde kr. 100.

At SKAT ved skønsudøvelsen også har antaget, at alle ansatte var aflønnet med en timeløn for personer over 18 år, er også en åbenlys fejl, idet ansatte under 18 år modtog en lavere timeløn, end ansatte der var fyldt 18 år. De ansatte, der ikke var fyldt 18 år, modtog en timeløn, der var lavere end kr. 100.

En af disse personer var [person26], der i sin første kontrakt i perioden fra januar 2011 til juni 2011 alene havde en timeløn på kr. 55, jf. bilag 16, hvorefter han havde en timeløn på kr. 97.

Der er således to åbenlyse fejl i, at SKAT har skønnet, at samtlige ansatte modtog kr. 100 i timen.

Udover SKATs åbenlyse fejl ved skønnet af antallet og aflønningen af ansatte bemærkes, at de af SKAT indhentede oplysninger under kontrolbesøgene stemmer overens med oplysningerne i regnskaberne, herunder lønningslisterne, jf. bilag 11, ansættelseskontrakterne og lønsedlerne.

De eneste uoverensstemmelser i sagen skyldes nogle af de mundtlige oplysninger, som [person16] har givet til SKAT ved sagens opstart. Som anført ovenfor er [person16]s danskkundskaber begrænsede, hvorfor der må være opstået fejl i kommunikationen mellem [person16] og SKAT. At [person16] har givet fejloplysninger, understøttes af de fremlagte bilag.

• • • • ••

På baggrund af ovenstående gøres det gældende, at SKATs skøn beror på et fejlagtigt grundlag, idet SKATs skøn beror på oplysninger for 2012, hvilket er et år, der ikke er omfattet af sagen.

Endvidere har SKAT lagt til grund, at [virksomhed1] havde behov for fire ansatte i hele åbningstiden, hvilket SKAT bygger på oplysninger fra de uanmeldte kontrolbesøg og observationer, der er alle er foretaget i den travleste periode på dagen, hvilket er mellem kl. ca. 16.00 og kl. ca. 20.00. SKAT har således ikke taget højde for, at der ikke er behov for samme bemanding i restauranten kl. 12.00 som kl. 18.00, hvor de fleste kunder kommer og spiser aftensmad.

SKAT har endvidere lagt til grund, at alle ansatte modtog fuld løn som en person over 18 år, og har herved ikke taget højde for [virksomhed1]s ansættelses af praktikanter m.v. samt personer under 18 år.

Afslutningsvis bemærkes, at SKAT har foretaget forhøjelse af årene 2010 og 2011, men at SKAT alene har foretaget observationer og kontrolbesøg i 2011 og 2012. Der er således ingen oplysninger for 2010, der viser, at der var højere lønudgifter, end det der fremgår af regnskaberne.

3 Indeholdelse og hæftelse for A-skat og AM-bidrag

Uanset om Skatteankestyrelsen måtte finde, at skønnet ikke beror på et forkert grundlag, gøres det gældende, at der ikke er grundlag for, at [virksomhed1] skal indbetale det af SKAT skønnede beløb, idet SKAT hverken har løftet bevisbyrden for, at [virksomhed1] er indeholdelsespligtig, eller for at [virksomhed1] hæfter for indeholdelsen af A-skat og AM-bidrag.

3.1 Retsgrundlaget

A-skat udgør en foreløbig indkomstskat af A-indkomsten, som arbejds- eller hvervgiveren for en skattepligtig indkomstmodtager skal indeholde, beregne, indberette og betale på baggrund af A-indkomsten på vegne af den skattepligtige indkomstmodtager. Indeholdelse af A-skat skal ske i forbindelse med enhver udbetaling af A-indkomst.

(...)

3.2 Den konkrete sag

Det gøres gældende, at SKAT ikke har løftet bevisbyrden for, at [virksomhed1] er indeholdelsespligtig af det af SKAT skønnede beløb. SKAT har alene foretaget et skøn over løn til ansatte i [virksomhed1] og som konsekvens heraf truffet afgørelse om, at [virksomhed1] er indeholdelsespligtig uden selvstændigt at tage stilling til, om [virksomhed1] er indeholdelsespligtig.

Såfremt Skatteankestyrelsen måtte finde, at [virksomhed1] ikke har foretaget korrekt indberetning, indeholdelse og indbetaling af A-skat og AM-bidrag, gøres det gældende, at [virksomhed1] ikke hæfter for manglende indeholdelse af A-skat og AM-bidrag for denne periode.

Alene af den grund at SKAT i afgørelserne har undladt at træffe særskilt afgørelse om spørgsmålet vedrørende hæftelse for A-skat og AM-bidrag i medfør af kildeskattelovens § 69, stk. 1, er der ikke grundlag for at pålægge virksomheden hæftelse for A-skat og AM-bidrag.

SKAT har således ikke har taget stilling til, hvorvidt [person16] har udvist forsømmelighed, hvilket er en afgørende betingelse for at pålægge et hæftelsesansvar.

SKAT har samtidig ikke nævnt, hvilke personer der i så fald har modtaget løn fra [virksomhed1].

Idet SKAT ikke har identificeret de personer, der ifølge SKATs påstand har modtaget løn uden indeholdelse af A-skat og AM-bidrag, kan SKAT ikke pålægge [virksomhed1] hæftelsesansvar for A-skat og AM-bidrag.

SKAT har dermed ikke løftet bevisbyrden herfor, hvilket medfører, at [virksomhed1] under ingen omstændigheder kan pålægges et hæftelsesansvar i nærværende sag.

4 Fradrag for driftsomkostninger

Såfremt Skatteankestyrelsen måtte finde, at [virksomhed1] både er indeholdelsespligtig og hæfter for A-skat og AM-bidrag for den af SKAT påståede forhøjelse, gøres det gældende, at der skal ydes et fradrag for disse lønudgifter, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, idet udgifter til løn er en driftsomkostning.

I nærværende sag har SKAT foretaget uanmeldte kontrolbesøg, hvor SKAT har mødt en række forskellige navngivne personer. Samtlige af disse personer har SKAT kunnet identificere ved kontrolbesøgene, idet disse personer bl.a. har oplyst deres navn, ligesom deres navne stemmer overens med de fremlagte ansættelseskontrakter, lønsedler samt lønoversigter. Der er således ingen tvivl om, at de ansatte er identificeret.

På den baggrund gøres det gældende, at der for [virksomhed1] skal ydes et fradrag for lønudgifter efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

5 Moms

Som konsekvens af forhøjelsen af [virksomhed1]s indbetaling af A-skat og AM­ bidrag har SKAT foretaget en skønsmæssig forhøjelse af [virksomhed1]s momstilsvar med 25 pct. af det beløb, som SKAT påstår, at [virksomhed1] har indberettet for lidt i lønninger til de ansatte.

Finder Skatteankestyrelsen, at der ikke er grundlag for at forhøje [virksomhed1]s A-skat og AM-bidrag, vil der samtidig ikke være grundlag for at forhøje [virksomhed1]s momstilsvar, idet det er foretaget som en direkte konsekvens.

Finder Skatteankestyrelsen derimod, at der er grundlag for at forhøje [virksomhed1]s A-skat og AM-bidrag, gøres det gældende, at SKAT ikke har løftet bevisbyrden for at forhøje momstilsvaret, og at SKATs skøn beror på et forkert grundlag.

SKATs begrundelse for at forhøje [virksomhed1]s momstilsvar er følgende:

"Det er SKATs opfattelse, at den skønnede løn, der er udbetalt uden, at der er indeholdt A-skat og AM-bidrag i lønnen, er finansieret af omsætning, der er udeholdt af virksomhedens regnskab, hvorfor der ikke er afregnet moms af denne omsætning.

SKAT har derfor beregnet moms med 25 % af lønnen."

Det fremgår ikke nærmere af SKATs afgørelser, hvorfor SKAT finder, at [virksomhed1] har haft udeholdt omsætning på henholdsvis kr. 402.849 i 2010 og kr. 509.440 i 2011.

SKAT har således hverken forsøgt at beregne en bruttoavance af [virksomhed1]s resultat eller på anden måde påvist forhold, der kunne indikere, at der har været udeholdt omsætning.

Havde [virksomhed1] haft udeholdt omsætning, ville dette alene kunne lade sig gøre, hvis kunderne betalte med kontanter, og betalingerne ikke var registreret i kasseapparatet. Henset til det begrænsede omfang af kontantbetalinger generelt i Danmark synes det urealistisk, at [virksomhed1] skulle have haft udholdt omsætning for kr. 402.849 alene fra den 1. juli 2010 til den 31. december 2010.

Grundlaget for SKATs skønsmæssige forhøjelse af [virksomhed1]s momstilsvar beror således på et forkert grundlag.

6 Det formelle spørgsmål

Uanset om Skatteankestyrelsen måtte finde, at der er grundlag for de af SKAT foretagne forhøjelser, gøres det gældende, at SKATs afgørelser er ugyldige, idet afgørelserne ikke opfylder skatteforvaltningslovens og forvaltningslovens bestemmelser om, at en afgørelse skal være ledsaget af en begrundelse, hvilket er en væsentlig retlig mangel.

Den manglende begrundelse består i, at SKAT intet sted har nævnt eller begrundet kravet om hæftelse for A-skat og AM-bidrag, ligesom SKAT ikke på tilstrækkeligvis har begrundet forhøjelsen af [virksomhed1]s momstilsvar.

6.1 Retsgrundlag

En forvaltningsretlig afgørelse er ugyldig, såfremt afgørelsen er behæftet med en retlig mangel, manglen er væsentlig, og der ikke foreligger særlige omstændigheder, der gør, at afgørelsen opretholdes.

(...)

6.2 Den konkrete sag

Det gøres gældende, at SKATs afgørelser er ugyldige, idet afgørelserne ikke er ledsaget af en behørig begrundelse i overensstemmelse med reglerne i skatteforvaltningslovens § 19 og forvaltningslovens § 22. Dette er en væsentlig retlig mangel, hvorfor SKATs afgørelser er er ugyldige.

I SKATs afgørelser fremgår alene, at SKAT har truffet afgørelse om en forhøjelse af [virksomhed1]s indbetaling af A-skat og AM-bidrag på baggrund af et skøn.

Ved alene at foretage en forhøjelse på baggrund af en skønsmæssig forhøjelse tager SKAT ikke særskilt stilling til, at en forhøjelse af A-skat og AM-bidrag både kræver, at virksomheden er indeholdelsespligtig for A-skat og AM-bidrag samt hæfter herfor.

At SKAT intet sted har nævnt eller taget stilling til, om [virksomhed1] hæfter for A­ skat og AM-bidrag, er særligt problematisk, idet kravet om manglende indeholdelses af A-skat og AM-bidrag altid kan rettes mod lønmodtageren, mens den indeholdelsespligtige kun hæfter, hvis han har udvist forsømmelighed. Bevisbyrden for at den indeholdelsespligtige har udvist forsømmelighed, skal løftes af SKAT.

SKAT er altså nødsaget til konkret at bevise, at [virksomhed1] har udvist forsømmelighed, før [virksomhed1] kan hæfte for indeholdelse af A-skat og AM-bidrag.

SKATs afgørelse vedrørende A-skat og AM-bidrag indeholder således ikke en begrundelse, hvilket er en væsentlig retlig mangel, hvorfor SKATs afgørelse er ugyldig.

For så vidt angår forhøjelse af [virksomhed1]s momstilsvar gøres det gældende, at SKATs afgørelse på dette punkt ligeledes er ugyldig, idet SKAT alene har henvist til den skønsmæssige forhøjelse af A-skat og AM-bidrag.

SKAT har alene begrundet forhøjelsen af [virksomhed1]s momstilsvar med, at der skal svares moms af forhøjelsen af A-skat og AM-bidrag. Det er ikke nærmere begrundet, hvorfor forhøjelsen af momstilsvaret nøjagtigt skulle forhøjes med præcis dette beløb.

Både forhøjelsen af [virksomhed1]s indbetaling af A-skat og AM-bidrag samt forhøjelsen af momstilsvar er ikke begrundet, jf. skatteforvaltningslovens § 19 og forvaltningslovens § 22. Dette er en væsentlig retlig mangel, hvorfor SKATs afgørelse er ugyldig.

(...)”

Repræsentanten har desuden fremlagt kopi af Landsskatterettens kendelse af 17. januar 2011 (j. nr. 10-01963), hvoraf det er gjort gældende, at for så vidt angår hæftelsesspørgsmålet har Landsskatteretten i en tilsvarende situation statueret, at spørgsmålet om arbejdsgivers hæftelse for ikke-indeholdte A-skatter og AM-bidrag er et særskilt spørgsmål, hvorfor der skal tages selvstændigt og uafhængigt stilling hertil. Skattestyrelsens opfattelse af, at hæftelsesansvaret ligger implicit i indeholdelsespligten, kan derfor ikke tiltrædes. SKAT har ikke nævnt noget om hæftelse i sagen, hvilket er en alvorlig fejl. Det er således ikke nødvendigvis klageren, der hæfter for SKATs ændringer.

Ved kontormødet i Skatteankestyrelsen oplyste klageren, at han også selv arbejdede i virksomheden på SKATs kontroltidspunkter, men SKAT har ikke skrevet noget om dette. Klageren var efter eget udsagn til stede ved alle SKATs 4 kontroller i virksomheden. Dette er dog ikke nævnt i afgørelsen.

SKAT har i afgørelsen ikke taget hensyn til, at der var en række ulønnede praktikanter ansat. Der er fremlagt dokumentation for standardkontrakter med [organisation1] vedrørende ulønnede praktikanter. Der var desuden flere personer i arbejdsprøvning via jobcentret, og disse fik løn med omkring 100 kr. i timen. Herudover var der i et enkelt tilfælde en medarbejder, som var på prøve. Det foregik sådan, at folk fortalte klageren, at de måske var gode til at grille eller til rengøring, og så fik de lov til at vise det for ham, inden han ansatte dem. Dette var ulønnet og varede maksimalt en uge.

Mht. moms-ændringen har SKAT ikke foretaget beregninger af bruttoavance eller andre beregninger for at understøtte forhøjelsen. SKAT har blot anset den beregnede udeholdte løn for at være lig manglende omsætning, og herefter er der beregnet moms af dette beløb.

Klagerens revisor har i forbindelse med sagens behandling hos SKAT anfægtet SKATs beregninger. Det fremgår således af hans indlæg af 27. august 2013, at den af SKAT beregnede årsløn i indkomståret 2011 på i alt 770.400 kr. indeholder klagerens arbejdstimer, og klageren får ikke løn, da der er tale om en enkeltmandsvirksomhed. SKATs forhøjelse for indkomståret 2011 burde derfor maksimalt udgøre 137.542 kr. ifølge revisoren. Der er tidligere fremlagt beregninger for dette til SKAT.

Klageren har endvidere oplyst, at [person12], som blev antruffet af SKAT ved deres kontrolbesøg, er et familiemedlem, som havde nogle problemer på dette tidspunkt, og derfor befandt sig en del i virksomheden hos klageren.

Anmeldelserne, som har startet hele SKATs kontrol af virksomheden, stammer ifølge klageren fra en tidligere ansat samt et familiemedlem.

Landsskatterettens afgørelse

I forbindelse med enhver udbetaling af A-indkomst skal den, for hvis regning udbetalingen foretages, indeholde foreløbig skat i det udbetalte beløb. Indeholdelsespligten ved udbetaling af A-indkomst efter kildeskattelovens § 43, stk. 2, litra h, påhviler den, for hvem arbejdet udføres. Indeholdelsen foretages ved, at den indeholdelsespligtige beregner det beløb, der skal indeholdes, og tilbageholder dette beløb i A-indkomsten. Det fremgår af lovbekendtgørelse nr. 1403 af 07-12-2010, kildeskatteloven, § 46, stk. 1.

Har den indeholdelsespligtige hverken modtaget skattekort, bikort eller frikort, skal der indeholdes 55 pct. af den udbetalte eller godskrevne A-indkomst uden fradrag efter stk. 2 og 3. Det fremgår af kildeskattelovens § 48, stk. 7.

Det fremgår af kildeskattelovens § 69, stk. 1 og 2, at den som undlader at opfylde sin pligt til at indeholde skat, eller som indeholder denne med for lavt beløb, er over for det offentlige umiddelbart ansvarlig for betaling af manglende beløb, medmindre han godtgør, at der ikke er udvist forsømmelighed fra hans side ved iagttagelse af bestemmelserne i denne lov. Den, som har indeholdt skat efter denne lov, hæfter over for det offentlige for betaling af det indeholdte beløb.

Personer, der er skattepligtige her til landet, svarer skat i form af arbejdsmarkedsbidrag til staten efter arbejdsmarkedsbidragsloven. Bidraget udgør 8 pct. af grundlaget, jf. § 2. Det fremgår af lov nr. 471 af 12-06-2009, arbejdsmarkedsbidragsloven, § 1.

Bestemmelserne i kildeskatteloven og opkrævningsloven om indeholdelse, opkrævning, hæftelse m.v. finder anvendelse ved indeholdelse og opkrævning af arbejdsmarkedsbidrag efter arbejdsmarkedsbidragsloven, jf. lovens § 7.

Hvis det konstateres, at en virksomhed har afgivet urigtig angivelse eller indberetning til indkomstregisteret af beløb omfattet af opkrævningslovens § 2, stk. 1, 4. pkt., således at virksomheden har betalt for lidt i skatter eller afgifter m.v. eller har fået udbetalt for meget i godtgørelse, afkræves virksomheden det skyldige beløb til betaling senest 14 dage efter påkrav.

Kan størrelsen af det tilsvar, som påhviler virksomheden, ikke opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan told- og skatteforvaltningen ansætte virksomhedens tilsvar skønsmæssigt. Tilsvarende gælder, hvis en virksomhed har modtaget et for stort beløb som godtgørelse og størrelsen af det beløb, som virksomheden derfor skal tilbagebetale, ikke kan opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber. Det fremgår af lovbekendtgørelse nr. 1402 af 07-12-2010, opkrævningsloven, § 5.

Told- og Skatteforvaltningen kan pålægge en arbejdsgiver at foretage daglig registrering af oplysninger om ansatte. Det fremgår af kildeskattelovens § 86A, stk. 1, 1. pkt.

Formalitet

Kan en part ikke antages at være bekendt med, at myndigheden er i besiddelse af bestemte oplysninger om en sags faktiske grundlag eller eksterne faglige vurderinger, må der ifølge forvaltningslovens § 19, stk. 1, ikke træffes afgørelse, før myndigheden har gjort parten bekendt med oplysningerne eller vurderingerne og givet denne lejlighed til at fremkomme med en udtalelse.

Det fremgår af forvaltningslovens § 24, stk. 1 og 2, at en begrundelse for en afgørelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet. I det omfang afgørelsen efter disse regler beror på et administrativt skøn, skal begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen.

Begrundelsen skal endvidere om fornødent indeholde en kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen.

SKAT har ved sin afgørelse i genoptagelsessagen af 16. april 2014 henvist til, at betingelserne for at klageren kan få ændret sin skatteansættelse, står i skatteforvaltningslovens § 31 og forældelseslovens § 3. Der er ikke nærmere beskrevet en lovhjemmel til SKATs ændringer af indeholdelsen af A-skat og AM-bidrag eller hæftelsen for disse.

I den oprindelige afgørelse fra SKAT af 15. januar 2013, som ligger til grund for genoptagelsessagen, er der foretaget henvisninger til opkrævningslovens § 5, stk. 2, kildeskattelovens § 46, stk. 1, § 48, stk. 7 og § 69 samt arbejdsmarkedsbidragslovens § 7, og denne afgørelse er derfor foretaget på et tilstrækkeligt begrundet og lovhjemlet grundlag.

Landsskatteretten kan i tilfælde af manglende eller mangelfuld begrundelse reparere disse begrundelsesmangler ved klagebehandlingen, jf. SKM2009.467.VLR, TfS1999,132 og SKM2015.381.BR. Afgørelsen fra SKAT vedrørende genoptagelse af ansættelsen anses på den baggrund ikke for ugyldig, men repareres i nærværende afgørelse, og sagen behandles derfor materielt.

Realitet

Det fremgår af virksomhedens bogføring, at der den 24. januar 2011 er bogført en negativ kassebeholdning på -2.910,44 kr., mens der i perioden fra den 20. september 2011 til den 30. september 2011 er en kassebeholdning på over 100.000 kr. SKAT har foretaget kasseafstemning i forbindelse med kontrol i virksomheden den 22. oktober 2012, kl. 14:00. Afstemningen resulterede i en difference på 396 kr., og afstemningen viser, at SKAT ved beregningen har medregnet beholdningen for 8 stk. 50 kr.-sedler til 560 kr., hvilket rettelig skulle være 400 kr.

Allerede fordi den bogførte kassebeholdning den 24. januar 2011 er negativ, har SKAT været berettiget til at tilsidesætte regnskabsgrundlaget. Der er ikke foretaget afstemninger til den fysiske kassebeholdning, hvorfor SKAT har været berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse af indkomsten.

Der er fremlagt kopi af praktikaftaler, for [person3] og [person4], indgået for en periode i indkomståret 2012 (kontrolperioden). Aftalerne bekræfter, at der i hvert fald på kontroltidspunktet var personale i virksomheden, som udførte ulønnet arbejde. Det lægges efter en konkret vurdering til grund, at der ligeledes for tidligere år har været personale, som har været i praktik, og som ikke skal indgå i beregningen af den gennemsnitlige timeløn på 100 kr.

Ifølge kontrolrapporterne, som SKAT har udarbejdet ved hvert af de 4 kontrolbesøg i virksomheden, har SKAT, hvor man kan afmærke et ”ja” eller ”nej” til spørgsmålet: ”Kontrollen har givet anledning til bemærkninger?”, i alle 4 tilfælde sat kryds i ”nej”. SKAT har heller ikke pålagt virksomheden at føre logbog trods SKATs konklusion om, at virksomheden har anvendt uregistreret arbejdskraft.

SKAT har ved beregningen af den manglende indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag fastsat løn i virksomheden til 3 personer ud over klageren for hele perioden. Der er ikke taget højde for, at virksomheden i indkomståret 2010 er nystartet, og at den efter branden i 2010 er genopstartet på ny.

Det lægges til grund, at SKAT i gentagne tilfælde har observeret personale ved rengøring i virksomheden. Rengøringen skulle efter det oplyste være foretaget af serveringspersonalet, men dette har vist sig ikke at stemme overens med de faktiske forhold.

Landsskatteretten kan på baggrund af en konkret vurdering anerkende klagerens revisors beregninger i hans indlæg af 27. august 2013 vedrørende den maksimalt udeholdte løn, som herefter kan fastsættes til 137.542 kr. for indkomståret 2011. Forhøjelsen er foretaget med baggrund i gennemsnitligt 2 lønnede medarbejdere ud over ejeren i hele virksomhedens åbningstid på 12 timer dagligt, og der er herudover udeholdt 137.542 kr., hvormed omsætningen er forhøjet.

For indkomståret 2010 nedsættes SKATs skønsmæssige ændringer til 0, hvilket er tiltrådt af Skattestyrelsen.

SKATs forhøjelse ændres herefter således:

Beregningen medfører følgende ændringer:

Forsømmelighed må blandt andet antages at foreligge, hvor en indeholdelsespligtig undlader at foretage indeholdelse i indkomstarter, der med rimelig klarhed falder ind under definitionerne i kildeskattelovens § 43, stk. 1 og 2.

Klageren har ved udbetaling af løn og manglende indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag udvist forsømmelighed. Han har således haft en række andre ansatte, som har fået indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, og det må have stået klageren klart, at han ligeledes skulle have indeholdt skat og bidrag vedrørende rengøringsydelserne m.v.

Landsskatteretten anser herefter, at klageren har optrådt forsømmeligt, og dermed hæfter han for de manglende indeholdte beløb vedrørende A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Landsskatteretten stadfæster derfor afgørelsen på dette punkt.